naturhistorisk museum - århus

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "naturhistorisk museum - århus"

Line Juhl
7 år siden
Visninger:

1 EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel ( klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Margit Sørensen, Naturhistorisk Museum Lærervejledning Hjemme på skolen: Det er en god idé at lade eleverne arbejde med emnet, inden man løser dette opgavesæt. Fiskens livsvilkår i ferskvand og saltvand vil være en fordel at gennemgå. Noget om fødekæder vil det også være godt at berøre. Man kan holde levende fisk i akvarium og studere deres adfærd. For eksempel er karudser eller hundestejler nemme at passe, blot man sørger for kun at have et par stykker, da de er meget iltkrævende. En fisketur og en fiskedissektion, hvor man kigger på fiskens form og funktion er også en god idé. Det kan det anbefales, at selve opgaven først udleveres på museet. Efter besøget gennemgås opgaven på klassen, hvor man kan få en god snak om de forskellige løsningsforslag. Det er muligt at få et undervisnings-oplæg i museets naturværksted med en fiskedissektion i forbindelse med et besøg. Det er blot vigtigt at bestille oplægget i god tid - gerne mindst en måned før - for at man kan være sikker på at få en tid, der passer. Se under UNDERVISNING og TEMAER. Supplerende materiale i serien Natur og Museum. Hæfterne kan købes på museet eller bestilles on-line på Gudenålaksen Silden Regnbueørred Ålen Danske hajer På museet: Opgaverne løses i Danmarkshallens afsnit Klit, hav og kyst og på 1. sal. Indtil september 2003 vil der i særudstillingen Søforklaringer være levende ål samt et spændende afsnit om fiskeri før og nu, som eleverne kan få meget ud af. Yderligere oplysninger: Skoletjenesten, Naturhistorisk Museum, Universitetsparken, 8000 Århus C, Tlf Træffetid kl undtagen onsdage. Hjemmeside: ima@nathist.dk

2 Gå op på 1. Sal 1. Fisk har mange forskellige former. De kan deles op i to grupper. A. Gode svømmere - De har stærke svømmemuskler på siden og på halen. De er strømlinede. B. Dårlige svømmere - De har en speciel kropsform, der virker som camouflage. Find følgende fisk og sæt kryds ved det, du tror, er rigtigt: God svømmer Dårlig svømmer Gråsej 9 9 Sankt Petersfisk 9 9 Bækørred 9 9 Langtornet ulk 9 9 Laks 9 9 Makrel 9 9 Tunge 9 9

3 2. Find snippen i montre 61. Ja Nej Tror du, at den er en god svømmer? 9 9 Hvorfor/Hvorfor ikke? 3. Fladfisk er høje og smalle. De ligger på den ene side Bugfinnerne sidder under fiskens mave. Se på bugfinnerne på pighvarren og isingen. Hvilken side vender pighvarren opad? 9 Højre 9 Venstre Hvilken side vender isingen opad? 9 Højre 9 Venstre Hvor i havet kan fladfiskene have gavn af deres specielle kropsform?

4 Mellem tang og ålegræs 9 På jævn havbund 9 På stenrev 9 Hvorfor tror du de lever der? 4. Fladfisk, som f.eks. slethvarren, kan skifte farve. På ensfarvet havbund er fisken ensfarvet. På ikke ensfarvet havbund er fisken plettet. Hvor tror du udstillingens slethvarre har levet? På ensfarvet havbund 9 På ikke ensfarvet havbund 9 5. Nogle fisk lever frit i vandet, mens andre lever nær- eller på havbunden. Havbundens fisk har en krop, som passer til livet der. Nogle har en helt flad krop, som fladfiskene - andre er lidt fladtrykte på bugen, så de kan ligge på bunden, mens de støtter sig på bugfinnerne. Find den langtornede ulk. Nævn 3 andre fisk, du mener, der kan ligge på havbunden: 6. Find makrellen og tegn finner på. Skriv navnene ved.

5 Makrellen svømmer hele tiden ligesom mange andre slags fisk. Disse fisk har kløftet hale. Den slipper vandet uden at lave bølger, så der ikke kommer uro bag den. Find 3 fisk med kløftet halefinne. Tror du, at fisk med kløftet hale er: Gode svømmere 9 Dårlige svømmere 9 7. Nogle fisk har skinnende og blanke kropssider. De er camouflerede, fordi de spejler omgivelserne. Nævn nogle blanke og skinnende fisk. 8. Hos fiskene kan vi finde de samme sanser, som hos os selv: synssans, høresans, følesans, lugtesans, smagssans. De fleste fisk har desuden en særlig sans: Sideliniesansen, der kan ses som en lys linie hen ad kropssiden. Sideliniesansen er en slags ekstra følesans og fortæller fisken om bevægelser i vandet.

6 Find montre 57 og skriv i kasserne, hvilke sanser, den er udstyret med. Torskens smagssans sidder inde i munden og i skægtråden. Hvilke af følgende fisk har sideliniesans? Sild 9 Gråsej 9 Lille rødfisk 9 Snippe 9 Sandart 9 Gedde 9 Suder 9

7 9. Fisk, der lever af byttedyr oppe i vandet, har oftest underbid. De angriber byttet nedefra. Fisk, der lever af byttedyr fra havbunden, har ofte overbid. Det passer bedre, når fisken skal samle op fra havbunden. Hvem har hvad? Lubbe Gråsej Trosk Gå ned i Danmarkshallen 10. Gå til højre og find Klit, Hav og kyst (Mørkeblåt afsnit). Her kan du finde nogle andre dyr, der lever i havet. De er ikke fisk, men er alligevel strømlinede. Hvilke?

8 11. Rødspætten lever på havbunden. Find det foto til højre for hav-elevatoren, hvor rødspætten har gravet sig ned i sandet. Du kan kun se lidt af øjnene og munden. Tegn omridset af rødspætten ind på tegningen, som du tror, den ligger under sandet. 12. Gå ind i hav-elevatoren. Hvor lever tangålen? I ålegræsset 9 På bunden 9 Mellem sten 9 Hvorfor tror du, den lever lige netop der?

9 13. Silden har skinnende og blanke sider. I hav-elevatoren kan du få at vide, hvor den lever. På det laveste vand 9 I de frie vandmasser 9 På dybt vand Silden lever i stimer. I udstillingen lige udenfor hav-elevatoren kan du finde fotos af en anden fisk, der lever i stimer. Hvilken? Hvad er fordelen ved at leve i stimer fremfor enkeltvis? 9 De svømmer hurtigere 9 De undgår at føle sig ensomme 9 Den enkelte fisk har større chance for at ikke at blive ædt 9 De ønsker at tiltrække sig opmærksomhed fra andre fisk

10 15. De fleste fisk har mørk ryg og lys bug. Fisken er således mørk set fra oven med den mørke havbund som baggrund. Nedefra virker den lys med den lyse havoverflade som baggrund. Hvilket af rovdyrene på tegningen undgår makrellen ved at have lys underside? Hvilket af dyrene undgår den ved at have mørk ryg?

11 16. Gå lidt længere frem og til højre Find montren med havets fødekæde: Pighaj ü Makrel ü Sild ü Dyreplankton ü Planteplankton Hvilke af de 3 dyr har brug for skarpe tænder? 9 Pighaj 9 Makrel 9 Sild

Relaterede dokumenter

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og