Kristus loven og evangeliet

Transkript

1 9 TIL SABBATTEN 31. MAJ 2014 Kristus loven og evangeliet Ugens vers Introduktion For loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. (Joh 1,17). Et hundrede år før Kristus skrev den romerske digter Lucretius et berømt digt kaldt Om virkelighedens væsen, som gik tabt indtil Middelalderen. Selv om han ofte beskyldes for at være ateist, benægtede han ikke i sit digt gudernes eksistens; men han argumenterede, at guderne, netop fordi de var guder, ville være totalt uden interesse for det, der er menneskeligt. Biblen derimod fortæller, at der kun er en Gud, og at han har en intens interesse for, hvad der sker her på jorden. To udtryk for denne glødende interesse for menneskene finder vi i hans lov (som skal vejlede os i vores liv) og hans nåde (hans middel til at frelse os, selv om vi har overtrådt hans lov). Selv om lov og nåde ofte ses som to modsætninger, er de uløseligt knyttet til hinanden. Deres funktion er måske forskellig; men sammen viser de, at retfærdighed må vinde over synd. Både Guds lov og hans nåde giver os et mægtigt vidnesbyrd om hans kærlighed til mennesker og hans ønske om at frelse os ind i sit rige. Ugens tekster Rom 7, Mos 30,15-20 Matt 7,24-27 ApG 10,34-35 Joh 15,10 Ef 2,1 86

2 SØNDAG 25. MAJ 2014 Synd og loven Rom 7,7-12 Hvad siger Paulus om forholdet mellem synd og lov? Hvordan kan han finde på at stille spørgsmålet: Er loven synd? Paulus forbinder loven og synd så stærkt, at han stiller det retoriske spørgsmål: Er loven synd? Svaret er selvfølgelig nej, tværtimod. I slutningen af afsnittet siger han: Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. Ordet så viser konklusionen på hans argument. Loven er langt fra at være synd; den er faktisk hellig og god. Paulus forklaring svarer til forholdet mellem straffelov og forbrydelse. Noget er kun en forbrydelse, hvis en lov definerer det sådan. Du kan blive fængslet i et land for noget, som er lovligt i et andet. Grunden er, at et land kan have en lov, som forbyder en bestemt handling; men det andet land har det ikke. Handlingen er den samme, men har to forskellige konsekvenser. Hvori ligger forskellen? I loven. Det er også vigtigt at huske, at noget ikke nødvendigvis er godt, blot fordi det er en lov. I begyndelsen af Amerikas historie var der en lov, som forlangte, at folk skulle sende flygtede slaver tilbage til deres ejere. Det var loven; men den var ikke retfærdig. Når det gælder Guds lov derimod, ved vi, at den er et udtryk for hans kærlighed. Derfor kan Paulus sige, at loven er hellig og god; hvad kunne den ellers være, når vi ved, hvem der har skabt den? Rom 7,7 Hvilken betydning har det, at Paulus bruger det specielle bud til at bevise sin pointe om loven? Hvorfor benytter han dette bud i stedet for et andet, fx Du må ikke stjæle? Måske benytter Paulus netop dette bud, fordi det ikke er så indlysende, at det er forkert. Mange tror slet ikke, at det er forkert at begære. Drab og tyveri, ja absolut. Man har ikke engang brug for de ti bud til at vise det. Men begær? Det er altså et perfekt eksempel til at vise, at det er loven, der viser os, hvad der er synd. Hvis ikke, havde vi måske ikke vidst, at det var forkert at begære. 87

3 MANDAG 26. MAJ 2014 Loven og Israel 5 Mos 30, Mos 30,15-20 Matt 7,24-27 Lovgivningen til Israel var en helt speciel begivenhed. Lige før Gud gav loven til Moses, mindede han sit folk om, at de var et kongerige af præster og et helligt folk (2 Mos 19,6). Blandt alle folkeslag på jorden, gav Gud sin lov til Israel (Rom 9,4). Det var ikke meningen, at loven skulle være en byrde for folket, men et redskab, hvormed det udvalgte folk skulle åbenbare for alle nationer den morallov, som var grundvolden i Guds styre. Israel skulle være Guds medarbejdere til at nå hele verden med evangeliet, og Guds lov skulle være identitetsmærket for Guds talerør. Hvad er forholdet mellem loven og de løfter, som blev givet til Abraham, Isak og Jakob? Og endnu vigtigere, hvordan gælder disse principper for os i dag, under den nye pagt? Gud valgte Israel til at være hans repræsentanter. Israel skulle være det folk, hvorigennem andre nationer på jorden skulle få de velsignelser, som var lovet til Abraham, Isak og Jakob. Men disse velsignelser var ikke automatiske. Det var forventet af Israel, at de som det udvalgte folk skulle vandre i overensstemmelse med Herrens vilje. Moses gjorde det klart, at livet og lykken kun ville blive deres, hvis de holdt Guds befalinger og love og retsregler (5 Mos 30,15-16). Når vi ser de mange beretninger om oprør og frafald i Israels historie, er det tydeligt, at de som en nation ikke levede op til pagtens betingelser. Men vi må ikke glemme, at alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud (Rom 3,23). Intet folk på jorden har opfyldt Guds vilje. Selv i nyere historie har nationer, som hævder at være kristne, givet et forkert billede af Guds sag ved krig, fordomme og undertrykkelse. Til at tænke over Hvordan er lydighed og tro forbundet i din egen erfaring? Hvad sker der med din tro, når du er lydig, i modsætning til, når du er ulydig? Hvordan styrker lydighed din tro? 88

4 TIRSDAG 27. MAJ 2014 Loven og folkeslagene ApG 10,34-35; 17,26-27 Rom 1,20; 2,14 Hvad er hovedindholdet af disse tekster? På trods af Israels fejl lod Gud ikke de andre folk være uden vidnesbyrd. De, som ikke havde det privilegium at have fået Guds skrevne åbenbaring, modtog guddommelige budskaber gennem åbenbaringer i naturen (Rom 1,20). Naturens bog indeholder nok information til at lede et menneske til Gud. Gud har også nedlagt en åndelig længsel i ethvert menneske. Ifølge Paulus vil de, som mærker Guds iboende ånd, søge for at finde ham (ApG 17,27). Mange mennesker føler en tomhed i deres liv, som intet af det, verden kan tilbyde hverken berømmelse, magt, rigdom, sex kan udfylde. Dette er det grundlæggende budskab i Prædikerens bog. Denne tomhed og utilfredshed får ofte mennesker til at lede efter noget, der er ud over det almindelige, noget, der overgår hverdagens begivenheder. De drages til åbenbarede sandheder i et ønske om at stille denne længsel og erstatte den tomhed, som fylder deres sjæl. Enten Guds vilje er åbenbaret gennem Skriften eller naturen, er den person, som modtager den, forpligtet til at efterleve den. Sandhed er sandhed, uanset hvordan den bliver givet, og de, som undertrykker sandheden vil opleve Guds vrede (Rom 1,18). Selv om mange mennesker ikke har modtaget Bibelen eller de ti bud, holder Gud dem altså stadigvæk ansvarlige for den del af sandheden, de har fået. I sidste ende vil alle blive dømt, og den målestok, de dømmes efter, er loven, enten Guds lov, som den tydeligt er åbenbaret gennem hans profet Moses, eller samvittighedens lov, som er udviklet ved at lytte til Guds stemme i naturen for dem, som ikke kender den skrevne lov. Til at tænke over Hvilke skuffelser har du oplevet, som har vist dig, hvor upålidelig og utilfredsstillende denne verden kan være? Hvordan kan du lære af disse skuffelser, hvad der egentlig har betydning i livet? 89

5 ONSDAG 28. MAJ 2014 Nåde og sandhed Johannes sammenfattede frelsens historie i et enkelt vers: For loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus (Joh 1,17). På grund af Adams synd er hele menneskeheden underlagt dødens forbandelse. Denne forbandelse forstærkes af, at ingen person, født af menneskelige forældre, er født uden syndige tilbøjeligheder, undtagen Jesus. Derfor udvalgte Gud et folk, til hvem han kunne åbenbare sin lov. Dette folk skulle være hans lys over for andre nationer. Gud gav ikke sin lov til Israel som et middel til frelse, men som en evig påmindelse om deres behov for retfærdighed. Fil 2,8 Joh 15,10 Matt 26,39 Rom 6,23 Ef 2,8 Hvad fortæller disse tekster os om det liv, Jesus levede? Da den første Adam var ulydig imod Guds tydelige befaling, styrtede han hele verden ud i kaos og slaveri. Jesus, den anden Adam, kom for at befri verden fra dette slaveri ved hjælp af sin lydighed. I sit liv på jorden underlagde Jesus frivilligt sin vilje under Faderens vilje og valgte ikke at synde. I modsætning til den første Adam, som bragte fordømmelse og falskhed ind i verden, bragte Jesus nåde og sandhed. Nåde og sandhed erstattede ikke loven. I stedet viste Jesus, hvorfor loven alene ikke kunne frelse. Den sandhed, han gav, var en mere fuldstændig forståelse af nåde. Hvordan er den nåde, som har sit udspring i Jesus? Hvordan tilvejebragte Jesus nåde for os? Det græske ord, som oversættes med nåde (charis), kan også betyde gave, og er beslægtet med udtrykket for glæde (chara). Den gave, som Jesus giver til menneskeheden, er evigt liv. Nåden viser sig også gennem Kristi iboende tilstedeværelse, som giver et menneske del i den retfærdighed, som loven forkynder. Paulus siger, at ved at fordømme synden i kødet, gjorde Jesus det muligt for lovens krav... [at] opfyldes i os (Rom 8,4). Nåden befrier os ikke alene fra lovens fordømmelse, den gør os også i stand til at holde loven på den måde, vi er kaldet til. 90

6 TORSDAG 29. MAJ 2014 Loven og evangeliet Rom 1,16-17 Rom 6,23; 7,24 Ef 2,1 Uanset, hvor gode vores liv er, kan ingen af os undslippe syndens konstante påmindelser. Det er uundgåeligt, at vores lykke bliver afbrudt af sygdom, død og tragedier. På det personlige område bliver vores følelse af åndelig sikkerhed ofte draget i tvivl af mindet om tidligere synder og, endnu værre, af lysten til at synde igen. Hvordan beskriver Paulus syndens indvirkning på os? Et menneske, som lever i synd og uretfærdighed, er som et omvandrende lig, der kun venter på den dag, da det sidste åndedrag forlader kroppen. Når Paulus vurderer den menneskelige situation, råber han i fortvivlelse: Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? (Rom 7,24). Dette er et råb om befrielse fra uretfærdighed. Paulus indser hurtigt, at befrielsen kommer gennem Jesus (Rom 7,25). Dette er evangeliet. Den gode nyhed er, at vi, som er fanget i uretfærdige legemer, kan blive dækket med Kristi retfærdighed. Evangeliet er garantien for, at vi kan undslippe lovens fordømmelse, fordi vi nu ejer den retfærdighed, som loven kræver (Rom 8,1). Da Paulus skrev til de kristne i Rom, blev beretningen om Jesu død stadigvæk spredt rundt omkring i Romerriget. De, som hørte den, var godt klar over, at den måde, han døde på, var en skandale. Mennesker, hvis kære var blevet henrettet ved korsfæstelse, var ofte henvist til at leve resten af livet i stor skam. Men Paulus og mange andre kristne forstod, at Kristi skamfulde død var den mest betydningsfulde begivenhed i menneskenes historie. Dette er grunden til, at Paulus udbryder: For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror (Rom 1,16). Og kernen i dette evangelium er det store løfte om, at døden til sidst ikke vinder, og at de, som er frelst af Jesus, vil leve i al evighed på en ny jord. Til at tænke over Mange tror, at livet er uden mening; for det ender altid med døden. Så intet af det, vi gør, har på lang sigt nogen betydning. Det kan være svært at argumentere imod denne logik. Hvis alt det, vi nogensinde har gjort, og alle de mennesker, vi har haft indflydelse på, for evigt vil være fortabt og glemt, hvilken mening er der så med livet? 91

7 FREDAG 30. MAJ 2014 Læs Ellen White Evangelism, At forkynde de særlige sandheder, s The Faith I Live By, En effektiv tro og Hvordan troen bliver fuldkommen, s i. Lad den kendsgerning blive gjort tydelig og klart, at det ikke er muligt for os gennem skabningens fortjeneste at ændre noget ved vores status over for Gud eller ved Guds gave til os. Hvis tro og gerninger kunne købe frelsens gave til nogen, ville Skaberen stå i gæld til skabningen. I dette spørgsmål kan falskhed let blive betragtet som sandhed. Hvis et menneske kan fortjene frelsen ved noget, det selv kan udrette, er det i samme situation som katolikken, som gør bodshandlinger for sin synd. Frelse er dermed til dels noget, vi skylder, og som kan fortjenes gennem betaling. Hvis et menneske ikke kan fortjene frelse ved sine gode gerninger, må det være helt og alene på grund af nåde, som mennesket som synder modtager, fordi det tager imod og tror på Jesus. Det er helt og alene en gratis gave. At retfærdiggørelse er ved tro, kan ikke drages i tvivl. Al strid derom ender, lige så snart det accepteres, at et syndigt menneskes fortjeneste gennem gode gerninger aldrig kan vinde evigt liv. (Ellen White, Faith and Works, s ) Spørgsmål til drøftelse 1. Mediter over citatet fra Ellen White herover. Tænk over de fantastiske sandheder, så fulde af håb for selv den værste synder, som findes i disse ord. Hvordan kan vi lære at tage disse løfter til os og leve, som om vi virkelig tror dem? 2. Selv om Gud gav sin lov til Israel gennem Moses, antyder Bibelen, at han bruger andre metoder til at åbenbare sin vilje til folk, som måske ikke har adgang til hans skrevne åbenbaring (fx Rom 1,20; 2,14; ApG 17,26-27). Hvis det er sandt, at Gud taler til alle folk, hvad er så formålet med missionærer og evangelister? 3. Joh 1,17 fortæller, at nåde og sandhed har sin oprindelse i Jesus Kristus. Mange bruger denne tekst til at sætte loven i et modsætningsforhold til nåde og sandhed. Hvorfor er dette en forkert begrebsmodsætning? På hvilken måde samarbejder både loven og nåde og sandhed på at vise os Guds karakter, som den åbenbares i frelsesplanen? 92

8 DIALOG TIL SABBATTEN 31. MAJ 2014 Aktiviteter og dialog Guds ord Tænk over de ti bud. Hvilke træk kan du finde i dem eller i indledningen i 2 Mos 20,1-2, som viser, at vi har brug for at stå i det rette forhold til Gud for at blive frelst, og at vi ikke uden Gud kan holde hans bud? Det første og det sidste bud indrammer loven. De taler begge om motiverne bag vores handlinger, ikke blot de ydre handlinger i sig selv. Jeg bryder det første bud ved at have mistillid til Gud og ikke stole fuldt på ham. En sådan mistillid fører til overtrædelse af de øvrige bud i lovens første tavle. Det tiende bud brydes, når jeg begærer, og begær er ofte motivet, når jeg bryder et af de øvrige af budene på lovens anden tavle. Hvordan kan jeg sikre mig, at min lydighed mod Gud udspringer af uselviske motiver og af tillid til ham? De to midterste bud i tibudsloven er også enestestående. Det fjerde bud afslutter den første tavle om forholdet til Gud, det femte indleder den anden tavle om forholdet til medmennesket. Disse to bud er de eneste, som udtrykkeligt er formuleret positivt. De omhandler begge min oprindelse: det femte bud taler om min menneskelige oprindelse, mine forældre, det fjerde bud understreger, at jeg kommer fra Gud, som har skabt mig. Hvad kan jeg gøre for bedre at ære mine forældre og min menneskelig baggrund? Hvordan kan jeg gøre det på en måde, hvor jeg ikke diskriminerer mennesker uden for min egen kreds, men stadig respekterer dem som skabt af Gud ligesom mig selv? Ord og udtryk Det danske ord samvittighed har samme etymologiske oprindelse som det græske ord for samvittighed, suneidesis. Det beskriver den viden, som vi har samlet os gennem erfaring, her erfaring eller viden om godt og ondt. Det betegner altså ikke nødvendigvis en medfødt forståelse, men hvad vi lærer af erfaring med andre mennesker i samfundet omkring os eller evt. i naturen. Det er på denne måde, Paulus anvender ordet i Romerbrevets første to kapitler. Gud har skabt os som moralske væsener med en naturlig evne til at fælde moralske domme og anlægge etiske vurderinger. 93

9 DIALOG TIL SABBATTEN 31. MAJ 2014 Forstå det bedre De gammeltestamentlige love kan være vanskelige at forstå. Ofte kender vi ikke nok til baggrunden for de enkelte love til at drage afgørende slutninger. To observationer kan hjælpe os i forståelsen: 1. Kulturen var mere mundtlig end skriftlig. En lang række love blev aldrig nedskrevet, fordi de var en del af de traditionelle love, som stammens eller familiens vismænd mundtligt gav videre, og som alle kendte til. Det betyder derfor, at det først og fremmest var nødvendigt at nedskrive love, når nye situationer opstod, for hvilke man ikke kendte et tydeligt fortilfælde. I dag kender vi imidlertid ikke til de traditionelle love og er måske derfor uvidende om den større sociale sammenhæng. 2. Mosebøgerne indeholder mange eksempler på situationer, der krævede en nedskreven lov, fordi de gik ud over, hvad man traditionelt ville have love for. En del af disse er naturligvis knyttet til dyrkelsen af Jahve. Sådanne love kaldes kasuitiske og indledes i reglen med en vending som denne: Hvis en mand... gør sådan eller sådan, så... Disse love drejer sig altså om specifikke situationer, der kunne danne præcedens. En anden type love udtrykker principper. De taler direkte om, hvad man bør gøre eller ikke gøre. Eksempler er her fx de ti bud: Du må ikke stjæle (2 Mos 20,15). Dette er en principiel lov. Hvad man skal gøre, hvis nogen overtræder denne lov, er et andet spørgsmål, der besvares ved andre love. Noter 94

10 NOTER Missionsberetningerne for 2. kvartal 2014, var desværre ikke klar fra Generalkonferencen ved redaktionens afslutning. Find missionsberetningerne på adventist.dk (i bunden af siden under genveje > Bibelstudium) eller benyt de eftersendte tryk, som hver menighed modtager, så snart de er klar. 95