BRUGSVAND. Sikring af hygiejnisk kvalitet. v/tværregional projektgruppe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRUGSVAND. Sikring af hygiejnisk kvalitet. v/tværregional projektgruppe"

Transkript

1 BRUGSVAND Sikring af hygiejnisk kvalitet v/tværregional projektgruppe Juli 2015

2 Indhold Forord Indledning 1. Forsyningssikkerhed a. Forsyningssvigt Korte afbrydelser op til 30 minutter Længere afbrydelser ud over 30 minutter b. Forurening 2. Produktionsmetoder a. Energiformer b. Produktionsmetoder Varmtvandsproduktion med varmeveksler Lokalproduktion 3. Drift af varmtvandsanlæg a. Distributionsnet Cirkulation Uden cirkulation b. Anlægskomponenter Afspærringsventiler Strengreguleringsventiler Filtre Termometre/manometre c. Anlægsstyring Regulering ved hjælp af termostatiske ventiler Automatisk styring, central eller stand alone 4. Forebyggelse og bekæmpelse af infektion a. Termisk desinfektion b. Filtrering c. Bekæmpelse ved tilsætning af kemi d. Ultraviolet stråling (UV) e. Konklusion vedrørende bekæmpelse 5. Kontrol af vand a. Rutinemæssigt b. Ibrugtagning af nye anlæg eller anlæg, der ikke har være i brug i en periode Konklusion Litteraturliste Side 2 af 11

3 FORORD Formålet med projektet Brugsvand, Sikring af hygiejnisk kvalitet er at bidrage til, at de enkelte regioners beslutninger om fremtidig dimensionering og etablering af de tekniske anlæg sker på et så oplyst grundlag som muligt under hensyntagen til national lovgivning, nationale og internationale erfaringer samt viden om udviklingstendenser på området. Dette for at der kan vælges de bedste og mest fremtidssikrede løsninger. Projektet har derfor set på hvilke tekniske løsninger, der er tilgængelige i dag til produktion af varmt brugsvand. INDLEDNING Brugsvand er defineret som det kolde drikkevand og det varme vand til brusere og lignende. Rapporten omhandler både koldt og varmt vand, fra det modtages på hospitalet, forbehandles, opvarmes og fordeles i distributionsnettet til det punkt, hvor vandet forbruges. Rapporten behandler emnerne opbygning af varmt vandsproduktionsanlæg og distributionsnettet samt anvendelse af bakteriereducerende anlæg. Rapporten behandler ikke de problemstillinger, der kan opleves med kortslutninger mellem koldt og varmt vand, valget mellem palliatorer eller strålesamlere samt valget af brusehoveder ved tappested mv. Endvidere er de forskellige typer af armaturer til tapning osv. heller ikke en del af projektet. I projektgruppen er der arbejdet med opsamling, deling og bearbejdning af viden indenfor følgende områder; vand og infektionshygiejne råd og anvisninger om legionella i varmt brugsvand krav til vandbehandlingsanlæg anbefalede temperaturer tilsyn med vandforsyningsanlæg anlægsopbygning bakteriereducerende anlæg komponenter godkendt til drikkevandsanlæg forsyningssikkerhed herunder nødvandsboring eller nødtilslutning central eller decentral produktion af varmt brugsvand varmekilder og energieffektivitet kontrol af vandkvalitet Hospitaler stiller meget høje krav til den hygiejniske kvalitet af brugsvand, det gælder både det kolde drikkevand i hanerne og det varme vand til bad og brusere. Derfor er det vigtigt, at der allerede i dispositionsforslagsfasen samt i projekteringsfasen tænkes på valg af tekniske løsninger og anlæg. Et anlæg skal disponeres, så det kan levere brugsvand af god kvalitet og således, at der ikke kan opstå bakterier i anlægget undervejs til tappestedet. Samtidig skal levering af vand ske på en måde, hvor energiforbruget til opvarmning og driftsøkonomi holdes på et bæredygtigt og forsvarligt niveau. Der har været nedsat en projektgruppe med deltagelse fra alle regioner. Projektgruppen har samlet viden og erfaring om anlæg til brugsvand. Der har været indkaldt diverse eksperter, og der er ind Side 3 af 11

4 samlet litteratur og erfaringer. Gruppen har arbejdet ud fra den Danske Kvalitetsmodel samt anbefalinger fra SSI og Rørcenter. Medlemmer af projektgruppen: - Formand Kaj Hyldgaard Olsen (teknisk koordinator, Region Nordjylland), - Lars Sloth (maskinmester, Region Nordjylland), - Jan Koldbro (hygiejnesygeplejerske, enheden for infektionshygiejne, Region Nordjylland), - Jørn Nielsen (sektionsleder, Århus Universitetshospital, Risskov, Region Midtjylland), - Stig Halvard Tofteberg, (teknisk chef, Hospitalsenhed Midt, Silkeborg Region Midtjylland), - Ole Bjerregaard Jacobsen (sektionsleder, Århus Universitetshospital, Region Midtjylland), - Jørgen Toelbjerg Baadsgaard (teknisk koordinator, Hospitalsenhed Vest, Region Midtjylland), - Marius Frandsen (VVS installatør, Sygehus Lillebælt/Kolding, Region Syddanmark, Lillebælt), - Steffen Andreas Strøbæk (hygiejnechef, Sydvestjysk Sygehus, Region Syddanmark), - Gorm Otto Niels Jensen (teknisk chef, Psykiatrien Vordingborg, Region Sjælland), - Christian Johansen (enhedschef, teknisk central, Amager Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden), - Elsebeth Tvensted Jensen (overlæge, sektionen for mikrobiologi og infektionskontrol, Statens Serum Institut), - Anette Leth (AC fuldmægtig, Region Nordjylland), - Ole Ravnholt Sørensen (seniorkonsulent, Danske Regioner). 1. FORSYNINGSSIKKERHED Afsnittet beskriver nødprocedurer ved forsyningssvigt samt forurening. Brugsvand til et hospital er af vital betydning for hospitalets drift. Vand anvendes til en lang række formål som f.eks.: - Drikkevand - Personlig hygiejne og rengøring - Kirurgisk vask - Instrumentrengøring og desinfektion - Madlavning - Toiletskyl - Tøjvask - Brandslukning a. Forsyningssvigt Der skal være beskrevne nødprocedure samt varslingsmetoder for forsyningssvigt og kvalitetsproblemer. Efter forsyningssvigt på op til 30 minutter overgås til beredskabsplan, hvis ikke der foreligger en klar tidshorisont for genetableringen. Forsyningssvigt kan opdeles i forhold til varighed. Korte afbrydelser op til 30 minutter. Disse afbrydelser vil oftest give gener og problemer i form af: - Forsinkelse af operationer pga. manglende kirurgisk vask - Afbrudte processer, hvori vand indgår f.eks. i sterilcentraler - Kritiske tekniske anlæg, som er afhængig af vand Side 4 af 11

