Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal

Transkript

1 Projekt: 504 Hørsholm Kommune, Klimaopgaver Dato: 25. januar 2011 Fra: Til: Kopi: Simon Juul Nielsen Bent Andersen, Hørsholm Kommune Jesper Thulin, Hørsholm Kommune Antal sider: 17 Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal Forord Denne rapport er udarbejdet efter et ønske fra Hørsholm Kommune om en analyse af hvad der skal til for at give svømmehallen og skøjtehallen (behandlet i en anden rapport) en energimæssig og sikkerhedsmæssig opgradering samt mulighed for at drive hallerne CO2-neutralt. Der blev 17. juni 2009 udført den lovpligtige Energimærkning af Hørsholm Idrætspark, med en omfattende oversigt over energiforbedringer, som vedrører bygningernes klimaskærm (vægge, vinduer, tag osv.) samt bygningens tekniske installationer, som benyttes til at give et tilfredsstillende indeklima (belysning, ventilationsanlæg, varmeførende rør osv.). Samlet for hele Hørsholm Idrætsanlæg (alle sportshaller) er der i Energimærket beregnet en besparelse på kr./år og et investeringsbehov på 3,3 mio. kr. Det samlede forbrug til energi og vand er ca. 5,7 mio. kr./år samt ca kr. i ekstraafgift til fjernvarmeselskabet for dårlig afkøling, dvs. besparelsen er ca. 14 % af Idrætsanlæggets samlede omkostning til forbrug. Nærværende rapport omhandler udelukkende forhold, som ikke er blevet behandlet i Energimærket da det forventes at disse tiltag vil blive udført. Der er dog et vist overlap, idet svømmehallens største ventilationsanlæg står over for en nødvendig udskiftning, som ikke er nævnt i Energimærket, og hovedpumperne vil kunne give en yderligere besparelse hvis der reguleres på vandflowet. Yderligere er der identificeret nogle sikkerhedsmæssige problematiske forhold, som indgår i rapporten. Inden for budgettets rammer har det ikke været muligt at gå i detaljer med energibesparelserne, da væsentlige forhold såsom manglende data for energiforbrug for væsentlige enkeltforbrugere mangler, da der ikke findes bimålere til el, varme og vand. Desuden er det erfaret at en del termometre ikke er retvisende, hvorved varmeforbrug ikke kan verificeres. I rapporten er svømmebassinet defineret som 50 meter bassinet og børnebassinet er defineret som både varmtvandsbassinet og soppebassinet. Der henvises i rapporten til bekendtgørelsen for svømmebadsanlæg Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal 1

2 eller blot 'bekendtgørelsen' 1. Denne bekendtgørelse fra 4. maj 2010 er gyldig indtil 4. maj 2011 og må betegnes som midlertidig. En ny har netop været i høring. Der er i branchen meget fokus på bekendtgørelsen og nødvendige slækkelser af krav til min. vandflow og variabel styring af vandflow efter behov. Konklusion Varmeforbruget ligger på gennemsnittet for danske svømmehaller, elforbruget ligger 20 % højere end gennemsnittet og vandforbruget ligger 50 % højere end gennemsnittet pga. det høje forbrug til returskylning af sandfiltre. Dette skal gengæld ses i lyset af at børnebassinet har ikke mulighed for at opfylde krav til tilstrækkeligt vandflow (målt i m3/h) i henhold til gældende bekendtgørelse der er for lav vandtemperatur i børnebassinet (typisk temperatur C, og der ønskes 32 C) der blev omkring pga. energikrisen indført natsænkning på vandflowet og ventilationsluftflow. Rettelig burde der forefindes en dispensation for sænket vandflow, som der i henhold til bekendtgørelsen skal forefindes der er seks ugers ferielukning om sommeren - også med sænket vandflow og igen uden godkendelse. Vandkvaliteten er tilfredsstillende i henhold til de løbende registreringer af vandkvalitet, Kimtal og THMindhold holder sig langt under grænserne. Dette opnås pga. omhyggelige og talrige justeringer af vandkvaliteten udført af velkvalificeret driftspersonale. Uden denne omhyggelige adfærd (der er ikke mulighed for automatisk drift af noget) er det tvivlsomt om vandkvaliteten ville være så god. Hvis der ikke havde været indført natsænkning ville det have givet endnu højere el- og varmeforbrug, så der er samtidig tale om en realiseret energibesparelse, som ikke er registreret. Uanset hvad anbefales det at bekendtgørelsen overholdes, evt. med dispensation for sænket vandflow, men kun under forudsætning af at samme omhyggelighed fortsættes fremover. Selv hvis der vælges en løsning med automatiseret drift kan det ikke erstatte en jævnlig inspektion fra en driftsperson, da sænket vandflow kræver meget overvågning. Det er vurderet at en række væsentlige tekniske installationer i Hørsholm svømmehal er i en meget ringe tilstand pga. ælde og manglende vedligehold, og disse installationer bør snarest udskiftes. Det gælder især: ventilationsanlæg (VE1 og VE2) og tilhørende kanaler, som forsyner selve svømmehallen med frisk luft og fjerner klorholdig luft sandfiltre til vandbehandling af svømmebassinet den hydrauliske styring af broerne Disse installationer fungerer dog til en vis grad acceptabelt, men med risiko for nedbrud med alvorlige konsekvenser til følge. 1 Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet. BEK nr. 458 af 28/04/ Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal

3 Der er identificeret en noglesikkerhedsmæssige og arbejdsmiljøproblematiske forhold for personalet, som kan gøresbedre, hvilket anbefales. Det gælder især for det tekniske personale, som færdes i kælderen, hvor teknikrum til vandbehandling og ventilationsanlæg befinder sig. Særligt væsentligt er: hensigtsmæssige flugtveje dårlige adgangsforhold i teknikrum, som bl.a. betyder mange skæve og tunge løft pga. snæver og labyrintisk passage i kælderen og teknikrum utilstrækkelige afledningsforhold og sikkerhedsafspærring hvis et sandfilter eller en PVC rørledning skulle bryde sammen uheldige placeringer af elskabe, som ikke kan undgås at bliver oversvømmet ved et sammenbrud i sandfilteret Pga. de manglende sikkerhedsforhold vedr. afledning vil den umiddelbare konsekvens af et sammenbrud på et PVC rør eller et sandfiltre være, a svømmebassinets vandindhold vil havne i kælderen, hvilket er yderst alvorligt. Ved udskiftning af filtre vil sikkerheden omkring vandet samtidig blive optimeret. Der er identificeret en række muligheder for energioptimering, og potentialer er vurderet til: Energisparetiltag Elbesparelse Varmebesparelse Vandbesparelse Økonomisk besparelse [kwh/år] [kwh/år] [m3/år] [kr./år] Udskiftning af sandfiltre a. Sandfilteranlæg med luftskyl b. Sandfilteranlæg med luftskyl + belastningsbaseret drift c. Sandfilteranlæg med luftskyl + skyllevandsgenvinding d. Pulverfilteranlæg e. Pulverfilteranlæg + belastningsbaseret drift Andre tiltag Udskifte ventilationsanlæg VE1 og VE2(1) Øvrige energibesparelser (1) De øvrige ventilationsanlæg anbefales i Energimærket også udskiftet Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal 3

4 Det er vurderet at investeringen til de energiforbedrende tiltag er 13,5 mio. kr. ekskl. forbedringer i henhold til Energimærket på klimaskærm m.m., men dette skal ses i lyset af, at det er investeringer, der er nødvendige under alle omstændigheder, pga. nedslidte tekniske installationer. Der bør derfor foretages større ændringer i de to teknikrum, som ligger i kælderen i hver ende af bygningen. Det vil være oplagt at anlægge tilkørselsramper i begge ender af bygningen, som både kan fungere som transport af varer og andre tunge genstande, og som kan forbedrede flugtveje for personer i kælderen. Det er vurderet at omstilling til CO2-neutral drift er mulig efter udførelse af de energibesparende tiltag. Der er fokuseret på el da varme fra affaldsforbrænding og vand anses som CO2-neutralt. Investering i at opnå CO2-neutralitet vil koste ca. 12,5 mio. kr. med solceller og ca. 9 mio. kr. med en vindmølle, men kan også klares ved at købe CO2-neutral energi til en merpris på kr./år. Tilstand af tekniske installationer Ventilationsanlæg (VE1 og VE2 samlet i en enhed) Forsyner flere områder i svømmehallen, mens den største luftmængde går til svømmebadsrummet. Anlægget kører med reguleret drift, høj og lav. Det vides ikke hvad lav drift er. Det er tvivlsomt om den projekterede luftmængde faktisk kommer ind i svømmehallen pga. tærede ventilationskanaler med en del huller. Flere steder er isoleringsplader faldet af, og der kondenseres på kanalerne, dette tyder på alvorlig nedslidning af anlægget. Flere af disse steder er ikke fysisk mulige at tilgå. Der er risiko for nedbrud af ventilationsanlægget pga. omfattende mængder tærede rør og meget slidte centrale motordele. Det er af et ventilationsfirma vurderet at det ikke er omkostningseffektivt at reparere, og derfor bør det udskiftes, og ikke kun nøjes med motorudskiftning som nævnt i Energimærket. Anlægget er forsynet med varmegenvinding i form af krydsveksler, virkningsgraden er dog tvivlsom pga. anlæggets almene tilstand. Der reguleres høj og lav drift efter ur, høj drift er mandag-fredag kl og lørdag-søndag kl. 8-16:30, som svarer til 50 % af årets timer, mens der køres med lav drift resten af tiden. Vandbehandlingssystem Svømmebassinet Vandbehandlingsanlægget er et klassisk sandfilteranlæg, som er i stand til at behandle svømmehallens vand i tilfredsstillende vandkvalitet i henhold til den løbende registrering af vandkvalitet. De tre store sandfiltre har nået alder hvor det er sandsynligt de er tærede på indersiden og dermed har risiko for nedbrud. Det ene sandfilter fik for nyligt påsat fire ekstra støtteben efter rådgivning Rambøll, da den var begyndt at skride, og der er risiko for det samme vil ske for de andre. Tidligere kunne skylning ske automatisk, men det blev bortvalgt i 1980 og sker i dag manuelt. 4 Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal

5 Børnebassinet Vandbehandlingsanlægget er et klassisk sandfilteranlæg, som er i stand til at behandle svømmehallens vand i tilfredsstillende vandkvalitet i henhold til den løbende registrering af vandkvalitet. Men håndværks- og energimæssigt er anlægget energimæssigt fejlkonstrueret. Der er 60 x 2 (frem og reur) meter overflødig uisoleret rørføring og en skov af bøjninger og knæk på rørføring. Syrerummet Er forholdsvis nyt, men der mangler en løs rist og færdiggørelse af linoleum i pumpesump. Kulfiltre Kulfiltrene (både svømmebassin og børnebassin) fremstår som funktionelle, men i en dårlig stand og de tilstopper jævnligt hvilket betyder øget pumpeenergi til at overvinde trykket fra tilstopningen. Det tekniske personale må jævnligt bruge tid og vand på at skylle kulfiltrene. Kloreringsenhed Klorproduktion ved hjælp af elektrolyse, på et velfungerende og stabilt Electrocell anlæg. Systemet er grundlæggende velfungerende og det tekniske personale ønsker at bevare klorproduktion i sin nuværende form. Men anlægget har en del år på bagen og det er usikkert hvad restlevetiden er. Derfor bør det med i betragtning når det øvrige anlæg skal opgraderes. Pumper Det er en god investering at udskifte hovedpumperne til nye med højere virkningsgrad og lavere strømforbrug. Rutchebanepumpen og styring af denne bør udskiftes. I dag aktiveres pumpen ved brug af rutschebanen, men den deaktiveres først når personalet manuelt gør dette efter at have set at banen ikke længere benyttes. Varmeveksler i børnebassin Varmeveksleren til børnebassinet er tydeligvis underdimensioneret og det samme er de rør som fører ned til varmeveksleren, dvs. der er ingen muligheder for at kunne opnå de 32 ønskede C. Lovkrav til vandflow og ønskede vandtemperaturer Desuden er store dele af rørføringen for børnebassin underdimensioneret og uisoleret så det ikke er muligt at opnå de lovmæssige krav til vandflow og ønske om 32 C i børnebassinet, selvom pumperne er store nok. Vandflowet i børnebassinet skal være 48 m3/h og der køres med m3/h, og det er i underkanten, da der er større risiko for bakterier i børnebassinet. Dette er ikke en lovlig praksis, med mindre der foreligger en dispensation til dette, i henhold til bekendtgørelsen. Det er oplyst at der ikke er givet dispensation til natsænkning. Denne bør indhentes eller der bør foretages tiltag så det rigtige vandflow kan opnås. Det kan ikke med sikkerhed siges om vandflowet i svømmebassinet overholder krav i bekendtgørelsen, da der er en vis usikkerhed vedr. vandmængden pga. ukendt mængde vand under broerne. Det er oplyst at denne er ca m3 ved sidste påfyldning og dette skulle give et vandflow på 440 m3/h. Der køres med et Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal 5

6 flow på 423 m3/h, dvs. lidt under det foreskrevne. Der findes imidlertid ikke dokumentation for vandmængden og denne kunne være lidt mindre. Hvis der f.eks. er målt 5 % for meget ved påfyldning er vandflowet på 423 m3/h tilstrækkeligt. Med etablering af nyt vandbehandlingssystem vil denne usikkerhed blive elimineret. Til gengæld er der iværksat natsænkning af vandflow i svømmebassinet, hvor der sænkes fra normale 423 m3/h til 250 m3/h, dette gøres også i de seks ugers sommerferie. Dette gøres af økonomiske hensyn. Dette er ikke en lovlig praksis, med mindre der foreligger en dispensation til dette, i henhold til bekendtgørelsen. Det er oplyst at der ikke er givet dispensation til natsænkning. Denne bør indhentes. Øvrige forhold Hydraulikanlæg til broerne er alvorligt rustet, men fungerer endnu. En udskiftning bør igangsættes da der ikke kan skaffes reservedele. Temperaturmålere (CTS og manuelt aflæste) er for unøjagtige. Disse bør gennemgås og fejlrettes. En del af elskab til automatisk styring af skylning blev i 1980 sat ud af drift. Elskabet bør udskiftes da de øvrige dele ikke kan styres. Rensning af overløbsrende i svømmebassinets sydsideer ikke mulig da ventilen sandsynligvis er så rusten at den ikke kan lukkes igen, hvis den ikke kan lukkes vil overløbrenden sende vand ned i kælderen hvor der på gulvet står en eltavle. Der bør etableres en sikkerhedsanordning, så overløbsrende kan renses. Energimålere/bimålere findes ikke. Der bør installeres energimålere med løbende dataindsamling som minimum på alle væsentlige tekniske anlæg. Disse bør endvidere kunne fjernaflæses. Mange uisolerede rør. Disse bør efterisoleres. Grovfiltre bør udskiftes til typer med mindre trykfald 6 Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal

7 Sikkerhedsforhold og arbejdsmiljø Der er observeret en række væsentlige sikkerhedsforhold, som bør ændres. Sandfiltrene er over 30 år gamle nærmer sig formodentlig den tekniske levealder. Det vides ikke hvordan den indvendige tilstand er for to sandfiltre, og måske kan de holde et par år endnu. Men de manglende sikkerhedsforhold i kælderen taget i betragtning bør man ikke vente med udskiftning til der kommer lækage. Ved en større lækage er afledningsmulighed i kælderen underdimensioneret. Kælderen vil blive oversvømmet og en del elskabe i kælderen vil blive oversvømmet ved lækage og forårsage meget alvorlig skade (man kan risikere der sendes strøm op i bassinvandet). Der er ingen mulighed for afspærring af vandet ved lækage Der findes pt. en kran med en kurv på den østlige side af bygningen fra parkeringsplads og ned til kælderen, som kan løfte op til 500 kg og et areal på maks. 1,6 m x 1 m. Det er ikke en egentlig vareelevator, da den ikke er forsynet med reglementet sikkerhedsforanstaltninger, det er bl.a. muligt at falde ned i skakten hvis elevatoren er nede. Der bør etableres sikkerhedsforanstaltninger ved elevatoren, især hvis den skal bruges i forbindelse med ombygning i kælderen. Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal 7

8 Energiforbedringer Der er nævnt mange gode tiltag i Energimærket, og det forventes at disse udføres. Der er løbende blevet udført energibesparelser i svømmehallen dog i mindre skala, dvs. de store og nødvendige vedligehold, som også kan give energibesparelser er ikke udført. F.eks. arbejdes der på at få lyskilder så vidt muligt udskiftet til LED-lyskilder. Højtryksrenserne er udskiftet til energibesparende typer. Teknikrum i den vestlige del af bygningen Det anbefales at ventilationsanlægget i den vestlige del af svømmehallen udskiftes til et mere energibesparende. Der regnes med der også vil opnås besparelser på ventilationsanlægget i kraft af forbedringer af klimaskærmen. Hvis der ønskes mere sikkerhed for opnåelig besparelse ved klimaskærmsforbedringer kan det udføres en indeklimasimulering vha. et særligt program, en sådan simulering koster typisk kr. Derudover vil det være oplagt at der graves ud i kælderplan og etableres et nyt ventilationsrum, som i princippet kommer til at fremstå som en udvidelse af kælderen under jorden. Alternativt kan der over det nye ventilationsrum bygges flere etager til f.eks. et nyt fitnesscenter, og fitnesscenterets ventilationsanlæg kunne også placeres i samme rum. For at kunne demontere, fjerne og installere et nyt anlæg er det nødvendigt med bedre adgangsforhold, da det er tvivlsom om et nyt ventilationsanlæg i den størrelse kan leveres i små stykker og bygges op på stedet. Det foreslås at der udgraves en rampe langs muren på svømmehallen f.eks. 3 meter bred op til vejen. Hvis ventilationsanlægget kommer uden for det nuværende rum i kælderen kan der gøres plads til at flytte børnebassinets vandbehandlingsanlæg fra den nuværende placering i svømmebassinets teknikrum, det frigør både tiltrængt plads i svømmebassinets teknikrum og placerer børnebassinets vandbehandlingsanlæg lige under børnebassinet og dermed spares der flere hundrede meter rør frem og tilbage mellem de to ender af bygningen, som også sparer varme pga. mindre varmetab. Rampen kan foruden hjælp til etablering af nyt ventilationsanlæg også bruges som tilkørsel af varer til vandbehandlingsanlægget, lette fremtidige udskiftninger af elementer i ventilationsanlægget samt fungere som tiltrængt flugtvej fra kælderen. Der foreligger et tilbud fra Rambøll på ca kr. for en energimæssig gennemgang af ventilationsanlægget, og det vurderes at dette beløb er realistisk med henblik på udarbejdelse af et projekt til forbedring af anlægget, men da anlægget står foran en udskiftning er det ikke en nødvendig investering. Men hvis det er vigtigt at kende den reelle besparelse anbefales det at få udført en måling af luftstrømme, effektoptag og evt. varmeforbrug hvilket formentligt kan gøres for en noget lavere pris. 8 Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal

9 Teknikrum i østlige del af bygningen Det anbefales at de tre store sandfiltre udskiftes. For at kunne demontere, fjerne og installere et nyt anlæg vil det være en stor fordel med bedre adgangsforhold. Den eksisterende kran med kurv anbefales ikke at bruges pga. sikkerhedsforhold og den begrænsede plads på elevatorfladen. Det foreslås, som en fremtidssikret løsning, at der udgraves en rampe med et sving væk fra bygningen til vejen. Det vil være nødvendigt med sving pga. stigning i terræn. Rampen kan foruden hjælp til etablering af nye filtreringsenheder også bruges som tilkørsel af varer til vandbehandlingsanlægget, lette fremtidige udskiftninger af elementer i vandbehandlingsanlægget samt fungere som flugtvej fra kælderen. Den nuværende eneste flugtvej er gennem værkstedet og op ad trapperne. Vandbehandlingssystemer Filtrering De nuværende sandfiltre er en velafprøvet og meget driftsikker teknologi. Men inden for de senere år er der kommet andre teknologier på markedet, f.eks. pulverfiltre (også kaldet Defender filtre), tromlefiltre, keramiske filtre (også kaldet Provital filtre) samt nye forbedrede udgaver af sandfiltre. Der er dog tvivlsom erfaring fra andre svømmehaller med tromlefiltre og keramiske filtre. De umiddelbart bedste erstatninger for de nuværende udslidte sandfiltre er enten nye forbedrede sandfiltre eller pulverfiltrefiltre. Pulverfiltre: en mindre typer filter med perforerede slanger hængende ned i beholderen. I beholderen hældes pulver i form af perlite og ikke eritomit, som ikke bruges mere. Vandet presses igennem slangerne fra ydersiden, hvorefter perliten sætter sig fast på ydersiden af slangerne og fungerer som filter, efter en periode rystes perliten af og der begyndes forfra. Dette gøres et antal gange, hvorefter vand og perlite skylles ud. Antallet af gange med rystning og frekvens af udskylning afhænger af de aktuelle forhold i svømmehallen. Der er meget begrænset returskylning. I forhold til nuværende sandfiltre vil returskyl kunne reduceres med næsten 88 %. Perliten skylles med ud i kloaken. Traditionelle sandfiltre: velafprøvet teknologi, findes nu i mindre udgaver med mindre returskylning vha. luftskyl. I forhold til nuværende sandfiltre vil returskyl kunne reduceres med 40 %. Begge filtertyper vil være meget pladsbesparende i forhold til de nuværende sandfiltre, og kan - hvis børnebassinets vandbehandlingsanlæg kommer ned under børnebassinet - give et væsentligt bedre arbejdsrum for driftspersonalet pga. den bedre plads. Der er meget fokus på pulverfiltre, som er meget udbredte i fødevareindustrien, men kun i enkelte svømmehaller bl.a. Lalandia i Billund, Hjortespringbadet i Herlev, Bov Svømmehal m.fl. Skeptikere af teknikken anfører der kan være risiko for bakterier kan slippe igennem filtret efter der er rystet da perlite og Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal 9

10 bakterier rystes af og at bakterier kan trænge igennem slangerne inden perlite har sat sig fast igen. Om der er hold i denne skepsis er svært at sige da der ikke findes eksempler eller dokumentation for det sker. Belastningsbaseret drift Der kan søges om tilladelse til belastningsbaseret drift hvis det kan eftervises at der stadig vil være tilfredsstillende vandkvalitet og tilfredsstillende vandudskiftning. Typisk eftervises det med med et antal prøver af indfarvningstid og logning af Kimtal og THM. Skyllevandsgenvinding De traditionelle sandfiltre kræver et vis mængde frisk vand til returskylning, men de kan leveres med separat vandrensningsanlæg, som næsten kan genbruge returskyllevandet 100 %. En sådan praksis er p.t. ikke lovlig i henhold til bekendtgørelsen. Men det er muligt der i senere revisioner vil blive åbnet op for denne mulighed. Erfaringsmæssigt kan 70 % af skyllevandet genbruges. Vandbehandling af svømmehallens bassiner Der er flere forskellige valgmuligheder for nye filtre og kombinationer løsninger. I det følgende er skitseret et udvalg af de løsninger, som umiddelbart vil være relevante for Hørsholm svømmehal. a. Sandfilteranlæg med luftskyl b. Sandfilteranlæg med luftskyl + belastningsbaseret drift (kræver ny automatik til overvågning) c. Sandfilteranlæg med luftskyl + skyllevandsgenvinding (kræver nyt vandrenseanlæg) d. Pulverfilteranlæg e. Pulverfilteranlæg + belastningsbaseret drift (kræver ny automatik til overvågning) Lavklorering Vil sandsynligvis kun give en beskeden energibesparelse idet klorproduktionen kan sænkes lidt. Der køres i forvejen med klorindhold tæt på minimumskravet. Der ændres ikke på vandflow ved lavklorering, men det kan kan til gengæld give mindre klor i badevandet til glæde for de gæster, som er sensitive over for klor. Desuden skønnes det at der kræves en væsentlig investering i ny automatik samt udskiftning af eksisterende løbende vandkvalitetsmålere (klor, redox og ph). Energiovervågning Det er meget vanskeligt at udføre faktuelle beregninger af energiforbrug pga. manglende energimålere og bimålere. Der bør installeres energimålere med løbende dataindsamling som minimum på alle væsentlige tekniske anlæg. Disse bør endvidere kunne fjernaflæses. Hovedmåleren kan derudover tilsluttes Center for Energibesparelsers service Se elforbrug, hvor 15 min. værdier løbende logges og gemmes på en server, som kan tilgås via internettet. Ikke alle tekniske anlæg er koblet på CTS anlægget, dels pga. af utidsvarende CTS-anlæg og dels pga. manglende ledningsføring. Når alle tekniske anlæg er kommet på CTS-anlægget er der mulighed for, at tilpasse energiforbruget samt analysere hvor der kan foretages yderligere forbedringer. 10 Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal

11 Målerne bør sammenkobles, så kan etableres et energiovervågningssystem til generering af nøgletal for f.eks. varme/m3 vandbehandlet vand, el/m3 vandbehandlet vand, energi/m3 ventileret luft m.m. Der bør etableres bimåler på væsentlige energiforbrugere, hovedpumper, centralvarmevekslere (på begge sider af veksleren), ventilationsmotorer osv. Forbrugspriser Det er oplyst at Hørsholm Idrætsanlæg betaler 1,50 kr./ kwh el og 347 kr./mwh fjernvarme samt 3,55 kr./m3 fjernvarmevand, som samlet giver 426 kr./mwh (ifølge 2009 forbrug). Mht. vand så er prisen 56 kr./m3 vand, men denne udgift betales af Hørsholm Kommune og ikke af svømmehallens budget. Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal 11

12 Samlede energi- og vandbesparelser Energisparetiltag Elbesparelse Varmebesparelse Vandbesparelse Økonomisk Udskiftning af sandfiltre f. Sandfilteranlæg med luftskyl besparelse [kwh/år] [kwh/år] [m3/år] [kr./år] g. Sandfilteranlæg med luftskyl + belastningsbaseret drift h. Sandfilteranlæg med luftskyl + skyllevandsgenvinding i. Pulverfilteranlæg j. Pulverfilteranlæg + belastningsbaseret drift Andre tiltag Udskifte ventilationsanlæg VE1 og VE2(1) Øvrige energibesparelser (2) De øvrige ventilationsanlæg anbefales i Energimærket også udskiftet Det er vurderet at der kan opnås en elbesparelse på op til kwh/år svarende til kr. eller ca. 20 % af det nuværende forbrug. Det er vurderet at der kan opnås en varmebesparelse på op til kwh svarende til kr. eller ca. 30 % af det nuværende forbrug. Det er vurderet at der kan opnås en vandbesparelse på op til m3/år svarende til kr./år eller ca. 30 % af det nuværende forbrug. I alt kan der opnås en årlig besparelse på ca kr./år. Det nuværende forbrug har en omkostning på kr./år dvs. en driftsbesparelse på ca. 25 %. Det vil være nødvendigt at få verificeret besparelserne vha. faktiske målinger, derfor bør der foretages tiltag så det er muligt at måle energiforbrug med datalogning på enkeltforbrugere. 12 Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal

13 CO2-neutralitet Hvis svømmehallens energiforbrug skal gøres CO2-neutral er der særligt to forhold som bør afklares. Kan vand betegnes som CO2-neutralt? Vandværket bruger pumpeenergi til vandrensning og fremføring til kunderne. Evt. kunne der indkøbes CO2-kvoter for den udledning der kommer fra vandproduktionen. Kan fjernvarme betegnes som CO2-neutralt? Sandsynligvis da fjernvarme i Hørsholm kommer fra Nordforbrænding og brændslet består af affald, men hvis der også indgår fossile brændsler i varmeproduktionen kan det ikke betegnes som 100 % CO2-neutralt. Under forudsætning af, at varme og vand i forvejen er CO2-neutralt, vil det kun være elforbruget som skal omstilles til CO2-neutralitet. Med den anviste besparelse på el, så vil der skulle produceres kwh CO2-neutralt el. Hvis det skal komme fra solceller skal der bruges ca m2 solceller med en virkningsgrad på 15 %, hvilket er muligt at have på taget af skøjtehallen. De skal opstilles på stativer på det flade tag for at opnå en hældning på 45 grader. Solceller koster typisk kr./m2 for et større anlæg uden stativer, det skønnes at stativer koster kr./m2, dvs. en investering på ca. 12,5 mio. kr. Alternativt kan der investeres i en vindmølle. Med et elforbrug på kwh vil det størrelsesmæssigt kræve en 230 kw vindmølle. Vindmøller koster typisk kr./kw, dvs. en investering på ca. 9 mio. kr. og så kræves der godkendelse i henhold til kommunens vindmølleplan. Der skal desuden være gode vindforhold uden nævneværdige hindringer for vinden mod vest. Elforbrug efter udførte besparelser skal der ikke betales for hvis der produceres egen el, derfor vil elbesparelsen være kwh svarende til ca kr., hvis der produceres CO2-neutral el. Et andet alternativ er at købe CO2-neutral strøm, det skønnes at koste 20 øre mere per kwh, dvs. en meromkostning på ca kr./år. Investeringer Der er ikke indhentet priser på investeringer, og det anbefales kraftigt at dette gøres. Overslagsmæssigt er der regnet med følgende investeringer: Det er oplyst at en ventilationsentreprenør har skønnet at udskiftning af ventilationsanlægget under forudsætning af, at der var etableret tilfredsstillende adgangsforhold vil koste ca. 3 mio. kr. Der er indhentet tilbud på nye filtre. Pulverfiltre er lidt dyrere end sandfiltre, men sparer til gengæld løbende mere vand. Pris: omkring 3 mio. kr. Automatisk styring m.m. til nye filtre: 1 mio. kr. Øvrige energioptimeringer (udskiftning af vandrør til dame- og herreomklædning, ny fjernvarmeveksler i svømmebassinets teknikrum, udskiftning af automatik til mulighed for lavklorering, nye pumper m.m.) skønnes at koste 2 mio. kr. Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal 13

14 Etablering af bedre adgangsforhold (ramper) til teknikrum i hver ende af bygningen udgravning til nyt teknikrum er skønnet til at koste 2 mio. kr. Forbedret energiovervågning af optimering af CTS: 2 mio. kr. Udgravning og etablering af nyt ventilationsrum: 0,5 mio. kr. I alt skønnes det at der skal investeres 13,5 mio. kr. 14 Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal

15 Bilag 1 Forbrug og kortlægning af forbrug Elforbrug Elforbruget var i 2009 på kwh. Gennemsnittet for danske svømmehaller ville for en tilsvarende størrelse svømmehal være kwh 2. Dermed ligger elforbruget ca. 20 % over gennemsnittet. Ud fra skøn og tilgængeligt datamateriale er forbruget vurderet til at være som vist i Figur 1. Svømmehal - elforbrug 10% 5% 5% 25% Vandbehandling (hovedpumper) Ventilation Belysning 10% Sauna Varmeanlæg og cirkulationspumper 45% Rengøring (højtryksrensere og bundsugere) Figur 1 Hørsholm svømmehal fordeling af elforbrug. Varmeforbrug Varmeforbruget var i 2009 på kwh. Gennemsnittet for danske svømmehaller ville for en tilsvarende størrelse svømmehal være kwh 3. Dermed ligger varmeforbruget lige på gennemsnittet. Ud fra skøn og tilgængeligt datamateriale er forbruget vurderet til at være som vist i Figur 2. 2 ELO data fra ELO data fra Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal 15

16 Svømmehal - varme 5% 5% Ventilationsluft Vandbehandling 20% 50% Opvarmning af spædevand Badefaciliteter 10% Rengøring 10% Rumopvarmning Figur 2 Hørsholm svømmehal fordeling af varmeforbrug. Vandforbrug Vandforbruget var i 2009 på m3. Gennemsnittet for danske svømmehaller ville for en tilsvarende størrelse svømmehal være m3 4. Dermed ligger varmeforbruget ca. 50 % over gennemsnittet. Ud fra skøn og tilgængeligt datamateriale er forbruget vurderet til at være som vist i Figur 3. Svømmehal - vandforbrug 35% Vandbehandling (tilbageskyl) Vandfordampning 50% Rengøring 10% 5% Badefaciliteter Figur 3 Hørsholm svømmehal fordeling af vandforbrug. 4 ELO data fra Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal

17 Øvrige bilag Bilag 2 Billeder fra Hørsholm svømmehal Bilag 3 Notat fra Processing Danmark vedr. vandbehandlingsanlæg Bilag 4 Gennemgang af Hørsholm Svømmehals maskinkælder Hørsholm Idrætsanlæg - Muligheder for energioptimering i Hørsholm svømmehal 17