Strategi for bæredygtig udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for bæredygtig udvikling"

Transkript

1 Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde

2 Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker i kommunen. Agenda 21-strategien er med til at styre Middelfartplanen i en bæredygtig retning. Startskuddet til strategien gik i Byrådet den 7. marts 2011, hvor det videre arbejde med strategien blev besluttet. Der blev fastlagt særlige fokusområder, som strategien er bygget op omkring, samt hvilke interessenter der inddrages i processen. Strategien har været drøftet på møde med lokaludvalg og LAG d. 23. maj 2011 i Husby forsamlingshus. Den har desuden været drøftet med Grønt Råd og Erhvervspolitisk Forum på møder henholdsvis d. 31. maj 2011 og d. 23. juni Tak for jeres engagement og input til strategien. 2

3 Fælles handling for en bæredygtig udvikling I Middelfart Kommune arbejder vi aktivt for vores vision Sammen bygger vi broer til fremtiden. En af de helt centrale broer til fremtiden er indsatsen for en bæredygtig udvikling, der skal sikre, at vi kan overgive Jorden til vores børn i mindst lige så god stand, som vi selv overtog den. En bæredygtig udvikling i Middelfart Kommune indebærer, at vores bestræbelser på at sikre et godt miljø, en sund økonomi og en høj livskvalitet spiller solidt sammen. Det skal indtænkes i samtlige processer og beslutninger lige fra ideerne bliver født. Denne tankegang ligger som en rød tråd i Trekantsområdets fælles planstrategi og Middelfart Kommunes vision, som følgende grundstene er inspireret af: Middelfart den bæredygtige kommune Bæredygtighed er det bærende princip i kommunens politikker, planer og aktiviteter og borgere og virksomheder inviteres til dialog og samarbejde om en bæredygtig udvikling. Middelfart den grønne vækstkommune I Middelfart Kommune går vækst og bæredygtighed hånd i hånd. Vi vil skabe vækst indenfor det grønne område og aktivt markedsføre Middelfart Kommune som den grønne vækstkommune. Middelfart den samarbejdende miljøkommune Middelfart Kommune har et meget udbygget miljøsamarbejde mellem kommune og erhvervsliv, organisationer og andre myndigheder. Vi vil fremme private/offentlige samarbejder og afprøve utraditionelle samarbejdsformer. Middelfart som klimakommune Kommunens egne aktiviteter vil i fremtiden bidrage væsentligt mindre til klimaforandringerne (i form af CO 2 -udslip pr. medarbejder). Middelfart den sunde og grønne opvækstkommune. Her vokser børnene op i et sundt og trygt miljø omgivet af vand og grønne skove. 3

4 Hvad er en bæredygtig udvikling i Middelfart Kommune? En bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare (Brundtland-rapporten FNs verdenskommission for miljø og udvikling 1987). Arbejdet med bæredygtig udvikling er en helhedsorienteret og fortløbende proces. En integrering af bæredygtighedstanken i kommunens strategi - og planlægningsprocesser sikrer, at miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn bliver inddraget i alle beslutningsgrundlag. Borgerinddragelse og -medindflydelse er nøglebegreber for strategien for bæredygtig udvikling. Det lokale Agenda 21 arbejde er en udmøntning af global tænkning til lokal handling. Planlovens bestemmelser Planloven forpligter kommunerne til at udarbejde en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: 1. Mindskelse af miljøbelastningen 2. Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3. Fremme af biologisk mangfoldighed 4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde 5. Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. 4

5 5

6 Bæredygtighed et fælles ansvar En bæredygtig udvikling kræver, at alle fra den enkelte borger over virksomheder, kommuner og stater til verdenssamfundet tager et aktivt medansvar. Middelfart Kommune påtager sig naturligvis et stort medansvar for at sikre bæredygtighed i kommunens egne aktiviteter og for at inspirere, motivere og understøtte kommunens borgere og virksomheder, så de også tager ansvar for en bæredygtig udvikling. Bæredygtighed er et fælles ansvar for alle i Middelfart Kommune. Strategien for bæredygtig udvikling indeholder derfor også to overordnede indsatsområder: 1. Bæredygtighed i den kommunale organisation 2. Bæredygtighed i lokalsamfundet 6

7 Bæredygtighed i den kommunale organisation Middelfart Kommune har som virksomhed og myndighed en række muligheder for at fremme en bæredygtig udvikling: I den fysiske planlægning skabes rammer og retningslinjer for kommunens fremtidige udvikling I kommunens politikker skabes rammer og retningslinjer for kommunens aktiviteter og servicetilbud Kommunens egen drift påvirker direkte bæredygtigheden i form af bl.a. energi- og ressourceforbrug Bæredygtighed er grundlæggende en fællesskabsopgave. En væsentlig forudsætning for, at bæredygtighed kan integreres effektivt i den kommunale organisation, er derfor, at der er en stærk forankring i den politiske og administrative ledelse - samt at de nødvendige organisatoriske rammer og retningslinjer er til stede. Politisk forankring Udgangspunktet for, at Middelfart Kommune kan påtage sig et stærkt medansvar for en bæredygtig udvikling er et klart tilsagn fra den politiske ledelse. Middelfart Byråd forpligter sig med denne strategi til at indtænke bæredygtighed i alle politiske beslutninger. Miljømæssige hensyn indtænkes på linje med sociale og økonomiske hensyn i politiske beslutninger Organisering og implementering Bæredygtighed skal integreres og forankres overalt i den kommunale organisation. For at sikre en effektiv forankring skal bæredygtighed integreres i organisationen og i ledelsessystemet. Bæredygtighed er en fællesskabsopgave og ansvaret påhviler derfor grundlæggende alle ledere og medarbejdere i kommunen. Direktionen er ansvarlig for integration af bæredygtighed i den kommunale organisation Kommunale ledere på alle niveauer har ansvaret for at sikre, at bæredygtighed prioriteres og integreres i de daglige aktiviteter og kommunens medarbejdere skal aktivt og positivt medvirke til at sikre bæredygtighed overalt i den kommunale organisation Miljø- og energiudvalget sikrer et samarbejde på tværs af udvalg og partier om at fastholde og udvikle Middelfart som grøn vækstkommune 7

8 Opfølgning og evaluering Middelfart Kommune vil sikre løbende opfølgning på indsatserne for en bæredygtig udvikling samt sikre evaluering af indsatser og resultater med henblik på fortsat kvalitetsudvikling. Middelfart Kommune gennemfører forud for udarbejdelsen af den næste strategi for bæredygtig udvikling en evaluering af de gennemførte indsatser og opnåede resultater 8

9 Bæredygtighed i den fysiske planlægning Bæredygtighed i planstrategien Bæredygtighed er et af de gennemgående principper i både den fælles planstrategi for Trekantområdet og i Middelfart Kommunens lokale planstrategi. Den fælles planstrategi for Trekantområdet fokuserer netop på en bæredygtig udvikling i byerne og på landet. Planstrategien tegner perspektiver for kommunens generelle udvikling, og det er derfor afgørende, at bæredygtighed fortsat er et af de gennemgående principper. Middelfart Kommune vil sikre, at fremtidige planstrategier fremmer en bæredygtig udvikling samt at planstrategien og den lokale Agenda 21-strategi koordineres og integreres mest muligt Bæredygtighed i kommune- og lokalplaner Middelfart Kommune er lovmæssigt forpligtet til at vurdere sandsynlige, væsentlige miljøkonsekvenser af kommune- og lokalplaner. Middelfart Kommune vil vurdere de mulige konsekvenser for bæredygtighed i en bred betydning, som omfatter mere end de miljømæssige konsekvenser. Middelfart Kommune videreudvikler løbende de eksisterende procedurer for miljøvurdering Miljøvurdering anvendes som et aktivt værktøj til at sikre bæredygtige kommune- og lokalplaner Bæredygtighed i sektorplaner Middelfart Kommune udarbejder sektorplaner på en række områder med store konsekvenser for bæredygtighed fx affaldsplaner og spildevandsplaner. Her er kommunen også lovmæssigt forpligtet til at vurdere sandsynlige, væsentlige miljøkonsekvenser af planerne. Middelfart Kommune anvender det udarbejdede værktøj til at sikre, at de udarbejdede sektorplaner i videst mulige omfang er bæredygtige 9

10 Vi er godt i gang Middelfart Kommune er allerede godt i gang med at fremme bæredygtighed i den fysiske planlægning: Vi har udviklet et værktøj til udarbejdelse af bæredygtige kommune- og lokalplaner Den seneste kommuneplan har kvalitet og bæredygtighed som overordnede temaer Vi har vedtaget, at alt nybyggeri i kommunens nye lokalplaner skal opføres som lavenergibyggeri Vi har vedtaget en cykelpolitik og gør en aktiv indsats for at fremme cykeltrafikken gennem anlæg, arrangementer og projekter både for at mindske miljøbelastningen og fremme sundheden, bl.a. som tovholder på EU-projektet Cykler uden grænser Vi har opfyldt affaldsplanens målsætninger om genanvendelse og har gjort det nemmere for borgerne at anvende genbrugsordningerne og meget mere 10

