o r d d e l e r e n i t e o r i o g p r a k s i s A f h e l e n n i e l s e n

Transkript

1 o r d d e l e r e n i t e o r i o g p r a k s i s A f h e l e n n i e l s e n Pædagogisk idé Orddeleren er et materiale til undervisning i læsning, skrivning og stavning på begyndertrinnet og i specialundervisningen. Materialet fokuserer på læse- og stavestrategierne stavelsesdeling, deling af ord i betydningsbærende enheder og stavning med opsamling. Orddeleren har nogle vigtige trinmål i dansk efter 2. klassetrin for øje: at eleven tilegner sig»sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord«at eleven tilegner sig»at kunne stave almindelige og lydrette ord i egne tekster og efterhånden anvende enkle staveregler til ikke-lydrette ord«. (Fra Mål Dansk Trinmål efter 2. klassetrin Vejledningen med opgaver til Orddeleren giver mulighed for digital oplæsning af historier og opgaver til støtte for enkeltelever eller hele klassen. Emneområder 1. Ordkendskab og ordforklaringer 2. Stavelsesdeling 3. deling af sammensatte ord i betydningsenheder (morfologisk deling). reglen om, at den overordnede betydningsbærende del af ordet står sidst i det sammensatte ord, udnyttes pædagogisk (fx: risengrød = grød af ris) 4. stavning med opsamling: kær+ne kærne+mælk kærnemælk. Denne træning kan med god effekt foregå i klassen i form af korstavning. Det kan synes at være en noget formalistisk træningsform, men den er specielt gavnlig for de sprogligt svage elever 5. Skrivning. Opgaverne lægger vægt på, at de enkelte ord bliver brugt i en større sproglig sammenhæng ved at anvende ordet i en sætning eller i en skriftlig indsætningsopgave på papir eller computer (fx: en vandkande er en til ) 6. Stumme bogstaver, endelser mv. 7. opgaver som fjern et bogstav og skab et nyt ord: hjul jul og dan nye ord: tepotte, tekande, tekop, tesi, teblade, teske, tebrev, tebirkes, tehætte, tekøkken, vandkande, kaffekande, termokande, glaskande osv. 1

2 Ordvalg Ordene er valgt ud fra følgende kriterier: 3-stavelsesord med 2 eller 3 betydningsenheder (morfemer) For at lette læsningen på dette tidlige trin i læseindlæringen er morfemerne adskilt med en prik (fx tand-bør-ste / tand børste; fri tids klub). Ordene er kendte for målgruppen. I flere tilfælde er det oplagt både at arbejde med ordets struktur og samtale om ordets oprindelse. Eksempel: ordet skomager Udtalen kan variere skomager [-BmqZ eller -BmaZjc]. Betydning af»mager«: En person der fremstiller og udfører noget: buntmager, handskemager, hattemager, pottemager, pølsemager, sadelmager, urmager og spasmager. Andre ord med ordet sko: skohorn, damesko, cykelsko, skosværte osv. Eksempel: ord med -tek Apo tek:»tek«: betegner et opbevaringssted for eller en samling af noget. Andre ord med»tek«: diskotek, glyptotek og bibliotek. Biblio tek: udtalen kan variere alt efter distinkthed [bibliohtezk eller biblo-]. Biblio: som har at gøre med bøger. (Fra: Politikens Nudansk med etymologi) Ordenes struktur Arbejdet koncentrerer sig om ordenes struktur: endelser, stumme bogstaver, det bløde d, dannelse af nye ord med morfemerne og»lime-bogstaver«. Eksempel: mur sten s hus, hvor bogstavet s sammenkæder de to morfemer sten og hus. 2

3 Orddelerens opbygning Forsiden 14 majs kol be Bagsiden 14 majskolbe»skal vi have majs til middag?«spurgte Iben.»Ja, og vi skal grille dem«, svarede hendes mor. Orddeleren er bygget op af fire klapper. En klap med en tydelig tegning og 3 klapper med ordets stavelser. Billedet leder tankerne hen på et ord her»majskolbe«. Ordet bliver»skrevet«ved hjælp af de næste klapper, som vendes indtil de korrekte stavelser er vendt. På bagsiden af billedklappen står det ord, som billedet repræsenterer. Eleven kan ved at vende billedklappen tjekke, om det er de rigtige stavelser, der er»klappet«frem. På bagsiden af klapperne er en tekst, hvor det aktuelle ord indgår. Disse tekster er samlet bagerst i vejledningen. Med et oplæsningsprogram er teksterne velegnede som læsestøtte. Flere klapper med samme stavelse Samme stavelse kan optræde flere gange, men teksten på bagsiden af klappen passer kun til ét af billederne. Opgaven for eleven er at finde den klap, der giver en meningsfuld historie. Eksempel: Kug le pen (bagsidetekst:»den er sort«) Kø le skab (bagsidetekst:»man havde et isskab«) Sneg le hus (bagsidetekst:»kom ind! i læ for tordenregn og vind«) Mur stens hus (bagsidetekst:»hvilken gris var klogest? Hvorfor?«) 3

4 Forslag til arbejdet med Orddeleren Opgaverne kan løses individuelt, parvis, i små grupper og i hele klassen. Det er en god idé at indlede arbejdet med hele klassen før eleverne får Orddeleren. Halfdans ABC Teksterne i denne bog er oplagte til arbejdet på klasseplan. Halfdans ABC er med i listen i Børnekanon, der er en del af Kulturkanonen. Teksterne er sat i musik. Vælg et par tekster hver dag. Eleverne finder sammensatte ord i tekst og billeder og taler om ordenes indhold og struktur.»ane lagde anemoner i kanonen på Tre kroner. Ved det aller første skud, sprang Anes anemoner ud!«få inspiration om Trekroner på: Netpub/trekroner/trekron.htm»Oste skipper Ostenfeldt, der bor i Sund by nørre fandt en mus i Store bælt og hængte den til tørre, gav den kunstigt ånde dræt og oste mad at spise, lagde den i sin kasket og sang en vugge vise«. Du kan eventuelt supplere med rim fra ABcd vitaminer, en to tal vitaminer, Kulørte vitaminer og Form og figur vitaminer fra Special-pædagogisk forlag. Fabler»De er sure«, sagde ræven om rønnebærrene.vendingen betyder, at når noget er værdifuldt eftertragtelsesværdigt eller uopnåeligt, vælger vi tit at tale om det som om, det ikke er noget værd. Udtrykket kommer fra en af Jean de La Fontaines ( ) dyrefabler om ræven, der ikke kan nå rønnebærrene højt oppe i træet og derfor vælger at lade som om, de ikke er noget værd. (Fra: ) ill. Mogens Zieler 4

5 På: er der inspiration til samtale om folketro, rævenavne, ræveskab, løbeleg om ræven, kopiark til læsning og skrivning om ræven. I materialet Sglaj-mere fra Special-pædagogisk forlag er der flere oplæg til sprogligt arbejde med fabler. Brug oplæsningsprogrammet CD-ord eller programmet til dette arbejde. Sæt evt. læsehastigheden ned! Lege med sammensatte ord Ordjagt Lad eleverne lave en liste i klassen over de lange sammensatte ord, de kan komme i tanke om - fx paryksilkeabe (6), appelsin-marmelade (7). Hvem finder det længste sammensatte ord? Hvilke ord indgår? Er der nogle ord, der er»limet«sammen med et bogstav - fx efter middag s jord bær saft e vand. Hvor mange stavelser er der i ordet? Marker stavelsesopdelingen med hop. Sangleg»Jeg skrev et brev forleden dag«fra Sglaj-mere, Special-pædagogisk forlag, kan også være med til at fokusere på emnet. I sanglegen gælder det bl.a. om at få fat i et brev med en sproglig opgave. Den elev, der vinder, stiller opgaven. Konvolutten indeholder et sammensat ord, som eleverne skal analysere. Hvor mange stavelser? Hvilke ord indgår? Eleverne kan også gætte ordet ud fra en gætteleg. Læreren eller en elev nævner tre karakteristika fx det er af papir; man bruger det sammen med mad; man kan pakke noget ind i det (smørre brød s papir). Det vil også være oplagt at stave ordet. Den, der gætter det rigtige svar, siger en sætning med ordet. En ny elev får en konvolut med et nyt ord. Eksempler på 3-stavelsesord (morfemdelt): vække ur sten dysse jule mand humle bi fri kvarter dræber snegl vand kanon neder del kork bælte pølse vogn træ figur cykel sti rosen busk ølle brød mælke drik bande ord fyrre træ løbe sko ko kasse bus billet kirke tårn torden sky tennis bold benzin tank græs plæne skole gård rund kørsel syge hus vind jakke fjern syn s skærm 5

6 Flyvende tallerken Skriv ordene i Orddeleren på en stor paptallerken. Ordene skal være delt op i morfemer. Én elev sender tallerkenen gennem luften til en anden, der vælger et ord på tallerkenen og læser det op evt. sammen med de nærmeste elever. Eleven fortæller, hvor mange stavelser, der er i ordet, ved at hoppe eller klappe stavelserne, staver ordet, og sender tallerkenen videre til en ny elev. Livretter Eleverne arbejder i grupper med 3-4 i denne opgave, hvor emnet er menuer, som eleverne selv vælger. Opgavetypen er forholdsvis svær, men billedordbøger kan støtte valg og stavning. Eleverne får til opgave at skrive en række navne på madvarer. Madvarerne skal være fra grupperne: frugt, grøntsager, kød, mejeriprodukter, gryn og brød, pålæg, fisk og drikkevarer. De sammensatte ord skal opdeles med prikker. Hver gruppe har sit overbegreb at arbejde med. Navnet på overbegrebet står på bagsiden af tallerkenen. Alle tallerkener stilles på tavlekanten med bagsiden udad. Hver gruppe udnævner en elev til at være tallerkenkaster. Tallerkenkasteren vælger en tallerken og lader den flyve gennem luften til en anden elev og spørger:»hvad skal du have at spise i aften?«eleven vælger evt. med hjælp fra de nærmeste elever et af ordene på tallerkenen som svar. Eleven fortæller, hvor mange stavelser ordet består af, og hvilke ord det evt. er sammensat af. Til sidst staver eleven ordet. Tallerkenkasteren vælger en ny tallerken fra tavlekanten osv. Når alle tallerkener er væk fra tavlekanten, bliver en ny tallerkenkaster valgt. Menukortet Også her arbejder eleverne i grupper. Hver gruppe sammensætter en menu med forret, hovedret, dessert og vælger drikkevarer. De kan hente inspiration på tallerkenerne. Eleverne skriver menukortet på papir eller computer og dekorerer den med ramme. Hver gruppe læser deres menu og hænger den på opslagstavlen. Der kan være en konkurrence mellem grupperne om, hvem der kan fremstille et menukort med flest retter, der består af sammensatte ord. 6 Café Kokkenhuen Middagsmenu Forret Krabbesuppe med fanskbrød Hovedret Oksesteg med brasekartofler og grøntsager Dessert Jordbæris med flødeskum Drikkevarer Sodavand Kokke: Søren, Mette, Lis og Kim Antal sammensatte ord: 13

7 Hvis det kan lade sig gøre, kan de lave en af retterne i skolekøkkenet - fx kærnemælkskoldskål med pleskner eller boller med hjemmelavet smør. Opskrift på kærnemælkskoldskål og pleskner Kærnemælkskoldskål 2 pasteuriserede æggeblommer 3 spsk sukker 1 tsk vaniljesukker eller vanilje fra en halv stang 1 liter kærnemælk ½ citron Fremgangsmåde: Æg, sukker og vanilje piskes sammen til en luftig masse. Kærnemælk tilsættes under omrøring. Smag til med citronsaft. Koldskålen sættes i køleskab indtil servering. Serveres med kammerjunker, smørristede havregryn eller pleskner. Pleskner: 3 æggehvider 95 g sukker 3 æggeblommer 30 g hvedemel 30 g maizenamel ½ tsk. bagepulver Fremgangsmåde: Pisk hviderne helt stive. Pisk sukkeret i lidt ad gangen. Rør æggeblommerne i. Sigt de to slags mel og bagepulver i dejen, mens der røres. Sæt dejen på bageplade med bagepapir med 2 teskeer. Bages ved 190 grader til de er gyldne. Opskrift på hjemmelavet smør ½ l piskefløde salt Fremgangsmåde: Piskefløden hældes i en skål. Fløden skal piskes længe enten med piskeris eller el-pisker. Der skal piskes så længe, at fløden skifter farve og bliver gullig. Konsistensen skal være lige som hytteost. Den væske, der danner sig i bunden, får du ud ved at presse massen i hånden. Tilsæt salt efter smag og behag og prøvesmag på en kiks eller et stykke brød. (Kilde: 7

8 I gang med Orddeleren Efter et målrettet, indledende arbejde er eleverne sporet ind på det videre arbejde og parate til at få en Orddeler udleveret. De kan enten arbejde som makkerpar eller alene. En notesbog gør det ud for en log-bog til notater, sætte opgaver ind i og følge udviklingen i arbejdet. NB! Det er vigtigt at indlede med at benævne billederne for hele klassen for at sikre, at eleverne arbejder med de tiltænkte ord: 1. tandbørste 8. kuglepen 15. sneglehus 2. risengrød 9. skovjordbær 16. murstenshus 3. køleskab 10. bedstefar 17. fodboldmål 4. tepotte 11. apotek 18. skomager 5. løbehjul 12. piskeris 19. leopard 6. vandkande 13. edderkop 20. æggeskal 7. skummetmælk 14. majskolbe Opgaver Makkeropgaver med blanke klapper Billedfeltet er tomt. Den ene elev vælger et ord, den anden finder billedet, der passer til. majs kol be Billedfeltet er tomt. Eleven skal (evt. på tid) finde så mange enkeltord som muligt. Ordene skrives på en liste. kop Billedfeltet er tomt. Eleven skal finde sammensatte ord, der slutter med det valgte ord. tand jord kop Billedfeltet er tomt. Eleven skal finde det ord, der begynder med det valgte ord. æg 8

9 Stavelsesdeling Vend et billede fremad og dan fx ordet tand-bør-ste. Stav ordet med opsamling og skriv det i notesbogen eller på computeren med stavelserne adskilt af en tankestreg. Lav en sætning med ordet. Fortsæt med de øvrige 19 ord. Indsæt ord i sætninger Eksempel med ordet pengepung: En pengepung er en pung til at have penge i. 1.Tandbørste: En tandbørste er en børste til tænderne. 2. Risengrød: er lavet af (og mælk). 3. Køleskab: Et er et der maden. 4. Tepotte: En er en slags / kande til at lave i. 5. Løbehjul: Et er et bræt med under. Man kan på det. 6. Vandkande: En er en til. 7. Skummetmælk: er, hvor fedt er skummet fra. 8. Kuglepen: En er en med en ude i spidsen. 9. Skovjordbær: er fra. 10. Bedstefar: En er en farfar eller en morfar. 11. Apotek: Et er et sted, hvor medicin er samlet. 12. Piskeris: Et er et til at med. 13. Edderkop: en har fået navn efter, der betyder gift. 14. Majskolbe: en er et tykt strå, en kolbe med kerner, der sidder tæt. 15. Sneglehus: Et er et, som bor i. 16. Murstenshus: Et er lavet af. 17. Fodboldmål: Et er et til at spille ind i. 18. Skomager: En laver. 19. Leopard: leo betyder løve, og pard betyder panter. En har en pels med pletter. 20. Æggeskal: En er en på et. 9

10 Put ordene i kasser (morfemdeling) Skriv de sammensatte ord ind i kasserne. 10

11 Sæt ring om ord med stumt bogstav Der er 7 (6) ord med stumt bogstav: 1. tandbørste 8. kuglepen 15. sneglehus 2. risengrød 9. skovjordbær 16. murstenshus 3. køleskab 10. bedstefar 17. fodboldmål 4. tepotte 11. apotek 18. skoma(g)er 5. løbehjul 12. piskeris 19. leopard 6. vandkande 13. edderkop 20. æggeskal 7. skummetmælk 14. majskolbe Sæt streg under det bløde d Lad eleven smage på ordene og finde de i alt 3 ord med blødt d. 1. tandbørste 8. kuglepen 15. sneglehus 2. risengrød 9. skovjordbær 16. murstenshus 3. køleskab 10. bedstefar 17. fodboldmål 4. tepotte 11. apotek 18. skomager 5. løbehjul 12. piskeris 19. leopard 6. vandkande 13. edderkop 20. æggeskal 7. skummetmælk 14. majskolbe Fjern et bogstav og få et nyt ord eller flere nye ord frem Ved at fjerne et af bogstaverne i nedenstående ord skal eleverne finde et eller flere nye ord. Eksempel: tand - t = and 1. ris 2. køl 3. potte 4. hjul 5. vand 6. kugle 7. jord 8. far 9. kop 10. mur 11. mål 12. sko 11

12 Kryds og tværs Kryds og tværsopgaven drejer sig om at læse nøgleordene og om at stave/skrive ordene i opgaven. 12

13 Vandret 1. et redskab til at piske med 5. du bruger det til at vande blomster med 6. det holder maden kold 8. du laver te i den 10. vi har urmager, pottemager, handskemager, sadelmager og en kolbe med majs 15. et sted hvor bolden skydes ind, når man spiller fodbold 16. du spiser det med kanel og sukker 18. du kan ikke skyde nogen med denne ting 19. din fars far 20. sødmælk, letmælk og? Lodret 2. den har 8 ben og kan kravle opad 3. der bor et lille dyr inden i 4. det er et bær, du finder i skoven 7. leo er et drengenavn. Men nu tænker jeg på et dyr, det er en det er uden om æggeblomme og æggehvide 11. du bruger den til dine tænder 13. det har hjul, og du kan løbe på det 14. et hus bygget af mursten 17. du køber medicin på et... (Fra: EclipseCrossword) Med lidt hjælp vil nogle af eleverne kunne generere flere kryds og tværs opgaver med andre 3-stavelsesord med to eller tre morfemer: vække-ur sten-dysse jule-mand humle-bi piske-ris fri-kvarter dræber-snegl vand-kanon neder-del kork-bælte pølse-vogn træ-figur cykel-sti fjern-syns-skærm rosen-busk ølle-brød mælke-drik piske-ris bande-ord fyrre-træ fod-bold-mål løbe-sko ko-kasse bus-billet kirke-tårn torden-sky tennis-bold benzin-tank græs-plæne skole-gård rund-kørsel syge-hus vind-jakke På kan du hente et gratis program, der gør det let at generere en kryds og tværs. 13

14 Makkerdiktat Diktaten består af ordene i Orddeleren. Den ene part kan diktere hele diktaten for den anden, eller de kan skiftes til at diktere for hinanden. Eleverne kan tjekke resultatet ved at sammenligne med ordene bag på billedklappen. Diktat 1. tandbørste 8. kuglepen 15. sneglehus 2. risengrød 9. skovjordbær 16. murstenshus 3. køleskab 10. bedstefar 17. fodboldmål 4. tepotte 11. apotek 18. skomager 5. løbehjul 12. piskeris 19. leopard 6. vandkande 13. edderkop 20. æggeskal 7. skummetmælk 14. majskolbe Antal rigtige: Galgeleg Galgeleg er et både sjovt og velegnet spil til staveøvelser. Du kan bruge dette link: Ordene bag på billedklappen sikrer, at ordet skrives rigtigt til den elev, der skal skrive målordet. 14

15 Historier på bagsiden af klapperne i Orddeleren 1. Tandbørste 7. Skummetmælk Lars er på hyttetur.»jeg har glemt min tandbørste«, græd Lars.»Måske kan du købe en tandbørste henne i kiosken«, sagde læreren. Der findes flere slags mælk: letmælk, sødmælk, kærnemælk og skummetmælk. 2. Risengrød 8. Kuglepen»Vi fik risalamande til jul«, fortalte Lis.»Jeg fik mandlen«.»mandelgaven var en bog«. Jeg fik en kuglepen i gave til min fødselsdag. Den er sort. Mit navn står på kuglepennen. 3. Køleskab 9. Skovjordbær I gamle dage havde man ikke et elkøleskab, man havde et isskab. Der skulle en stang is i for at køle. Vi fandt skovjordbær, da vi gik tur i skoven. Vi spiste dem, og de smagte godt. 4. Tepotte 10. Bedstefar»Vil du have te i en tepotte?«spurgte Karen,»eller vil du have posete i et krus?giv mig bare posete«, sagde Tim. Jeg har en bedstefar, han er også min farfar. Hans navn er Alfred. 5. Løbehjul 11. Apotek Søren har et løbehjul. Det kører på batterier. Løbehjulet har bremser. Lis gik hen på apoteket. Hun skulle hente medicin til sin bedstemor, der var blevet syg. 6. Vandkande 12. Piskeris Min lillesøster kan lide at lege med vand. Hun henter vand i sin vandkande. Hun leger, at hun laver mad.»vil du være med til at pynte lagkagen?«spurgte Pia.»Ja, det vil jeg godt«, svarede pigen. Du kan først piske fløden til flødeskum«, sagde moren. 15

16 13. Edderkop 17. Fodboldmål En edderkop er et lille rovdyr. Den fanger sit bytte i et net, og så sprøjter den gift ind i byttet. Efter skoletid spiller Viktor fodbold. Han kan lide at spille fodbold, og han er god til at få bolden i fodboldmålet. 14. Majskolbe 18. Skomager»Skal vi have majs til middag?«spurgte Iben.»Ja, og vi skal grille dem«, svarede hendes mor.»min hæl er faldet af min sko«, sagde pigen til sin far.»den kan jeg vist ikke lave, du må hellere lade skomageren sætte hælen på«, sagde faren. 15. Sneglehus 19. Leopard Og sneglen råbte højt:»kom IND! i læ for tordenregn og vind«. Hvor var det, der var lunt og tørvejr?»kan du gætte, hvem jeg er? Jeg er et stort rovdyr af kattefamilien med en pels, der er gul med sorte ringe og pletter. Jeg lever i Afrika og i Sydasien«. 16. Murstenshus 20. Æggeskal I historien»de tre små grise«bygger hver gris sit hus. Den ene bygger af strå, den anden bygger af pinde, og den tredje bygger af mursten. Hvilken gris var klogest? Hvorfor? Det er fornuftigt og smart at have hjelm på, når du kører på cykel. I gamle dage gav man cykelhjelmen et øgenavn. Den blev kaldt æggeskal, snublekyse eller gryde. Du kan printe opgaverne i et format, børnene kan skrive i, på under Orddeleren. God fornøjelse med arbejdet! 16 W W W. S P F - H E R N I N G. D K