5 - Opretholdelse af de hygiejniske krav - Hånddesinfektion og rengøring efter kliniske procedurer Længere afbrydelser ud over 30 min. Disse afbrydelser vil oftest give problemer i form af: - Madproduktion - Drikkevand - Toiletskyl - Personlig hygiejne Hospitaler skal derfor have en driftssikker brugsvandsforsyning. Langt de fleste hospitaler er forsynet fra de kommunale vandforsyningsselskaber. Vandforsyningen på hospitalets område bør komme fra en ringledning. Forsyningen til denne ringledning bør udformes, så der kan leveres vand fra to adskilte boringer og to trykzoner gennem mindst to adskilte ledninger. Kan der kun etableres forsyning fra én ledning, skal der være særligt fokus på beredskab som eksempelvis en tankvogn. Forsyningsselskabet bør kunne dokumentere, hvorledes de er i stand til at levere vand ved forskellige driftsudfordringer såsom svigt af elforsyning, brud på ledning på forskellige steder mv., samt at deres pumpesystemer har backup, der overtager den elektriske forsyning ved svigt af elforsyningen. Ved defekter eller skader på ledningsnettet skal forsyningsselskabet forpligtige sig til straks at omlægge forsyningen, således at forsyningssvigt på hospitalet er kortest muligt. Alternativt kan hospitalet vælge at etablere egen nødvandsforsyning i form af egen boring med eget renseanlæg til levering af vand i drikkevandskvalitet. Der skal være kapacitet til at kunne forsyne hele hospitalet i kortere tid samt de akutte områder i længere tid. På mindre hospitaler eller afgrænsede områder vil det være en fordel at kunne tilkoble tankbiler til installationen for at sikre leverance ved forsyningssvigt. Der skal afsættes ventil, trykforøgeranlæg og kobling efter aftale med civilforsvar, brandvæsen eller anden leverandør. Et afgrænset område kan være en bygning med operationsgang, genbehandlingsanlæg, centralkøkken eller lignende, hvor konstant tilførsel af vand er afgørende for produktionen. b. Forurening Ved forurening forstås en overskridelse af grænseværdierne for biologiske eller toksikologiske værdier (jvf. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg nr. 1024). Ved forurening af det offentlige net vil de hospitaler, der er tilsluttet nettet, blive betragtet som forurenet. Embedslægen skal inddrages (det sker normalt via stedets hygiejneorganisation), når: - Der er mistanke om forurening - Vandforsyningen efter forurening omlægges til en anden boring/ledning - Der foretages gennemskylning af anlægget for eksempel med en klorforbindelse Vand, leveret fra egen nødboring eller fra tilsluttet tankbil, kan først benyttes som drikkevand efter gennemskylning, samt efter prøver er godkendt af embedslægen. I afbrydelsesperioden kan drikkevand leveres direkte fra tankbil distribueret i dunke godkendt til formålet, eller det kan leveres i Side 5 af 11

6 flasker fra for eksempel en fødevareleverandør. Alle aftaler om brug af forurenet vand foregår efter aftale med embedslæge, hygiejneorganisation og forsyningsansvarlige. Ved nogle typer af forurening kan vandet fortsat anvendes til toiletskyld og teknisk vand. Ved forurening vil det, ligesom ved forsyningssvigt, være en fordel på mindre hospitaler eller afgrænsede områder at kunne tilkoble tankbiler til installationen. Der forudsættes her, at der er etableret ventil, trykforøgeranlæg og koblinger efter aftale med civilforsvar, brandvæsen eller anden leverandør. Et afgrænset område kan, ligesom ved forurening, være en bygning med operationsgang, genbehandlingsanlæg, centralkøkken eller lignende, hvor konstant tilførsel af vand er af afgørende betydning for produktionen. 2. PRODUKTIONSMETODER Afsnittet beskriver energiformer til produktion af varmt vand samt de produktionsmetoder, der har fundet anvendelse, varmtvandsbeholder (ældre anlæg) og vekslerproduktion samt lokalproduktion ved tappested. a. Energiformer Varmt vand kan i princippet produceres med to energiformer henholdsvis fjernvarme eller el. Ved anvendelse af fjernvarme bør der fokuseres på fremløbstemperaturer. Flere forsyningsselskaber har tilladelse til at levere med ret lave temperatur om sommeren, hvilket medfører problemer med at producere varmt vand ved den krævede temperatur. Ved at benytte el som energikilde elimineres temperaturudfordringen, men el har andre udfordringer såsom pris og forsyningskapacitet. Valget imellem fjernvarme og el forudsættes ikke at påvirke forsyningssikkerheden. b. Produktionsmetoder Et af de første valg, der skal træffes ved etableringen af et brugsvandsanlæg, er hvilken produktionsmetode, der er velegnet til funktionen, som skal betjenes. Produktion af varmt vand i en varmtvandsbeholder er en af de ældste metoder til opvarmning af varmt brugsvand. I de sidste mange år er metoden helt eller delvist fortrængt i sundhedssektoren til fordel for varmevekslere på grund af risiko for ophobning af bakterier, og den vil ikke blive yderlige omtalt. For alle produktionsenheder er det vigtigt, at der er de målere, termometre og manometre, som er nødvendige for at kunne monitorere anlæggets drift. Det vil sige: - Energimåler til måling af forbrug til opvarmning, hvis el tracing så elmåler - Vandmåler til måling af vandforbrug - Manometer til forsyningstryk samt differenstryk over veksler på brugsvandssiden - Termometre på varmt vand, cirkulation samt frem og retur på fjernvarme Varmtvandsproduktion med varmeveksler Opvarmningen sker typisk med fjernvarme. Produktion af varmt vand med en veksler kan foregå såvel centralt som decentralt. Fordelen, ved at producere det varme vand decentralt, er minimering af cirkulationsstrengens længde, hvorved en del af grundlaget for bakterievækst fjernes. På den anden side fordrer det, at der er direkte fremført fjernvarmevand til veksleren, og at det har en temperatur, så den ønskede varmtvandstemperatur kan opretholdes. En anden ting, som kan spiller ind, er, at de enkelte anlægs størrelser bliver væsentligt mindre end et centralt anlæg, hvilket er Side 6 af 11

7 en fordel i tilfælde af fejlfinding. Ulempen er anlægsomkostninger, som sandsynligvis vil blive dyrere end et centralt placeret veksleranlæg. Lokalproduktion Produktionsenhed der forsyner et rum eller få rum. Produktion af varmt vand med en veksler, der forsynes med el, er primært tiltænkt som en lokal veksler placeret helt ude ved eller tæt på tappestedet. Dette er en relativ ny tankegang i hospitalssektoren, hvilket betyder, at der ikke er de store driftsmæssige erfaringer med denne anlægsopbygning. Princippet er, at det varme vand produceres så tæt på tapstedet, at der dels ikke forekommer en bakterieophobning, og at der er et minimalt eller intet energitab i distributionsnettet. 3. DRIFT AF VARMTVANDSANLÆG Dette afsnit indeholder en gennemgang af de enkelte anlægskomponenter og enheder samt hvilke faktorer, der bør fokuseres på ved drift af varmtvandsanlæg. a. Distributionsnet Når vi taler om distributionsnet, er der som udgangspunkt tale om to typer henholdsvis med og uden cirkulation. Cirkulationen er typisk brugt i forbindelse med store centrale anlæg, i modsætning til anlæg uden cirkulation hvor der er tale om decentrale anlæg, hvor det varme vand kan være fremme ved tapstedet indenfor vandnormens krav. Cirkulationen kan eventuelt erstattes med en el tracing, hvorved der kan opnås flere fordele. Cirkulation Et anlæg med cirkulation sætter store krav til dimensionering og indregulering for at have den ønskede temperatur ved tapstedet. Indregulering skal sikre, at der cirkulerer en vandmængde i hovedsystemet, der medfører, at der ikke kan opstå temperaturer under 50 grader. Dette sikrer, at det enkelte tappested har varmt vand af den fornødne temperatur indenfor den angivne tid, og at der ikke opstår bakterievækst. Der bør etableres temperaturovervågning ved alle delstrengenes afslutningspunkter. Cirkulationen kan erstattes med et el tracings anlæg, som sikrer distributionsnet på de samme områder. Ved anvendelse af el tracingsanlæg er der ikke behov for flowmængderegulering i distributionsnet og derved bortfalder en stor driftsopgave. En eventuel bakterievækst i distributionsnettet kan bekæmpes med høj temperatur uafhængig af en eventuel lav fjernvarmetemperatur. Uden cirkulation Typisk er det kun mindre og decentrale anlæg, som kan etableres uden cirkulation, hvor det varme vand kan være fremme ved tapstedet indenfor vandnormens krav. b. Anlægskomponenter I det efterfølgende beskrives de anlægskomponenter, som et anlæg bør indeholde for at opnå en optimal drift. Her tænkes på såvel den løbende drift som de situationer, hvor det er nødvendigt at lukke anlægget helt eller delvist på grund af serviceopgaver eller eventuelle anlægsudvidelser. Det er vigtigt, at man tager stilling til, hvad anlægget skal kunne, før man kan vælge en løsning. Side 7 af 11

8 Afspærringsventiler Antallet af afspærringsventiler er et spørgsmål om oppetid på anlægget. Antallet afhænger af anlæggets opbygning og konstruktion, samt i hvilken grad anlægget ønskes at kunne serviceres under drift. Det kan siges således: Der skal være så mange afspærringsventiler som nødvendigt og så få som muligt. Og lige netop dette sætter store krav til anlægskonstruktøren og ikke mindst til, at der foreligger en beskrivelse af de ønsker, der er til anlæggets drift specielt i hospitalsbyggerier, hvor der er fokus på forsyningssikkerheden. Strengreguleringsventiler Strengreguleringsventiler findes principielt i to typer; statisk strengreguleringsventil og dynamisk strengreguleringsventil. Med en statisk strengreguleringsventil ændrer flowmængden sig i forhold til trykændringer i anlægget, hvilket betyder, at minimumstemperaturen kan være svær at styre i den enkelte kreds. Dynamisk strengreguleringsventil tilpasser trykket således, at flowmængden er konstant uanset ændringer i anlæggets trykforhold. Det anbefales at benytte den dynamiske strengreguleringsventil, idet anlægget er lettere at indregulere, samtidigt med at ventilen ikke skal genindreguleres i forbindelse med anlægsændringer. Det skal i den sammenhæng nævnes, at en dynamisk strengreguleringsventil er en enhed, som løbende skal serviceres, da det er en automatikkomponent. Filtre Som noget af det første i anlægget bør der være et mekanisk filter, som kan serviceres under drift. Filtret skal tilbageholde forureninger i vandet som for eksempel sand og løsrevne aflejringer fra rør osv. Termometre/manometre Udover de termometre og manometre, som er beskrevet i forbindelse med produktionsenheden, bør der være et sæt termometre for enden af hver cirkulationsledning sammen med strengreguleringsventilen. Dette er såvel af hensyn til indregulering som kontrol. c. Anlægsstyring Der benyttes to former for anlægsstyring; manuelle termostatiske ventiler og automatisk styring. Regulering ved hjælp af termostatiske ventiler Regulering af varmtvandstemperaturen alene ved hjælp af manuelle termostatiske ventiler er ikke hensigtsmæssig, når der er tale om hospitalsanlæg. Det skyldes, at der ofte er behov for temperaturgymnastik med faste tidsintervaller, hvilket ikke hensigtsmæssigt ved manuelbetjent anlæg. Automatisk styring, central eller Stand alone I forbindelse med regulering på hospitalsanlæg, hvor det er nødvendigt at lave temperaturgymnastik for at reducere bakterievækst, er det nødvendigt at have en regulering, hvor temperaturen kan ændres for eksempel om natten. Med CTS anlæg kan temperatursættene endvidere monitoreres fra centralt hold og eventuelt give alarm i tilfælde af lave temperaturer i yderpunkterne. Hvilken af de to løsninger, som bør vælges, afhænger af anlæggets størrelse og kompleksitet. CTS automatik er typisk en væsentlig dyrere løsning, men giver også nogle forbedrede overvågningsmuligheder. Side 8 af 11

9 4. FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF INFEKTION En god hygiejnisk vandkvalitet burde være en selvfølge, hvis et vandforsyningsanlæg er konstrueret korrekt. Erfaringer viser desværre, at det langt fra er tilfældet, og derfor er der udviklet en lang række systemer til at sikre en god vandkvalitet. I nærværende skrift vil der kort blive gennemgået et udpluk af disse metoder. I Rørcenteranvisning 017 fra Rørcentret ved Teknologisk Institut er der gennemgået en række metoder til opretholdelse og forbedring af vandkvaliteten. I dette skrift vil vi kort omtale de metoder, som har fundet indpas på Danske hospitaler, og som gruppen har fundet anvendelige. a. Termisk desinfektion (temperaturgymnastik) Denne metode er en termisk udryddelsesproces, som sker ved at hæve varmtvandssystemets temperatur. Samtidig forsættes cirkulationen af det varme brugsvand gennem rørinstallationen. Processen er beskrevet i retningslinjer fra SSI. Termisk desinfektion anvendes primært, hvis der er konstateret legionella i det varme brugsvand, men kan også anvendes som forebyggende metode. (Ved høj vand hårdhed skal man være opmærksom på kalkudfældning). Ved bekæmpelse af et legionella udbrud med termisk desinfektion, udføres en opvarmning sammen med en gennemskylning af rørsystemet med varmt vand. Så vidt muligt i et par minutter gennem alle tapsteder. b. Filtrering På mange hospitaler benyttes membranfiltre på det indgående kolde brugsvand, som forsyningsselskaberne leverer. Membranfiltrene frafiltrerer mange forskellige urenheder, der i blandt også mange former for bakterier. Ved etablering og drift skal det vurderes, om filtrets tryktab medfører behov for at montere et trykforøgeranlæg for at opretholde og sikre et tilstrækkeligt tryk øverst i en bygning. Ved etablering bør det klarlægges hvilke driftsudgifter, der kan forventes, da disse kan variere en del afhængigt af metode og fabrikat. I mange af de installationer, som har monteret membranfiltre, har man oplevet en forbedring af vandets kvalitet, hvorimod monteringen af membranfiltre ikke kan garantere en total fjernelse af bakterierne fra systemerne. I enkelte installationer oplyses der om lugtgener fra vandet ved idriftsætningen og ved udskiftning af membraner. På flere hospitaler er der også monteret membranfiltre på anlægget for produktion af varmet vand. Membranfiltre monteres her på fremløbsledningen, således at alt det varme vand, som leveres ud i forsyningsanlægget, er renset. I det tilfælde hvor der er meget lille vandforbrug, og anlægget er udført med cirkulation, vil vandet blive renset flere gange. c. Bekæmpelse ved tilsætning af kemi Flere hospitaler har installeret systemer, som har vist sig effektive på et bredt spekter af bakterier. Kemi giver god og varig desinfektion af varmtvandsanlægget, også selvom vandet ikke cirkulerer i koblingsledning. Bekæmpelsesproces med kemi skal være smags og lugtfri. Når først hele anlægget er gennemstrømmet af behandlet vand, vil det kontinuerligt bekæmpe og forhindre bakterier i systemet. Side 9 af 11

10 Der benyttes primært to stoffer som tilsætningsmedier på nuværende tidspunkt klordioxid og hypoklorit. Det skal bemærkes, at der er en væsentlig forskel på de arbejdsmiljømæssige risici, der er ved at anvende de to stoffer. d. Ultraviolet stråling (UV) UV behandlingen er oftest anvendt af de offentlige vandforsyningsselskaberne til behandling af råvand, men den er ikke særlig udbredt på hospitalerne. Teknologien har dog været afprøvet flere steder. Med ultraviolet lys kan bakterier dræbes, hvilket sker ved, at lyset forstyrrer den cellulære DNA syntese og forhindrer bakterien i at reproducere sig selv, og de kan herefter betragtes som uskadelige og vil hurtigt forgå. Erfaring fra hospitaler tyder på, at UV behandlingen alene er utilstrækkelig til at bekæmpe legionella bakterier. UV behandlingen vil aldrig kunne give en 100 % garanti mod legionella bakterier i varmtvandssystemet, men vil være med til at forhindre spredning i anlægget samt nedsætte risikoen for legionella bakterier hos slutbrugeren. UV behandlingssystemer har et ret højt energiforbrug, som bør indgå i beslutningsprocessen ved etableringen. e. Konklusion vedrørende bekæmpelse Det må konkluderes, at membranfilering på nuværende tidspunkt er en velafprøvet metode, som medfører en forbedring af vandkvaliteten. Det må også konkluderes, at montering af membranfiltre ikke sikrer en total eliminering af problemer med bakterier. Brug af kemi er pt. den bekæmpelsesmetode, der er opnået bedst resultat med på hospitaler. Det skal selvfølgelig ved valg af denne bekæmpelsesmetode gøres opmærksom på den arbejdsmiljørisiko, der indbygges. 5. KONTROL AF VAND Der bør udarbejdes et kontrolprogram i et samarbejde mellem stedets hygiejneorganisation og tekniske afdeling, som tager udgangspunkt i stedets tidligere erfaring med bakteriologiske pres og tekniske driftsudfordringer. Undersøgelsernes omfang er normbestemt, og der henvises til de til enhver tid gældende normer. Det undersøgelsesomfang, som normen beskriver, skal betragtes som et minimum, og i det tilfælde erfaringerne viser behov for yderligere kontrol, bør den selvfølgelig indføres. Forslag til undersøgelse af mikrobiologisk vandkvalitet i sygehuse Idet det forudsættes, at fødevandet ved hovedstikledning har drikkevandskvalitet, anbefales følgende supplerende overvågning ved hjælp af vandprøver: a. Rutinemæssigt Prøvetagningssteder og frekvens afhænger af: - Historik (har man påvist legionella i vandsystemet, og har man haft legionella problemer før?) - Varmtvandsproduktionsmetoder og distributionsanlæggets udformning Prøvetagning 1 2 gange årligt: - Fra det varme vand på udvalgte tapsteder med størst risiko og i afdelinger med immunsupprimerede patienter - Fra det kolde vand, hvis man har mistanke om eller véd, at koldtvandstemperaturen er for høj Side 10 af 11

11 b. Ibrugtagning af nye anlæg eller anlæg, der ikke har været i brug i en periode Der har været flere tilfælde af forhøjede legionella værdier ved ibrugtagning af nye bygninger eller afsnit. Derfor anbefales det at indføre en brugsrutine for alle tapsteder i byggefasen indtil rigtig ibrugtagning. Dette kan forbedre kvaliteten af vandet. Det bør sikres, at den fornødne kvalitet er til stede ved ibrugtagning evt. ved supplerende prøver. KONKLUSION Rapporten beskriver forsyningssikkerhed, produktion af brugsvand, drift af anlæg, bekæmpelse af bakterier samt kontrol af vand. Vands kvalitet og hårdhed er forskellige fra sted til sted i landet, og anlæggets brugsmønstre og udformning er af betydning for, hvordan anlægget bør vedligeholdes og kontrolleres. Disse forhold bør vurdering i hvert enkelt anlæg og lægges til grund for dets pasning. Bakterier kan bekæmpes med termiske eller kemiske midler. Vand må dog ikke behandles, så dets fysiske egenskaber ændrer sig væsentligt. Det er ikke muligt at give et klart svar på, hvordan et anlæg opbygges bedst, før de lokale forhold er afklaret, da det er en kompleks problemstilling, hvor både lokale forhold, vandkvalitet, afregning, energi m.fl. spiller ind. Derfor er det heller ikke muligt at udarbejde en handlingsorienteret vejledning for projektering, etablering, drift, kontrol og engergioptimering af et anlæg, da det vil afhænge af de lokale forhold og det aktuelle anlæg. Rapporten beskriver derfor, hvad det er, man skal være opmærksom på i relation til produktion af varmt vand og drift af anlæg til brugsvand på et hospital. Der har været meget vidensdeling og stor erfaringsudveksling i arbejdsgruppen, ligesom de forskellige eksperter har tilført ny og relevant viden til gruppen. Det kan derfor anbefales, at der fortsat eksisterer et forum, hvor det er muligt at drøfte de konkrete problemstillinger, som hospitalerne står med, når der skal leveres vand af god kvalitet. LITTERATURLISTE 1. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg nr DS 439 Vandnorm 3. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) 4. Energiforum Danmark, Materialevalg og bakteriologi 5. ETA, Danmark, VA ordningen ændres, hvad kommer du til at mærke? 6. Godkendt til drikkevand, Vejledning om byggevarer godkendt til drikkevand 7. HealthcareDesign 2013, Eliminering af legionella ved brug af copper silver ionization 8. Høje Taastrup Kommune, Teknik og Miljøcenter, Problemer knyttet til varmt vand, Legionella 9. Rørcenters anvisning 017, april 2012, Legionella, installationsprincipper og bekæmpelsesmetoder 10. Statens Serum Institut, Nationale Infektionshygiejnske retningslinier Nybygning og Renovering 1. udgave 2013 Side 11 af 11

Tekniske standarder Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 11. udgave

Tekniske standarder Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 11. udgave OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L SVENDBORG SYGEHUS Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 11. udgave 12. januar 2015 Indholdsfortegnelse 53.11 Brugsvandsproduktion...

Læs mere

12.4 Vand- og afløbsinstallationer

12.4 Vand- og afløbsinstallationer 12.4 Vand- og afløbsinstallationer Stk. 1. Vand- og afløbsinstallationer udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende. (12.4, stk. 1)

Læs mere

GEMINA TERMIX Compact 20 VMTD

GEMINA TERMIX Compact 20 VMTD GEMINA TERMIX Compact 20 VMTD TERMIX Compact 20 VMTD er en komplet unit til styring af husets fjernvarmeinstallation. Brugsvandsopvarmningen foregår gennem en gennemstrømningsvandvarmer og radiatorkredsen

Læs mere

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte.

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte. Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte. Gentofte Fjernvarme (GFj) Ørnegårdsvej 17 2820 Gentofte Tlf.: 39 98 81 00 E-mail: fjernvarme@gentofte.dk CVR nr:

Læs mere

Håndbog for VVS-Installatører. Svendborg

Håndbog for VVS-Installatører. Svendborg Håndbog for VVS-Installatører Svendborg Forord Denne pjece er til autoriserede VVS-installatører, som dagligt arbejder med vand-installationer. Vi har samlet en kort beskrivelse af de gældende regler om

Læs mere

BIN-X System. BIN-X DGT Invest ApS Møllevej 9, K.1 2990 Nivå T: 4576 7628 www.bin-x.com

BIN-X System. BIN-X DGT Invest ApS Møllevej 9, K.1 2990 Nivå T: 4576 7628 www.bin-x.com BIN-X System BIN-X System et overblik Ultrafiltrering Mekanisk rensning af koldt og varmt brugsvand Fjerner alle bakterier, herunder Legionella bakterier, partikler og næsten alle vira Membran med porestørrelse

Læs mere

FJERNVARMEVEKSLER. Manual. Veksler type 2720 og type R7 08:001-1305

FJERNVARMEVEKSLER. Manual. Veksler type 2720 og type R7 08:001-1305 FJERNVARMEVEKSLER 08:001-1305 Manual Veksler type 2720 og type R7 Type 2720 230-16 METRO nummer: 127201630 VVS nummer: 376554230 Type 2720 221-26 METRO nummer: 127201621 VVS nummer: 376556110 Type 2720

Læs mere

Rumventilation i autoværksteder

Rumventilation i autoværksteder Rumventilation i autoværksteder Udbudsmateriale Bygherre: Navn Adresse By Rådgiver: Navn Adresse By Udbudet gælder følgende lokaler: Ventilationsanlægget har opvarmningsfunktion Mekanisk værksted dag nat

Læs mere

Sikring mod tilbagestrømning og forurening

Sikring mod tilbagestrømning og forurening Sikring mod tilbagestrømning og forurening Vandinstallationer med indbygget fremtid Temadag den 22. maj 2007 Leon Buhl 12.4.1 Vandinstallationer, 12.4.1.1 Generelt Stk. 2. Koldt vand skal ved samtlige

Læs mere

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Termisk Smart Grid Et system med individuel OG kollektiv forsyning Baseret på kendt teknologi: varmepumper og geotermisk energi Individuelle varmepumper i bygningerne,

Læs mere

GENNEMSTRØMNINGS- VANDVARMER

GENNEMSTRØMNINGS- VANDVARMER GENNEMSTRØMNINGS- VANDVARMER 08:031-1605 Manual METRO ECO brugsvandsveksler til fjernvarme METRO ECO METRO ECO lakeret Kabinet METRO nummer: 127904601 VVS nummer: 376741010 METRO ECO galvaniseret Kabinet

Læs mere

Afsnit 5 Teknisk standard Køling. Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012

Afsnit 5 Teknisk standard Køling. Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012 Afsnit 5 Teknisk standard Køling Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012 Indholdsfortegnelse: 55.11 Forsyningsanlæg (aggregater) for komfortkøling... 3 55.12 Distributionssystem for kølevand... 5 55.13

Læs mere

Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse af 3 boliger og fællesområder inkl. varmecentraler tirsdag d. 4. april 2016.

Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse af 3 boliger og fællesområder inkl. varmecentraler tirsdag d. 4. april 2016. NOTAT NOTAT NR: 01 Indledende undersøgelser Sag: E/F Vigerslev Engpark VVS-installationer Ejendom: Vigerslevvej 310-344, 2500 Valby Udarbejdet af: Michael D. Andersen Dato: 18.04.2016 Sag nr.: 162251A

Læs mere

Varmt brugsvandsanlæg

Varmt brugsvandsanlæg Varmt brugsvandsanlæg Leon Buhl Teknologisk institut Industri & Energi Sikring af temperatur - bakterier 8.4.1.2 Varmt vand. (BR) Stk. 1. Vandinstallationer skal udformes, så de kan fungere med mindst

Læs mere

Norm for vandinstallationer

Norm for vandinstallationer Dansk standard DS 439 4. udgave 2009-07-21 Norm for vandinstallationer Code of Practice for domestic water supply installations DS 439 København DS projekt: M231064 ICS: 91.140.60 Første del af denne publikations

Læs mere

GEMINA TERMIX BRUGSVANDSUNIT

GEMINA TERMIX BRUGSVANDSUNIT GEMINA TERMIX BRUGSVANDSUNIT TERMIX BRUGSVANDSUNIT med ladeveksler til forsyning af boligblokke og andre større byggerier med varmt brugsvand. GEMINA TERMIX Navervej 15-17 DK 7451 Sunds Productions as

Læs mere

Sikring af vandinstallationer

Sikring af vandinstallationer Sikring af vandinstallationer Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Installation og kalibrering Oversigt Hvordan kan tilbagestrømning opstå. Årsager og eksempler Lovgivning og regler

Læs mere

Tekniske standarder Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 10. udgave

Tekniske standarder Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 10. udgave OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L SVENDBORG SYGEHUS Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 10. udgave 10. januar 2014 Indholdsfortegnelse 53.11 Brugsvandsproduktion...

Læs mere

Temadag om sikre systemer til brugsvand

Temadag om sikre systemer til brugsvand Temadag om sikre systemer til brugsvand Reduktion af bakterier, kalk og skadelige metaller i brugsvand Århus 25. februar 2008 Rent drikkevand Metalafgivelse til drikkevandet Drikkevandskølere, ismaskiner

Læs mere

Forsyning Helsingør Varme A/S Tekniske forskrifter for fjernvarmelevering

Forsyning Helsingør Varme A/S Tekniske forskrifter for fjernvarmelevering Tekniske forskrifter for fjernvarmelevering Indholdsfortegnelse Gyldighedsområde og Definitioner m.v.... Installationer, drift og vedligeholdelse af anlæg... Tilslutning og autorisation... Varmt brugsvand...

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 293 kwh el 16.010 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 293 kwh el 16.010 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 11 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-964013-002 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Akvaheat AH26P-MC. Installations- og betjeningsvejledning INSTALLATION- OG BETJENINGSVEJLEDNING

Akvaheat AH26P-MC. Installations- og betjeningsvejledning INSTALLATION- OG BETJENINGSVEJLEDNING Akvaheat AH26P-MC Installations- og betjeningsvejledning 2 Sikkerhedsforskrifter For at undgå personskader eller skader på anlægget er det strengt nødvendigt at gennemlæse og overholde instruktionerne

Læs mere

Tekniske standarder Afsnit 6 - bips nr. 56 Varme 12. udgave

Tekniske standarder Afsnit 6 - bips nr. 56 Varme 12. udgave OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L SVENDBORG SYGEHUS Afsnit 6 - bips nr. 56 Varme 12. udgave 18. december 2015 Indholdsfortegnelse 56.11 Varmecentraler/ forsyningsanlæg for komfortvarme...

Læs mere

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1 NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Marts 2016 Side 1 Indhold side Gyldighedsområde og definitioner m.v. 3 Etablering af fjernvarmetilslutning 4 Udførelse

Læs mere

GEMINA TERMIX COMPACTSTATION TYPE VMTD

GEMINA TERMIX COMPACTSTATION TYPE VMTD GEMINA TERMIX COMPACTSTATION TYPE VMTD TERMIX COMPACTSTATION TYPE VMTD til direkte fjernvarmetilslutning med gennemstrømningsvandvarmer og anlægsregulering, til forsyning af boligblokke og andre større

Læs mere

Spar på energien pengene miljøet

Spar på energien pengene miljøet Spar på energien pengene miljøet med en ny fjernvarmeunit Få udskiftet din gamle fjernvarmeinstallation og spar på varmeregningen HADERSLEV FJERNVARME Du kan få renoveret din fjernvarmeinstallation hos

Læs mere

Vandeffektive hospitaler Vandaudit og potentialer for vandbesparende teknologi

Vandeffektive hospitaler Vandaudit og potentialer for vandbesparende teknologi Vandeffektive hospitaler Vandaudit og potentialer for vandbesparende teknologi Christian Johansen (Enhedschef, Hvidovre Hospital) Temadag om hospitalsspildevand, vandeffektivitet og vandteknologi d. 4.

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Brannersvej 1A 2920 Charlottenlund BBR-nr.: 157-016962-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Vandbehandling i trykfilter

Vandbehandling i trykfilter Vandbehandling i trykfilter Af Bjarne Søes, serviceleder SILHORKO I naturligt, iltfattigt grundvand (råvand) forekommer der en række stoffer, der er uønskede i drikkevand. Målet er rent drikkevand i overensstemmelse

Læs mere

Installationsvejledning COMBI E. Læs denne vejledning før installation

Installationsvejledning COMBI E. Læs denne vejledning før installation Installationsvejledning COMBI E Læs denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker COMBI E Quooker COMBI E er en kogende- og varmtvandsforsyning, som består af en sikkerhedsventil,

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 5 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-966482-001 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

GEMINA TERMIX BVX UNIT

GEMINA TERMIX BVX UNIT GEMINA TERMIX BVX UNIT Termix BVX er en sammenbygget unit indeholdende et komplet varmesystem, med varmeveksler til rumopvarmning og varmtvandsbeholder til brugsvandsopvarmning. GEMINA TERMIX Navervej

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Bronzealdervej 22A 8210 Århus V BBR-nr.: 751-908326-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering St. Merløse Varmeværk Jyderup Varmeværk Holbæk Forsyning, Kalvemosevej 1, 4300 Holbæk Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering, Jyderup og St Merløse Varmeværker

Læs mere

Installationsvejledning COMBI. Læs venligst denne vejledning før installation

Installationsvejledning COMBI. Læs venligst denne vejledning før installation Installationsvejledning COMBI Læs venligst denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker COMBI Quooker COMBI er en vandbeholder med kogende (110 C) vand. Quooker COMBI består af en

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 13 Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Bronzealdervej 70A 8210 Århus V BBR-nr.: 751-912242-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i stor stil

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i stor stil TI-Temadag om vandinstallationer, 13. marts 2008 Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i stor stil v. Per Overgaard Pedersen Spildevand Drift INDHOLD 1. Introduktion 2. Kortlægning og forundersøgelser

Læs mere

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde.

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Rev. 12-03-2010 Herunder er der beskrevet de forhold fra Tekniske bestemmelser,

Læs mere

Sikring mod tilbagestrømning til drikkevandssystemet

Sikring mod tilbagestrømning til drikkevandssystemet Sikring mod tilbagestrømning til drikkevandssystemet I VandCenter Syd ønsker vi at øge fokus på sikkerheden for, at drikkevandet i Odense ikke bliver forurenet. En bakteriologisk forurening af drikkevandet

Læs mere

SÅDAN SIKRER I EJENDOMMENS DRIKKEVAND

SÅDAN SIKRER I EJENDOMMENS DRIKKEVAND SÅDAN SIKRER I EJENDOMMENS DRIKKEVAND Få viden om krav, ansvar og løsninger Øget vandforbrug til industri og produktion af fødevarer stiller store krav til god vandhygiejne. Det samme gør demografiske

Læs mere

Installationsvejledning COMBI. Læs venligst denne vejledning før installation

Installationsvejledning COMBI. Læs venligst denne vejledning før installation Installationsvejledning COMBI Læs venligst denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker COMBI Quooker COMBI er en vandbeholder med kogende (110 C) vand. Quooker COMBI består af en

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand. Revision: 2014.07.01

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand. Revision: 2014.07.01 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Revision: 2014.07.01 Indholdsfortegnelse 53.1 Forsyningsanlæg - brugsvandsproduktion... 3 53.1.1 Indledning... 3 53.1.2 Generelle principper... 3 53.1.2.1 Brugsvand

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

LEGIONELLA. Hvad er det? Hvad kan man gøre ved det? Krüger Aquacare kan hjælpe!

LEGIONELLA. Hvad er det? Hvad kan man gøre ved det? Krüger Aquacare kan hjælpe! LEGIONELLA Hvad er det? Hvad kan man gøre ved det? Krüger Aquacare kan hjælpe! Hvad er Legionella? Legionellabakterier Legionella er en hel familie af bakterier. Den type, der oftest giver legionærsyge,

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Sammenhæng mellem DS 432 og BR08 (BR10) Leon Buhl Industri & Teknologisk Institut Oversigt over indhold Kort oversigt over byggelovgivningen Hvordan anvendes bygningsreglement

Læs mere

Vandsystemer på Hospitaler. FSTA Årskonference 7-9/10 2015 Ole Vestergaard

Vandsystemer på Hospitaler. FSTA Årskonference 7-9/10 2015 Ole Vestergaard Vandsystemer på Hospitaler FSTA Årskonference 7-9/10 2015 Ole Vestergaard Præsentation: Navn: Ole Vestergaard Uddannelse: Akademiingeniør Stilling: Chefrådgiver Afdeling: VVS-teknik, Virum Dagsorden: Vandtyper

Læs mere

Udformning af varmtvandsinstallationen

Udformning af varmtvandsinstallationen Udformning af varmtvandsinstallationen Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Installation & Kalibrering Hovedindhold i indlæg Hvor er der kritiske steder i installationen? Indretning af små installationer

Læs mere

Stop Kalken. Spar Penge, Tid og Vedligehold Garanteret Virkning Godt for Miljø og Mennesker

Stop Kalken. Spar Penge, Tid og Vedligehold Garanteret Virkning Godt for Miljø og Mennesker Stop Kalken Spar Penge, Tid og Vedligehold Garanteret Virkning Godt for Miljø og Mennesker Stop kalken med et effektivt og kemikaliefrit vandbehandlingssystem Fjerner kalk, korrosion og beskytter din vandinstallation.

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Toftlund Fjernvarme A.m.b.a. Østerdalen 3 6520 Toftlund Side 2 16. maj 2006 Indholdsfortegnelse TEKNISKE BESTEMMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING 4 ANVENDELSESOMRÅDE

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering

Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering For Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.A Gældende fra januar 2015. Tekniske bestemmelser Side 1 Tekniske bestemmelser INDHOLDSFORTEGNELSE Side INDLEDNING... 3 TEKNISKE

Læs mere

Tekniske bestemmelser for Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. Gældende fra 1. januar 2015

Tekniske bestemmelser for Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. Gældende fra 1. januar 2015 TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. TILSLUTNINGSBESTEMMELSER 2. Etablering af stikledning INSTALLATIONSBESTEMMELSER 3. Udførelse af

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Afklaringsrapport vedr. styring af varmecentraler A/B Skydebanen

Afklaringsrapport vedr. styring af varmecentraler A/B Skydebanen Afklaringsrapport vedr. styring af varmecentraler A/B Skydebanen......... Dato: 19-08-2016 Indhold 1 Omfang og formål 3 2 Anlæggets opbygning 3 3 Overordnet vurdering af varmecentralens tilstand 3 3.1

Læs mere

E/F Rosagården 1-5, 4000 Roskilde

E/F Rosagården 1-5, 4000 Roskilde E/F Rosagården 1-5, 4000 Roskilde Registrering af rørinstallationer Februar 2016 Norconsult Wessberg A/S Rådgivende ingeniørfirma Herlev Bygade 14 2730 Herlev Rapport Dato 25.02.2016 Sag 157421 Ini LM

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Prinses. Maries Allé 1 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-309267-001 Energikonsulent: Olav Grønn Hansen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Baggrund. Brugsvandsopvarmningen kan i disse tre varianter være enten med varmtvandsbeholder eller med brugsvandsveksler.

Baggrund. Brugsvandsopvarmningen kan i disse tre varianter være enten med varmtvandsbeholder eller med brugsvandsveksler. Vejrkompensering hvilke krav gælder hvornår? Leon Buhl, Teknologisk Institut Baggrund Instituttet er blevet anmodet om at udarbejde et oplæg vedrørende fjernvarmeløsninger og vejrkompensering i form af

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 23

Energimærkning SIDE 1 AF 23 SIDE 1 AF 23 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Herluf Trolles Vej 158 5220 Odense SØ 461-689760-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 132 kwh el 540 kwh fjernvarme

Årlig besparelse i energienheder. 132 kwh el 540 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 8 Adresse: Skanderborggade 3 Postnr./by: 2100 København Ø BBR-nr.: 101-500098-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER

TEKNISKE BESTEMMELSER Revideret den 10.11.09 TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING INDHOLDSFORTEGNELSE: Anvendelsesområde 1. Gyldighedsområde og definitioner 2 Tilslutningsbestemmelser 2. Etablering af fjernvarmetilslutning

Læs mere

Vejledning Stop cirkulationspumpen

Vejledning Stop cirkulationspumpen Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt

Læs mere

Varme- og køleanlæg i bygninger

Varme- og køleanlæg i bygninger Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations

Læs mere

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende

Læs mere

Vandvarmere Combi 60-110 -160 l

Vandvarmere Combi 60-110 -160 l Creating hot water Vandvarmere Combi 60-110 -160 l Combi vandvarmere 60-110 -160 liter Combivandvarmer til el og central- eller fjernvarme Konstruktion Combivandvarmeren er opbygget som en stålbeholder,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

BEREDSKABSPLAN Udgave 3 / 19.11.2015

BEREDSKABSPLAN Udgave 3 / 19.11.2015 FEJRUP STRAND VANDVÆRK A.M.B.A. BEREDSKABSPLAN Udgave 3 / 19.11.2015 INDHOLD. 1. Formål. 2. Ansvar 3. Beredskabssituationer 4. Handlings procedurer Bilag: A Alarmeringsliste B Dokumentationsskema 1 FORMÅL.

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS Fjernvarmeunit Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS KRAV TIL FJERNVARMEUNITS AffaldVarme Aarhus vurdere fjernvarmeunits til enfamilie-installationer med målerstørrelse Qp 1,5 og Qp 2,5

Læs mere

Tilbehør. Med sikkerhedsventil, stilbar kontraventil. 6 eller 10 bar.

Tilbehør. Med sikkerhedsventil, stilbar kontraventil. 6 eller 10 bar. Tilbehør Sikkerhedsaggregat Pladesæt Cirkulationssæt (top) H-stativ Elektronisk styring Sikkerhedsaggregat Med sikkerhedsventil, stilbar kontraventil og tømmeventil. 6 eller 10 bar. Sokkel Med plader der

Læs mere

Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen

Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen TEMADAG-VAND 09. april 2008 Leon Buhl Teknologisk Institut Lovgivning og bygningsreglementet Hvordan fungerer regelsættet? Bygningsreglementet

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Vollsmose Alle 16 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-514359-003 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Rødager Alle 93 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-057714-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

DAN FUGT kvalitetsanlæg til vand. DAN FUGT RO vandbehandling. DAN FUGT kompakt RO anlæg

DAN FUGT kvalitetsanlæg til vand. DAN FUGT RO vandbehandling. DAN FUGT kompakt RO anlæg DAN FUGT RO vandbehandling DAN FUGT kompakt RO anlæg Fra 50 til 200 l/h Alle anlæg er med PLC styring og overvågning af sikkerhedsfunktioner. Alle anlæg er opbygget med rustfri tryktank, ( lukket system

Læs mere

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8900 Randers C BBR-nr.: 730-009955-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Bakteriefrit vand. Point-of-use filtrering - den sikre løsning. Stop Legionella

Bakteriefrit vand. Point-of-use filtrering - den sikre løsning. Stop Legionella R Bakteriefrit vand Point-of-use filtrering - den sikre løsning Stop Legionella - og andre bakterier T-Safe er en produktserie fra det danske firma, Tandrup Water Solutions A/S. Serien omfatter: Brusere

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkeparken 228B 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-439462-043 Energikonsulent: Torben Stange Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for

Læs mere

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT 220 250 300 MANUAL VVS-EKSPERTEN A/S MIMERSVEJ 2 8722 HEDENSTED Tlf.: 7589 0303 Fax.: 7589 0709 e-mail: salg@vvs-eksperten.dk www.vvs-eksperten.dk

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Karup Varmeværk & Kølvrå Fjernvarmecentral. Tekniske leveringsbestemmelser for fjernvarmelevering

Karup Varmeværk & Kølvrå Fjernvarmecentral. Tekniske leveringsbestemmelser for fjernvarmelevering Karup Varmeværk & Kølvrå Fjernvarmecentral Tekniske leveringsbestemmelser for fjernvarmelevering Juni 2014 Indhold Gyldighedsområde og definitioner m.v.... 4 Etablering af fjernvarmetilslutning... 5 Udførelse

Læs mere

Fjernvarmesystemer. Ejendomsservice

Fjernvarmesystemer. Ejendomsservice Ejendomsservice Fjernvarmesystemer Forbrugeranlæg Direkte fjernvarme anlæg med returtermostatventiler anlæg med trykdifferens-regulator Styring af direkte fjernvarme Anlæg med blandepotte og vejrkompenseret

Læs mere

Drikkevand set fra vandværket

Drikkevand set fra vandværket Københavns Energi Bynet og Teknik Drikkevand set fra vandværket Sikring mod tilbagestrømning af forurenet vand Sikring mod tilbagestrømning I mere end de sidste 100 år har adskillelse af rent og urent

Læs mere

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING 1 Indhold Indhold 2 General information 2 Garanti bestemmelser 3 Vigtin information vedrørende sikkerhed. 3 Sådan bruges apparatet 4 Rengøring og vedligeholdelse

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

PROCEDURE Nefrostomikateter

PROCEDURE Nefrostomikateter Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt

Læs mere

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Høghgårdsvej 9A Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-003550 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Roth SnowFlex Rørsystem

Roth SnowFlex Rørsystem Roth SnowFlex Rørsystem Planlægning og projektering... living full of energy! 204 Roth SnowFlex Rørsystem Et komplet system som holder arealer fri for sne og is Roth Snowflex anlæg anvendes til at holde

Læs mere

Technote. CirCon/TemCon - termostatiske brugsvandsventiler. Anvendelse. Fordele. Funktioner. www.frese.eu

Technote. CirCon/TemCon - termostatiske brugsvandsventiler. Anvendelse. Fordele. Funktioner. www.frese.eu Side 1 af 8 Anvendelse CirCon og TemCon er reguleringsventiler til varmt brugsvandsanlæg med cirkulation. Ventilerne regulerer automatisk temperaturen på det cirkulationsvand, som gennemstrømmer dem. Derved

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 5.8 MWh Fjernvarme, 257 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 5.8 MWh Fjernvarme, 257 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arendalsvej 330 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-020153 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

AkvaHeat AH26P-MCI26H

AkvaHeat AH26P-MCI26H AkvaHeat AH26P-MCI26H AKVAHEAT AH26P-MCI26H/INSTALLATIONSVEJLEDNING/NEOTHERM / 04 206 2 Sikkerhedsforskrifter For at undgå personskader eller skader på anlægget er det strengt nødvendigt at gennemlæse

Læs mere

Athena DIMENSION Varmeanlæg 4

Athena DIMENSION Varmeanlæg 4 Athena DIMENSION Varmeanlæg 4 Juni 2001 Indhold 1 Introduktion.................................. 2 2 Programmets opbygning........................... 2 3 Fremgangsmåde................................ 3

Læs mere

35.765 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

35.765 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Nordostvej 14 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk FAQ vedr. DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og kølesystemer Senest opdateret 30. oktober 2014 (TSM/LRJ) Har du et spørgsmål, er du velkommen

Læs mere

Forklaring til sprogbrug ifm. fjernvarmeanlægget

Forklaring til sprogbrug ifm. fjernvarmeanlægget Forklaring til sprogbrug ifm. fjernvarmeanlægget Indhold Fjernvarmeanlæggets opbygning Split, Todelt, Unit Direkte, Indirekte Et-strenget eller To-strenget Brugsvandets opvarmningskilde Brugsvandets opvarmningsform

Læs mere

Projekt beskrivelse. St. Kongensgade 110, 1264, KBH K

Projekt beskrivelse. St. Kongensgade 110, 1264, KBH K Projekt beskrivelse St. Kongensgade 110, 1264, KBH K Følgende arbejder på byggeriet er listet op nedenfor. Der skal tages højde for bygge-tekniske ændringer under renoveringen af ejendommen. Projektet

Læs mere

Installationskrav og brugsvandsanlæg tilbagestrømning og forurening af drikkevand Vandtemadag Den 25. februar 2008 Leon Buhl

Installationskrav og brugsvandsanlæg tilbagestrømning og forurening af drikkevand Vandtemadag Den 25. februar 2008 Leon Buhl Installationskrav og brugsvandsanlæg tilbagestrømning og forurening af drikkevand Vandtemadag Den 25. februar 2008 Leon Buhl Bygningsreglementet 8.4.2 Vandinstallationer, 8.4.2.1 Generelt Stk. 2 Koldt

Læs mere

Brugermanual og monteringsvejledning MODEL AEV907EX

Brugermanual og monteringsvejledning MODEL AEV907EX Brugermanual og monteringsvejledning MODEL AEV907EX Tak, fordi du valgte vores emhætte. Læs denne brugsanvisning grundigt, Inden emhætten tages i brug. Monteringen skal foretages af en kvalificeret og

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Liljevej 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj BBR-nr.: 306-012220-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 4,53 MWh fjernvarme 13,67 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 4,53 MWh fjernvarme 13,67 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 10 Adresse: Ringkøbingvej 6 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-378688-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING December 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Anvendelsesområde Side 2 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. - 2 Tilslutningsbestemmelser - 2 2. Etablering af fjernvarmetilslutning

Læs mere