Forslag til indsatser i den psykosociale indsats Rudersdal Kommune Udkast I HØRING. Fra 12. sept Til 1. nov 2012

Transkript

1 Forslag til indsatser i den psykosociale indsats Rudersdal Kommune Udkast I HØRING Fra 12. sept Til 1. nov 2012

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Indledning Visioner og mål for den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Lovgrundlag Psykiatri- og handicapplan Kategorisering af indsatsen Fremtidig efterspørgsel Planens tidsperspektiv ORGANISERING AF PSYKIATRIOMRÅDET Organisering Samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri Samarbejde med praktiserende læger SAGSBEHANDLING Status sagsbehandling Fremtidens sagsbehandling Økonomiske konsekvenser Opsamling og forslag STØTTE- OG KONTAKTPERSONORDNING Status støtte- kontaktpersonordning Fremtidens støtte- kontaktpersonsordning Økonomiske konsekvenser Opsamling og forslag SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE Status socialpædagogisk støtte Fremtidens socialpædagogiske støtte Økonomiske konsekvenser Opsamling og forslag AKTIVITETS- OG SAMVÆRSTILBUD Status aktivitets- og samværstilbud Fremtidens aktivitets- og samværstilbud

3 6.3 Økonomiske konsekvenser Opsamling og forslag BOTILBUD Status botilbud Fremtidens botilbud Økonomiske konsekvenser Opsamling og forslag BESKÆFTIGELSESTILBUD Status beskæftigelsestilbud og uddannelse Fremtidigt behov for beskæftigelsestilbud Økonomiske konsekvenser Opsamling og forslag LOKALSAMFUNDET Status på samarbejdet med lokalsamfundet Fremtidigt samarbejde med lokalsamfundet Økonomiske konsekvenser Opsamling og forslag ØKONOMI TIDS- OG HANDLEPLAN LITTERATURLISTE

4 1 Indledning og baggrund 1.1 Indledning Kommunens opgaver på socialpsykiatriområdet har udviklet sig, og antallet af borgere med psykiske lidelser er steget. Mange borgere har udover psykiatrisk behandling på sygehuse, ambulatorier og skadestuer også behov for hjælp fra kommunens socialpsykiatriske tilbud, Jobcenter m.v. Samtidig er borgere med psykiske vanskeligheder indlagt på psykiatrisk sygehus i kortere tid. Det har betydet, at kommunen i stigende grad har fået ansvar for borgere, som er meget syge. Af en rapport fra DSI fra januar 2011, fremgår det fx, at tilgangen af borgere med psykiske vanskeligheder til de regionale tilbud er steget med godt 40 pct., og samtidig er antallet af borgere, der bliver indlagt faldet med 30 pct., og antal sengedage er faldet med 20 pct. Rudersdal Kommunes udgifter til socialpsykiatriområdet udgør ca. 62 mio. kr. årligt. Der er i dag stort fokus på rehabiliteringsperspektivet og borgerens egen recovery proces, modsat tidligere, hvor man betragtede en sindslidelse som en livslang lidelse, og fokus var på symptombehandling. Denne ændring bør afspejles i kommunens tilbud på socialpsykiatriområdet. Med henblik på at tilpasse kommunens tilbud til borgere med psykiske vanskeligheder, så tilbuddene matcher efterspørgslen, godkendte Social- og Sundhedsudvalget den 8. juni 2011 igangsætning af projekt Fremtidens socialpsykiatri i Rudersdal Kommune. Arbejdet i projektet er opdelt i to faser. Første fase var udarbejdelse af mål og visioner for området. Dette arbejde er afsluttet, idet kommunalbestyrelsen godkendte forslag til mål og visioner den 20. juni 2012, hvor det samtidig blev besluttet, at kommunens indsats på psykiatriområdet fremadrettet kaldes den psykosociale indsats. Målgruppen for den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune er borgere, som har en tilværelse præget af fx psykose, depression, angst, personlighedsforstyrrelse, kontaktvanskeligheder, koncentrationsbesvær og manglende forståelse af sociale samspil. I projektet har der været nedsat en række arbejdsgrupper med inddragelse af brugere, pårørende og medarbejdere fra kommunens forvaltninger og dag- og botilbud til borgere med psykiske vanskeligheder. I forbindelse med arbejdet har arbejdsgrupperne været på inspirationsbesøg i andre kommuners tilbud, hvor de har været nytænkende i deres måde at løse opgaverne på. Derudover har arbejdsgrupperne hentet inspiration bl.a. fra: FN s handicapkonvention. Rudersdal Kommunes Handicappolitik: 2012 KL s udspil Den nære psykiatri : November KL s rapport om strategiske pejlemærker for den kommunale psykiatri: Januar Rapport fra Dansk sundhedsinstitut om opgaveudviklingen på psykiatriområdet: Januar

5 SFI s rapport Danmark venter stadig på sin psykiatrireform : SFI rapport 2009 Beskyttet beskæftigelse en kortlægning Socialstyrelsen og Niras Tværgående notat forsøg med akut tilbud for personer med sindslidelser om erfaringer fra et landsdækkende projekt med akut tilbud: 2012 Videnscenter for Socialpsykiatri En anderledes brik om erfaringer fra et landsdækkende projekt med medarbejdere med brugererfaring. Med denne rapports forslag til indsatser på det psykosociale område i Rudersdal Kommune er der lagt op til en nyorientering, således at den overordnede ramme er, at kommunens tilbud tager udgangspunkt i et rehabiliterende perspektiv. En indsats med dette udgangspunkt sigter mod, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Indsatsen tager afsæt i borgerens egne normer og hele livssituation. En rehabiliterende indsats har fokus på såvel den enkelte borger, som på de samfundsmæssige vilkår, det vil sige mulighederne i lokalsamfundet fx arbejde, uddannelse m.v.. Se i øvrigt litteraturlisten for oplysninger om yderligere baggrundsmateriale til denne rapport Læsevejledning I kapitel er baggrunden og lovgrundlaget for planens forslag beskrevet. Kapitel 2 indeholder en beskrivelse af organiseringen af Psykiatri og Handicap samt beskrivelse af samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri samt samarbejde med de praktiserende læger. Kapitel 3 9 beskriver nuværende indsats samt forslag til fremtidig indsats på det psykosociale område i Rudersdal Kommune. Kapitlerne er opdelt i følgende afsnit: 1. Status, 2. Fremtidens aktiviteter, 3. Økonomiske konsekvenser samt 4. Opsamling og forslag. I kapitel 10 beskrives overordnet, hvilket budget der i dag er til foranstaltninger på det psykosociale område i Rudersdal Kommune, og hvilke økonomiske konsekvenser planens forslag forventes at medføre. Kapitel 11 er en tids- og handleplan for, hvornår de nye aktiviteter kan effektueres. 1.2 Visioner og mål for den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Som en del af projekt Fremtidens Socialpsykiatri i Rudersdal Kommune var opgaven at udarbejde forslag til visioner og mål for området. Visioner og mål for den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune blev godkendt i Kommunalbestyrelsen den 20. juni Forinden havde udkastet været sendt til høring i Handicaprådet og relevante organisationer, m.v. Med visioner og mål lægger Rudersdal Kommune op til en ny orientering af indsatsen til borgere med psykosociale handicap, således at den psykosociale indsats er tilrettelagt ud fra et rehabiliterende perspektiv. Udgangspunktet er, at mennesker med psykosociale handicap kan komme sig. Også fra de mest alvorlige psykiske vanskeligheder. I den psykosociale indsats ses psykiske vanskeligheder derfor som periodiske forstyrrelser og ikke som kroniske sygdomstilstande. 5

