Pædagoguddannelsen - Bachelorprojekt pædagogik

Transkript

1 Pædagoguddannelsen - Bachelorprojekt pædagogik Pædagoguddannelsen VIA University College Horsens Titel: Gør vi børnehavebørn hjælpeløse? Vejleder: Mette Najaraq Larsen Studerende: Christina Nielsen Stud.nr Anslag: Side 1 af 31

2 Side 2 af 31

3 Abstract. Børnene skal motiveres til at være fysisk aktiv så deres motorik og sanser styrkers. Børnenes grundmotorik er afgørende for hele deres udvikling, derfor skal alle børn tilbydes varieret bevægelsesaktiviteter i børnehaven. I hverdagen er der mange læringsrum, hvor børnene har mulighed for at styrke deres motorik i leg og i helt almindelige hverdagssituationer, hvor de skal have tøj, af og på, spise osv. Børnene skal møde voksne der anerkender dem som mennesker, der giver dem lov til at gøre tingene selv, så de bliver selvhjulpen, hjælper vi børnene for meget, får børnene læring i at blive hjælpeløse. Side 3 af 31

4 Indhold Indledning... 5 Emnebegrundelse... 5 Problemstilling... 6 Metode... 7 Praksisfortælling... 8 Motivation Kropslig motivation Zonen for nærmeste udvikling Flow De tre hverdags og læringsrum Krop og bevægelse Motorik Sanserne Rutiner Forskelle i børns aktivitets niveau Det fysiske rum Børns fysiske aktiviteter i børnehaver Definitionsmagt Projekt: Så lad dog barnet gøre det selv Konklusion Litteraturliste Side 4 af 31

5 Indledning Børnehaven har til opgave at fremme børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. For at sikre gode lærings og udviklingsmuligheder for børn i børnehaver, blev der i 2004 lovgivet om at alle dagtilbud skal udarbejde en læreplan, der giver rum for børns leg, læring og udvikling. Læreplanen indeholder 6 temaer, barnets alsidige personlig udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier. Der er et pædagogisk målrette arbejdsredskab (dcum). I min opgave vil jeg have fokus på børnenes udvikling og læring inden for temaet krop og bevægelse. Børn lære med kroppen og Krop og bevægelse giver børnene erfaring med at bruge kroppen. Min aktivitet med børnene har det formål, at børnene skal være mere fysisk aktiv så deres motorik og sanser bedres, de får en god kropsbevidsthed og det styrker børnene til at gøre ting selv i hverdagen, så de bliver selvhjulpen. Et gammelt kinesisk ordsprog lyder: Det man hører- glemmer man Det man ser - husker man Det man gør - lærer man Emnebegrundelse Grunden til jeg har valgt emnet gør vi børnehavebørn hjælpeløse er, det er væsentlig at være bevidst om, der ligger vigtig læring og udvikling i, når vi lader børnene gøre tingene selv. I børnehaven skal vi lade børnene gøre tingene selv, ved at inddrage dem i de daglige rutiner, der er med til at gøre dem selvhjulpen. Rutinerne er et af dagtilbuddenes mest værdifulde pædagogiske redskaber til læring. Rutinerne er hele skelettet i det pædagogiske arbejde, hvis man gerne vil have børnene bliver selvhjulpen (smidt, 2012). Hvad sker der når børnene ikke bliver inddraget i hverdagen, eller de støttes til at gøre tingene selv. Hjælper forældrene for meget der hjemme og hjælper pædagogerne børnene for meget i Side 5 af 31

6 hverdagen, for at være omsorgsfulde, undgå konflikter eller fordi der bare er mange børn der skal hjælpes hver dag. Får børnene ikke tid og støtte i at kunne klare tingene selv, bliver de hjælpeløse. Vi lever i trav hverdag hvor vi over hjælper vores børn. Vi snyder dem for vigtig udvikling og læring og deres motoriske udvikling. Omsorg overfor børnene må ikke forveksles med praktisk hjælp. At støtte barnets lyst og glæde ved bevægelse er en investering i femtiden (Børn og unge, Aarhus kommune, 2013). Børn bevæger sig fordi de har lyst til det, de kan ikke lade være med at bevæge sig. Børn vælger tit at lege det samme hverdag, derfor er det tit de samme børn der kommer i puderummet, da de spørger først og der ved selv er opsøgende for at være fysisk aktiv. På legepladsen er der muligheder for børnene at gynger, børn der er gode til at kravle i klatrestativet, børn der aldrig kommer i klatrestativet, børn der altid sidder med stille lege i sandkassen eller går rundt på legepladsen. Når børnene er på legepladsen kan vi ikke være sikker på, at alle børn tager en gynge tur, balancebummen eller de andre legeredskaber. Børnene skal tilbydes bevægelseslege der gør at de er fysisk aktive og forskellige bevægelsesaktiviteter, der styrker deres motorik og sanser. pædagogerne skal være opmærksomme på, at det er alle børn der skal gives mulighed for at få deres sanser og motorik styrket. Derfor vil det I det pædagogiske arbejde være oplagt at anvende bevægelseslege som læringsredskab. I bevægelseslege bruger børnene deres krop på så mange forskellige måder og det sætte et naturligt fokus på fysisk og motorisk udvikling (Andersen og Brøndsted, 2012). Har børnene udviklet en god grundmotorik i børnehaven vil de have det nemmer i skolen, i forhold til deres indlæring og sociale liv, og det er betydningsfuldt for dem vider ind i voksenlivet. Problemstilling Hvordan kan pædagogen motivere børnehavebørn til at deltage i fysiske aktiviteter, for der igennem at styrke deres selvhjulpenhed? Side 6 af 31

7 Metode Med begrebet motivation vil jeg blive mere bevidst om, hvad det betyder at være motiveret og hvad motivation har af betydning, for børns deltage i fysiske aktiviteter. Jeg vil anvende Kissow og Pallesens forståelse af motivation og af Henrik Wiben og Mogens Hansen. Jeg vil have fokus på de tre hverdags og læringsrum af Susanne Krog og Søren Smidt, de er væsentlige at have overblik over, da det er der børnene har mulighed for at være fysisk aktiv og støttes til at blive selvhjulpen. Jeg vil anvende min praksisfortælling til refleksion og analyse, af udvalgte teorier. Kropslig motivation er en form for motivation, pædagoger kan bruge for at motivere børn til at bevæge sig, jeg vil undersøge, hvordan pædagogen konkret kan anvende den i praksis. Det har Ole Lund undersøgt i sit feltarbejde i en børnehave. Med Berit Báes begreb definitionsmagt, vil jeg komme ind på den magt voksne har over børnene og hvad den magt har af betydning for børn. Rutinerne er et vigtigt pædagogisk læringsrum for, at børnene kan styrke deres selvhjulpenhed. jeg vil med Søren Smidts viden om rutinernes betydning for børn, undersøge, hvor i rutiner der ligger læring og hvad der skal til for, at børnene bliver selvhjulpen. Jeg vil blive bevidst om, hvad de fysiske rammer har af betydning, for børnenes muligheder for at være fysisk aktiv, det vil jeg ud fra en artikel, der hedder børn har krav på at kunne hænge med hovedet nedad, der er fra Hanne Værum Sørensens ph.d- afhandling. Zonen for nærmeste udvikling beskrives af Lev S Vygotsky s som afstanden mellem, hvad barnet kan på egen hånd og hvad det kan med hjælp fra en voksen. Zonen for nærmeste udvikling har en bredde og en dybde der går længere eller korter ind i barnets udvikling. Jeg vil blive klogere på, hvad det har af betydning for det enkelte barn. Psykolog Mihály Csíkzentmihály arbejder med begrebet flow, Jeg vil med hans begreb blive klogere på, hvad der skal til for at børnene får oplevelsen af at komme i flow, så der opstår trivsel og læ- Side 7 af 31

8 ring. Den danske psykolog Hans Henrik Knoop har også beskæftiget sig med flow, han har udviklet en model der illustrerer, hvilke faktorer der giver grobund for flow og optimal læring. Jeg vil komme ind omkring Hanne Værum Sørensen forskning om fysisk aktivitet i børnehaven, jeg vil få indblik i hendes undersøgelse om forskelle i, hvordan en idrætsbørnehave og to almindelige børnehaver tilbyder fysiske aktiviteter til børnene samt, hvad pædagogen skal gøre for at tilbyde børnene fysisk aktivitet. Anne Brodersen og Bente Pedersen har i mange år arbejdet sammen om, at teste og træne børn til en bedre motorik. Jeg vil anvende deres teori til at få forståelse for, hvad der skal til for at børnene udvikler en god motorik og hvilken betydning en god motorik har for barnet. I Bente Pedersens bog teorien bag børns bevægelser, vil give mig en forståelse af hvad de tre primær sanser har af betydning for børnenes bevægelser og deres kropsbevidsthed. BAKSPEJLET er et blad med forskning og ny viden om dagtilbud, jeg vil med en undersøgelse fra Norge blive klogere på, at der er forskellige niveauer i børnene aktivitetsniveau alt efter, hvor de leger og hvad skal der til for at tilbyde børnene forskellige varianter af bevægelser. Børn og unge i Aarhus kommune har i 2013 produceret en film der hedder, så lad dog barnet gøre det selv, den vil give mig forståelse for, at vi tager vigtig udvikling og læring fra børnene, hvis vi overhjælper dem. Praksisfortælling Aktiviteten jeg har lavet med børnene hedder terningeleg. Terningeleg består af en skum terning, hvor der er billeder på hver side, og til det billede hører en bevægelse til børnene skal udføre. Hvor børnene får bevæget sig på forskellige måder. Billeder og bevægelser til terningen: Træstamme børnene ruller sig med strakt krop Sprællemand - børnene skal hoppe som en sprællemand Side 8 af 31

9 En snurretop - Børnene drejer rundt på numsen En stige børnene skal stå med front ind mod væggen, sætte hænderne i gulvet og benene går op af væggen Flyvemaskine - børnene strækker armene ud til hver side og løfter det ene ben Cykel børnene skal ligge på ryggen og lave bevægelser med benene ligesom, når man cykler En gul stjerne barnet der har slået med terningen, vælger en bevægelse Billeder og bevægelser med bold: En elefant på en bold børnene sidder på knæene og holder balancen, støtter med hænderne En vippe børnene ruller over bolden på maven eller sidder på bolden og vipper med benene En kænguru børnene skal sætte bolden mellem deres knæ og hoppe Et billede af børn der kaster bold til hinanden børnene kaster og griber bolden, to og to til hinanden Et billede af to børn der står med ryggen til hinanden børnene skal stå to og to med ryggen til hinanden og de skal samarbejde om, at få bolden under benene og over deres hoved Legen leges på følgende måde, når terningen er kastet og lander terningen på billedet af træstammen, skal børnene ligge sig på gulvet og strække sig så lang de kan og rulle deres krop rundt, der er børn der ruller med strakt krop, andre ruller med lidt bøjet krop. Viser terningen et billedet en flyvemaskine skal børnene strække armene ud til siden og løfte det ene ben og holde balancen, nogen børn kan selv andre holder ved hinanden med hænderne og der er forskel på, hvor langt de kan løfte benet fra gulvet. Når terningen lander på en stjerne må børnene bestemme hvilken bevægelse vi skal lave. Jeg har 6 børn med i alderen 3-5 år til at lege, inden vi begynder at lege sidder vi på gulvet, hvor jeg fortæller hvad vi skal lege og hvordan terningeleg leges. Terningeleg leger vi i motorikrummet, børnene skiftes til at kaste terningen og jeg viser bevægelsen der hører til billedet. Der er også en terning, hvor der er bevægelser og øvelser med en bold der skal pustes op. Børnene viser stor glæde og interesse for terningen og alle vil gerne kaste terningen, alle børn får lov efter tur, hvor Side 9 af 31

10 jeg fortæller hvem det er, ved at sige den der har en blå bluse på, må kaste terningen, på den måde får alle børn lov til at kaste med terningen. Når jeg leger terningeleg med børnene, oplever jeg de fleste børn kaster sig ud i aktiviteten, de er hurtig til at udføre bevægelsen på det niveau de er og finder selv på andre måde at efterligne det billedet viser, det støtter jeg dem i og vi laver bevægelsen. Viser børnene ikke interesse for at udføre bevægelsen opmuntre jeg børnene, ved at sige de kan godt og hjælper dem i at lave bevægelsen, det lykkes ikke altid at få børnene til at udføre alle bevægelserne. Det er terningen med bevægelser vi leger med først, derefter terningen med bolden og den er alle børn meget begejstret for, det er en bold de må sidde og ligge på, kaste med den. Når vi er færdige med at lege hjælper børnene med at tage luft ud af boldene. Ugen efter leger vi igen terningeleg og udvider med kolbøtter og musik og dans. Motivation Begrebet motivation er drivkraften til at deltage i aktiviteter. Der kan skelnes mellem to former for motivation ydre og indre motivation. Den ydre motivation er den man handler ud fra, en forventning om man får en belønning eller en straf. Indre motivation skabes indefra mennesket selv, den kommer fordi udførelsen af adfærden er tilfredsstillende i sig selv. Motivationen ligger i aktiviteten, man handler af lyst og af nysgerrighed, det giver mening og man kan ikke lade være (kissow og Pallesen, 2004). I praksis; Børnene viser lyst og interesse i at lege terningeleg. Sværhedsgraden af aktiviteten kan være en af de afgørende årsager, for motivationen og at de får ros og anerkendes for deres præsentationer. Børnene finder mening i at kast terningen og udføre den bevægelse der passer til billedet. Børnene griner og ser glade ud, de oplever at bevæge sig er sjovt og nydelsesfuld, for de bliver ved med at lege. Den belønning de får, er følelsen af det er sjovt at være fysisk aktiv. For at personen kan holde motivationen i en aktivitet, er der tre psykologisk behov der forklarer indre motivation, der skal være til stede sammen med lyst og interesse. Side 10 af 31

11 Betydningsfulde motiver for at være motiveret til at lære, er der tre basale behov der skal være til stede for at fortsætte i aktiviteten. Behov for kompetence, behov for samhørighed og behov for selvbestemmelse (ibid). I praksis; når børnene deltager i terningeleg er det med lyst og interesse, børnene vil opleve et tilhørsforhold sammen med de andre børn, hvor de kan få relationer. Motivationen for at deltage er at, de får oplevelse af kompetence, det her kan jeg. Børnene er med til selv at bestemme i legen ved, at jeg lytter til de ideer de kommer med. De er med i legen fordi de har lyst til at være med. Nogen børn har let ved at blive motiveret andre har svært ved at blive motiveret. Får børnene ikke oplevelsen af at være motiveret, bliver det hurtigt meningsløst og ligegyldig at være med (Wiben og Hansen, 2009). Der er forskellige udsagn der motivere børn, unge og voksne til fysisk aktiviteter. Mange bliver motiveret fordi de: Oplever at være en del af et fællesskab Vil konkurrere mod andre Har det sjovt Føler sig sund Mærker livsglæde Vil tabe sig Får energi Får mange nye venner og bekendtskaber Pædagogen skal støtte op om og finde den enkeltes motivation og der igennem skabe glæde ved og lyst til at indgå i krop og bevægelsesaktiviteter (Wiben og Hansen 2009). Side 11 af 31

12 Motiv og årsagsforklaringer: Det skal være sjovt: Glæde og oplevelse af mening med deltagelse i aktiviteten Kompetence: Oplevelse af kompetence, det her det kan jeg Deltagelse og tilhørsforhold: At opleve tilknytning og et tilhørsforhold til en gruppe. En del af et socialt fællesskab. Konkurrencemomentet: At vinde, mestre specifikke færdigheder og opleve fremgang At komme i god form: At få det bedre fysisk, at føle sig sund og i form Belønning og social status: Opmærksomhed og stræben efter position i et socialt hierarki Kropslig motivation Ole Lund er optaget af den kropslige og sanselige dimension ved læring og motivering. I sit felt arbejde i en børnehave har han undersøgt, hvordan pædagoger skaber motivation blandt børnehavebørn. Der oplevede han, at der eksisterer en mere kropslig og sanselig form for motivation. Et eksempel fra Ole lunds feltarbejdet: Alle børn i børnehaven er på legepladsen og pædagogerne har sat fange legen, krammetrold i gang. Alle børn begynder at løbe hujende og skrigen fra de to, der er udpeget til at være fanger. En ny dreng tøver med at vil være med. En pædagog griber pludselig drengens hånd trækker og løber af sted med ham, samtidig med pædagogen ser sig tilbage og råber, åh nej, åh nej, vi skal væk. Lidt sener ser han, at pædagogen har sluppet drengen, og drengen løber rundt med et smil på læben. Han er optaget af legen på lige fod med de andre børn. Pædagogen skaber kropslig motivation hos børnene. Den ny dreng var afvisende over for pædagogerne, når de bad ham om at deltage i børnehavens aktiviteter. Igennem pædagogens aktive og kropslige deltagelse i legen, gør han drengen opmærksom på et nyt, mærkbart og tillokkende motiv for selv at deltage (Lund, 2015). Side 12 af 31

13 Pædagogerne skal ikke fokusere på at forklare børnene, hvorfor de skal deltage i aktiviteterne, de skal udtrykke de måder motiveret deltagelse kan se ud på, og på den måde tale direkte til børnenes kroppe (ibid). Den kropslige motivation er meget konkret i samværet mellem pædagogen og barnet. Vælger jeg at trækkes barnet med i legen, kan jeg ikke vide på forhånd hvordan udfaldet bliver, vil barnet være med eller vil barnet ikke være med. Viser udfaldet positiv, Ved at trække barnet ind i legen mærker barnet hvor sjovt det er og barnet kan finde ud af legen. I stedet for at fortælle ham han skal lege med fordi det er sundt at rører sig og giver ham, måske ikke lyst til at være fysisk aktiv. I praksis; kan jeg anvende kropslig motivation til de børn der ikke vil lave bevægelserne. jeg har prøvet det til terningelegen med cyklen, hvor barnet ligger på ryggen, jeg har holdt ved begge ben og sagt cykle cykle, hvor barnet har smilt og prøvet selv bagefter. Zonen for nærmeste udvikling Zonen for nærmeste udvikling beskrives af den russiske psykolog Lev Semyonovich Vygotsky som afstanden mellem hvad barnet kan på egen hånd, og hvad det kan med hjælp fra en voksen (Hansen, 1993). I praksis; har jeg tilrettelagt aktiviteten på et niveau alle børn kan være med og når børnene deltager i terningeleg får jeg kendskab til det enkeltes barns nærmeste udvikling zone og kan støtte barnets udvikling med passende udfordringer. Når barnet bliver udfordret det på et niveau der ligger over det barnet allerede mestre, er det med til at styrker børnenes selvtillid og motiveres til at være med i andre aktiviteter. Zonen for nærmeste udvikling har en indre dynamik der forklare den bredde der kan være i barnets udvikling og den ydrestruktur der forklare længden, der kan være korter eller længere fremme i barnets udviklingsretning. Har barnet en bredde i deres udvikling zone vil de være i stand til at klare nye opgaver med støtte fra en kompetent voksen. Bredden barnet har i deres udvikling zone er afhængig af barnets medfødte parathed, den kvalitet barnet møder i det tidlige kommunikative samspil mellem barnet og omsorgsgiver. Barnet der ikke har længde i sin udviklingszone er Side 13 af 31

14 udfordret på nye og ukendte situationer, både overfor sig selv og i forhold til de voksnes forventning (Hansen, 1993). I praksis; er det en udfordring at ramme alle børns nærmeste udviklingszone i samme aktivitet, da børnene ikke udvikler sig ens og der vil altid være nogen børn der er hurtigere og længer femme i deres motoriske udvikling end andre børn. I terningeleg kan børnene deltage på hver deres niveau, i forhold til hvor deres nærmeste udvikling zone er. Børnene får vist og støttes til at udføre bevægelserne I terningeleg, eks. i flyvemaskinen løfter barnet benet så højt det kan og næste gang kommer det højre op, for hver gang bevægelsen bliver udført, bliver den mere automatiseret og børnene kan den og klar til at lære nye bevægelse. Flow Psykolog Mihály Cíkzentminhály er skaber af flowteorien. Hans Henrik knop er dansk psykolog han har og så beskæftiget sig med begrebet flow og har udviklet en model, der illustrerer, hvilke faktorer der giver grobund for flow og optimal læring. Optimal læring og trivsel ved den tilpassede udfordring Flow er en form for indre motivation og indtræffer når der er balance mellem udfordringer og kompetencer. Bliver udfordringen for stor kan den fremkalde angst og bliver udfordringen for let kan den blive kedelig. Når man er i flow vil man opleve en særlig fordybelsestilstand, hvor man bliver opslugt af aktiviteten og ens tidsfornemmelse vil forsvinde og den erstattes af en dyb koncentration omkring aktiviteten(storm, 2007). Side 14 af 31

15 I praksis; Er der stor sandsynlighed for at børnene vil få oplevelsen af at være i flow, terningelegen leges på det niveau børnene er og derved oplever børnenes at deres kompetence niveau vil komme i balance med sværhedsgraden i bevægelserne de skal udføre. Jeg kan ikke se om børnene er i flow idet det er en indre følelse børnene skal opleve. jeg fornemmer det ved, at børnene er meget koncentreret når de, hopper, drejer og ruller rundt på gulvet. Når terningen med bolden leges er børnene meget opslugt af legen, når de kaster og triller bolden rundt i rummet og forsøger at følge efter den. For nogle børn vil terningeleg måske fremkalde angst eller kedsomhed ved at det er en stor udfordringen eller det bliver kedelig, der vil det være min opgave at justere legen til det niveau der passer til det enkelte barn. Flowtilstanden kan opstå i udtryk og indtryk. I flowtilstandens udtryk anstrenger børnene sig og øver sig for at lære noget, så de kan være med i legen med andre børn. I flowtilstandens Indtryk iagttager de andre børn i deres leg, børnene er ikke passive de suger til sig, imitere og øver sig for at komme med i legen (Storm, 2007). I praksis; De fleste børn oplever flowtilstandens udtryk i, at de kaster sig ud i legen og anstrenger sig for at være med de andre børn. De børn der har brug for at iagttage de andre børn, se på hvad de andre laver inden de vil være med i legen er i flowtilstand indtryk. De tre hverdags og læringsrum De fleste børn lever og udfolder store dele af deres barndoms liv i daginstitutioner i Danmark, dagtilbuddet spiller derfor en central rolle i børns hverdagsliv som udgør grundlaget for børns læreprocesser og erfaringer og selvdannelse, de tre hverdagsrum og læringsrum er aktiviteterne, rutinerne og børnekulturen. (krog og smidt, 2009). Aktiviteterne er dem de voksne planlægger for børnene giver børnene mulighed for at afprøve og udvikle deres færdigheder. I fællesskab med andre børn prøver de nye ting og lære nye lege, ved deltage i forskellige fysiske aktiviteter der er planlagt der giver børnene læring i at deltage med faste rammer og regler(ibid). Side 15 af 31

16 I praksis; i legen terningeleg lære børnene at være i en leg i faste rammer der giver plads til at være aktiv i fællesskab med andre børn. I den planlagt aktivitet har jeg medtænkt at børnene skulle have bevægelser der styrker grundmotorikken, for der igennem få færdigheder til at klare sig i hverdagen. Børnene skal også have mulighed for, at blive tilbudt andre fysiske aktiviteter og bevægelses lege i børnehaven der udfordre deres bevægelser. Terningelegen kan leges udenfor. Rutinerne er de daglige gentagelser der udspiller sig i daginstitutionen hverdag, og de fylder meget i børnenes institutionsliv. De daglige gentagelser udgør en tryg ramme for børnene, fordi de kender indhold og forløb og det er her børnene kan opleve mening og betydningsfuldhed og få succesoplevelser. Rutinerne kan også give børnene mere snævre rammer som er med til at begrænse deres udforskningstrang og lyst til deltagelse, hvis de møder irettesættelser fra de voksne (ibid). I praksis: Når børnene er med i de daglige rutiner vil de få oplevelsen af mening og betydningsfuldhed ved at kunne selv. Det er her børnene kan lære at blive selvhjulpen. De har brug for anerkendende voksne der kan se mening i at børnene hjælper til i rutinerne, og der igennem får mulighed for at få styrke deres motorik og de bliver mere selvhjulpen. I de faste rutiner som spisesituationen styrkes børnenes motorik ved at dække bord og de selv får lov til at hælde mælk fra en kande, en anden fast rutine er i garderoben, der kan give børnene motoriske færdigheder ved selv at tage tøjet på og af igen der giver succesoplever. Børnekulturen er det liv der udfolder sig hos og mellem børn, når de voksne trækker sig og overlader rummet til børnene. Børnekulturen udgør et centralt lærings og hverdagsrum set fra barnets perspektiv, hvor de indbyrdes relationer og venskaber har stor betydning for børnene (ibid). I praksis; når børnene er i børnehave har det stor betydning for om deres bedste ven er i børnehave den dag, ellers kan det god gå ud over deres lyst til at deltage i aktiviteter. Når børnene overlades til sig selv, er der de har mulighed for at være lidt mere vilde i deres leg og det er der hvor der er mulighed for de voksne at iagttage det børnene leger spontant og hjælpe dem med at gøre disse lege så spændende muligt og styrke deres motoriske udvikling. Når børnene på eget initiativ leger de lege de voksne har præsenteret for dem, er det en succes for den voksne. Side 16 af 31

17 Krop og bevægelse Barnet bruger kroppen til at bevæge sig og sanse verden, barnets krop er en værktøjskasse der er et fundament for, at barnets får erfaringer i, viden, kommunikation og følelsesmæssige og sociale processer. Ved at styrker børns motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelse, giver det store forudsætning for at de udvikler sig (dcum). Bevægelse giver barnet erfaring med kroppens brug og muligheder Fysisk aktive børn udvikler fortrolighed med deres krop, lyst til at bevæge sig og livslyst Både lugtesansen, smagssansen, høre sansen og følesansen er vigtige for barnets oplevelse, læring og udvikling Som effekten af bevægelse og kropskendskab udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer og får barnet får mere overskud til at lære (ibid). Motorik Motorik betyder bevægelse og kropsligt er der visse bevægelser og bevægelsesmønstre, der udvikler sig ens hos alle børn. De bevægelser kaldes for grundmotorik og kommer inde fra barnet selv, det er de bevægelser og bevægelsesmønstre der får barnet fra, at ligge ned, op at stå, gå og løbe. Grundmotorikken er grundlaget for børns kropslig udvikling. Børnenes medfødte reflekser styre og sætter udviklingen i gang når motivationen er til stede. Medfødt er også børnenes opmærksomhed for omgivelserne ved at abe efter. Børnene skal have fysisk og specielt psykiske forhold der giver barnet lyst til at bevæge sig (Brodersen og Pedersen, 1994). I praksis; Børn har fra de er helt små brug for, nærværende og anerkendende voksne der i samspil med dem motivere til at de får løfte hovedet, trillet, kommer op at sidde, stå og gå i det tempo barnet udvikler sig i. Når børnene begynder i børnehave skal de have gode muligheder for at eksperimentere med bevægelser der træner deres grundmotorik. I terningeleg får børnene bevægelser hvor de skal hoppe, dreje, rulle, kaste med bold og have hovedet ned ad. Side 17 af 31

18 For at børnene kan udvikle en optimal grundmotorik, er grundlege helt nødvendige for børnene at gennemleve for at kende deres krop fuldt ud. Grundlege er ens for alle børn og de kommer inde fra barnet selv, skal ikke læres. Grundlege træner børns finmotorik og grovmotorik. Er der børn der prøver at undgå grundlege skal de trænes til at kunne lide dem(ibid). I praksis; I terningeleg får børnene mulighed for at lave bevægelser der træner deres grundlege de får trillet, hoppet slået koldbøtter og andre grundlege. Gynge er en grundleg børnene har mulighed på legepladsen, sammen med sparke, kaste og fangelege vil være godt at tilbyde så de får trænet deres grundlege udenfor i større omgivelser end motorikrummet. Grundlegene er også meget betydningsfulde for børnenes sociale samvær med andre børn, for det er der de øver sig i at være sociale væsner. Vil et barn ikke være med kan det være grundmotorikken ikke er i orden, og det går ud over at være med i andre børns leg (ibid). I praksis; Når vi leger terningeleg er børnene med i et fællesskab, hvor de kan få øje på nye venskaber med de andre børn der er med til legen. I legen lære børnene af hinanden ved at se på det hinanden laver, de lære at tage hensyn og vente på tur. Når børnene har en god grundmotorik og får leget grundlege får barnet færdigheder til at klare sig i hverdagen. Færdigheder er læring børn udvikler afhængige af sociale tilhørsforhold og kultur. Færdighederne erhverves udefra og har ingen fast rækkefølge(brodersen og Pedersen, 1994). I praksis; for at børnene skal udvikle færdigheder er det vigtig at de bliver tilbudt fysisk aktiviteter der træner deres grundmotorik. Terningeleg giver børnene bevægelser til kroppen, der træner deres grundmotorik og de derved udvikler bevægelser der giver børnene færdigheder til at gøre ting i hverdagen, som at cykle, løbe og tage sit tøj på. Børnenes brede i hvilke færdigheder de har, også betydning hvad har de med hjemmefra, ligger det til familien at være fysisk aktiv, hvordan prioriter de hverdagen, sidder børnene og ser film på tv eller spiller ipad i stedet for at komme ud og lege og en tur i skoven. Side 18 af 31

19 Sanserne Vi har 7 sanser der er delt op i to kategorier. Den første kategori er de primær sanser, de bliver allerede udviklet i fosterstadiet. De primære sanser er Labyrintsansen, muskel led sansen og følesansen. Den anden kategori er de sekundere sanser, det er syn, høre, lugt og smags sans. De udvikles i takt med barnets behov. Det er de primære sanser der er fokus på her, da de er vigtigst i barnets udvikling i forhold til grundmotorik (Pedersen, 2007). Labyrintsansen sidder i det indre øre og sansens hovedfunktion er at fortælle hjernen, hvordan vores hoved vender i forhold omverden og at registrere acceleration og fart. Labyrintsansen har betydning for, om barnet kan bevæge sig frit og har lyst til at kaste sig ud i forskellige udfordringer. Labyrintsansen stimuleres ved at barnet bevæger hoved i alle mulige retninger (ibid). Muskel- led - sansen er knyttet til dybereliggende sanseceller der er i muskler, sener og led. Det er celler der består af følere der hele tiden fortæller hjernen, hvordan vores kropslige tilstand er. Det er gennem muskel led - sansen at barnet får fornemmelsen for legemets bevægelser, muskel - og led funktion, samt hvor de forskellige dele af kroppen befinder sig. Den giver fornemmelse af afstand og retninger, hvor kraftig muskelspændingen, der skal til for at udføre en bevægelse, og hvornår musklen skal spænde og slappe af, bøje og rette ud (ibid). Følesansen er knyttet til forskellige sanseceller i hud og slimhinder. Følesansen har den betydning for hvordan barnet opfatter berøring dermed kontakt til andre mennesker, om barnet vil røre ved forskellige ting, udvikling af kropsbevidsthed, for balancen, for alle kroppens bevægelser bliver præcise, også om barnet er for livlig eller rolig. Stimulering af sansen handler hovedsageligt om at blive berørt og selv at røre (ibid). I praksis; I terningeleg er det de tre primær sanser børnene trænes i for at styrke deres grundmotorik. Når børnene har kendskab til hvad de kan med deres krop giver det dem kropsbevidsthed og det er nemmere for dem at klare ting selv i hverdagen. Når børnene laver bevægelsen som en flyvemaskinen træner børnene muskel led sansen, de lærer, hvor kraftig muskelspænding, der Side 19 af 31

20 skal til, hvor stor bevægelsen skal være skal armen, at slappe af eller bøje, det kan de overføre til at bruge når de skal hjælpe med at hente tallerkener og glas når der skal dækkes bord og hælde vand op i deres glas og når glasset skal løftes. Når børnene laver bevægelserne i terningelegen, er det labyrintsansen der giver besked til deres hjerne at de roter rundt, står stille og om de står op eller ligger ned. En stimuleret labyrintsans giver børnene lyst til at søge nye udfordringer. I terningeleg får børnene trænet deres labyrintsans med bevægelser, ved at hoppe, rulle, dreje og vende med hovedet ned ad. I terningeleg oplever børnene kropskontakt med de andre børn. For at børnenes følesans stimuleres optimalt skal børnene lege med sand, vand, græs i forskellige vejreforhold på legepladsen. For at børnene kan få en god kropsbevidsthed, er der mange sanser der må arbejde sammen med motorikken. Motorikken er med til at give en fornemmelse af hvordan kroppen arbejder og sætter det sansmæssige feedback i gang, som giver kontrollen over kroppen og det bidrager til kropsbevidstheden (Pedersen, 1997). De sanser der er vigtigst for dannelse af et kropsbilledet er labyrintsansen, muskel- led sansen og følesansen. Synet er også med til at danne kropsbilledet, synet hjælper til at se det af kroppen man selv kan se. Højre og venstre fornemmelsen er en del af kropsbevidstheden. Højre hjernehalvdel styre venstre kropshalvdele bevægelser, venstre hjernehalvdel styre højre kropshalvdels. Børnene skal have en sansefornemmelse fra bagsiden, af hovedet der styrker følesansen (ibid). I praksis; i terningeleg får børnene styrket deres sanser og motorik og er med til at børnene lære deres krop at kende og hvad de kan med deres krop. De lærer at koordinere bevægelserne således at de kan bruges hensigtsmæssigt i det de laver. I Terningelegn får børnene bevægelser der træner de tre primær sanser der giver børnene kropsbevidsthed og en god balance. Side 20 af 31

21 Børnene skal vide når høje og venstre side bruges, så de får en fornemmelse af de har en højre og en venstre side. Der kan tages billeder af børnene, når de laver bevægelserne forfra og bagfra, så får de set, hvordan de ser ud forfra og bagfra, giver en oplevelse af at være et helt menneske. Rutiner Søren Smidt har erfaring fra 30 års gang I børnehaven. I aktuelt fra UCC professionshøjskolen, kommer hans erfaringer til udtryk. Rutinerne er et af dagtilbuddets mests værdifulde pædagogisk redskab til læring. Tid og vente tid er de vigtigste faktorer når man arbejder pædagogisk med de daglige praktiske rutiner (Smidt, 2012). I børnehaven fylder rutinerne rigtig meget i børnenes hverdag og i rutinerne finder børnene det meningsfuld at hjælpe. Når de hjælper med at få daglig dagen til at fungere, kan de mærke de meget konkret bidrager til fællesskabet. En anden fordel ved rutinerne og gentagelser er at man som pædagog kan justere kravene til hvert enkelt barn og docere læringskravene lige nøjagtig hvor de er (Smidt, 2012). I praksis; fra børnene træder ind i børnehaven til de bliver hentet igen, skal børnene mærke at de er en del af et fællesskab, hvor man hjælper hinanden og de kan gøre ting selv. Børnene er selv godt til at spørge om de må hjælpe, der skal huskes at alle børn skal have muligheder for at blive en del af rutinerne. Det skal organiseres at der er en voksen til rådighed, når der er brug for det. Børnenes læringsmuligheder ligger i mange af børnehavens rutiner, der er vigtigvigtig læring i når børnene selv skal vaske hænder, de skal selv rydde legesager op efter legen, hjælper med at dække bord, selv kan hælde vand op fra en lille kande, Spiser, tager af bordet og tager tøj af og på. Den daglige tur gennem garderoben før legepladsen er et læringsrum. Børnene skal have tid til rutinerne, så de voksne bevare roen og ikke tripper når børnene selv skal gøre tingene. Forskelle i børns aktivitets niveau I bladet bakspejlet der handler om forskning og ny viden om dagtilbud. Pia Vinter Dyrby skriver om en undersøgelse fra Norge der viser, der er stor forskel på børns aktivitetsniveauet. I undersøgel- Side 21 af 31

22 sen har man målt børnenes fysiske aktivitetsniveau med et accelerometer, der er et lille måleinstrument der er blevet sat fast i et bælte om livet på hvert enkelt barn, så de ikke forstyrre børnenes leg. Forskerne Rune Storli og Trond Løge Haugen har fulgt 16 børn i et afgrænset tidsrum på tre forskellige dage to af dagene var på legepladsen og en dag i skoven. Undersøgelsen viste at de børn der var aktive en dag også var aktive de andre dage undersøgelsen stod på, og de børn der havde et lavt aktivitets niveau den ene dag også havde de andre dage. Børnene havde altså det samme aktivitets niveau uafhængig af det miljøet de var i. Helsedirektoratet i Norge anbefaler at børn skal bevæge sig 60 min. med moderat til høj intensitet dagligt. ifølge undersøgelsen får 10 børn målt deres aktivitets niveau over en uge i det tidsrum de er i børnehave. Fem børn ud af 10 når op på det anbefalede aktivitetsniveau, i gennemsnit har børnene et aktivitetsniveau med moderat eller høj intens på 56 min pr. dag men de gennemsnit er helt inaktive i 3,6 time om dagen. Undersøgelsen fortæller også at det, at det er på legepladsen der er et højre aktivitets niveau end inden døres og når legene foregik i gymnastik salen var det oppe på samme aktivitets niveau som det var under ude leg. Gåturen kan løfte aktivitetsniveauet og vil være et væsentlig bidrag til aktivitetsniveauet hos de børn der er mest inaktive. På tur dagen er oplagt at tilrettelægge aktiviteter på stedet, så børnene får bevæget sig. En forudsætning for at Pædagogen kan virke inspirerende på børnene der har det laveste aktivitetsniveau, er det faglige engagement og aktivitetsrepertoire afgørende. Grunden til det ikke er nok at være på legepladsen eller på tur er fordi der er stor forskel på børnenes aktivitets niveau. Giske Tjensvoll og Dyrstad vurdere at de børn der som er mindst aktive i den tid de er i børnehave, de er også mindst aktive uden for børnehaven. Derfor spiller pædagogernes indsats for bevægelse en væsentlig rolle for børnenes sundhed. Storli og Hagen påpeger at pædagoger ikke må stirre sig blind på aktivitetsniveauet i sig selv, da man ikke bevæger sig lige så hurtigt, i et krævende terræn rent motorisk. Pædagogen må også kigge på bevægelseskvaliteten som fx udvikling af balance og koordination og ikke konditionen alene. Den vigtigste læring pædagogen kan drage af den norske undersøgelse er, at man må se på det enkelte barn og individuelt tilrettelægge og inspirere til fysisk aktivitet. Side 22 af 31

23 Undersøgelsen fra Norge kunne være et billede af en dansk børnehave. I undersøgelsen fortæller, at børnene bevæger sig lige meget i hvilket miljø de er i, og med formodning om at børnene ikke er fysisk aktive hjemme, har pædagogen et stort ansvar og opgave i at få alle børn til at være fysisk aktive. I Danmark anbefaler sundhedsstyrelsen ligesom i Norge, at børn skal være aktive i 60 min om dagen, aktiviteten skal være af moderat intensitet som svare til hurtig gang. Motionen må godt stykkes samen af flere korte perioder. I praksis; er det er en fælles opgave for børnehaven og pædagogen, at sikre alle børn bliver tilbudt fysisk aktivt. For at kunne tilbyde børnene fysisk aktivitet, kan børnene deles op i små grupper, hvor børnene kan til gode ses individuelt og der kan tilrettelægge og inspirere til fysisk aktivitet der passer til barnet. Når børnene skal på tur kan den planlægges, så man går lidt længere og når man er kommet hen til det sted man skal være, kan der laves en aktivitet hvor børnene får lavet bevægelser der styrker deres motorik. Alle børn skal tilbydes fysisk aktivitet, hvor de får brugt deres krop på forskellige måder, der er terningeleg en god leg. Terningelegen kan tages med ud på legepladsen og på turen ud af huset, bevægelserne er med til at styrker børnenes grundmotorik og alt efter hvilke fysisk aktivitet børnene skal lave, kan der sætte billeder på til nye aktiviteter. Bliver børnene ikke udfordret fysisk nok og få alsidige bevægelser, går det ud over deres udvikling og læring. Pædagogen har der en afgørende rolle og betydning. Det fysiske rum I artiklen børn har krav på at kunne hænge med hovedet nedad, handler ikke om at de fysiske rammer er store og flotte, men om hvordan pædagogen bruger rummet og gerne på flere forskellige måder. Børnehavens indretning af legepladsen og inden døres rum skal give mulighed for variationer i børnenes lege. Pædagogen skal vise børnene forskellige måder at bruge kroppen på. Pædagogens aktivitetsniveau er bestemmende for hvor aktive børnene er (Sørensen, 2013). I praksis, Børnehavens indretning har betydning for børnenes aktivitets niveau, inden døre er der begrænsninger, hvor store udfoldelser der er plads til. Det vigtigt at vi indretter børnehaven så der er rum der viser hvor børnene kan være aktive, Legepladsen er det største rum for fysisk aktiviteter, der er god plads og der er gynger og klatrestativer børnene selv kan opsøge, der styrker bør- Side 23 af 31

24 nene motorik og sanser. På legepladsen kan pædagogerne sætte bevægelseslege i gang, der giver børnene forskellige varianter af leg f.eks. fangelege, kaste og gribe med bold m.m. Inden døres kan stuen indrettes med borde der kan slås op på væggen og der bliver plads til dans og mere kropslig bevægelser, for puderummet der er i børnehaven skal deles med alle de andre børn i børnehaven. Børn bevæger sig meget og ofte forgår det i løb og børnene leger gerne den samme leg med stor glæde og lyst, de lege styrker deres udvikling, men giver ikke den store og udfoldes af forskellige bevægelser. Pædagogerne skal vise børnene forskellige måder at bruge kroppen på (Sørensen, 2013). I praksis; er terningeleg et supplement til at børnene får styrket deres motorik og sanser, hvor legen ikke kan stå alene, for børnene skal ud og lege og løbe på legepladsen og ture i skoven og få styrket deres motorik og sanser i forskellige terrænet. Motiveres til at lege andre bevægelseslege. Terningelegen kan også leges på legepladsen. Børns fysiske aktiviteter i børnehaver Hanne Værum Sørensen har i sit forskningsprojekt undersøgt, hvilke muligheder og betingelser der er for at børn kan være fysisk aktiv i børnehaven. Det har hun undersøgt i to forskellige typer børnehaver en idrætsbørnehave og traditionelle børnehaver. Projektet tager afsæt i følgende problemstilling: Børnehavebørn er for lidt fysisk aktive, især piger er for inaktive. Den pædagogiske praksis i børnehaver har stor indflydelse på børns fysiske aktivitetsniveau. Børn i børnehaver af høj kvalitet er mere aktive end børn i børnehaver af lavere kvalitet. I Hanne Værum Sørensens bog, børns fysiske aktivitet i børnehaver, har jeg udvalgt lille del af forskningsprojektet, hvor hun kommer med evalueringen af, hvilke forskelle der er i, hvordan Krop og bevægelsesaktiviteter organiseres forskelligt for børn, i idrætsbørnehaver og i traditionelle børnehaver. Evalueringen vil jeg anvende til, at blive klogere på hvad den pædagogiske praksis og pædagogen skal for at få børnene til at deltage i fysisk aktiviteter. Side 24 af 31

25 I idrætsbørnehaven er krop og bevægelse centralt i det pædagogiske arbejde, hvor fysisk aktivitet har en vigtig plads i den pædagogiske praksis. Børnene bliver to gange om ugen tilbudt at deltage i planlagte krop og bevægelsesaktiviteter af forskellig art. Pædagogerne tager ansvaret for, at børnene er parate til at være fysisk aktive, og de forventede som en selvfølgelighed, at alle børn deltog i alle aktiviteter. I børnehaven Solsikken ligger de mere vægt på at forberede børnene til skolen end på at indrette den pædagogiske praksis så der er mulighed for at børnene var fysisk aktive i det omfang sundhedsstyrelsen anbefaler. At børnene er Fysisk aktiviteter bliver prioriteret og der bliver tilbudt strukturerede krop og bevægelses en gang om ugen. Pædagogerne forventede at børnene selv kan tage ansvar for at være parate til at være fysisk aktiv og deltage. Pædagoger i mælkebøtten vægtede børn var fysisk aktive, det er ikke alle børn der bliver tilbudt fællesstrukturerede krop og bevægelsesaktiviteter. Der blev organiserede fysisk aktiviteter for børnene efter pædagogerne skøn havde brug for at indgå i en aktivitet sammen med en pædagog og sammen med andre børn, som havde lyst til at være med. Evalueringen af de tre forskellige eksemplerne fra børnehaven bekræfter, at den pædagogiske praksis og pædagogerne har væsentlig betydning for om børnene bliver tilbudt strukturerede krop og bevægelsesaktiviteter (Sørensen, 2013). Der er fem principper som pædagogen må opfyldes, så er der en større sandsynlighed for, at børnene deltager i de fælles strukturerede krop og bevægelsesaktiviteter. 1. Pædagogerne må organisere de fysiske aktiviteter, så alle børn deltager 2. Pædagogerne må tilbyde fysiske aktiviteter i forskellige variationer og grader af kompleksitet 3. Pædagogerne må gennemføre fysiske aktiviteter i meningsfulde samspil og facilitere samspil og relationer mellem børnene. Også mellem børn, der ikke sædvanligvis ville indgå i samspil med hinanden 4. Pædagogerne skal instruere både verbalt og kropsligt Side 25 af 31

26 5. Pædagogerne må være bevidste om at de er rollemodeller for børnene I praksis; i terningeleg er der ikke nogen rigtigt eller forkert bevægelse, børnene laver den som de kan, det giver alle børn mulighed for at deltage i legen. Legen kan justeres op og ned i niveau, alt efter hvilke børn der er med, det 3-årige barn kan måske ikke får benet så højt op som det 5-årige barn. Terningeleg kan leges i det store fællesskab, hvor der er mange børn med, hvor det bare er sjovt at bevæge kroppen, eller den kan bruges til, at det i et lille fællesskab kan få børn til at få øje på andre børn, der vil være gode for dem at få en relation til og samtidig styrke deres motorik i et samspil med voksen. Jeg er rollemodel overfor børnene, ved jeg viser det er sjovt at bevæge sig og jeg fortæller verbalt hvad jeg gør og viser det kropsligt samtidig. Min aktivitet med børnene kan ikke stå alene, de skal tilbydes andre fysisk aktiviteter, der giver mening for dem at deltage i sammen med andre børn. I Læreplanen er krop og bevægelse et af temaerne, hvor det er et overordnet krav om, at pædagogen skal sørge for at børnene er fysisk aktive i børnehaven. Hun skal forholde sig til, hvad skal børnene, hvordan gør vi og hvorfor gør vi som vi gør. Pædagogen skal bruge sin faglige viden hun har om børns, sundhed, trivsel, udvikling og læring og hendes personlig holdning til, hvor fysisk aktive børn skal være, er med til at styre det pædagogiske arbejde. Når børnene deltager i krop og bevægelses aktiviteterne, tilegner de sig kompetencer i forhold til lære nye lege, kropslige, personligt og sociale kompetencer de erfare at fysisk aktivitet kan være sjovt, udfordrende og sjovt (Sørensen, 2013). I praksis; børnene får ikke kun udviklet sig motorisk når de bevæger sig, i bevægelses aktiviteterne udvikler de også forskellige kompetencer. I terningeleg er en aktivitet hvor børnene tilegner sig kompetencer ved at lære ny bevægelser, de mærker hvad deres krop kan, de lære i det sociale samspil med andre børn, det er sjov at bevæge sig på forskellige måder. Side 26 af 31

27 Definitionsmagt Begrebet definitionsmagt betyder at voksne er i overmægtig position i forhold til barnet. Børn er meget afhængige af den kontakt de får fra de voksne, for at bygge et billede om hvem de er. Den voksnes definitionsmagt ligger i den måde de svare på barnets kommunikation, hvordan de sætter ord på barnets handling og oplevelser, hvad de voksne reagerer på og hvad de ikke reagerer på. Den magt voksne har over børnene kan de bruge på en måde der fremmer barnets selvstændighed og troen på sig selv og andre, eller den kan bruges så den underminerer barnet selvrespekt og selvstændighed (Bae, 1996). I praksis; er jeg bevidst om min definitionsmagt når jeg leger terningeleg med børnene, det har betydning for børnene, at de får ros og anerkendelse for deres præsentationer, ved at jeg siger, du kan godt og hvor er du god, det er en rigtig den bevægelse de laver og de oplever at deres ideer giver mening, for dem tager jeg i legen. Det er med til at gøre børnene trygge og tro på sig selv, så de vil gerne være med til aktiviteten en anden gang. Jeg bruger min magt til at børnene skal styrker deres motorik og sanser, på en måde der giver dem selvværd og de mærker hvad deres krop kan. Der er ikke nogen børn der får af vide det er forket det de laver, der er kun rigtige bevægelser. Oplever børnene, at de får af vide det er forkert det de laver, har de ikke lyst til at opsøge aktiviteten en anden gang Projekt: Så lad dog barnet gøre det selv Projektet så lad dog barnet gøre det selv fortælles i en video, hvordan man anerkender børn som mennesker og lader dem gøre ting selv for at udvikle sig. Det er et projekt fra 2013 i Aarhus kommune sat fokus på, hvor vigtig det er for børnenes motoriske udvikling, at de selv deltager aktivt i deres hverdag. Det er i ankomsten til institutionen, spisning, leg, toilet, trøst, overtøj og oprydnings situationen. Vi kommer ofte til at hjælpe vores børn i en travl hverdag, vi overhjælper og det gør at børnene bliver hjælpeløse og de bliver snydt for vigtig udvikling og læring. Barnet oplever og opdager verden med kroppen og sanserne, Ved at få lov til at gøre tingene selv gør at børnene får motorisk læring, selvværd succes i de daglige gøre mål. Midlet til at gøre børnene mere selvhjulpen er ved Side 27 af 31

28 at bruge børnenes egne ressourcer og de får styrket deres motoriske udvikling. Ingen kan gøre det pædagogisk hver gang, en god ting at tænke så lad dog barnet gøre det selv (Børn og unge, Aarhus kommune, 2013). I praksis; er det vigtigt at børnenes forældre og pædagogerne skal styrer deres hjælpe refleks, når børnene har brug for hjælp. Børnene har nemlig brug for at lave den samme bevægelse rigtig mange gange inden den bliver automatiseret. I terningleg styrkes børnene motoriske udvikling når de leger, det er ligeså vigtigt at de får styrket deres motorik i leg og daglige gøremål. Alt hvad barnet gør i hverdagen er motorisk træning og med til at styrker dets udvikling. Når børnene skal have tøj på i garderoben, er der stor motorisk træning i, de skal kun have den hjælp der er nødvendig. Viser den voksne tålmodighed over for barnet, når det skal have tøj på, er belønningen for barnet, læring, erfaring, rumlig orientering, motorisk kompetence og kropsbevidsthed, der alt sammen er vigtig for hele udviklingen. Inden døres og på legepladsen når børnene skal op i gyngen, klatrestativet skal de eksperimentere med arme og ben, hvor meget kroppen skal strække sig ben og arme skal koordineres rigtig, for at komme op, ned, frem og tilbage. At støtte barnets lyst og glæde ved bevægelse er en investering i fremtiden. Konklusion Når pædagogen skal motivere børnene til fysiske aktiviteter er det vigtigt, at børnene oplever en indre motivation af lyst og interesse der kommer indefra barnet selv og ikke en ydre motivation, hvor de forventes en belønning for, at de vil deltage i aktiviteten. Der er tre psykologiske behov en person har behov for, for at opleve indre motivation, det er behov for kompetence, behov for samhørighed og et behov for selvbestemmelse, der sammen med lyst og interesse giver oplevelsen af indre motivation. Flow er også en indre motivation, hvor børnenes kompetencer og udfordring i aktiviteten skal være i balance og børnene vil opleve, at de bliver opslugt af legen og trivsel og læring har gode betingelser. Aktivitetens sværhedsgrad er afgørende for, om barnet finder motivation og menig i aktiviteten, så de har lyst til at deltage og opsøge aktiviteten igen. Begrebet zonen for nærmeste udvikling kan forklares ved, at den hjælp barnet får fra den voksne i dag, kan det selv i morgen, den voksnes kendskab til barnets nærmeste udviklings zone, kan støtte plan- Side 28 af 31