Beretning Sjællandske Familielandbrug Formand Ole Karmsteen. Sjællandske familielandbrug 2015

Transkript

1 Beretning Sjællandske Familielandbrug Formand Ole Karmsteen Sjællandske familielandbrug blev et begivenhedsrigt år i Sjællandske familielandbrugs historie. Bestyrelsens lange kamp med at få styr på økonomien blev afsluttet, hvorefter formand Peter Christensen valgte at forlade broen. Stor tak til Peter for det store arbejde. En af de store overvejelser den nye bestyrelse skulle i gang med var foreningens fremtid når samarbejdsaftalen med Gefion udløb med årets udgang. Vi kunne have valgt at gå efter en egentlig fusion Gefion. Vi kunne også have valgt at se os om efter andre fusions eller samarbejdspartnere. Valget faldt på en revideret samarbejdsaftale med Gefion, og hvorfor så det det. Samarbejdet med Gefion havde hidtil fungeret stort set gnidningsløst, og der var i bestyrelsen ikke den store lyst til at bevæge sig ud på nye eventyr. Gefion kunne tilbyde vores medlemmer helt de samme medlemsfordele som deres egne medlemmer, herunder komplet rådgivning og lokal/regional interessevaretagelse både for små og store landbrug. Desuden kunne foreningen få sekretær og anden bistand til en fair pris. Det, at det ikke blev en fusion, betyder at begge foreninger fortsat kan lufte deres egne erhvervspolitiske standpunkter. Det har også spillet ind at formandskabet i Familielandbruget gerne så, at der stadig var en rendyrket familielandbrugsforening i Østdanmark. Nogle vil nok frygte at vi bliver usynlige i forhold til vores store partner, men det er nu op til os selv at sørge for synligheden. Vi ser frem til et fortsat frugtbart samarbejde med Gefion. For at øge synligheden vil vi i år bruge resurser på at deltage i "Åbent landbrug". Lisbeth Færch Gjerulff lukker dørene op på sit spændende økologiske landbrug den 3. søndag i september. I den forbindelse får vi og Lisbeth brug for nogle hjælpere, så det håber vi på opbakning til. Mere om det senere. Her i januar har vi afholdt et formandsmøde hvor vi satte fokus på at skaffe nye medlemmer. Vi må erkende at det er en både vanskelig og livsvigtig opgave. Der kom nogle ideer frem som bestyrelsen vil arbejde videre med. Det første tiltag som er planlagt er "Sjællandske på Facebook" Samtidig har Sjællandske Familielandbrug været synlig i pressen. Vi har skrevet om danskernes støtte til mælkeproducenterne. Giver igen når lokalpolitikere har beskyldt landbrugspakken for at være på bekostning af vandmiljøet og fiskerturismen. Vi har skrevet om danskernes holdning til fødevarer og traditionen tro var vi ude med en nytårshilsen. Inden længe ophører vores nuværende hjemmeside, og vi er langt på vej med en ny. Vi håber det bliver tilfredsstillende for alle. Landbrug og fødevarer har fået lavet en stor medlemsundersøgelse. Resultatet viser at der er god plads til forbedringer. Medlemmerne er dog en smule mere tilfredse med deres lokal foreninger end de er med Axelborg, men over hele linjen er der noget der skal arbejdes med.

