DE VIGrfiGSTE ØRREDSYGDOMME

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE VIGrfiGSTE ØRREDSYGDOMME"

Transkript

1 DE VIGrfiGSTE ØRREDSYGDOMME Årsagsforhold, symptomer, forebyggelse og bekæmpelse af N. O. Christensen Udgivet af DANSK ØRREDFODER Afs BRAND E

2 Foruden vort velkendte Clark's Ørredfoder, kan vi levere Dem alt i tilbehør, såsom net, vod, nylontråd, regntøj, gummistøvler, islandske trøjer, malakitgrøn, blåsten - pulveriseret og nøddestørrclse. aluminiumsplader, foderskeer i plastik. aluminium og glasfiber samt rensekoste. Dette er kun et udpluk ai vort repertoire, og har De specielle problemer, vi l vi gerne forsøge at hjælpe Dem. Dansil Ørredfoder AIS Brande Illustrationerne i dette arbejde er gengivet fra en artikelserie vedr. fiskesygdomme i Medlemsblad for Den danske Dyrlægeforening 1966 af samme forfatter. Særtryk af denne artikelserie (69 sider), der ogsli indeholder en omfattende litteraturoversigt, flis hos D.S.R.-forlag, Bulowsvej 13, København V, for en pris af 16 kr.

3 Virussygdomme Egtvcd.1ygc. l?cgnbueorredem hæmorrhagi~hc viruss('/11 iluc/1/i. "V ir u s". Denne sygdom iagttoges i begyndelsen af 1950'erne i nogle dambrug på Egtvedegnen og spredtes hurtigt herfra med sættefisk til andre dambrug. l dag har den stor udbredelse og er vel nok den sygdom, der volder de største tab i danske dambrug. Da man stod overfor en ny sygdom tilkaldtes profc~sor SchiifJcrclaus fra Berlin til at undersøge problemet. Han formodede, at man stod overfor en virussygdom (195-1), og han mente allerede år i forvejen at have set tilsvarende i lyske dambrug. Senere er sygdommen erkendt i en række andre europæiske lande og muligvis i Japan, men tilsyneladende ikke i Amerika. Vedrorende den videre udvikling skal det nævnes, at bl. a. Lauridsen ( 1958) har gjort sig til talsmand for en ernæringsteori. Scm:rc har Ra1111uum (1959) i infektionsforsøg og Mogen1 jcn.1cn (1962) ved vævsdyrkningsteknik endelig bevist virusteorien. Det skal nævnes, at man har kunnet demonstrere viruspartiklerne ved elektronmikroskopi. (Zwillenberg, Jcn.H'n og Zwillenberg 1965). Sygdommen forekommer fortrinsvis hos regnbueørred. Kildeørred kan angribes efter kontaktsmilte, medens bækørred sædvanligvis kun angribes efter injektion af smitstoffet Ar.wg: Virus er af størrelsesordenen 1()0 x ( Fig. l). Det udviser cytopatogcn cffekt på vævskullurer af juvenile ørredovarier (Tavle I fig. 5 og 6). Virus' modstandsevne er ret ringe. Det går hurtigt til grunde ved stuetemperatur, men kan opbevares mindst 6 *) 11 1/1000 mm; m11 1/ mm. Fig. l. Egtvedsygm:; virus. Eh ktronoptagelse af partikler j1a overfladen af ( '11 tjævskulturcelle 2.JO.OOO X. mdr. ved : 20 C. Det inaktiveres af 50 Ofo glycerol og er æterfølsoml Smillevcje: Hovedvejen er transport af levende fisk, specielt sættefisk. Desuden kan smitten ske nedstrøms og med redskaber, fiskekasser m. v. Smitte med øjenæg sker formodentligt ikke, saf rem t disse klækkes og transporteres i smittefrit vand. Sygdommdvikling: Virus synes at findes overalt i syge fisk. Sædvanligvis kommer sygdornmen fortrinsvis til udbrud i den kolde årstid, sidst på vinteren og først på foråret, 3

4 men denne regel gælder dog ikke uden undtagelse. Specielt hvor man har med koldt vældvand at gøre, kan der ses udbrud ogsa om sommeren. Sygdommen kommer ofte ti l udbrud efter udfiskning og efter transport. Obduktions/und: Foroget bugfylde, udstaende øjne, blødninger i og omkring øjnene, markfarvning af huden, evt. blødninger i denne, og blege gæller (Tavle l fig. l ). Ved opklipning af fisken finder man som regel denne i god foderstand. Bughulen indeholder i mange tilfælde en gullig, vandig v<cdske, og i bindevævet foreligger ofte vædskeudsvedning. Leveren er let svullen og varierende af farve, ofte gragullig og isprængt blodninger. Galdeblæren er udspilet. Nyrerne er.svulne i varierende grad, især bagtil, og ofte genoemsaet med blødninger. l fedtvævet i bughulen, i svømmebla;rens v te g, samt i kønsorganerne ses ofte lal rige punktformede blødninger, og tilsvarende blodninger kan ses i muskulaturen (Tavle l fig. 2 og 3). Ved mikroskopisk undersøgelse påvises degeneration af nyre- og levervæv m. m. (Tavle l fig. 4}. SymfJlomer: inkubationstiden er i podningsforsøg 7-15 dage, i praksis måske længere. Symptomerne kan variere stærkt f r a dambrug til dambrug og også under f orlobct i det enkelte dambrug. l friske akutte udbrud ses intet specielt ved orrederne udover en stor dødelighed. l lobet af få dage iagttager man samtidig med elodeligheden flere og flere fisk med typisk mørkfarvning af huden og udstaende øjne. Disse fisk skiller sig ud fra flokken og svomme langsomt langs med dammens kanter. Sadanne fisk dør efter få dages forløb. Ved blodundersøgelse findes udtalt blodmangel. Senere hen i forlobet ser man ofte samtidig med aftagende dødelighed. at en del af nrrederne drejer sig om en længdeakse, hvilket som regel opfattes som et tegn på. al sygdommen er ved at være overstået. Sygdommen hører den kolde årstid til. Udbruddene starter sædvanligvis sidst pa vinleren og kan vare til hen i maj måned. Der er dog ikke nogel i vejen for, al sygdommen kan fortsætte sommeren igennem og ved den kolde årstids indtræden forv<crres blandt 2 års fiskene. Yngel i vældvandsdambrug kan i modsætning til den tidligere opfattelse ogsa angribes. og der kommer under sadanne omstændigheder meget massive dødsfald. I en gruppe af fisk, der har gennemgået sygdommen, må man regne med, at de overlevende fisk er skjult smittede og kan bringe sm:tten videre, henholdsvis vise fornyet udbrud ved udfiskning. transport m. m. Man kan se dødelighed på o o, i andre tilfælde er den mere moderat, men taget et år igennem vil der i et virusinficeret dambrug selv uden massive udbrud være en stor dødelighed. Det har vist sig at være umuligt at finde noget effektivt middel overfor sygdommen. hvorfor man ved bekæmpelsen af sygdommen er henvist til forebyggende foranstaltninger. I denne forbindelse må del erindres, at den væsentligste smiltevej er handel med levende fisk - sættefisk -, og at der må regnes med chance for nedstrømssmitte. men tilsyneladende ikke modstrøms. Udfra disse betragtninger har man startet en f riv i li i g bekæmpelsesplan for sygdommen. I f ørstc omgang ønsker man en undersøgelse og registrering af så mange dambrug som muligt. D sse vil blive delt i 3 kategorier. l. Dambrug fri for Egtvedsyge 2. Dambrug under observation 3. Dambrug, der er inficerede I gruppe l kan optages dambrug, der opfylder følgende betingelser. a. modtager smittefrit vand dambruget ligger øverst ved vandløbet. eller ovenfor liggende dambrug er smittefrie. b. l. l mindst 3 år er der ikke forekommet symptomer på l~gtvedsygen. b. 2. IIcie dambruget lægges tørt en måned, inden indsættelsen af sunde fisk. Til gruppe 2 henregnes dambrug, som er sygdoms f ri. men hvor bl. a. punkt b l ikke kan dokumenteres. l gruppe 3 optages andre dambrug, som vel har sygdommen, men som gerne vil have råd m. h. l. dens bekæmpelse. For de registrerede dambrug vil der herefter gælde et regulativ med påbud om l. at

5 undga smittefarligt samkvem - kun indkøb af fisk f r a andre registrerede dambrug og 2. at iværksa:lle en række hygiejniske foranstaltninger. og 3. at anmelde mistænkelige dødsfald m. v. Ordningen er ganske f ri villig, men er man gået med. er det en betingelse for fortsat registrering, at reglerne overholdes. T i Isynet med ordningen føres af Stalens veterinære Serumlaboratoriums A r h usaf deling. hvor også tilmeldelsesblankeller m. v. samt yderligere oplysninger kan fås. Situationen var i juni at i 5 dambrug var tilmeldt. heraf i gruppe l: H. i gruppe 2: li og gruppe 3: 20. T bekæmpelsesarbejdet vil det va:re af den største betydning om man slar sig sammen vandløbsvis ligesom man tidligere ved bekæmpelsen af kvægtuberkulosen og den smitsomme kastning slog sig sammen mejerikredsvis. Man skulle så begynde øverst og efterhånden rense ud ned ad vandløbet. idet man pa et egnet tidspunkt i de øvre dambrug sælger hele bestanden til et nedenfor liggende dambrug. Det skal naturligvis pointeres. at vort erfaringsmateriale endnu er ret lille, og at der sikkert vi l vise sig skuffelser. Gennem en større tilslutning til bekæmpelsesarbejdet vil man imidlertid hurtigere kunne indvinde flere erfaringer, som kan anvendes til gavn for alle dambrugere i bekæmpelsen af denne labvoldende sygdom. Smit. om Jmnlnf a.mekrosc") ( /. P. :V. ) er en akut forløbende sygdom med hoj dødelighed (op til 85 o o) som angriber fisk i spæd alder. Den forekommer især hos kildenrred. men kan også angribe andre orredarter. Sygdommen er vel kendt i USA. I 1965 er de første europæiske tilfælde beskrevet i Frankrig (!Jesse 8. de Kin/u>lin 1965). Virus kan dyrkes pli vævskullurer. Det er et meget lille virus (10-15 m11) (Tavle 2 fig. l). De angrebne yngel dør i stort antal. og hos de største ses karakteristiske symptomer. fiskene svommer horisontalt følgende et spiralmonster. idet man har indtrykket af. at de vrider sig af smerte. De døde fisk viser tarmbetændelse og bortcløen af bugspytkirtelvævet (Tavle 2 fig. 2-4). *) nekrose vævsclød. Sygdommen kan overfores med æg. Ingen behandling viser effekt. Faren for indslæbning af denne sygdom har været en af hovedursagerne til indforsej af et importforbud for æg og sættefisk af ferskvandsfisk her i landet. L y m f ocysl issygdollllllen er karakteriseret ved udvikling af svulstagtige dannelser i hudens bindevæv. Svulstdannel serne består hovedsagelig af store. enkærnedc celler. der kan na en storrejse af 2 mm (Fig. 2). Fig. 2. LymfocystisvætJ af rmlsfl(cl/c: man bemrcrkrr de store fjrolifercrcdf bindcv(('vsceller (.JO X). Sygdommen påvises ikke sjældent hos fisk i vore farvande, men desuden både ved Sydog Nordamerikas kyster. Den er fundet bl. a. hos rødspætter, skrubber og tunge. Fiskerne kalder den for fnat. llos ferskvandsfisk er den i forsøg overført bl. a. til den amerikanske bluegill og forskellige akvariefisk. Den er ikke påvist hos laksefisk. Sygdommen spiller en ret betydelig rolle. da indfangede angrebne fisk ikke kan anvendes ti l konsum, men må frasorteres fangsten. Den kan endvidere volde ret betydelige lab akvarier med modlagelige saltvandsfisk. Årsag: Sygdommen forarsages af et virus af ret stor partikclstørrelse m11. Virus er glycerolfolsomt. Det kan opbevares ved frysetørring og ved dybfrysning og er resistent ved alm. indtørring. Overførsel fra fisk til fisk antages bl. a. at ske med visse hud snyltere. 5

6 SymjJtomn: Inkubationstiden ved naturlig smitte er formodentlig lang. I forsug med aborrer har man fundet mindst 9 dage.!ios bluegill var inkubationstiden efter indpodning ved 25 C dage. ved tp C. var den som minimum 3i dage. De ydre læsioner ved lymfocystissygdommen er ophojede vækster af granulær, knudret eller vorleagtig natur. Tilstanden ser ud, som fisken var overstrøet med mel, de større knuder er perleagtige eller hindbær-brombætagtigc (tavle nr fig. 1-3). Knuderne består af "forvoksede bindevævsceller af størrelsen l mm. De indledende stadier er næppe synlige. men i f remskredne stadier kan næsten hele fiskens overflade være besat med uregelmæssige knudrede masser. Hos ferskvandsfisk er forandringerne sædvanligvis begrænset til finnerne. specielt halefinnen. Sygdommen et af fremadskridende natur. Knudernes farve er lys»hvidgra" til gnigullig. ofte med en vis gennemsigtighed. De større læsioner har et rødligt skær pa grund af, at karrene skinner igennem. eller som følge af blødninger; der kan ses forandringer i de indre organer. Forebygw f.,l': Angrebne fisk i akvarier bør fjernes og destrueres. Det samme gælder syge. indfangede fisk. som ikke bør kastes ud igen. da de repr<cscnterer en smittefare. Erfaringer fra vævskulturer tyder på. at smitstoffet er folsomt overfor bl. a. kloramfenikol hvilket stiller dets ægte virusnatur lidt i tvivl. Sygdomme fremkaldt af bakterier Fwunlwlou Byldesyge Denne sygdom. der fremkaldes ved infektion med bakterien: Aerarnonas salmonicida, kan forløbe som blodforgiftning eller mere langsomt med bylddannelse. Del er en typisk ferskvandssygdom. Alle laksefisk angribes med noget varierende svæd1t:dsgrad. MtJlltagelighedcn er størst hos kildeørred og aftager over bækørred og laks til regnbueørred., lnomona1 salmonicida er en gramnegativ, plump, ubevægelig. ikke sporeb<crende stavbakterie. Den findes i blod og organer af angrebne fisk. Den vokser godt på alm. bakteriesubstrater ved og danner pa substrater. der indeholder aminosyren tyrosin et karakteristisk opløseligt brunt farveslof (Tavle lll fig. 7). Bakteriens overlevningsevne i renl vand er ret ringe, men i vand indeholdende organiske forureninger skal den kunne formere sig. Schiiperclaus går ind for. al bakterien forekommer overalt i vandlob. medens på den anden side engelske og svenske undersogelser (Lange & Ljungbcr!!, 1962) tyder pa en mere begrænset udbredelse og en nærmere tilknytning til fiskene. Sygdommen overføres med vand eller foder indeholdende bakterier eller ved direkte kontakt. Smittede njena:g og latent inficerede fisk spiller en væsentlig rolle for sygdommens udbredelse. Sygdommen forekommer fortrinsvis ved vandtemperaturer på C. eller mere. og den hører allsa den varme årstid til. Iltmangel, overbesætning af dammene, dårligt foder. dårlig damhygiejne m. v. er forhold. man må regne med som udløsende faktorer. Sygdommen udvikler sig efter en inkubationstid pa 3 l dage. Forløbet kan være perakut med stor elodel ighed uden karakteristiske symptomer. Ved akut til subakut forløb viser sygdommen sig ved tarn1betænclelse og rødme af finnerne. Det typiske billede. der har givet srgdommen navn. og som især er kendt hos bækorrcdcr, ses i de mere langtrukne tilfælde og er karakteriseret ved knuder forskellige steder paa fiskens krop (Tavle 3 fig. -1). Disse knuder, der repræsenterer nekroser (dodt væv) eller bylder i muskulaturen. har tendens til opbrud med dannelse af større eller mindre sår med flosset rand og livlig rød bund med nekrotiske v<.cvstjavser. Brystfinnerne angribes ligeledes. Strålerne stikker frit ud i luften efter svind af bløddelene. og hele finnen kan dø bort (Tavle III fig. 5). Hos fisk, der har overlevel cl sådant angreb, ses ofte en af- 6