11 Bæredygtighed i kommunens politikker Middelfart Kommune udarbejder i overensstemmelse med vores vision Sammen bygger vi broer til fremtiden en række politikker og strategier, der har afgørende betydning for den daglige virksomhed i kommunen. Det er derfor afgørende, at bæredygtighed også integreres i kommunens politikker og strategier. Integrationen af bæredygtighed i kommunens politikker og strategier sikres gennem løbende bæredygtighedsvurdering under udarbejdelsen. Middelfart Kommune videreudvikler løbende det udarbejdede værktøj til bæredygtighedsvurdering af alle politikker og strategier Bæredygtighedsvurdering er en integreret del i udarbejdelse af alle politikker og strategier i Middelfart Kommune, idet bæredygtighed indtænkes helt fra starten Vi er godt i gang Middelfart Kommune er allerede godt i gang med at fremme bæredygtighed i kommunens politikker: Vi har udviklet et værktøj til bæredygtighedsvurdering af politikker og strategier Vi har integreret bæredygtighed i en lang række af kommunens politikker Vi giver borgerne i Middelfart Kommune mulighed for at blive hørt i forbindelse med udarbejdelse af de enkelte politikker og har afholdt workshops for borgerne i forbindelse med udarbejdelsen af hver enkelt politik 11

12 Bæredygtighed i kommunens egen drift Middelfart Kommune er en stor virksomhed med en lang række aktiviteter, der i mere eller mindre grad har konsekvenser for bæredygtigheden i kommunen. Middelfart Kommune vil derfor gå foran og sikre størst mulig bæredygtighed i sin egen drift dels for at mindske belastningen af miljøet, naturen og sundheden, dels for at fremstå som et godt eksempel og dermed inspirere og motivere borgere og virksomheder i kommunen til at følge trop. Miljørigtigt indkøb Middelfart Kommune køber ind for store beløb hvert år, og har dermed et særligt ansvar for at inddrage miljøhensyn ved indkøb. At handle grønt skal være en naturlig del af den daglige drift. Sikre at alle indkøb følger kommunens indkøbspolitik ved bl.a. at udbrede kendskabet til politikken Sætte fokus på brug af miljøvenlige materialer Miljøledelse Miljøledelse er en systematisk metode til at sikre løbende fokus på miljøforbedringer. Middelfart Kommune vil derfor anvende miljøledelsesprincipper i den kommunale organisation. På den måde bliver der fokus på kommunens egen drift og vi kan fungere som rollemodeller ved at feje for egen dør. Middelfart Kommune opstiller løbende mål for reduktion af miljøbelastningen Middelfart Kommune vil sikre en fortsat reduktion af miljøbelastning fra kommunens aktiviteter 12

13 Vand og energiforbrug Middelfart Kommune vil tænke nyt i arbejdet med vand- og energibesparende foranstaltninger. Vi vil bl.a. indtænke nye samarbejdsrelationer for at opfylde vores mål for reduktion i den kommunale bygningsmasse. Middelfart Kommune vil gennemføre energibesparende foranstaltninger i den kommunale bygningsmasse Middelfart Kommune vil sikre en fortsat reduktion af vand- og energiforbruget fra kommunens aktiviteter og opstille løbende mål for reduktionen. Vi er godt i gang Middelfart Kommune er allerede godt i gang med at fremme bæredygtighed i kommunens egen drift: Vi har igangsat det første større ESCO-projekt i Danmark, hvor der gennem føres en omfattende energirenovering af kommunens bygninger (Middelfartmodellen) Vi har vedtaget en indkøbspolitik, der fokuserer på, hvilke indkøb der belaster miljøet mindst Vi har eksempelvis en ny miljøvenlig saltspreder og har skiftet gas ud med damp i ukrudtsbekæmpelsen Vi har som en af de første kommuner i landet købt en elbil Vi har vedtaget en Bæredygtig skovplan for kommunens egne skovarealer Vi har gjort en ekstra indsats for at beskytte miljøet ved kommunens kyster og er blevet belønnet med Blå Flag på 5 strande og meget mere 13

14 Klima et fællesskabsprojekt En af de allerstørste globale udfordringer er de igangværende klimaforandringer, der ikke mindst skyldes vores store forbrug af fossile brændsler som olie, kul og naturgas. Trods global uenighed om, hvordan udfordringen skal håndteres, forsøger byer og lokalsamfund over hele kloden at finde lokale løsninger, der kan bidrage til at forebygge eller i det mindste tage toppen af klimaforandringerne. Indsatsen for at reducere CO 2 -udledninger er en fælles opgave for kommunen, borgerne og virksomhederne. Derfor har Middelfart igangsat en lang række indsatser både indenfor kommunens egne vægge og udenfor i samarbejde med en lang række lokale aktører. Formålet med Middelfart Kommunes ambitiøse klimaarbejde er naturligvis i første omgang at mindske energiforbruget og CO 2 -udledningerne men samtidig også at skabe vækst i det lokale erhvervsliv. Vi vil gennem netværk og samarbejde være nyskabende og gå foran. Blandt de mange initiativer, der allerede er sat i søen eller gennemført, kan nævnes: Middelfart-modellen, hvor Middelfart Kommune var den første danske kommune, der igangsatte et ESCO-projekt omfattende den samlede kommunale bygningsmasse med en garanteret energibesparelse på 21% ESCOmmuner, hvor Middelfart Kommune i samarbejde med Kalundborg og Gribskov Kommuner og en række private og offentlige netværkspartnere fungerer som rollemodel med henblik på at fremme og udbrede kendskabet til energieffektive teknologier og vedvarende energi i den offentlige bygningsmasse i Danmark Minklimaplan.nu, hvor Middelfart Kommune i samarbejde med lokale virksomheder tilbyder private boligejere hjælp til energibesparelser og energirenovering Grøn Erhvervsvækst, hvor målet er at skabe vækst og udvikling for alle aktører i det energieffektive byggeris værdikæde Cykler uden grænser, hvor Middelfart Kommune sammen med 5 andre danske og tyske byer arbejder målrettet på at forbedre vilkårene for cyklister og fremme cykeltrafikken Danish Energy Performance, hvor Middelfart Kommune i samarbejde med 15 virksomheder fra energisektoren bistår danske firmaer med eksport af viden og energiteknologi inden for energi Strategisk energiplanlægning, hvor Middelfart Kommune i samarbejde med lokale aktører og forsyningsselskaber arbejder systematisk med at opnå energibesparelser og en større andel af vedvarende energi i energiforsyningen. 14

15 15

16 Bæredygtighed i lokalsamfundet Borgerne og virksomhederne i Middelfart Kommune har et lige så stort ansvar for at sikre en bæredygtig udvikling som kommunen. Dialog og samarbejde er derfor nøgleord i de fremtidige bæredygtighedsindsatser. Middelfart Kommune vil som virksomhed gå foran og feje for egen dør. Samtidig vil vi som myndighed med vores planlægning skabe gode rammer for, at borgere og virksomheder følger trop. Dialog og information Dialog og information er altafgørende for at sikre en bæredygtig udvikling. Det er nødvendigt, at alle både kommunen, borgerne og erhvervslivet bidrager aktivt til at sikre en bæredygtig udvikling. Middelfart Kommune prioriterer derfor dialog både imellem kommunens egne medarbejdere og med borgere og virksomheder meget højt. En god dialog og et højt informationsniveau er således afgørende forudsætninger for, at hele kommunen kan påtage sig et medejerskab for en bæredygtig udvikling. Middelfart Kommune sikrer løbende information om kommunens bæredygtighedsarbejde og om handlemuligheder for borgere og virksomheder Middelfart Kommune sikrer tæt dialog med borgere og erhvervsliv om det lokale Agenda 21-arbejde 16

17 Grønne partnerskaber Projekter, der sættes fokus på bæredygtighed og inspirerer borgere og virksomheder til egne indsatser, er højt prioriterede. Middelfart Kommune sigter mod, at de konkrete projekter så vidt muligt gennemføres som grønne partnerskabsprojekter, hvor der etableres et tæt samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Middelfart Kommune vil fortsætte og udvikle det tætte samarbejde i Det Grønne Råd Middelfart Kommune har fortsat fokus på at igangsætte og understøtte projekter, der fremmer energibesparelser og energirenoveringer i den private bygningsmasse Middelfart Kommune har underskrevet Countdown 2010 og vil fortsat arbejde på at fremme den biologiske mangfoldighed i tæt samspil med alle relevante aktører Middelfart Kommune indgår i et tæt samarbejde med erhvervslivet om fortsat udvikling af den grønne vækstkommune Middelfart Kommune vejleder og understøtter borgerinitiativer, der fremmer en bæredygtig udvikling Vi er godt i gang Middelfart Kommune er allerede godt i gang med at fremme bæredygtighed i lokalsamfundet: Vi har etableret et godt og tæt samarbejde med en lang række foreninger gennem Det Grønne Råd Vi har kortlagt de samlede CO 2 -udledninger fra kommunen Vi har igangsat projektet Grøn erhvervsvækst, hvor Middelfart Kommune i samarbejde med Kolding Kommune og en lang række virksomheder arbejder for at skabe vækst i bæredygtige energitiltag og energirenovering i den priva te sektor Vi har igangsat et ESCO-projekt (ESCO-light), der omfatter den private bolig masse. Private husstande er blevet termograferet og energianalyseret hvoref ter der er etableret et ESCO-projekt, der bærer navnet minklimaplan.nu Vi har etableret Naturparken Hindsgavl Dyrehave som partnerskabsprojekt baseret på en fælles vision om en levende naturhave og et kulturlandskab med storslået beliggenhed Vi har igansat flere naturprojekter som grønne partnerskabsprojekter, fx na turprojekt i Håre Mose og Hønnerup Bæk Vi har taget initiativ til etablering af Marin naturpark Lillebælt i samarbejde med Kolding og Fredericia Kommuner og meget mere 17

18 18

19 19

20

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Middelfart KOMMUNE. - En kommune i vækst FAKTA: Og adgang til næsten 500.000 job indenfor en times kørsel!

Middelfart KOMMUNE. - En kommune i vækst FAKTA: Og adgang til næsten 500.000 job indenfor en times kørsel! Middelfart KOMMUNE - En kommune i vækst FAKTA: Den fynske del af Trekantområdet Kendt for: - God infrastruktur - Klima- og erhvervsvenlighed - Kilometervis af kystnær natur - Central placering i DK 157

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Realisering af energibesparelser via ESCO

Realisering af energibesparelser via ESCO Realisering af energibesparelser via ESCO Foreløbige erfaringer fra et forskningsprojekt Jesper Ole Jensen, SBi-Aalborg Universitet Et kort CV Jesper Ole Jensen Civilingeniør Seniorforsker, PhD Forskningsområder:

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

bæredygtighedsstrategi 2012-2015 KOLDING KOMMUNE

bæredygtighedsstrategi 2012-2015 KOLDING KOMMUNE bæredygtighedsstrategi 2012-2015 KOLDING KOMMUNE FORORD I Kolding Kommune arbejder vi ambitiøst og ansvarligt med bæredygtig udvikling, fordi det er en nødvendighed for et rigt og levende samfund. Vi fokuserer

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune Procesplan for Lillebælt Naturpark Bilag 4 Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune September 2013 1 Procesplan for Lillebælt Naturpark Indhold Forord... 2 1. Procesplan

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen DK 2050 Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050 Tag med på rejsen DK 2050 : Partnerskab DK 2050 lanceres af Dansk Arkitektur Center (DAC) og DAC s partnerskab : DK 2050 er det officielle danske

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Ved du, KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN

Ved du, KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN INDKØBSPOLITIK VEDTAGET AF AARHUS BYRÅD D. 27. OKTOBER 2010 KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN at din viden er vigtig når vi laver indkøbsaftaler? Når vi laver et udbud på en vare eller en tjenesteydelse,

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. til

HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. til HVIDOVRE KOMMUNE Dagsorden fællesmøde Ejendoms- og Arealudvalget og Teknik- og Miljøudvalget onsdag den 6. maj 2009, kl. 17.30 i mødelokalet Kystagerparken, lokal 3667, Teknisk Forvaltning, Multihuset.

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Klimapolitik og Klimaplan 2011-2012

Klimapolitik og Klimaplan 2011-2012 9. marts 2011 Klimapolitik og Klimaplan 2011-2012 Indledning Politikere og administration har det seneste års tid arbejdet med klimaspørgsmålet. Vi har indsamlet viden, søgt overblik, drøftet målsætninger

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør

Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Workshop om Grøn Boligkontrakt Tom Saxlund 02-12-2013 1 Gør det enkelt for boligejeren Den grønne omstilling Energiaftale 2020 blev

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL TAG LEDERSKAB FOR EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING De lavest hængende frugter - Nedsat ressourceforbrug

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere