Pia på Fortet s. Islams magt. Gaddafi. Medlemstilbud på ny bog s nu med all inklusive s. 10

Transkript

1 Nr. 43 september årgang Pia på Fortet s. 7 Islams magt Medlemstilbud på ny bog s. 8-9 Læs også: Gaddafi - nu med all inklusive s. 10 DF holder sit 15. årsmøde se dagsorden og årsregnskab s.28-31

2 leder DF -15 år for Danmark FREMAD OG OPAD - Dansk Folkepartis 15 års jubilæum fejres behørigt på Årsmødet i Herning. Ikke fordi 15 år i sig selv er hverken rundt eller specielt mange år. Men fordi DF s politiske succes er historisk I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme. Der har jeg rod, derfra min verden går. Du danske sprog, du er min moders stemme Sådan lyder indledningen til H.C. Andersens prægtige nu 160 år gamle hyldest til fædrelandet. Digtet med melodi af Henrik Rung har overlevet de nu 160 år i fin form - og stadig med en brændende vedkommenhed og aktualitet. Dansk Folkepartis fødsel og dåb i oktober 1995 havde jo netop som mål at værne om danskheden, det nationale fællesskab, sproget og selvstændigheden, og derfor favner Andersens sang og DFs virke hinanden forbilledligt. Partistifterne så et påtrængende behov for i særlig grad at dæmme op for uhæmmet indvandring og EU s stadigt mere anmassende forsøg på at udslette enhver national egenart og national fortrinsstilling. De første linier af Dansk Folkepartis principprogram er værd fra tid til anden at erindre. De lyder: Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede at vor danske kulturarv og vort ansvar for hinanden som folk. Derfor vil vi styrke landets ydre og indre sikkerhed. Man kan uden for al tvivl fastslå, at kun fem år efter partiets stiftelse høstede Dansk Folkeparti sin vel nok til dato største enkeltsejr, nemlig danskernes rungende JA den 28. september 2000 til at bevare den danske krone efter en lang, sej kampagne fra DF under det nationale slogan For kronen og fædrelandet. 53,1 procent af danskerne sagde nej til den europæiske fællesvaluta Euro. Et nej, endnu flere er glade for i dag Det var en alvorlig næsestyver til de danske partier flertallet som dag og nat arbejdede (det gør de stadig) for øgede EU overnationale diktater og mindre national selvbestemmelse. For år forinden, den 2. juni 1992, havde danskerne nemlig også til de samme overivrige EU-partiers udtalte forbløffelse - råbt nej tak til Maastricht-traktaten. Daværende udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen var sur i flere måneder. Og på hvem? Danskerne såmænd, der ikke havde fattet en brik og ikke havde stemt som han syntes. Samme tvære - nu meget forhenværende Ellemann, huserer disse uger rundt og agiterer for en hårdere dansk kurs overfor Israel lige vand på de islamiske fanatikere og Hamasterroristers mølle. Han har fortsat tendensen med at indtage folkefjendtlige synspunkter. Siden krone-valget i 2000 er danskernes EU-skepsis tiltaget og det i en sådan grad, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen for få år siden måtte skrinlægge regerings-planerne og de hede ønsker om en folkeafstemning om et par af de danske EUforbehold. Danskerne ville sige massivt nej, var analysen. Det er uhyre opmuntrende for Dansk Folkeparti. Valget til Europa-Parlamentet i juni sidste år cementerede tendensen, om nogen havde været i tvivl. Dansk Folkeparti mere end fordoblede med Morten Messerschmidt som spidskandidat sin tilslutning fra 6,8 til 15,3 procent af stemmerne den største procentuelle tilslutning for partiet ved noget landsdækkende valg danskere satte deres kryds ved DF, og det betød, at partiet med Anna Rosbach fik sit andet mandat i Europa- Parlamentet. Noget, de færreste selv blandt optimisterne i DF havde anset for muligt. Ved hvert valg, DF har stillet op til siden grundlæggelsen i 1995, har partiet vundet fremgang. Nogle gange, som ved folketingsvalget i 1998 (fra fire til 13 mandater) og ved Europa-Parlamentsvalget i fjor, med stormskridt, ved andre valg med rolige skridt fremad og opad. Således blev også kommunalvalget i november sidste år efter en stor lokal indsats et triumftog for DF landet over, og alle anerkendte efter valget, at nu er DF også et kommunalparti. Her er det også interessant at erindre om, hvad Dansk Folkeparti har skrevet om det emne i principprogrammet: Vi vil spille en aktiv rolle i folkestyret. I Folketinget og kommunale råd vil vi gerne igennem samarbejde med andre partier samvittighedsfuldt arbejde for at få gennemført så meget af vores politik, som muligt. Det går meget godt med det rundtomkring. Med bevidstheden om, at de første 15 års indsats i bemærkelsesværdigt omfang har båret frugt partiet har haft afgørende indflydelse på dansk, national politik i langt mere end halvdelen af vores levetid kan alle vist fejre 15 års jubilæum i højt humør! Næste folketingsvalg bliver afgørende for mange aktører i dansk politik, også for Dansk Folkeparti. Så når jubilæumsrusen har lagt sig, skal knofedtet findes frem. Kursen er fortsat fremad og opad. Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! Sønd. 2

3 nyhedsbrev Dansk Folkeparti er parat til diskussioner om alt er Helle Thorning-Schmidt? Spekulationerne omkring næste folketingsvalg vil ingen ende tage. For det første er der spørgsmålet om datoen. Den ved vi af gode årsager intet om, fordi afgørelsen ligger hos statsministeren. Dernæst er der spændingen om Helle Thorning-Schmidts skattesag. Klarer hun frisag, eller har hun med vilje givet forkerte oplysninger? Uanset om den socialdemokratiske formand frikendes eller ej, vil det ikke ændre på indtrykket af, at hun ikke har styr på helt basale ting som sin egen og den britiske ægtefælles liv. Hvis en måske kommende statsminister kan sløse så groft med indberetninger til skattevæsenet, hvilke forventninger kan man så have til hendes forvaltning af landets højeste embede? Hertil kommer sommerens afsløring af, at både Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen bruger privatskoler til deres egne børn, mens almindelige danskere skal tvinges til at sætte deres børn i folkeskolen. Der er åbenbart lysår mellem holdning og handling. Men alle disse sager er småting ved siden af de reelle politiske udfordringer og det valg, som danskerne skal træffe ved det kommende folketingsvalg. Det bliver et valg mellem to helt forskellige politiske ideologier. På den ene side et borgerligt Danmark, som har ført en ansvarlig økonomisk politik siden 2001, som har taget konsekvensen af krisen, selv om det trak tænder ud, og som har fået styr på udlændingepolitikken. På den anden side en venstrefløj med en Fair løsning, der mangler finansiering på mellem 11 og 24 milliarder kroner. En venstrefløj, som naivt tror, at vi kan beskatte os ud af alle problemer, og hvis planer for en kommende udlændingepolitik er totalt ukendte, fordi de end ikke tør diskutere emnet. Fair løsning har lidt skibbrud Den stort opblæste Fair løsning har lidt skibbrud på fagbevægelsens modvilje mod at lade lønmodtagerne arbejde 12 minutter mere om dagen, og Arbejdsmarkedskommissionen har netop udtalt, at planen står og falder på dette punkt mens regeringen hævder, at planen overhovedet ikke kan hænge sammen. Hverken med 12 minutter mere eller mindre. Det har resulteret i den helt klassiske situation, at Socialdemokratiet ikke har flere skarpe skud i bøssen. Derfor bruges tiden nu på at mistænkeliggøre regeringen og Dansk Folkeparti, senest med Helle Thorning-Schmidts forsøg på at dæmonisere et Dansk Folkeparti som medlem af en kommende borgerlig regering. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se, at der skulle være noget særligt sensationelt eller urovækkende i, at Dansk Folkeparti kommer i regering. Er forskellen mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti virkelig så afgrundsdyb? Er det ikke langt mere foruroligende, at Socialdemokratiet vil basere en regering på tidligere kommunister og terrorsympatisører i SF en Ole Sohn, der som kaptajnen på Titanic klamrede sig til DKP til det sidste og en Anne Grete Holmsgaard, som har udtrykt sympati for PFLP- terroraktionen ved OL i München i 1972, hvor israelske sportsudøvere brutalt blev myrdet? Eller i den pænere afdeling et parti som Det Radikale Venstre, hvis velfærdspolitik mest af alt minder om Liberal Alliance med farvel til topskat og efterløn? Og hvad med Enhedslisten, som også kommer til at danne grundlag for en S-SF-regering. Den unævnelige udlændingepolitik Det undrer mig, at journalister og kommentatorer ikke har boret meget mere i det regeringsgrundlag, som en eventuelt fremtidig socialdemokratisk regering vil præsentere vælgerne for. Jeg må indrømme, at jeg har meget svært ved at forestille mig en fælles platform for en S-SF- regering med eller uden de radikale. Hvorfor hører vi aldrig noget om udlændingepolitikken? Én ting er, at Villy Søvndal og Ole Sohn skyer emnet som pesten noget andet, at journalisterne hopper på pinden og accepterer SF-spindoktorernes dagsorden. Officielt hersker der enighed mellem Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet på udlændingeområdet. Men ledelsen og hovedbestyrelsen er udmærket klar over, at protesterne ulmer i baglandet. Det kom til udtryk, da Villy Søvndal pludselig måtte trække sin kritik af kønsadskilte forældremøder på Holbergskolen i København tilbage. Pludselig havde Villy Søvndal taget fejl igen ligesom han tog fejl, da han på TV-stationen Al-Jazeerah omtalte Muhammed-tegningerne som stupide og ondskabsfulde. Socialistisk Folkepartis bagland forstår ikke, at den stramme udlændingepolitik udelukkende er udtryk for taktik. De kan såmænd være helt trygge, fordi hverken Villy Søvndal eller Ole Sohn er tilhængere af 24-års regelen eller de skrappe krav til nye statsborgere. Det er kun noget, som spindoktorerne har forklaret, at de skal være for at få stemmer. Indvandring og velfærd er to sider af samme sag Så længe det går godt, forholder baglandet sig nogenlunde i ro. Men hvad sker der, hvis Socialistisk Folkeparti kommer i regering? Vil de menige SF ere så finde sig i at blive overhørt, eller vil nogle af dem begynde at sive over til den rene vare hos de radikale? En stemme på Socialistisk Folkeparti er dermed en stemme på det uvisse. Helle Thorning-Schmidt har for nyligt anklaget mig for at nægte at stille op til møder og tale politik. Det er naturligvis det rene sludder og grebet ud af den blå luft. Der er intet, jeg hellere vil. Det er ikke Dansk Folkepartis skyld, at medierne interesserer sig mere for Helle Thorning-Schmidts skattesag end hendes politik. Men omvendt fornemmer jeg ikke den store lyst til at diskutere politik i Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. I hvert fald kun, hvis diskussionen kan finde sted på de to partiers egne præmisser. Det vil sige, at vi kun må diskutere de ting, de gerne vil tale om og dermed ikke kan komme til at diskutere udlændinge og integration. Lad det være sagt, så alle kan forstå det: I Dansk Folkeparti taler vi gerne og højt om vores deltagelse i genopretningspakken. Vi er stolte af, at det lykkedes at friholde pensionister og studerende for besparelser, og at vi ikke har sat skatterne ned, men blot foretaget en skatteomlægning. Men forudsætningen for vores deltagelse har hele tiden været, at vi tager fat på udlændingeområdet. Vi vil vide, hvad indvandringen koster, og vi vil have sat en bom for indvandringen fra den tredje verden. Indvandring og velfærd hænger uløseligt sammen. Kun Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti bilder sig ind, at højere skatter kan skabe vækst og velfærd. 3

