DE VIGrfiGSTE ØRREDSYGDOMME

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE VIGrfiGSTE ØRREDSYGDOMME"

Transkript

1 DE VIGrfiGSTE ØRREDSYGDOMME Årsagsforhold, symptomer, forebyggelse og bekæmpelse af N. O. Christensen Udgivet af DANSK ØRREDFODER Afs BRAND E

2 Foruden vort velkendte Clark's Ørredfoder, kan vi levere Dem alt i tilbehør, såsom net, vod, nylontråd, regntøj, gummistøvler, islandske trøjer, malakitgrøn, blåsten - pulveriseret og nøddestørrclse. aluminiumsplader, foderskeer i plastik. aluminium og glasfiber samt rensekoste. Dette er kun et udpluk ai vort repertoire, og har De specielle problemer, vi l vi gerne forsøge at hjælpe Dem. Dansil Ørredfoder AIS Brande Illustrationerne i dette arbejde er gengivet fra en artikelserie vedr. fiskesygdomme i Medlemsblad for Den danske Dyrlægeforening 1966 af samme forfatter. Særtryk af denne artikelserie (69 sider), der ogsli indeholder en omfattende litteraturoversigt, flis hos D.S.R.-forlag, Bulowsvej 13, København V, for en pris af 16 kr.

3 Virussygdomme Egtvcd.1ygc. l?cgnbueorredem hæmorrhagi~hc viruss('/11 iluc/1/i. "V ir u s". Denne sygdom iagttoges i begyndelsen af 1950'erne i nogle dambrug på Egtvedegnen og spredtes hurtigt herfra med sættefisk til andre dambrug. l dag har den stor udbredelse og er vel nok den sygdom, der volder de største tab i danske dambrug. Da man stod overfor en ny sygdom tilkaldtes profc~sor SchiifJcrclaus fra Berlin til at undersøge problemet. Han formodede, at man stod overfor en virussygdom (195-1), og han mente allerede år i forvejen at have set tilsvarende i lyske dambrug. Senere er sygdommen erkendt i en række andre europæiske lande og muligvis i Japan, men tilsyneladende ikke i Amerika. Vedrorende den videre udvikling skal det nævnes, at bl. a. Lauridsen ( 1958) har gjort sig til talsmand for en ernæringsteori. Scm:rc har Ra1111uum (1959) i infektionsforsøg og Mogen1 jcn.1cn (1962) ved vævsdyrkningsteknik endelig bevist virusteorien. Det skal nævnes, at man har kunnet demonstrere viruspartiklerne ved elektronmikroskopi. (Zwillenberg, Jcn.H'n og Zwillenberg 1965). Sygdommen forekommer fortrinsvis hos regnbueørred. Kildeørred kan angribes efter kontaktsmilte, medens bækørred sædvanligvis kun angribes efter injektion af smitstoffet Ar.wg: Virus er af størrelsesordenen 1()0 x ( Fig. l). Det udviser cytopatogcn cffekt på vævskullurer af juvenile ørredovarier (Tavle I fig. 5 og 6). Virus' modstandsevne er ret ringe. Det går hurtigt til grunde ved stuetemperatur, men kan opbevares mindst 6 *) 11 1/1000 mm; m11 1/ mm. Fig. l. Egtvedsygm:; virus. Eh ktronoptagelse af partikler j1a overfladen af ( '11 tjævskulturcelle 2.JO.OOO X. mdr. ved : 20 C. Det inaktiveres af 50 Ofo glycerol og er æterfølsoml Smillevcje: Hovedvejen er transport af levende fisk, specielt sættefisk. Desuden kan smitten ske nedstrøms og med redskaber, fiskekasser m. v. Smitte med øjenæg sker formodentligt ikke, saf rem t disse klækkes og transporteres i smittefrit vand. Sygdommdvikling: Virus synes at findes overalt i syge fisk. Sædvanligvis kommer sygdornmen fortrinsvis til udbrud i den kolde årstid, sidst på vinteren og først på foråret, 3

4 men denne regel gælder dog ikke uden undtagelse. Specielt hvor man har med koldt vældvand at gøre, kan der ses udbrud ogsa om sommeren. Sygdommen kommer ofte ti l udbrud efter udfiskning og efter transport. Obduktions/und: Foroget bugfylde, udstaende øjne, blødninger i og omkring øjnene, markfarvning af huden, evt. blødninger i denne, og blege gæller (Tavle l fig. l ). Ved opklipning af fisken finder man som regel denne i god foderstand. Bughulen indeholder i mange tilfælde en gullig, vandig v<cdske, og i bindevævet foreligger ofte vædskeudsvedning. Leveren er let svullen og varierende af farve, ofte gragullig og isprængt blodninger. Galdeblæren er udspilet. Nyrerne er.svulne i varierende grad, især bagtil, og ofte genoemsaet med blødninger. l fedtvævet i bughulen, i svømmebla;rens v te g, samt i kønsorganerne ses ofte lal rige punktformede blødninger, og tilsvarende blodninger kan ses i muskulaturen (Tavle l fig. 2 og 3). Ved mikroskopisk undersøgelse påvises degeneration af nyre- og levervæv m. m. (Tavle l fig. 4}. SymfJlomer: inkubationstiden er i podningsforsøg 7-15 dage, i praksis måske længere. Symptomerne kan variere stærkt f r a dambrug til dambrug og også under f orlobct i det enkelte dambrug. l friske akutte udbrud ses intet specielt ved orrederne udover en stor dødelighed. l lobet af få dage iagttager man samtidig med elodeligheden flere og flere fisk med typisk mørkfarvning af huden og udstaende øjne. Disse fisk skiller sig ud fra flokken og svomme langsomt langs med dammens kanter. Sadanne fisk dør efter få dages forløb. Ved blodundersøgelse findes udtalt blodmangel. Senere hen i forlobet ser man ofte samtidig med aftagende dødelighed. at en del af nrrederne drejer sig om en længdeakse, hvilket som regel opfattes som et tegn på. al sygdommen er ved at være overstået. Sygdommen hører den kolde årstid til. Udbruddene starter sædvanligvis sidst pa vinleren og kan vare til hen i maj måned. Der er dog ikke nogel i vejen for, al sygdommen kan fortsætte sommeren igennem og ved den kolde årstids indtræden forv<crres blandt 2 års fiskene. Yngel i vældvandsdambrug kan i modsætning til den tidligere opfattelse ogsa angribes. og der kommer under sadanne omstændigheder meget massive dødsfald. I en gruppe af fisk, der har gennemgået sygdommen, må man regne med, at de overlevende fisk er skjult smittede og kan bringe sm:tten videre, henholdsvis vise fornyet udbrud ved udfiskning. transport m. m. Man kan se dødelighed på o o, i andre tilfælde er den mere moderat, men taget et år igennem vil der i et virusinficeret dambrug selv uden massive udbrud være en stor dødelighed. Det har vist sig at være umuligt at finde noget effektivt middel overfor sygdommen. hvorfor man ved bekæmpelsen af sygdommen er henvist til forebyggende foranstaltninger. I denne forbindelse må del erindres, at den væsentligste smiltevej er handel med levende fisk - sættefisk -, og at der må regnes med chance for nedstrømssmitte. men tilsyneladende ikke modstrøms. Udfra disse betragtninger har man startet en f riv i li i g bekæmpelsesplan for sygdommen. I f ørstc omgang ønsker man en undersøgelse og registrering af så mange dambrug som muligt. D sse vil blive delt i 3 kategorier. l. Dambrug fri for Egtvedsyge 2. Dambrug under observation 3. Dambrug, der er inficerede I gruppe l kan optages dambrug, der opfylder følgende betingelser. a. modtager smittefrit vand dambruget ligger øverst ved vandløbet. eller ovenfor liggende dambrug er smittefrie. b. l. l mindst 3 år er der ikke forekommet symptomer på l~gtvedsygen. b. 2. IIcie dambruget lægges tørt en måned, inden indsættelsen af sunde fisk. Til gruppe 2 henregnes dambrug, som er sygdoms f ri. men hvor bl. a. punkt b l ikke kan dokumenteres. l gruppe 3 optages andre dambrug, som vel har sygdommen, men som gerne vil have råd m. h. l. dens bekæmpelse. For de registrerede dambrug vil der herefter gælde et regulativ med påbud om l. at

5 undga smittefarligt samkvem - kun indkøb af fisk f r a andre registrerede dambrug og 2. at iværksa:lle en række hygiejniske foranstaltninger. og 3. at anmelde mistænkelige dødsfald m. v. Ordningen er ganske f ri villig, men er man gået med. er det en betingelse for fortsat registrering, at reglerne overholdes. T i Isynet med ordningen føres af Stalens veterinære Serumlaboratoriums A r h usaf deling. hvor også tilmeldelsesblankeller m. v. samt yderligere oplysninger kan fås. Situationen var i juni at i 5 dambrug var tilmeldt. heraf i gruppe l: H. i gruppe 2: li og gruppe 3: 20. T bekæmpelsesarbejdet vil det va:re af den største betydning om man slar sig sammen vandløbsvis ligesom man tidligere ved bekæmpelsen af kvægtuberkulosen og den smitsomme kastning slog sig sammen mejerikredsvis. Man skulle så begynde øverst og efterhånden rense ud ned ad vandløbet. idet man pa et egnet tidspunkt i de øvre dambrug sælger hele bestanden til et nedenfor liggende dambrug. Det skal naturligvis pointeres. at vort erfaringsmateriale endnu er ret lille, og at der sikkert vi l vise sig skuffelser. Gennem en større tilslutning til bekæmpelsesarbejdet vil man imidlertid hurtigere kunne indvinde flere erfaringer, som kan anvendes til gavn for alle dambrugere i bekæmpelsen af denne labvoldende sygdom. Smit. om Jmnlnf a.mekrosc") ( /. P. :V. ) er en akut forløbende sygdom med hoj dødelighed (op til 85 o o) som angriber fisk i spæd alder. Den forekommer især hos kildenrred. men kan også angribe andre orredarter. Sygdommen er vel kendt i USA. I 1965 er de første europæiske tilfælde beskrevet i Frankrig (!Jesse 8. de Kin/u>lin 1965). Virus kan dyrkes pli vævskullurer. Det er et meget lille virus (10-15 m11) (Tavle 2 fig. l). De angrebne yngel dør i stort antal. og hos de største ses karakteristiske symptomer. fiskene svommer horisontalt følgende et spiralmonster. idet man har indtrykket af. at de vrider sig af smerte. De døde fisk viser tarmbetændelse og bortcløen af bugspytkirtelvævet (Tavle 2 fig. 2-4). *) nekrose vævsclød. Sygdommen kan overfores med æg. Ingen behandling viser effekt. Faren for indslæbning af denne sygdom har været en af hovedursagerne til indforsej af et importforbud for æg og sættefisk af ferskvandsfisk her i landet. L y m f ocysl issygdollllllen er karakteriseret ved udvikling af svulstagtige dannelser i hudens bindevæv. Svulstdannel serne består hovedsagelig af store. enkærnedc celler. der kan na en storrejse af 2 mm (Fig. 2). Fig. 2. LymfocystisvætJ af rmlsfl(cl/c: man bemrcrkrr de store fjrolifercrcdf bindcv(('vsceller (.JO X). Sygdommen påvises ikke sjældent hos fisk i vore farvande, men desuden både ved Sydog Nordamerikas kyster. Den er fundet bl. a. hos rødspætter, skrubber og tunge. Fiskerne kalder den for fnat. llos ferskvandsfisk er den i forsøg overført bl. a. til den amerikanske bluegill og forskellige akvariefisk. Den er ikke påvist hos laksefisk. Sygdommen spiller en ret betydelig rolle. da indfangede angrebne fisk ikke kan anvendes ti l konsum, men må frasorteres fangsten. Den kan endvidere volde ret betydelige lab akvarier med modlagelige saltvandsfisk. Årsag: Sygdommen forarsages af et virus af ret stor partikclstørrelse m11. Virus er glycerolfolsomt. Det kan opbevares ved frysetørring og ved dybfrysning og er resistent ved alm. indtørring. Overførsel fra fisk til fisk antages bl. a. at ske med visse hud snyltere. 5

6 SymjJtomn: Inkubationstiden ved naturlig smitte er formodentlig lang. I forsug med aborrer har man fundet mindst 9 dage.!ios bluegill var inkubationstiden efter indpodning ved 25 C dage. ved tp C. var den som minimum 3i dage. De ydre læsioner ved lymfocystissygdommen er ophojede vækster af granulær, knudret eller vorleagtig natur. Tilstanden ser ud, som fisken var overstrøet med mel, de større knuder er perleagtige eller hindbær-brombætagtigc (tavle nr fig. 1-3). Knuderne består af "forvoksede bindevævsceller af størrelsen l mm. De indledende stadier er næppe synlige. men i f remskredne stadier kan næsten hele fiskens overflade være besat med uregelmæssige knudrede masser. Hos ferskvandsfisk er forandringerne sædvanligvis begrænset til finnerne. specielt halefinnen. Sygdommen et af fremadskridende natur. Knudernes farve er lys»hvidgra" til gnigullig. ofte med en vis gennemsigtighed. De større læsioner har et rødligt skær pa grund af, at karrene skinner igennem. eller som følge af blødninger; der kan ses forandringer i de indre organer. Forebygw f.,l': Angrebne fisk i akvarier bør fjernes og destrueres. Det samme gælder syge. indfangede fisk. som ikke bør kastes ud igen. da de repr<cscnterer en smittefare. Erfaringer fra vævskulturer tyder på. at smitstoffet er folsomt overfor bl. a. kloramfenikol hvilket stiller dets ægte virusnatur lidt i tvivl. Sygdomme fremkaldt af bakterier Fwunlwlou Byldesyge Denne sygdom. der fremkaldes ved infektion med bakterien: Aerarnonas salmonicida, kan forløbe som blodforgiftning eller mere langsomt med bylddannelse. Del er en typisk ferskvandssygdom. Alle laksefisk angribes med noget varierende svæd1t:dsgrad. MtJlltagelighedcn er størst hos kildeørred og aftager over bækørred og laks til regnbueørred., lnomona1 salmonicida er en gramnegativ, plump, ubevægelig. ikke sporeb<crende stavbakterie. Den findes i blod og organer af angrebne fisk. Den vokser godt på alm. bakteriesubstrater ved og danner pa substrater. der indeholder aminosyren tyrosin et karakteristisk opløseligt brunt farveslof (Tavle lll fig. 7). Bakteriens overlevningsevne i renl vand er ret ringe, men i vand indeholdende organiske forureninger skal den kunne formere sig. Schiiperclaus går ind for. al bakterien forekommer overalt i vandlob. medens på den anden side engelske og svenske undersogelser (Lange & Ljungbcr!!, 1962) tyder pa en mere begrænset udbredelse og en nærmere tilknytning til fiskene. Sygdommen overføres med vand eller foder indeholdende bakterier eller ved direkte kontakt. Smittede njena:g og latent inficerede fisk spiller en væsentlig rolle for sygdommens udbredelse. Sygdommen forekommer fortrinsvis ved vandtemperaturer på C. eller mere. og den hører allsa den varme årstid til. Iltmangel, overbesætning af dammene, dårligt foder. dårlig damhygiejne m. v. er forhold. man må regne med som udløsende faktorer. Sygdommen udvikler sig efter en inkubationstid pa 3 l dage. Forløbet kan være perakut med stor elodel ighed uden karakteristiske symptomer. Ved akut til subakut forløb viser sygdommen sig ved tarn1betænclelse og rødme af finnerne. Det typiske billede. der har givet srgdommen navn. og som især er kendt hos bækorrcdcr, ses i de mere langtrukne tilfælde og er karakteriseret ved knuder forskellige steder paa fiskens krop (Tavle 3 fig. -1). Disse knuder, der repræsenterer nekroser (dodt væv) eller bylder i muskulaturen. har tendens til opbrud med dannelse af større eller mindre sår med flosset rand og livlig rød bund med nekrotiske v<.cvstjavser. Brystfinnerne angribes ligeledes. Strålerne stikker frit ud i luften efter svind af bløddelene. og hele finnen kan dø bort (Tavle III fig. 5). Hos fisk, der har overlevel cl sådant angreb, ses ofte en af- 6

7 rundet armasse på brystfinnens plads. Ogsl i de indre organer kan der påvises bylder og nekroser. (Tavle TII fig. 6). Sygdommen kan effektivt behandles med kemoterapeutica og antibiotica. Det mest anvendte stof til regnbueørred er sulfamerazin. Det gives i foderet og anvendes forebyggende i en dosis på 20 cg pr. kg fisk i 3-4 dage med 14 dages mellemrum. Terapeutisk gives samme dosis i 3 dage, pause l dag og igen behandling i 2 dage. Furazolidon kan også anvendes med god virkning. Dosis er mg pr. kg fisk pr. dag terapeutisk og mg gr. pr. kgfdag forebyggende efter et tilsvarende behandlingsmønstel Del tåles ikke af bækørreder. Restkoncentrationer efte1 sådanne behandlinger er af betydning for den menneskelige konsument, og vil endvi!iere have retsmedicinsk interesse, idet fisk, der er behandlede lige inden en transport, med dalende koncentrationer kan få fornyede udbrud efter ankomst til bestemmelsesstedet. Man har fundet at udskillelsen er stærkt afhængig af vandtemperaturen. Ved temperaturer på C. sker udskillel-:jen i løbet af dage. I koldere vand, tp C., kunne der endnu efter 30 dage påvises rester af sulfamerazin i muskulaturen hos behandlede fisk. Af disse grunde bør fisk som har været underkastet sulfamerazinbehandling i det mindste holdes tilbage på dambruget i 30 dage og i den kolde årstid i 42 dage. Øjenæg desinficeres med euflavin i koncentrationen O, 185 Ofo. Selv om der foreligger gode muligheder for en effektiv behandling, er der megen anledning til at pointere betydningen af forebyggende foranstaltninger. Overfodring, for stærk fyldning af dammene og dermed relativ iltmangel bør undgås. r denne fot bindelse er der også anledning til at pointere det forhold, at bakterier uden tvivl kan vokse i organisk materiale. Derfor bør man også udvise den størst mulige hygiejne overfor vandløbet og nedenfor liggende dambrug. Det ville uden tvivl være af betydning, at alt bundfald og slam fra damme under tømning blev suget op og pumpet væk, i stedet for at blive sendt af sted ud i vandløbet. hvor der altid går en tid og dermed et stykke vandløb, inden det er omsat ved vandløbets naturlige rensningsprocesser. Foruden f urunkulosebakterien findes der i ferskvand andre beslægtede bakterier, således den, der fremkalder f. eks. geddepest - A eromonas lique[aciem. Denne bakterie kan også lejlighedsvis angribe ørreder. Det er sandsynligt, at en del af de moderfisk, der dør i tilslutning til strygningen bliver sæde for infektion med denne bakterie. I brakvand forekommer infektioner med en anden slags bakterier, de såkaldte skruebakterier - vibrioner. Ålens rødsyge fremkaldes således af en sådan, der også kan give anledning tit en sygdom meget lig geddepest hos i brakvand levende gedder. Uden tvivl kan man i saltvandsdambrug komme ud for denne infektion hos ørreder. således som det er rapporteret fra Japan. Rahteriel gællesygdom Det drejer sig om en infektion på gællerne fremkaldt af en myxobakterie. Sygdommen forekommer udbredt i USA og har også voldt betydelige tab her i landet, især efter at bassinopdræt er blevet almindeligt. Sygdommen går populært under navnet»gællesvamp«. Atte laksefisk kan angribes, men også hos andre ferskvandsfisk er sygdommen iagttaget. Årsagen er en myxobakterie, hvis lange tråde kan findes på de forandrede gæller. SymfJlumer: Fiskene, sædvanligvis ret spæd yngel, viser i begyndelsen ret trspeci fikke symptomer i form af dvaskhed og nedsat appetit. Ved undersøgelsen af gællerne på dette stadium findes disse svulne og af dybere rød farve end normalt. Senere bliver lamellerne mere etter mindre sammensmeltede og spidserne bliver hævede og lysere af farve. Samtidig er der meget betydelig forøget slimsekretion fra gællerne, og det er meget karakteristisk for de angrebne fisk, at gællerne er stærkt udspilede - ja man har ligefrem indtrykket af, at gællelågene ikke kan lukke. Sekundært kan der komme skimmelangreb, hvorved naturligvis tilstanden yderligere forværres. De stærke gælleforandringer kompromitterer fiskenes ånding, og der iagttages betydelig dødelighed. 7

8 Bdumdling: Mest effektivt synes blåstensoplosning i l minut eller ved gennemløb gennem bassinet at være. l lyamine B500 i koncentrationen 1: i en time undet standsning af tilløbet synes ogsa at have god effekt Det kviksølvholdige Lignasan 0.9 mg pr. liter i en time - finder ogsa anvendelse. Stoffet er meget giftigt og kan næppe forventes frigivet til almindeligt brug p. g. a. f a re f o t reslkoncentrationet a f kvi k sol v i fiskene. Fimwmind. Fin Rot liermed betegnes forskellige former af vævsforandringer lokaliseret til finnerne hos fisk. Sygdommen kan forveksles og er tidligere blevet forvekslet med furunkulose. m. fl., men efter nyere erfaringer må den opfattes som en distinkt sygdom, der kan udskillcs fra disse nævnte sygdomme. Det drejer sig efter vor nuværende viden om en infektion med en stavformet bakterie (Acromonasart?), som dog endnu ikke er blevet isoleret i renkultur og nærmere defineret Sygdommen træffes af og til i danske ørrcddambrug. Forandringerne angår rygfinnen eller hale- Fig. 3. Rr.gnburorred mad fin 1 ot. Drn f'lll' onwl har flosse/ 1111/e{inne, den anden har fuld.fill'ndig a! slodning af halefinnen. finnen og betinger et henfald af disse, således at f. eks. halefinnen kan være helt afstødt. Den kan ogsa brede sig til de andre finner (Fig. 3). Indledningsstadiet er en mere eller mindre skarp, hvid linie langs den ydre rand af finnen. Denne linie bevæger sig efterhånden ned mod finnens basis, i den ydre del falder bløddelene efterhånden væk, således at finncstrålerne bliver helt blotlede og cfterhltnden løsnes. Der efterlades herved et åbent sår, som evt. kan blive angrebet af andre kim, f. eks. skimmel. Vedrørende forekomsten i dambrugene kan det fastslås. at det er almindeligst. at der findes spredte tilfælde hos et mindretal af fiskene. De angrebne fisk er til en vis grad handicappede, men kan dog leve længe. l nogle tilfælde er dog masseangreb med stor dødelighed iagttaget. Særligt ved intensivt bassinopdræt vil der bestå fare f o r massive udbrud, da der er stor chance f o r smitte f r a fisk til fisk. Endvidere må man regne med. at virusangreb og andre sygdomme kan disponere til voldsommere udbrud af fin rot. Man må sogc behandling gennemført sa hurtigt som muligt efter sygdommens konstatering. Der anvendes f. eks. kobbersulfat J 2000 i 1-2 minuller. Også formalin og malakitgrønt angives al være af betydning. Midlerne tilsættes indlobet til bassinerne, og fiskene tvinges derved ti l al bevæge sig igennem opløsningen. men kan pa den anden side hurtigt na frisk kemikaliefrit vand. Man kan bruge l liter 2 1 't o o malakitgrøntopløsning blandet med l liter formalin. Opløsningen tilsælles efter skøn og efter prøvning i bassin. Forebyggende må der gennemføres omhyggelig rcngoring, evt. desinfektion af fiskebassinerne. Svampesygdomme SvamfJcangreb (Mykoser)»Skimmel«er meget almindelige i dambrug hos såvel æg som yngel og endvidere hos større fisk, især moderfisk efter strygningen. Svampene, Sa- fjrolegnia m. fl. arter, forekommer udbredt i naturen. og der skal uden tvivl, for at de kan gøre sig gældende som sygdomsforvoldere, foreligge resistensnedsættende f aktorer. 8

9 Tavle l. Egtvedsyge Regnbueørredens hæmorrhagiskc viruseptikæmi Fig. I. Rcgnbtu'IIITCd visende udstående ojnc og morkfarvning af huden. Fig. 2. Regnbucorrul med tultalte punlttformcdc blodningn i bugfl dtl'l. blege gæller. Fig. 3. Rt gnlmcorred, han; blodninger bl. a. i testes. Fig. 4. Snit af lever, degenererede og bortdode pletter. 240 X. Fig. 5. Vævskultur af juvenile orrcdovarier. 540 X. Fig. 6. Samme vævskultur med cytopatogen effekt efter podning med Egtvcdvirus. 540 X. 9

10 T avle II. Smitsom pankreasnekrose. J. P. K Fig. l. Villl.!fmrtikler af /.P.N. i forskellige fjræfwraliollt'l ;:;o.ooo x. Fig. 2. Bortdodc fj/cttc r i bugspytkirtlen ( fllmkrcas). Fig. 13. /Jolldmle fmrtier forandringer. lu fjmlkrnh. blindsækkene uden Fig. 4. Pnnkrensæller indeholdende inklu.riomlcgemer (pile).

11 LymfOC)Stissygdom Tavk III. l-3 og Furunkulosc l-7. Fig. I. Fig. 2. RodsfJ(l't/C med lymfocystisknuder Rods/Helle. Lymfocystisknudc. Jw halefiunen. nrrrofjiagc'isc. Fig. 3. Rodsf)(t:lle med lym/ocysli.rknudcr flll rygfimten.. ;~ ~--~~-.. ~..,,.. ' i..,..,. ~ ~. ~~'.'. Fig. 4. Rcf!,nbtu mrnl. Sar pa siden af krofjfjen. Fig. 5. Regnbucorrcd mt'd In t a ndl'lsc i og henfald af tint ene bryst/ imtc. Fig 6. Rcgnbucorred. bortdod væv bugfcdtct. Fig. i. Kullurer fw wsaminoagcr af Aeromonas salmoni cida. til venstre begyndende fjigmentdannclsc, til højre fremtrædende brunfarvning af substratet. li

12

13 t l Tade!\". DREJ ESYGE. Forskellige udviklingsstadier af Myxosoma ccrcbralis. ( Fig. 1-5 Sig.,\nders('n præp. ; fig. 6 efter Ghittino.) Fig. l. 7'rofJhozoiter i bruskvæv. 540 X. Fig. 2. SfJoroblaslcr..').JO X. Fig. 3. S f!oroblast vidcrowlvihlct. 540 X. Fig. 4. Sporoblnslt r næslen fulrl!urlui!z/p/..'i40 X. Fig. 5. Knoglevæv med talrige sporer i marvrummcnc. '2-10 x. Fig. 6. Sporer fuldt udviklet. 13

14

15 Tavle\'. Fedtlever og hcpatoma Fig. 1. Rt gnlnu urrnl angrebel af Upoid levndcgt m ration. (Ghillino fol.). Fig. 2. Levervæv af kildcorrcd med stærk ofjiwbning af CeroidfJigmenl. Sudan Il/ - hæmalun (Ghittino /ol.). Fig. 3. N.t'J!IIbuemTccl med hcfmltmla (B esse fot.). Fig. 4. Regnbueorr('(/ ofjidi/1/jel - hefjatoma (B ('S se fot.). Fig. 5. Rcgnbucurrecl opklippet - hepatom.a, talrige smakmula i bugfedt m. m. (Bess e fot.). Fig. 6. Histologisk mil a/ hefjalomavæv (Besse fot.). 15

16 Tavle VI. Forskellige misdannelser hos ørredyngel S mm 5 1-3: dobbeltmisdannclscr, 4-5: abnorm krumning af hvirvclsojlcn. 16

17 Svampeangrebene angår især de døde æg og giver anledning til sammenklumpning af æggene under klækningen, og hos fiskene dannes der en fin, hvidlig, bomuldsagtig luv. Svampetrådene findes ofte trængt ned i de dybere væv. Svampenes udviklingsgang f remgår af fig. 4. /c$~q')h F\ o A / Til damme anvendes 1 /2-1 spiseskefuld tilsat ved indløbstudcn. I klækkehuset bruger man en stamopløsning på 2 O 00, hvoraf der tilsæltes l ml. pr. klækkcrcnde. Døde æg bør opsamles fra klækkebakkerne. Tumml'lsyge (ty. Taumellmmfllwit). Det drejer sig om en generaliseret infektion med algesvampen lchtyojjjoridium (syn. lchtyophonus) hoferi. Sygdommen er beskrevet første gang i 1893 hos orreder af 1/ofer, og er senere f und et hos en lang række saltvandsfisk, sild, makrel, kuller m. fl., og den er også udbredt hos akvariefisk. Ejendommeligt nok foreligger der først i den allernyeste tid beskrivelser fra den nye verden. Sygdommens nøjagtige udbredelse i danske urreddambrug kendes ikke. den findes imidlertid af og til, og f. eks. SchiijJcrclaw mener, at den er årsag til en stor del af det, man betegner som den»naturlige«afgang i dammene. I de angrebne fisks væv, særligt hjerte, lever og skeletmuskulatur findes typiske knuder. der giver anledning til erstatning af det oprindelige væv med cl bindevævsagtig arvæv. rigt pil. celler. I det sygelige væv findes svampen som runde eller ovale legemer af gullig til brunlig farve varierende i storrejse fra for yngre og ,, for ældre dannelser. (Fig. 5 og 6}, i svampene findes et vist antal runde eller kanlede kærner (sporer) Fig. 4. Skemati.11i fremjtifling af SfJoredmmclsen ( 8-D ). udsfjiringen af JjJOreme (G-H) og den lamnede formcrill!{ ( l ) hos SajJTolcgniaartemc. C. Sjmrangium med /rigorcl.fe af sjjorcr1u enlu ltvis. Mykoserne bekæmpes ved anvendelse af malaldlgrønf, som tilsættes tilløbsvandet i passende koncentration. Fig. ;. Lcvcrv(( v af rcgnbu('{nrt d. l dtl yofjmrid i u fwroblaslt r indeltoldt ndt lal rige SjJOI'Cr. (3/0 X). 17

18 Overforslen sker gennem sporer. der afgar med fiskenes gødning eller hidrorer fra henfaldent væv eller døde fisk. Muligvis er der indskudt et krebsdyr i livscyklus. Sporerne er meget modstandsdygtige. idet de Fig. 6. l.c'tll'ltltt'tj af regnbueørred, lmofjformig fremvrclul af il'lttyo.vfmridium liggende i arvtev. {290 X). holder sig infektionsdygtige i hvert fald 6 mdr. i havvand. Symptomer: l los angrebne sild finder man skællene rejst og fisken derfor ru på overfladen -»sandpapir effekt«. Arsagen er smc1 hirsekomstore knuder i huden. der ofte er pigmenterede. Ved destruktion af huden kan der opslå små by lder eller sår. I de indre organer fi ndes lalrige hvide knuder f. eks. i lever og hjerte. T i l svarende forandringer i de indre organer er fundet hos ørreder. Forandringerne i muskulaturen skal hos sild give anledning til hvirvelsøjlekrumning som følge af muskelkrampe. Dette er også set hos ørreder. Ørrederne viser ukoordinerede fumlende svommebevægelser. Disse må ikke forveksles med dem. der ses ved vit. Bl mangel. Ingen effektiv behandling kendes. Bekæmpelse mii ske ved hygiejniske foranstaltninger: opsamling af døde fisk, desinfektion af damme m. m. Man må regne med. at der består en latent fare f o r infektion med det anvendte fiskcfoder. Protozosygdomme Fig. 7. J'varwit {!;f'lllll'm buegangene af regnbul'orred..vedentil finde.! arva v fremkaldt af Myxosoma cer~ brali.f, som i a. har fremlwldt bl'lydl'lig deformilet af buegangene. i b. har buegangene næfttn normal f orm. 60 X. Protozo cncdiet snylter 18

19 D re je.1 ygc. M y.-.:owmi(lsis Denne sygdom. der spiller en meget stor rolle i dambrug. der driver opdræt af regnbueørreder. f remkaldes af en sporozo {M yxo soma cerebralis). og den har sit navn efter de karakteristiske unormale svømmebeva:gclser. fiskene viser på cl vist stadium af sygdommen. Myxo.1o111a (syn. Lentopora) cerebra/i1 horer til myxosporidicrne, dens livscyklus er ikke fuldslændig kendt. I dode fisk og efter disses henfald i dambunden findes sporer af størrelsen li.5-i tt. sammentrykt fra side til side og med pa.:rcformede polkapsler (Tavle IV fig. 6). Efter optagelse af fisk frigøres sporernes kimcellc, og snylteren kan senere pftvises bl. a. i hovedets brusk, hvor den gennemgår en mangedeling og fremkalder en beskadigelse af vævet. (Tavle IV fig. 1-5). Regnbue~Jrred angribes alvorligst. kildeørred mindre alvorligt. og bækørreder viser aldrig symptomer. SymfJlomcr: Fra parasittens optagelse til udvikling af symptomerne går der op til 50 dage ved 15 C. Det forsle, der iagttages, er, al enkelte og i de følgende dage flere af fiskene i en dam viser morkfarvning af halen bag 26. hvirvel. llurtigl derefter indræffer der abnorme bevægelser hos nogle af fiskene i form af en drejning om en tværakse. som om fiskene jagede deres egen hale. Samtidig med disse symplou t: c der stor dødelighed blandt Fig. 8. Rcgnlnu tnrrd med forkortning og.1/ucvhrtl af lwlcs/illlrn som følge af drej<'.l)'!f,l'. Fig. 9. Rcgnlnu tjrrcd. Forkortning af gællclart,rnc og asymmdri af glcllcnw.wm f11lge af drejesyge. yngelen. De iagllagne symptomer skyldes pa virkning af ligevægtsorganet i den hindede labyrint (rig. 7) saml af det sympatiske nervesystem, som regulerer hudens pigmentering. Mano-e af de overlevende fisk vil være mærkede for livet. idet parasitlens tilstedcværelse i brusken vil forstyrre knogledannelsen. give anledning til forkortning af gælle Jagene. krumning og forkortning af hvirvelsøjlen m. m. (Fig. 8 og 9) og sådanne fisk vil være en darlig og uøkonomisk basis for en produktion. Fiskene med forkortede gællelåg vil være meget følsomme overfor iltmangel og kan ga til grunde på varme sommerdage og i forbindelse med udfiskning. Forebyggcl.1c: Sporefrit vand er nødvendigt. Desmfektion af dammene med kalkkv<a:lstof. Ca (C~)'-l. 0.5 O.i5 kg pr. m~. Disse m5 være ganske tnrre for at få et resultat. Plasticbelægning af hele dambunden, hvorved man undgar. al fiskene får kontakt med sporer. Anvendelse af kummeopdræt har i de se nere år fået stor udbredelse. Fiskene holdes der under hygiejniske forhold. indtil de ha nået en længde af 5 cm, og knogledannelsen er skredet sa langt f rem, at sporozoen ingen skade kan gøre. To andre protozosygdomme har faet ogct aktualitet. efter at kummeopdræt har fået større udbredelse, nemlig li examiliasis og Cosliasis. Det drejer sig om to arter flage)- 19

20 later, som optræder som tarmsnylter, henholdsvis hudsnylter. II cxamit imi.1 1/examita truttae forekommer i tarmkanalen hos orreder. Den er pæreformet og måler ca. l O x I den forreste del er den forsynet med (j svingtråde og fra delle sted afgår endvidere 2 lange styretråde (Fig. 10). Snylteren formerer sig ved simpel tvedeling, og kan afgå med gødningen i indkapslet lilstand. Sygdommen fremkalder kun dodelighed hos yngel og mindre sættefisk. De angrebne fisk er sjove, og der er til stadighed fisk. som dør. idet de pludselig mister balancen. drejer om på siden og synker til bunds. I andre tilfælde drejer fiskene sig ustandselig om deres egen akse under stærke kropsvridningcr. V cd opkllpning af angrebne fisk findes i den bagved maven liggende tarm cl lysende gult indhold. og ved mikroskopisk undersøgelse kan man påvise snylteren. Ved behandling af denne sygdom anvendes sa dvanligvis Calomel 0,2 Olo i foderet i-! dage. ) A B c )\ Fig. Il. Costia nccatrix. Forskellige former, i B sn de fråde, k((mcn og tl((kuolcn. (Efter Tavolga [1.; Nigrelli). Costiasis Costia neratrix har et bønneformet legeme ca. 15 x - l' og er forsynet med 2 korte og 2 lange svingtråde. (Fig. J J). Snylteren gil.t hurtigt til grunde (30-60 min.) efter fiskens død. Deling sker ved simpel tvedeling. Det antages. at snylteren kan indkapsles og muligvis føres af sted med vinden. Snylteren findes fastsuget til huden el ler gæll erne med den ene ende. (Fig. 12 og 13). De angrebne fisk har en blågrålig, sløragtig belægning på huden, ved undersøgelse af skrab findes parasitten ofte udførende karakteristiske famlende bevægelser. Fig. JO. 1/cxamila lrullar. Man bemærkn de (),ltlingtradt i forenden. de lo lange styrfl'(/dc og!? luemn. (Simnalisll tegning efter Davi.1.) Behandling: Formalinbade forcbyggende og l helbredende. Man sætter den fornodnc mængde 36 O' o formalin til kummen og standser tilløbet i ca. l time, saledes at stoffet far lejlighed til at virke i dette tidsrum. 20

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt.

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt. FISKEPLEJE VELDA plejemidler kurerer hurtigt og effektivt fiskesygdomme, hvis behandlingen foretages rettidigt. Bactimon bekæmper sygdomme, som er forårsaget af bakterielle infektioner. Bactimon helbreder

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Fiskesygdomme. Fróðskapasetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo

Fiskesygdomme. Fróðskapasetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo Fiskesygdomme Fróðskapasetur Føroya Peter Østergård Aquamed.fo Specifikke fiskesygdomme BKD Bacterial Kidney Disease Renibacterium salmoninarum Kosmopolit findes stort set hvor der er laksefisk, med Australien

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne. ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

og alvorligt problem i Da

og alvorligt problem i Da Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag

Læs mere

Mikroskopi-vejledning

Mikroskopi-vejledning Mikroskopi-vejledning Procedure for undersøgelse af fisk Brug så vidt mulig kun levende fisk, gerne de der ser ud til at være mest påvirket (sorte i kanten eller fisk på risten). Aflivning bør foregå umiddelbart

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Infektiøs Lakse Anæmi ILA

Infektiøs Lakse Anæmi ILA Infektiøs Lakse Anæmi ILA Peter Østergård Heilsufrøðiliga Starvsstovan & Landsdjóralæknaembætið Infektiøs Lakse Anæmi En alvorlig sag!! Infektiøs Lakse Anæmi Disposition udbredelse modtagelige fiskearter

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Spørgsmål vedr. KHV (og SVC)

Spørgsmål vedr. KHV (og SVC) Spørgsmål vedr. KHV (og SVC) Først i oktober 2004 blev vi kontaktet af Kjell Lange, en repræsentant for havedamsejere, der gerne ville vide noget om koi herpesvirus (KHV) sygdommen som for tiden florerer

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 CpLy ApS Rugevejledning - Flade rugemaskiner Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 Vigtigt Alle temperaturer er beregnet til en flad rugemaskine som ikke har ventilator. Hvis din rugemaskine

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Liste 1 - alvorlige smitsomme sygdomme Liste 2 mindre alvorlige smitsomme sygdomme Liste 1 Transmissible mink encephalopati

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

Væggelus biologi. Væggelusarter

Væggelus biologi. Væggelusarter Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå

Læs mere

Fotobiologi Solens effekt på huden

Fotobiologi Solens effekt på huden Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr.

DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. Oprindelsen af ordet diagnose er svær at finde, men på græsk betyder det igennem kundskab. Dia = gennem og gnosis = kundskab. Deler man ordet di agnose kan det

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum)

Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum) Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum) Indledning: Hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) er i de senere år blevet et stadigt stigende problem i Danmark, især omkring Storkøbenhavn, Nordsjælland og

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977. Vaccination af fisk P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN

MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977. Vaccination af fisk P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977 Vaccination af fisk af P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN 3 VACCINATION AF FISK af Dr. med. veto P. E. Vestergaard Jørgensen Statens veterinære Serumlaboratorium

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG

ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG MEDDELELSE FRA FORSØOSDAMBRUOET NR. 71 JULI 1985 ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG AF TORBEN FRODE JENSEN - 3 - ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG af Torben Frode Jensen Miljøstyrelsens konsulent

Læs mere

Svamp. skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure.

Svamp. skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure. Svamp De færreste er klar over, at svamp kan smitte. 15% af befolkningen har fodsvamp, og mange har svamp i skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure. svamp

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

Pas på din havedam. Nyhedsbrev d. 19. juni. 2015

Pas på din havedam. Nyhedsbrev d. 19. juni. 2015 Nyhedsbrev d. 19. juni. 2015 Pas på din havedam Du som Koi holder har selv et ansvar over for dine koiér. Da en koi hverken kan tale eller på anden måde gøre dig opmærksom på et evt. problem, er det dig

Læs mere

Husk tilmelding til stationslederen i god tid

Husk tilmelding til stationslederen i god tid Vejledning i fremstilling af parrekasetter til parrestationerne Parringsfamilier til parringsstationerne For at opnå et godt resultat på parringsstationerne er det vigtigt, at klargøringen af parrekassetten

Læs mere

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året.

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året. Forkølelse Denne brochure handler ikke kun om slim, snot, hovedpine og bihulebetændelse. Den handler også om, hvordan du kan undgå det. Og hvordan du lettest kommer over den forkølelse, som du statistisk

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Fra Bygkorn til Guldkorn. Bygkorn er en af de hyppigste betændelser i øjenregionen en irriterende lidelse, som det tager 1-2 uger at komme over

Fra Bygkorn til Guldkorn. Bygkorn er en af de hyppigste betændelser i øjenregionen en irriterende lidelse, som det tager 1-2 uger at komme over Figur 1 Bygkorn Fra Bygkorn til Guldkorn Bygkorn er en af de hyppigste betændelser i øjenregionen en irriterende lidelse, som det tager 1-2 uger at komme over Jørgen Bruun-Jensen Øjenlæge Illustrationer:

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Tørre øjne. et irritationsmoment for mange ældre

Tørre øjne. et irritationsmoment for mange ældre Tårekirtel danner vandlag Bindehinde med slimlag Fedtkirtler danner fedtlag Tårefilmen Slimlag Vandlag Fedtlag /00 mm Øjets overflade samt de kirtler, der sikrer overfladens fugtighed Tørre øjne Sven Johansen

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed -

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Bedst tilvækst hos kvier med hyppige foldskift

Bedst tilvækst hos kvier med hyppige foldskift K050607E1A16.qxd 31/05/05 10:40 Side 16 TEMA GRÆSMARKSPARASITTER SIDE 16-21 Parasitter koster penge og velfærd Græsmarksparasitter er et problem i dansk kvægbrug. Parasitterne er årsag til synlig eller

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Akvakultur. - regnbueørreden i opdræt

Akvakultur. - regnbueørreden i opdræt Akvakultur - regnbueørreden i opdræt Kolofon Forfattere: Kaare Michelsen, chefkonsulent, Dansk Akvakultur Niels Henrik Henriksen, dyrelæge, Dansk Akvakultur Fotos: Redaktør: Layout:: Bernt René Voss Grimm

Læs mere

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest

Læs mere

Gennembrud i behandlingen af Aldersrelateret Macula Degeneration

Gennembrud i behandlingen af Aldersrelateret Macula Degeneration F I G U R 1 HenriK lundandersen professor, dr.med., ledende overlæge, Øjenafdelingen, amtssygehuset i glostrup morten la Cour overlæge, dr.med., ebod, lektor Øjenafdelingen, amtssygehuset i glostrup En

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Emnerne: Den nye bifamilie Honningmagasiner Magasin på trugstadet Dronningegitter, hvorfor og hvordan? At

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Indhold 2 VOS RØDT ØJE. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed* undgås

Indhold 2 VOS RØDT ØJE. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed* undgås Rødt øje Indhold 3 3 5 7 13 16 17 18 Rødt øje Øjet forsvarer sig Hvorfor bliver øjet rødt? Rødt øje fra øjets overflade 7 Øjenbetændelse 9 Øjenallergi 10 Fremmedlegeme, afskrabning på øjet, UV-lys og kemi

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Afgørelser til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser i ansvarssager vedrørende hest.

Afgørelser til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser i ansvarssager vedrørende hest. Afgørelser til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser i ansvarssager vedrørende hest. Januar: Ingen afgørelser indkommet i januar 2012. Februar: Ingen afgørelser indkommet i februar 2012. Marts: Ingen

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere