Tro med gerninger. Ugens vers. For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.

Transkript

1 6 TIL SABBATTEN 8. NOVEMBER 2014 Tro med gerninger Ugens vers Introduktion For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt. (Jak 2,26). Han var en fremgangsrig læge og forstander i en velstående kirke med et par hundrede medlemmer. Han var en af dem, der gav mest til kirkens store projekter, og hans gavmildhed inspirerede andre til at være mere opofrende. Han var også en dygtig forkynder. Hvis præsten var bortrejst, talte lægen, og alle så frem til at høre hans budskab, som altid var teologisk dybtgående, inderligt og åndeligt. Men en dag kom sandheden frem. Lægens fravær fra kirke den foregående sabbat var ikke, fordi han havde været på ferie, som mange havde troet. Nej, han blev fundet død i sin dyre lejlighed af en overdosis narkotika. Endnu værre var den chokerende opdagelse, at der i hans soveværelse var masser af pornografiske videoer og blade. Menighedens medlemmer var knust, især de unge der havde set op til ham som deres forbillede. Selv om vi skal overlade al dom til Gud, kan vi ud fra lægens handlinger stille spørgsmål mht., hvor ægte hans tro var. Hvad er pointen? Selv om vi bliver frelst ved tro, kan vi ikke adskille tro og gerninger i det kristne liv. Dette er en afgørende og ofte misforstået sandhed, som forklares i Jakobsbrevet. Ugens tekster Jak 2,14-26 Rom 3,27-28 Tit 2,14 2 Kor 4,2 Rom 4,1-5 Jos 2,

2 SØNDAG 2. NOVEMBER 2014 En død tro Jak 2,15-17 Rom 3,27-28 Ef 2,8-9 Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? (Jak 2,14). Hvordan skal vi forstå denne tekst sammenlignet med frelse af tro alene? Tro uden gerninger. Jakob giver en levende beskrivelse af denne falske form for tro (Jak 2,15-16). Som vi allerede har set, har lydighed i Jakobsbrevet med personforhold at gøre. Så hvordan forholder vi os til, hvis en bror eller søster i menigheden er i nød? Ord er ikke nok. Vi kan ikke bare sige: Gå bort med fred! Gud vil sørge for dig, når Gud har givet os midlerne til at hjælpe denne bror eller søster. Behov kan selvfølgelig være endeløse, og vi kan ikke opfylde alle. Men der er et princip, som kaldes den enes magt. Vi er Jesu hænder og fødder, og vi kan hjælpe andre, en person ad gangen. Det var faktisk sådan, Jesus arbejdede. I Mark 5,22-34 bad en mand, hvis datter lå for døden, om hjælp. På vej dertil nærmede en kvinde sig Jesus bagfra og rørte ved hans kappe. Efter helbredelsen kunne Jesus have gået videre, og kvinden kunne have gået sin vej med jubel. Men Jesus vidste, at hun havde brug for mere end fysisk helbredelse. Så han standsede og tog sig tid, så hun kunne lære at blive et vidne for Jesus og ikke bare modtage, men også dele. Derefter sagde han de samme ord, som vi finder i Jak 2,16: Gå bort med fred (Mark 5,34)! Men i modsætning til ordene hos Jakob, havde de i dette tilfælde mening. Når vi ser et behov uden at gøre noget ved det, har vi mistet en anledning til at vise vores tro i handling. Derved bliver vores tro en smule svagere og mere død; for uden gerninger dør troen. Jakob beskriver det på en endnu mere barsk måde: troen er allerede død. Hvis vi var i live, ville gerningerne vise sig. Hvis der ikke er gerninger, hvad gavner det så? I sidste del af vers 14 stiller Jakob et spørgsmål mht. denne form for tro, som er uden gerninger og uden værdi. Kan den tro måske frelse ham? Og det svar, Jakob forventer, er et tydeligt Nej. Til at tænke over Hvordan kan vi blive bedre til at udtrykke vores tro gennem gerninger samtidigt med, at vi beskytter os selv fra den vildfarelse, at vores gerninger kan frelse os? 57

3 MANDAG 3. NOVEMBER 2014 En tro, der frelser Jak 2,18 Hvad er Jakobs hovedpointe? Hvordan viser vi vores tro gennem gerninger? Jakob benytter en almindelig retorisk fremgangsmåde, hvor en tænkt modstander stiller spørgsmål. I dette tilfælde forsøger modstanderen at indføre et skel mellem tro og gerninger ved at påstå, at så længe en person har enten det ene eller det andet, er vedkommende på sikker grund. Men hele pointen i Jakobs argument er, at en kristen ikke kan forvente at blive frelst af tro, hvis ikke der samtidigt er gerninger, der svarer til denne tro: Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro (vers 18). Hovedpunktet er, at ikke enhver form for tro vil frelse os. Ægte tro, tro der frelser, kendetegnes ved gode gerninger. Ligesådan er det med gerninger; de er kun gode gerninger, hvis de udspringer af tro. Tro og gerninger kan ikke adskilles. Som to sider af samme mønt kan den ene ikke eksistere uden den anden. Troen kommer først og resulterer i gode gerninger. Ef 2,10 1 Thess 1,3 1 Tim 5,25 Tit 2,14 Til at tænke over Tænk over Paulus holdning til gerninger. Hvorfor er gode gerninger så vigtige? Principielt var Paulus ikke imod gode gerninger. Han var imod gerninger som et middel til frelse (se Gal 2,16). Paulus sagde faktisk, at de, som stoler på lovgerninger, er under en forbandelse; for ingen, som forsøger at blive frelst ved at holde loven vil lykkes i at holde den (Gal 3,10). Lydighed er kun mulig gennem Helligåndens gave. Hvis et menneske ikke kan fortjene frelse ved sine gode gerninger, må den helt og alene skyldes nåde, som et menneske modtager som en synder, fordi han tager imod og tror på Jesus. Det er en fuldstændig gratis gave. Retfærdiggørelse af tro er hævet over enhver strid. Og hele denne strid ender, lige så snart det er afgjort, at fortjenesten af et syndigt menneskes gode gerninger aldrig kan give ham evigt liv. (Ellen White, Faith and Works, s. 20). Hvorfor bør den kendsgerning, at vi ikke kan arbejde os til frelse, være en motivation for os til at gøre gode gerninger, fordi vi elsker Gud? 58

4 TIRSDAG 4. NOVEMBER 2014 De onde ånders tro Hvis de gode gerninger mangler i mit liv, er der kun en måde, hvorpå det kan bevises, at min tro er ægte, nemlig rettroenhed. Hvis jeg tror de rigtige ting, må jeg vel have tro, ikke sandt? 2 Kor 4,2 1 Tim 2,4 Jak 5, Pet 1,22 1 Joh 3,18-19 Jak 2,19 Hvad fortæller disse vers os om, hvor vigtigt det er at kende sandheden? Der er ingen tvivl om, at et intellektuelt kendskab til sandheden til og med har stor betydning. Men dette kendskab i sig selv er ikke nok til at bevise, at en person har en tro, der fører til frelse. Hvilken advarsel gives her om en forkert opfattelse af, hvad ægte tro er? Den mest grundlæggende udtalelse om tro i Det Gamle Testamente finder vi i 5 Mos 6,4: Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Denne tekst er kendt som Shema, fordi dette ord er det første hebraiske ord i sætningen, som på en enkel måde opsummerer troen på én Gud. Enhver anden bibelsk læresætning har sit udspring i denne grundsandhed. Men selv de onde ånder tror dette. De ved det faktisk! Men hvad gavner det dem? De skælver i Guds nærværelse, ligesom de gjorde, da de stod over for Jesus, og han befalede dem at forlade deres ofre (Mark 3,11; 5,7). En intellektuel tro, som ikke har nogen virkning på, hvordan vi opfører os, er værdiløs; det er faktisk den samme tro, som de onde ånder har onde ånder, som har travlt med at forføre os med falske læresætninger og løgne. Ligesom i Israel på Jesu tid vil onde ånder tilskynde mennesker til at tro på deres forførelser baseret på ofrenes ønsker om at holde fast i deres urene og uretfærdige opførsel: Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme (1 Tim 4,1). Troen må vise sig i vores liv, ellers er det ikke en tro, der fører til frelse. I stedet er det en tro som de onde ånders, og den vil ikke frelse os mere, end den vil frelse dem. 59

5 ONSDAG 5. NOVEMBER 2014 Abrahams tro Jak 2,21-24 Rom 4, Læs og sammenlign de to tekster. Hvordan beskrives Abrahams tro i disse tekster, og hvad er grundlaget for retfærdiggørelse? Det er interessant, at både Jakob og Paulus citerer fra 1 Mos 15,6; men de ser ud til at komme til modsatte konklusioner. Ifølge Jakob blev Abraham retfærdiggjort af gerninger; men i Rom 4,2 ser Paulus ud til klart at benægte denne mulighed (sml. med vers 24). Den umiddelbare sammenhæng i Romerbrevet handler om, hvorvidt omskærelse er nødvendig for retfærdiggørelse; dvs. skulle hedningerne først blive jøder for at blive frelst (Rom 3,28-30). Paulus viser, at Abrahams tro, ikke hans gerning ved at blive omskåret, var grundlaget for retfærdiggørelse; for Abraham troede til og med før, han blev omskåret. Senere blev han omskåret som et ydre tegn på hans indre tro (Rom 4,9-11). Men gerninger alene, selv omskærelse, er ikke nok til at blive retfærdiggjort; for kun de, som også går i sporene af den tro, som vor fader Abraham havde, før han blev omskåret, (Rom 4,12) vil blive retfærdiggjort. Er dette egentlig anderledes end Jakobs udtalelse? Paulus fortsætter til og med ved at benytte det samme bevis på Abrahams tro, som Jakob bruger (se Rom 4,17-21). Abraham troede, at Gud kunne opvække Isak; for han gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til (vers 17). Paulus definerer også tro, der frelser som dette at være fuldt overbevist om, at det, som Gud har lovet, har han også magt til at gøre (Rom 4,21). Kort sagt er en tro, der stoler på, at Gud vil holde sine løfter, og som i lydighed stoler på hans ord, en tro der fører til frelse. Dette er ikke lovgerninger, men trosgerninger. Eller som Jakob udtrykker det: Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen (Jak 2,22). Mange lægger stor vægt på betydningen af tro og gerninger, men selv dette adskiller i hvert fald til en vis grad de to. Ægte tro er tro, virksom i kærlighed (Gal 5,6). Gode gerninger er ikke kun et ydre tegn på tro; de er tro i virksomhed. Abrahams tro på den Gud, som skabte alt liv, motiverede ham til at være lydig mod Gud ved at ofre sin eneste søn, Isak. Ifølge Jakob er det gennem gerninger, at troen bliver fuldkommen. Til at tænke over Hvad er din egen erfaring med, hvordan gerninger (eller manglen på gerninger) har indflydelse på din tro? 60

6 TORSDAG 6. NOVEMBER 2014 Rahabs tro Blev skøgen Rahab ikke ligeledes gjort retfærdig af gerninger, da hun modtog sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden vej? (Jak 2,25). Jos 2,1-21 Hvordan skal vi forstå dette eksempel, igen i sammenhæng med frelse af tro alene? Ifølge Hebr 11,31 troede indbyggerne i Jeriko ikke. De fleste moderne oversættelser beskriver dem som ulydige (eller som den danske, genstridige). Jerikos indbyggere kendte til Israels sejre over midianitterne og amoritterne, så de var godt klar over, hvor mægtig israelitternes Gud var. Guds straf over Israel ved Peor lærte Jerikos befolkning både om Guds hellighed og hans afsky over afgudstilbedelse og umoral: Jerikos indbyggere havde kendskab til alle disse begivenheder, og mange af dem var ligesom Rahab overbevist om, at Herren, Israels Gud, er Gud både oppe i himlen og nede på jorden; men de ville ikke følge deres overbevisning. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 251.) Rahab blev ikke frelst på grund af sin uærlighed, men på trods af den. Hun troede på den sande Gud, og hun omsatte denne tro til handling ved at beskytte de spejdere, som Josva havde sendt ud. Men der var også betingelser. Hun adlød spejdernes befaling om at hænge en rød snor ud af sit vindue, noget der mindede om blodet, som blev smurt på israelitternes dørstolper, da de under deres påskefejring blev befriet (se 2 Mos 12,21-24). Selv om Rahabs liv langt fra var fuldkomment, er hun ikke desto mindre et eksempel på tro, og i hendes erfaring kan vi se Guds tilgivelse og nåde til alle, som er villige til at handle i tro og overlade følgerne til Gud. Jak 2,26 Hvordan opsummerer dette vers forholdet mellem tro og gerninger? På samme måde som kroppen kun er et lig uden åndedræt, er tro uden gerninger død. Og uden ægte tro vil enhver form for lydighed, som vi måtte forsøge at udvise, kun være døde gerninger (Hebr 6,1; 9,14), meningsløse i Guds øjne. Til at tænke over En skøge frelst af tro? Hvilken forkert slutning kunne vi komme til at drage, hvis dette var det eneste eksempel, vi havde på frelse af tro? Hvilket håb for dit eget liv kan du finde i hendes beretning? 61

7 FREDAG 7. NOVEMBER 2014 Læs Ellen White Når selvet helt tilsidesættes, kan du opnå en ny og rig erfaring; du vil se dine egne fejl, når du ligger ved korsets fod; og når du betragter Kristi fuldkommenhed, vil selvet synke til ubetydelighed. Den, der ser Kristus, som han virkelig er, vil se ham som den skønneste, mest fuldkomne og tiltrækkende, der kan tænkes. Sind og hjerte vil følge hans mønster og åbenbares i karakteren. Hjertet bør bære det guddommelige sinds præg og vise sig i livet. Kom til Jesus i din nød, bed med en levende tro, hold fast i den guddommelige krafts hånd, tro, tro kun, og du vil se Guds frelse. Hvis du er villig til at lære, vil Gud undervise dig; hvis du er villig til at blive ledet, vil Gud lede dig til kilden med levende vand. (Ellen White, Testimonies til Southern Africa, s. 26). Spørgsmål til drøftelse 1. Læs hurtigt Jak 2 igennem. Hvad er hovedbudskabet her for dem, der kun stoler på frelse på grund af Kristi retfærdigheds fortjeneste? 2. Nogle påstår, at Jakob taler om tro og gerninger uden henvisning til Paulus, og at vi bør fortolke Jakob ud fra hans egne premisser. Hvad er forkert ved denne tankegang? Hvorfor er det især i dette tilfælde vigtigt at huske, hvad andre tekster siger om tro og gerninger? Midt i den ophedede debat under Reformationen løb katolske forsvarere til Jakobsbrevet for at forsvare den katolske kirke mod protestanterne. Hvordan viser dette, hvor vigtigt det er at bygge vores trospunkter på alle de tekster, vi har til rådighed? 3. Det siges ofte, at tro og gerninger må være i balance. Er du enig i dette i lys af denne uges studium? Drøft svaret med de andre i klassen. 4. Hvorfor finder vi ingen omtale i Jakobsbrevet (eller resten af Det Nye Testamente) af Abrahams manglende tro i forbindelse med Ismael eller Rahabs løgn? Hvad lærer denne kendsgerning os om, hvad det betyder at være dækket med Kristi retfærdighed? 62

8 DIALOG TIL SABBATTEN 8. NOVEMBER 2014 Aktiviteter og dialog Guds Ord Denne sabbat kan være en god anledning til at få besvaret nogle af de konkrete spørgsmål, studiet i dette kvartal har åbnet for. Lad en af klassens medlemmer forberede svar eller indkald en gæst med ekspertise. Lav evt. en liste over citater eller direkte henvisninger i Jakobsbrevet til tekster fra Det Gamle Testamente. Drøft evt. betydningen. Personligt kristenliv Mødet med dagligdagen Uddybende spørgsmål Til at tænke over Forstå det bedre Find tre-fem bibeltekster, som udtrykker, hvordan du opfatter begrebet tro. Indkald evt. en ADRA repræsentant eller et medlem, der har prøvet at arbejde i den tredje verden, til at fortælle om nogle af udfordringerne. Bibelen fremhæver betydningen af at handle i tro (tænk over de mange eksempler i Hebr 11). - Kan man handle i tro, selv om man føler tvivl? Skal vi vente med at udtrykke vores tro, indtil tvivlen er overvundet? - Hvilken virkning på vores følelser af tro og tvivl har det, hvis vi simpelthen fokuserer på at være til gavn og glæde for andre mennesker? Ved at tilgive os sætter Jesus os fri til at elske andre mennesker for deres egen skyld, ikke for at få velvilje hos Gud eller føle os bedre tilfreds med os selv. Jakobs jødiske baggrund er ofte fremhævet. Det vil være forkert at konkludere, at vi automatisk ved, hvilke synspunkter han voksede op med. Jødedommen på nytestamentlig tid var meget varieret, og der var mange forskellige religiøse retninger. Saddukæerne havde magt og indflydelse, sad på ypperstepræstestillingen og samarbejdede med romerne. De begrænsede deres religiøse synspunkter til, hvad de kunne uddrage fra de fem Mosebøger og troede bl.a. ikke på opstandelse. Farisæerne var højt respekterede lovlærde, som også lærte, at en mundtlig overlevering var blevet videregivet gennem generationer lige fra Sinajs tid. Denne overlevering samlede de og videreudviklede i deres lovgivning. Essæerne er kendt som den 63

9 DIALOG TIL SABBATTEN 8. NOVEMBER 2014 grupper, der levede omkring Qumran ved Det Døde Hav. De stod i et skarpt modsætningsforhold til magteliten i Jerusalem og var gennemsyret af apokalyptiske forventninger om de sidste tider og kampen mod det onde. De udgjorde sandsynligvis en væsentlig kerne i oprøret mod romerne. Der fandtes mange andre grupper, og inden for hver enkelt retning var der yderligere variation. NOTER 64

10 NOTER TIL SABBATTEN 8. NOVEMBER