4 dk tour Tur retur med Dansk Folkeparti Af Helene MacCormac Det var med en anelse vemod, da plancherne og brochurerne onsdag den 18. august blev pakket ned i papkasserne på Glostrup Parkhotel. Siden april har Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl været rundt til en række steder i Danmark, hvor de har taget pulsen på lokalområder og spurgt borgerne: Hvad har du på hjerte?. Det er blevet til 11 ture, 40 forskellige besøg og 11 fantastiske offentlige møder med en lang række gode spørgsmål til de to politikere. Mødet i Glostrup blev rosinen i pølseenden for denne gang. Det var vemodigt at pakke sammen for sidste gang, fordi det har været en fornøjelse at opleve den varme og venlighed, som de to politikere er blevet modtaget med overalt i Danmark. De to sidste ture gik til den nordlige del af Sjællands Storkreds og til Københavns omegn. Besøgene i lokalområderne spændte som altid vidt; lige fra den topsikrede psykiatriske institution Sikringen i Nykøbing Sjælland til det hyggelige bryggeri, Skands, i Bøndby. Turene rundt i landet har givet de to politikere muligheden for at få en langt bedre fornemmelse for, hvad det er, der rør sig ude i lokalområderne. Det har givet dem forståelse for, hvordan Christiansborg ser ud gennem lokale briller. De to politikere har fået en varm velkomst alle steder. Ikke kun ved de offentlige møder, hvor klapsalverne har været mange og lange, men også ude i de virksomheder, institutioner og foreninger, som har haft besøg. Der har ikke altid været politisk enighed som udgangspunkt, men besøgene har alligevel været udbytterige for både værter og gæster. Der tales i disse tider meget om danskernes manglende interesse for politiske partier. Mange partier oplever halvtomme sale, når de holder møder. Det gælder på ingen måde for Dansk Folkeparti. Så godt som hvert eneste sted, har det været nødvendigt med ekstra stole. Holbæk og Glostrup blev heller ingen undtagelse. Der er ikke blevet talt hoveder ved de offentlige møder, men et forsigtigt skøn lyder på, at mere end 1200 borgere troppede op ved møderne ved dette års tourné. 4

5 offerrådgivning DF sikrer fokus på offerrådgivningen Siden 1998 har frivillige knoklet for at hjælpe ofre for forbrydelser med nødvendig rådgivning. Men trods den enorme indsats, har Offerrådgivningen ikke fået hverken hævet, endsige pristalsreguleret deres statslige støtte på to millioner kroner. Nu har DF sikret en ekstra bevilling på 1,3 millioner kroner. Af René Teige Det er på tide, at det politiske fokus bliver lagt på ofrene for forbrydelser i stedet for på de kriminelle. For hvem skal have hjælp, offeret eller forbryderen. Det burde slet ikke være nødvendigt at stille det spørgsmål. Svaret er naturligvis ganske logisk: Offeret. Formand for Retsudvalget, MF og næstformand i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup har som en helt selvfølgelig konsekvens af det synspunkt sørget for, at få Offerrådgivningen ind i den politiske varme. Det er ofrene, som skal have tilbud, der skal oprettes en offerfond, som gerningsmænd skal betale til, der skal ydes psykologhjælp og rådgivning. Og det kan kun gå for langsomt, lyder meldingen fra Dansk Folkeparti. Vi ønsker selvfølgelig, at kriminelle, der har afsonet, ikke laver ny kriminalitet. Men de tiltag, der skal laves, skal under ingen omstændighed have karakter af præmiering og føleri over for de kriminelle. Og vi må sikre, at alle gode kræfter samles om at ofrenes retsbevidsthed ikke bliver trådt under fode, sagde Peter Skaarup til Dansk Folkeblad i efteråret Offerrådgivningens korps af frivillige yder en enorm indsats overfor ofre for forbrydelser. Den indsats skal vi støtte, sagde Peter Skaarup. Nu er det så lykkedes at finde pengene til Offerrådgivningens fortsatte arbejde. Nu kan vi øge indsatsen Det er Offerrådgivningen begejstret for. Sekretær i landsbestyrelsen, med i lokalbestyrelsen i Midt- og Sydfyn samt kommunikationsansvarlig, Jørgen Larsen, glæder sig over, at Offerrådgivningen nu får mulighed for at øge indsatsen overfor ofrene samt at kunne klæde de mange frivillige rådgivere endnu bedre på til at varetage den vigtige indsats. Jeg har været med siden 2002 og har oplevet, at Offerrådgivningen er groet på trods af, at der ikke blev givet flere midler til rådgivningens arbejde. Det har betydet, at aktivitetsniveauet rundt om i landet har været meget forskelligt. Det er sådan, at efter Politireformen ændrede stillingsbetegnelsen politimestre til politidirektører fik disse pligt til at sørge for, at der er en offerrådgivning i de enkelte kredse. Generelt har vi et meget fint forhold til politiet, siger Jørgen Larsen. Det betyder, at der nu er 39 offerrådgivninger rundt om i landet. Vi gør en forskel Vi føler, at vi gør en forskel. Der er et stigende antal henvendelser. De fleste henvises til os af politiet. Det har været alt fra arbejdsulykker til voldsforbrydelser, som vi er involveret i. Nu får vi med Dansk Folkepartis hjælp mulighed for at hjælpe endnu bedre og endnu flere, siger Jørgen Larsen. Det sker på to overordnede områder. 1. Vi får mulighed for at give kurser til kommende rådgivere billigere, og vi kan få flere på kurser. 2. Vi får mulighed for at lave mere professionelt arbejde med blandt andet kampagner, som kan gøre Offerrådgivningen mere kendt. Desuden tager vi fat i vores hjemmeside for at forbedre denne, siger Jørgen Larsen, der understreger, at de 1,3 millioner kroner falder på et særdeles tørt sted. Peter Skaarup er tilfreds med, at det er lykkedes DF at skaffe yderligere 1,3 millioner kroner til Offerrådgivningen. Jørgen Larsen, sekretær i Offerrådgivningens llandsbestyrelse, er sikker på, at de 1,3 millioner kroner vil løfte offerrådgivningen i Danmark. 5

6 sommergruppemøde Hvornår kommer valget? såsom bederum, særlig mad i børnehaver samt kønsadskillelse i idræts- og svømmetimer. Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup tog sig god tid til at besvare spørgsmål fra de mange fremmødte journalister. Navnlig interesserede kravene til den kommende finanslov vedtagelse af en 28 års-regel, en integrationskommission, som skal undersøge samfundets udgifter til indvandrere samt et stop for indvandring fra ikke-vestlige lande. Af Karsten Holt Spørgsmålet blev ganske vist ikke formuleret åbenlyst på Dansk Folkepartis sommergruppemøde, men alle både politikere og journalister spekulerer som gale over det: Hvornår kommer folketingsvalget? Traditionen tro skød Dansk Folkeparti i begyndelsen af august den politiske sæson i gang med det årlige sommergruppemøde i historiske og smukke omgivelser på det gamle tuberkulosesanatorium Vejle Fjord hvor der i øvrigt stadig findes et sanatorium, som varetager genoptræning af hjerneskadede patienter. Såvel folketingsgruppen som de to EU-parlamentarikere mødte veloplagte op til tre dage fyldt med politik og gode forslag. Blandt overskrifterne i medierne på baggrund af onsdagens pressemøde var eksempelvis kravet om en opgørelse over, hvad indvandrerne egentlig koster det danske samfund samt kravet om et stop for indvandring fra ikke-vestlige lande. Begge forslag er en konsekvens af, at velfærd og indvandring hænger sammen. Hvis ikke indvandringen medfører et overskud for det danske samfund, skal den naturligvis undgås. Det betyder ikke, at indvandrere ikke er velkomne i Danmark. I EU findes der eksempelvis mere end 23 millioner arbejdsløse, hvis arbejdskraft kan bidrag positivt til den danske økonomi. Her kniber det mere for indvandrere fra den tredje verden eksempelvis uuddannede mennesker fra Mellemøsten. Ikke alene koster de penge i form af overførselsindkomster, de medfører også øgede omkostninger på områder som uddannelse, sundhed og kriminalitetsbekæmpelse. Hertil kommer et hav af forskellige udgifter til særbehandling Vejle Fjords erfarne guide, Olav Jonas, kender alle krinkelkroge på sanatoriet og kunne eksempelvis fortælle folketingsgruppen, at der er mere mellem himmel og jord: Stedet har sit helt eget spøgelse en tidligere patient, som går igen. Hvem er inden i Helle Thorning-Schmidt Ligeledes bar sommergruppemødet præg af den verserende skattesag mod socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt, som af Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl er blevet beskyldt for dobbeltspil. Pia Kjærsgaard bakkede gruppeformanden op og tilføjede, at den almindelige dansker efterhånden må begynde at spørge sig selv, hvem der i grunden er inden i Helle Thorning-Schmidt, som flere gange er fremkommet med urigtige oplysninger om sin britiske ægtefælles skatteforhold. Men et sommegruppemøde er ikke kun hårdt arbejde. Der blev også tid til en rundvisning på sanatoriet, hvor folketingsgruppen fik et indblik i stedets historie og kunne glæde sig over, at vi i dag er nået langt på sundhedsområdet. Da Vejlefjord blev grundlagt i 1900, skete det på privat initiativ, og et ophold kunne kun betales af de rigeste. Men efterhånden voksede antallet af fripladser, således at også ubemidlede personer kunne få et ophold, og denne tradition er fortsat på det naturskønne sted med udsigt over Vejle Fjord. Endelig blev banen kridtet op til en fodboldkamp, hvor især Kristian Thulesen Dahl og Søren Espersen kæmpede om bolden sidstnævnte endda så meget, at han pådrog sig en fibersprængning og måtte behandles med isposer og smertestillende piller. Det medførte, at Søren Espersens evne til at gå de næste dage var stærkt hæmmet. 6