7 rundet armasse på brystfinnens plads. Ogsl i de indre organer kan der påvises bylder og nekroser. (Tavle TII fig. 6). Sygdommen kan effektivt behandles med kemoterapeutica og antibiotica. Det mest anvendte stof til regnbueørred er sulfamerazin. Det gives i foderet og anvendes forebyggende i en dosis på 20 cg pr. kg fisk i 3-4 dage med 14 dages mellemrum. Terapeutisk gives samme dosis i 3 dage, pause l dag og igen behandling i 2 dage. Furazolidon kan også anvendes med god virkning. Dosis er mg pr. kg fisk pr. dag terapeutisk og mg gr. pr. kgfdag forebyggende efter et tilsvarende behandlingsmønstel Del tåles ikke af bækørreder. Restkoncentrationer efte1 sådanne behandlinger er af betydning for den menneskelige konsument, og vil endvi!iere have retsmedicinsk interesse, idet fisk, der er behandlede lige inden en transport, med dalende koncentrationer kan få fornyede udbrud efter ankomst til bestemmelsesstedet. Man har fundet at udskillelsen er stærkt afhængig af vandtemperaturen. Ved temperaturer på C. sker udskillel-:jen i løbet af dage. I koldere vand, tp C., kunne der endnu efter 30 dage påvises rester af sulfamerazin i muskulaturen hos behandlede fisk. Af disse grunde bør fisk som har været underkastet sulfamerazinbehandling i det mindste holdes tilbage på dambruget i 30 dage og i den kolde årstid i 42 dage. Øjenæg desinficeres med euflavin i koncentrationen O, 185 Ofo. Selv om der foreligger gode muligheder for en effektiv behandling, er der megen anledning til at pointere betydningen af forebyggende foranstaltninger. Overfodring, for stærk fyldning af dammene og dermed relativ iltmangel bør undgås. r denne fot bindelse er der også anledning til at pointere det forhold, at bakterier uden tvivl kan vokse i organisk materiale. Derfor bør man også udvise den størst mulige hygiejne overfor vandløbet og nedenfor liggende dambrug. Det ville uden tvivl være af betydning, at alt bundfald og slam fra damme under tømning blev suget op og pumpet væk, i stedet for at blive sendt af sted ud i vandløbet. hvor der altid går en tid og dermed et stykke vandløb, inden det er omsat ved vandløbets naturlige rensningsprocesser. Foruden f urunkulosebakterien findes der i ferskvand andre beslægtede bakterier, således den, der fremkalder f. eks. geddepest - A eromonas lique[aciem. Denne bakterie kan også lejlighedsvis angribe ørreder. Det er sandsynligt, at en del af de moderfisk, der dør i tilslutning til strygningen bliver sæde for infektion med denne bakterie. I brakvand forekommer infektioner med en anden slags bakterier, de såkaldte skruebakterier - vibrioner. Ålens rødsyge fremkaldes således af en sådan, der også kan give anledning tit en sygdom meget lig geddepest hos i brakvand levende gedder. Uden tvivl kan man i saltvandsdambrug komme ud for denne infektion hos ørreder. således som det er rapporteret fra Japan. Rahteriel gællesygdom Det drejer sig om en infektion på gællerne fremkaldt af en myxobakterie. Sygdommen forekommer udbredt i USA og har også voldt betydelige tab her i landet, især efter at bassinopdræt er blevet almindeligt. Sygdommen går populært under navnet»gællesvamp«. Atte laksefisk kan angribes, men også hos andre ferskvandsfisk er sygdommen iagttaget. Årsagen er en myxobakterie, hvis lange tråde kan findes på de forandrede gæller. SymfJlumer: Fiskene, sædvanligvis ret spæd yngel, viser i begyndelsen ret trspeci fikke symptomer i form af dvaskhed og nedsat appetit. Ved undersøgelsen af gællerne på dette stadium findes disse svulne og af dybere rød farve end normalt. Senere bliver lamellerne mere etter mindre sammensmeltede og spidserne bliver hævede og lysere af farve. Samtidig er der meget betydelig forøget slimsekretion fra gællerne, og det er meget karakteristisk for de angrebne fisk, at gællerne er stærkt udspilede - ja man har ligefrem indtrykket af, at gællelågene ikke kan lukke. Sekundært kan der komme skimmelangreb, hvorved naturligvis tilstanden yderligere forværres. De stærke gælleforandringer kompromitterer fiskenes ånding, og der iagttages betydelig dødelighed. 7

8 Bdumdling: Mest effektivt synes blåstensoplosning i l minut eller ved gennemløb gennem bassinet at være. l lyamine B500 i koncentrationen 1: i en time undet standsning af tilløbet synes ogsa at have god effekt Det kviksølvholdige Lignasan 0.9 mg pr. liter i en time - finder ogsa anvendelse. Stoffet er meget giftigt og kan næppe forventes frigivet til almindeligt brug p. g. a. f a re f o t reslkoncentrationet a f kvi k sol v i fiskene. Fimwmind. Fin Rot liermed betegnes forskellige former af vævsforandringer lokaliseret til finnerne hos fisk. Sygdommen kan forveksles og er tidligere blevet forvekslet med furunkulose. m. fl., men efter nyere erfaringer må den opfattes som en distinkt sygdom, der kan udskillcs fra disse nævnte sygdomme. Det drejer sig efter vor nuværende viden om en infektion med en stavformet bakterie (Acromonasart?), som dog endnu ikke er blevet isoleret i renkultur og nærmere defineret Sygdommen træffes af og til i danske ørrcddambrug. Forandringerne angår rygfinnen eller hale- Fig. 3. Rr.gnburorred mad fin 1 ot. Drn f'lll' onwl har flosse/ 1111/e{inne, den anden har fuld.fill'ndig a! slodning af halefinnen. finnen og betinger et henfald af disse, således at f. eks. halefinnen kan være helt afstødt. Den kan ogsa brede sig til de andre finner (Fig. 3). Indledningsstadiet er en mere eller mindre skarp, hvid linie langs den ydre rand af finnen. Denne linie bevæger sig efterhånden ned mod finnens basis, i den ydre del falder bløddelene efterhånden væk, således at finncstrålerne bliver helt blotlede og cfterhltnden løsnes. Der efterlades herved et åbent sår, som evt. kan blive angrebet af andre kim, f. eks. skimmel. Vedrørende forekomsten i dambrugene kan det fastslås. at det er almindeligst. at der findes spredte tilfælde hos et mindretal af fiskene. De angrebne fisk er til en vis grad handicappede, men kan dog leve længe. l nogle tilfælde er dog masseangreb med stor dødelighed iagttaget. Særligt ved intensivt bassinopdræt vil der bestå fare f o r massive udbrud, da der er stor chance f o r smitte f r a fisk til fisk. Endvidere må man regne med. at virusangreb og andre sygdomme kan disponere til voldsommere udbrud af fin rot. Man må sogc behandling gennemført sa hurtigt som muligt efter sygdommens konstatering. Der anvendes f. eks. kobbersulfat J 2000 i 1-2 minuller. Også formalin og malakitgrønt angives al være af betydning. Midlerne tilsættes indlobet til bassinerne, og fiskene tvinges derved ti l al bevæge sig igennem opløsningen. men kan pa den anden side hurtigt na frisk kemikaliefrit vand. Man kan bruge l liter 2 1 't o o malakitgrøntopløsning blandet med l liter formalin. Opløsningen tilsælles efter skøn og efter prøvning i bassin. Forebyggende må der gennemføres omhyggelig rcngoring, evt. desinfektion af fiskebassinerne. Svampesygdomme SvamfJcangreb (Mykoser)»Skimmel«er meget almindelige i dambrug hos såvel æg som yngel og endvidere hos større fisk, især moderfisk efter strygningen. Svampene, Sa- fjrolegnia m. fl. arter, forekommer udbredt i naturen. og der skal uden tvivl, for at de kan gøre sig gældende som sygdomsforvoldere, foreligge resistensnedsættende f aktorer. 8

9 Tavle l. Egtvedsyge Regnbueørredens hæmorrhagiskc viruseptikæmi Fig. I. Rcgnbtu'IIITCd visende udstående ojnc og morkfarvning af huden. Fig. 2. Regnbucorrul med tultalte punlttformcdc blodningn i bugfl dtl'l. blege gæller. Fig. 3. Rt gnlmcorred, han; blodninger bl. a. i testes. Fig. 4. Snit af lever, degenererede og bortdode pletter. 240 X. Fig. 5. Vævskultur af juvenile orrcdovarier. 540 X. Fig. 6. Samme vævskultur med cytopatogen effekt efter podning med Egtvcdvirus. 540 X. 9

10 T avle II. Smitsom pankreasnekrose. J. P. K Fig. l. Villl.!fmrtikler af /.P.N. i forskellige fjræfwraliollt'l ;:;o.ooo x. Fig. 2. Bortdodc fj/cttc r i bugspytkirtlen ( fllmkrcas). Fig. 13. /Jolldmle fmrtier forandringer. lu fjmlkrnh. blindsækkene uden Fig. 4. Pnnkrensæller indeholdende inklu.riomlcgemer (pile).

11 LymfOC)Stissygdom Tavk III. l-3 og Furunkulosc l-7. Fig. I. Fig. 2. RodsfJ(l't/C med lymfocystisknuder Rods/Helle. Lymfocystisknudc. Jw halefiunen. nrrrofjiagc'isc. Fig. 3. Rodsf)(t:lle med lym/ocysli.rknudcr flll rygfimten.. ;~ ~--~~-.. ~..,,.. ' i..,..,. ~ ~. ~~'.'. Fig. 4. Rcf!,nbtu mrnl. Sar pa siden af krofjfjen. Fig. 5. Regnbucorrcd mt'd In t a ndl'lsc i og henfald af tint ene bryst/ imtc. Fig 6. Rcgnbucorred. bortdod væv bugfcdtct. Fig. i. Kullurer fw wsaminoagcr af Aeromonas salmoni cida. til venstre begyndende fjigmentdannclsc, til højre fremtrædende brunfarvning af substratet. li

12

13 t l Tade!\". DREJ ESYGE. Forskellige udviklingsstadier af Myxosoma ccrcbralis. ( Fig. 1-5 Sig.,\nders('n præp. ; fig. 6 efter Ghittino.) Fig. l. 7'rofJhozoiter i bruskvæv. 540 X. Fig. 2. SfJoroblaslcr..').JO X. Fig. 3. S f!oroblast vidcrowlvihlct. 540 X. Fig. 4. Sporoblnslt r næslen fulrl!urlui!z/p/..'i40 X. Fig. 5. Knoglevæv med talrige sporer i marvrummcnc. '2-10 x. Fig. 6. Sporer fuldt udviklet. 13

14

15 Tavle\'. Fedtlever og hcpatoma Fig. 1. Rt gnlnu urrnl angrebel af Upoid levndcgt m ration. (Ghillino fol.). Fig. 2. Levervæv af kildcorrcd med stærk ofjiwbning af CeroidfJigmenl. Sudan Il/ - hæmalun (Ghittino /ol.). Fig. 3. N.t'J!IIbuemTccl med hcfmltmla (B esse fot.). Fig. 4. Regnbueorr('(/ ofjidi/1/jel - hefjatoma (B ('S se fot.). Fig. 5. Rcgnbucurrecl opklippet - hepatom.a, talrige smakmula i bugfedt m. m. (Bess e fot.). Fig. 6. Histologisk mil a/ hefjalomavæv (Besse fot.). 15

16 Tavle VI. Forskellige misdannelser hos ørredyngel S mm 5 1-3: dobbeltmisdannclscr, 4-5: abnorm krumning af hvirvclsojlcn. 16

17 Svampeangrebene angår især de døde æg og giver anledning til sammenklumpning af æggene under klækningen, og hos fiskene dannes der en fin, hvidlig, bomuldsagtig luv. Svampetrådene findes ofte trængt ned i de dybere væv. Svampenes udviklingsgang f remgår af fig. 4. /c$~q')h F\ o A / Til damme anvendes 1 /2-1 spiseskefuld tilsat ved indløbstudcn. I klækkehuset bruger man en stamopløsning på 2 O 00, hvoraf der tilsæltes l ml. pr. klækkcrcnde. Døde æg bør opsamles fra klækkebakkerne. Tumml'lsyge (ty. Taumellmmfllwit). Det drejer sig om en generaliseret infektion med algesvampen lchtyojjjoridium (syn. lchtyophonus) hoferi. Sygdommen er beskrevet første gang i 1893 hos orreder af 1/ofer, og er senere f und et hos en lang række saltvandsfisk, sild, makrel, kuller m. fl., og den er også udbredt hos akvariefisk. Ejendommeligt nok foreligger der først i den allernyeste tid beskrivelser fra den nye verden. Sygdommens nøjagtige udbredelse i danske urreddambrug kendes ikke. den findes imidlertid af og til, og f. eks. SchiijJcrclaw mener, at den er årsag til en stor del af det, man betegner som den»naturlige«afgang i dammene. I de angrebne fisks væv, særligt hjerte, lever og skeletmuskulatur findes typiske knuder. der giver anledning til erstatning af det oprindelige væv med cl bindevævsagtig arvæv. rigt pil. celler. I det sygelige væv findes svampen som runde eller ovale legemer af gullig til brunlig farve varierende i storrejse fra for yngre og ,, for ældre dannelser. (Fig. 5 og 6}, i svampene findes et vist antal runde eller kanlede kærner (sporer) Fig. 4. Skemati.11i fremjtifling af SfJoredmmclsen ( 8-D ). udsfjiringen af JjJOreme (G-H) og den lamnede formcrill!{ ( l ) hos SajJTolcgniaartemc. C. Sjmrangium med /rigorcl.fe af sjjorcr1u enlu ltvis. Mykoserne bekæmpes ved anvendelse af malaldlgrønf, som tilsættes tilløbsvandet i passende koncentration. Fig. ;. Lcvcrv(( v af rcgnbu('{nrt d. l dtl yofjmrid i u fwroblaslt r indeltoldt ndt lal rige SjJOI'Cr. (3/0 X). 17

18 Overforslen sker gennem sporer. der afgar med fiskenes gødning eller hidrorer fra henfaldent væv eller døde fisk. Muligvis er der indskudt et krebsdyr i livscyklus. Sporerne er meget modstandsdygtige. idet de Fig. 6. l.c'tll'ltltt'tj af regnbueørred, lmofjformig fremvrclul af il'lttyo.vfmridium liggende i arvtev. {290 X). holder sig infektionsdygtige i hvert fald 6 mdr. i havvand. Symptomer: l los angrebne sild finder man skællene rejst og fisken derfor ru på overfladen -»sandpapir effekt«. Arsagen er smc1 hirsekomstore knuder i huden. der ofte er pigmenterede. Ved destruktion af huden kan der opslå små by lder eller sår. I de indre organer fi ndes lalrige hvide knuder f. eks. i lever og hjerte. T i l svarende forandringer i de indre organer er fundet hos ørreder. Forandringerne i muskulaturen skal hos sild give anledning til hvirvelsøjlekrumning som følge af muskelkrampe. Dette er også set hos ørreder. Ørrederne viser ukoordinerede fumlende svommebevægelser. Disse må ikke forveksles med dem. der ses ved vit. Bl mangel. Ingen effektiv behandling kendes. Bekæmpelse mii ske ved hygiejniske foranstaltninger: opsamling af døde fisk, desinfektion af damme m. m. Man må regne med. at der består en latent fare f o r infektion med det anvendte fiskcfoder. Protozosygdomme Fig. 7. J'varwit {!;f'lllll'm buegangene af regnbul'orred..vedentil finde.! arva v fremkaldt af Myxosoma cer~ brali.f, som i a. har fremlwldt bl'lydl'lig deformilet af buegangene. i b. har buegangene næfttn normal f orm. 60 X. Protozo cncdiet snylter 18

19 D re je.1 ygc. M y.-.:owmi(lsis Denne sygdom. der spiller en meget stor rolle i dambrug. der driver opdræt af regnbueørreder. f remkaldes af en sporozo {M yxo soma cerebralis). og den har sit navn efter de karakteristiske unormale svømmebeva:gclser. fiskene viser på cl vist stadium af sygdommen. Myxo.1o111a (syn. Lentopora) cerebra/i1 horer til myxosporidicrne, dens livscyklus er ikke fuldslændig kendt. I dode fisk og efter disses henfald i dambunden findes sporer af størrelsen li.5-i tt. sammentrykt fra side til side og med pa.:rcformede polkapsler (Tavle IV fig. 6). Efter optagelse af fisk frigøres sporernes kimcellc, og snylteren kan senere pftvises bl. a. i hovedets brusk, hvor den gennemgår en mangedeling og fremkalder en beskadigelse af vævet. (Tavle IV fig. 1-5). Regnbue~Jrred angribes alvorligst. kildeørred mindre alvorligt. og bækørreder viser aldrig symptomer. SymfJlomcr: Fra parasittens optagelse til udvikling af symptomerne går der op til 50 dage ved 15 C. Det forsle, der iagttages, er, al enkelte og i de følgende dage flere af fiskene i en dam viser morkfarvning af halen bag 26. hvirvel. llurtigl derefter indræffer der abnorme bevægelser hos nogle af fiskene i form af en drejning om en tværakse. som om fiskene jagede deres egen hale. Samtidig med disse symplou t: c der stor dødelighed blandt Fig. 8. Rcgnlnu tnrrd med forkortning og.1/ucvhrtl af lwlcs/illlrn som følge af drej<'.l)'!f,l'. Fig. 9. Rcgnlnu tjrrcd. Forkortning af gællclart,rnc og asymmdri af glcllcnw.wm f11lge af drejesyge. yngelen. De iagllagne symptomer skyldes pa virkning af ligevægtsorganet i den hindede labyrint (rig. 7) saml af det sympatiske nervesystem, som regulerer hudens pigmentering. Mano-e af de overlevende fisk vil være mærkede for livet. idet parasitlens tilstedcværelse i brusken vil forstyrre knogledannelsen. give anledning til forkortning af gælle Jagene. krumning og forkortning af hvirvelsøjlen m. m. (Fig. 8 og 9) og sådanne fisk vil være en darlig og uøkonomisk basis for en produktion. Fiskene med forkortede gællelåg vil være meget følsomme overfor iltmangel og kan ga til grunde på varme sommerdage og i forbindelse med udfiskning. Forebyggcl.1c: Sporefrit vand er nødvendigt. Desmfektion af dammene med kalkkv<a:lstof. Ca (C~)'-l. 0.5 O.i5 kg pr. m~. Disse m5 være ganske tnrre for at få et resultat. Plasticbelægning af hele dambunden, hvorved man undgar. al fiskene får kontakt med sporer. Anvendelse af kummeopdræt har i de se nere år fået stor udbredelse. Fiskene holdes der under hygiejniske forhold. indtil de ha nået en længde af 5 cm, og knogledannelsen er skredet sa langt f rem, at sporozoen ingen skade kan gøre. To andre protozosygdomme har faet ogct aktualitet. efter at kummeopdræt har fået større udbredelse, nemlig li examiliasis og Cosliasis. Det drejer sig om to arter flage)- 19

20 later, som optræder som tarmsnylter, henholdsvis hudsnylter. II cxamit imi.1 1/examita truttae forekommer i tarmkanalen hos orreder. Den er pæreformet og måler ca. l O x I den forreste del er den forsynet med (j svingtråde og fra delle sted afgår endvidere 2 lange styretråde (Fig. 10). Snylteren formerer sig ved simpel tvedeling, og kan afgå med gødningen i indkapslet lilstand. Sygdommen fremkalder kun dodelighed hos yngel og mindre sættefisk. De angrebne fisk er sjove, og der er til stadighed fisk. som dør. idet de pludselig mister balancen. drejer om på siden og synker til bunds. I andre tilfælde drejer fiskene sig ustandselig om deres egen akse under stærke kropsvridningcr. V cd opkllpning af angrebne fisk findes i den bagved maven liggende tarm cl lysende gult indhold. og ved mikroskopisk undersøgelse kan man påvise snylteren. Ved behandling af denne sygdom anvendes sa dvanligvis Calomel 0,2 Olo i foderet i-! dage. ) A B c )\ Fig. Il. Costia nccatrix. Forskellige former, i B sn de fråde, k((mcn og tl((kuolcn. (Efter Tavolga [1.; Nigrelli). Costiasis Costia neratrix har et bønneformet legeme ca. 15 x - l' og er forsynet med 2 korte og 2 lange svingtråde. (Fig. J J). Snylteren gil.t hurtigt til grunde (30-60 min.) efter fiskens død. Deling sker ved simpel tvedeling. Det antages. at snylteren kan indkapsles og muligvis føres af sted med vinden. Snylteren findes fastsuget til huden el ler gæll erne med den ene ende. (Fig. 12 og 13). De angrebne fisk har en blågrålig, sløragtig belægning på huden, ved undersøgelse af skrab findes parasitten ofte udførende karakteristiske famlende bevægelser. Fig. JO. 1/cxamila lrullar. Man bemærkn de (),ltlingtradt i forenden. de lo lange styrfl'(/dc og!? luemn. (Simnalisll tegning efter Davi.1.) Behandling: Formalinbade forcbyggende og l helbredende. Man sætter den fornodnc mængde 36 O' o formalin til kummen og standser tilløbet i ca. l time, saledes at stoffet far lejlighed til at virke i dette tidsrum. 20

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Mikroskopi-vejledning

Mikroskopi-vejledning Mikroskopi-vejledning Procedure for undersøgelse af fisk Brug så vidt mulig kun levende fisk, gerne de der ser ud til at være mest påvirket (sorte i kanten eller fisk på risten). Aflivning bør foregå umiddelbart

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

NYE VEJE IYNGELOPDRÆTTET

NYE VEJE IYNGELOPDRÆTTET MEDDELELSE FRA FORSØGSDAMBRUGET NR. 84 MARTS 1994 NYE VEJE IYNGELOPDRÆTTET AF FRANK BREGNBALLE, NABIL KARAS 00 ELLEN LORENZEN Forord. I de senere år har yngel opdrættet i Danmark været belastet med meget

Læs mere

Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt... 4. Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4. Håndtering af fisk... 5 Flytning af fisk... 6

Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt... 4. Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4. Håndtering af fisk... 5 Flytning af fisk... 6 Akvakultur Indhold Forord... 3 Regnbueørreden i opdræt.... 4 Normal adfærd... 4 Ændret adfærd... 4 Håndtering af fisk.... 5 Flytning af fisk... 6 Fiskene trænges sammen... 7 Løft... 7 Net.... 8 Centrifugalpumper...

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm Hudlægen informerer om Svampesygdomme i huden Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/svamp/svamp.htm (1 of 5)04-01-2006 15:39:12 SVAMPESYGDOMME l HUDEN Svampe er en

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

forsøgsdambrugeto Nogle årsager til ægdødelighed hos regnbueørred.

forsøgsdambrugeto Nogle årsager til ægdødelighed hos regnbueørred. Meddelelse nr. 28 ~ra forsøgsdambrugeto Nogle årsager til ægdødelighed hos regnbueørred. Ægdødeligheden varierer stærkt dels fra det ene dambrug til det andet dels indenfor det enkelte dambrug fra år til

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

VÅD AMD alderspletter på nethinden

VÅD AMD alderspletter på nethinden VÅD AMD alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium

Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Om karpelaks Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk,

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Sygdomstegn hos kaniner

Sygdomstegn hos kaniner Sygdomstegn hos kaniner Er min kanin syg hvad betyder symptomet? Dette er ikke en fyldestgørende afdækning af sygdomme hos kaniner. Det kan jeg ikke give, da jeg ikke er dyrlæge. Skemaet er udarbejdet

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Indlægsseddel: Information til brugeren Dalacin 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

LUS. Hvorfor kan jeg ikke slippe af med lusene Forfatter: Sundhedsplejerske, Tinne Thomsen Kilde: Statens Skadedyrslaboratorium Dato: 11.

LUS. Hvorfor kan jeg ikke slippe af med lusene Forfatter: Sundhedsplejerske, Tinne Thomsen Kilde: Statens Skadedyrslaboratorium Dato: 11. LUS Lus Lus er en stor plage for mange børnefamilier, og især i de kolde måneder, hvor børn ofte leger inde, spredes lusene hurtigt. Der er flere måder at behandle lus på - den nyeste er med et lusemiddel,

Læs mere

OPDRÆT OG STRYGNING AF MODERFISK SAMT BEFRUGTNING AF ÆG

OPDRÆT OG STRYGNING AF MODERFISK SAMT BEFRUGTNING AF ÆG MEDDELELSE FRA FORS0GSDAMBRUGET NR. 65 JANUAR 1982 OPDRÆT OG STRYGNING AF MODERFISK SAMT BEFRUGTNING AF ÆG af FRANK BREGNBALLE - 2 - Copyright ForsØgsdambruget. Dele af meddelelsen må ikke mangfoldiggøres

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Absorbering af medicin

Absorbering af medicin Absorbering af medicin Af Dr. vet. Zsolt Talabèr Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Medicin til indvortes brug kan gives

Læs mere

Information om brystforstørrelse med fedtceller

Information om brystforstørrelse med fedtceller Information om brystforstørrelse med fedtceller Kort om fedttransplantation Brystforstørrende operationer har i mange år været den mest populære kosmetiske operation. Og uanset om baggrunden er en medfødt

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering BioDetect System Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering NAC Europe Ellegårdvej 18 6400 Sønderborg Danmark Tlf: +45 7442 6292 Fax: +45 7442 4786 Mobil: +45 4021 4787 info@nac-europe.com

Læs mere

PACT. PACT Neglesvamp-Terapi Behandlingsvejledning. Fotodynamisk Terapi Sikker og skånsom fjernelse af neglesvamp med lys.

PACT. PACT Neglesvamp-Terapi Behandlingsvejledning. Fotodynamisk Terapi Sikker og skånsom fjernelse af neglesvamp med lys. PACT PACT Neglesvamp-Terapi Behandlingsvejledning Fotodynamisk Terapi Sikker og skånsom fjernelse af neglesvamp med lys. PACT Neglesvamp Terapi Behandlingsvejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2.

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Fagmandens. Katalog 2014. pond

Fagmandens. Katalog 2014. pond Fagmandens Katalog 2014 Foder til HAVEDAMME Det bedste til havedammen Fagmandens havedamsfodre er alle fra samme fabrik i Tyskland. De har et meget højt kvalitetsniveau og er både ISO 9001 og ISO 22000

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere