Problemer ved at oversætte Bibelen til dansk på ny

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemer ved at oversætte Bibelen til dansk på ny"

Transkript

1 Knud Jeppesen 15 Problemer ved at oversætte Bibelen til dansk på ny Abstract In November 1989 the last issues of a trial translation to a forthcoming authorized Danish Bible version were released. The author, one of the editors of the translation, describes some of the problems connected to translating a text which already has a history in Danish language and literature and at the same time is dear to many people. A short introduction to the history of Bible translation in Denmark is given. The transmission of the text and the relation to the classic versions are touched upon, and finally some examples of changes from older translations to the new are discussed. Den 15. nov fejrede Det danske Bibelselskab, at et arbejde, som havde strakt sig over en længere årrække, var nået til en foreløbig afslutning. Siden midten af 70 erne har et udvalg arbejdet på at fremstille en ny dansk oversættelse af Det gamle Testamentes (GT) hebraiske grundtekst, og siden midten af 80 erne har et andet udvalg arbejdet på en tilsvarende nyoversættelse af Det ny Testamente (NT) fra græsk til dansk med henblik på at fremstille en ny autoriseret bibeloversættelse. At dette ikke alene er en kirkelig begivenhed, men noget, der også har almindelig folkelig og kulturhistorisk interesse, kan man aflæse af den presseomtale nyoversættelserne har fået. Men netop den store interesse, der omgiver nyoversættelsen af et skrift som Bibelen, er en af de faktorer, der er med til at gøre det umuligt at oversætte i fred. Man kan ikke bare sætte sig hen med sin tekst og sine grammatiske og leksikalske hjælpemidler og bruge sine oversættelsesteorier og metoder til at oversætte, sådan som man nu synes, det vil lyde bedst. Der er en vægt af tradition, som man må tage hensyn til. Man kan følge den eller lade være, men man kan i hvert tilfælde ikke negligere den. Bliver man stående ved det traditionelle sprog, kan man med rette sætte spørgsmålstegn ved, om en nyoversættelse overhovedet er nødvendig; men vælges derimod en ny og utraditionel sprogtone, føles det, som om oversætterne vil tage Bibelen fra ikke alene kirkefolket, men fra hele det danske folk. På de følgende sider vil jeg gøre rede for nogle af de problemer, vi som bibeloversættere har stået overfor. De teoretiske overvejelser, der gik forud for selve oversættelsesarbejdet, og som naturligvis er blevet justeret undervejs, vil skinne igennem undervejs og kan iøvrigt findes i

2 16 forordene til de forskellige bind af prøveroversættelsen (PO; se nedenfor). Hvis jeg begyndte med en større teoretisk redegørelse, ville det give et forkert indtryk af oversættelsens forløb. Jeg har derfor valgt at begynde et andet sted for at understrege, at for oversættere, og specielt for bibeloversættere, kan der være hensyn, som gør, at man må gå på kompromis med oversættelsesteorierne. Til hjælp for bibeloversættere er der på internationalt plan udgivet en lang række håndbøger og monografier, hvor man både finder teoretiske overvejelser og konkrete forslag til oversættelser. Man kan orientere sig om omfanget heraf ved at se i tidsskriftet The Bibletranslator, udgivet af The United Bible Societies; på indersiden af omslaget finder man en liste over tilgængelige hjælpemidler. Danske oversættere har desuden kunnet øse af grundige overvejelser, gjort i Sverige i forbindelse med et bibeloversættelsesprojekt. Dér betragtes bibeloversættelse som en statslig opgave, d.v.s at Utbildningsdepartementet nedsatte kommissioner, der først skulle afgive betænkninger om oversættelsernes teori og praksis. Disse betænkninger er offentliggjort i serien af Statens offentliga utredningar med numrene 1968:65 (Nyöversättning af Nya testamentet. Behov och principper) og 1974:33 (Att översätta Gamla testamentet). Sådanne utredningar er naturligvis af stor hjælp, men jeg tror, jeg kan tale for alle oversætterne, når jeg siger, at vi er glade for, at vi ikke, før vi gik i gang med selve oversættelsen, nedfældede vore principper i samme omfang som svenskerne. Det har stillet os friere i forhold til en række beslutninger, som vi har skullet tage i løbet af de år, der er gået med oversættelsen. Lad mig i stedet for oversættelsesteoretiske udredninger som en slags introduktion give nogle stikord til belysning af den bagvedliggende problematik: Bibelen er en oversat bog, men føles som en integreret del af dansk litteratur og har haft stor betydning for udviklingen af det danske sprog. Bibelen er en antik tekst, der stammer fra et sted, der er langt fra dagens Danmark i tid og rum, men den kirke, der først og fremmest skal bruge oversættelsen, har den opfattelse, at Bibelen rummer et samtidigt og relevant budskab til dagens danskere. Bibelen er overleveret som skriftlig litteratur, selv om der for store deles vedkommende ligger en mundtlig forkyndelse bag, og oversættelsen skal gerne være af en sådan karakter, at tekstens implicite budskab kan fanges, ikke alene når man læser teksten for sig selv og kan vende tilbage til vanskelige passager, men også når man hører teksten læst op.

3 Jeg skal på de følgende sider prøve at belyse disse spændinger, men det vil ske indirekte. Jeg starter i den danske bibeloversættelses historie og fortsætter med nogle bemærkninger om forholdet mellem det traditionelle kirkelige sprog og folkesproget hvis man overhovedet tør tale om noget sådant. I sidste del vil jeg gå over til at sige noget om de praktiske forhold omkring oversættelsen, hvordan vi har båret os ad, hvilket tekstgrundlag vi har arbejdet med for så til slut at give nogle eksempler på problemer ved at oversætte fra antik hebraisk og græsk til dansk; da undertegnede har sine erfaringer fra oversættelsen af hebraisk, vil eksemplerne især være hentet fra den gammeltestamentlige del af oversættelsesarbejdet. Træk af dansk bibeloversættelseshistorie. I årh. finder man dels et ønske om at komme bag om den latinske bibeltradition til grundteksten og det hænger selvfølgelig sammen med den almene interesse i at vende tilbage til kilderne dels et ønske om at få Bibelen gjort tilgængelig på folkesprogene. Men det blev på den ene side bogtrykkerkunstens opfindelse og på den anden side reformationskirkerne, der for alvor kom til at sætte skub i den udvikling, at Bibelen blev oversat fra grundteksten og udbredt på nationalsprogene. De to store tysksprogede oversættelser fra reformationsårene blev i den sammenhæng afgørende; det drejer sig om den såkaldte Zürcherbibel fra 1531, der går tilbage til Zwinglis reformation i Zürich, og Lutherbibelen. Af den sidste forelå en oversættelse af NT til tysk i 1522 vist den første oversættelse af hele NT til et nationalsprog mens GT udkom som enkeltdele i løbet af den følgende halve snes år, således at Luthers første helbibel forelå i 1534; han reviderede sin oversættelse nogle gange, og i dansk sammenhæng bør man hæfte sig ved udgaven fra 1545, fordi den danner basis for Christian III s Bibel. Man skal imidlertid begynde længere tilbage for at finde begyndelsen til den danske bibeloversættelses historie. Rundt om i klostrene fandtes der bibeldele på dansk; f.eks. findes der en ufuldstændig oversættelse af GT så tidligt som fra 1470 erne. Den følger slavisk den latinske tekst, Vulgata, men af sproget skulle man iøvrigt kunne se, at den munk, der har oversat, var af jysk oprindelse. Men den aførende inspiration til at få oversat Bibelen til et godt dansk kom naturligvis med Reformationen. En milepæl i den sammenhæng er Christiern Pedersens oversættelse af NT (1529). En af de kendteste personer i dansk reformationshistorie, Hans Tausen, besørgede en dansk oversættelse af den hebraiske grundtekst til de fem Mosebøger; den 17

4 18 udkom i 1533 i et udstyr, der mere end antyder, at det havde været Tausens plan at få hele GT oversat til dansk, men den del af planen blev aldrig ført ud i livet. I 1550 kom så den første hele Bibel på dansk, den såkaldte Christian III s Bibel. Det blev ikke en oversættelse af grundteksterne, men en fordanskning af Lutherbibelen, som kom til at fungere som den første officielle danske Bibel. Den blev revideret et par gange, sidste gang i l633, og udkom da som Christian IV s Bibel. Den er særlig interessant derved, at teksten nu blev forsynet med et større kommentarapparat; f.eks. blev en kendt tysk lutheraner, Veit Dietrichs, summarier oversat og brugt som indledning til de enkelte kapitler. Man ønskede at fastholde og videregive den ny kirkelige, d.v.s. lutherske, tradition for, hvordan Bibelen rettelig skulle forstås. Traditionen fra summarierne er bevaret i den nuværende bibeloversættelse i form af de korte kapiteloverskrifter. I det lange løb syntes det dog utilfredsstillende, at de danske bibeltekster ikke byggede direkte på grundsprogene; der var for mange germanismer. Og allerede før Christian IV s Bibel udkom, havde en lærd mand ved navn Resen udgivet en ny oversættelse (1607), men den led af en anden svaghed, nemlig at den var så ordret, at den ikke kunne bruges i kirken. Den måtte revideres, og det skete i en udgave formidlet af biskop Svane (1647), den resen-svanningske oversættelse. Den holdt sig i virkeligheden helt ind i vort århundrede, men blev selvfølgelig revideret nogle gange undervejs. Men er der noget man tør kalde dansk bibeltradition, guldalderbibelen, så er det den. Det er f.eks. den bibeltradition, som både Kingo, Brorson, Ingemann og Grundtvig har været fortrolige med, da de digtede deres salmer, og, i parentes bemærket, udgør det i virkeligheden et stort problem, når man skal nyoversætte Bibelen, at disse kendte salmedigtere har gjort vendinger fra denne udgave udødelige gennem deres salmer. En af de revisioner af den resen-svanningske oversættelse, der specielt skal nævnes, er Christian VI s Bibel (1740). Det er sidste gang, der er autoriseret en revision eller nyoversættelse af hele Bibelen på dansk, altså både GT og NT på én gang. På et tidspunkt var det planen, at vores hele bibeloversættelse skulle blive færdig til autorisation i 1990, altså i 250-året for Christian VI s Bibel; men det nås ikke. Den sidste i rækken af revisioner er fra 1871 for GT s vedkommende og fra 1907 for NT. Man ikke skal mere end treds år tilbage for at støde på den klassiske tradition for hele Bibelens vedkommende, og NT hørte med indtil lige efter anden Verdenskrig. Den Bibel, der i dag er den offi-

5 cielle, autoriserede udgave, er sammensat af en ny oversættelse af GT, udgivet i 1931, og af NT, udgivet i Det bliver således heldigvis ikke os, der foretager det første brud med guldalderbibelen. Inden jeg går videre skylder jeg at nævne et par ting mere, der viser, hvor kompleks den tradition er, som vi står i som bibeloversættere. Lige siden oplysningstiden, altså de sidste godt to hundrede år, har der her i Nordeuropa været tradition for, at der udover de autoriserede bibeloversættelser, er blevet udgivet såkaldte private bibeloversættelser. F.eks. lavede Ove Høegh-Guldberg, efter at han var styrtet som Gehejmekabinetssekretær i 1784 og var blevet stiftsamtmand her i Århus, sin egen NT-oversættelse (1794). I forrige århundrede udkom der to vægtige oversættelser af hele Bibelen, befordret af to kendte teologer, J.Chr.Lindberg og Chr.H.Kalkar. I dette århundrede er der udkommet en privat GT-oversættelse, redigeret af professor i semitisk filologi, F.Buhl, internationalt kendt for at have bearbejdet og nyudgivet en af de vigtigste håndbøger for alverdens hebraiskstuderende, W.Gesenius, Hebräisches und chaldäisches (aramäisches) Handwörterbuch über Das Alte Testament. Buhls oversættelse (1910) er strengt videnskabelig; den egner sig ikke til oplæsning og kunne altså ikke bruges i kirken. Men den afslørede, at der var behov for en afløser for efterkommeren af den resen-svanningske oversættelse. Det videnskabelige grundlag var lagt for den autoriserede udgave fra 1931, men sprogdragten heri blev ændret i retning af den traditionelt kirkelige og krydret med en tydelig hang til gammeldags udtryksform, især i poesien. Som sagt er den sidste udgave af Det ny Testamente autoriseret i 1948; siden da er der udkommet endnu en ny, privat oversættelse af Det ny Testamente, lavet af ægteparret Paul og Anna Sophie Seidelin (1974). Denne oversættelse har været en bestseller og er meget populær i vide kredse; der er næppe nogen tvivl om, at den har været med til at bane vejen for ønsket om en nyoversættelse af hele Bibelen. Jeg har i de sidste afsnit skelnet mellem autoriserede og private bibeloversættelser. Den sprogbrug hænger sammen med, at med hensyn til brugen af bibeloversættelser i Den danske Folkekirke, er der endnu en lille rest af enevælden tilbage. Når målet med den oversættelse, som jeg er involveret i, er, at det skal blive til en oversættelse til kirkebrug, betyder det, at dronningen i sidste ende skal autorisere den, selvfølgelig efter indstilling fra biskopperne og gennem den siddende kirkeminister. 19

6 20 Men nu til dags kan det ikke ske uden videre. Det demokratiske system kræver sit; der skal være tid til en offentlig debat om oversættelsen inden en bibeludgave autoriseres. Derfor er der udsendt prøveoversættelser først. Det Nye Testamente i ny oversættelse udkom i november 1989, mens GT er publiceret som en serie bøger med fællestitlen Det gamle Testamente i ny oversættelse, Davids salmer (1977), Jesaja (1982), Da Gud skabte (1. Mosebog 1 til 2. Mosebog 15) og Tolvprofetbogen (1985), Hezekiels Bog (1986), Jeremjas Bog (1987), Jobs Bog, Ordsprogenes Bog, Daniels Bog og Ruts Bog, Højsangen, Prædikerens Bog, Klagesangene, Esters Bog (1989). Resten af GT, d.v.s lovstoffet og de historiske bøger er udgivet i manuskript i fire hæfter ( ), som kan købes direkte hos Det danske Bibelselskab. Det er en god ting, at Bibelen først er udkommet som prøveoversættelse. Der har været ting, der skulle prøves, før der kunne tages endelig stilling. Der er formuleringer, der ikke fandt deres endelige form med det samme; der er ting, som kommissionen har taget beslutning om på et sent tidspunkt, og det må indarbejdes i oversættelsen hele vejen igennem. Endelig er der, naturligvis, ting, der er teologisk og kirkelig uenighed om. Debatten herom må have sin tid. Derfor er vi ikke blevet færdige med oversættelsen til Christian VI s Bibels jubilæum i august 1990; men vi forventer, at arbejdet er helt afsluttet i løbet af efteråret Kirkesprog og folkesprog. Det er målet at udgive en bibeloversættelse på et gedigent nutidsdansk, som ikke skal være for svulstigt, og som ikke skal bevare ord, der iøvrigt er døde i det danske sprog. Men ligeså lidt, som det var været en opgave at fungere som sprogbevarende, har vi villet være sprogskabende; vi har kun brugt ganske få ordsammensætninger, som ikke har været registreret af Dansk Sprognævn før. Et eksempel er, at vi i en tekst, Ezekiel 31, om et cedertræ med mange ord for krone, grene og kviste skabte og valgte ordet nålehang i analogi med løvhang. På den anden side har vi undgået slangudtryk, og hvor vi har været opmærksomme på det, har vi undgået sproglige døgnfluer. Men på det område føler man sig aldrig helt sikker. Ord og vendinger, der i dag føles helt neturale, kan på et senere tidspunkt virke komiske og vække forkerte associationer. Det er umuligt at afgøre, hvad der er nutidsdansk og umiddelbart forståeligt en generation frem. I oversættelsen fra 1931 står der i Esajas (Es) 2,11 iøvrigt som i 1871-udgaven: Herren (skal) alene være høj på hin dag. Det kan man ikke sige længere, og da ordet hin ikke bruges mere, foreslås i PO: alene Herren er ophøjet på den dag.

7 Man kan selvfølgelig ikke lave en bibeloversættelse uden at bruge låneord, men det har været en hovedregel, at der ikke skulle anvendes ord, der stadig føles som fremmedord. Men det er en vanskelig regel at håndtere; der er en grå sone af ord af fremmed oprindelse, som den ene oversætter mener har fået hjemstedsret i dansk, mens en anden stadig fornemmer dem som fremmedelementer. Er f.eks. ordet barbere blevet tilstrækkeligt dansk til at høre hjemme i en bibeloversættelse; skulle man måske hellere vælge det gamle ord rage? I hvert tilfælde kan man næppe erstatte en ragekniv med en barbermaskine (jvf. Es 7,20). Et af de virkeligt store problemer har været at skabe en tekst, der er umisforståelig, ikke mindst når den høres læst op. Man kan ikke klare sig med, som et sted i Den danske Salmebog (DDS), hvor der står Guds kærlighed gør næsten godt (nr.436, v.4), at gå ud over reglerne for gældende dansk retskrivning og skrive Næsten; den finesse høres ikke. Der har været utallige af den slags problemer undervejs, og til tider har vi næsten stået i stampe, p.gr.a. denne problematik. Lad mig blot nævne et enkelt eksempel, hvor vi af hensyn til forståeligheden måtte gøre en tekst mindre poetisk ved at indføje et par ord: Han nedtramper fyrster som var de ler (Es 41,25). Jeg skal ikke her gå ind på det problem, at der i en række dagligdags vendinger indgår skjulte bibelcitater, ofte i former, der ikke længere kan findes direkte i moderne bibeludgaver; det er ikke et nyt problem. Derimod er der grund til at nævne det konserverende element, der ligger i, at det liturgiske sprog og bibelsproget hænger uløseligt sammen. Der har ikke været ønsker om at fremme en forfladigende udvikling, svarende til at man erstattede den gudstjenestelige hilsen Herren være med jer med noget i retning af: God dag, kan vi starte nu. Det har vel været den oprindelige mening med hilsenen, men der er en mellemliggende historie og brug, der gør, at man ikke skal være for hurtig til at ændre. Der er tekster man må ændre så lidt som muligt; det gælder ikke mindst Fadervor (Matthæus (Mat) 6,9-13) og Den aronitiske velsignelse (4. Mosebog 6,24-26). I bønnen må man naturligvis ud fra ønsket om at oversætte til nutidsdansk tage fat på sætningen Helliget vorde dit navn. Forslaget i PO er forsigtigt: Lad dit navn blive helliget. Det er knapt nutidigt, men det har den fordel, at de følgende led lettere lader sig knytte til: Lad... /dit rige komme,/ din vilje ske.... I velsignelsen foreslås først og fremmest, at man ikke længere skelner mellem ansigt og åsyn; der er intet sprogligt grundlag herfor, idet det hebraiske ord er det samme i begge led. 21

8 22 En kær og elsket tekst som juleevangeliet (Lukas 2), vil man heller ikke kunne forandre radikalt uden at møde mange protester. I de gode gamle dage lød de indledende ord: Men det begav sig i de Dage, at en Befaling udgik... ; i 1948 blev det til: Men det skete i de dage, at der udgik en befaling... og nu forslås i PO: I de dage udgik der en befaling... Der er mange, der føler, at den karakteristiske indledning er genrebestemmende på samme måde som eventyret indledes med Der var en gang... Men det er en illusion; der er simpelthen tale om en semitisme. Den hebraiske indledningsformel, der knytter to episoder sammen i et sammenhængende forløb, er ordret oversat til græsk og derfra til dansk. Der er steder, der kommer til at lyde anderledes, fordi det danske sprog har ændret sig. Indledningen til Salme (Sl) 2 lød i 1871: Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde folkene paa Forfængelighed oversættelsen ændrede det til: Hvorfor fnyser hedninger, hvi pønser folkefærd på, hvad fåfængt er og det er et eksempel på hangen til arkaismer, i dag egentlig vanskeligere at forstå end 1871-oversættelsen. PO er måske ikke så poetisk, men i hvert tilfælde forståelig: Hvorfor er folkene i oprør og lægger planer, der ikke kan lykkes. Den hebraiske eufemisme for at have samleje er verbet at kende: Adam kendte sin hustru Eva og hun blev frugtsommelig står der i 1.Mosebog 4 (v.1). I PO er dette vers oversat: Manden lå med sin kone Eva, og hun blev gravid. Vi lægger først mærke til, at der ikke står Adam; man har taget konsekvensen af, at det ikke er et egennavn. Det er der mange, der er kede af, men værre synes det direkte udtryk at være, selv om det egentlig også er en eufemisme; ikke mindst er der mennesker, der er blevet stødt over, at ord som gravid, menstruation og lignende får plads i en bibeloversættelse. Det er ingen overraskelse, at der blandt bibellæsere er stor følsomhed overfor alt, hvad der har med kønslivet at gøre. Men man kan ikke komme uden om, at der er tekster i Bibelen, der udtaler sig i temmelig utvetydige vendinger om kønslivet; man kan blot læse Ezekiel kap.16, hvorfra der kan hentes mange spændende eksempler. I 1931-oversættelsen af GT bruges ofte ordet miskundhed om Guds holdning til mennesket. Det er et klassisk ord fra det religiøse sprog, men det er ikke længere umiddelbart forståeligt. En oplagt fejl vil være at slutte sig til, at vi har den negative forstavelse mis og en afledning af kende, d.v.s. at miskundhed skulle betyde ikke at kendes ved, men det betyder det modsatte. Ifølge Ordbog over Det danske Sprog (Bd. 14, col.156f) afledes det ganske rigtigt af kende, men i den ældre betydning

9 tilregne; meningen er altså: det ikke at tilregne noget. På grund af forståelsesvanskeligheden blev miskundhed erstattet af barmhjertighed allerede ved revisionen af NT i I PO af GT har vi valgt synonymer som godhed og trofasthed. Men, lyder indvendingen, vi har jo stadig f.eks. Ingemanns salme: Til himlene rækker din miskundhed Gud, din trofasthed når dine skyer fra 1845 (DDS nr.26). Strofen bygger på et citat fra Sl 36 (v.6), der i den klassiske bibeloversættelse lød: Herre, din Miskundhed er i Himlene; din Sandhed naaer til Skyerne. I oversættelsen fra 1931 står der Herre, din miskundhed rækker (tak Ingemann!) til himlen, din trofasthed når til skyerne, og PO har valgt Herre, din troskab bor i himlen, din trofasthed når til skyerne. Læg iøvrigt mærke til, at fra 1931 gengives det hebraiske flertalsord ved entalsordet himmel. I dag ser vi et større problem i, hvornår det skal med stort, og hvornår det skal med lille; men det kan jo ikke høres, når teksten læses op. Jeg ville ikke have noget imod at bevare ordet miskundhed, hvis der ikke fandtes andre udtryk for Guds vilje til ikke at tilregne mennesket skyld og synd. Netop ordet synd er bevaret i bibeloversættelsen, selv om det har en anden betydning end i dagligsproget. Dets indhold kan ikke udtrykkes med andre ord. Men et ord, der let lader sig erstatte med et synonym, bør ikke bevares, når det er gledet ud af sproget og iøvrigt er misforståeligt. Det kan ikke være opgaven at bevare et misforståeligt ord i bibeloversættelsen, blot fordi ordet findes i Salmebogen. Før teksten er blevet trykt som prøveoversættelse, har den gennemløbet en lang proces. Arbejdsgangen har ikke været helt den samme for GTs og NTs vedkommende, men hovedtrækkene er ens. Bibelen er blevet delt op i større eller mindre dele, som en oversætter, evt. to, har været ansvarlige for med henblik på at producere en første oversættelse i overensstemmelse med de nyeste grammatiker og leksika, og evt. med inddragelse af de klassiske oversættelser. Derefter er teksten gået gennem en redaktionel behandling, der bl.a. har revideret den med henblik på konkordantiske problemer. Herefter fulgte som oftest en gennemgang i en større gruppe af oversættere, og det var ikke mindst her forholdet til føromtalte danske tradition blev diskuteret; men oversættelsen blev også sammenlignet med nyere oversættelser på moderne sprog. Som nævnt er der en oversættelse i gang i Sverige, hvoraf NT udkom i 1981, mens dele af GT er udgivet i separatbind; i Norge udkom der en ny oversættelse i Endelig har vi naturligvis orienteret os i ordvalget i de nyeste bibeludgaver på engelsk 23

10 24 og tysk og tildels fransk, og her har vi især haft glæde af The New English Bible (nu genudgivet som The Revised English Bible), den franske La Bible de Jérusalem, som også findes i engelsk oversættelse, samt på det sidste den tyske fælleskirkelige oversættelse, den såkaldte Einheitsbibel. Desuden har vi f.eks. konsulteret reviderede udgaver af Zürcherbibelen og Lutherbibelen, foruden naturligvis en række moderne videnskabelige oversættelser og kommentarer. Teksten er gennemlæst af konsulenter, som har set på den i relation til moderne dansk og til den kirkelige, liturgiske tradition. Det betyder, at en repræsentant for Dansk Sprognævn for største delens vedkommende lektor Allan Karker har læst hele oversættelsen igennem, og i den gammeltestamentlige del har Ebbe Kløvedal Reich læst med, mens Jørgen Gustava Brandt tilsvarende har læst NT. Endelig har redaktionen herefter gjort de enkelte bibeldele klar til at blive udgivet som omtalte PO. Det har aldrig været meningen, at PO uden videre skulle autoriseres til kirkebrug. Derfor arbejdes der stadig videre; det skal afgøres, i hvilken udstrækning kritikken skal få indflydelse på tekstens endelig form. Bibelselskabet har inviteret et halvt hundrede lektører, repræsenterende forskellige sider af kirke-, skole- og kulturliv, til at give deres mening til kende, der er anmeldelserne, og endelig er der indgået en række spontane tilkendegivelser om enkeltproblemer vedrørende oversættelsen. Alt dette behandles nu af en revisionsgruppe for hver af de to testamenter. De to grupper reviderer prøveoversættelserne og forelægger et endeligt forslag for en 17 mand stor kommission, sammensat bl.a. ud fra det synspunkt, at forskellige kirkelige opfattelser bør komme til orde ved den endelige fastlæggelse af ordlyden. Resultatet af kommissionens arbejde fremsendes til Bibelselskabet, der til slut beder den siddende kirkeminister om at tage skridt til at få oversættelsen autoriseret. Tekst og oversættelsesproblemer Da Luther i 1500-tallet valgte at gå bag om Vulgatas latinske tradition var sagen oplagt for NTs vedkommende. Selv om Jesus og hans disciple selv havde talt en semitisk dialekt, sandsynligvis aramaisk, var hans ord i evangelierne overleveret på græsk, og det blev naturligvis græsk, der blev udgangspunkt for Luthers NT. Men for GT er forholdet mere kompliceret; der foreligger klassiske tekster på både græsk og hebraisk. Den tidligste kirke havde jo kun GT som hellig skrift, og for de menigheder, som den vestlige kirke nedstammer fra, var den græske tekst grundlaget. Det er den, der er citeret i NT og hos en række kirkefædre. Ifølge traditionerne fandtes der en yderst troværdig oversættelse, kaldet Septua-

11 ginta (LXX); den skulle være oversat af 70 (egentlig 72; 6 x 12) lærde jøder, som havde siddet hver for sig, men deres oversættelser faldt lykkeligvis fuldstændig ens ud. Reformatorerne vidste, at LXX var en oversættelse, og at der lå en hebraisk tekst bag. Luther havde tilgang til en trykt hebraisk tekstudgave fra 1494, og den blev hovedgrundlaget for hans oversættelse af GT, dog således at han fulgte den tekstrækkefølge, der var kendt fra Vulgata, ligesom også LXX fortsat spillede en rolle for oversættelsen. Luthers valg af den hebraiske tekst har været afgørende for luthersk bibeloversættelse lige siden. Det ligger således klart i forlængelse af den lutherske tradition, når det kommende autoriserede GT er en oversættelse fra hebraisk. Forskelle fra Luthers oversættelse kan først og fremmest skyldes, at kendskabet til hebraisk og semitiske sprog i det hele taget er vokset i anseelig grad i de mellemliggende århundreder, og ikke mindst i dette århundrede. Det er også en af grundene til forskelle i forhold til oversættelsen fra For en ordens skyld skal jeg nævne, at hvis Luther havde valgt at gå tilbage til LXX, havde vi naturligvis ikke haft et fuldstændigt anderledes GT, end det vi kender. Men der ville have været markante forskelle. De ti bud findes i en anden rækkefølge i LXX, Jeremiasbogen er disponeret på en anden måde og er lidt kortere, Danielsbogen er derimod længere, og vi ville f.eks. have haft historien om Susanne i badet med i Bibelen. De bøger og andre større dele af LXX, som ikke er med i vore autoriserede udgaver, findes i de såkaldte Apokryfiske bøger, som i en del udgaver er trykt mellem GT og NT seneste oversættelse er autoriseret i Luther betragtede dem ikke som ligestillede med den øvrige Bibel, men dog som gode og nyttige at læse. Bibelen er en bog, hvortil der ikke findes nogen original. Ikke alene er en stor del af skrifterne redigeret og senere nedskrevet mundtlig forkyndelse, men selv som redigeret bog, findes ikke en oprindelig Esajasbog eller et Lukasevangelium, der går tilbage til evangelisten, eller for den sags skyld Paulus originale breve. Vi er afhængige af tekstoverleveringen med dens styrke og svagheder. Strengt taget måtte man rekonstruere sin tekst og foretage en række tekstkritiske valg, inden man gik i gang med at oversætte. I praksis oversætter man efter trykte tekstudgaver; men allerede dette giver en forskel i baggrunden for oversættelserne af de to testamenter. NT er oversat efter Nestle-Aland, Novum Testamentum Graece (26.udg.). Det er ikke et optryk af en bestemt tekst, men en tekstkritisk fremstillet udgave, hvor 25

12 26 eksperter vers for vers har udvalgt, hvad de betragter som den bedste, d.v.s. oprindeligste tekst. Det betyder f.eks. at den tekst, der skal oversættes, altid er forståelig, og der er kun grund til at gøre tekstkritiske bemærkninger, hvis oversætterne har et andet syn på et problem end udgiverne. I forhold til den gammeltestamentlige oversættelse er der derfor relativt få tekstkritiske noter i Det nye Testamente i ny oversættelse. Det gamle Testamente er oversat efter Biblia Hebraica Stuttgartensia, hvori der er aftrykt et af de ældste hele hebraiske Bibelmanuskripter, Codex Leningradensis, samt et tekstkritisk apparat. Teksten kan dateres til 1008, men tilhører en tekstfamilie, hvis historie kan føres tilbage til 7.årh.e.Kr. Når man ikke har ældre manuskripter skyldes det den jødiske synagogetradition, at man tog en ny afskrift af de hellige tekster i brug, såsnart de gamle blev slidt, for ikke at komme til at læse teksten forkert; desværre havde man også den skik normalt at makulere de slidte udgaver. Der er dog meget, der tyder på at tekstoverleveringen har været ganske sikker. I dette århundrede har man jo blandt Dødehavsteksterne fundet bl.a. en hel Esajas-tekst, der går tilbage til vor tidsregnings begyndelse, og der er ikke mange væsentlige afvigelser heri fra f.eks. ovennævnte tekstudgaves Esajasbog. Men selv et godt manuskript fra fortiden er behæftet med fejl og må korrigeres. Et gammelt hovedprincip inden for tekstkritikken er at vælge lectio difficilior; kort sagt, at man ikke bør korrigere en tekst, selv om den er mærkelig eller vanskelig, hvis den på nogen måde er forståelig. Det er et godt princip, der dog må tages med forbehold, fordi den kan føre til absurditeter. Der er ingen tvivl om, at det er forkert selv om ordene strengt taget er forståelige når der står i den hebraiske tekst til 2.Krønikebog 22,2, at en konge, der dør som 40 årig, efterlader en yngste søn på 42 år. Sønnen omtales da også som 22-årig et andet sted, og Krønikebogsteksten må korrigeres herefter. Et område, hvor det er forholdsvis let at afsløre fejl, er navnelister. De findes ofte i flere udgaver i Bibelen, og navnene går i det hele taget igen. Ved sammenligninger finder man ud af, hvilken slags fejl der typisk er opstået. Det er naturligvis ikke overraskende, at bogstaver, der enten i lyd eller skrift ligger tæt på hinanden, er blevet forvekslet. Man kan herefter tillade sig at antage, at noget tilsvarende kan være sket andre steder, men der findes sjældent nogen hebraisk kontrolinstans hertil. I en række tilfælde lader formodningen om en fejl sig imidlertid underbygge af klassiske oversættelser som LXX eller Vulgata men man må aldrig lukke

13 øjnene for den mulighed, at de klassiske oversættere har set samme vanskeligheder, som den moderne læser, og derfor også har prøvet at gøre teksten mere forståelig. Der findes dog også andre eksempler end navnelister på, at samme tekst findes flere gange i Det gamle Testamente; f.eks. er Sl 14 den samme som Sl 53, Sl 18 findes også i l.samuel (Sam) 22, og Es 2,2-4 er lig med Mika 4,1-3, foruden at en lang række beretninger fra Samuels- og Kongebøgerne går igen i Krønikebøgerne (Krøn). Men ingen steder er der tale om fuldstændig identitet. Et ord kan være erstattet med et synonym fra den ene tekst til den anden; et tilfældigt valgt eksempel er, at der anvendes forskellige ord for lig i l.sam 31,12 og l.krøn 10,12, og det kommer næppe til at fremgå af den nye autoriserede oversættelse. I to korte tekstafsnit om samme sag som 2.Sam 5,1-3 og l. Krøn 11,1-3 er der en række småforskelle, der ikke alle kommer frem i den danske oversættelse, men man kan f.eks. notere sig, at selv referatet af, hvad Gud har sagt, er en anelse forskelligt i de to udgaver. Det tekstkritiske arbejde, der går forud for en autoriseret oversættelse, må ske med stor skønsomhed. Det må ikke blive den enkelte oversætters kæpheste, der rides. Hovedprincippet har været at korrigere så lidt som muligt i Codex Leningradensis, selv om det ikke er helt uden problemer at gøre et i og for sig tilfældigt håndskrift til den danske folkekirkes Bibel; men det er den slags valg man bliver nødt til at tage. I de fleste tilfælde har forskellene i ellers identiske tekster fået lov til at blive stående; der kan bl.a. argumenteres med, at forskellighederne kan skyldes, at de to tekster om samme sag er overleveret i forskellige kredse med forskellige udtryksformer. Men i andre tilfælde bliver forskellene naturligvis brugt til at korrigere en oplagt fejloverleveret tekst med. Ved analogislutninger har man så også i enkelte tilfælde foretaget frie konjekturer, d.v.s. korrigeret en antagelig fejloverleveret tekst, selv om der ikke findes en hebraisk paralleltekst, eller selv om den korrigerede tekst heller ikke kan spores i nogen klassisk oversættelse. Alt dette er naturligvis vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at gennemskue for en læser. To tekster kan som sagt se ens ud i oversættelsen, selv om de er forskellige på hebraisk; andre steder kan forskellen se større ud, end den er i grundteksten, fordi en forskel i konteksten kan medføre, at samme ord må gengives forskelligt i to ellers næsten ens tekster. For at give læseren et indtryk af problemets omfang er alle bindene i Det gamle Testamente i ny oversættelse udstyret med en liste over de steder, hvor den hebraiske konsonanttekst, som er den ældste tekst, er korrigeret. 27

14 28 Som netop antydet var hebraisk oprindeligt en konsonantskrift, selv om nogle konsonanter tidligt udviklede en vokalfunktion; disse vokalbogstaver markerede dog kun lange vokaler. Imidlertid udviklede jødiske lærde, kaldet massoreterne (af det hebraiske ord for overlevering ), fra 6.årh.e.Kr. og fremefter systemer, der angiver, hvordan teksten skal læses op, bl.a. hvilke vokaler, der skal læses, og hvor trykket skal lægges. Det system, man i dag finder i de trykte hebraiske bibler stammer fra 10.årh.e.Kr. Der er imidlertid ingen tvivl om, at massoreterne har søgt at udjævne forskelle i hebraisk ved hjælp af vokalerne; det mærkes f.eks. ikke på den vokaliserede tekst, at der kan være en aldersforskel på mellem et halvt og et helt årtusinde mellem de ældste og de yngste tekster. Desuden er det ikke sjældent, at de markerer, at der skal læses noget andet end konsonantteksten. Et relativt harmløst eksempel er, at i store dele af GT er der ingen forskel på konsonanterne i hankøn og hunkøn af det personlige pronomen i 3. pers.sing.; men massoreterne har konsekvent markeret den forskel i udtalen, som svarer til konsonantteksten i den øvrige del af GT. Men massoreterne holdt sig ikke blot til grammatiske korrekturer. Der findes også vokaliseringer, der antyder en teologisk eller religionshistorisk korrektion. Konsonantteksten i Es 2,12 betyder, at de, der ofrer, kommer for at se mit ansigt (PO). Men ud fra dogmet om, at man ikke kan se Guds ansigt uden at dø, har massoreterne vokaliseret således, at der kan oversættes stedes for mit ansigt (1931). Igen kan man diskutere, hvilken tekst, der skal lægges til grund for danskernes Bibel. Den mest eller mindst anstødelige, måske? Hovedprincippet har været at gå tilbage til den ældste tekst. Det må gerne fremgå, at teksten har haft en historie, inden den er nået frem til os. Men massoreterne har ikke været de første, der har haft problemer med ordlyden i visse dele af Bibelen. Da Job havde mistet sine børn og al sin ejendom, opfordrede hans kone ham til at velsigne Gud, men meningen er selvfølgelig forbande (Job 2,9). Tekstoverleveringen har imidlertid ikke turdet at tage sammensætningen forbande Gud i sin mund eller pen, selv her, hvor det er i et referat af en kvinde, der ikke vil sin mands bedste. Vi ved ikke, om Jobs bog altid har haft velsigne på dette sted, men der findes jødiske traditioner, der viser, at ændringer svarende til at skrive velsigne for forbande kan have fundet sted på et tidligt tidspunkt. Spørgsmålet er, om man skal oversætte det hebraiske udtryk ordret, selv om det er meningsløst på dansk, eller vi skal oversætte meningen? Indtil 1871 stod der (vel)signe i de officielle oversættelser,

15 men i 1931 skar man igennem og skrev forbande. Det samme gør PO, men vi overvejede undervejs, om man kunne sætte velsigne i gåseøjne, men igen havde vi det problem, at teksten skal kunne høres læst op. Sidstnævnte eksempel har noget at gøre med den kendsgerning, at vi kender meget lidt klassisk hebraisk udover GT. Vi kender slet ikke det dagligsprog, som har været samtidigt med Bibelens måske lidt højtidelige sprog. Problemet er, at når vi ikke kender dagligsproget, ved vi ikke, hvad der føltes som højtideligt. Når vi ikke ved, hvad David sagde til Batseba, da han ville i seng med hende, kan vi heller ikke vide, om de erotiske metaforer, der bruges i Højsangen og f.eks. i ovennævnte Ezekiel kap. 16 udtrykker et dagligsprog, et vulgært sprog eller et højpoetisk sprog. Vi ved generelt for lidt om de associationer, det hebraiske billedsprog har vakt. Derfor er det vanskeligt at afgøre, hvornår man skal oversætte ideomatisk, og hvornår det er rigtigere at beholde forlæggets billedsprog. Der er i den lutherske skriftopfattelse en spore til det sidste, og derfor kan der findes eksempler på billeder, der kunne være udskiftet med andre og lettere forståelige udtryk; f.eks. kan man kun se, at jeres knogler skal spire som græs i Es 66,14 er et udtryk for glæde, fordi det står parallelt med jeres hjerter skal glædes. Udtrykket spærre mund op i Es 57,4 ville sikkert blive lettere forståeligt, hvis det blev erstattet med række tunge. Men andre steder er det direkte forvirrende, hvis man fastholder en ordret oversættelse. Således bliver man desorienteret, når man i Ezra 4,14 læser: Da vi nu spiser paladsets salt... (1931); her foreslår PO: Da vi er i kongens tjeneste.... Ved begyndelsen af oversættelsesprocessen var vi mere tilbøjelige til at forlade det bibelske billedsprog til fordel for mere kontante udtryk. Vi var bekymrede for, om folk fandt det forvirrende, at det f.eks. var Guds hånd eller Guds fod, der handlede på Guds vegne. Men senere hen i forløbet har vi nok været mindre bekymrede på det punkt, men er tværtimod blevet bekymrede for, om Bibelen mistede lidt af sin egenværdi på den måde. Er det ikke for ferskt at skrive dine ord, hvis der f.eks. på hebraisk står din munds ord (således f.eks. Sl 138,4). Disse overvejelser medfører sandsynligvis, at der bliver mere billedsprog i Davids salmer i den nye autoriserede udgave end der findes i PO. Det er en bibeloversætters drøm at kunne oversætte sådan, at læseren kan se, hvor der bruges samme ord i grundteksten. Men det forbliver naturligvis kun en drøm, fordi de fleste ord har så stort et betydningsfelt, at de må oversættes forskelligt, afhængigt af konteksten. F.eks. bruges en 29

16 30 række af ordene for menneskelige organer også for følelser og lignende. Således bruges ordet for moderliv om barmhjertighed; det har oversættelserne vist altid kunnet skelne imellem. Hjertet, derimod, har man været tilbøjelig til at oversætte ordret, også når der udtrykkes en følelse. Problemet ved det er, at man forventer søde følelser, når man på dansk hører ordet hjerte. Men på hebraisk er hjertet i mindst ligeså høj grad sæde for det, vi tillægger hjernen: fornuften, og for den sags skyld også viljen. Når man altså på hebraisk taler til hjertet kan det være at tale kærligt, men det kan sandelig også være at tale til fornuft. Derfor har PO også valgt at bevare ordet hjerte på steder, hvor det måske burde omskrives; det gælder f.eks. Es 40,2. Jeg nævnte før, at massoreternes vokalisering af teksten har tilsløret den sproghistoriske udvikling af hebraisk. Men det udelukker ikke, at man kan spore en udvikling, f.eks. i et ords betydningsfelt, og det kan medføre en konflikt med hensynet til netop at ville markere, at samme hebraiske ord er brugt. Det gælder f.eks. ordet tôra, som jøderne også i dag bruger om Loven. Oprindeligt har det ord betydet belæring eller åbenbaring, og det gjorde det sandsynligvis på profeten Esajas tid. Derfor må tôra oversættes belæring i Esajasbogen; men sandsynligvis stammer en stor del af denne profetbog fra en senere tid, hvor ordet betød lov. Dilemmaet er nu, om man skal lade den indre sammenhæng i Esajasbogen eller den historiske udvikling, som litterære undersøgelser af teksterne har afsløret, være udslagsgivende for oversættelsen. PO har valgt at lade profetbogen som kontekst for ordet være afgørende; tôra er derfor stort set gengivet belæring hele bogen igennem. Der er et problem, som man ikke har været nødt til at tænke igennem siden 1740, fordi nyoversatte eller reviderede udgaver af GT og NT aldrig er udkommet samtidigt i denne periode. Det er, hvordan forholder man sig med de tekster, der i GT bliver oversat fra hebraisk efter én teksttradition og er citeret i NT på græsk efter en anden teksttradition? Som det er fremgået ovenfor, er de to testamenter oversat hver for sig, og derfor er det først her i revisionsfasen, problemet for alvor kommer for en dag. Jeg kan derfor ikke på nuværende tidspunkt sige, hvordan det ender, men man vil sandsynligvis arbejde henimod at få de flest mulige steder til at lyde ens, men hvor det vil kræve for mange kompromiser, må man finde en anden form for genkendelighed end direkte ord-lighed. Men jeg kan give et eksempel, hvor citat-problematikken ikke er så påtrængende, men hvor genkendeligheden alligevel er et problem. I Bjergprædikenen findes en række sentenser, der næsten udgør en genre for sig, nemlig de såkaldte saligprisninger (Mat 5). I 1948-oversættelsen

17 stod der f.eks. Salige er de fattige i ånden, thi himmeriget er deres. Igen fordi det er kendte og meget brugte ord har PO til NT været forsigtig. Ordet salig er bevaret, men thi springes over. I GT har man imidlertid en række udsagn, der begynder med et hebraisk ord, der svarer til det græske ord, der er oversat salig ; i disse tilfælde er der tradition for også at oversætte salig i GT (f.eks. Sl 1,1), men PO foreslår at skifte det ud med lykkelig. Ordet er i GT egentlig det modsatte af ve den.. Salig betyder ikke det og har i det hele taget ikke længere en klar betydning uden for de egentlige saligprisninger; derfor er det forkert at bevare det, selv om der går en oprindelig sproglig sammenhæng tabt. Lad mig slutte med et par eksempler på, at der står et helt andet ord i PO, end man er vant til, fordi man har fået et større kendskab til semitisk filologi. De fleste danskere kender Grundtvigs adventssalme Blomstre som en rosengård (DDS, nr.60). Det er en gendigtning af Es 35, men går man til den tekst i PO vil man ikke finde nogen rose, men derimod en lilje. At finde de rigtige blomsternavne er et stort problem i sig selv, og i dette tilfælde er der mange moderne forslag til, hvad det skal være. Man er blot sikker på, at det ikke er en rose. Det bliver Grundtvigs salme nok ikke ringere af, men man kan ærgre sig over, at man ikke længere kan se sammenhængen. Mit sidste eksempel har været meget omdiskuteret og er fyldt med teologisk sprængstof. Es 7,14 lød i 1871: Jomfruen bliver frugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder hans Navn Immanuel, og denne formulering er stort set bevaret i 1931-oversættelsen. Ordet jomfru er diskutabelt her; det fremgår allerede af en note til oversættelsen fra Det hebraiske ord er sjældent, men hebraiske og ikke mindst semitiske paralleller, som man ad arkæologisk vej har stiftet bekendtskab med inden for det sidste halve århundrede, tyder på, at det blot bør gengives ung pige eller, da det er en højtidelig sammenhæng, måske ung kvinde. Ordet røber ikke, om hun var gift eller ej. Men hvis hun var gift, var hun næppe jomfru; var hun derimod ugift var hun nok jomfru, ellers havde hun sat sig ud over samfundets regler i en grad, der ville medføre dødsstraf. Hertil kommer, at ordet jomfru ikke længere bruges om en ung pige på dansk, og at det sandsynligvis ikke oprindeligt har haft den specielle betydning, som det har fået; det er jo et tysk låneord, der oprindelig just betyder ung kvinde. Alt dette taget i betragtning foreslår PO: den unge kvinde er gravid, hun skal føde en søn og give ham navnet Immanuel selv om oversætterne selvfølgelig ved, at det er et sted, der spil- 31

18 32 ler en central rolle i forbindelse med dogmet om jomfrufødslen. Ordet gravid er nok ikke tilstrækkeligt poetisk her, men resten bør blive som det er. LXX har opfattet pigen som ugift, og så er der egentlig ikke noget forkert i at kalde hende jomfru. Det har LXX også gjort, hvor det drejer sig om andre ugifte kvinder i GT, der ikke udtrykkeligt omtales som jomfruer på hebraisk. Men man har sikkert i dette særlige tilfælde knyttet til ved en kendt ide om et under, hvor en ubesmittet kvinde skulle føde et barn, der skulle komme til at redde verden. På det afgørende punkt er det LXX s tekst, der er citeret på græsk i NT, i Mat 1,22-23, i forbindelse med Jesu fødsel. I PO er disse vers derfor oversat således: Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel. Eksemplet har mange perspektiver; men en ting står klart, at det ikke er oversættelsens problem, om den nytestamentlige brug af forjættelseopfyldelse er rimelig. Man kan også konstatere, at der er andre, men mindre forskelle mellem den hebraiske og den græske tekst. Men det er klart, at det er problematikken jomfru-ung kvinde, der står i fokus i debatten. Med det valg, der er foretaget, er der markeret, at NT her som en række andre steder tolker samtidig med, at det citerer en gammeltestamentlig tekst. Som sagt bliver dette kontroversielle eksempel mit sidste; alene diskussionen heraf vil medføre, at vi ikke får en autoriseret bibeloversættelse de første mange måneder. Jeg undlod at tage mit udgangspunkt i teoretiske overvejelser om oversættelsesarbejdet. Jeg håber, at jeg gennem de anførte eksempler har indfriet mit løfte om at angive dem mellem linjerne undervejs på de foregående sider.

19 Note Kernen i artiklen blev holdt som forelæsning ved Lingvistisk kollokvium på Det erhverssproglige fakultet ved Handelshøjskolen i Århus, tirsdag d Artiklens forfatter er dr.theol. og lektor ved Institut for Gammel Testamente, Århus Universitet; han har været med i det gammeltestamentlige oversættelsesarbejde stort set fra begyndelsen og har i særlig grad som oversætter arbejdet med de profetiske skrifter, hvilket ligger i forlængelse af hans øvrige videnskabelige arbejde. Siden 1985 har han været med i redaktionen og sidder nu i revisionskommiteen, samt i den omtalte 17-mands kommission. Sammen med lektor John Strange har han udgivet Skriv synet tydeligt på tavler! (Gad, København 1989). Det er et festskrift til den gammeltestamentlige oversættelses førstemand, professor Svend Holm-Nielsen, og indeholder 16 artikler med tilknytning til oversættelsesproblematikken. 33

20 34

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til?

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Det var i det sorgens år 70, da verdensmagten Rom skaffede dødelig ro i et lille land, ikke så stort som Jylland, i det land, hvor Israel ligger i dag,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Det Gamle Testamente studeres med henblik på at forstå og fortolke dets skrifter i deres historiske, litterære og teologiske kontekst.

Det Gamle Testamente studeres med henblik på at forstå og fortolke dets skrifter i deres historiske, litterære og teologiske kontekst. FAGBESKRIVELSE: GAMMEL TESTAMENTE Faget Det Gamle Testamente har som sit emne de 39 skrifter i Det Gamle Testamente. Disse skrifter studeres i udvalg på originalsproget for hovedpartens vedkommende på

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14.

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. 1 Grindsted Kirke. Tirsdag d. 24. december 2013 kl. 15.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer nu til julefest.

Læs mere

Oversættelse, parafrase og eksegese (i snæver forstand) samt bispørgsmål (der falder inden for et af bifagene).

Oversættelse, parafrase og eksegese (i snæver forstand) samt bispørgsmål (der falder inden for et af bifagene). FAGBESKRIVELSE: NY TESTAMENTE Faget 'Ny Testamente' har som genstand de 27 skrifter i Det Nye Testamente. Disse skrifter studeres på originalsproget græsk med henblik på en forståelse af deres form og

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere