Suzukiviolin - suzukibratsch

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Suzukiviolin - suzukibratsch"

Transkript

1 Suzukiviolin - suzukibratsch 1 Start/alder 3 7 år. Læs om metoden på 2. Forældrerolle 1 forælder skal deltage i undervisningen og lære at hjælpe barnet med øvningen derhjemme. 3. Undervisning hver uge 4. Elementer i undervisningen 30 minutter solo for barn + forældre 45 minutter fællestime med andre elever på samme niveau. Holdning klang strøg intonation koncentration motorik reaktion omhyggelighed lytte/spille efter puls dynamik frasering form skala øve teknik sammenspil nodelære. 5. Kropsholdning Stående korrekt holdning er vigtig for at få en god klang og for ikke at opbygge muskelspændinger. 6. Teknik Finmotorik præcision i fingersætning + strøg teknik. 7. Indlæringsform I starten udelukkende gehør. Nodelæsning påbegyndes omkring klasse når barnet har opnået en del færdigheder på instrumentet. 8. Materiale Suzukihæfterne subleret med børnesange/folkemelodier/julemelodier og hvad barnet ellers kender. 9. Koncerter pr. år Mindst 2 fælleskoncerter (med alle Suzukielever) Huskoncerter hvor barnet spiller solo 10. Mulighed for at deltage i Nationale og internationale Suzukiworkshops Spille/legedag 11. Vi forventer At der øves dagligt hjemme. At solo- og fællestimer tages lige alvorligt. At barnet deltager i koncerterne + forestående prøver.

2 Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire Der lægges vægt på at bevare motivationen og videreudvikle de musikalske færdigheder i såvel hold som soloundervisning at eleven får kendskab til forskellige genrer at arbejde med både bredde og elite Elevens udvikling følges løbende i forhold til elevens andre musikalske aktiviteter balancen mellem elevens resurser og muligheder elevens musikalske trivsel, socialt og individuelt Violin Værkstedslinje (2.-3. klasse) Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Stående kropsholdning Stående kropsholdning 2. Teknik F.eks. blæseteknik, håndstilling, støtte, embouchure mm.? Bueholdning Strøg Venstre hånd- og fingerstilling Bueholdning Strøg Venstre hånd- og fingerstilling 3. Indlæringsform F. eks. nodelæsning, gehør, improvisation mv.? Noder fra starten (farver) Nodelæsning (alm. sorte noder) 1

3 lærer/elev relationen? 4. Rytme/puls/taktarter Rytmesprog (da, didi) Progression Rytmeøvelser ofte med udgangspunkt i det aktuelle musikstykke Arbejder videre med rytmeøvelser og sværere taktarter (som f.eks. 6/8) 5. Noder/becifring/tablatur F. eks. Hvornår introduceres noder og hvordan? Hvilken nøgle spilles der i? Hvilke tonearter spilles der i? Farvesystem (hver streng har sin farve) Mange fingersætninger, så eleven hurtigst muligt kan spille små melodier. Efterhånden fjernes nogle af fingersætningerne, så eleven tvinges til at tænke selv. G-nøgle Tonearter: A-dur, D-dur, G- dur Flere tonearter (også Bb tonearter) 6. Musikalske begreber F.eks, høj/dyb, op/ned, dur/mol og dynamik? Klang/Intonation Intonation Klang Intonation Klang 7. Genre Hvilke genrer/stilarter? Børnesange Klassisk Folkemusik Klassisk Folkemusik 8. Repertoire Eksempler på undervisningsmateriale eller repertoireeksempler. Skala Kendte (børne-)sange Udvalgte Suzuki-melodier (bl.a. ABC m. variationer) Værkstedsmateriale Efter to år på værkstedsniveau har eleverne udviklet sig meget forskelligt, så valget af materiale/repertoire tilpasses den enkelte elev. Vi lytter meget til elevernes repertoireønsker, da det er vigtigt for spilleglæden og lysten til at øve Repertoiret udvides med mere krævende solostykker samt teknikøvelser så som skalaer, etuder, positionsskift, strøgøvelser, vibrato, flere tonearter. De fleste solo-violin-elever spiller 2

4 sig at kunne lide den musik, man spiller. (en vil helst spille Bach-menuetter, en anden folkemelodier, en tredje Kim Larsen, etc.). i orkester, så der arbejdes naturligvis også med orkesterstemmerne. 9. Instrumentkendskab Lære at håndtere og behandle instrumentet korrekt 3

5 Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire Der lægges vægt på at bevare motivationen og videreudvikle de musikalske færdigheder i såvel hold som soloundervisning at eleven får kendskab til forskellige genrer at arbejde med både bredde og elite Elevens udvikling følges løbende i forhold til elevens andre musikalske aktiviteter balancen mellem elevens resurser og muligheder elevens musikalske trivsel, socialt og individuelt Bratsch Værkstedslinje (2.-3. klasse) Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Stående kropsholdning Stående kropsholdning 2. Teknik F.eks. blæseteknik, håndstilling, støtte, embouchure mm.? Bueholdning Strøg Venstre hånd- og fingerstilling Bueholdning Strøg Venstre hånd- og fingerstilling 3. Indlæringsform F. eks. nodelæsning, gehør, improvisation mv.? Noder fra starten (farver) Nodelæsning (alm. sorte noder) 1

6 lærer/elev relationen? 4. Rytme/puls/taktarter Rytmesprog (da, didi) Progression Rytmeøvelser ofte med udgangspunkt i det aktuelle musikstykke Arbejder videre med rytmeøvelser og sværere taktarter (som f.eks. 6/8) 5. Noder/becifring/tablatur F. eks. Hvornår introduceres noder og hvordan? Hvilken nøgle spilles der i? Hvilke tonearter spilles der i? Farvesystem (hver streng har sin farve) Mange fingersætninger, så eleven hurtigst muligt kan spille små melodier. Efterhånden fjernes nogle af fingersætningerne, så eleven tvinges til at tænke selv. G-nøgle Tonearter: A-dur, D-dur, G- dur Flere tonearter (også Bb tonearter) 6. Musikalske begreber F.eks, høj/dyb, op/ned, dur/mol og dynamik? Klang/Intonation Intonation Klang Intonation Klang 7. Genre Hvilke genrer/stilarter? Børnesange Klassisk Folkemusik Klassisk Folkemusik 8. Repertoire Eksempler på undervisningsmateriale eller repertoireeksempler. Skala Kendte (børne-)sange Udvalgte Suzuki-melodier (bl.a. ABC m. variationer) Værkstedsmateriale Efter to år på værkstedsniveau har eleverne udviklet sig meget forskelligt, så valget af materiale/repertoire tilpasses den enkelte elev. Vi lytter meget til elevernes repertoireønsker, da det er vigtigt for spilleglæden og lysten til at øve Repertoiret udvides med mere krævende solostykker samt teknikøvelser så som skalaer, etuder, positionsskift, strøgøvelser, vibrato, flere tonearter. De fleste solo-violin-elever spiller 2

7 sig at kunne lide den musik, man spiller. (en vil helst spille Bach-menuetter, en anden folkemelodier, en tredje Kim Larsen, etc.). i orkester, så der arbejdes naturligvis også med orkesterstemmerne. 9. Instrumentkendskab Lære at håndtere og behandle instrumentet korrekt 3

8 Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire Der lægges vægt på at bevare motivationen og videreudvikle de musikalske færdigheder i såvel hold som soloundervisning at eleven får kendskab til forskellige genrer at arbejde med både bredde og elite Elevens udvikling følges løbende i forhold til elevens andre musikalske aktiviteter balancen mellem elevens resurser og muligheder elevens musikalske trivsel, socialt og individuelt Cello Værkstedslinje (2.-3. klasse) Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vigtigt er en god stol i rigtig højde. 2. Teknik Der arbejdes med grebs fornemmelse i venstre hånd samt elementær bueteknik. 3. Indlæringsform Noder indgår tidligt i undervisningen, og fingersætninger laves sammen Der arbejdes med positioner i venstre hånd, buetekniske færdigheder i højre hånd, som underbygger det musikalske udtryk. Skala, gehørspil-ekko leg, indførelse af fingersætningspraksis. Sikkerheden i positionsspillet udvikles yderligere. Nye strøgtyper udvikles. Eleven inddrages i højere grad i læringsprocessen. Eleven kommer med bud på både teknisk 1

9 med læreren. 4. Rytme/puls/taktarter Der arbejdes med en kropslig samt forstandsmæssig forståelse af elementære rytmer. Der arbejdes videre med en kropslig samt forstandsmæssig forståelse af elementære rytmer. og musikalsk udførelse. Mere avanceret rytmeforståelse samt intonations opfattelse. 5. Noder/becifring/tablatur De nemmeste tonearter er G og C-dur For helt nybegyndere (½-1 år) kan en basgang med fordel arrangeres således at de løse strenge så vidt muligt anvendes. Begynder celloelever kender ikke til tonenavne, men læser mere noder ud fra en bevidsthed om, hvilken finger den pågældende node relaterer til. Indførelse af læring af nodenavne samt flere tonearter. Det teoretiske fundament udbygges. Begyndende kendskab til tenor og G-nøgle. 6. Musikalske begreber Enkel dynamik læreren og eleven imellem. Indlevelsen i det klanglige prioriteres højt fra første time! 7. Genre Klassisk repertoire danner en base for cellospillet. Der arbejdes med stykker der relaterer til det repertoire der spilles på de forskellige sammenspilshold. 8. Repertoire Børnesange samt enkelte klassiske stykker. Flere dynamiske og klangfarver indføres. Fagsprog udvikles mere og mere, så eleven kan udføre det som står/ bliver indskrevet i noderne Klassisk repertoire danner en base for cellospillet, enkelte rytmiske stykker bruges som supplement. Der arbejdes med stykker der relaterer til det repertoire der spilles på de forskellige sammenspilshold. Et niveau som svarer til Suzuki hæfte 2 el. 3. Vibrato indlæring og øvelser. Kendskab til spillestil i de forskellige tidsepoker. Små sonater og koncertstykker. 2

10 9. Sammenspil Alle elever opfordres til at deltage i sammenspil så tidligt som muligt. Det sociale element og den musikalske oplevelse i sammenspils situationen prioriteres højt. Alle elever opfordres til at deltage i sammenspil så tidligt som muligt. Det sociale element og den musikalske oplevelse i sammenspils situationen prioriteres højt. De opfordres til at deltage i et hørelærehold. Eleven skal deltage i et af skolens orkestre. 3

11 Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire Der lægges vægt på at bevare motivationen og videreudvikle de musikalske færdigheder i såvel hold som soloundervisning at eleven får kendskab til forskellige genrer at arbejde med både bredde og elite Elevens udvikling følges løbende i forhold til elevens andre musikalske aktiviteter balancen mellem elevens resurser og muligheder elevens musikalske trivsel, socialt og individuelt Tværfløjte Værkstedslinje (2. klasse -) Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Holdning øves foran spejl Holdning øves foran spejl Holdning øves foran spejl 2. Teknik F.eks. blæseteknik, håndstilling, støtte, embouchure mm.? Håndstilling, embouchure m.m. Øves foran spejl Håndstilling, embouchure m.m. Øves foran spejl Håndstilling, embouchure m.m. Øves foran spejl 3. Indlæringsform F. eks. nodelæsning, gehør, improvisation mv.? lærer/elev relationen? Imitationsøvelser m. op til 5 toner Akkordhøring, dur-mol gr. stil Improvisation m. klaver akk. Bedømmelse af tonearter i Imitationsøvelser m. op til 5 toner Akkordhøring, dur-mol gr. stil Improvisation m. klaver akk. Bedømmelse af tonearter i de stillede opgaver Improvisation m. klaver akk. Bedømmelse af tonearter i de stillede opgaver 1

12 de stillede opgaver 4. Rytme/puls/taktarter Rytmesprog (da, didi) Progression Da, didi, 2/4, ¾, 4/4 Alt Alt 5. Noder/becifring/tablatur F. eks. Hvornår introduceres noder og hvordan? Hvilken nøgle spilles der i? Hvilke tonearter spilles der i? G-nøgle. Kvintcirklen. Noder introduceres løbende. Alle tonearter. G-nøgle. Kvintcirklen. Noder introduceres løbende. Alle tonearter. G-nøgle. Kvintcirklen. Noder introduceres løbende. Alle tonearter. 6. Musikalske begreber F.eks, høj/dyb, op/ned, dur/mol og dynamik? Klang/Intonation Introduceres alt sammen med det samme. Introduceres alt sammen med det samme. Introduceres alt sammen med det samme. 7. Genre Hvilke genrer/stilarter? 8. Repertoire Eksempler på undervisningsmateriale eller repertoireeksempler. Viser. lidt klassisk Klassisk, pop og viser Klassisk, pop og viser Fløjteskolen m.m. Fløjteskolen m.m. Fløjterep. 2

13 Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire Der lægges vægt på at bevare motivationen og videreudvikle de musikalske færdigheder i såvel hold som soloundervisning at eleven får kendskab til forskellige genrer at arbejde med både bredde og elite Elevens udvikling følges løbende i forhold til elevens andre musikalske aktiviteter balancen mellem elevens resurser og muligheder elevens musikalske trivsel, socialt og individuelt Obo 1. Sidestilling / kropsholdning 2. Teknik F.eks. blæseteknik, håndstilling, støtte, embouchure mm.? 3. Indlæringsform F. eks. nodelæsning, gehør, improvisation mv.? lærer/elev relationen? 4. Rytme/puls/taktarter Rytmesprog (da, didi) Progression 5. Noder/becifring/tablatur F. eks. Hvornår introduceres noder og hvordan? Hvilken nøgle spilles der i? Hvilke tonearter spilles der i? 6. Genre Hvilke genrer/stilarter? Modullinje (4. klasse - ) Naturlig attitude er vigtig. Stående eller siddende Fra starten grundlægges gode vaner for læber og hænder og arme og tanker. Stadig mere bevidste som indlæringen tager form Oboen er som melodiinstrument god til gehørspil, men nodelæsning åbner til den senere anvendelse og inddrages tidligt. Enkle øvelser opfindes efter behov og noteres. Rytmesproget og opfattelsen tilnærmes alt efter eleven, det blivende sprog. Oboens musik skrives i G- nøglen, som eleven f.eks. klaver eller violin Du hører mest oboen i klassisk musik både filmmusik og symfonier Sololinje Naturlig attitude er vigtig. Stående eller siddende Fra starten grundlægges gode vaner for læber og hænder og arme og tanker. Stadig mere bevidste som indlæringen tager form Oboen er som melodiinstrument god til gehørspil, men nodelæsning åbner til den senere anvendelse og inddrages tidligt. Enkle øvelser opfindes efter behov og noteres. 1

14 7. Repertoire Eksempler på undervisningsmateriale eller repertoireeksempler. 8. Det særlige ved instrumentet Undervisningsmaterialet er i starten sange og viser, små skalaer og treklange. Oboen er kendt og elsket som et vidunderligt og udtryksfuldt instrument. som så bare også kræver en god del stædighed, og efterhånden - også en del fingersnilde. 2

15 Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire Der lægges vægt på at bevare motivationen og videreudvikle de musikalske færdigheder i såvel hold som soloundervisning at eleven får kendskab til forskellige genrer at arbejde med både bredde og elite Elevens udvikling følges løbende i forhold til elevens andre musikalske aktiviteter balancen mellem elevens resurser og muligheder elevens musikalske trivsel, socialt og individuelt Klarinet Værkstedslinje (2.-3. klasse) Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning hensigtsmæssig stå- og siddestilling hensigtsmæssig stå- og siddestilling hensigtsmæssig stå- og siddestilling 2. Teknik F.eks. blæseteknik, håndstilling, støtte, embouchure mm.? beherskelse af luftstrømmen kontrol af læbemuskler rigtig hånd- og fingerstilling beherskelse af luftstrømmen kontrol af læbemuskler rigtig hånd- og fingerstilling beherskelse af luftstrømmen kontrol af læbemuskler rigtig hånd- og fingerstilling 3. Indlæringsform F. eks. nodelæsning, gehør, improvisation mv.? lærer/elev relationen? gehørspil, improvisation og imitation melodier spilles med et passende toneomfang gehørspil, improvisation og imitation melodier spilles med et passende toneomfang gehørspil, improvisation og imitation melodier spilles med et passende toneomfang 1

16 4. Rytme/puls/taktarter Rytmesprog (da, didi) Progression bevidsthed om hvordan puls, dynamik, klang, rytme, tonehøjde og form indgår i musikken bevidsthed om hvordan puls, dynamik, klang, rytme, tonehøjde og form indgår i musikken bevidsthed om hvordan puls, dynamik, klang, rytme, tonehøjde og form indgår i musikken 5. Noder/becifring/tablatur F. eks. Hvornår introduceres noder og hvordan? Hvilken nøgle spilles der i? Hvilke tonearter spilles der i? Hurtig indlæring af enkelt nodesystem. Udelukkende G- nøgle. Kendskab til nodesystemet og evnen til at kunne omsætte nodebilledet til lydbillede Kendskab til nodesystemet og evnen til at kunne omsætte nodebilledet til lydbillede Kendskab til nodesystemet og evnen til at kunne omsætte nodebilledet til lydbillede 6. Musikalske begreber F.eks, høj/dyb, op/ned, dur/mol og dynamik? Klang/Intonation Bevidstgørelse af hvordan elementerne indgår i musikken Bevidstgørelse af hvordan elementerne indgår i musikken Bevidstgørelse af hvordan elementerne indgår i musikken 7. Genre Hvilke genrer/stilarter? Klassisk Jazz, folkemusik, underholdningsmusik Klassisk Jazz, folkemusik, underholdningsmusik Klassisk Jazz, folkemusik, underholdningsmusik 8. Repertoire Eksempler på undervisningsmateriale eller repertoireeksempler. Håkan Rudner Spel på svart pipa Individuelt tilpasset repertoire Håkan Rudner Spel på svart pipa Individuelt tilpasset repertoire Etyder, koncerter, sonater Individuelt tilpasset repertoire 9. Instrumentkendskab og sammenspil Generel orientering om instrumentet, hvad er musik, socialt ansvar i sammenspil Generel orientering om instrumentet, hvad er musik, socialt ansvar i sammenspil Generel orientering om instrumentet, hvad er musik, socialt ansvar i sammenspil 2

17 Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire Der lægges vægt på at bevare motivationen og videreudvikle de musikalske færdigheder i såvel hold som soloundervisning at eleven får kendskab til forskellige genrer at arbejde med både bredde og elite Elevens udvikling følges løbende i forhold til elevens andre musikalske aktiviteter balancen mellem elevens resurser og muligheder elevens musikalske trivsel, socialt og individuelt Fagot og fagottino Modullinie (fagottino) (3. og 4. klasse) Sololinje (fra 5. klasse) 1. Kropsholdning hensigtsmæssig stå- og siddestilling hensigtsmæssig stå- og siddestilling 2. Teknik beherskelse af luftstrømmen via stærke og fleksible ind- og udåndingsmuskler med en variabel og jævn indbyrdes balance. ( støtten ) beherskelse af klang og intonation via stærke og fleksible læbemuskler ( embouchuren ) hensigtsmæssig hånd- og fingerstilling beherskelse af luftstrømmen via stærke og fleksible ind- og udåndingsmuskler med en variabel og jævn indbyrdes balance. ( støtten ) beherskelse af klang og intonation via stærke og fleksible læbemuskler ( embouchuren ) hensigtsmæssig hånd- og fingerstilling 1

18 3. Indlæringsform færdigheder indenfor gehørspil - på sit instrument at kunne gengive et forestillet lydbillede - herunder improvisation og imitation færdigheder i at spille udenad - melodier som eleven kender - med et passende toneomfang - og gerne i flere forskellige tonearter kendskab til nodesystemet og evnen til at kunne omsætte nodebilledet til en forestilling om, hvordan det kan lyde at kunne spille efter noder i bas-nøglen større instrumentbeherskelse v.h.a. supplerende skalaer og andre tekniske øvelser færdigheder indenfor gehørspil - på sit instrument at kunne gengive et forestillet lydbillede - herunder improvisation og imitation færdigheder i at spille udenad - melodier som eleven kender - med et passende toneomfang - og gerne i flere forskellige tonearter indgående kendskab til nodesystemet og evnen til at kunne omsætte nodebilledet til en forestilling om, hvordan det kan lyde at kunne spille efter noder i bas-nøglen og når behovet opstår i tenornøglen. større instrumentbeherskelse v.h.a. supplerende skalaer og andre tekniske øvelser 4. Musikkens byggesten bevidsthed om hvordan elementerne puls, dynamik, klang, rytme, tonehøjde og form indgår i musikken sammen med begreber som taktart og dur/mol bevidsthed om hvordan elementerne puls, dynamik, klang, rytme, tonehøjde og form indgår i musikken sammen med begreber som taktart og dur/mol 5. Repertoire/genre Der tilstræbes et repertoirevalg, der i stil og sværhedsgrad overordnet set er befordrende for elevens lyst til at spille, indeholder en passende progression samt på sigt medvirker til udvidelse af elevens musikalske horisont Der tilstræbes et repertoirevalg, der i stil og sværhedsgrad overordnet set er befordrende for elevens lyst til at spille, indeholder en passende progression samt på sigt medvirker til udvidelse af elevens musikalske horisont 6. Eksempler på undervisningsmateriale Dan Lennervald: Hej Fagot 1 og 2 Danske børnesange Dan Lennervald: Hej Fagot (1, 2, 3) og Blås bassongen stark! Danske sange J.E.Galliard: 6 sonatas for bassoon or cello and piano Weissenborn: Fagotschule og Studien (vol. I 2

19 & II) L.Milde: Studien über tonleiter- und akkordzerlegungen og Concert Studies (vol. I & II) 7. Instrumentkendskab Der arbejdes med kendskabet til instrumentet og dets historie Det arbejdes mod indgående kendskab til instrumentet og dets historie 8. Sammenspil Ikke mindst i forbindelse med sammenspil styrkes fornemmelsen for harmonik, samklang og balance samt udviklingen af de nødvendige sociale kompetencer Ikke mindst i forbindelse med sammenspil styrkes fornemmelsen for harmonik, samklang og balance samt udviklingen af de nødvendige sociale kompetencer 3

20 Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire Der lægges vægt på at bevare motivationen og videreudvikle de musikalske færdigheder i såvel hold som soloundervisning at eleven får kendskab til forskellige genrer at arbejde med både bredde og elite Elevens udvikling følges løbende i forhold til elevens andre musikalske aktiviteter balancen mellem elevens resurser og muligheder elevens musikalske trivsel, socialt og individuelt Waldhorn Værkstedslinje (2. klasse -) Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning hensigtsmæssig stå- og siddestilling hensigtsmæssig stå- og siddestilling hensigtsmæssig stå- og siddestilling 2. Teknik F.eks. blæseteknik, håndstilling, støtte, embouchure mm.? beherskelse af luftstrømmen ( støtte ) via stærke og fleksible ind- og udåndingsmuskler med en variabel og jævn indbyrdes balance. stærke og fleksible læbemuskler ( embouchure ) for at kunne ebherske klang beherskelse af luftstrømmen ( støtte ) via stærke og fleksible ind- og udåndingsmuskler med en variabel og jævn indbyrdes balance. stærke og fleksible læbemuskler ( embouchure ) for at kunne ebherske klang og intonation hensigtsmæssig hånd- og beherskelse af luftstrømmen ( støtte ) via stærke og fleksible ind- og udåndingsmuskler med en variabel og jævn indbyrdes balance. stærke og fleksible læbemuskler ( embouchure ) for at kunne ebherske klang og intonation hensigtsmæssig hånd- og 1

21 og intonation hensigtsmæssig hånd- og fingerstilling fingerstilling fingerstilling 3. Indlæringsform F. eks. nodelæsning, gehør, improvisation mv.? lærer/elev relationen? færdigheder indenfor gehørspil - på sit instrument at kunne gengive et forestillet lydbillede - herunder improvisation og imitation Desuden spilles der melodier (med et passende toneomfang), som eleven vælger (eller i hvert fald kender) og spiller udenad. Gerne i flere forskellige tonearter Desuden lærer eleven at spille efter noder Supplerende skalaer og andre tekniske øvelser færdigheder indenfor gehørspil - på sit instrument at kunne gengive et forestillet lydbillede - herunder improvisation og imitation Desuden spilles der melodier (med et passende toneomfang), som eleven vælger (eller i hvert fald kender) og spiller udenad. Gerne i flere forskellige tonearter Desuden lærer eleven at spille efter noder Supplerende skalaer og andre tekniske øvelser færdigheder indenfor gehørspil - på sit instrument at kunne gengive et forestillet lydbillede - herunder improvisation og imitation Desuden spilles der melodier (med et passende toneomfang), som eleven vælger (eller i hvert fald kender) og spiller udenad. Gerne i flere forskellige tonearter Desuden lærer eleven at spille efter noder Supplerende skalaer og andre tekniske øvelser 4. Rytme/puls/taktarter Rytmesprog (da, didi) Progression bevidsthed om hvordan elementerne puls, dynamik, klang, rytme, tonehøjde og form indgår i musikken bevidsthed om hvordan elementerne puls, dynamik, klang, rytme, tonehøjde og form indgår i musikken bevidsthed om hvordan elementerne puls, dynamik, klang, rytme, tonehøjde og form indgår i musikken 5. Noder/becifring/tablatur F. eks. Hvornår introduceres noder og hvordan? Hvilken nøgle spilles der i? Hvilke tonearter spilles der i? kendskab til nodesystemet og evnen til at kunne omsætte nodebilledet til en forestilling om, hvordan det kan lyde kendskab til nodesystemet og evnen til at kunne omsætte nodebilledet til en forestilling om, hvordan det kan lyde kendskab til nodesystemet og evnen til at kunne omsætte nodebilledet til en forestilling om, hvordan det kan lyde 2

22 6. Musikalske begreber F.eks, høj/dyb, op/ned, dur/mol og dynamik? Klang/Intonation bevidsthed om hvordan elementerne puls, dynamik, klang, rytme, tonehøjde og form indgår i musikken bevidsthed om hvordan elementerne puls, dynamik, klang, rytme, tonehøjde og form indgår i musikken bevidsthed om hvordan elementerne puls, dynamik, klang, rytme, tonehøjde og form indgår i musikken 7. Repertoire Eksempler på undervisningsmateriale eller repertoireeksempler. Reidun Gran: Hormskole Del 1/2/3 Reidun Gran, Elisabeth Vannebo og Stein Ivar Mortensen: Midt i blinken. Lærebok 1 (med CD som elever kan spille sammen med) Reidun Gran: Hormskole Del 1/2/3 Reidun Gran, Elisabeth Vannebo og Stein Ivar Mortensen: Midt i blinken. Lærebok 1 (med CD som elever kan spille sammen med) Reidun Gran: Hormskole Del 1/2/3 Reidun Gran, Elisabeth Vannebo og Stein Ivar Mortensen: Midt i blinken. Lærebok 1 (med CD som elever kan spille sammen med) 9. Instrumentkendskab kendskab til instrumentet og dets historie 10. Sammenspil sammenspilsfærdigheder (fornemmelse for harmonik, samklang og balance samt udvikling af de nødvendige sociale kompetencer) kendskab til instrumentet og dets historie sammenspilsfærdigheder (fornemmelse for harmonik, samklang og balance samt udvikling af de nødvendige sociale kompetencer) kendskab til instrumentet og dets historie sammenspilsfærdigheder (fornemmelse for harmonik, samklang og balance samt udvikling af de nødvendige sociale kompetencer) 3

23 Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire Der lægges vægt på at bevare motivationen og videreudvikle de musikalske færdigheder i såvel hold som soloundervisning at eleven får kendskab til forskellige genrer at arbejde med både bredde og elite Elevens udvikling følges løbende i forhold til elevens andre musikalske aktiviteter balancen mellem elevens resurser og muligheder elevens musikalske trivsel, socialt og individuelt Basun/altbasun/euphomium/baritone Værkstedslinje, altbasun (2.-3. klasse) + instrumentkarrusel fra 1. klasse Modullinje, euphonium/baritone (4. klasse - ) Sololinje/ trombone (6. klasse-) 1. Sidestilling / kropsholdning Vigtigt at stå godt og naturligt med sit instrument. Ved bl.a. at lege med basunen, lærer eleverne at bevæge sig og stå rigtigt med instrumentet. Vigtigt med vejledning i en god siddestilling: Man bør ikke sidde tilbagelænet, men helst helt fremme på stolen. Dette både for at hjælpe eleven til den bedst mulige vejrtrækning og støtte, men i høj grad også for at fremme elevens bevågenhed og koncentration. Hvad enten eleven sidder eller står, er det vigtigt at holde Vigtigt med vejledning i en god siddestilling: Man bør ikke sidde tilbagelænet, men helst helt fremme på stolen. Dette både for at hjælpe eleven til den bedst mulige vejrtrækning og støtte, men i høj grad også for at fremme elevens bevågenhed og koncentration. For trombonespilleren er det optimalt at spille stående, og 1

24 2. Teknik Indøvning af motorisk betingede reflekser gennem fantasi og leg. Sang og buzze (Spille på mundstykke) bruges som naturlig tilgang til det at spille trækbasun ( song and wind-methode ) instrumentet i ro og ikke bruge det til evt. markering af pulsfornemmelse. For begge instrumenter er det vigtigt, at der fra starten arbejdes med en god og fornuftig vejrtrækning. Dette for at opnå den nødvendige støtte, samt skabelse af god klang på instrumentet. For at opnå en korrekt og god embouchure er det yderst vigtigt, at man fra starten arbejder på den perfekte placering af mundstykket, således at læbernes muskulatur bruges optimalt. Der skal i denne fase tages højde for elevens fysiologi (over/underlæbe, tandstilling, etc.) Mundstykkespil: Det er af største vigtighed, at øve på mundstykket (uden instrument). Det styrker embouchuren, øger klang og intonation. Giver kontrol over instrumentet. eleven bør således stå op ved solo-undervisning. Hvad enten eleven sidder eller står, er det vigtigt at holde instrumentet i ro og ikke bruge det til evt. markering af puls-fornemmelse. For begge instrumenter er det vigtigt, at der fra starten arbejdes med en god og fornuftig vejrtrækning. Dette for at opnå den nødvendige støtte, samt skabelse af god klang på instrumentet. For at opnå en korrekt og god embouchure er det yderst vigtigt, at man fra starten arbejder på den perfekte placering af mundstykket, således at læbernes muskulatur bruges optimalt. Der skal i denne fase tages højde for elevens fysiologi (over/under-læbe, tandstilling, etc.) Mundstykkespil: Det er af største vigtighed, at øve på mundstykket (uden instrument). Det styrker embouchuren, øger klang og intonation. Giver kontrol over 2

25 3. Indlæringsform Vi bruger sangen som udgangspunkt for at kunne spille rigtig melodi og rytme. Sideløbende indføres rytmer og noder. Gehør og improvisation spiller en stor rolle samt forståelse af melodiers opbygning (vers/omkvæd). 4. Rytme/puls/taktarter Eleverne lærer hele, halve, fjerdedels og ottendedelsnoder ved hjælp af rytmesprog, som de fra første time kan spille efter. Igennem små musikalske Ved øvning på mundstykke har man, som en sanger, ingen værktøjer / midler til hjælp og er dermed tvungen til selv at nå det ønskede resultat med melodistoffet. (Man kan ved mundstykkespil evt. gøre brug af en visualizer ). Det er nødvendigt, at der øves skalaspil, treklange (dur/mol) samt små melodier, og at dette gøres uden brug af noder. Ved gehørspil får eleven et større overblik, samt en bedre kontrol af sit instrument. Gehørspil kan evt. i starten finde sted ved juletid, hvor opgaven kan være at spille meget velkendte melodier; Dejlig er jorden, Dejlig er den himmelblå, etc. Det forudgående arbejde med skalaspil, kan desuden bruges til at øve transponering af melodier. (F.eks. Dejlig er jorden i C dur og D dur). instrumentet. Ved øvning på mundstykke har man, som en sanger, ingen værktøjer / midler til hjælp og er dermed tvungen til selv at nå det ønskede resultat med melodistoffet. (Man kan ved mundstykkespil evt. gøre brug af en visualizer ). Det er nødvendigt, at der øves skalaspil, treklange (dur/mol) samt små melodier, og at dette gøres uden brug af noder. Ved gehørspil får eleven et større overblik, samt en bedre kontrol af sit instrument. Gehørspil kan evt. i starten finde sted ved juletid, hvor opgaven kan være at spille meget velkendte melodier; Dejlig er jorden, Dejlig er den himmelblå, etc. Det forudgående arbejde med skalaspil, kan desuden bruges til at øve transponering af melodier. (F.eks. Dejlig er jorden i C dur og D dur). 3

26 lege indføres og bevidstgøres puls, rytme, taktarter m.m. 5. Noder Spiller efter F- nøglen og noderne introduceres i løbet af det første år. Nodenavne og positioner bevidstgøres fra 1. time. 6. Musikalske begreber Lege som styrker eleverne i at høre og gengive/synge høje og dybe toner, hjælper dem til senere at ramme tonerne med større sikkerhed på instrumentet. Andre begreber som dur/mol, tempo (hurtigt/langsomt), kraftigt/svagt (forte/piano), form på melodier (vers/omkvæd) leges også ind og bevidstgøres med tiden. 7. Genre Børnesange, klassiske stykker, jazz, pop og hvad vi ellers kan finde på. Da begge instrumenter er udprægede orkesterinstrumenter er det nødvendigt, at der arbejdes med noder fra starten, således at eleven hurtigt vil kunne deltage i en eller anden form for sammenspil. G-nøgle Da begge instrumenter er udprægede orkesterinstrumenter er det nødvendigt, at der arbejdes med noder fra starten, således at eleven hurtigt vil kunne deltage i en eller anden form for sammenspil. F-nøgle + tenornøgle 4

27 8. Repertoire Vi spiller efter lærerens basunbog, med bla. Melodier som Spanien, ABC, C-jam blues. 9. Sammenspil Når man går til altbasun spiller man sammen med 2-3 andre elever. Sammenspil bliver derfor en naturlig del af det at spille trækbasun, og det giver et godt socialt samspil lærer og elever imellem. Peter Wastall: Learn as you play repertoire fra diverse trompetskoler: f.eks. Ture trompet Indstudering af diverse orkesterværker Sammenspil er alfa og omega for begge instrumenter og bør derfor have en stor plads i undervisningen. Ligegyldigt hvilken vej eleven senere må vælge at tage med sit instrument, så vil sammenspil og orkesterspil altid være det, som vægter og fylder mest, i deres arbejde med instrumentet, og med musikken! Peter Wastall: Learn as you play Duetter fra Mogens Andresen: Basunskole Indstudering af diverse orkesterværker Sammenspil er alfa og omega for begge instrumenter og bør derfor have en stor plads i undervisningen. Ligegyldigt hvilken vej eleven senere må vælge at tage med sit instrument, så vil sammenspil og orkesterspil altid være det, som vægter og fylder mest, i deres arbejde med instrumentet, og med musikken! 10. Om instrumentet / koncerter Altbasunen er en lille trækbasun, som passer til børn fra 1.-ca 5. klasse) Herefter går man videre til den store tenortrækbasun. Vi spiller små koncerter for andre elever og forældre. Vi mødes med andre basunelever fra Fyn. 5

28 Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire Der lægges vægt på at bevare motivationen og videreudvikle de musikalske færdigheder i såvel hold som soloundervisning at eleven får kendskab til forskellige genrer at arbejde med både bredde og elite Elevens udvikling følges løbende i forhold til elevens andre musikalske aktiviteter balancen mellem elevens resurser og muligheder elevens musikalske trivsel, socialt og individuelt Basun / Euphonium / Baritone 1. Sidestilling / kropsholdning Modullinje, euphonium/baritone (4. klasse - ) Vigtigt med vejledning i en god siddestilling: Man bør ikke sidde tilbagelænet, men helst helt fremme på stolen. Dette både for at hjælpe eleven til den bedst mulige vejrtrækning og støtte, men i høj grad også for at fremme elevens bevågenhed og koncentration. Hvad enten eleven sidder eller står, er det vigtigt at holde instrumentet i ro og ikke bruge det til evt. markering af pulsfornemmelse. Sololinje/ trombone (6. klasse-) Vigtigt med vejledning i en god siddestilling: Man bør ikke sidde tilbagelænet, men helst helt fremme på stolen. Dette både for at hjælpe eleven til den bedst mulige vejrtrækning og støtte, men i høj grad også for at fremme elevens bevågenhed og koncentration. For trombonespilleren er det optimalt at spille stående, og eleven bør således stå op ved soloundervisning. Hvad enten eleven sidder eller står, er det vigtigt at holde instrumentet i ro og ikke bruge det til evt. markering af puls-fornemmelse. 1

29 2. Teknik F.eks. blæseteknik, håndstilling, støtte, embouchure mm.? 3. Indlæringsform F. eks. nodelæsning, gehør, improvisation mv.? lærer/elev relationen? For begge instrumenter er det vigtigt, at der fra starten arbejdes med en god og fornuftig vejrtrækning. Dette for at opnå den nødvendige støtte, samt skabelse af god klang på instrumentet. For at opnå en korrekt og god embouchure er det yderst vigtigt, at man fra starten arbejder på den perfekte placering af mundstykket, således at læbernes muskulatur bruges optimalt. Der skal i denne fase tages højde for elevens fysiologi (over/under-læbe, tandstilling, etc.) Mundstykkespil: Det er af største vigtighed, at øve på mundstykket (uden instrument). Det styrker embouchuren, øger klang og intonation. Giver kontrol over instrumentet. Ved øvning på mundstykke har man, som en sanger, ingen værktøjer / midler til hjælp og er dermed tvungen til selv at nå det ønskede resultat med melodistoffet. (Man kan ved mundstykkespil evt. gøre brug af en visualizer ). Det er nødvendigt, at der øves skalaspil, treklange (dur/mol) samt små melodier, og at dette gøres uden brug af noder. Ved gehørspil får eleven et større overblik, samt en bedre kontrol af sit instrument. Gehørspil kan evt. i starten finde sted ved juletid, hvor opgaven kan være at spille meget velkendte melodier; Dejlig er jorden, Dejlig er den himmelblå, etc. Det For begge instrumenter er det vigtigt, at der fra starten arbejdes med en god og fornuftig vejrtrækning. Dette for at opnå den nødvendige støtte, samt skabelse af god klang på instrumentet. For at opnå en korrekt og god embouchure er det yderst vigtigt, at man fra starten arbejder på den perfekte placering af mundstykket, således at læbernes muskulatur bruges optimalt. Der skal i denne fase tages højde for elevens fysiologi (over/under-læbe, tandstilling, etc.) Mundstykkespil: Det er af største vigtighed, at øve på mundstykket (uden instrument). Det styrker embouchuren, øger klang og intonation. Giver kontrol over instrumentet. Ved øvning på mundstykke har man, som en sanger, ingen værktøjer / midler til hjælp og er dermed tvungen til selv at nå det ønskede resultat med melodistoffet. (Man kan ved mundstykkespil evt. gøre brug af en visualizer ). Det er nødvendigt, at der øves skalaspil, treklange (dur/mol) samt små melodier, og at dette gøres uden brug af noder. Ved gehørspil får eleven et større overblik, samt en bedre kontrol af sit instrument. Gehørspil kan evt. i starten finde sted ved juletid, hvor opgaven kan være at spille meget velkendte melodier; Dejlig er jorden, Dejlig er den himmelblå, etc. Det forudgående arbejde med skalaspil, kan desuden bruges til at øve 2

30 4. Noder F. eks. Hvornår introduceres noder og hvordan? Hvilken nøgle spilles der i? Hvilke tonearter spilles der i? 5. Repertoire Eksempler på undervisningsmateriale eller repertoireeksempler. forudgående arbejde med skalaspil, kan desuden bruges til at øve transponering af melodier. (F.eks. Dejlig er jorden i C dur og D dur). Da begge instrumenter er udprægede orkesterinstrumenter er det nødvendigt, at der arbejdes med noder fra starten, således at eleven hurtigt vil kunne deltage i en eller anden form for sammenspil. G-nøgle Peter Wastall: Learn as you play repertoire fra diverse trompetskoler: f.eks. Ture trompet Indstudering af diverse orkesterværker transponering af melodier. (F.eks. Dejlig er jorden i C dur og D dur). Da begge instrumenter er udprægede orkesterinstrumenter er det nødvendigt, at der arbejdes med noder fra starten, således at eleven hurtigt vil kunne deltage i en eller anden form for sammenspil. F-nøgle + tenornøgle Peter Wastall: Learn as you play Duetter fra Mogens Andresen: Basunskole Indstudering af diverse orkesterværker 6. Sammenspil Sammenspil er alfa og omega for begge instrumenter og bør derfor have en stor plads i undervisningen. Ligegyldigt hvilken vej eleven senere må vælge at tage med sit instrument, så vil sammenspil og orkesterspil altid være det, som vægter og fylder mest, i deres arbejde med instrumentet, og med musikken! Sammenspil er alfa og omega for begge instrumenter og bør derfor have en stor plads i undervisningen. Ligegyldigt hvilken vej eleven senere må vælge at tage med sit instrument, så vil sammenspil og orkesterspil altid være det, som vægter og fylder mest, i deres arbejde med instrumentet, og med musikken! 3

31 Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire Der lægges vægt på at bevare motivationen og videreudvikle de musikalske færdigheder i såvel hold som soloundervisning at eleven får kendskab til forskellige genrer at arbejde med både bredde og elite Elevens udvikling følges løbende i forhold til elevens andre musikalske aktiviteter balancen mellem elevens resurser og muligheder elevens musikalske trivsel, socialt og individuelt Slagtøj (herunder slagtøjets melodiinstrumenter xylofon og marimba) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Det er vigtigt at eleven lærer at sidde/stå rigtigt og være bevist om at have en sund kropsholdning. Det er vigtigt at eleven lærer at sidde/stå rigtigt og være bevist om at have en sund kropsholdning. Det er vigtigt at eleven lærer at sidde/stå rigtigt og være bevist om at have en sund kropsholdning. 2. Teknik F.eks. blæseteknik, håndstilling, støtte, embouchure mm.? Det er vigtigt at eleven fra starten lærer at holde rigtigt på trommestikkerne/køllerne. Det er vigtigt at eleven fra starten lærer at holde rigtigt på trommestikkerne/køllerne. Det er vigtigt at eleven fra starten lærer at holde rigtigt på trommestikkerne/køllerne. 3. Indlæringsform F. eks. nodelæsning, gehør, improvisation Eleven lærer at læse musikken fra noder helt fra starten da det senere er sværere at indlære. Der Eleven lærer at læse musikken fra noder helt fra starten da det senere er sværere at indlære. Der Eleven lærer at læse musikken fra noder helt fra starten da det senere er sværere at indlære. Der 1

32 mv.? lærer/elev relationen? spilles også på øret og ved efterspilning af læreren. Dette trænes ved solo-stykker enten helt alene eller med akkompagnement af læreren. Ofte inddrages stykker til musikalsk værksted eller sammenspil også i undervisningen. spilles også på øret og ved efterspilning af læreren. Dette trænes ved solo-stykker enten helt alene eller med akkompagnement af læreren. Ofte inddrages stykker til musikalsk værksted eller sammenspil også i undervisningen. spilles også på øret og ved efterspilning af læreren. Dette trænes ved solo-stykker enten helt alene eller med akkompagnement af læreren. Ofte inddrages stykker til musikalsk værksted eller sammenspil også i undervisningen. 4. Rytme/puls/taktarter Rytmesprog (da, didi) Progression Rytmelære er musikkens fundament som der lægges stor vægt på. Progressionen er tilpasset den enkelt elev og hver time bør indeholde gennemgang af både nyt samt kendt stof. Pulstræning og periodefornemmelse er vigtige for slagtøjsspillere. Rytmelære er musikkens fundament som der lægges stor vægt på. Progressionen er tilpasset den enkelt elev og hver time bør indeholde gennemgang af både nyt samt kendt stof. Pulstræning og periodefornemmelse er vigtige for slagtøjsspillere. Rytmelære er musikkens fundament som der lægges stor vægt på. Progressionen er tilpasset den enkelt elev og hver time bør indeholde gennemgang af både nyt samt kendt stof. Pulstræning og periodefornemmelse er vigtige for slagtøjsspillere. 5. Noder/becifring/tablatur F. eks. Hvornår introduceres noder og hvordan? Hvilken nøgle spilles der i? Hvilke tonearter spilles der i? Eleven lærer tonernes navne, spiller tonerækker (skalaer eller treklange) og der trænes nodelæsning så den foregår lige så let og ubesværet som ved læsning af en bog. Eleven lærer tonernes navne, spiller tonerækker (skalaer eller treklange) og der trænes nodelæsning så den foregår lige så let og ubesværet som ved læsning af en bog. Eleven lærer tonernes navne, spiller tonerækker (skalaer eller treklange) og der trænes nodelæsning så den foregår lige så let og ubesværet som ved læsning af en bog. 6. Musikalske begreber F.eks, høj/dyb, op/ned, dur/mol og dynamik? Klang/Intonation Det er vigtigt at eleverne får en bred musik forståelse der også indbefatter de italienske musikbegreber. En forståelse af Det er vigtigt at eleverne får en bred musik forståelse der også indbefatter de italienske musikbegreber. En forståelse af Det er vigtigt at eleverne får en bred musik forståelse der også indbefatter de italienske musikbegreber. En forståelse af 2

33 musikkens stemninger (dur/mol) og musikkens dynamik (lyd niveau). musikkens stemninger (dur/mol) og musikkens dynamik (lyd niveau). musikkens stemninger (dur/mol) og musikkens dynamik (lyd niveau). 7. Genre Hvilke genrer/stilarter? Der anvendes repertoire fra forskellige tidsperioder og genrer. Dette er som med alt andet tilpasset den enkelte elev. Det tilstræbes at eleven spiller både kendt musik men også materiale som udvider elevens musikalske horisont. Der anvendes repertoire fra forskellige tidsperioder og genrer. Dette er som med alt andet tilpasset den enkelte elev. Det tilstræbes at eleven spiller både kendt musik men også materiale som udvider elevens musikalske horisont. Der anvendes repertoire fra forskellige tidsperioder og genrer. Dette er som med alt andet tilpasset den enkelte elev. Det tilstræbes at eleven spiller både kendt musik men også materiale som udvider elevens musikalske horisont. 8. Repertoire Eksempler på undervisningsmateriale eller repertoireeksempler. For melodi instrumenterne egner klassiske stykker (ofte transkriberet fra klaver eller guitar) eller melodier i populære stilarter som fx latin, samba og bossanova sig godt. For lilletromme spilles trommemarcher, rytmeetuder (øvelser) og koncert lilletromme stykker. For melodi instrumenterne egner klassiske stykker (ofte transkriberet fra klaver eller guitar) eller melodier i populære stilarter som fx latin, samba og bossanova sig godt. For lilletromme spilles trommemarcher, rytmeetuder (øvelser) og koncert lilletromme stykker. For melodi instrumenterne egner klassiske stykker (ofte transkriberet fra klaver eller guitar) eller melodier i populære stilarter som fx latin, samba og bossanova sig godt. For lilletromme spilles trommemarcher, rytmeetuder (øvelser) og koncert lilletromme stykker. 9. Indstuderingsmetoder og øveteknik Eleven bibringes de nødvendige redskaber for at øve selvstændigt. Eleven trænes i at analysere sine præstationer og give sig selv ros og kritik. Form analyse og hukommelsesmetoder gennemgås. Eleven bibringes de nødvendige redskaber for at øve selvstændigt. Eleven trænes i at analysere sine præstationer og give sig selv ros og kritik. Form analyse og hukommelsesmetoder gennemgås. Eleven bibringes de nødvendige redskaber for at øve selvstændigt. Eleven trænes i at analysere sine præstationer og give sig selv ros og kritik. Form analyse og hukommelsesmetoder gennemgås. 10. Instrumenttyper alle slagtøjets instrumenter kan indgå i undervisningen. alle slagtøjets instrumenter kan indgå i undervisningen. alle slagtøjets instrumenter kan indgå i undervisningen. 3

34 Lilletromme, pauker, bækkener, trommesæt og melodi instrumenterne xylofon, marimba og vibrafon. Ofte koncentreres der i starten om lilletromme og xylofon eller trommesæt. Eleven er selv med til at vælge hvilket retning der startes fra. Senere tilstræbes det at gøre eleven så bred som muligt dvs at kunne klare godt allround på alle slagtøjets instrumenter. Ofte med et favorit eller speciale instrument. Lilletromme, pauker, bækkener, trommesæt og melodi instrumenterne xylofon, marimba og vibrafon. Ofte koncentreres der i starten om lilletromme og xylofon eller trommesæt. Eleven er selv med til at vælge hvilket retning der startes fra. Senere tilstræbes det at gøre eleven så bred som muligt dvs at kunne klare godt allround på alle slagtøjets instrumenter. Ofte med et favorit eller speciale instrument. Lilletromme, pauker, bækkener, trommesæt og melodi instrumenterne xylofon, marimba og vibrafon. Ofte koncentreres der i starten om lilletromme og xylofon eller trommesæt. Eleven er selv med til at vælge hvilket retning der startes fra. Senere tilstræbes det at gøre eleven så bred som muligt dvs at kunne klare godt allround på alle slagtøjets instrumenter. Ofte med et favorit eller speciale instrument. 4

35 Juniorstrygerne 7. klasse 9.klasse 1. Teknik F.eks. blæseteknik, håndstilling, støtte, embouchure mm.? 2. Indlæringsform F. eks. nodelæsning, gehør, improvisation mv.? lærer/elev relationen? 3. Rytme/puls/taktarter Rytmesprog (da, didi) Progression 4. Noder/becifring/tablatur F. eks. Hvornår introduceres noder og hvordan? Hvilken nøgle spilles der i? Hvilke tonearter spilles der i? 5. Musikalske begreber F.eks, høj/dyb, op/ned, dur/mol og dynamik? Klang/Intonation 6. Genre Hvilke genrer/stilarter? 7. Repertoire Eksempler på undervisningsmateriale eller repertoireeksempler. Påbegyndt vibratoøvelser Aflæse dirigent uden at tabe tråden i nodelæsningen Påbegyndt positionsspil Især for celloerne. (2 + 3, ( 4 cello pos.)) At kombinere de elementære nodeværdier såsom synkoper og trioler. Kendskab til sværere taktarter 6/8-4/8 (adagio) alla breve, altså også tempobetegnelser. Spille i tonearter med op til 3 fortegn Legato stacato marcato. Klassisk Pop/klassisk Barokkoncerter m. solist, strygersuiter, klassiske hits I forenklede arrangementer (Peter og Ulven, Carmen, m.fl.), poparrangementer (f.ex. ABBA og Beatles)

36 Slagtøjsorkester 4. klasse 10. klasse 1. Gruppen Det er vigtigt at eleven er indstillet på at arbejde for et samlet godt resultat for gruppen. Her er det som udgangspunkt det samlede resultat der gælder og ikke individualistiske. I øvrigt arbejdes der i fællesskab videre med begreber og idéer fra instrumentalundervisningen. 2. Inddeling af elever Ofte er sammenspillet det op i juniorgruppen Små Slaw ( klasse) og Slagstøj ( klasse). En elite gruppen kan dannes med elever fra musikskolens MGK linje og evt med en videregående elev fra musikskolens grundlinje. 3. Koncerter Orkestrene spiller ofte koncerter fx er de årligt med i jule-, forårs- og musikskolens skolekoncerter. Eller de spiller til receptioner, jubilæum eller åbnings ceremonier. 1

Basun/altbasun/euphomium/baritone

Basun/altbasun/euphomium/baritone Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Fagot. Værkstedslinje/fagottino (2.-3. klasse) Sololinje. Modullinje (4.

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Fagot. Værkstedslinje/fagottino (2.-3. klasse) Sololinje. Modullinje (4. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Sang. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (6. klasse - ) Sololinje

Sang. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (6. klasse - ) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Sololinje. 1. Teknik og repertoire

Sololinje. 1. Teknik og repertoire 1. Teknik og repertoire Værkstedslinje (2.-3. klasse) Eleven indføres i grundlæggende tekniske færdigheder. Hvordan holder man på guitaren, på plektaret, hvordan sidder man på en stol, hvordan stemmer

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

Suzukiviolin - Suzukibratsch

Suzukiviolin - Suzukibratsch Suzukiviolin - Suzukibratsch 1. Sidestilling / kropsholdning 2. Teknik F.eks. blæseteknik, håndstilling, støtte, embouchure mm.? 3. Indlæringsform F. eks. nodelæsning, gehør, improvisation mv.? lærer/elev

Læs mere

Blokfløjte. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning

Blokfløjte. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE Indledning Bekendtgørelse om musikskoler I medfør af 3 a, stk. 4, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, som ændret ved lov nr. 458 af 8.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn:

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn: - Læreplaner Læreplaner Odsherred Musikskole Målgruppe: Elever Niveau: Begynder v. Finni og Frans Elevens navn: Kropsforståelse - v. Finni og Frans Holde pulsen i et helt stykke. Holde pulsen i et helt

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

GUITAR Instrumentalt hovedfag

GUITAR Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Det praktiske Sang/kor Sammenspil Rytmisk træning INDSKOLING (1., 2., 3.) Alle synger enten i grupper eller sammen. Kanonsangen anvendes. Der introduceres forskellige

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger.

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Af Michael Madsen www.michaelmadsen.dk Musik er fragmenteret lyd sat sammen i strukturer, og musikalitet

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 De to musiktimer om ugen, har jeg valgt at dele op i moduler,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog 1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:

Læs mere

MGK-undervisningsplan for faget violin

MGK-undervisningsplan for faget violin MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Catbird Skolekoncert for udskoling Præsentationssmateriale til klasselærer og elever Brug af dette materiale tilgodeser Fælles Mål

Catbird Skolekoncert for udskoling Præsentationssmateriale til klasselærer og elever Brug af dette materiale tilgodeser Fælles Mål Støttet af Skolekoncert for udskoling Præsentationssmateriale til klasselærer og elever Brug af dette materiale tilgodeser Fælles Mål Indhold 3 Til kontaktlæreren 4 Praktiske oplysninger 5 Plakat 6 Præsentations-app

Læs mere

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

giv dit barn en gave for livet

giv dit barn en gave for livet Spillelyst giv dit barn en gave for livet Musik er sundt for sjælen Alle ved hvad musik kan gøre ved os. Den kan gøre os glade, den kan få os til at gyse, den kan vække minder, den kan få os til at danse,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Læreplaner i Faaborg-Midtfyn Musikskole kompetenceudvikling og talentpleje. 2014 og fremefter

Læreplaner i Faaborg-Midtfyn Musikskole kompetenceudvikling og talentpleje. 2014 og fremefter Læreplaner i Faaborg-Midtfyn Musikskole kompetenceudvikling og talentpleje 2014 og fremefter 1 Forord Musikskolens kerneydelse er musikalsk indskoling, vokal - og instrumentalundervisning, med vægt på

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget musik

Slutmål og undervisningsplan for faget musik Musikundervisningens formål: Musik er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med samtidens musik,

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

LÆREPLANER FOR Lolland Musikskole

LÆREPLANER FOR Lolland Musikskole LÆREPLANER FOR Lolland Musikskole I N D H O LD Præambel...2 Kompetencemål...3 Kompetenceområder...3 Progressionsinddeling...4 Fag...4 Læsevejledning...5 Forslag til læreplaner for musikskoler...6 Overordnede

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Fag formål Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser:

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: Årsplan for 1-2-3. klasse. 2016-2017. Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: I trinmålene for musik er undervisningens udvikling opdelt i 3 områder: Musikudøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse I 1. klasse

Læs mere

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester Mussorgskijs Udstillingsbilleder med Aarhus Symfoniorkester Historien bag Udstillingsbilleder Komponisten Mussorgskij skrev dette musikstykke i 1874. Mussorgskijs nære ven maleren, arkitekten og designeren

Læs mere

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Til forældrene Hermed information om musikvalgfag på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2009 / 2010. Undervisningen i alle instrumenter foregår på Sct. Ibs Skole, men da

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne Sang Året Stemmepleje året fastholde lysten til at bruge stemmen og synge sammen enstemmigt Opvarmning Registre Klang stemmen Opmærksomhed omkring stemmepleje Hørelære året Indlære en sang gennem vokal

Læs mere

I KALVEHALLEN KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2016/17

I KALVEHALLEN KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2016/17 I KALVEHALLEN KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2016/17 Det er aldrig for sent at starte. Musikskolen tilbyder undervisning for børn og unge 0-25 år. Sokkelundlille Børnekulturhus Utterslev Skole Korsager

Læs mere

Evaluering DA 2013-14. Dansk. Karin Tychsen

Evaluering DA 2013-14. Dansk. Karin Tychsen Evaluering DA 2013-14 Dansk Karin Tychsen Undervisningen har fulgt årsplanen. Begge årgange har været med i bogstavindlæringen og alle er godt i gang med både at læse og skrive. De bøger eleverne læser,

Læs mere

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg Forskolen (0-9 år) Formål. side 2 Grundsyn. side 3 Mål for undervisningen i forskolen. side 3 Faglige mål og fagligt indhold - At styrke barnets umiddelbare musikglæde.

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 16 Februar 2016.

Nyhedsbrev Nr. 16 Februar 2016. Nyhedsbrev Nr. 16 Februar 2016. Kære alle elever og forældre. Så nærmer foråret sig lige så stille, og det er igen tid til at tage stilling til, om I vil fortsætte med at gå til musik. Der er tilmelding

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Borderline Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting

Borderline Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting Støttet af Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting Indhold 3 Til kontaktlæreren 4 Praktiske oplysninger 5 Koncertplakat til ophængning på skolen 6 Undervisningsmaterialet

Læs mere

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1 1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Harmonika og højskole

Harmonika og højskole 2016 Harmonika og højskole Uge 31 31/7 7/8 2016 Side 2 Send harmonikaen på højskole Livsstilshøjskolen i Gudum inviterer til et fuldstændig fantastisk harmonikakursus, hvor harmonikaen er i centrum. Vi

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

INFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015

INFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015 INFORMUSIK februar 2015 Orkester Norden RAMMER AALBORG Mød Veronica Do it! Sådan er et orkester sammensat DER FINDES KLASSISK MUSIK OVERALT OGSÅ I SPIL OG FILM Se side 2 INFORMUSIK februar 2015 Orkester

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

Send din harmonika på højskole

Send din harmonika på højskole 2014 Send din harmonika på højskole Uge 31 27/7 3/8 2014 Side 2 Send harmonikaen på højskole Livsstilshøjskolen i Gudum inviterer til et fuldstændig fantastisk harmonikakursus, hvor harmonikaen er i centrum.

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Lær at spille klaver - på den rigtige måde Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org

Læs mere

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret

Læs mere

Fredensborg Musikskole. - Spil dig ind i fællesskabet

Fredensborg Musikskole. - Spil dig ind i fællesskabet Fredensborg Musikskole Fredensborg Musikskole - Spil dig ind i fællesskabet Fredensborg Musikskole Fredensborg Musikskole - Spil dig ind i fællesskabet En verden fuld af musik Musikskolen handler ikke

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Musikundervisning efter skolen på skolen

Musikundervisning efter skolen på skolen Musikundervisning efter skolen på skolen Sankt Petri Musikskole har gjort det til sin opgave, at finde, vække og fremme musikalske interesser og talenter hos den enkelte elev. Elevernes motivation skal

Læs mere

Forskole. Babybongo er et tilbud til de 0-2 årige dagplejebørn og deres forældre eller bedsteforældre. Musikalsk legestue

Forskole. Babybongo er et tilbud til de 0-2 årige dagplejebørn og deres forældre eller bedsteforældre. Musikalsk legestue Forskole Disse hold er to familietilbud til børn og voksne, der vil være sammen i musikkens forunderlige verden. Begge dyrker den umiddelbare glæde ved musik i gennem sang, rytme, puls, periodefornemmelse,

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven. Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor

Læs mere

Læseplan for faget musik

Læseplan for faget musik Læseplan for faget musik Indledning Faget musik er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 6. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 2. kl., 3. 4. kl. og 5. 6. klasse. I faget musik

Læs mere

Lyd, HiFi og Musik. Lyd

Lyd, HiFi og Musik. Lyd Lyd, HiFi og Musik HiFi og musik er på linje med mange andre hobbyer kendetegnet ved, at dem som bliver fanget af HiFi/musik hobbyen, ofte udvikler interessen for HiFi og musk til en livsstil. Når vi i

Læs mere

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK PROGRAM FOR MUSIKSKOLENS TEMAUGE Fra den 3. til den 8. marts 2014 TEMA: NORDISK MUSIK DE FLESTE AKTIVITETER AFSLUTTES PÅ DAGEN FORÆLDRE (OG ANDRE) ER DERFOR VELKOMNE TIL AT OVERVÆRE DET AFSLUTTENDE KVARTER

Læs mere

WORKSHOP. med stomp, rap og dans. v/ Jesper Falch. Workshop for mellemtrin Praktiske informationer, præsentation & øvelseshæfte

WORKSHOP. med stomp, rap og dans. v/ Jesper Falch. Workshop for mellemtrin Praktiske informationer, præsentation & øvelseshæfte Støttet af WORKSHOP med stomp, rap og dans v Jesper Falch Indeholder: Praktisk info vedr. workshoppen Præsentation af Jesper Falch Øvelseshæfte (efterbehandling) Workshop for mellemtrin Praktiske informationer,

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 13 Htx

Læs mere

Klarinet Instrumentalt hovedfag

Klarinet Instrumentalt hovedfag Klarinet Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL: Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den

Læs mere