7 fange på fortet Pia på fortet Pia Kjærsgaard deltager i en ny omgang Fangerne på Fortet på TV3. DF s leder er kaptajn på holdet De madglade, som udover Pia Kjærsgaard tæller Anna Thygesen, Jim Lyngvild og Bryan Rice. Programmet vises 4. september klokken Af René Teige Foto: TV3 Kemien er i top i kvartetten Jim Lyngvild, Bryan Rice, Anna Thygesen og Pia Kjærsgaard. Det kunne seerne konstatere, da de fire deltog i programmet Til middag hos Nu er kvartetten på banen igen ikke for at kæmpe med gryder, potter og pander. Nu er det slanger, skorpioner, højder og velvoksne tigre, det handler om. Og seerne kan glæde sig, når TV3 serverer De madglade 4. september kl Pia Kjærsgaards hold skal i første runde møde Perlevennerne, som består af Ahmed Ali Turki, Bilal Al-Malti, Kira Eggers og Mascha Vang. Hvordan den spændende dyst mellem de to hold spænder af, skal vi naturligvis ikke røbe. Men det holds deltagere, der bedst klarer sig igennem rækken af opgaver fra linedans over tigergården til styrke og smidighedsprøver samt naturligvis nærkontakt med giftigt kryb som slanger og skorpioner, er klar til at gå videre. Boyarder til gode formål Og Pia Kjærsgaard viser, at det ikke kun er, når det gælder politik, at hun er en bestemt og modig kvinde. Det gælder også, når det er slanger, hun kommer i nærkontakt med. Det får hun selvfølgelig ros for af sine holdkammerater. Her afslører modediktatoren Jim Lyngvild, at han er i særdeles god form, mens erhvervskvinden Anna Thygensen godt kan blive forvirret. Sangeren Bryan Rice er med på det meste, men ser noget bekymret ud, da han kommer i nærkontakt med fortets tigre. Udover at underholde, handler det for holdene, der medvirker i Fangerne på Fortet, om at få fat i så mange gyldne boyarder som muligt. De bliver nemlig vekslet til gangbar mønt og givet til det gode formål, som de forskellige hold har valgt at støtte. Der er altså rettet an til eventyr og spænding på den barske borg, sydfranske Fort Boyard. Prinsesser og riddere TV3 præsenterer de to hold, som indleder den nye underholdningsserie på følgende måde: En flok smukke prinsesser, heriblandt Pia Kjærsgaard, Kira Eggers og Malena Belafonte samt en række tapre riddere som John Faxe Jensen, Bryan Rice og Peter Skaarup er draget på togt til et fort langt, langt borte. Deres mission er at hente masser af guld hjem til dem, der har brug for det Til at hjælpe sig har de to små dværge Paspartout og Pas på tid, en yndig fe (Camilla Ottesen) og en stor målmand (Peter Schmeichel). Det er nemlig Camilla Ottesen og Peter Schmeichel, der igen i år styrer slagets gang og guider de i alt 48 kendte danskere, der deltager, rundt i gangene på fortet og kaster dem ud i udfordringerne, der skal løses, for at holdene kan få de vigtige nøgler, der kan låse tigerburet op, så de til slut kan sikre sig de gyldne boyarder. Skaarup kæmper med Ud over Pia Kjærsgaard, kan seerne glæde sig til at se Peter Skaarup på holdet Politikerne. Peter Skaarup stiller til kamp på Fort Boyard sammen med Pia Allerslev Simonsen, Manu Sareen og Eva Kjer Hansen. TV3 oplyser, at Politikerne kommer i aktion den 25. september. Der kan dog opstå besvær med at overholde tidsplanerne. Derfor er nævnte dato kun vejledende. Pia Kjærsgaard lader sig ikke hindre af hverken slanger, skorpioner eller tigre i at samle boyarder til et godt formål. Pia Allerslev Simonsen, Manu Sareen, Peter Skaarup og Eva Kjer Hansen kæmper også med om de gyldne boyarder. Holdet er formentlig med i udsendelsen 25. september. 7

8 Hold dog op m udgivelse Tekst og foto af René Teige Vi mødes i det smukke Dragør, hvor et væld af stokroser klamrer sig til de karakteristiske gule fiskerhuse med de røde spidstage, som øjet ind i mellem må slippe for at man ikke snubler på de rundede brosten. Karen Jespersen og Ralf Pittelkow tager imod i denne lille danske landsbyidyl, som står i skærende kontrast til de parallelsamfund, som hundredetusinder af muslimske indvandrere har skabt. I indvandrerghettoerne vender parabolerne mod Mekka og islam er ikke blot er en religion men en politisk og samfundsmæssig trussel. Netop denne kontrast bærer indledningen i Karen Jespersens og Ralf Pittelkows nye bog Islams magt Europas nye virkelighed. Den danske idyl, Dragør, står i skærende kontrast til den samfundsuorden, som Islam vil, advarer Karen Jespersen og Ralf Pittelkow i deres nye bog Det er ikke en holdning men en kendsgerning. Islam er ikke blot en religion men en politisk samfundsmæssig magt. Forfatterparret er kørt 30 km østpå og har parkeret ved byggeriet Herrgården. Østerlandsk musik vælder ud af et enormt anlæg, tørklædeklædte kvinder har gang i adskillige grills, en fodboldkamp er i gang og på en bænk sidder to ældre svenskere, de eneste af slagsen så langt øjet rækker. Butikkerne hedder AllSafari og Babylon, supermarkedet skilter med billigt og Hallal. Biblioteket er fyldt med arabiske bøger. Blot et stenkast eller to (fristes man til at skrive) fra sceneriet, er Skandinaviens største moské, der er drevet af en organisation, der repræsenterer Libyens diktator Moamar Khaddafi. I Herrgården, hvor Rosengård er den mest belastede del, bor procent er indvandrere, fortrinsvis muslimer og 85 procent af dem er arbejdsløse. Her får nytilflyttere besøg af holdningskonsulenter, der dikterer levereglerne i området. Og disse er ikke svenske! Man kan leve et helt liv her, uden at komme i berøring med det svenske samfund. Sådan indleder Karen Jespersen og Ralf Pittelkow parrets nye bog. Det svenske eksempel suppleres med et nordengelsk, hvor byen Bradford på det nærmeste er blevet en indvandrerenklave. Der er eksempler fra Rotterdam, Düsseldorf, Malmø, Oslo og København. - Vi ved jo en del om, hvordan Europas befolkninger ændrer sig. Den muslimske andel vokser fast. Det vil under alle omstændigheder have nogle store konsekvenser for vores samfund. Det burde jo være et selvindlysende udgangspunkt for hele debatten, siger Ralf Pittelkow. - De ændringer bliver yderligere kraftige af, at vi også kan se, at der sker en holdningsudvikling blandt muslimerne. De fleste har jo gået og regnet med, at sådan i løbet af 2. og 3. generation, der blev de integrerede. Det vi dokumenterer i bogen er, at det er rigtigt, at der er nogle af de unge, der bliver integrerede. Men tager man det totale billede, går det i den modsatte retning. De unge distancerer sig mere fra vores værdigrundlag, end de ældre gør. Der er undersøgelser, der viser det. Holdningen til islamiske tørklæder, til om man skal tilpasse sig kulturen i de lande, man er kommet til, holdningen til at kvinder skal spørge deres mandlige værger om lov, før de må gifte sig. Karen Jespersen nikker og tilføjer: - I flere større byer udgør ikke-vestlige indvandrere allerede i dag et flertal blandt de unge - for eksempel Amsterdam. Hvis de unge viser sig at være mere radikale end deres forældre, så kan vi virkelig tale om, at vi sidder med en tikkende bombe. En radikalisering blandt de unge kan få alvorlige konsekvenser, fordi Islam ikke kun er en religion som andre religioner. Islam foreskriver også, hvordan samfundet skal indrettes. Når man er tlhænger af et islamisk samfund, så arbejder man for at give islam mere og mere magt i de europæiske lande. Islam er ikke kun en tro, det er også en magt. Det er derfor vi kalder vores bog for Islams magt. Men muslimer har bestemt ikke de samme holdninger. Til den ene side er der islami- 8

9 ed at være så naive sterne, der ønsker mere magt til islam og en islamisk stat. I den modsatte ende er der de muslimer, der går ind for vores frihedsværdier. Mellem disse to grupper er der en bred midtergruppe, der accepterer islams dogmer, men kun praktiserer dem i mindre grad. Denne gruppes udvikling bliver afgørende. Desværre bevæger en voksende del sig i mere islamisk retning. Derfor er det så vigtigt vi står fast på at det er vores værdier, der skal gælde i Danmark. -Selvom vi har været ganske åbne overfor en diskussion i Danmark, også i forhold til andre lande, skal vi passe på, at det ikke bliver en sovepude, altså at vi siger, at så fik vi løst det problem, siger Ralf Pittelkow. -I andre lande er der jo en ganske voldsom debat - aktuelt for eksempel om burkaer, der bliver forbudt i Belgien og Frankrig og i lokalområder i Spanien. Jeg nævner det som et eksempel på, at vi godt kan blive lidt for magelige herhjemme. Vi vil insistere på det, problemerne går ud på. Vi har jo de her meget store ændringer af befolkningssammensætningerne i Europa. Vi ser et tankesæt, et ønske om at give islam magt og indflydelse, som vil have meget, meget alvorlige konsekvenser, hvis det blev gennemført. Vores helt store budskab er, at vi skal stå fast på vores værdigrundlag. Vi har en verdslig stat, ligestilling mellem kønnene, frihed, det at vi har så stor en tillid i det danske samfund. Befolkningen er jo ikke splittet op i parallel-samfund, vi hører sammen, føler en samhørighed. Det er noget, vi er nødt til, ellers begynder det lige så stille at smuldre. Karen Jespersen kommer med tre nødvendige krav, som det danske samfund skal stille: For det første skal vi stille krav om fælles regler for alle, i de danske folkeskoler og andre statslige institutioner. For det andet skal man holde op med at være så naiv at betragte nogle af islamisterne som moderate. Eksempelvis nogle af dem, der bliver ansat som fængsels- eller hospitalsimamer. Vi er kritiske over for at betragte disse kræfter som samarbejdspartnere og give økonomisk støtte til dem. Det er folk, der modarbejder integration men har lært at sige alle de rigtige ord. For det tredje skal vi ikke have Tyrkiet med i EU. Det varer ikke længe, før Tyrkiet run- der 100 millioner indbyggere, så har de med arbejdskraftens frie bevægelighed fri adgang. Forfatterparret opstille fem ting, vi har gjort forkert, og fem ting, vi bør gøre, når det gælder indvandrere. Fejlene er: 1 : Der gik for lang tid, inden vi fik indført en stram politik overfor indvandringen. 2. Vi har hidtil haft tendens til at betragte islam som en religion og ikke en samfundsmæssig og politisk magt. 3. Vi har givet næring til offermentaliteten, altså bidraget til indvandreres konstatering af, at alt negativt er danskernes egen skyld. 4. Når den dansk-ægyptiske hotelejer, Enan Galaly siger til indvandrere, at de har fået enorme muligheder ved at få lov at bo i Danmark, så burde han bakkes meget mere op også af politikere og journalister. 5. Vi har signaleret, at vi er ligeglade med vores egen kultur. Karen Jespersen og Ralf Pittelkow kommer med fem bud på, hvad der skal gøres: 1: Vi skal fastholde en stram udlændingepolitik. Den har betydet, at flere udlændinge er kommet i arbejde samt at flere tager en uddannelse. 2. Vi skal værne om ytringsfriheden og debattere frit i Danmark. Derfor skal vi også afskaffe blasfemiparagraffen. Det er ikke ord men handlinger, vi skal dømmes på. 3. Vi skal være opmærksomme på, hvad der sker i EU og forhindre, at de undergraver vores stramme udlændingepolitik. Og så skal Tyrkiet fortsat holdes udenfor EU. 4. Vi er bevidste om den historie og det sprog, der binder os sammen. Vi skal ikke acceptere andre sprog i vore skoler. 5. Vi skal værne om den verdslige stat, hvor vi har et fællesskab på tværs af religioner. Det skal ikke ændres ved at give efter for muslimske særkrav. Der må gælde samme regler og samme rettigheder for alle. Islams magt - i fremtidens Europa Forfattere: Karen Jespersen og Ralf Pittelkow 300 sider Pris 250 kr. (vejl.) Jyllands-Postens forlag SÆRPRIS FOR DF-MEDLEMMER I forbindelse med Dansk Folkepartis årsmøde, kan medlemmer købe bogen for 199 kr. 9

10 charter Star-tour kup På charter-ferie hos Gaddafi Foto: Polfoto Af Kenneth Kristensen Berth I jagten på nye spændende rejsemål har Star Tours kastet sig over Libyen. Gaddafis diktatur betegnes som en helt ny og jomfruelig verden uden tiggere og sælgere. Men bagved Potemkin-kulisserne lurer virkeligheden med overfyldte fangehuller, terrorfinansiering og en splittergal diktator. Den altid smilende Star Tours-direktør Stig Elling har tilføjet en ny destination til sit børne- og familievenlige feriekatalog: Libyen kan nu lægges til listen over charter-destinationer og snart vil Oberst Gaddafis diktatur være lige så besøgt som Mallorca, Tenerife og Rhodos, hvis det står til Elling. Star Tours tilbud om at besøge Libyen lægger sig i slipstrømmen af andre rejsearrangørers stædig promovering af totalitære diktaturstater. Bravo Tours i Herning præsenterede i sit vinterrejsekatalog Burma (omdøbt til Myanmar af landets militærdiktatur) som ny charterdestination og det krævede naturligvis en forklaring: Myanmar er et svært tilgængeligt og isoleret land, og befolkningen er en af verdens fattigste. Som danske turister rejser vi ikke til Myanmar for at støtte de militære magthavere, for de penge, vi lægger i landet, kommer lokalbefolkningen til gode, sagde adm. direktør Peder Hornshøj således til Herning Folkeblad den 3. maj Sidste år barslede Albatros Rejser med nyskabelsen rejser til Nordkorea, der præsenteres således på rejsebureauets hjemmeside: Nordkorea eller Den Demokratiske Folkerepublik Korea, kan ikke undgå at fascinere med sin særhed. Alt i Nordkorea er statskontrolleret, selv befolkningens samtaleemner. For eksempel må ingen omtale landets undersætsige leder Kim Jong Ils højde. Afgudsdyrkelsen af Kim Jong Il og hans afdøde far Kim Il Sung gennemsyrer alt, og selv om det nok ikke er klogt at være alt for højrøstet i sin kritik, kan man jo more sig i stilhed. Hvor Nordkorea trods alt endnu kun er for de meget eventyrlystne, så har Stig Elling og Star Tours store planer med Gaddafis diktatur Sikkerheden skal være i orden. Og så skal man føle, at det er behageligt at komme som turist. Der skal ikke være overvågning af turisterne og her er Libyen nok lige på grænsen. Endelig skal sygehusene være i orden. Det er vigtigt, at der er ordentlige hospitaler og læger nok. Ellers kan vi ikke som ansvarlig rejsearrangør arrangerer pakkerejser, sagde Stig Elling den 3. juli 2010 til Jyllands Posten, hvis rejsemedarbejder var inviteret med på en af de første afgange til Libyen. Den ansvarlige rejsearrangør, Stig Elling, synes derimod ikke at have noget imod, at arrangere, at danske turister rejser til lande, hvor systemkritikere rådner op i fængslerne, og hvor støtte til terror indtil for få år siden var en selvfølgelighed. Oberst Muammar Gaddafi, der kom til magten ved et kup mod den daværende Kong Idris I i 1969, er berømt og berygtet for sin skånselsløse behandling af politiske modstandere og sit tætte samarbejde med terrororga- Star Tours direktør, Stig Elling, skyr ikke nogen midler i kampen for at skaffe nye spændende rejsemål til danskerne. Seneste skud i bøssen er Libyen, hvor oberst Gaddafi skånselsløst undertrykker sin befolkning og i årevis har finansieret international terrorvirksomhed. I Star Tours version er Libyen dog en helt ny og jomfruelig verden. nisationer. I 80 erne var Gaddafi også en tæt allieret med Sovjetunionen. Igennem 70 erne og 80 erne var det libyske regime impliceret i støtte til snart sagt enhver terrororganisation, der tiggede om hjælp fra Tripoli lige fra IRA 10

11 i Nordirland til PLO i Israel. Efter sigende var Gaddafi med til at finansiere Sorte Septembers angreb på det israelske hold under OL i München i Gaddafis ansvar for bombningen af diskotek La Belle i Berlin i 1986, hvor tre mennesker blev dræbt og mere end 200 såret, er uomtvisteligt. Mest kendt blandt Gaddafis terroraktiviteter er formodentlig bombningen af Pan Am Flight 103 over Lockerbie i Skotland. Flyet, der var på vej fra London til New York den 21. december 1988 fyldt med amerikanere, der var på vej hjem for at fejre jul, blev sprængt i luften over byen Lockerbie, og 259 mennesker mistede livet. I 2001 blev Abdul Baset Ali al-megrahi efter at være blevet udleveret fra Libyen, dømt for at stå bag bombeangrebet i Den 20. august sidste år blev al-megrahi pludselig løsladt med den begrundelse, at han angiveligt var døende af kræft. Hjemme i Libyen ventede ham en heltemodtagelse og al-megrahi er den dag i dag spillevende. Udleveringen af al-megrahi til de libyske myndigheder er omgivet af megen mystik. Efter sigende skulle løsladelsen have været forhandlet på plads ved et møde mellem den daværende britiske erhvervsminister Peter Mandelsohn og en af Gaddafis otte sønner, Said, under en ferie på Korfu i Dette skete efter, at olieselskabet BP i årevis havde presset på for at få al-megrahi løsladt for derved at kunne få banet vejen for indgåelsen af en milliardaftale om udvinding af olie i Libyen. Den britiske Labour-regering afviste at have haft hverken lod eller del i løsladelsen af al-megrahi, som formelt alene var et anliggende for de skotske myndigheder. Gaddafi, der i 80 erne konsekvent blev omtalt som Den Gale Klovn af USA s daværende præsident Ronald Reagan, lever fortsat til fulde op til sit tilnavn. Gaddafi er kendt for at være både uforudsigelig og psykisk ustabil. I kølvandet på USA s invasion af Irak, afslørede han således, at Libyen i årevis havde opbygget et omfattende kemisk våbenprogram sammen med udleveringen af al-megrahi og etableringen af en milliardfond helliget pårørende til de omkomne ved bombeangrebet i Lockerbie, kunne dette indikere et tøbrud i forhold til den omgivne verden. En intensiveret omgang med Venezuelas skøre, anti-amerikanske leder Hugo Chavez og et verbalt og økonomisk angreb på Schweiz efter at en af Gaddafis sønner Hannibal var blevet anholdt for vold mod sin daværende kærester, indikerer det modsatte. Efter arrestationen af Hannibal Gaddafi iværksatte Muammar Gaddafi Foto: Scanpix Libyens leder siden 1969 Muammar Gaddafi blev betegnede omtalte som Den Gale Klovn af salige præsident Reagan. Gaddafi er glad for at byde danske turister velkommen til Libyens Potemkin-kulisser. 3 søde og 200 sårede var resultatet af bombningen af diskotek La Belle i Vest-Berlin 5. april Gaddafi stod bag. en boykot mod Schweiz, fly mellem Libyen og Schweiz blev aflyst, schweiziske firmaers kontorer i Libyen blev lukket og ansatte på ambassaden i Bern hjemkaldt. Endelig krævede Gaddafi Schweiz opløst som selvstændig stat og Schweiz territorium fordelt mellem Tyskland, Frankrig og Italien! Gaddafi er i stand til alt og hans fortsatte massiv undertrykkelse af den libyske befolkning, der i Freedom Houses indeks over, hvor frie verdens lande er indkasserede et 7-tal på en skala, hvor 1 er de mest frie lande og 7 de mindst frie. Det viser med al tydelighed, at Libyen ikke er et stabilt eller sikkert land at opholde sig i. Det forhindrede ikke Jyllands Posten i på invitation af Star Tours at berette om Libyen som en helt ny og jomfruelig verden. Her er pænt ordentligt (.) Her er ingen hustlere, ingen sælgere eller andre, der mange steder i verden river og flår i turisterne for at få fat i deres penge. Årsagen hertil er formodentlig, at Libyen ikke har noget fungerende retsvæsen. Såfremt man vurderes at have begået noget ulovligt, ryger man uden videre i kachotten uden at spilde tid med en retssag, hvilket naturligt nok har en begrænsende effekt på tiggere, lommetyve og andre småkriminelle. I Jyllands Postens reklamefremstød for Stig Ellings Libyen-rejser fremgik det også, at alle er dybt forundrede over de fantastisk fine veje, det omfattende byggeri af moderne boliger, de nye biler på vejene og skovene af parabolantenner på hustagene. De, der troede, at Libyen var et tilbagestående land med masser af fattige mennesker og en diktator, der kun rager til sig, tager fejl. ( ) Og så står det i grundloven, at alle skal have mulighed for at eje deres egen bolig eller deres egen bil noget lignende var vist også en målsætning for det nazistiske styre i trediverne. I det hele taget er det interessant at notere sig, hvordan Jyllands Postens sluger Gaddafis Potemkin-kulisser rådt. Der berettes om de søde, venlige lokale, om en aftentur i medinaen hvor man kan købe alt mellem himmel og jord, om den velsmagende kamel med couscous og salat og brød, der indtages med velbehag af Jyllands Postens udsendte og om en svømmetur i en oase midt i Saharas ørken. Fra et umenneskeligt diktatur forvandles Libyen for læsernes øjne til et jordisk paradis. Og et jordisk paradis er lige, hvad Stig Elling har brug for, for at kunne sælge Libyen som ny charter-destination til danskerne. Så skidt være med hvad der gemmer sig bag facaderne. 259 mennesker mistede livet, da en bombe i et Pan Am Fly på vej til New York udløstes over den skotske landsby Lockerbie. Det store passagerfly efterlod et enormt hul midt i landsbyen. Udåden var finansieret og planlagt af Oberst Gaddafi Foto: Scanpix Foto: Polfoto 11

12 hjemmerøveri Et offer taler ud Et meget voldsomt indbrud, udartede med hærværk og dødstrusler mod kvinde i Grenaa. Nu er hærværksmanden løsladt, mens offeret døjer med eftervirkningerne, både de psykiske og økonomiske. Af René Teige I begyndelsen af juli i år, kunne man i Grenaabladet læse en lille notits om et grimt overfald: Politiet modtog lørdag et opkald fra en skræmt kvinde, der kunne fortælle, at en fremmed mand var trængt ind i hendes hjem i Markedsgade, hvor han udøvede hærværk. Den 30-årige mand fra Grenaa betegnes som psykisk ustabil og er nu sigtet for hærværk I dag sidder offeret, Dorthe Rosenvinge fra Grenaa tilbage med visheden om, at gerningsmanden er på fri fod. Desuden har hun fået en økonomisk øretæve oveni den forfærdelige oplevelse, hun nu selv må bearbejde. Havde jeg selv læst notitsen i avisen, havde jeg blot tænkt, - hm, gad vide om det er en af de lokale her i byen og så ellers glemt sagen. Men nu er der lige det ved det, at det var mig selv der var offeret, den skræmte kvinde avisnotitsen omhandlede. Dumme danskere Pludselig stod en ukendt mand i huset, hvor jeg ellers var helt alene. Jeg har heldigvis en ret stærk psyke, har læst psykologi i flere år, men måtte alligevel søge i min hukommelse for at hente psykologisk førstehjælp til klokken-tre-om-nattenmed -psykisk-ustabilasylsøger-i-eget-hjem. Jeg fik den psykisk ustabile mand til at falde lidt til ro og bad ham forlade mit hjem, men så nemt skulle det ikke gå. Han begyndte at råbe op om islam og om dumme danskere, som ikke aner en skid om nogen ting. Dorthe Rosenvinge har læst både Bibelen og også koranen i dansk oversættelse. Så hun tog koranen fra reolen og viste ham den for at sende det budskab, at hun var blandt de danskere, som kender mere til religion end Fadervor. Men i det samme hoppede Dorthes hund logrende op ad hende og ramte koranen med snuden. Nu skal du i helvede Der sker nærmest en eksplosion i hovedet på fyren. Hans øjne lyner ondt. Din hund har smittet og besudlet den hellige koran, nu skal du i helvede. Han løfter min pc op og står truende foran mig. Jeg sad i min sofa, havde forsøgt at rejse mig op, men blev flere gange skubbet tilbage. Han truede med at smadre mig. Hvor længe han stod med pc en over mit hoved, ved jeg ikke. Men det føltes som meget lang tid. Jeg var så bange, at min mave snørede sig total sammen. Pludselig bestemte han sig for i stedet at smide min pc ud af mit stuevindue. I de følgende timer skete det samme med min ghettoblaster og printer. Jeg fortsatte med at tale afdæmpet og roligt til ham. Det tror jeg reddede mit liv, siger Dorthe. Ali smadrede det hele Manden tvang Dorthes mobil-telefon i hendes rystende hånd. Han ville have den skræmte kvinde til at ringe til TV. Han ville ofre hende for rullende kameraer som straf for Muhammedtegningerne. Så kan de forbandede danskere lære, hvem der bestemmer, råbte han. Dorthe ringede til Østjyllands politi. Der lød en automatisk stemme i telefonen som fortalte, at hvis jeg ville tale med færdselspolitiet skulle jeg taste 1 og ville jeg anmelde et tyveri, skulle jeg taste 2. Skulle jeg have hjælp skulle jeg taste 112. Imens havde Ali, som jeg senere fandt ud af, den psykisk ustabile asylansøger hedder, smadret to vaser og to billedrammer. Han brølede: Så ring da til TV2. Heldigvis fik jeg telefonen tilbage og ringede fluks til 112 og råbte, at de skulle komme NU! Dorthes samling af antikke dukker blev kastet mod gulvet Endelig kom to betjente ind i stuen. Betjentene tog Ali under armen og med på stationen. 12

13 Ballade i Hogwarts Dorthe afgav forklaring til politiet, som også fik fuld tilståelse fra Ali, som gerne ville have Dorthes adresse, så han kunne sige undskyld. Det fik han ikke lov til. Det er synd for ham Nu er han løsladt. Episoden blev på det nærmeste sammenlignet med husspektakler. Da det kom til erstatning, fik Dorthe at vide, at Ali ingen penge havde, så forsikringen måtte kontaktes. Da pc, ghettoblaster og printer var mere end tre år gamle, erstattede selskabet ikke. En ny rude i stedet for den smadrede kunne hun få, men så ville den årlige bonus på kr. ikke komme til udbetaling. Desuden var der lige selvrisikoen på ligeledes kr. Jeg føler mig så svigtet, så alene, og så bange for, at Ali skal komme tilbage. Jeg døjer med mareridt og søvnløshed. Jeg sidder dybt rystet tilbage, med en fornemmelse af at være blevet svigtet. Det er så dybt uretfærdigt, det jeg oplevede her. Jeg er blevet truet på livet, mit hjem er blevet smadret, og avisen beskriver det hele som lidt husspektakler, udøvet af en mand fra Grenaa. Hvorfor skriver man ikke, at manden er fra Singapore. Hvorfor skal det nedtones. Er det den stakkels sympatiske unge mand, som jo ikke kan gøre for det, der skal beskyttes, så han snart kan blive en rigtig dansker med krigs-traume-pension og hvad ved jeg..? Hvad med mig. Hvad med min mening. Hvad med de traumer han har påført mig? Mit land hjælper ham, men ikke mig, som er dansk statsborger og har betalt skat i mange år? Næste gang han går amok, er det ikke sikkert, at hans offer har læst psykologi og er i stand til at tale sig ud af de værste trusler. Hvorfor søger han asyl i Danmark, når han hader os så meget? Og til slut det store 1000-kroners spørgsmål: Hvor og hvem skal jeg søge hjælp hos? Skal jeg bare vende den anden kind til, betale ved kasse et og i øvrigt glæde mig over, at jeg i det mindste overlevede, spørger Dorthe Rosenvinge På trods af sporadiske skærmydsler mellem medlemmer af Husene Gryffindor og Slytherin hersker der som regel en god stemning på den magiske skole Hogwarts i Harry Potters univers. Men netop som den syvende film i rækken står foran sin præmiere er der ugler i mosen. Den britiske skuespillerinde, Afshan Azad, der i fire af filmene har spillet Harry Potters klassekammerat Padma Patil, har måttet gå under jorden efter et familieopgør. Afshan Azad, der er af muslimsk oprindelse, blev overfaldet af sin far og bror, der truede med at slå hende ihjel, fordi hun havde fundet en kæreste, der var hindu. Efter et grundlovsforhør i Manchester blev de to mænd løsladt med et tilhold mod at nærme sig den 22-årige skuespillerinde. Ak, ej heller Harry Potters magiske univers undslår sig Islams lange klør. Kkb Livet som Padma Patil i Harry Potter er tilsyneladende betydeligt nemmere end livet som Afshan Azad selv i den virkelige verden. Den muslimsk fødte Afshan Azad har således måttet gå under jorden af frygt for sine far, der truer med at slå hende ihjel på grund af en romance med en hindu. Foto: Polfoto 13

14 eu Et liv mellem Hundested og Bruxelles Tekst og foto af Karsten Holt Det er en af de triste danske augustdage, som der har været lidt for mange af i år. Med regn fra morgen til aften. Vejbanen ligner mest af alt et frådende ocean, og vinduesviskerne på bilen kæmper med de tropiske vandmængder. Turen op til Dansk Folkepartis medlem af EU- Parlamentet, Anna Rosbach, fører gennem det smukke Nordsjælland. Helt ud til Kikhavn ved Hundested, hvor man ikke kan køre videre. Men man kan ikke se meget andet end vand. Det gælder om at koncentrere sig om trafikken. Den lille gård med bindingsværk og stråtag ligger godt i ly for elementernes rasen, omkranset af træer og tæt bevoksning. Egentlig lidt ærgerligt, vil de fleste måske tænke. For her kunne man have Danmarks bedste havudsigt. Men Anna Rosbach forklarer, at det kun er uvidende byboer, der kan mene den slags. Alt hvad der ikke er mur og nagelfast ville blæse væk, når stormene fra Kattegat raser og vinden ville næsten blæse huset omkuld. Dansk Folkeblad er inviteret indenfor hos Anna Rosbach til en snak om hendes første år som medlem af EU-Parlamentet, og det første, der slår, er den enorme kontrast mellem den idylliske gule bindingsværksgård midt i noget af den allersmukkeste danske natur og EU-Parlamentets grå kontorsiloer af stål og glas i Bruxelles. Da bilen kører ind ad indkørslen, bliver jeg mødt af frygtindgydende hundeglam. Karsten, han er god nok, forklarer Anna Rosbach den store hvide hund Bella i øvrigt af racen Ungarsk Kuvasz. Du skal bare stå stille, så falder hun til ro. Men hun er vant til at passe godt på mor, tilføjer hun med et smil. Og Bella viser sig faktisk hurtigt at være en rigtig kælen hund. Fra osteklokke til havbrus Vi bevæger os inden for i de hyggelige lavloftede stuer. Her er tørvejr og varme. Ilden buldrer i brændeovnen, mens Anna sætter kaffen på bordet. Meget andet hører man ikke. Her er så stille, at man udover regnens monotone dryp på taget kun hører pendulets rolige, taktfaste lyd fra uret på væggen. Tiden virker som en anden. Her kan man stresse af. Anna forklarer, at livet heroppe for hende er ligeså vigtigt som at trække vejret eller drikke et glas vand. Herude er mennesket helt lille og afhængigt af naturen. Det er sundt for sjælen. Når jeg kommer hjem fra Bruxelles en novemberaften og standser bilens motor, er stilheden næsten larmende, og det er så buldermørkt, at jeg ikke kan se min egen hånd. Når du befinder dig i EU-Parlamentet, er du lukket inde i en bygning med alt fra renseri og supermarkeder til postkontor og bank. Det betyder, at du kun behøver forlade kontoret for at gå hjem og sove. Og så er det meget nemt at glemme verden udenfor. Jeg kan se, at mange mennesker dernede lever hele deres liv i den osteklokke, og at de ikke har nogen erfaringer fra livet udenfor. Og måske er der netop en fin sammenhæng mellem Anna Rosbachs liv herude i naturen og hendes virke som parlamentariker. Fordi hun er medlem af EU-Parlamentets udvalg for miljø, klima, fødevarer og folkesundhed, der er et af tungeste udvalg, men som samtidig er det sted, der har med helt almindelige menneskers hverdag at gøre. Det handler om de ting, vi putter i munden. Det handler om vejret, der er under forandring, og miljøet, som er truet. Og det handler om vores sundhed. Anna Rosbach fortæller om det første år som folkevalgt politiker og om sine politiske visioner og målsætninger. Livsfarlige organtransplantationer Anna Rosbachs hus ligger godt i læ for havet og vinden og langs kysten er der et solidt dige. Hver gang Anna kommer hjem fra Bruxelles, bliver det fine tøj udskiftet med gummistøvler og en vindtæt jakke. At kunne gå en tur med hunden og nyde den friske luft, er noget af det bedste. Jeg prøver ganske enkelt at få det igennem, som er realistisk, brugbart og praktisk for mine medmennesker. Det gælder alle de ting, som vi er nødt til at samarbejde om, fordi vi ikke kan klare dem alene på det nationale plan. Jeg ville føle, at, at det var et spild af mit mandat og mit liv, hvis jeg en skønne dag måtte rejse tilbage og sige, at jeg ikke havde flyttet en eneste ting i EU, siger hun. Og der findes en lang række eksempler på ting, der kræver samarbejde og som omvendt ikke giver de store overskrifter i medierne, fordi de hverken er spændende eller handler om personer, men som ikke desto mindre er afgørende for vores trivsel. Det gælder for eksempel alt fra en fælles strategi for bekæmpelse af forurening i Østersøen eller et katastrofeværn i Atlanterhavet til fælles regler for import af så vidt forskellige ting som træ eller menneskelige organer. Og det viser mere end noget andet den brede palet af sager, som Anna Rosbach er beskæftiget med. Og så mærker man ikke alene, at arbejdet optager Anna, men også at det er muligt at indkredse de områder, som har hendes særlige interesse. For eksempel en indsats mod ulovlig import af organer og hjælp til de mennesker, som er organdonorer: Jeg var en af de første, der talte om, at vi skal gøre mere for at stoppe illegal import af organer, fordi det går ud over den fattige donor i et land med et dårligt sundhedssystem. Vi har længe udelukkende haft fokus på modtagere af organer, men glemt dem, der giver. De er ofte de egentlige tabere og får ikke en gang alle deres penge, fordi en stor del går til mellemhandlere. Det er farligt, hvis der ikke bliver taget hånd om donoren. Man behøver ikke den store fantasi til at forestille sig, hvad der kan ske, hvis en donor fra Kina eller Indien får komplikationer i forbindelse med en organdonation; så er der ikke noget veludviklet sundhedssystem til at tage sig af vedkommende. Derfor er vi blevet enige om, at vi skal have stramme regler, fordi mange EU-borgere organshopper. Forbrugere har krav på oplysning På fødevareområdet har Anna Rosbach været involveret i det store lovgivningskompleks omkring en mærkningsordning af fødevarer, men hun er ikke tilfreds med forløbet omkring de ca. 500 ændringsforslag, som Parlamentet 14

15 En håndsrækning til de danske skoler i Sydslesvig Anna Rosbach, 63 år.fra januar 2000 juni 2009 har hun arbejdet i Europa-Parlamentet som politisk rådgiver i UENgruppen, som Dansk Folkeparti var medlem af og desuden været regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden for Dansk Folkeparti, ligesom hun har været folketingskandidat i Århus. I EU-Parlamentet er hun medlem af udvalget for miljø, fødevarer, klima og folkesundhed, næstformand i Delegationen for forbindelser med Den Koreanske Halvø samt stedfortræder i en lang række udvalg og delegationer. skulle stemme om på den forrige samling i Strasbourg. Det var det rene rod, og ingen kunne overskue, hvad de egentlig stemte om. Men også her er der tale om en beslutning, som har med europæernes hverdag at gøre. Det handler blandt andet om de deklarationer, der er på vores fødevarer, og der findes to klare modsætninger. På den ene side er der industrien, som helst selv vil have lov at bestemme, hvad der skal stå om deres produkt i en deklaration, og på den anden side forbrugerorganisationerne, som vil have, at alle oplysninger fremgår, således at man må bruge en lup for at læse indholdsdeklarationen. Anna Rosbach forklarer, at manøvren går ud på at gøre deklarationer overskuelige for forbrugerne, uden at det medfører, at oplysninger tilbageholdes. Det er misvisende, hvis fabrikanten skal bestemme, hvad man som forbruger skal have oplyst. Så vil jeg faktisk hellere bruge luppen for så får jeg i det mindste alle oplysninger om, hvad varen indeholder. Det kan jeg forholde mig til, fordi oplistningen af ingredienser og næringsindhold er ens for alle. Det har været Dansk Folkepartis linje lige fra begyndelsen, og det betyder også, at vi vil fastholde de velkendte 100 grams-deklarationer i stedet for at tage udgangspunkt i en 40-årig kvindes energibehov, sådan som det sker i de nye GDA-deklarationer på varer, siger Anna Rosbach. Vi kan ikke lade som om, EU ikke eksisterer Man mister hurtigt pusten, når man dykker ned i den uhyggeligt tekniske, deltaljerede og komplekse EU-lovgivningsproces. Når de tre mastodonter, Kommissionen, Rådet og Parlamentet arbejder med tingene, og alt skal oversættes til 23 sprog, kræver det masser af tid ofte flere år - også fordi der ikke alene vil være modstridende nationale interesser, men tillige findes et hav af lobbyister, som ønsker at påvirke en sag fra mange forskellige vinkler. Og det er måske den vigtigste årsag til den manglende medieopmærksomhed omkring arbejdet i EU. Tit anklages de danske parlamentsmedlemmer for manglende synlighed, og det har Anna Rosbach en forklaring på: En journalist spurgte forleden, hvorfor jeg ikke er mere synlig i medierne i Danmark. Det fik mig til at spørge, hvorfor journalisten sad i København og ikke nede i Bruxelles? Du skriver om EU, hvorfor er du så ikke dernede? EU-stoffet bliver ikke prioriteret særligt højt, fordi det er kompliceret, og tit havner jeg i den situation, at jeg skal bruge al min tid på at forklare en journalist, hvad en sag i det hele taget går ud på i stedet for at kunne fortælle om Dansk Folkepartis holdning. I betragtning af, at omkring 80 procent af den danske lovgivning vedtages af EU, er det ikke holdbart at lukke øjnene og lade som om, EU ikke eksisterer. Men udenfor er regnen pludselig holdt op. Nu er det vist på tide at lade EU være EU og se nærmere på Annas hus og omgivelser og tage nogle billeder. EU er langt, langt væk lige nu. Her er kun naturen og den friske luft. Af Karsten Holt Morten Messerschmidt, har engageret sig i kampen for at bevare de danske skoler i Sydslesvig, efter at delstatsregeringen i Slesvig-Holsten i forsommeren bebudede at ville udsætte de danske mindretalsskoler for omfattende besparelser, som kan resultere i skolelukninger og dermed vanskeligheder for bevarelsen af den danske kultur og det danske sprog i Sydslesvig. Derfor har han taget sagen op med EU-Kommissionen, fordi der efter hans opfattelse er tale om diskrimination og forskelsbehandling af et nationalt mindretal og fordi han mener, at en sådan forskelbehandling er direkte strid med EUs holdning til behandling af mindretal. Der er tale om rendyrket diskrimination, og det er udtryk for tysk arrogance, når alle danske forsøg på overtalelse uden videre er blevet afvist. Den nuværende skoleordning med særlig støtte til danske mindretalsskoler skal netop sikre, at eleverne i danske skoler får samme beløb som eleverne i de offentlige tyske skoler, og den støtter sig på den betragtning, at de danske mindretalsskoler er ligestillede med offentlige tyske skoler. Sådan har det været i mange år uanset partifarven på delstatsregeringen i Kiel, siger Morten Messerschmidt. Han siger, at der er tale om en helt principiel sag om mindretalsbeskyttelse og - rettigheder, og delstatsregeringens besparelser vil fuldstændig forrykke den tillidsbaserede mindretalspolitik, som har eksisteret gennem flere årtier. Samtidig er der tale om diskriminering på baggrund af nationalitet. Den dansk-tyske grænse har i en menneskealder været et forbillede for mindretal i hele Europa. Denne unikke harmoni vil få alvorlige skrammer, hvis Slesvig- Holsten gennemfører de bebudede besparelser, siger Morten Messerschmidt. Morten Messerschmidt mødtes i slutningen af juli med fremtrædende repræsentanter for det danske mindretal, herunder Dieter Paul Küssner, formand for Sydslesvigsk Forening (SSF), Flemming Meyer, formand for Sydslesvigsk Vælgerforening, Udo Jessen, næstformand for Dansk Skoleforening for Sydslesvig, samt Jens A. Christiansen, generalsekretær i Sydslesvigsk Forening på Jaruplund Højskole syd for Flensborg. Der var på mødet bred enighed om, at den unikke harmoni omkring den dansk-tyske grænse er værd at bevare, og at det kræver en indsats på flere forskellige fronter. Jeg vil selv holde EU-Kommissionen fast på, at de nationale mindretals rettigheder bliver respekteret, og at der ikke finder urimelig forskelsbehandling sted. Vi har helt sikkert ikke hørt det sidste om denne sag. Nu får vi se, hvad EU s mange fine ord om beskyttelse af mindretal er værd, siger Morten Messerschmidt. 15

16 eu Fremtiden ligger i EU-domstolens hænder Af Morten Messerschmidt, MEP Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Sådan lyder den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder art. 11 og giver derved billedet af et EU, der i bred almindelighed finder ytringer berigende for den demokratiske debat og forståelse. Interessant er det at iagttage, hvordan chartret faktisk giver en bredere ytringsbeskyttelse end den europæiske menneskerettighedskonvention. Konventionens pendant til chartrets art. 11 giver således i art. 10, stk.2 mulighed for, at ytringsfriheden kan underkastes begrænsninger af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed. En tilsvarende bestemmelse findes i chartrets art. 52, som dog begrænser sig til at kræve, at begrænsninger er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder. På den ene side indeholder konventionen således en bred vifte af muligheder for at fortolke begrænsninger af ytringsfriheden ind i konventionen, hvilket ikke findes i EU s charter. På den anden side er EU s charter skrevet i så uldne vendinger, at enhver indskrænknings legitimitet må baseres på rent diskretionære argumenter. Hvad er en almen interesse? Nogen vil fortolke det vidtgående og måske endda mere vidtgående end konventionens materielt afgrænsede begrænsningerne. Andre vil mene, at der skal en del til, før der kan tales om mål af almen interesse. Censur i EU-Parlamentet Et lille glimt kan fås ved at undersøge, hvordan EU s øvrige institutioner i dag administrer ytringsfriheden. Og som medlem af EU-parlamentet er det selvsagt det mest naturlige udgangspunkt. Jeg vil derfor tillade mig i det følgende at drage læserne ind i den dagligdag, der omgærer os folkevalgte europæere. I EU-Parla- mentet er der nemlig grænser for ytringsfrihed. Det er flere gange gået ud over medlemmer af EFD-gruppen (Europæisk Frihed og Demokrati), som også Dansk Folkeparti tilhører. Enhver som kender til britisk debatkultur ved, at bølgerne kan gå højt i Underhuset, hvor beskyldninger og meget barske personangreb akkompagneres af tilråb og latter fra salen. Mens man i Storbritannien hverken er sippet eller fintfølende, forholder sagen sig anderledes i EU-Parlamentet. Det gik ud over formanden for EFD-gruppen og det britiske modstander-parti UKIP, Nigel Farage, da han i februar omtalte den nye EU-præsident, og tidligere belgiske ganske farveløse - premierminister Herman van Rompuy som havende karisma som en våd klud og en fremtoning som en bankassistent. Helt galt gik det, da Farage tilmed omtalte det dybt splittede og kaotiske Belgien som et ikke-land. EU s formand, polske Jerzy Buzek, greb ind i talen og lukkede munden på Nigel Farage - på opfordring fra blandt andet den tyske formand for den socialdemokratiske gruppe, Martin Schulz. Nigel Farage nægtede at sige undskyld til Herman van Rompuy og blev som følge heraf idømt en bøde på euro svarende til omkring kroner. Men Farage er langt fra det eneste medlem af EUparlamentet, som er blevet udsat for sanktioner af den slags. Få uger efter ovenstående hændelse måtte et andet prominent medlem af UKIP, William (Earl of Dartmouth) under en debat i Parlamentet finde sig i at få slukket sin mikrofon, fordi han ifølge formanden, der igen og altid træffer disse afgørelser alene, afveg fra dagsordenen og spurgte ind til EU s udenrigsminister Lady Ashtons fortid på den yderste britiske venstrefløj William protesterede heftigt og var nær blevet eskorteret ud af salen med magt. Et værdiløst charter At der er tale om ganske diskretionære indskrænkninger bevises af, at det aldrig er kommet til så meget som et hævet øjenbryn, når den nævnte Martin Schulz har anklaget forskellige konservative partier for at være fascister eller har beskyldt EFD-gruppen for at ville kaste Europa ud i en situation som under anden verdenskrig, fordi vi talte imod Lissabontraktaten under den irske afstemning eller i almindelighed har hånet intelligensen hos modstandere af traktaten. Hvad er egentlig forskellen på at håne folks intelligens og på at blive kaldt en våd klud? Begge dele er lige forkastelige. Men i EU er den store forskel, at det ene udsagn møder anerkendende klapsalver. Det andet medfører bøder. Pludselig virker chartrets frie ord og smukke løfter hverken smukke eller frie. Helt galt bliver det, når vi ser på den videre håndtering af klager over sanktioner. Ethvert medlem af EU-parlamentet kan klage over at blive afskåret ordet eller idømt bøder. Appelmyndigheden er EU-parlamentets formand. Med andre ord samme person, som typisk idømmer sanktionen. Det får mig til at vende tilbage til chartret, hvis art. 47, stk.2 i sin pendant til menneskerettighedskonventionens art. 6 skriver, at enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov. Enhver skal have mulighed for at blive rådgivet, forsvaret og repræsenteret. Det naturligvis svært at sige, hvad man i EU forstår ved ordet upartisk. Men i Strasbourg har Menneskerettighedsdomstolen for længst i den såkaldte Hauschildtsag mod Danmark slået fast, at upartisk i domstolsregi betyder, at dommeren i en sag ikke må have truffet afgørelse på et tidligere tidspunkt i samme sag. Det er svært at komme udenom, at dette umiskendeligt minder om situationen i EU-parlamentets censurregime. Og derved nærmer vi os et svar på det spørgsmål, der oprindeligt stilledes om fortolkningen af chartret. Som i ethvert andet EU-anliggende er det overordnede formål med chartret at beskytte og udvide unionen. Folk, der indtager divergerende opfattelser, falder udenfor beskyttelsen. Måske vil man i dag gå så vidt som til i lighed med tidligere amerikansk ret at erklære sådanne udtalelser for ikke-udtalelser (non-statements). I givet fald er skridtet til at erklære forbryderne for non-humans jo ikke så langt. Og dermed kan man endegyldigt fratage de irriterende, uintelligente, fascistiske modstandere af nedlæggelsen af deres nationalstater deres status som mennesker og dermed deres ret til at påberåbe sig menneskerettigheder. Vi må se, hvad fremtiden bringer. Den ligger i EU-domstolens hænder. 16

17 Nyt møde i Turkey Assessment Group: Tyrkisk ødelæggelse af kristne kirker på Nordcypern Af Karsten Holt Det hører til et af de emner, som EU allerhelst vil glemme alt om; at Tyrkiet fortsat holder den nordlige del af Cypern besat og at det alene burde være tilstrækkelig grund til, at optaagelsesforhandlingerne mellem EU og Tyrkiet endegyldigt burde tages af bordet. Men hvad færre ved, er at man med de tyrkiske myndigheders velsignelse i perioden siden besættelsen i 1974 systematisk har ødelagt kristne kirker og smadret næsten alle kors på de kristne kirkegårde. Hertil kommer, at flere tusinde kunstgenstande for evigt er forsvundet fra øens kirker og solgt til kunsthandlere i eksempelvis USA. De tomme kirker er af tyrkerne herefter blevet indrettet som enten garager, natklubber, offentlige toiletter, lagerrum eller kasernebygninger til den massive tyrkiske koncentration af tropper. På det andet møde i Turkey Assessment Group i EU-Parlamentet, som er blevet til på initiativ af Morten Messerschmidt, fik et halvt hundrede fremmødte parlamentarikere fra flere forskellige partigrupper et hårrejsende indblik i denne tyrkiske religions og kulturkamp på Nordcypern. Dr. Charalampos Chotzakoglou fra Det Hellenistiske Museum i Nicosia og Dr. Ioannis Eliades fra Det Byzantinske Museum samme sted fortalte om omfanget af de tyrkiske myndigheders hærgen, og om hvordan det trods stort møje og besvær kun er lykkedes at købe ganske få stykker af den uvurderlige kirkekunst tilbage, som er blevet solgt til udlandet. Det drejer sig blandt andet om kostbare kalkmalerier fra den tidlige middelalder og en Eksempel på en kristen-byzantinsk kirke fra den tidlige middelalder De sørgelige rester af en kristen kirke på Nordcypern ufattelig mængde værdifulde ikoner. Samtidig ligger de fleste kirker og klostre hen som ruiner, mens de munke som beboede dem for længst er blevet drevet på flugt til den sydlige del af øen. Værst er, at de kristne, som blev drevet på flugt fra Nordcypern i forbindelse med den tyrkiske besættelse, ikke en gang kan besøge deres pårørendes grave. Korsene er knækkede og ligger strøet over det hele. De to museumsfolk undgik omhyggeligt at tale politik. Deres anliggende var udelukkende at åbne europæernes øjne for det fortrængte problem, således at de sidste rester af den kristne kultur Et eksempel på et af de få ikoner, som det er lykkedes at tilbagekøbe fra amerikanske kunsthandlere. og historie på Nordcypern bliver bevaret og frem for alt fordi pårørende og efterkommere til de kristne har et krav på at besøge deres oprindelige hjemstavn. Oplægget gjorde et tydeligt indtryk på de fremmødte parlamentarikere, og efterfølgende blev der brugt lang tid på spørgsmål og ofte følelsesladede indlæg. Eksempelvis da den kvindelige græsk-cypriotiske socialdemokratiske parlamentariker Antigoni Papadopoulou helt spontant og meget følelsesladet fortalte om, hvordan hun i sin tid selv oplevede at blive fordrevet fra sit hjem over hals og hoved sammen med familien. For Morten Messerschmidt var mødet endnu et bevis på, at meningerne om et tyrkisk EU-medlemskab går på tværs af de politiske grupperinger i EU. At et socialdemokratisk cypriotisk medlem af EU-Parlamentet tager bladet fra munden og taler mod et tyrkisk EU-medlemskab, betragter jeg som et sundhedstegn. Det viser, at holdningerne går på kryds og tværs. Der findes konservative tilhængere af et medlemskab det har vi for nyligt set, da den britiske premierminister David Cameron erklærede sin støtte til Tyrkiet ligesom der findes socialistiske modstandere. Styrken ved Turkey Assessment Group er, at den politiske dimension er nedtonet, og vi først og fremmest er interesserede i at fremstille fakta for et større publikum. Alle har et naturligt krav på at vide, hvad et tyrkisk EU-medlemskab vil komme til at indebære, siger Morten Messerschmidt. Han tilføjer, at gruppen fremover vil mødes hver anden måned i Bruxelles og at tilhørerne hver gang vil blive præsenteret for en ny vinkel på Tyrkiet. Et land, vi i Europa ganske enkelt ved alt for lidt om. 17

18 ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Berth, Kenneth Kristensen Dahl, Kristian Thulesen Ebbesen, CC org. nfmd, Eilersen, Susanne, Elmenhoff, Preben Espersen, Søren Henriksen, Martin Kjærsgaard, Pia, fmd Kronborg, Bente Skaarup, Peter, pol. nfmd Thomsen, Steen Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk Blixt, Liselott, dflibl@ft.dk Brix, Colette, dfcolb@ft.dk Brodersen, Henrik dfhebr@ft.dk Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk Christensen, Anita dfanch@ft.dk Christensen, René dfech@ft.dk Christiansen, Kim, dfkich@ft.dk Dahl, Kristian Th., dfanbf@ft.dk Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk Dohrmann, Jørn, dfjdoh@ft.dk Espersen, Søren, dfsesp@ft.dk Harpsøe, Marlene dfmabh@ft.dk Henriksen, Martin, dfmahr@ft.dk Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk Knakkergaard, Anita, dfankn@ft.dk Krarup, Søren, dfskra@ft.dk Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk Nødgaard, Karin, dfkarn@ft.dk Petersen, Tina, dftipe@ft.dk Poulsen, Ib dfibpo@ft.dk Skibby, Hans Kristian, dfhaks@ft.dk Skaarup, Peter, dfalll@ft.dk KALENDER Besøg synagogen DF Frederiksberg inviterer til besøg i Synagogen lørdag den 16. oktober kl 09:30 Der er kommet en aftale i stand med overrabiner Bent Lexner, således at deltagerne først får en kort introduktion, dernæst overværer gudstjenesten, for endelig at slutte af med mulighed for at stille spørgsmål. Af hensyn til sikkerheden skal man tilmelde sig med navn og adresse til braestrup@braestrup. dk, eller Birthe Bræstrup, Dalgas Blvd 159, 2000 Frederiksberg, og man skal vise legitimation i synagogen. Sidste frist for tilmelding er den 9. oktober Dem, der har lyst, kan efter besøget i synagogen mødes til en kop kaffe sammen med bestyrelsen på en nærliggende café. Mød Messerschmidt og Camre DF lokalforeninger i Vejen og Esbjerg arrangerer EU-møde. Morten Messerschmidt og Mogens Camre deltager. Mødet afholdes i Skolegade 20, Esbjerg. Tilmelding er ikke nødvendig. Yderligere oplysninger lokalformand i Esbjerg, Freddy Hyldgård tlf Dansk Folkeparti Christiansborg København K. Fax: df@ft.dk DF-europaparlamentsmedlemmer Morten Messerschmidt, MEP Tlf.: morten.messerschmidt@europarl.europa.eu Anna Rosbach Andersen, MEP Tlf.: anna.rosbach@europarl.europa.eu Karsten Holt, pressechef Bruxelles Tlf.: , karsten.holt@europarl.europa.eu. Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K Tlf.: DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 14. årgang, nr. 2/2010. ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: René Teige I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Karsten Holt. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer 1. oktober 2010 Deadline for kalender o.l. er den 16. september Layout & tryk: KLS Grafisk Hus Forsidefoto: Anna Thygesen,Bryan Rice og Pia Kjærsgaard, Foto:TV3 Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. Klummen Misbrug af Folkekirken Johanne Schmidt Nielsen fra Enhedslisten bakker kritikken af udvisning af et antal irakere op. Ikke overraskende og så alligevel. For socialisternes bannerfører mener, at der ikke er nogen, som flygter til Danmark for sjov..? Det har hun ganske givet ret i. Der er også så mange andre gode grunde: Økonomiske fordele generelt, hjælp til bolig, kontanthjælp, gratis uddannelse, gratis lægehjælp med meget, meget mere Johanne Schmidt Nielsens kritik af regeringen og Dansk Folkeparti kommer som følge af afsløringen af, at 20 af de cirka 60 Irakere, som besatte Brorsons Kirke i sommeren 2009, har fået ophold i Danmark. Johanne mener, at det burde alle irakerne have haft. Ak ja, sandhed kan vendes, bøjes og farves i Danmark, hvor berøringsangsten overfor debatten om muslimer og islamister stadig er udbredt. Som om det ikke kunne være nok, at venstrefløjen gerne så, at der blev givet asyl til revl og krat, lagde Brorsons Kirke adresse til en mindehøjtidelighed i anledning af etårsdagen for rydningen af kirken. Kl blev der tændt lys foran kirken, der kl åbnede dørene for den egentlige mindehøjtidelighed..! Her i bladet skrev vi sidste år, at irakerne der besatte kirken, ødelagde orgel og inventar for cirka kr., da de søgte ly i en kristen kirke, der af muslimer bliver betegnet som et sted for vantro. Nu mindes samme kirke begivenheden og bliver rost af venstrefløjen for initiativet. Man undres..! -tei 18

19 Opstillingsmøder til Folketinget: Lokalforening/er: DF Fredensborg og DF Hørsholm lokalforeninger Valgkreds/e: Fredensborgkredsen Tid og sted: Søndag den 29 august kl i rådhuskælderen på Fredensborg rådhus, Egevangen 3b 2980 Kokkedal Lokalforening/er: DF Svendborg og Langeland lokalforeninger. Valgkreds/e: Svendborgkredsen Tid og sted: Torsdag den 2. september kl Svendborg Idrætscenter, Ryttevej 70, Svendborg. Henvendelse til: Hans Erik Hansen tlf og næstformand Erik Risager tlf Lokalforening/er: Nyborg-Kerteminde lokalforening Valgkreds/e: Nyborgkredsen Tid og sted: Torsdag den 16.september kl i Aunslev forsamlingshus Henvendelse til: Lokalformand i Kerteminde Michael Poulsen tlf og Lokalformand i Nyborg Helle Frøslev Hansen tlf Lokalforening/er: Frederiksberg lokalforening Valgkreds/e: Falkonerkredsen og Slotskredsen Tid og sted: Mandag den 20. september kl i Byggeriets Hus, Godthåbsvej 33, Frederiksberg Henvendelse til: Lokalformand Jette Plesner Dali tlf Lokalforening/er: Favrskov lokalforening Valgkreds/e: Favrskovkredsen Tid og sted: Mandag den 4. oktober kl. 19,00 på Hadsten højskole Henvendelse til: Formand Niels Kallehave tlf eller Valgte: Anita Knakkergaard Ib Poulsen, MF, forsvars- og fiskeriordfører, Dansk Folkeparti er valgt som Folketingskandidat i Thistedkredsen. Han har siden 2001 repræsenteret DF i Thisted Kommunalbestyrelse. I 2005 blev han endvidere valgt til regionsrådet i Nordjylland. Ib Poulsen har været Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti i Nordjyllands Storkreds fra 13. november Ib Poulsen er især kendt for sit store arbejde for udkantsområderne. Han er 45 år og alenefar til fire. I sin fritid holder Ib Poulsen af at fiske samt at passe sin have, når han da ikke tager sig tid til yndlingssporten fodbold. Anita Knakkergaard DF s boligordfører og medlem af Nordisk Råd, er valgt til Folketingskandidat i Aalborg-nordkredsen. Anita Knakkergaard har været med i politik siden Hun har siddet i Aalborg Byråd i 13 år fra 1990 til 1994 og igen fra 1998 til 2006 og hun har været MF er for Dansk Folkeparti siden Anita Knakkergaard er uddannet børneforsorgspædagog, selvstændig erhvervsdrivende og merkonom i markedsføring. Anita Knakkergaard er 62 år og har to voksne døtre Rikke og Pernille. Linda Kofoed Persson er valgt til folketingskandidat af DF Rønne. Linda Persson er medlem af bestyrelsen for DF Bornholm og 1. suppleant til Bornholms kommunalbestyrelse. Hun er 34 år, uddannet butiksassistent og driver sammen med sin mand Jess Christian et mindre stutteri. Politisk mærkesag er at kæmpe for ældre, svage og syge. Fritidsinteresser er travsport og fodbold. Peter Kofod Poulsen Mette Dencker Mette Dencker er valgt til folketingskandidat for DF i Skanderborgkredsen. Hun har været medlem af DF og DFU siden 1998 og nævner blandt sine politiske mærkesager giver familiepolitik. Hun er selvstændig erhvervsdrivende som parterapeut samt byrådsmedlem i Hvidovre. I sin fritid beskæftiger hun sig med selvudvikling og meditation og nævner rejser blandt sine interesser. Peter Kofod Poulsen til Folketingskandidat i Aakirkebykredsen. Han er født og opvokset på Bornholm, student fra Bornholm Gymnasium og politisk næstformand i Dansk Folkepartis Ungdom. Han har trafik- og udlændingepolitik samt dyrevelfærd og turisme som mærkesager. Den nyvalgte kandidat bruger en stor del af sin fritid på racefjerkræ. I hjemmet er det dog katten Mille, som får Peter Kofod Poulsens og hans Betinas opmærksomhed. Charlotte Sigurdsson er valgt til folketingskandidat i Aalborgøstkredsen. Hun er HHX student fra Erhvervsskolerne Aars, læser Sociologi på Aalborg Universitet og arbejder sideløbende på Nordjyske Stifttidende. Hun er medlem af bestyrelsen i Dansk Folkepartis Ungdom i Aalborg/Nordjylland, 2. suppleant til Aalborg byråd. Charlotte Sigurdssson er 22 år gammel, født og opvokset i Farsø. Hun bruger først og fremmest sin fritid sammen med familien, sin kæreste og venner. Morten Marinus er valgt til folketingskandidat for DF i Aalborg vestkredsen. Han er byrådsmedlem i Jammerbugt kommune, hvor han også er 1. viceborgmester, ligesom han er medlem af Regionsråd Nord. Morten Marinus politiske mærkesager er medie- og kulturpolitik, trafik- og kirkepolitik samt at forbedre forholdene for yderområderne. Thomas Palmskov er valgt til ny folketingskandidat i Næstvedkredsen. Han er seniorsergent i Gardehusarregimentet og har været ansat i forsvaret i 30 år. Den 49-årige Thomas Palmskov har været udsendt til Afghanistan, Cypern, eks-jugoslavien og Irak. I sin fritid går Thomas Palmskov i motionscenter, løbetræner samt dyrker orienteringsløb, gift og har to børn. Jytte Gramstrup Lauridsen er valgt til ny folketingskandidat i Aabenraakredsen. Hun har virket som lokal DF-formand i Aabenraa-Lundtoft, været formand i DF s amtsbestyrelsen og ved valget i 2001 også medlem af amtsrådet i Sønderjyllands amt. I 2005 og 2009 blev hun valgt til Regionsråd Syddanmark, hvor hun er formand for psykiatri udvalget samt medlem af socialudvalget. 19

20 Dot Wessman og Morten Messerschmidt, der har dannet par gennem de seneste par år, har begge levet et liv med musik i centrum. Dot Wessman som teltholder og indehaver af Bakkens Hvile, og Morten Messerschmidt som inkarneret operafan, der siden barnsben har sunget og optrådt med det klassiske repertoire. Nu forener de talenterne i en julehyldest til forskelligheden i Europa. Med en række udvalgte europæiske (og et par amerikanske) julesange ønskes hele Europa på originalsprog som fransk, tysk, engelsk, italiensk, spansk og naturligvis dansk en glædelig jul. CD en er således en hyldest til den forskellighed, folkelighed og nationale tradition, som findes i ethvert land. Europa skal ikke ensrettes gennem et overnationalt EU, men dyrke samarbejdet med solid rod i egne nationer og med internationalt udsyn. Julen er for de to sangere en fælles følelse af varme, lys og kærlighed en følelse, der går ud over religiøse tanker og først og fremmest handler om en stærk historisk og kulturel tradition, som ligger både Morten & Dot meget på sinde. En julehyldest til forskelligheden i nationernes Europa - akkompagneret af Mickey Holm-Pless Orkester Det bugner af spændende varer i DF-BUTIKKEN og alt kan bestilles hos: DF-BUTIKKEN Tlf.: / hverdage kl. 08:00-16:00. E valgte post: df-butikken@mail.dk hjemmeside: BUTIK Udover DF-BUTIKKENS varer kan lokalformænd gratis rekvirere følgende: DF-balloner med pinde, DF-brochurer, DF-Grundlovs-bøger, DF-principprogram, DtF-nøgleringe til indkøbsvogn samt DF-bolcher til brug ved markeder og torvedage. BØGER Kristian Thulesen Dahl, - Kronprinsen (Særtilbud kun til medlemmer) kr. 150,- Morten Uhrskov Jensen: Et delt folk Dansk udlændingepolitik kr. 245,- Søren Espersen: Valdemar Rørdam kr. 120,- Elisabet Svane: Pia K. - Årene ved magten (Særtilbud kun til medlemmer) kr. 150,- KAMPAGNE VARER Indkøbsnet / Mulepose kr. 10,- Mulepose med lomme kr. 20,- Sports/rejsetaske kr. 118,- Rygtaske, stor kr. 98,- Nøglebånd kr. 12,- Habitnål kr. 10,- Slipsenål kr. 30,- Musemåtte kr. 25,- Krus kr. 50,- Kuglepen kr. 2,5- Pastilæske kr. 5,- Lighter kr. 5,- DF Servietter & DF kageflag sæt á 100 kr. 50,- T-shirt, hvid med stort DF logo Str. S XXL kr. 65,- Kasket regulerbar str. kr. 25,- MUSIK / SANG DF Sangbog: kr. 25,- CD Morten og Dot: Jul i Europa kr. 50,- Klangbund i nationernes Europa Rigtig glædelig jul til nationernes Europa! Jul i Europa med Morten & Dot Habitnål DF servietter og kageflag Ballon Lighter med logo Indkøbsnet Krus Slipsenål Kuglepen Sportstaske Mussemåtte Mussemåtte Rygtaske stor BEKLÆDNING Kasket regulerbar Silkeslips med vævet DF logo kr. 128,- Mulepose med lomme Nøglering til indkøbsvogn Kampagne Jakke Med tekst på armen og logo på ryggen. Str. S XXXL kr. 250,00,- T-shirt med stort logo Pastiller med logo DF silkeslips Nøglebånd kr.12,- Dame t-shirt mørk blå Str. S-XL kr. 60,- Nøglebånd og Dame t-shirt Kampagne jakke Kampagne jakke Taskeparaply kr. 30,- Paraply Lille Rygtaske Skrå, smart rygtaske med et lille logo på forsiden kr. 25,- Herre T-shirt, mørk blå Str. S XXXL kr. 60,- Polo shirt mørk blå Str. S XXXL kr. 98,- Sweat shirt, mørk blå Str. S XXL kr. 149,- Dokumenttaske kr.75,- Silketørklæde til pigerne med DF logo tone i tone kr. 148,- 20 Lille rygtaske Sweat shirt med krave Poloshirt Dokumenttaske DF Silkeørklæde