Marsvin kender ingen grænser
|
|
- Clara Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jonas Teilmann Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø Grete Teilmann Finn Larsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Geneviève Desportes Fjord- & Bæltcentret Rune Dietz Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø; Danmarks Akvarium Bruno Mølgaard Geertsen Syddansk Universitet Marsvin kender ingen grænser Siden 1997 har forskere kunnet følge marsvins færden via satellitsendere på dyrene. Med hjælp fra fiskere har marsvin som har forvildet sig ind i bundgarn, fået påsat satellitsenderne på rygfinnen. Projektet, som er et samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fjord- og Bæltcentret, Odense Universitet og Danmarks Akvarium, har tilvejebragt mange nyttige oplysninger om marsvins vandringer og dykkeadfærd. Bl.a. ved vi nu med sikkerhed at marsvin i danske farvande kommer vidt omkring op til 1200 km om måneden og at de kan dykke ned til omkring 200 meters dybde. En mor med sin etårige unge har forvildet sig ind i et bundgarn. Marsvin drukner ikke i denne type garn som fungerer som et stort bassin indtil de bliver sat fri med satellitsendere på ryggen. Marsvinet et almindeligt dyr? Marsvin er en af de mindste hvalarter der findes, og den eneste der kan ses i de danske farvande året rundt. Marsvin er små og hurtige og ofte svære at få øje på især hvis der er bølger. De findes i alle danske farvande, men er sjældne i Østersøen omkring Bornholm. En optælling i 1994 viste at der lever op mod marsvin i de danske farvande. En undersøgelse i har vist at flere tusinde marsvin årligt vikles ind i fiskernes nedgarn og drukner den såkaldte bifangst. Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet en handlingsplan med henblik på at få større kendskab til marsvin og finde metoder så man kan undgå eller mindske den bifangst der foregår. I den forbindelse har en række forskningsinstitutioner siden 1997 undersøgt marsvins vandringer og dykkeadfærd for at finde ud af om de f.eks. foretager faste vandringer eller foretrækker visse områder. 28
2 JONAS TEILMANN Formålet med undersøgelsen er: at undersøge hvor dyrene opholder sig på forskellige årstider. at finde ud af om marsvinene følger bestemte vandringsruter, og om de har foretrukne levesteder. at finde ud af hvor dybt og hvor længe marsvin kan dykke. at undersøge om der er forskel på disse faktorer hos unge og gamle, og hanner og hunner. at vurdere marsvinenes sundhedstilstand. Sky dyr Det er de færreste der har set et marsvin på nært hold i naturen. I modsætning til mange delfiner, søger marsvin normalt ikke menneskelig kontakt. Man ser kun dyrene ganske kortvarigt og bedst i stille vejr. Måske får man kun set et marsvin nogle få sekunder, og dets videre færden kan man kun gisne om. Imidlertid har den elektroniske udvikling gjort det muligt at studere marsvinets liv ved at sætte små instrumenter på dyrene. Instrumenterne kan måle hvad dyrene laver og sende disse informationer via satellitter til forskernes computere. Det er meget vanskeligt at fange marsvin til forskningsmæssig brug, og hele projektet er baseret på et godt samarbejde med bundgarnsfiskere rundt omkring i landet. Det sker jævnligt at et eller flere marsvin forvilder sig ind i et bundgarn, hvor de nok bliver fanget, men ikke vikles ind og drukner i garnet. Klokken er 5:57, og mobiltelefonen ligger i jakkelommen og kimer. Mågeskrig og en dunkende fiskekutter trænger klart igennem fra den anden ende af landet hvor fiskeren ringer fra. Der er solen forlængst stået op og skinner på to marsvin der svømmer rundt i hans bundgarn. De to marsvin aner intet om at de inden solen går ned hver især bliver udstyret med en radiosender med forbindelse til en satellit, og derefter kan følges fra computeren hjemme på kontoret. Når fiskerne tidligt om morgenen tilser deres bundgarn og finder et marsvin svømmende rundt, lukker de nettet og ringer til en af projektets deltagere. Inden for få timer rykker vi så ud til det fangede dyr med undersøgelses- og mærkningsudstyret. At lukke garnet betyder at fiskerne mister en indtjening i deres fiskeri, men dette kompenseres ved at udbetale en dusør til fiskerne. På den måde er projektet både til gavn for forskerne og fiskerne. Så lidt stress som muligt Marsvin er frygtsomme og nervøse dyr der normalt aldrig forlader vandet. De bliver derfor meget stressede når de tages ud af vandet i 29
3 forbindelse med mærkningen. Det er vigtigt for marsvinene og for resultaterne at de lider så lidt overlast som muligt, så derfor skal mærkningen ske hurtigt og skånsomt. Endelig kan vi skimte bundgarnet i det fjerne. Vandet er blankt som om det er dækket af olie, og brydes i bundgarnets område af en lille grå rygfinne der afslører marsvinet. Nakkehårene rejser sig det er nu alt vores højteknologiske udstyr skal mødes med det varme dyr og det kolde hav. Når garnet er røgtet, og marsvinet ligger i overfladen af det optrukne bundgarn, løfter vi det forsigtigt ombord på båden. Her bliver marsvinet undersøgt, målt og vejet, og prøver udtages til senere undersøgelser af dyrets helbredstilstand. Ud fra dyrets længde kan alderen vurderes. Spæktykkelsen, som måles med ultralyd, giver et indtryk af dyrets helbred og fodertilstand. Indtil nu har vi fanget 15 hun- og 20 han-marsvin. Fire af hunnerne blev fanget sammen med en unge. Hunnerne bliver lidt større end hannerne voksne hunner vejer typisk kg og bliver cm lange, mens de voksne hanner vejer omkring 50 kg og bliver cm lange. Når marsvinet kommer op af vandet, bliver det let overophedet, og derfor hælder vi jævnligt havvand over det og beskytter det med fugtige håndklæder. For ikke at skade marsvinets sarte hud lægger vi det på en skumgummipude. Som regel ligger marsvinet roligt uden nogen form for voldsom adfærd. Der er tit både dyrlæger og biologer med ombord. Vi arbejder sammen, men har alligevel hver vores opgaver. På den måde bliver den tid hvor marsvinet er ude af vandet, så kort som mulig. Vi tager blodprøver fra halen som senere bliver undersøgt ligesom en blodtest hos mennesker. Vi tager også prøver fra udåndingsluften og undersøger om den indeholder bakterier og parasitter. Hormon- Bundgarnet er ved at blive røgtet, og marsvinet ligger og spræller inden det bliver løftet ombord på båden for at blive mærket. JONAS TEILMANN 30
4 4 cm høj og vejer 100 g i luften, men kun 10 g i vandet. Hjemmefra har vi startet senderen, så vi ved at den har kontakt med de fem satellitter der kredser omkring Jorden i 850 kilometers højde. Senderen sender en række signaler til satellitten, der ved hjælp af ændringer i lydfrekvensen (Doppler-skift effekten) kan beregne hvor senderen og dermed marsvinet befinder sig. Derudover måler nogle af senderne hvor dybt og hvor længe marsvinene dykker. Disse oplysninger sendes ligeledes via satellit og internettet til forskernes computere. Marsvinet løftes forsigtigt ombord på fiskerbåden. indholdet i blodprøven kan fortælle hvor stresset dyret er, og om det er kønsmodent eller eventuelt gravid. Hvis man finder bakterier i blodet eller udåndingsluften kan det være tegn på lungebetændelse eller anden sygdom. Med en vatpind tages prøver fra øjnene og kønsåbningen for at se efter bakterier eller svamp. Det er vigtigt at vide at dyret virker sundt og raskt når det mærkes, for det er de almindelige, sunde dyr vi gerne vil vide mere om. Kontakt med rummet Mens helbredsundersøgelsen foregår, gør vi klar til at sætte satellitsenderen fast på marsvinets rygfinne. Senderen er 10 cm lang og JONAS TEILMANN For at der kan skabes kontakt mellem senderen og satellitten ude i rummet, skal senderens antenne være over vandet. Senderen er udstyret med en saltvandskontakt der registrerer hvornår senderen er ude af vandet, så signalet sendes på det rette tidspunkt og ikke under vandet. Marsvinets rygfinne er et godt sted at montere senderen, da det er den Nu ligger marsvinet i nettet og spræller mellem fladfisk, ørreder og brandmænd. Det lille runde åndehul sender en prustende dampsky til vejrs idet vi forsigtigt løfter dyret ombord. Vi forsøger at være stille og alle kender deres plads. Pulsmåleren er det første der bliver sat på marsvinet. Hjerteraten svinger mellem 60 og 180 slag i minuttet alt er ok. Én observerer åndedrættet det er kraftigt og regelmæssigt alt i orden. Vi gør klar til at bedøve rygfinnen da pulsmåleren pludselig viser 200 og åndedrættet stopper dyret er stresset. Vi løfter hurtigt dyret ud over siden af båden og ned i vandet, hvor det ligger og finder roen inden vi forsøger igen. 31
5 Marsvinet har fået satellitsenderen sat på rygfinnen og er klar til at komme tilbage i vandet. I forgrunden ses Svend Nielsen fra Skagen, som er en af de mange bundgarnsfiskere der har været en uvurderlig hjælp for vores projekt. JONAS TEILMANN del af dyret der er længst tid ude af vandet. Rygfinnen består af bindevæv som kun indeholder få nerver og blodkar. Det betyder at det kun bløder ganske lidt når vi sætter senderen fast. Man ved ikke hvordan marsvinet oplever smerte i rygfinnen, men for at mindske en eventuel effekt lokalbedøver vi finnen. Normalt reagerer marsvinene da heller ikke på at senderen monteres. Når bedøvelsen virker, bores tre små huller gennem finnen med et desinficeret propbor. På den måde får vi tre små vævs-prøver som vi senere kan undersøge for indhold af giftstoffer, og lave genetiske undersøgelser på. På længere sigt giver disse vævsprøver os mulighed for at finde ud af om marsvinene færdes i små lukkede flokke, eller om de parrer sig med marsvin fra fjernere egne. Selve satellitsenderen sættes fast på rygfinnen med tre plasticskruer med en møtrik i hver ende. For at undgå at der kommer infektion omkring hullerne, og at marsvinets krop afstøder senderen, trækkes skruerne over med et specielt vævsvenligt materiale der normalt bruges når mennesker skal have ført plasticslanger eller andre fremmedlegemer gennem huden. Hvorfor frysemærke? For at kunne kende de marsvin vi mærker, er vi begyndt at frysemærke dyrene. Frysemærkningen foregår, ligesom på husdyr, ved at nedkøle et 7 cm stort bronce-tal til 172 C i flydende nitrogen og presse det i ti sekunder mod marsvinets sider, umiddelbart foran rygfinnen. Marsvinet reagerer ikke synligt på frysemærkningen, og efter nogle uger vil tallet fremstå lyst mod den mørke ryg. Disse tal vil i resten af marsvi- 32
6 nets liv kunne aflæses af fiskere, lystsejlere eller forskere hvis marsvinene svømmer forbi, genfanges i garn eller skyller op på stranden. Vi håber at frysemærkningen vil give os yderligere informationer om dyrenes færden på langt sigt. Vi vil derfor med stor tak modtage oplysninger og billeder hvis nogen skulle se et marsvin med sender på ryggen eller nummer på siden. Tilbage til det fri Nu er marsvinet endelig klar til at komme tilbage til sit rette element, og det er altid et spændende øjeblik at se dyret svømme af sted med senderen og den lille antenne på ryggen. Fra det øjeblik kan marsvinet følges fra computeren hjemme på kontoret, og gennem de seneste fem år har vi på den måde fulgt 35 marsvins vandringer i de danske farvande.
7 Sendernes levetid er begrænset af det indbyggede batteri. Det har vist sig at der er en god sammenhæng mellem den tid vi får signaler fra dyrene og den forventede levetid ud fra batterikapaciteten. Vi kan derfor selv bestemme hvor længe senderne skal virke ved at programmere dem til at være tændt eller slukket på visse tider af døgnet eller ved at lade senderen hvile visse dage. Jo sjældnere de er tændt, des længere tid virker de. F.eks. har vi fulgt to marsvin i ti måneder hvor senderen var tændt i to timer hver anden dag. Endelig er blodprøverne taget, senderen sidder fint på rygfinnen, og marsvinet har fået et 7-tal på begge sider. Pulsmåleren fjernes og forsigtigt løftes marsvinet ned i vandet. To vejrtrækninger, så slipper vi båren og marsvinet piler af sted. Efter et minut dukker det op lidt fra båden og fortsætter hurtigt væk. En stor lettelse og glæde breder sig. Kl. 1 om natten er vi hjemme igen, men dagen er ikke afsluttet før vi på computeren har forvisset os om at marsvinet har kontakt med satellitterne. Den teknologiske udvikling betyder at senderne hele tiden bliver mindre og kræver mindre strøm, samtidig med at nye batterier har større kapacitet. Vi håber derfor med nye sendertyper at kunne følge marsvinene i endnu længere perioder. Den eneste sender vi har fået tilbage, blev genfundet på lavt vand ved Ebeltoft. Et år tidligere var senderen sat på et marsvin ved Norsminde syd for Århus. Det er umuligt at sige præcist hvornår senderne falder af dyrene. De materialer vi bruger, nedbrydes i vandet over en længere periode. En genmelding fra en fisker på Djursland der fangede et levende marsvin der formentlig var mærket to år tidligere, viser at der kan være stor variation på hvor længe senderne sidder på dyret.vi er derfor meget interesseret i at få senderne retur for at se hvordan de er faldet af. Der gives dusør for de brugte sendere, som kan få skiftet batteri og sættes på et nyt marsvin. Hvor blev de af? Her er tre meget forskellige eksempler på hvad de mærkede marsvin lavede i månederne efter at de blev mærket (Figur 1). Marsvin #6420_99 Dette marsvin var en ung han som blev mærket ved Æbelø nord for Fyn den 28. juli Efter mærkningen svømmede han nordpå mod Århus og videre til området mellem Anholt, Læsø og den svenske vestkyst hvor han blev indtil september. Herefter vendte han tilbage til Nordfyn og svømmede efter nogen tid ned gennem Lillebælt til Kielerbugten hvor han opholdt sig mellem Danmark og Tyskland i de næste fire måneder. I slutningen af februar svømmede han pludselig stik øst syd om Fyn og Sjælland, forbi Bornholm og videre op til Øland i Sverige. Derefter vendte han tilbage efter et smut til København til nøjagtig samme sted som han forlod 35 dage tidligere. På denne tur tilbagelagde marsvinet i gennemsnit 34 km om dagen og 1200 km ialt. Det sidste signal modtog vi den 7. april otte måneder og 11 dage efter at han blev mærket. Marsvin #4542_00 Dette marsvin var en ung hun som blev mærket ved Kerteminde den 34
8 Figur 1. Tre marsvins vandringer mellem 1999 og november Efter mærkningen svømmede hun nordover til et område mellem Anholt, Læsø og den svenske kyst nøjagtig som marsvinet ovenfor. Her blev hun resten af november, før hun igen svømmede nordover. I løbet af december svømmede hun nord om Læsø, rundt om Skagen og ud i Nordsøen. Hele vinteren svømmede marsvinet frem og tilbage langs den jyske vestkyst fra Hanstholm til Torsminde med enkelte afstikkere vestpå op til 50 km fra den jyske vestkyst. I marts måned vendte hun så tilbage ad nøjagtig samme rute og befandt sig ud for Kerteminde den 15. april Senderen har i skrivende stund været aktiv i ni måneder og marsvinet har siden april opholdt sig i farvandet mellem Fyn og Samsø. Dette marsvin er det første eksempel på at marsvin fra Bælthavet er trukket ud i Nordsøen om vinteren og tilbage igen om foråret. Marsvin #6171_00 Dette marsvin var en ung han som blev mærket ved Skagen den 8. august Indtil november svømmede han rundt i det dybe farvand mellem Skagen, Læsø og den svenske vestkyst med to korte afstikkere ud i Nordsøen. I slutningen af november rundede han Skagen og trak vestover ud i Nordsøen. I løbet af december svømmede marsvinet sydvestover, og den 1. januar 2001 var han ca. 100 km vest for Ringkøbing i et # 6420_99 # 4542_00 # 6171_00 Vinter 2000/2001 Sommer 2000 Forår 2001 Sommer 1999 Efterår 2000 Forår 2001 Forår 2000 Vinter 2000/2001 Sommer 2001 Vinter 1999/
9 område med 40 m dybt vand. I vintermånederne svømmede han, ligesom marsvinet ovenfor, frem og tilbage langs den jyske vestkyst mellem Hanstholm og Ringkøbing og indtil 100 km ud fra kysten. I slutningen af marts rundede han igen Skagen, og i starten af april befandt han sig igen i området omkring Læsø. Her blev han indtil midten af juni hvor senderen stoppede med at sende tæt ved det bundgarn hvor marsvinet var blevet fanget ti måneder tidligere. Sammenfatning over vandringer Det har vist sig at de fire voksne hunner med unger vi har mærket, alle foretrak de kystnære områder langs Sjællands kyster fra Helsingør til Korsør. Fælles for disse dyr var at de alle blev mærket i Storebælt.Vi ved ikke hvorfor vi kun har haft voksne hunner fra dette område. Selvom der bliver set hunner med unger i andre områder, kunne det tænkes at området fra Helsingør til Korsør er særlig vigtigt for hunner med unger. De fire voksne hanner vi har mærket, har opholdt sig i flere forskellige områder, men et fælles træk er at de ikke har foretaget særlig lange vandringer. F.eks. opholdt et han-marsvin sig i Kalundborg Fjord i mere end en måned, og et andet blev to måneder ud for Nakskov på Lolland. De sidste to blev mærket i Skagen og svømmede frem og tilbage nord for Grenen i Skagerrak. Vi har mærket flest af de unge dyr som endnu ikke er kønsmodne. Derfor ved vi nu at disse dyr kan strejfe langt omkring, men at de ofte vender tilbage til det område de blev mærket i. Foruden de tre ovenstående beskrivelser har vi set flere dyr svømme fra Fyn, syd om Anholt til den svenske vestkyst og videre op til Norges sydkyst. Ingen af de marsvin vi har mærket ved Skagen, er svømmet syd for Anholt. Man kunne derfor forestille sig at disse dyr tilhører en bestand der måske ikke synes om det lave og ferskere vand i de indre farvande. Denne foreløbige hypotese kan have stor betydning når man skal lave optællinger for at få et overblik over hvor godt de enkelte bestande har det. Vores adgang til levende dyr fra bundgarn er meget begrænset, og vi har ikke mulighed for at vælge hvilke køn eller størrelser af marsvin vi gerne vil mærke.vi får væsentligt flere unge end voksne dyr i bundgarnene enten fordi de er mere nysgerrige, eller fordi de ikke betragter garnet som en fare. Det vil derfor tage mange år før vi har tilstrækkeligt mange voksne dyr til at vi kan få et indgående kendskab til hvor dyrene yngler, og om dyrene fra forskellige farvande blander sig i yngleperioden. Hvor dybt og hvor længe kan marsvin dykke? Halvdelen af de sendere vi har sat på marsvin, har også indsamlet oplysninger om dyrenes dykkeadfærd. Det har vist sig at dyrene ofte dykker til bunden hvor de fleste fisk holder til. Marsvinene er aktive hele døgnet og dykker næsten lige så ofte om natten som om dagen. 36
10 % af alle dyk marsvin, i alt 564 døgn Daglig maksimal dykkedybde, m Figur 2. Den daglige maksimale dykkedybde for 16 marsvin mærket med satellitsendere fra 1997 til 2001 i de danske farvande. Om eftermiddagen og aftenen har marsvinene ekstra travlt. Her er de neddykket ca. 80% af tiden, mens de i resten af døgnet kun er neddykket 50-60% af tiden. Ved at indsamle den maksimale dykkedybde pr. døgn kan man få en fornemmelse af hvilke dybder marsvinene foretrækker. I søjlediagrammet i Figur 2 kan man se at i næsten 75% af dagene er m den fortrukne maksimale dybde. Dette svarer til den havdybde der er i de indre danske farvande. Marsvin er, ligesom alle andre hvaler, nødt til at komme til overfladen for at ånde med jævne mellemrum. Grunden til at de kan holde vejret meget længere end mennesker er at de har et højere indhold af røde blodlegemer i blodet og musklerne. Disse blodlegemer binder ilten når dyret trækker vejret, og lagrer den indtil den skal bruges. Marsvinet har derfor et større lager af ilt end mennesker. Desuden kan marsvinet lukke dele af sine blodårer når det er neddykket, således at kun hjertet og hjernen og andre livsvigtige organer får blod og ilt tilført. Det betyder at der i musklerne efter nogen tid dannes mælkesyre som skal fjernes når der igen kommer blod til musklerne. Mennesker omdanner kun langsomt mælkesyre mens hvaler har et enzym som klarer dette meget hurtigt. Derfor behøver marsvin ikke at hvile sig særlig længe mellem dykkene. Marsvin får heller ikke dykkersyge. En af grundene er at de kun tager én mundfuld luft med ned i modsætning til dykkere med trykflasker der hele tiden trækker vejret. En anden grund er at hvalernes lunger kan klappes sammen uden at tage skade. Derfor har hvaler kun meget lidt fri luft i lungerne under dykning mens luften i dykkerens fyldte lunger presses ud i muskler og blod ved stigende vandpres.ved for hurtig opstigning risikerer dykkeren, i modsætning til en hval, at luften bobler ud i musklerne og kan give blodpropper. Da marsvinene ikke har luftfyldte luger under dykning oplever de heller ikke lungesprængning en anden af dykkerens farer. 37
11 Figur 3. Dykketider for marsvin mærket med satellitsendere der indsamler og videresender informationer om dykkeadfærd til satellitter. 38 I det nordlige Kattegat og i Skagerrak er havdybden større og de dyk der overstiger 50 m, er fra disse områder. I den centrale del af Skagerrak er der op til 600 m dybt. Marsvinene holder sig dog typisk inden for 200-m kurven, og det dybeste dyk vi har registret indtil nu, har da også været på 200 m. Vi ved ikke hvilke fisk marsvinene søger på disse dybder. Det kan også tænkes at dyrene bare undersøger de dybe områder ind imellem, men fortrækker de mere lavvandede områder hvor vi også ser langt de fleste dyk. % af alle dyk I alt dyk Længde af dyk, minutter Resultaterne i søjlediagrammet i Figur 3 viser at marsvin kan holde sig neddykkede i op til ti minutter. Den hyppigste dykketid er dog 1-2 minutter. Årsagen til at marsvinene nogle gange er neddykkede i længere tid er enten at de dykker dybere og derfor er neddykkede i længere tid, eller måske at der er noget særlig interessant at jage efter, som ville slippe væk hvis marsvinet gik op efter luft. Hvordan påvirkes marsvin af senderen? Vi ved ikke hvordan marsvinenes adfærd påvirkes når de svømmer rundt med en satellitsender på ryggen. Det kunne tænkes at dyrenes adfærd hæmmes, så de informationer vi får via satellit, ikke svarer til hvad de andre marsvin uden sender laver. Da vi ingen mulighed har for at følge marsvin uden sender er det ikke muligt at lave en direkte sammenligning. Vores bedste mulighed har derfor været at sætte en sender på et marsvin i fangenskab. Dette foregik i et net-bassin på m og 4-7m dybt (afhængig af tidevandet) i en gammel havn der ejes af Harderwijk Dolfinarium i Holland. Marsvinet i forsøget var en voksen hun der i meget dårlig tilstand var skyllet op på stranden i Holland, og derefter var blevet passet og plejet indtil hun var helt rask. Marsvinet blev jævnligt taget på land for at blive undersøgt, og i den forbindelse satte vi i perioden 16. maj til 16. juni 2000 en sender på dyrets rygfinne nøjagtigt som vi havde gjort på de vilde dyr. I dagene inden vi satte senderen på, registrerede vi på computer og video alt hvad dyret foretog sig, f.eks. hvor længe det var neddykket, hvor det opholdt sig i bassinet, om det lå og hvilede sig i overfladen, og mere generelt hvad det lavede. Denne overvågning fortsatte i hele den periode senderen var på, og i en periode efter at senderen var taget af. På den måde kunne vi nøjagtigt se hvis dyret ændrede adfærd på grund af senderen.
12 Resultaterne viste at dyrets dykkerytme og den tid det brugte ved overfladen blev påvirket i det første døgn, men derefter var der ikke nogen forskel at se fra tiden inden senderen blev sat på. Heller ikke da senderen blev taget af, ændrede dyret adfærd. Selvom dette forsøg ikke viser om dyrene er hæmmet i f.eks. hvor længe og hvor dybt de kan dykke, er det positive resultat vigtigt for at kunne tro på de data vi får fra de vilde dyr. Det faktum at vi har haft kontakt med nogle marsvin i mere end ti måneder viser også at dyrene formentlig klarer sig fint med en sender på ryggen. Vi håber at kunne fortsætte samarbejdet med hollænderne og følge flere marsvin både i bassinet og når de slipper dem ud i naturen igen. Dette vil også give os mulighed for at teste forskellige typer af sendere for at finde den type der påvirker dyrene mindst. Hvad skal vi bruge den nye viden til? Satellitmærkningerne har givet os et spændende kig ind i marsvinenes verden. Aldrig tidligere har vi set hvad de enkelte dyr laver over en længere periode. F.eks. ser det ud til at marsvinene vender tilbage til de samme steder med jævne mellemrum hvilket tyder på at de kender vore farvande meget grundigt. De kan altså finde vej på en måde som på nuværende tidspunkt er uforklarlig for os mennesker. Om de bruger deres hukommelse eller smag og kan genkende havbunden, eller om de har en form for kompas eller noget helt tredje er endnu uvist.vi håber at undersøgelsen vil kaste lys over hvilke områder marsvinene fortrækker, hvad de laver under vandet, og hvor de kan tænkes at være mest sårbare over for menneskelig aktivitet. Det vil hjælpe med til at yde den nødvendige beskyttelse, så marsvinet kan vedblive med at være en vigtig del af vores natur. Tak til: Uden bundgarnsfiskerne kunne dette projekt ikke være gennemført. Vi takker for deres tålmodighed og store hjælp når de skulle vente på os og hjælpe med mærkningerne. Vi vil også gerne takke alle de frivillige der har hjulpet under mærkningerne. De har ligeledes været til uvurderlig hjælp i gennemførelsen af projektet. Projektet var fra 1997 til 1999 finansieret af Danmarks Fiskeriundersøgelser og siden 1999 af Skov- og Naturstyrelsen. Hvis du finder en sender Hvis du finder en sender eller har marsvin i bundgarnet, kan du kontakte følgende: Jonas Teilmann, tlf Rune Dietz, tlf Finn Larsen, tlf Fjord- & Bæltcentret, tlf På Danmarks Miljøundersøgelser arbejdes der i øvrigt med at lave en hjemmeside om bl.a. marsvin. Den kommer til at hedde og vil dagligt vise hvor marsvinene opholder sig. 39
Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereDanmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag!
Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Hvordan kan det blive mere perfekt? Her kommer historien - for dem der har lidt tid. Jeg har i mange år forsøgt at slå rekorden for den største
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereRedskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.
Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp
Læs mereJeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal
1 youtube.com Fessor har flest views. 977. Men fuck det. Nu får han så meget baghjul, at han aldrig gider se den film igen. Jeg har forberedt mig til den her dag i flere måneder. Høj frost og solskin.
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs mereBesøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016
Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og
Læs mereEn af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.
Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. SEA-DOO er et registreret varemærke tilhørende Bombardier Inc. og bruges under licens til Daka Development Ltd.
INDHOLDSFORTEGNELSE OVERSIGT... 3 SIKKERHEDSHENVISNINGER... 4 IBRUGTAGNING... 6 VAND-SCOOTER brugt til svømning og snorkling... 6 VAND-SCOOTER brugt til dykning... 8 BATTERIBRUG... 10 Oplad batteri...
Læs mereTØRF LUEF ISKERI I ÅEN. Bo Frier og Thomas Weiergang, Sportsfiskerforbund har igennem de sidste 5 år raffineret et ekstremt spændende
TØRF LUEF ISKERI I ÅEN Bo Frier og Thomas Weiergang, begge dygtige og innovative instruktører i Danmarks Sportsfiskerforbund har igennem de sidste 5 år raffineret et ekstremt spændende tørfluefiskeri efter
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereEsrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3
.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage
Læs mereNR. 24. Visdomstænder. Hvad er visdomstænder? Hvornår skal visdomstænder. Hvad sker der før, under og efter du har fået fjernet en visdomstand?
NR. 24 Visdomstænder Hvad er visdomstænder? Hvornår skal visdomstænder fjernes? Hvad sker der før, under og efter du har fået fjernet en visdomstand? Visdomstænder Hvad er visdomstænder? Du kan i alt få
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereRadio skannere og lydbehandlings programmer.
Radio skannere og lydbehandlings programmer. Der er mange forskellige muligheder, hvis man har en scanner og OZ4ui, Lars har tidligere haft skrevet i amsat-oz, om scannere og vejrsatellitter. Men der er
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mereGuide: Træk vejret korrekt og bliv sund
Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:
Læs mereSorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet
Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til
Læs mereOpgaver til:»tak for turen!«
Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer
Læs mereBesøg hos Havets Moder Genfortalt af Mâliâraq Vebæk Illustreret af Aka Høegh
Besøg hos Havets Moder Genfortalt af Mâliâraq Vebæk Illustreret af Aka Høegh milik publishing Engang troede menneskene i Grønland på Havets Moder. Hun boede på havets bund og herskede over alle havets
Læs mereINFORMATION TIL FORSØGSPERSONER
INFORMATION TIL FORSØGSPERSONER Kan erythopoietin beskytte hjernens gennemblødning og iltning under simuleret dyk? Vi henvender os til dig for at spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Denne
Læs mereFlaskeernæring til børn
Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mereFor som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede
22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mereSide 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.
Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereBrugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR
Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR I denne brugsanvisning kan høreapparat, renseudstyr og lignende se anderledes ud end det, du har. Ret til ændringer forbeholdes. Høreapparater, tilbehør
Læs mereMiljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed
Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereØvelser til kvinder med smerter i underlivet
Underlivssmerter opleves af et stort antal kvinder. Der kan være flere årsager, men ofte vil musklerne være involverede. Muskelspændinger kan opstå i såvel underlivet som i nakke- og skulderregionen. De
Læs mereSystematisk piratfiskeri i Kattegat
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 333 Offentligt Systematisk piratfiskeri i Kattegat Greenpeace afslører omfattende piratfiskeri i beskyttet område. Siden marts har
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereJagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at
Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er
Læs mereER DER EN KYLLING I ÆGGET?
ER DER EN KYLLING I ÆGGET? Et rugeforløb, hvor børnene selv er med til at hente æg i hønsehuset, lægge æggene i rugeskabet, gennemlyse æggene, lægge æggene til klækning i det andet rugeskab og se, når
Læs mereBRUGERVEJLEDNING UDENDØRS SIRENE
BRUGERVEJLEDNING UDENDØRS SIRENE Side 1 til den udendørssirene Introduktion Den udendørs sirene bruges som en ekstra sikkerhed, for at naboer kan høre og se, at der er gået en alarm og for at stresse en
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereLOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS
LOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS Tur beretning af Leif Halling, Mariager Kajakklub Lofoten? Er det ikke lidt langt at køre i en sommerferie bare for at ro havkajak? Jo der ER langt ikke mindst når
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereSide 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.
Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereRegler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab.
Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab. Hvis man ror i tidsrummet mellem standerstrygning i 31. oktober og til standerhejsning i 1. april, skal man overholde en række bestemmelser. I det tidsrum
Læs mereDE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE
DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE 1. Ind I Flammerne Selvom jeg ved at der kun er mørke for enden af tunnelen kaster jeg mig hovedløst ind i flammerne der omgiver dig Du efterlader mig i et
Læs mereSkagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst
Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det
Læs mere14 Hvor skal vi hen? LØSNINGER & UDSKRIFTER. 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre. Julia: Har du været i Skagen?
14 Hvor skal vi hen? 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre Julia: Har du været i Skagen? Luis: Hvor ligger det henne? Julia: Oppe i Nordjylland. Luis: Har du været der? Julia: Næ, men jeg
Læs mereINFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter
INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af
Læs mereKlubtur til Lyø den 8 12. maj 2013
Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Torsdag morgen ved halv 10 tiden mødtes Søren C., Richard, Knudsen og jeg ved færgen i Fåborg. Foran os lå 3 potentielt gode fiskedage på Lyø. Optimismen var i top, selvom
Læs mereNaturdagpleje Stadil Vedersø. Fra spirende idé til naturlig hverdag. Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig
Naturdagpleje Stadil Vedersø Fra spirende idé til naturlig hverdag Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig Det er præcis ét år siden at idéen til Stadil Vedersø Natur Dagpleje opstod, og så er tiden vel
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereBRUGSANVISNING KARMA
1 BRUGSANVISNING KARMA Inden du kører ud på din Karma scooter venligst læs denne vejledning nøje igennem. Karma scooteren er forsynet med drejesæde, som kan låses i 4 positioner. Når man forflytter sig
Læs mereBlå Flag program 2012. Ud i det blå i Sønderborg Kommune
Blå Flag program 2012 Ud i det blå i Sønderborg Kommune Juni Juli August Sø 1 Strandkunst On 1 Fjordsafari AKTIVITETSKALENDER Ma 2 Aktiv Sommer To 2 Fjordsafari Ti 3 Aktiv Sommer/Fjordsafari Fr 3 Skibsbygger
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mere125 kg Stør hos Lystfiskergården.
125 kg Stør hos Lystfiskergården. Det hele startede som det plejer at gøre. En aftale med min gode kammerat og fiskemakker, Henrik. Vi snakkede om, hvor turen skulle gå hen denne gang. Nu hvor vi har været
Læs mereMellem strandfogeder og strandingskommissionærer:
Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereFiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk
Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereHVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?
HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? Kontinensstimulation med EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en terapeutisk, sikker og meget effektiv behandling for inkontinens. Metoden er anbefalet
Læs mereJulemandens arv. Kapital 13
Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mereLEGE OG AKTIVITETER I NATUREN
LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN Rid og løb To ryttere og én hest/pony udgør et hold. Hesten er udstyret med grime under trensen. En afmærket strækning er inddelt i 4, 6 eller 8 nogenlunde lige lange etaper.
Læs mereEn anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.
En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.
Læs mereHar du Diabetes så pas på dine fødder
DIABETES & FØDDER Har du Diabetes så pas på dine fødder Diabetes mellitus er en kronisk sygdom. Der er mange følgesygdomme i forbindelse med diabetes, bl.a. bindevævsforandringer, neuropati (nedsat følesans)
Læs mereNicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.
Læs mereNicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.
Læs mereVi var nogle stykker der benyttede sig af det gode sommer vejr til at deltage i Dronningens besøg på Årø Med Dannebrog for anker i Årøsund, og
foto: frost Ideen med at skrive lidt om Lillebælts Nordlige del er at fortælle om de oplevelser og muligheder der er her, og så er det også mit farvand her har jeg sejlet i 60 år men der er stadig noget
Læs mereOpgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster æblerne? 7 kroner 15 kroner 20 kroner. 1. Hvornår kører bussen? Kl. 9 Kl. 10 Kl. 8.
Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster æblerne? 7 kroner 15 kroner 20 kroner X 1. Hvornår kører bussen? Kl. 9 Kl. 10 Kl. 8.15 2. Hvor mange kilo vasketøj? 15 kg 5 kg 8 kg 3. Hvor gammelt
Læs mereRagnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com
Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via
Læs mereBehandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren
Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse
Læs mereKarma 848 el-scooter. Hvis man skal køre langt og ønsker en komfortabel køreoplevelse på 4 hjul. Tekniske specifikationer:
Karma 848 el-scooter Hvis man skal køre langt og ønsker en komfortabel køreoplevelse på 4 hjul. Fuldt affejdret Programmerbar hastighed etc. Lys, blinklys, stoplys, katastrofeblink Lastevægt max. 180 kg
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereInstruktion i kommandoerne.
Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand
Læs mereI armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.
I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et
Læs mereKend din by 2. Nyborg Fæstning
Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1
Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereKunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra
Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Når kunst gør en forskel Mange af de kunstnere, som udstiller på Museum Ovartaci, har fået det bedre af at male eller skabe
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereFingerslagskast og baggerslagskast
Fingerslagskast og baggerslagskast Fingerslagskast og baggerslagskast er begge forøvelser til det færdige finger- og baggerslag. Her under følger en række øvelser, hvor fokus er lagt på netop disse to
Læs mereStine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord
Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Perfekt, tænker Stine, da hun kigger ud af vinduet. Solen står højt på himmelen, og der er en let vind. En herlig forårsdag, der ikke kunne være bedre til
Læs mereSkitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien
Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Velkommen på skitur: Skitur med klubben er efterhånden en tradition, der ikke er til at komme uden om. I år er det femte gang vi har arrangeret tur
Læs mereNYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.
PATIENTINFORMATION NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET
Læs merePedersenssuresokker88@gmail.com. 01/08-2011 til 31/1-2012. Haraldvangen 17, østsidevegen Hurdal, Norge
Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Institutionens navn: Institutionens adresse: Mikael Pedersen PS10223 Pedersenssuresokker88@gmail.com 2 praktikperiode.
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereAnlæggelse af pacemaker
Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af pacemaker Du er blevet anbefalet at få en pacemaker. I denne information kan du læse om
Læs mere9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad
9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering
Læs mereRosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue
Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,
Læs mereGå pænt i snor hyggeturen I skoven
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,
Læs mereTa de gode vaner med i sommerhuset
Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd
Læs mereFørstehjælp. Indledning:
Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse
Læs mereVurdering af Body dryer
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Body dryer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet Body
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs mereSkrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide
Læs mere