2 Landbrugspolitik Landbrugspakken gør op med fortiden Landbrugspakken er et opgør med fortidens regulering af landbruget, og for første gang i 30 år, er der lempelser på vej til erhvervet. Det er positivt. Samtidig er der stadig udfordringer og dem skal vi være klar til at håndtere. Der er mange positive takter i landbrugspakken, som blev vedtaget efter alt for stor dramatik på Christiansborg fx: Udfasning af reduktion af kvælstofnormerne Randzonerne bortfalder Væk med overimplementering Yderligere målinger i vandløb Kravet om ha ekstra efterafgrøder afskaffes Harmonikravet for slagtesvin hæves til EU-niveau, fra 1,4 De til 1,7 DE Men der er stadig udfordringer. Men vi er klar til at kæmpe, fagligt og politisk for at skabe bedre vilkår for alle medlemmer. Der er stadig uenighed om hele grundlaget for, hvor stor kvælstof- indsatsen skal være. Derfor er det meget positivt, at ministeren har bedt internationale forskere om at vurdere de bagvedliggende faglige beregninger og modeller. Det skal være fagligheden, der er afgørende for alle tiltag. Der skal kigges på virkemidler uden for dyrkningsfladen, kastes lys over presfaktorer fra både indog udland og så skal vi væk fra det ensidige fokus på kvælstof. Og endelig skal vi have undtagelsesbestemmelserne i brug i Danmark. Verden er ikke sort og hvid. Og det er landbrugspakken heller ikke. Der er dele af den, som jeg som landmand og med min faglige viden synes giver mening. Men der er også dele af pakken, som jeg gerne så ændret. Men pakken er lavet i en fornuftig balance mellem initiativer, der skaber vækst og beskæftigelse i samspil med natur og miljø. Og det er ikke mindst den balance, der gør det til en pakke med perspektiver for fremtiden. Personligt havde jeg gerne set, at der havde været et bredere politisk flertal bag aftalen. Jeg kunne godt have ønsket mig en pakke, der var mere politisk robust, og dermed fremtidssikret i en række år frem. Det ærgrer mig at pakken, allerede i forbindelse med fødselen, har kostet en minister, en regeringskrise samt diskussion om diverse tillægspakker til kroner om året Landbrugspakken kom. Og den gør op med årtiers regulering af landbruget. Vi får bedre rammevilkår, mere gødning og flere målrettede tiltag og frivillige indsatser. SEGES har regnet ud, at landbrugspakken vil øge driftsresultaterne med kr. på et gennemsnitligt landbrug i Og det er bare for fjernelse af gødskningsnormerne. Men der er stadig alt for meget fokus på kvælstofreduktion i landbruget, og det blå kort skæmmer Danmark. I 2016 vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at få fagligheden på banen.

3 Det blå Danmarkskort Det blå kort har på alle måder delt Danmark og sat sindene i kog. Landbrug & Fødevarer har bedt om at få det faglige grundlag for kortet fremlagt, men har intet hørt fra ministeriet. Kortet og ikke mindst det faglige grundlag bag, er en gåde. Siden ministeriet ikke melder nogetud, så kan vi kun konstatere, at der ikke er noget fagligt grundlagt. Selvom kortet kun er vejledende i forhold til, hvor der skal reduceres kvælstof, så ved vi fra tidligere, at det betyder noget, når der først er slået streger på et kort. Derfor skal vi af med kortet. Fagligheden mangler Det faglige grundlag for kortet er svagt. Hvorfor er Roskilde Fjord pludselig et indsatsområde, når der i sidste vandplan absolut ingen problemer var med kvælstof i fjorden? Hvorfor skal landbruget på Midtsjælland reducere kvælstof, når vi ved, at det er tiltag i selve Karrebæk Fjord, der vil have effekt? Hvorfor skal der reduceres kvælstof i oplandet til Øresund når svenskerne kalder tilstanden i Øresund for god, og når der i forvejen suser store mængder kvælstof gennem sundet fra de omkringliggende lande? Det viser sig, at Karrebæk altid har været plaget af mudder og alger. I 1906, lang tid før vandplaner, kunstgødning og døde hummere, blev Karrebæk Fjord beskrevet som en mudderbund med svovlbakterier. Men hvad får forskere, politikere og grønne organisationer til at tro, at vi pludselig kan ændre på en tilstand, der er mere end 100 år gammel? Flere vandløb skal ud af vandplanerne Der ligger en stor opgave foran os i forhold til vandplanerne og vandløbene. Det lykkedes desværre ikke Eva Kjer Hansen at få alle de små vandløb og gravede afvandingskanaler uden naturinteresse ud af vandplanerne. Det havde være bedre, hvis alle vandløb med et opland på under 10 km2 kom ud af planerne. Men ministeren har leveret det næstebedste. Hun lagde opgaven ud til vandrådene. Nu skal man lokalt pege på de vandløb, der skal ud af planerne. Og så skal Naturstyrelsen godkende de lokale forslag. Det er en stor opgave. Men vi arbejder målrettet for, at langt flere vandløb skal ud af vandplanerne. Vi kæmper kampen sammen med alle de lokale repræsentanter. Og Sjællandske Familielandbrug er godt repræsenteret i både de store vandråd, hvor vi har repræsentanter i Kalundborg, Køge Bugt og Smålandsfarvandet. Samtidig er der oprettet mange kommunale vandråd, hvor der også sidder repræsentanter for Familielandbruget. Jeg vil også opfordre til, at man opretter vandløbslav, hvis der er problemer med afvandingen. Og Gefion hjælper med oprettelse af vandløbslavene. Bureaukrati hold styr på 100 datoer og masser af regler I flere år har vi i dansk landbrug oplevet et dato- og regelregime. For en dansk planteavler er der langt over 100 datoer at holde styr på!

4 En nylig spørgeundersøgelse blandt 800 danske landmænd har vist at det værste ved at være landmand er bureaukrati og kontrol. Samtidig kan vi se at den økonomiske usikkerhed er helt nede på en tredjeplads. Med andre ord er det nuværende regime ikke særlig motiverende. Overordnet ønsker vi på ingen måde en så rigid regulering med så mange datokrav. Det hjælper alt for lidt, det er for bøvlet og det skaber usikkerhed hos os landmænd: Hvilken lov bryder jeg nu i dag? Jeg tror også at myndigheder og politikere kan se det absurde i det nuværende system. Vi ønsker som andre erhverv mere egenkontrol og egen-dokumentation. Vi skal også bruge mulighederne i ny teknologi, som f.eks. sensorer, satellitbilleder og Big Data. Vi skal dokumentere det vi laver det er både i vores egen interesse og et rimeligt krav fra samfundet omkring os. Men det kan gøres langt smartere og mere motiverende end i dag! I vores erhverv giver en vildtvoksende datoregulering ikke mening. Det er for stift og ufleksibelt og det danske vejr har sjældent lyst til at indrette sig efter reglerne. Giv os i stedet rammerne for at komme helt op i verdenstoppen med frihed under ansvar. Forvent af os at vi leverer men lad os selv styre hvordan vi gør det! Ikke mindst for de af os, som ønsker selv ønsker at afsætte vores gode sunde landbrugsprodukter direkte til kunderne, er bureaukrati en kilde til frustration og hovedrysten. Regionale indsatser Sjællandske Familielandbrug har repræsentanter i en lang række af kommunernes grønne råd og grundvandsråd. Og det er vigtigt at vi er til stede ude lokale og er landbrugtes stemme over for grønne organisationer og andre, der har en holdning til det åbne land, men som ikke bliver berørt af de restriktioner og tiltag, som der sættes i gang. Det er vigtigt at vi er tilstede og sætter ansigt på landbruget. Men vi skal også huske den formelle del af det politiske arbejde. Igen i 2015 blev der lavet høringssvar til vandplanerne. Denne gang til de kommunale vandhandleplaner. 16 høringssvar til kommunerne. Arbejdsområder som gavner alle landmænd Erhvervspolitisk afdeling har arbejdet med og opnået resultater i 2015 som gavner alle landmænd, eksempelvis: Fået nedstemt fællesregulativet i Næstved Kommune. Fællesregulativet ville medføre væsentlige forringelser i forhold til vandløbsvedligeholdelsen. Vundet principiel vandløbssag i Natur- og Miljøklagenævnet Åmose Å sagen som medfører, at Holbæk, Sorø og Kalundborg nuværende vedligeholdelse er blevet underkendt og krav om væsentlig oprensning af vandløbet skal nu iværksættes. Vundet principiel vandløbssag i Natur- og Miljøklagenævnet Flæbækken. Natur- og Klagenævnet har fastslået, at en kommunen ikke gennem mange år kan undlade at oprense vandløb og herefter afgøre at vandløbet har opnået en ny tilstand ( 3 tilstand) som gør at den ikke længere må renses op. Fået nedstemt forslag om privatisering af offentlige vandløb i Køge Kommune

5 Landbrugets økonomi Krisen ikke bare kradser. Den har bidt sig hårdt fast. Tårnhøj gæld, urimelige miljøkrav og realkreditinstitutterne der hæver bidragssatserne og bankrenterne. Det hele toppet med Ruslandskrisens, der har fået den dårlige økonomi til at sprede sig som en steppebrand. En stor gæld og lille indtjening gør det ikke sjovt at stå op om morgenen, og desværre har vi haft en række kollegaer, der har måtte lægge nøglen i banken. Omkostningerne er store. Ikke kun for de landmænd, der må sige farvel til erhvervet, men også for hele samfundet. For hver bedrift, der lukker, siger vi farvel til en række arbejdspladser hos den lokale håndværker, slagteriet, vognmanden, revisoren og så videre. Heldigvis har fået en regering, der sætter handling højere end ord. Jeg tror på, at med landbrugspakken og tiltag, der skaber vækst i alle områder af landet, så kan vi vende situationen. Men det bliver svært. Selvom vi står over for store udfordringer, så må vi også huske hinanden på, hvorfor vi valgte at blive landmænd. Jeg tror, de fleste af jer, har det ligesom mig. Vi er tæt på naturen og er en del af et erhverv, der producerer nogle af verdens bedste fødevarer. Ikke to dage er ens, og jeg har friheden til selv at bestemme over min egen tid. Derfor går jeg glad på arbejde. Glæden og stoltheden ved at være landmand er vi fælles om uanset om vi er deltids eller fuldtidslandmænd. Og der er ikke mange erhverv i Danmark der udvikler sig så hurtigt som landbruget. Vi skal huske at være positive. For hvis vi ikke selv tror på fremtiden i vores erhverv, hvorfor skulle banken eller resten af befolkningen så tro på det? Og hvad med de unge landmænd, som måske er på vej ind i erhvervet. Dem skal vi forsøge at fastholde. De kan for tiden kan vælge og vrage mellem gårde til salg. Desværre må de fleste vrage, for det er næsten umuligt for en ung landmandfamilie at få finansieret et gårdkøb. Derfor har familielandbruget foreslået forskellige tiltag som f.eks. en mere smidig adgang til at lade sælgeren finansiere handelen med et sælgerpantebrev, eller mulighed for at lave en fastprisaftale med Arla i de første år efter etableringen. Gennemsnitsalderen blandt danske landmænd er høj og stadig stigende. Der er stort behov for flere blekunder i dansk landbrug De bløde værdier Der er, for tiden, stor interesse for de af landbrugets værdier, som ikke lige kan måles i kg og kr. Det er en interesse, vi skal være glade for, men som også giver udfordringer. Hvad er f. eks god dyrevelfærd? Er god dyrevelfærd det, som fagfolk vurderer er godt for dyrene, ud fra professionel viden. Eller er det, som helt almindelige borgere anser for godt, når de sætter dyrene ind i deres egen menneskeverden.

6 Det kan jo unægteligt undre, når en stor butikskæde mener, at et hvilket som helst økologisk dyr har højere dyrevelfærd, end et hvilket som helst konventionelt dyr. Denne antagelse kan i hvert fald ikke underbygges med faglighed. Faglighed eller politik? vi bliver nødt til at forholde os til begge dele. Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg ikke at fremtidens udfordringer på dyrevelfærd, miljø og klima kan løses uden fremtidens teknologi. Integration for landmænd Oven på balladen om landbrugspakken, står vi landmænd desværre lidt forpjuskede tilbage, i det offentlige rampelys. Endnu engang har vi måttet lægge arealer til en politisk slagmark, hvor vi skiftevis bliver udråbt til skurke og ofre, og alle farvetoner (især de grønne) bliver sorte eller hvide. Det er bare træls. Der er i de senere år gjort en stor indsats for, at forbedre vores image, og ind til for nylig med stor succes. Dette arbejde ligger nu i ruiner. Dels på grund af balladen om landbrugspakken, men også som en følge af, at organisationen bæredygtigt landbrug, helt bevist, har forsøgt at sabotere arbejdet. Vi skal nu i gang med at genopbygge. Her er ordet forståelse et nøgleord. Vi skal arbejde på at få forståelse fra vores medborgere, og lige så vigtigt skal vi prøve at forstå de samme medborgere. Vi er et vigtigt tandhjul i samfundsmaskinen, og maskinen kan ikke køre uden os, men den tid hvor vi var krumtappen, som hele samfundet drejede rundt om er forbi. De tror jeg vi bliver nødt til at forstå. For vores egen skyld, skal vi integreres i det i det danske samfund. Kun derved kan vi forhindre, at vi igen skal lægge marker til politiske slagsmål og drillerier. Det er mit håb, at alle i erhvervet indser, at vi må stå sammen om opgaven, og at vores organisation Landbrug & fødevarer er den, der bedst har kræfter og ekspertise, til bringe os tilbage på sporet. Afslutning Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak til bestyrelsen for en engageret indsats, og til medlemmerne for opbakningen gennem året. Særligt tak til Margit for indsatsen gennem mange år og velkommen til hendes afløsere Lene og Jytte. Begge er startet i fin stil. Også tak til vores samarbejdspartner Gefion med Torben Hansen i spidsen. Vi ser frem til mange gode år sammen.