6 For at markere skiftet til en rehabiliterende indsats for mennesker med psykosociale handicap, kaldes indsatsen på det psykosociale område for den psykosociale indsats. Visioner og mål har ligget til grund for arbejdsgruppernes udarbejdelse af forslag i denne rapport, som dermed lægger op til, hvordan visioner og mål udmøntes i den konkrete indsats til borgerne. 1.3 Lovgrundlag Det er særligt lov om social service og lov om aktiv beskæftigelsesindsats, som er i spil i forhold til tilbud til borgere med psykiske vanskeligheder. Formålet med lov om social service er 1. At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2. At tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3. At tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Formålet med hjælpen er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen skal tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Kendetegnende for kommunens indsats er, at det er tilbud til borgerne. Enhver borger har ret til at afslå at modtage et tilbud om hjælp fra kommunen. De eneste instanser, som kan iværksætte indsatser overfor en borger, der afslår tilbud om støtte, er behandlingssystemet. En borgers egen læge eller lægevagten kan foranledige en boger indlagt på psykiatrisk afdeling, hvis lægen skønner, at borgeren er til fare for sig selv eller andre. Kommunen modtager indimellem bekymringshenvendelser fra pårørende, naboer eller boligselskaber m.v. om borgere, som de vurderer at være i en situation, hvor pågældende har brug for hjælp, eller hvis borgeren er til gene for andre på grund af sin adfærd. Kommunen tager disse henvendelser meget seriøst og forsøger altid at få kontakt til borgere, der er modtaget bekymringshenvendelser om. Hvis det er borgere, som ingen kontakt har til repræsentanter fra kommunen i forvejen, er det som oftest kommunens støtte- og kontaktpersoner, der forsøger at opnå kontakt til borgeren. Der henvises til kapitel 4, hvor kommunens støtte- og kontaktpersonordning er beskrevet. Det hænder, at der ikke kan opnås kontakt til borgeren, selvom støtte- og kontaktpersonerne forsøger flere gange, og i nogle tilfælde, hvor kontakt opnås, ønsker borgeren ikke at modtage hjælp. Det kan give anledning til skuffelse hos dem, der har henvendt sig, at kommunen ikke kan iværksætte tiltag overfor borgeren, men kommunens repræsentanter skal respektere borgernes selvbestemmelsesret, selvom det er åbenlyst, at borgeren har brug for hjælp. Hvis kommunens repræsentanter vurderer, at borgeren er til fare for sig selv eller andre, kontakter kommunens repræsentanter borgerens læge, der som nævnt kan beslutte, om borgeren skal indlægges på psykiatrisk sygehus. 6

7 1.4 Psykiatri- og handicapplan Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2008 en psykiatri og handicapplan. Planen indeholder forslag til, hvordan de bygninger, som hører under Psykiatri- og Handicapområdet, skal anvendes. Forslagene i planen bygger på overordnede principper, som blev godkendt i Kommunalbestyrelsen den 30. januar Det er bl.a. at: Rudersdal Kommunes opgaveløsning tilrettelægges i samarbejde med borgeren ud fra mindsteindgrebsprincippet og i respekt for borgerens integritet og selvbestemmelse. Som konsekvens heraf vil kommunen lægge vægt på tilbud om forebyggelse og differentieret støtte med udgangspunkt i borgerens egen bolig. Rudersdal Kommunes egne botilbud skal leve op til standarden for almene ældreboliger. Rudersdal Kommune vil desuden sikre visitationsret til et varieret udbud af boliger til psykiatriog handicapområdets målgrupper. På bagrund af psykiatri- og handicapplanen er følgende besluttet: At kommunens eksisterende værested Elmehuset i Gl. Holte erstattes af et nyt og større støtteog aktivitetscenter på Dronninggårds Allé i Holte. At der i henhold til almenboligloven opføres 30 boliger til borgere med særlige behov på Dronninggårds Alle. At bofællesskabet Bregnerødvej 1 i Birkerød nedlægges, når boligerne på Dronninggårds Allé kan tages i brug, formentlig medio At kommunens øvrige botilbud til borgere på det psykosociale område bevares uændret. 1.5 Kategorisering af indsatsen Indsatsen på handicapområdet kan opdeles i følgende fire kategorier, alt efter hvor specialiserede, de er i forhold til den pleje, omsorg og pædagogiske indsats, der skal ydes til borgeren. Ingen specialisering Er fx brugerdrevne tilbud som selvhjælpsgrupper uden professionel støtte, brugerdrevne aktiviteter og frivilligt arbejde m.v. Den mindst specialiserede indsats Er primært hjælp til at bevare eller genoptage en normal livsførelse samt støtte til de basale livsfunktioner med en mindre grad af behandlingsmæssig eller specialpædagogisk indsats. (Samværs- og aktivitetstilbud som væresteder, støtte- og aktivitetscentre, socialpædagogisk støtte, individuelt eller i gruppe, bofællesskaber, opgangsfællesskaber o.lign uden døgndækning. Den mellem specialiserede indsats Er udover hjælp til de basale livsfunktioner en behandlingsmæssig/specialpædagogisk indsats 7

8 og en social kompenserende indsats.(beskyttet beskæftigelse, dagtilbud, fleksstøtte i egen bolig, botilbud med døgndækning). Den højt specialiserede indsats Er udover hjælp til de basale livsfunktioner primært en behandlingsmæssig og trænende/udviklende indsats, som enten kræver tæt tilknytning til sundhedssektorens behandlingstilbud, eller som kræver en særlig specialpædagogisk indsats og socialfaglig ekspertise. (Beskyttet beskæf-tigelse, dagtilbud, fleksstøtte i egen bolig, botilbud med døgndækning, særlige boliger med døgndækning tilknyttet botilbud). 1.6 Fremtidig efterspørgsel I vurderingen af den fremtidige kapacitet på psykiatriområdet foreligger der ikke demografifremskrivninger eller statistikker om forventet fremtidig udvikling i antallet af borgere, som får brug for støtte, fx et dagtilbud, botilbud eller en særlig beskæftigelsesindsats. I opgørelsen af behovet må kommunen støtte sig til de rapporter, der udarbejdes fra centralt hold om bl.a. behandlingsvæsenets oplysninger om antal behandlede borgere med psykiske diagnoser samt antagelser om forventet fremtidigt behov. Derudover indgår kommunens egne oplysninger over antal borgere, som kommunen er i kontakt med og den udvikling, som har været der. 1.7 Planens tidsperspektiv Flere af de forslag, som denne rapport indeholder, kan først gennemføres, når det nye støtte- og aktivitetscenter på Dronninggårds Allé kan tages i brug, idet dette center bliver krumtappen i mange af de nye aktiviteter og tiltag, som foreslås iværksat. Derudover er det en forudsætning for gennemførelsen, at der etableres de forskellige former for botilbud, som beskrives i forslagene. En godkendelse af planen vil derfor være en principbeslutning om, at der kan arbejdes videre med forslagene. For flere af forslagenes vedkommende skal der udarbejdes kvalitetsstandarder, hvoraf det fremgår, hvilke betingelser borgeren skal opfylde for at være berettiget til en ydelse. Derudover skal der udarbejdes ydelsesbeskrivelser, hvoraf indholdet i ydelsen er nærmere beskrevet. Såvel kvalitetsstandarder som ydelsesbeskrivelser bliver forelagt til godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget. I forbindelse med udarbejdelse af forslag til fremtidig indsat har der været opmærksomhed på de varslede kommende reformer på førtidspensionsområdet og beskæftigelsesområdet. Der er taget højde for, at de fremtidige tilbud skal sigte på øget beskæftigelse, færre på overførselsindkomster og styrkede tværfaglige indsatser på tværs af forvaltningsområder og sektorer. De fremtidige tilbud kan justeres løbende i forhold til kommende lovgivning på områderne. 8

9 2 Organisering af psykiatriområdet 2.1 Organisering Psykiatriområdet er organiseret under Psykiatri og Handicap, som er et af kommunens 9 forvaltningsområder. Organiseringen af Psykiatri og Handicap fremgår af nedenstående diagram. Psykiatri og Handicapområdet Administration udvikling og tilsyn Bestiller: Rådgivning og Bevilling Sagsbehandling vedrørende psykiatri-, handicap- og misbrugsområdet samt specialundervisning Dag- og botilbud Udfører: Leverandører RusmiddelRådgivning Rådgivning til borgere eller pårørende, som har problemer med alkohol eller euforiserende stoffer. Området organiseret efter en bestiller og udfører model, hvor det er sagsbehandlerne i Psykiatri og Handicaps Rådgivning og Bevilling, der bevilger støttetilbud til borgerne, og det er sagsbehandlerne, som beslutter hvilken leverandør, der skal udføre støtten. Det kan være kommunens egne leverandører fra kommunens udførerområde, en anden kommunes eller regions dag- eller botilbud eller en privat leverandør. Rusmiddelrådgiverne i RusmiddelRådgivning bevilger støttetilbud til borgere med misbrugsproblemer. Det er Rudersdal Støtte- og Aktivitetscenter, der varetager leverandøropgaverne på det psykosociale område i Rudersdal Kommune. 2.2 Samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri Rudersdal Kommune tilhører planområde Nord i Region Hovedstaden på det psykiatriske område, hvilket betyder, at borgere i Rudersdal Kommune er tilknyttet Hillerød Hospital indenfor psykiatrien. Ruderdal Kommune har en repræsentant i psykiatriens samordningsudvalg for planområde Nord, som har til formål at sikre sammenhæng og kontinuitet i indsatsen på tværs af sektorer ved lokal administrativ udmøntning af sundhedsaftalerne samt drøftelse af principielle tværgående problemstillinger. 9

10 Psykiatri og Handicap samarbejder herudover med Psykiatrisk Center Hillerød på forvaltningsniveau. Der er regelmæssig kontakt mellem sagsbehandlerne i Psykiatri og Handicap og socialrådgiverne i Psykiatrisk Center Hillerød i forbindelse med borgernes indlæggelser. Herudover holdes årligt et fælles møde for sagsbehandlere og socialrådgivere med henblik på drøftelse af det tværfaglige samarbejde, det fælles koordinerede udskrivningsforløb, gensidig information om tilbud etc. Derudover samarbejder Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter med følgende regionale tilbud: Distriktspsykiatrien som varetager behandlingen af patienter i længerevarende forløb. Opsøgende psykiatriteam, som varetager behandlingen af borgere mellem år, der er svært syge af fx skizofreni og paranoid psykose, og som har svært ved at benytte distriktspsykiatriens tilbud på grund af fx gentagne indlæggelser, behandlingsbrud, misbrug, retlige foranstaltninger og manglende sygdomsindsigt. OPUS teamet, som er et opsøgende psykoseteam, der yder en specialiseret indsats over for unge voksne i alderen år med debuterende psykose på mistanke om begyndende skizofreni. Der afholdes med samtykke fra borgerne tværfaglige møder, hvor alle parter er repræsenteret med henblik på at opnå aftaler og koordinering, der sikrer den bedst mulige behandling og socialpædagogiske støtte til borgerne. 2.3 Samarbejde med praktiserende læger Rudersdal Kommune samarbejder med de praktiserende læger ved hjælp af et lægekontaktudvalg, hvor fælles problemstillinger og udfordringer drøftes på møder, som afholdes 4 gange om året. Psykiatri og Handicap deltager i møderne, og orienterer på møderne om kommende udviklingstiltag. Herudover inviteres de praktiserende læger til at deltage i tværfaglige og tværsektorielle udviklingsprojekter. I driftsområdet samarbejder medarbejderne med de praktiserende læger omkring de enkelte borgeres sundhedstilstand. 10

11 3 Sagsbehandling 3.1 Status sagsbehandling I en borgers sag er der ofte mange instanser involveret, idet borgeren kan modtage indsatser fra flere forskellige kommunale områder, hospitalspsykiatrien, praktiserende læger, dag- og botilbud m.v. Det er vigtigt at sikre, at kommunikation mellem de forskellige parter optimeres, således at relevant information og viden deles løbende. Hvis dette ikke sker, er der risiko for, at den enkelte borger oplever indsatsen som usammenhængende og svær at finde retning på. Alle parter i de tværgående indsatser har positive intentioner om at samarbejde på tværs, men det er også erkendt, at der er udfordringer i at få det til at fungere tilfredsstillende. Der er indenfor de seneste par år udgivet forskellige rapporter, hvor vigtigheden af helhed og sammenhæng i indsatsen er beskrevet. Det gælder bl.a. i udspil fra KL: November 2011 Den nære psykiatri, rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Januar 2011, rapport fra KL om strategiske pejlemærker for den kommunale psykiatri, januar 2012 samt Foreningen Bedre Psykiatris handleplan: Januar Helhed og sammenhæng i indsatsen for borgerne har været et fokusområde i Rudersdal Kommune, men der er fortsat behov for at arbejde på at optimere indsatsen, i overensstemmelse med de problematikker og forslag, som er beskrevet i bl.a. i ovennævnte rapporter. Nogle af de tiltag, der er igangsat på psykiatriområdet i Rudersdal Kommune er beskrevet i efterfølgende afsnit Voksenudredningsmetoden Socialministeriet og KL har udviklet en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsattevoksenområdet. Metoden hedder Voksenudredningsmetoden og har til formål at forbedre den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehandlingen og tildeling af ydelser indenfor serviceloven og almenboligloven med udgangspunkt i den enkelte borger. Metoden tydeliggør myndighedsrollen i sagsbehandlingen, og indeholder redskaber til at understøtte alle væsentlige sagstrin, dvs. modtagelse af henvendelse om hjælp, udredning af borgeren, udarbejdelse af afgørelse og handleplan, bestilling af indsats samt opfølgning herpå. Endvidere er metoden designet således, at økonomiske overvejelser sker som en integreret del af sagsbehandlingen. Metoden kan anvendes til sagsbehandling og udredning af borgere med både fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsnedsættelser og dækker dermed de forskellige målgrupper på området. Det overordnede sigte med voksenudredningsmetoden er at skabe grundlaget for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. For at opnå dette har metoden både fokus på at understøtte en systematisk udredning af borgerens behov og på at tilrettelægge en lovmedholdelig og effektiv sagsbehandlingsproces. Udredningen skal give sagsbehandleren en 11

12 struktureret viden om borgerens problemer, ressourcer og ønsker og dermed skabe et grundlag for at træffe afgørelse. Udover udredningen omfatter metoden en række redskaber, som understøtter sagsbehandleren i de øvrige dele af sagsbehandlingsprocessen, fx handleplan, indstilling, afgørelse, bestilling og opfølgning på indsats og resultater. Redskaberne i voksenudredningsmetoden hverken kan eller skal erstatte sagsbehandlerens faglighed eller krav i lovgivningen, men skal i stedet bidrage til at skabe en stringent ramme for de faglige og administrative aktiviteter i sagsbehandlingsforløbet. Der er meget store forskelle i målgrupperne på handicap- og udsatte voksenområdet. Derfor er metoden udviklet, så sagsbehandleren i dialog med borgeren tilpasser udredningen til den enkelte borger, blandt andet i forhold til hvilke oplysninger, det er relevant at indsamle. Metoden understøtter således, at sagsbehandleren undervejs i udredningen løbende vurderer, hvad der er relevant at afdække omkring borgerens situation. Psykiatri og Handicap har været en af de 6 pilotkommuner, der har deltaget i udviklingen af metoden, som anvendes i alle nye sager i Psykiatri og Handicap. I løbet af 2012 bliver metoden digitaliseret, idet kommunen har indgået en udviklingsaftale med en IT leverandør herom. Statistik og styringsmulighederne af området bliver med digitalisering af metoden væsentligt styrket. E Fremskudt sagsbehandling Et af de tiltag, der er igangsat for at sikre hurtig koordinering og helhed i sagsbehandlingen for særligt udsatte borgere er, at Psykiatri og Handicap samt Beskæftigelse deltager i Socialministeriets projekt Fremskudt sagsbehandling. Som led i satspuljeaftalen for 2010 og Regeringens handlingsplan for psykiatri Styrket indsats for sindslidende fra 2009 har Servicestyrelsen igangsat projekt Fremskudt sagsbehandling i samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS og NIRAS A/S. Rudersdal kommune deltager sammen med tre andre kommuner i projektet. Målgruppen for projektet er: Borgere mellem år som på grund af begyndende psykiske vanskeligheder har mistet kontakten til skole, uddannelse eller arbejdsmarked. Borgere mellem år som på grund af psykiske vanskeligheder har mistet kontakten til arbejdsmarked og ikke selv er i stand til at opretholde kontakten til det sociale system. Det er ønsket med projektet at få udviklet, beskrevet, afprøvet og dokumenteret såvel organisatoriske modeller som metoder i sagsbehandlingsindsatsen overfor målgruppen. Den nye praksis, som skal udvikles er i hovedoverskrifter: Fremskudte myndighedssagsbehandlere med særlige opgaver og med særligt udpegede samarbejdsparter i tilgrænsende forvaltninger og enheder. Systematisk opsporingsarbejde i tæt samarbejde med psykiatriske afdelinger, viceværter, boligsociale medarbejdere, uddannelsessteder, frivillige og andre. 12

13 Udgående sagsarbejde: De fremskudte sagsbehandlere vil i højere grad end i dag møde borgeren i vedkommendes hjem, på uddannelsesstedet, gaden eller hvor vedkommende måtte befinde sig. IT-rygsæk: De fremskudte sagsbehandlere har IT-udstyr med ud til borgeren og kan således udfylde relevante dokumenter i samarbejde med borgeren og i samme ombæring udskrive dokumenter til vedkommende. Koordinerende funktion: De fremskudte sagsbehandlere vil i en afgrænset periode koordinere sagsbehandlingen for borgeren og sørger for inddragelse af og kommunikation med relevante samarbejdsparter. Det betyder, at borgeren kun behøver at forholde sig til én sagsbehandler og ikke selv skal navigere mellem de forskellige kommunale og regionale instanser. Dette indebærer også løbende opfølgning på borgerens situation. Afholdelse af koordinerende møder: For at sikre inddragelse af og kommunikation med relevante samarbejdsparter samt borgeren, er der særligt fokus på afholdelse af koordinerende møder. Recovery-orienteret relationsdannelse med den enkelte borger med henblik på at skabe tillid og afdække borgerens håb og drømme. Relationsopbygningen skal styrke eller muliggøre - det fremadrettede samarbejde mellem borger og kommunal indsats. Projektet er opdelt i flere faser, og status er, at der er udarbejdet en metode, som afprøves i perioden fra 1.september 2012 til 31. december Derefter sker en evaluering af den nye metode med henblik på evt. tilretning Styrkelse af den kommunale alkoholbehandling for dobbeltbelastede Kommunens RusmiddelRådgivning oplever i dag en række udfordringer i behandlingsindsatsen, som kan skyldes dobbeltbelastning hos borgere med både alkoholmisbrug og psykiske vanskeligheder. Udfordringerne drejer sig om gentagne tilbagefald, fravær i den ambulante behandling og vanskeligheder med at fastholde borgeren i et behandlingsforløb. Det betyder, at borgeren ikke får tilstrækkelig gavn af den traditionelle behandlingsindsats i ambulant, dag- eller døgnregi, og de vender gentagne gange tilbage med behov for nye behandlingsforløb. Der er behov for at kvalificere medarbejderne, således at de får tilstrækkelig viden og redskaber til at kunne hjælpe denne gruppe borgere videre med deres ønske om at forandre deres forhold til alkohol. Social- og Sundhedsudvalget godkendte den 14. marts 2012, at Rudersdal Kommune deltager i projekt Styrkelse af den kommunale alkoholbehandling for dobbeltbelastede. Rudersdal Kommune har fået tildelt kr. til projektet. Projektet starter i oktober 2012 og slutter 31. december Projektets mål er bl.a.: At 16 dobbeltbelastede borgere visiteres til døgnbehandling på Ringgården. At der foretages belastningsvurdering ved hjælp af ASI (addiction severity index) i forhold til de borgere, der er visiteret til døgnbehandling på grund af dobbeltbelastning. At relevante medarbejdere deltager i et kompetenceudviklingsforløb for at kunne foretage en kvalificeret udredning og screening for dobbeltbelastning. At der foretages screening for dobbeltbelastning i mindst 10 sager. At der etableres et systematisk samarbejde mellem Rusmiddelrådgivning, sagsbehandlerne i Psykiatri og Handicap, Specialteamet i hjemmeplejen samt Beskæftigelse. 13

14 3.2 Fremtidens sagsbehandling Voksenudredningsmetoden Der arbejdes videre med implementering af voksenudredningsmetoden, herunder digitalisering af metoden. Metoden er et godt værkstøj i forhold til at skabe helhed og sammenhæng i indsatsen til den enkelte borger og sikre opfølgning på sagerne og de mål, som aftales med borgeren Fremskudt sagsbehandling Deltagelsen i projekt Fremskudt sagsbehandling fortsætter, idet denne metode er et redskab til at kvalificere indsatsen for de unge og allermest udsatte borgere. Hvis evaluering af projektet, som forventet, viser gode resultater, kan det overvejes, om metoden med fordel kan anvendes til en bredere kreds af borgere Koordinerende sagsbehandler I borgersager med et stort koordineringsbehov, hvor flere af kommunens områder er involveret, udnævnes en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler er borgerens primære kontaktperson i sagen, og har ansvar for at samle og koordinere indsatsen til borgeren. Den koordinerende sagsbehandler skal ikke overtage selve sagsbehandlingen af alle indsatser til borgeren, idet lovgivningen er for kompleks til, at en sagsbehandler kan sagsbehandle alle indsatser overfor borgeren. Den koordinerende sagsbehandler skal sørge for at guide borgeren gennem forløbet og hjælpe borgeren med kontakten til de forskellige områder. Et redskab for borgeren og den koordinerende sagsbehandler kan være et personligt interessentkort til borgeren som beskrevet under afsnit Borgerens personlige interessentkort Som det fremgår af afsnit 3.1, kan der være mange instanser involveret i en borgers sag, og erfaringen viser, at det kan være en udfordring at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen på tværs af sektorer og områder. Forudsætningen for at skabe denne sammenhæng og helhed samt overskuelighed for borgeren og øvrige involverede er, alle instanser ved, hvem der er involveret i sagen og hvem, der har ansvar for hvilke opgaver. Et redskab der kan hjælpe til at skabe overblik for borgeren og alle involverede instanser, er et personligt interessentkort for borgeren. Alle de instanser, som borgeren har kontakt til, og som har betydning for sagen, skal fremgå af kortet. Det kan være offentlige og private aktører, forskellige sektorer og forskellige områder i forvaltningen. Interessentkortet skal revideres løbende, hvis der sker ændringer i data vedrørende de forskellige involverede. Alle parter i en borgers sag har derfor et ansvar for at give besked om, at der er sket ændringer. Der skal udpeges en ansvarlig for, at interessentkortet ajourføres. For at opnå størst mulig sikkerhed for, at interessentkortet er ajour, foreslås det, at ajourføring af interessentkort indgår som et krav i forhold til fremtidigt ESDH system, således at der sker automatisk advis til involverede, hvis der sker ændringer i oplysningerne i interessentkortet. Interessentkort udarbejdes for borgere i komplekse sager, hvis borgeren ønsker det. 14

15 3.2.5 Mål og effektmåling Der arbejdes med mål i forhold til den enkelte borger. I forbindelse med alle bevillinger til borgerne vedrørende dag- eller botilbud fremgår det overordnede formål med bevillingen samt de mål, der skal arbejdes på at nå for den enkelte borger. I forbindelse med de fastsatte opfølgningsintervaller bliver der fulgt op på, om målene er nået. Det betyder samtidig, at effekt og målopfyldelse ikke nødvendigvis og i alle tilfælde er ensbetydende med ophør af støtte. Med digitalisering af voksenudredningsmetoden bliver mulighederne for at foretage mere systematisk indsamling af oplysninger om målopfyldelse forbedret. Derudover bliver mulighederne for at arbejde med effektmåling ligeledes forbedret. 3.3 Økonomiske konsekvenser Implementering af voksenudredningsmetoden, herunder digitalisering af metoden medfører øgede udgifter, idet der er en årlig afgift til software på ca kr. Denne udgift forudsættes afholdt indenfor den eksisterende økonomiske ramme, idet implementering af IT systemet på sigt medfører effektivisering i administrationen. Socialministeriet har bevilget Rudersdal kommune kr. i tilskud til dækning af udgifter i projektperioden. Beløbet dækker de ekstra personaleressourcer, som anvendes i projektet samt udgifter til IT-rygsæk til de fremskudte sagsbehandlere. Når projektet slutter i 2013 ophører tilskuddet til projektet. Det forudsættes, at implementering af Fremskudt sagsbehandling efter projektperiodens udløb kan ske inden for den bestående økonomiske ramme. Øvrige tiltag vedrørende fremtidens sagsbehandling forudsættes at kunne gennemføres indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Dog vil digitaliseringen af netværkskortet muligvis medføre udgifter i forbindelse med implementeringen. 3.4 Opsamling og forslag Der er et bredt anerkendt behov for at udvikle metoder til at koordinere og skabe sammenhæng og helhed for borgere med psykiske vanskeligheder og psykosociale handicap, der modtager tilbud, fra flere forskellige sektorer og områder. Voksenudredningsmetoden samt Fremskudt sagsbehandling er gode redskaber til at styrke koordineringen af sagerne og i forhold til at yde en indsats til de mest udsatte borgere. Som nye tiltag foreslås følgende: 1. I komplekse sager udpeges der en koordinerende sagsbehandler, hvis borgeren ønsker dette. 2. I komplekse sager udarbejdes der et personligt interessentkort til borgeren, hvis borgeren ønsker dette. 15

16 4 Støtte- og kontaktpersonordning 4.1 Status støtte- kontaktpersonordning Kommunalbestyrelsen er efter serviceloven 99 forpligtet til at sørge for tilbud om en støtte-kontaktperson (SKP) til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug samt til personer med særlige sociale problemer, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Formålet med ordningen er at skabe og sikre kontakt hvormed, der kan ydes støtte og omsorg for på denne måde at skabe en bedre livssituation for borgeren. Endvidere er formålet at styrke borgerens mulighed for at opnå og bevare kontakt til omverdenen ud fra borgerens egne ønsker og behov og dermed gøre borgeren i stand til at benytte samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud. Målgruppen for det opsøgende og kontaktskabende arbejde er de mest socialt udsatte og isolerede grupper af borgere såsom hjemløse, prostituerede, sindslidende, hjemløse og stof- og alkoholmisbrugere, som ikke selv er i stand, til eller ikke selv vil opsøge mulighederne for at få hjælp til at forbedre deres livssituation. Aldersmæssigt er indsatsen primært målrettet borgere i alderen 18 år til 65 år. Der er tale om en målgruppe, som ikke nødvendigvis har haft kontakt med de sociale myndigheder. Alle kan henvende sig til kommunen og gøre opmærksom på, at en person har behov for hjælp. Ofte har borgerne i disse grupper dårlige erfaringer med at indgå i en relation eller blot at have kontakt med personer, de ser som repræsentanter for et system, de ikke kan overskue eller har tillid til. Omdrejningspunktet i det opsøgende og kontaktskabende arbejde er derfor at lade det sociale system komme til borgeren for på sigt at skabe en holdbar relation til borgeren. I Rudersdal Kommune varetages opgaverne med SKP-ordningen af SKP-teamet, hvor en medarbejder er forankret i Rudersdal Støtte- og Aktivitetscenter, og en medarbejder er forankret i RusmiddelRådgivning. Desuden har SKP-teamet træffetid 2 dage om ugen i forvaltningen for at styrke samarbejdet med områderne og den koordinerende indsats i forhold til borgerne. Vilkårene for støtte- kontaktarbejdet adskiller sig fra andet socialt arbejde på nogle væsentlige punkter: Målgruppen kontaktes via opsøgende arbejde og altid uden forudgående visitation. SKP-medarbejderen er bundet af tavshedspligt om borgeren og dennes forhold, indtil borgeren selv vælger at give samtykke til evt. at udveksle oplysninger. SKP-medarbejderen har ingen myndighedsbeføjelser overfor borgeren Budget Der er i budget 2012 afsat kr. til støtte- og kontaktpersonordningen. 16

17 4.2 Fremtidens støtte- kontaktpersonsordning Nuværende aktiviteter i støtte- og kontaktpersonordningen fortsætter, og der skal være særligt fokus på samarbejdet med boligselskaber. Støtte- og kontaktpersonerne skal arbejde tæt sammen med sagsbehandlerne i projekt Fremskudt sagsbehandling, idet støtte- og kontaktpersonerne i mange tilfælde er dem, der først bliver bekendt med en borger, som har brug for fremskudt sagsbehandling. 4.3 Økonomiske konsekvenser Ingen. 4.4 Opsamling og forslag SKP-ordningen fungerer hensigtsmæssigt p.t. Antallet af borgere, som er tilknyttet SKP-ordningen, har haft en mindre stigning, men det vurderes, at nuværende dimensionering af ordningen er passende. SKP-teamet har tæt kontakt til særligt sagsbehandlerne i projekt Fremskudt sagsbehandling, da SKP-medarbejderne i mange tilfælde vil være den kommunale instans, som først kommer i kontakt med borgere, der har brug for hjælp, uden de selv har efterspurgt hjælpen. 17

18 5 Socialpædagogisk støtte 5.1 Status socialpædagogisk støtte Socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85 Socialpædagogisk støtte ydes efter servicelovens 85, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Den socialpædagogiske støtte, som ydes, udføres overvejende i eget kommunalt regi, hvor det er Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter, som varetager opgaven. I mindre omfang anvendes eksterne leverandører, hvis der gør sig særlige forhold gældende omkring en borger. Støtten ydes til borgere, som bor i egen bolig eller i et af kommunens bofællesskaber. Tilbuddet er individuel støtte, som ydes på hverdage i dagtimerne. I bofællesskaberne ydes støtten i dagtimerne på hverdage, i de tidlige aftentimer og i varierende grad i dagtimerne i weekenderne. Af nedenstående oversigt fremgår det, hvor mange borgere med psykiske vanskeligheder der modtager bostøtte. Støtte til borgere, som bor i bofællesskab, indgår ikke i disse tal. Tabel 5.1. Borgere med psykiske vanskeligheder der har modtaget socialpædagogisk støtte i eget hjem År Antal Stigning (2007=100) Som det fremgår af oversigten er antallet af borgere, der modtager socialpædagogisk støtte steget væsentligt fra 2007 til 2009, hvorefter antallet af modtagere har været uændret fra 2009 til Derefter er der sket et mindre fald. I alt er der sket en stigning i antallet af modtagere på 37 (28 pct.). Aldersfordelingen på bostøttemodtagere i henholdsvis 2007 og 2011 fremgår af følgende diagram. 18

19 Diagram 5.1 Socialpædagogisk bistand fordelt på aldersgrupper i 2007 og 2011 Socialpædagogisk bistand 2007 og Antal år år år år over 65 år Hovedvægten af borgere, der modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem, er mellem år. Der er sket en stigning på 33 pct. fra Den største stigning af borgere, der modtager socialpædagogisk støtte, er i alderen år. Her er stigningen 500 pct. En tidligere undersøgelse fra marts 2011 i Psykiatri og Handicap viste, at der er flest borgere, som har modtaget bostøtte i mere end 4 år, i aldersgruppen årige. Endvidere er der flere kvinder end mænd, som modtager bostøtte. 58 pct. af modtagerne er kvinder og 42 pct. er mænd. Samme undersøgelse viste, at borgere, der modtager bostøtte, i langt de fleste tilfælde lider af angst og depressioner Hjemmehjælp efter servicelovens 83 og sygepleje efter sundhedslovens 139 Specialteamet er et tilbud under Ældreområdet, som leverer hjemmehjælp efter servicelovens 83 og sygepleje efter sundhedslovens 139 til borgere over 18 år med psykosociale handicap, der har brug for hjælp til almindelige daglige gøremål som fx rengøring samt sygepleje som fx hjælp til medicinhåndtering. Støtten leveres hele døgnet året rundt og er målrettet mod at motivere borgere til at fastholde og fremme egen livskvalitet, fysisk, psykisk og socialt. Pr. 1. februar 2012 leverede specialteamet støtte til 68 borgere med psykosociale handicap, hvoraf de 19 borgere desuden modtog tilbud om socialpædagogisk støtte fra Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter Budget Der er i budget 2012 afsat kr. til socialpædagogisk støtte leveret af Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter. Bostøtte leveret til borgere med psykiske vanskeligheder udgør heraf kr. Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter økonomistyres ved en aktivitetsbestemt regulering af budgetrammen efter antallet af bevilgede støttetimer. 19

20 KL har udarbejdet en analyse af økonomistyringen af den socialpædagogiske støtte og afrapporteret i en rapport af 4. april Baggrunden for undersøgelsen var de stigende udgifter til bostøtte i 2009, særligt begrundet i bevilling af flere bostøttetimer. Analysen blev forelagt til orientering for Social- og Sundhedsudvalget den 11. maj Det er KL s vurdering, at afregningsformen for bostøttetimerne er hensigtsmæssig, så længe ændringerne i timetal er begrænsede og under forudsætning af, at budgettet hvert år lægges med udgangspunkt i en konkret vurdering af det forventede antal timer til bostøtte. Som alternativer til den nuværende økonomiske styringsmodel for bostøtten peger KL på følgende tre alternativer: 1) Timemodel Afregning af enkelttimer uden en fast budgetramme, 2) Rammemodel Fuld rammestyring uden budgettilpasning ved ændring i timetal, 3) Fleksmodel Rammestyring med budgettilpasning ved ændringer i timetal udover fx +/- 5 procent. 5.2 Fremtidens socialpædagogiske støtte Da den socialpædagogiske støtte, jf. visioner og mål for den psykosociale indsats, skal ydes ud fra et rehabiliterende perspektiv, og efterspørgslen efter støtte har ændret sig i forhold til målgruppe og indhold, er der behov for at omlægge den socialpædagogiske støtte. Tidlig og forebyggende indsats, som sigter på fastholdelse i uddannelsessystemer, på arbejdsmarkedet og i sociale netværk, skal udbygges i den socialpædagogiske støtte. Herudover skal støtten kunne ydes fordelt på hele døgnet, så de forskellige borgergrupper uanset alder og problematikker får tilgodeset netop deres behov. Den fremtidige socialpædagogiske støtte bliver integreret i et tæt samarbejde med tilbuddene i det kommende støtte- og aktivitetscenter på Dronninggårds Allé. Der visiteres til alle tilbud om socialpædagogisk støtte. Borgere med psykosociale handicap og behov for hjemmehjælp eller sygepleje vil også fremover kunne visiteres til dette og modtage hjælp fra specialteamet under Ældreområdet Socialpædagogisk støtte - individuelt Socialpædagogisk støtte ydes fortsat individuelt i borgerens hjem, når dette er nødvendigt. Støtte ydes i henhold til de mål, der er aftalt med borgeren, og sigtet er rehabiliterende. Der arbejdes på, at borgeren opnår kompetencer, således at den individuelle støtte kan suppleres og/eller erstattes af støtte i gruppeforløb, eller at borgeren kan klare sig selv helt eller delvist. Støttes ydes derfor i en afgrænset periode. Individuel socialpædagogisk støtte kan være mere omsorgsorienteret og længerevarende hos borgere, som har meget svære psykosociale handicap, og hvor den individuelle støtte er et alternativ til mere omfattende støtte, som fx et botilbud. Tilbuddet er et mindre/mellemspecialiseret. 20

21 5.2.2 Socialpædagogisk støtte gruppeforløb Socialpædagogisk støtte i grupper ydes i samarbejde med støtte- og aktivitetscentret i deres lokaliteter eller andet relevant sted. En del af gruppestøtten ydes som kurser i forskellige færdigheder med temaer som sundhed, livskvalitet, kompetenceudvikling, recovery processer, beskæftigelse m.v. Et bærende element i gruppestøtten er fokus på at anvende de tilbud i lokalsamfundet, fx idræts-, forenings- og kulturlivet, som allerede eksisterer, for dermed at skabe muligheder for inklusion. I disse gruppeforløb kan der arbejdes på, at grupperne trinvis kan overgå til selvhjælpsgrupper uden professionel støtte, fx i Frivilligcenter og Selvhjælp Rudersdals regi. Tilbuddet er mindrespecialiseret Socialpædagogisk støtte - fleksstøtte Rudersdal Kommunes tilbud til borgere, som bor i egen bolig, er i dag socialpædagogisk støtte i henhold til servicelovens 85, og støtten ydes primært i dagtimerne på alle hverdage. Hvis en borger har brug for støtte i aften- og nattetimerne samt i weekender og helligdage er tilbuddet i dag en plads i et botilbud med eller uden døgndækning. Fire kommuner i Storkøbenhavn har igennem de senere år gjort sig erfaringer med etablering af et fleksibelt tilbud om socialpædagogisk støtte i eget hjem, hvor der er mulighed for at modtage bostøtte fordelt over hele døgnet. Erfaringerne viser, at socialpædagogisk fleksstøtte kan imødegå særlige behov og forebygge mere indgribende indsatser hos fx unge borgere med komplekse problemstillinger, samt borgere, der udover psykiske vanskeligheder, også har problemer med misbrug. Samtidig kan socialpædagogisk fleksstøtte øge mulighederne for udflytninger fra de mere indgribende og omkostningsfulde botilbud. Socialpædagogisk fleksstøtte ydes i forhold til de individuelle mål, der er aftalt med borgeren, og timetallet tilpasses borgerens behov fra dag til dag. Det særlige ved fleksstøtte er fleksibiliteten, og at borgere, som er tilknyttet ordningen, kan få kontakt til medarbejdere telefonisk udenfor de aftalte tidspunkter. Dette sker gennem et samarbejde mellem fleksstøtte medarbejdere og medarbejdere i de eksisterende døgntilbud. Etablering af fleksstøtte vil bl.a. gøre det muligt at tilbyde relevant og kvalificeret støtte til borgere, som i dag får tilbud af eksterne leverandører. Tilbuddet er et mellem/højt specialiseret Socialpædagogisk støtte - ungementorer Som et supplement til individuel støtte og støtte i gruppeforløb kan der til yngre mellem år og enkelte andre borgere med relevante behov ydes støtte af et særligt støttekorps, hvor der er ansat unge borgere med socialt engagement og kendskab til idræts- og kulturlivet i Rudersdal Kommune. Dette støttekorps kan introducere psykisk sårbare unge til at blive integreret i forenings- og fritidslivet. Samtidig kan de velfungerende unge dele deres erfaringer med at håndtere ungdomstilværelsens forskellige livsområder med den unge med psykiske vanskeligheder. Ung i Rudersdal er interesserede i et samarbejde om dette. 21

22 Tilbuddet er mindre specialiseret Velfærdsteknologi Velfærdsteknologier anvendes til teknologisk understøtning og forstærkning af fx borgernes tryghed, sikkerhed, daglige gøremål samt mobilitet i den daglige færden i og uden for egen bolig. Den unge generation er vokset op med teknologi i dagligdagen, og de er vant til at bruge teknologi som en del af dagligdagen. Det vil derfor være naturligt at anvende teknologiske redskaber til borgere, hvis de kan medvirke til, at borgeren hjælpes til uafhængighed af professionel hjælp som f.eks. bostøtte, og hvor de kan medvirke til, at borgeren kan forblive i egen bolig. Det kan f.eks. være anvendelse af IT teknologi til afholdelse af videomøder med borgere eller anvendelse af en digital kalender, der hjælper borgeren til at strukturere sin dagligdag, hvorved borgeren bliver mere uafhængig af professionel hjælp. 5.3 Økonomiske konsekvenser Det vurderes, at tilpasning af tilbuddet om socialpædagogisk støtte kan foretages indenfor nuværende økonomiske ramme, idet nye tiltag forudsættes finansieret ved mindre forbrug på eksisterende tilbud. Den nuværende styringsmodel med aktivitetsafhængig budgettildeling efter antal bevilgede bostøttetimer er ikke hensigtsmæssig i forhold til udvikling af den socialpædagogiske støtte, hvor støttemulighederne søges udviklet og suppleret med gruppeforløb, fleksstøtte og akuttilbud. Nyorientering af bostøtten forudsætter en ændring af styringsmodellen, hvor rammestyring eller en tillempet rammestyring kan have fordele ved at understøtte fleksibilitet i indsatsen sammen med større sikkerhed for budgetoverholdelse. 5.4 Opsamling og forslag Som følge af ændret efterspørgselsmønster og ændring i aldersgrupperne, der efterspørger socialpædagogisk støtte, er der behov for at supplere nuværende tilbud om individuel bostøtte. Fokus anbefales at være på netværksdannelse og at lære at klare sig med mindre eller ingen professionel støtte. Tilbud om socialpædagogisk støtte anbefales at bevæge sig fra individuelle tilbud i eget hjem, over gruppetilbud i fx støtte- og aktivitetscenteret, til tilbud om selvhjælpsgrupper i lokalsamfundet, fx i Frivilligcenter og Selvhjælp Rudersdals regi. Det anbefales at etablere fleksstøtte som et led i den tidlige og forebyggende indsats til fx unge borgere med komplekse problemstillinger. Da antallet af unge borgere under 25 år med behov for socialpædagogisk støtte fra 2007 til 2011 er steget med 500 %, er det i særlig grad væsentligt at have fokus på tidlig og forebyggende indsats til denne gruppe. 22

23 Herudover kan fleksstøtten imødegå behovet for mere indgribende indsatser, som fx botilbud til borgere, der er præget af dobbelte belastninger, hvor de f.eks. både lever med psykiske vanskeligheder og misbrugsproblematikker og / eller en ud ad reagerende adfærd. Det vil være hensigtsmæssigt, at det nærmere analyseres, om bostøtte til yngre borgere mere hensigtsmæssigt skal ydes over aktivloven, da der via aktivloven er 50 pct. statsrefusion på udgifter hertil. Endvidere kan det vurderes, om og i hvilke tilfælde, der skal bevilges socialpædagogisk støtte til borgere over 65 år, eller om opgaven kan løses i Ældreområdets regi, da timeprisen til praktisk bistand er lavere, end timeprisen for bostøtte. Som nye tiltag foreslås følgende: 1. Der tilbydes socialpædagogisk støtte i gruppeforløb. 2. Der tilbydes socialpædagogisk fleksstøtte med mulighed for hjælp fordelt over hele døgnet i eget hjem. 3. Der etableres tilbud om unge mentorer til unge mellem 18 år 25 år. 4. Velfærdsteknologier anvendes hos borgere, hvor de kan medvirke til, at borgeren hjælpes til uafhængighed af professionel hjælp, og hvor de kan medvirke til, at borgeren kan forblive i egen bolig. 5. Styringsmodellen ændres fra aktivitetsafhængig budgettildeling til rammestyring eller en tillempet rammestyringsmodel tilpasset udviklingen af den socialpædagogiske støtte. 23