ANKERKÆDEN. Kirkeblad for Holmens Kirke. 84. årgang, nr.1 marts, april, maj 2007

Transkript

1 ANKERKÆDEN Kirkeblad for Holmens Kirke 84. årgang, nr.1 marts, april, maj 2007 Inspektionsskibet VÆDDEREN med Galathea 3 Ekspeditionen ved Antarktis. Foto: Peter Thyssen Blandt naturvidenskabsfolk på Galathea 3, s. 2 Gudstjenester, s. 6 Koncerter, s. 7 Arrangementer, s. 8 Mindeord over Børge Ørsted, s. 9 Modstand skal der til. Om påskens budskab, s. 11 Adresser, s. 12

2 Blandt naturvidenskabsfolk på Galathea 3 Sogne- og orlogspræst Peter Thyssen skriver fra Stillehavet ud for Peru om bord på VÆDDEREN med Galathea 3 Ekspeditionen Galathea 3 er en ekspedition i naturvidenskabens tegn. Det betyder også, at ekspeditionen er med til at give et billede af, hvor naturvidenskaben befinder sig i dag. Hvis man kaster et blik på de forskellige forskningsprojekter, hvoraf størsteparten er af havbiologisk art, viser det sig hurtigt, at det er mikrobiologien, der er i centrum. I flæng kan nævnes: forskning i havets bakterier, immunforsvaret undersøgt hos fisk, dybhavets gener, måling af kviksølv. Alt sammen noget, der kun kan iagttages og analyseres gennem mikroskoper, og som ind imellem godt kan sætte de ombordværende journalister og formidlere på en vanskelig opgave, når det handler om at skrive disse undersøgelser om til en interessant og let læselig historie. Så er der ikke noget at sige til, at journalisterne også kaster sig over de forskellige sociale begivenheder, der finder sted på skibet, som f.eks. jul og fastelavn. Eller griber til de mere spektakulære hændelser på ekspeditionstogtet, så som fangsten af en havslange eller besøget i en pingvinkoloni noget, der rent videnskabeligt set intet som helst epokegørende er i, men som derimod formidler oplevelsen af eventyr her og nu. Det handler kort og godt om den forskel, der består mellem at opleve verdens fænomener som en helhed eller som fragmentariske brudstykker. Hvad virker umiddelbart mest interessant: den spændende udseende fisk, der netop er blevet fanget op af Salomonhavet, eller de nedfrosne, nummererede stykker af samme fisk, der skal bruges til senere analyser?... og ser så mange munde Fisk fra Salomonhavet Sagt på en anden måde: naturvidenskabens arbejde er i dag så specialiseret, at de konkrete analyser mere fremstår som led i en forløbende proces end som bidrag til et definitivt resultat. Helheden eller syntesen af analyserne synes derfor overvejende parkeret to steder: i forskernes hypoteser og i formidlernes billeder. Denne spænding mellem naturvidenskabens detailanalyser og ønsket om at formidle sammenhænge og resultater, er en af livsnerverne i hele Galathea-projektet som det har udmøntet sig i virkeligheden. Begge dele har deres ubetvivlelige ret. Videnskaben må nødvendigvis holde fast ved de præmisser og de niveauer, den befinder sig på uden at skele til den publicistiske effekt af det konkrete arbejde. Alt andet ville være charlataneri. Formidlingen og journalistikken er på sin side i sin gode ret til at efterlyse den større helhed og den sammenhæng, som de konkrete videnskabelige analyser ikke bare indgår i, men som de oprindeligt også er udsprunget af. 2

3 Modsætningen mellem helhed og fragment; mellem oplevelse og analyse bliver også relevant, når vi kommer til spørgsmålet om forholdet mellem naturvidenskab og religion. Dette spørgsmål må naturligt melde sig under en forskningsekspedition, der har fast præst med om bord. For hvordan forholder den bibelske skabelsesberetning sig til den moderne videnskabs stadig dybere indsigter i universets tilblivelse og gåder? For de fleste naturvidenskabsfolk synes dette spørgsmål for længst at være tilbagelagt. De bibelske beretninger om, at Gud skabte verden på seks dage, forekommer ikke blot som en indlysende urimelighed, men også som en direkte modsigelse af, hvad naturvidenskaben står for. Eller som det lyder i den gammeltestamentlige Salme 33, vers 6-9: Ved Herrens ord blev himlen skabt, hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund. Han samler havets vand som i en lædersæk og det store dyb i sine forrådskamre. Hele jorden skal frygte Herren, alle verdens beboere skælve for ham. For han talte, og det skete, han befalede, og det stod der. Fra Magellan-strædet Her kunne det måske være fristende at forsøge at bringe Skabelsesberetning og Evolutionsteori i samtale med hinanden ved henvisning til, at den bibelske skabelseskronologi, med mennesket som det sidst tilkomne væsen, i grunden stemmer meget godt overens med, hvad naturvidenskaben mener at vide om arternes oprindelse og udvikling. Hvalhalefinne ved Antarktis Der kunne også nævnes andre forsøg på at få teologi og naturvidenskab til at gå i spænd med hinanden. Senest teorien om intelligent design i naturen, der angiveligt kan påvise nogle ting i naturens fænomener, som nødvendigvis må pege i retning af en styrende skabelsesmagt, som selv naturvidenskabsfolkene må bøje sig for i ærefrygt. Alle verdens beboere skal skælve for Herren. Men den slags forsøg er på forhånd dømt til at være forbiere. Det er de alene af den grund, at naturvidenskaben som videnskab aldrig kan operere med andre præmisser end dem, som den selv opstiller. Og de præmisser eller hypoteser kan kun godtgøres eller afvises ved naturvidenskabens egne undersøgelser. Skal Gud som Skaberen godtgøres inden for en sådan undersøgelsesramme, kan det kun betyde, at Gud helt og aldeles bliver underlagt menneskelige forklaringsmodeller. For at sætte sagen på spidsen, vil det i sidste instans føre til en Gud, der er skabt i menneskets billede. 3

4 Herimod taler Bibelen sit utvetydige sprog om Gud som den suveræne, der ikke kan indfanges i menneskers forklaringer. Gud, hvis indsigt ingen kan udforske (Esajas 40,28), lader sig ikke godtgøre ud fra naturens fænomener; Skaberen kan ikke forklares ud fra skabningen. Gud kendes kun i det omfang, han selv giver sig til kende. Og det sker ifølge kristendommen definitivt i mennesket Jesus, hvem Gud oprejste fra de døde og dermed beviste sig selv som den Skaber, der formår at skabe liv af dødt og væren ud af intet. Vædderen i solopgang i Stillehavet Dette spørgsmål: hvorfor er der noget og ikke snarere intet? finder ifølge Bibelen sin besvarelse i, at Gud har skabt verden og alt levende fordi, han ikke ønskede at være alene med sig selv. Ifølge jødisk-kristen tankegang er verden bestemt til fællesskab med Gud. Og denne bestemmelse afspejler sig i, at verden synes indrettet på en sådan måde, at alle ting fra naturens hånd tjener deres bestemte formål. Sådan ser verden også ud, når vi ser på den. Vi oplever jo ikke verden med naturvidenskabens analytisk-dissekerende blik, men derimod som en sammenhængende helhed. Uden at tænke over det, møder vi naturen på samme måde som i sin tid den gammeltestamentlige salmist udtrykte det i sit poetisk farvede sprog: Landbyboere på Salomon-øen Ghizoaz Det er en anden skabelse end den, der finder sted ved naturfænomenernes tilfældighed. Forskellen kan måske bedst beskrives på den måde, at mens naturvidenskaben kun kan forklare verdens tilblivelse ud fra et spørgsmål om hvordan, da sigter den bibelske forklaring først og fremmest på spørgsmålet om hvorfor. Du lader kilder springe frem i dalene, mellem bjergene baner de sig vej, de giver vand til alle de vilde dyr, vildæsler får slukket deres tørst. Ved bredden bygger himlens fugle deres rede, på grenene sidder de og kvidrer. Du vander bjergene fra din højsal, jorden mættes med frugten af dit værk. Græs lader du gro til kvæget og planter til tjeneste for mennesker, så der frembringes brød af jorden og vin, der giver mennesker glæde. (Sl. 104,10-15a) 4

5 Pointen bliver dermed, at vi dybest set har to tilgange til naturen, som det hverken giver mening at blande sammen eller at spille ud mod hinanden. Vi har den videnskabelige tilgang, der med sine metoder og sin egen særlige fascinationskraft kan klarlægge naturens skjulte fragmenter og inderste hemmeligheder, så også de kan blive til tjeneste for mennesker ikke mindst dér, hvor menneskene selv har bragt den naturlige orden ud af balance. Men samtidig har vi også den tilgang, hvor vi oplever naturen som en helhed, der er skabt og styret af en højere magt helt uanfægtet af, hvilke og hvor mange forklaringer, naturvidenskaben på sin side er i stand til at give. Denne helhedsoplevelse er ikke noget, der med tvingende nødvendighed kan tilskrives Gud. Men den giver os et uundværligt billede af Gud som den, der med sit ord skaber væren ud af intet og orden ud af kaos. Det turde være overflødigt at nævne, at vi har rig mulighed for at møde naturen både som forskningsobjekt og som helhedsoplevelse på Galathea 3 Ekspeditionen. Peter Thyssen Holmens Kirke i Christiansborg Slotskirke Som det sikkert allerede vil være mange af Ankerkædens læsere bekendt, forestår omfattende vedligeholdelsesarbejder i Holmens Kirke. Derfor må kirken i år holdes lukket mellem pinse og advent. Med Hendes Majestæt Dronningens tilladelse vil Holmens Kirkes Menighed i denne periode få husly i Christiansborg Slotskirke. Det betyder, at Holmens Kirkes regelmæssige gudstjenester og almindeligt forekommende kirkelige handlinger, bortset fra begravelser og bisættelser, samt andre sædvanemæssige aktiviteter i perioden fra den 1. juni til den 30. november vil finde sted i Christiansborg Slotskirke. Faste tidspunkter for de regelmæssige gudstjenester, som kendt fra Holmens Kirke, ændres ikke. Kirkekontor og provstikontor vil også i ovenstående periode være åbne i kirken på sædvanlige tidspunkter. Ligesom organister og præster også vil kunne træffes i deres træffetider på de sædvanlige telefonnumre. Når man er glad for sit hus, er det selvfølgelig trist at skulle undvære det; men vi er taknemmelige for at have fået lov til at låne Christiansborg Slotskirke, og vi glæder os til at skulle være i denne kirke og opleve den som ramme om gudstjenester og kirkelige handlinger. Kirkens præster 5

6 GUDSTJENESTER MARTS 4: 2. SØNDAG I FASTEN 10: Claus Harms 17: Peter Skov-Jakobsen Passionsgudstjeneste 11: 3. SØNDAG I FASTEN 10: Ejgil Bank Olesen 17: Karen Mogensen Passionsgudstjeneste 18: MIDFASTESØNDAG 10: Holger Jepsen 17: Peter Skov-Jakobsen Ny liturgi Efterfølgende kirkekaffe 25: MARIÆ BEBUDELSESDAG 17: Ejgil Bank Olesen APRIL 1: PALMESØNDAG 10: Ejgil Bank Olesen 17: Annette Molin Schmidt 5: SKÆRTORSDAG 18: Peter Skov-Jakobsen Efterfølgende spisning 6: LANGFREDAG 17: Ejgil Bank Olesen Christiansborg Slotskirke. Liturgisk gudstjeneste med Holmens Kirkes Kantori. Radiotransmission 8: PÅSKEDAG 9: 2. PÅSKEDAG 10: Ejgil Bank Olesen 15: 1. SØNDAG EFTER PÅSKE 17: Holger Jepsen 22: 2. SØNDAG EFTER PÅSKE Konfirmation 17: Ejgil Bank Olesen 29: 3. SØNDAG EFTER PÅSKE 10: Peter Thyssen og kirkens præster 17: Claus Harms MAJ 4: STORE BEDEDAG 18: Ejgil Bank Olesen Så syng da, Danmark 6: 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 10: Ejgil Bank Olesen 17: Peter Skov-Jakobsen 13: 5. SØNDAG EFTER PÅSKE 10: Peter Thyssen 14: Peter Skov-Jakobsen Børnefamiliegudstjeneste DR Spirekoret medvirker 17: KRISTI HIMMELFARTSDAG 20: 6. SØNDAG EFTER PÅSKE 10: Ejgil Bank Olesen (kirkekaffe) 17: Peter Thyssen 27: PINSEDAG 10: Ejgil Bank Olesen 28: 2. PINSEDAG JUNI Gudstjenester i Christiansborg Slotskirke 3: TRINITATIS SØNDAG 10: Ejgil Bank Olesen 17: Peter Thyssen 10: 1. SØNDAG EFTER TRINITATIS 10: Peter Thyssen 17: Peter Skov-Jakobsen 6

7 KONCERTER Dørene åbnes en time før koncerternes begyndelse. Søndag den 25. marts kl : DR Radiopigekorets Forårskoncert DR Ungdomsensemblet Dirigent: Michael Bojesen. Entré: kr. 80,- Langfredag den 6. april kl : Passionsgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke Kantater af Diderik Buxtehude. Holmens Vokal- og Barokensemble Dirigent: Jakob Lorentzen Liturg: Holmens provst Ejgil Bank Olesen Fri entré Lørdag den 28. april kl : Samtlige orgelværker af Johann Sebastian Bach (8. koncert) Ved orglet: orgelprofessor Hans Fagius Fri entré Fredag den 4. maj kl : Så syng da, Danmark! Koncert i anledning af Danmarks Befrielsesaften 1945 Uropførelse af Mads Høck. Sankt Annæ Pigekors Kammerkor, DR Radiojuniorkoret, Vesterbro Provstis Ungdomskor. Fri entré Tirsdag den 22. maj kl : Koncert med børnekor DR Radiobørnekoret, DR Juniorkoret og DKDM Børnekor under ledelse af Susanne Wendt og Vibeke Sahner Ockelmann. Fri entré 7

8 ARRANGEMENTER Onsdagsmøder Onsdag den 14. marts: Orlogspræst Eigil Andreasen: Orlogspræst på Galathea 3, Vædderen 1. halvdel Onsdag den 11. april: Foredragsholder bekendtgøres senere Onsdag den 9. maj: Cand. theol. Vilhelm Stender: Præsten i Paradis? Oplevelser fra Tongaøerne i det sydlige Stillehav Møderne holdes i Store Skriftestol kl. 14. Der serveres eftermiddagskaffe Onsdag den 13. juni: Sommerudflugt Afgang fra kirken kl Tilmelding til kirkekontoret Studiekreds Nyere tyske film Tysk film er ved at bane sig vej internationalt. Vi vil se de mangeartede tendenser i filmene ved at gøre os bekendte med filmene: Knallhart ; Requiem ; Das Leben der Anderen. Filmene ser vi onsdag den 14. marts; den 25. april og den 30. maj. Alle dage er kl og vi mødes i Gammelvagt 2 (Skov-Jakobsen). Der er tilmelding til hver gang på tlf eller på pesj@km.dk Skærtorsdag Efter gudstjenesten Skærtorsdag kl vil der være spisning i Store Skriftestol. Tilmelding til kordegn eller kirketjener senest mandag den 2. april. Korbesøg Igen i år lige før påske onsdag den 4. april kl. 10 kommer Baunehøj Efterskoles elevkor og synger i Holmens Kirke i forbindelse med den ugentlige morgensang. Baunehøjs 80 elever har korsang på skoleskemaet. Derfor er det en særlig fornøjelse når eleverne får lov at synge for et rigtigt publikum. Repertoiret er Beatles, U2, gospel samt danske samler og sange. Stilen er rytmisk trestemmigt kor med solister og klaver, trommer og bas som backing. Kom og oplev de unge mennesker og bliv smittet af deres engagement og livsglæde. Ejgil Bank Olesen Kirkefrokost Søndag den 29.april er sogne- og orlogspræst Peter Thyssen tilbage på broen i Holmens Kirke efter knap 5 måneders togt med inspektionsskibet Vædderen og den videnskabelige ekspedition Galathea 3. I den anledning glæder vi os til sammen med menighed, menighedsråd og medarbejdere og sidst men ikke mindst prædikanterne Karen Mogensen, Holger Jepsen og Claus Harms (som vi meget takker for hjælpen) ved den efterfølgende kirkefrokost at byde Peter Thyssen velkommen hjem og til at høre en førstehåndsberetning om den meget spændende sejlads med besøg bl.a. på Antarktis. Peter Skov-Jakobsen og Ejgil Bank Olesen Møder i Menighedsrådet Ordinære møder i Menighedsrådet planlægges afholdt i Store Skriftestol tirsdag den 20. marts og tirsdag den 22. maj, begge dage kl

9 Modstand skal der til Betragtning over påskens budskab Et hus skal yde en god modstand sagde én af vore kendte arkitekter for nylig under præsentationen af en lille arkitektonisk perle i København. Han mente vel at et hus ikke bare skal glide ind i synet, gennem ens sanser, ud af sindet; men for et øjeblik standse synet, få blikket til at se, mærke tanken søge efter mage. Skønheden skal sætte spørgsmålstegn ved formålsløsheden og hæsligheden og yde modstand. Troen skal også yde en god modstand. Han led i sin tid under Pontius Pilatus. Hvor alvorligt de tog ham, er ikke altid nemt at sige. Romerne henrettede ham måske fordi han var på tværs, til irritation, og fordi de ville have fred fra de lokale myndigheder. Om de religiøse magthavere var særligt bange for ham, kan vist diskuteres. Måske udløste han også bare irritation i deres sind, og de ville have ham af vejen. Der skal ikke altid så meget til at vække magtens misnøje. Mennesker har ikke altid tid til at fælde sikker dom, men bliver ofte båret af tilfældighed og indskydelse. Jesus var én ud af mange der i tidens løb blev myrdet i al ubemærkethed. Havde en lille flok troende ikke holdt erindringen om hans liv og død i live, var han død i al ubemærkethed som de fleste af os andre og verden ville være gået videre. Da de gik til graven, var den tom. De var gået ud til deres døde for at mindes. Vi går ofte til vore døde for at få mening med livet. Vi fejrer nationale mindedage, henter mening ud af historien, lader musik og kunst forme vores nutidige opfattelse, og ikke så sjældent føler vi at der opstår nye tanker som giver mening i en verden hvor formålsløshed ofte er et kendetegn. Midt i denne verden er der så meget der har greb i os. Vi færdes med håb om at der er retfærdighed, selv om verden også er stedet hvor usandheden ofte sniger sig ind og får tvivlen til at mærke os. Vi færdes mellem glæde og vrede, mellem sandhed og løgn, mellem skønhed og hæslighed. Nogle ville vist ønske at Gud hev os ud af hele spillet og satte et nyt spil op langt væk fra denne verdens spilleregler. Det har guder jo så ofte gjort! Men her er historien om at der opstår liv mens vi er på vej også selv om vi er på vandring mod de døde. Guds sandhed og nåde bliver trykket ind i hvert et hjørne af tilværelsen. Sandheden vil gå op for os i de mærkeligste sammenhænge den vil opstå. Ikke så sjældent lader verdslige ledere de troende forstå at når økonomien, markedsmekanismerne, politikken leger, så skal man lade spillet gå og lade være med at blande verdsligt og religiøst. I kristendommen hævder vi altså bare at Gud skubber sig ind i ethvert hjørne af livet. Guds vilje er ikke altid til at identificere; men vi lever med en bevidsthed om at ondskaben kan forstyrre mennesket og gøre det umenneskeligt. Ligeså har vi en tro på at liv opstår når spørgsmål efter retfærdighed og sandhed stilles. Det foregår lige her i vores ureligiøse, forvirrede, glade, formørkede, oplyste liv. Det er her midt i den forvirrede hverdag der synes formålsløs at troen opstår for vore øjne, sanser, tanker og får os til at fatte om livet. Jesus lærte dem at Gud er tæt på og at han yder en god modstand! Peter Skov-Jakobsen 9

10 Mindeord i anledning af pastor, dr. theol. Børge Ørsteds død Lørdag den 18. november, i en alder af 87 år, sov Børge Ørsted dr. theol, tidligere sogneog orlogspræst ved Holmens Kirke stille ind. Torsdag den 23. november blev han i dybeste stilhed begravet fra kapellet på Holmens kirkegård. Ofte indledte Ørsted sine begravelsestaler med ordene: Unge kan dø, gamle skal dø. Det er rigtigt, selvom det er trist, vemodigt og sorgfuldt ikke mindst for Børge Ørsteds hustru og livsledsager Jette og deres to drenge Jakob, som er præst i Flensborg, og Nikolaj som er advokat her i byen og deres hustruer og børn. Det er rigtigt, at vi skylder Vorherre en død og at vi som gamle skal dø. Børge Ørsted ville nok have sagt det med større vingesus på den helt særlige måde, som han altid formulerede sig på, men jeg har også hørt ham citere Grundtvigs verselinier: Halvfjerdsindstyve er støvets år, de stoltes strid og møje; om firsindstyve en kæmpe når, des mere han får at døje. Pastor, dr. theol. Børge Ørsted Nu døjer Børge Ørsted ikke mere han hviler på sine stolte gerninger. I en alder af 27 år blev han i 1946 præst ved Holmens Kirke. I nærved et halvt århundrede var han præst i Holmens Kirke. I øvrigt forsatte han sin gerning lagt ud over pensioneringen i 1989, idet han havde gudstjenester og kirkelige handlinger også her i det nye årtusinde. Børge Ørsted skrev i forbindelse med sin pensionering i artiklen Mine første bevægende år ved Holmens Kirke i Ankerkæden, at Biskop Mynster som ung landsbypræst pålagde sine embedsbrødre at prædike for glimrende Forsamlinger uden frygt og for ringe Mennesker uden Forsømmelse. Børge Ørsted skrev videre, at dette ideal for en prædikant havde han efter fattig evne prøvet at leve op til fra sine tidligste præsteår. Med tiden samlede Børge Ørsted en stor menighed i Holmes Kirke. Mange også udenfor sognets grænser søgte ham, også til at forrette deres kirkelige handlinger. Man gik altid opløftet og beriget fra Ørsteds gudstjenester, man blev båret fra kirke med følelsen af, at man havde Gud i ryggen og ikke på nakken. Børge Ørsted havde et naturtalent som taler. Han forstod med sin humoristiske, varme og kærlige måde men også ironiske tilgang af få folk til at lytte. Han havde en sjælden evne til at formulere sig rammende, så at 10

11 erindringen om det der blev sagt blev husket længe. Vi burde, inden de går i glemmebogen, samle hans rammende bemærkninger. Som den unge Mynster pålagde sine embedsbrødre, så ikke alene talte og prædike Børge Ørsted utvunget for høj såvel som for lav, han færdedes også ganske utvunget på landets allerfineste bonede gulve, i skibenes forskellige messer og på mandskabets opholdsbanjer, i de lave stuer i Nyboder såvel som i de trange rum hos de børnerige familier på Gammelholm, som kendetegnede Holmens sogn i Ørsteds første embedsår. Hans berøringsflade var stor og hans personkendskab enorm. Børge Ørsted var en flittig og dygtig præst. Han formåede at få utroligt mange mennesker i tale, ikke alene i Holmens Kirke men også i forbindelse med det utal af foredrag, han holdt rundt omkring i hele Danmark, i alle de mange bestyrelser han havde sæde og så ikke mindst men først og fremmest i flådens sammenhæng. Børge Ørsted var den første tjenestegørende orlogspræst i nyere tid, som stod til søs. Hans indflydelse på formuleringen af den gejstlige tjeneste til søs kan ikke vurderes højt nok. Hans indflydelse på adskillige søkadetårgange fra Søværnets Officersskole har også været af stor betydning for søofficerernes forståelse for sammenhængen mellem flåden og Holmens Kirke. I adskillige år forestod Ørsted med vid og humor de vordende søofficerers undervisning i taleteknik og retorik. Spørg dem blot om hvordan man som arveberettiget til tante Anne skaber rørelse i stemmen, så vil de kunne fortælle, at man blot skal ryste let på ene det ene ben. Ørsted sagde ofte om kadetterne, at han altid fik dem i den sidste ende. Deres mangel på interesse for faget taleteknik blev rigeligt opvejet af, at de når de skulle giftes, så mødte de gerne hændervridende op og forespurgte, om han dog ikke kunne give dem en hjælpende hånd med talen til bruden. Jeg er sikker på, at Ørsted ydede dem mere end god hjælp, for med Børges egne ord: Jeg er for god til denne verden. Vi vil med glæde her i Holmens Kirke se tilbage på Børge Ørsteds virke. Han har for altid indskrevet sig i Holmens Kirkes historie. Vi vil savne hans vid, hans venlige og betænksomme adfærd. I taknemmelig erindring vil vi huske hans gerning. Æret være Børge Ørsteds minde! Ejgil Bank Olesen Slentretur på Kirkegården Der indbydes til forårs-aften-slentretur på Holmens Kirkegård i den tid, hvor kirkegården tager sig allersmukkest ud med sine plæner, blomster, buske og træer. Vi mødes i kirkegårdens kapel onsdag, den 16. maj kl Her gives en kort orientering om kirkegården og den rute, vi vil følge. Herefter vil kirkegårdsleder Birgitte Foghmoes tage os med på en rundtur på kirkegården og blandt andet vise os eksempler på smukke og interessante gravminder. Vi slutter med en kop kaffe i mandskabsbygningen og forlader kirkegården senest kl Tilmelding sker til kirkegårdskontoret. Telefonnummeret er Når deltagerantallet er nået 30 personer, slutter indtegningen. Per Mikkelsen, fmd. for menighedsrådets kirkegårdsudvalg 11

12 B ADRESSER OG TRÆFFETIDER Holmens Kirke, Holmens Kanal, 1060 Kbh K Holmens provst Ejgil Bank Olesen. (kirkebogsfører, begravelsesmyndighed). Træffes oftest i kirken tirsdag-fredag formiddag på tlf samt efter aftale på tlf Bopæl: Havnegade 35, 1058 København K. Tlf ebo@svn.dk Provstisekretær: Johanne Kanstrup. Tlf Fax Sognepræst Peter Skov-Jakobsen. Træffes i kirken mandag 14-15, tirsdag 9-10, fredag Tlf Træffes telefonisk lørdag 9-10 på tlf Bopæl: Gammelvagt 2, 1312 K. Tlf pesj@km.dk Sognepræst Peter Thyssen. Træffes bedst på tlf samt i kirken mandag 13-14, onsdag 11-12, torsdag på tlf Tirsdag tjenestegørende ved Søværnets Grundskole i Auderød. Bopæl: Borgergade 101, 1300 K. Tlf thyssen@holmenskirke.dk Organist og kantor Jakob Lorentzen. Tlf. i kirken: Fax organisten@holmenskirke.dk Organistassistent Lars Nielsen Sardemann. Tlf. i kirken: organistassistent@holmenskirke.dk 1. kirketjener Tonny Hornstrup. Tlf (i kirkens åbningstid). Holmens Kirkes kordegnekontor i kirken er åbent mandag-fredag samt torsdag også telefonisk, og lørdag efter aftale. Kordegn Anne Løgstrup træffes de nævnte tider. Tlf Fax ankl@km.dk Holmens Kirkes Udflytterbørnehave Rosenlundvej, Krogenlund, 3540 Lynge. Tlf Leder: Britta Ulnits. Holmens sogns menighedspleje Henvendelse til præsterne eller kordegnen. Giro , Holmens Kirke, 1060 K. Holmens kirkegårdskontor Østre Farimagsgade 46, 2100 Kbh. Ø. Tlf Fax Kirkegårdens kontor har åbent mandag-fredag kirkegaarden@holmenskirke.dk Kirkegårdsinspektør Birgitte Foghmoes træffes efter aftale. Holmens Kirke er åben for besøgende mandagfredag 9-14, lørdag 9-12 undtagen når der er kirkelige handlinger i de nævnte tidsrum. Holmens Kirkes hjemmeside: Ankerkæden Udgives af kirkens præster. Giro Ansvarshavende redaktør: Peter Thyssen. 2. kirketjener Marianne Linde. Tlf (i kirkens åbningstid). Menighedsrådsformand: Viceadmiral Knud E. Borck. Post sendes til Kirkens kontor. formand@holmenskirke.dk Kirkeværge: advokat Axel Kierkegaard. Tlf Fihl Jensen Grafisk Produktion A/S