Kapitel 27. Børnehuse
|
|
- Fredrik Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf. servicelovens 50 a. Kommunalbestyrelsen skal til brug for den børnefaglige undersøgelse efter 50, benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom. Begrebet overgreb dækker både over seksuelle og voldelige overgreb. De nærmere regler for børnehusenes virke fremgår bekendtgørelsen om børnehuse. Herudover udarbejder SISO i samarbejde med de fem børnehusdriftskommuner vejledende kvalitetsstandarder for arbejdet i børnehusene. 1. Målgruppe Børnehusene skal inddrages i sager, hvor der, på baggrund af en mistanke eller viden om, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb, skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50, og hvor det er relevant for kommunalbestyrelsen at inddrage sygehusvæsenet og/eller politiet. Udover kommunen skal der således være mindst en anden sektor involveret i sagen. Der er altid tale om sager, hvor kommunalbestyrelsen har vurderet, at der er behov for at udarbejde en børnefaglig undersøgelse af barnet eller den unge. Sager, hvor der eksempelvis er tale om vold mellem to unge i nattelivet, hvor kommunen ikke vurderer, at situationen udløser et behov for at udarbejde en børnefaglig undersøgelse, falder således ikke ind under målgruppen for børnehusene. Overgrebet kan være sket tidligere i barnets eller den unges liv, eller der kan være tale om en aktuel hændelse. Kommunen kan blive gjort opmærksom på en sag ad forskellig veje, eksempelvis via barnets besøg på skadestuer, politianmeldelser om vold mv., men det er som udgangspunkt altid sagsbehandleren fra barnets handlekommune, der står for at kontakte børnehusene, da det som nævnt forudsætter, at kommunen har truffet afgørelse om at foretage en børnefaglig undersøgelse. Børn og unge, der har oplevet et overgreb, som henvender sig til børnehuset alene eller med forældre, omsorgspersoner eller andre, uden at have haft indledningsvis kontakt med kommunen, skal børnehuset være behjælpelige. Børnehuset skal således være barnet eller den unge behjælpelig med at få kontakt med de relevante myndigheder. Det vil som hoveregel være den relevante kommunes sociale forvaltning, men kan i akutte sager sideløbende hermed også være sygehusvæsenet og/eller politiet. Udover barnet, er barnets forældre eller nærmeste omsorgspersoner også en del af målgruppen, hvis deres barn er blevet udsat for overgreb fra en udenforstående, og børnehusets personale vurderer, at de har behov for krisestøtte for at være i stand til at håndtere deres barns situation og dermed være en støtte for barnet. Endelig er kommunale sagsbehandlere, der behandler konkrete sager, hvor der er viden eller mistanke om seksuelle eller voldelige overgreb, en del af målgruppe.
2 2. Personale Børnehusene skal have et fast personale, der er særligt kvalificeret til at varetage sager om overgreb mod børn og unge. Det kan eksempelvis være socialrådgivere, socialpædagoger, (børne- )psykologer, (børne-) sygeplejersker mv. Herudover kan børnehusene inddrage og få vejledning fra relevante fagfolk efter behov i konkrete sager. Det vil hyppigst være politi og sundhedsfagligt personale, men kan herudover også være eksempelvis sagsbehandlere fra statsforvaltningerne i forældreansvarssager, tolke o.a. Børnehuset skal inddrage myndighedssagsbehandleren fra barnets eller den unges handlekommune. I udredningen af den konkrete sag indgår myndighedssagsbehandleren således i praksis som en del af børnehusteamet. 3. Børnehusets opgaver: Rådgivning og vejledning til kommunale myndighedssagsbehandlere Børnehusene skal yde rådgivning og vejledning primært til kommunale myndighedssagsbehandlere i forbindelse med en sag om et barn eller en ung, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er en mistanke herom. I de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt det i en konkret sag er relevant at lade barnet eller den unge blive undersøgt i børnehuset, eksempelvis fordi der er tale om en yderst vag mistanke, kan myndighedssagsbehandleren modtage rådgivning og vejledning fra børnehusets faste personale med henblik på at vurdere sagen og på at vurdere, hvorvidt barnet eller den unge bør undersøges i børnehuset. Myndighedsansvaret, og dermed kompetencen til at træffe afgørelser, ligger dog som nævnt fortsat hos barnets eller den unges handlekommune. Når kommunalbestyrelsen vurderer, at der er behov for at benytte et børnehus til undersøgelse af barnets eller den unges forhold, bør kommunalbestyrelsen forinden kontakte børnehuset med henblik på at advisere om den forestående sag samt modtage rådgivning og vejledning i forhold til den indledningsvise håndtering af sagen ud fra det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens konkrete situation. Vejledningen kan eksempelvis omhandle spørgsmål i forhold til, om forældrene bør følge med barnet eller den unge i børnehuset, og om barnet eller den unge har behov for akutte foranstaltninger efter servicelovens bestemmelser. Det gælder særligt i tilfælde, hvor overgrebet er begået af forældre eller en omsorgsperson, hvor det kan være nødvendigt at foretage en akut anbringelse af barnet eller den unge. Kommunalbestyrelsen skal som udgangspunkt, når den kontakter børnehuset med henblik på at få rådgivning og vejledning i en konkret sag, oplyse cpr.nr. på det barn eller den unge, som kommunalbestyrelsen ønsker at modtage rådgivning og vejledning omkring. 4. Børnehusets opgaver: Udredning af barnet eller den unges behov for særlig støtte I børnehuset foretages de nødvendige udredninger og undersøgelser af barnets eller den unges forhold med henblik på at afdække barnets eller den unges behov for særlig støtte efter serviceloven. Da undersøgelser m.v. i børnehuset alene fokuserer på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgebet, er det fortsat påkrævet, at kommunalbestyrelsen foretager en samlet børnefaglig undersøgelse efter serviceloves 50. Den børnefaglige undersøgelse foretages da i sammenhæng med forløbet i børnehuset. Oplysninger om
3 barnets eller den unges forhold, der fremkommer under undersøgelser i børnehuset, inddrages i den samlede vurdering af barnets eller den unges behov for særlig støtte. Såfremt der allerede foreligger en børnefaglig undersøgelse på barnet/den unge, udarbejder handlekommunen en revideret undersøgelse af barnets/den unges forhold. Handlekommune skal i den forbindelse være opmærksom på at børnehuset modtager relevante sagsakter i forbindelse med undersøgelsen/udredningen i børnehuset. Når barnets sag er modtaget i børnehuset planlægges og koordineres det videre sagsforløb i børnehuset. Sagsforløbet afhænger af den konkrete sag, der kan eksempelvis være foretaget forskellige akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge, inden barnet eller den unge kommer i børnehuset. Personalet i børnehuset skal sikre, at de relevante fagpersoner fra de involverede myndigheder, eksempelvis den kommunale myndighedssagsbehandler, politiet og det lægefaglige personale, deltager i koordineringen af den videre indsats over for barnet. 5. Børnehusets opgaver: Krisestøtte Sideløbende og i forlængelse af udredningen af barnets eller den unges behov for særlig støtte, kan børnehuset i de sager, hvor børnehusets personale vurderer, at det er relevant iværksætte psykologisk krisestøtte til barnet samt til barnets nærmeste omsorgspersoner. Krisestøtten er da en del af forløbet i børnehuset. Den psykologfaglige indsats i børnehuset vil variere afhængig af overgrebets karakter, barnets alder og funktionsniveau samt barnet og dets omsorgspersoners tilstand og reaktioner, samt eventuelle allerede igangsatte støtte- og behandlingstilbud. 6. Børnehusets opgaver: Videoafhøring Børnehusene skal kunne anvendes til videoafhøring af barnet eller den unge i sager, hvor politiet vurderer, at det er relevant. Udgangspunktet er, at barnet skal være 12 år eller derunder før videoafhøringer kan anvendes som bevis. Der kan dog forekomme særlige omstændigheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand, der kan begrunde, at videoafhøring anvendes som bevis, selv om barnet er over 12 år. Rigspolitiets retningslinjer for videoafhøringer generelt kan findes i cirkulære nr fra Rigsadvokaten af 22. februar Salg af relaterede ydelser Driftskommunen for børnehuset må, i regi af børnehuset, tilbyde relaterede ydelser til brugerkommunerne eller andre myndigheder mod betaling, eksempelvis længerevarende psykologbehandling som en ydelse efter servicelovens 52. Børnehusenes grundlæggende opgaver i forhold til den børnefaglige undersøgelse, skal dog altid kunne varetages fuldt ud, og må således ikke påvirkes negativt heraf. Betalingen for relaterede ydelser sker ved særskilt afregning mellem driftskommunen og køber. Køber skal betale de faktiske udgifter forbundet med ydelserne. 8. Børnehusets opgaver: Akutfunktion Børnehusene, eller kvalificerede repræsentanter herfor, skal være telefonisk tilgængelige døgnet rundt, således at det i akutte overgrebssager er muligt for en myndighedssagsbehandler i barnets eller den unges handlekommune at få rådgivning om, hvilke udredninger, undersøgelser m.v., der er nødvendige at foretage akut, samt få bistand til at kontakte relevante myndigheder med henblik på
4 at få igangsat akutte undersøgelser. Rådgivning, vejledning og koordination i sager, der ikke er akutte, sker i børnehusenes normale åbningstid. Det er ikke nødvendigt, at børnehuset er åbent døgnet rundt, det skal blot være muligt at komme i telefonisk kontakt og få rådgivning og vejledning i forhold til den akutte koordinerende indsats af en kvalificeret medarbejder, der repræsenterer børnehuset. Det er således børnehuset, der skal sikre og stå inde for, at der ydes en kvalificeret rådgivning, når børnehuset kontaktes uden for normal åbningstid. Rådgivningen kan også ydes af andre end børnehusets eget personale, eksempelvis driftskommunens sociale døgnvagt, men det er børnehusets entydige ansvar at sikre, at de relevante medarbejdere er kvalificerede til at yde denne rådgivning. Medarbejderen kan bistå myndighedssagsbehandleren med at vurdere, hvilke handlinger og indsatser, der er akutte og bør iværksættes med det samme, eksempelvis akut anbringelse, og hvilke indsatser, der kan vente til myndighedernes normale åbningstid. Herudover kan børnehusmedarbejderen bistå myndighedssagsbehandleren med at vurdere, hvilke fagpersoner, det er relevant at tage kontakt til med det samme, eksempelvis politiet, og evt. bistå myndighedssagsbehandleren med at tage kontakt til disse. 9. Udveksling af oplysninger i børnehuset Myndigheder og fagpersoner, der inddrages i en konkret sag i et børnehus, har mulighed for at udveksle oplysninger i den konkrete sag, efter servicelovens 50 c. Muligheden for at kunne udveksle oplysninger indbyrdes kan benyttes af hensyn til barnet eller den unge, for at beskytte og skåne barnet eller den unge fra selv at skulle videregive oplysninger og eksempelvis skulle berette om hændelsesforløb, fysiske skader, oplevelse af sin situation m.v. gentagne gange. Det vil være hensigtsmæssigt for alle involverede, at barnet eller den unge indledningsvist i børnehuset får at vide, at de fagpersoner, barnet eller den unge kommer til at tale med, må fortælle hinanden, hvad barnet eller den unge fortæller dem. Ligeledes er det hensigtsmæssigt at fortælle barnet eller den unge, at fagpersonerne gør dette netop for som nævnt at skåne barnet eller den unge for gentagne gange at fortælle traumatiske oplevelser til fremmede mennesker, samt for at sikre, at al den relevante viden om barnets oplevelser samles, så der kan ydes den bedst mulige indsats for barnet. Hjemlen kan benyttes af hensyn til at afdække barnets eller den unges situation og behov fyldestgørende med henblik på at kunne yde barnet eller den unge en hjælp og støtte, der imødekommer barnets eller den unges behov samt med henblik på politiets efterforskning i en sag om overgreb mod barnet eller den unge. Hjemlen kan således benyttes til, at fagpersoner og myndigheder, der er involveret i en konkret sag i et børnehus, kan opbygge et fælles vidensgrundlag i sagen, og dermed kan samarbejde og koordinere sine indsatser hensigtsmæssigt, således at alle omstændigheder omkring sagen afdækkes, og barnet eller den unge kan modtage en højt kvalificeret og helhedsorienteret hjælp og støtte. Oplysningerne i en konkret sag kan udveksles op til, at et barn eller en ung undersøges i børnehuset, under forløbet i børnehuset og efter forløbet i børnehuset, når udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Derudover kan der foretages udveksling af oplysninger som led i erfaringsudveksling og etablering af fælles vidensgrundlag myndighederne imellem.
5 De oplysninger, der efter bestemmelsen må udveksles, omfatter også oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, herunder oplysninger om helbredsmæssige forhold og væsentlige sociale problemer. Derudover kan der ske udveksling af oplysninger om barnets eller den unges tilstand som eksempelvis barnets eller den unges fortælling om hændelsesforløb, psykiske traumer, fysiske skader m.v. Endvidere kan der ske udveksling af oplysninger i forhold til, hvilke undersøgelser og sagsskridt, de involverede myndigheder og fagpersoner vurderer, er nødvendige i den konkrete sag, således at myndighedernes indsatser kan koordineres, og der kan samarbejdes om indsatsen over for barnet eller den unge m.v. 10. Indretning Børnehusene og satellitter skal være børnevenligt indrettede, så barnet eller den unge oplever omgivelserne som så trygge som muligt. Børnehusene og satellitterne skal endvidere være indrettet, så de kan anvendes til de opgaver, børnehusene ifølge serviceloven skal varetage. Det vil eksempelvis sige, at de skal være indrettede, så de kan anvendes til at foretage videoafhøringer, der lever op til Rigspolitiets krav, jf. cirkulære nr fra Rigsadvokaten af 22. februar Det betyder eksempelvis også, at der skal være lokaler, der kan anvendes til den sundhedsfaglige indsats, til møder, til krisestøtte af barnet og nærmeste omsorgspersoner mv. Indretningen skal også leve op til lovkravene i anden relevant lovgivning, eksempelvis i forhold til tilgængelighed for personer med handicap mv. 11. Finansiering Driftskommunen fastsætter børnehusets samlede budget. Kommunerne i hver region betaler samlet for driften af regionens børnehus samt eventuelt tilhørende satellit. Betalingen er delt i to dele. En del er objektiv finansiering, og en del er et fast beløb for hvert barn eller unge fra kommunen, som gennemgår et forløb i børnehuset. En del af børnehusene driftsudgifter finansieres via objektiv betaling fra kommunerne i regionen. Hver kommunes andel af den objektive finansiering af den løbende drift fastsættes på baggrund af kommunens andel af regionens 0-17-årige børn og unge pr. 1. januar i året før. Den øvrige del af driftsudgifterne finansieres via betaling pr. forløb fra barnets eller den unges handlekommune. Prisen for et forløb fastsættes ved at fordele den samlede sum, der skal finansieres via forløbsbetaling, ud på årets forventede antal forløb. Et eventuelt overskud og underskud i børnehusene efterreguleres ved indregning i det samlede budget for børnehusene senest 2 år efter, at underskuddet eller overskuddet er opstået. 60 procent
6 fordeles dermed på kommunerne i regionen ud fra samme fordelingsnøgle som den objektive finansiering, altså kommunens andel af regionens samlede antal 0-17-årige, mens 40 procent vil indgå i forløbsbetalingen. Børnehusene kan i 2014 og 2015 indregne udgifter til etablering af børnehusene, som er blevet afholdt inden lovens ikrafttræden, i de objektive finansieringsandele. Det er vigtigt at understrege betydningen af, at de opstillede budgetter for børnehuset er transparente for brugerkommunerne, så det er tydeligt, hvordan det er sammensat. Dette vil også gøre eventuelle regionale forskelle i udgiftsniveauet hos de forskellige børnehuse lettere forståelige. Det kan være hensigtsmæssigt, at opkrævning af den objektivt finansierede del af betaling sker fra børnehusdriftskommunen i begyndelsen af det år, udgiften vedrører. Endvidere kan det være til gavn for den kommunale budgetlægning, at driftskommune orientere om niveauet for udgifterne i næste års budget inden den kommunale budgetvedtagelse i oktober. 12. Transportudgifter Børnehusene yder ikke refusion af transportudgifter. Barnets handlekommune afholder selv udgifterne til transport, eksempelvis når sagsbehandleren skal følge barnet til børnehuset. Ligeledes afholder politiet selv udgifter for transport i forbindelse med transport til videoafhøring mv., ligesom sundhedspersonale selv afholder udgifter til transport i forbindelse med udredning mv. 13. Samarbejde Det enkelte børnehus skal have faste formaliserede samarbejdsaftaler med samtlige kommuner og politikredse i regionen og med et retsmedicinsk institut og en sygehusafdeling, der er højt specialiseret i relation til overgreb mod børn. Sådanne institutter og afdelinger er i dag beliggende på henholdsvis Århus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. For de børnehuse, der er placeret i Region Nordjylland og Region Sjælland, skal der endvidere være en samarbejdsaftale med et af regionens egne sygehuse med en pædiatrisk afdeling. Aftalerne skal sikre, at der i det enkelte børnehus opretholdes et højt faglig niveau. Aftalerne skal endvidere understøtte en ensartethed i børnehusenes arbejde på landsplan. Alle fem børnehuse skal endvidere indgå i et samlet netværk, hvor der løbende udveksles erfaringer m.v. med henblik på at sikre et højt fagligt niveau på landsplan. Her kan eksempelvis drøftes arbejdsgange mv. med udgangspunkt i de kvalitetsstandarder, SISO udarbejder på området. 14. Dataregistrering Børnehusene skal løbende registrere oplysninger om de børn og unge, der gennemgår forløb hos dem, og indberette disse oplysninger til Socialstyrelsen. Data skal indsamles på cpr.nr.niveau, og skal alene anvendes til statistik brug. Socialstyrelsen fastsætter, hvilke oplysninger der skal indberettes, og i hvilken form, dette sker. Der er tale om kerneoplysninger, som eksempelvis barnets alder, køn, hvor vidt der er ydet krisestøtte, hvilke undersøgelser, der er foretaget mv.
7 15. Særligt om handlekommunens opgaver Undersøgelsen i børnehuset er et led i den samlede børnefaglige undersøgelse af barnet eller den unge efter servicelovens 50, hvilket forudsætter, at der forinden er truffet afgørelse om gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. servicelovens 50. Reglerne om gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse finder således også anvendelse på undersøgelser, der af de sociale myndigheder foretages i et børnehus. I sager, hvor børnehuset benyttes til undersøgelse af barnets eller den unges forhold, gælder fortsat, at de lovpligtige sagsskridt efter serviceloven, herunder udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50, udarbejdelse af handleplan efter servicelovens 140, vurdering af, om der skal foretages børnefaglige undersøgelser af andre børn i familien mv. Der vil være tilfælde, hvor et barn eller en ung undersøges i et børnehus på baggrund af en mistanke, og hvor mistanken aldrig bliver be- eller afkræftet, og hvor politiet eksempelvis lukker straffesagen. I disse tilfælde kan barnet eller den unge fortsat have behov for særlig støtte efter servicelovens regler, og det er derfor vigtigt, at den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold fortsættes, så der kan træffes afgørelse om behov for støtteforanstaltninger over for barnet eller den unge. Der kan endvidere være tilfælde, hvor viden eller mistanke om overgreb mod et barn eller en ung først fremkommer nogen tid efter, at der er truffet afgørelse om foranstaltning. Det gælder eksempelvis i situationer, hvor barnet eller den unge er anbragt og først efterfølgende beretter om overgreb. I disse tilfælde skal barnet eller den unge ligeledes henvises til en indsats i børnehuset. I sådanne sager vil der allerede foreligge en børnefaglig undersøgelse efter 50 samt handleplan efter 140. Imidlertid vil viden eller mistanke om overgreb udgøre nye oplysninger i sagen, hvorfor der skal foretages en revidering af den børnefaglige undersøgelse samt handleplan sideløbende med indsatsen i børnehuset med henblik på at revurdere barnets samlede behov for foranstaltninger. Indsatsen i børnehuset er tilendebragt, når de involverede myndigheder har foretaget de nødvendige undersøgelser m.v., samt når barnets eller den unges behov for støtte foranlediget af overgrebet er afdækket. Den nødvendige støtte til barnet eller den unge gives efter servicelovens bestemmelser herom. Det er barnet eller den unges handlekommune, der har kompetence til at træffe afgørelse om foranstaltninger på baggrund af de undersøgelser af barnets eller den unges forhold, der er foretaget i børnehuset. Kommunalbestyrelsen i barnets handlekommune bevarer således myndighedsansvaret under hele forløbet i børnehuset. I løsningen af en konkret sag i børnehuset indgår den kommunale sagsbehandler i praksis som en del af børnehusteamet. Ved gennemførelse af undersøgelser og udredninger, som ikke henhører under andre myndigheder, har sagsbehandleren fortsat ansvar for at foretage de nødvendige vurderinger og beslutninger under vejledning, rådgivning og bistand fra personalet i børnehuset. Myndighedssagsbehandleren kan vælge at lade sig bistå af børnehusets personale i gennemførelsen af konkrete sagsskridt. Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt i forhold til gennemførelse af samtaler med barnet eller den unge, hvis sagsbehandleren finder det vanskeligt at tale med barnet eller den unge om selve overgrebet eller forhold, der relaterer sig hertil. Myndighedssagsbehandleren bevarer dog sit myndighedsansvar og skal derfor altid forestå de konkrete sagsskridt, således at sagsbehandleren selvstændigt kan vurdere barnets eller den unges behov for støtte.
8 Som udgangspunkt følger barnets sagsbehandler med barnet til udredning, undersøgelse mv. i børnehuset. Vurderer børnehusets personale dog, at barnet som led i krisestøtten i børnehuset eksempelvis skal have flere psykologsamtaler, og derfor skal besøge børnehuset ad flere omgang, vil det oftest være forældre eller andre relevante omsorgspersoner, der tager med barnet. I særlige tilfælde, hvor en ung eksempelvis udtrykker ønske om selv at tage til gentagne psykologsamtaler, og det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til eksempelvis den unges modenhed, transportforholdene mv., kan en ung tage af sted alene. Sagsbehandleren vil i de tilfælde dog stadig skulle sikre sig at få den information fra forløbet, som er relevant for barnets sag, eksempelvis ved at tage med til den afsluttende samtale og der få en overlevering fra psykologen eller ved telefonisk at drøfte forløbet med psykologen.
Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd
Børnehus Syd Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd Formål Det overordnede formål med børnehusene er at bidrage til at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig
Læs mereForeløbig samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune (driftskommune) og Ishøj/Vallensbæk (handlekommune) for Børnehus Hovedstaden
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for Børn og Familier Foreløbig samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune (driftskommune) og Ishøj/Vallensbæk (handlekommune) for Børnehus
Læs mereEN LANDSDÆKKENDE INDSATS. Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11
BØRNEHUSE I DANMARK EN LANDSDÆKKENDE INDSATS Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11 PRÆSENTATION Den danske børnehusmodel Baggrund, lovgivning
Læs mereSeksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen
Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle
Læs mereAdresse: Henrik Pontoppidans Vej 8, 2200 Københavns N/Milnersvej 35b, 3400 Hillerød Telefon: 33 17 30 30 Mail: boernehushovedstaden@sof.kk.
Adresse: Henrik Pontoppidans Vej 8, 2200 Københavns N/Milnersvej 35b, 3400 Hillerød Telefon: 33 17 30 30 Mail: boernehushovedstaden@sof.kk.dk Hjemmeside: www.boernehuse.dk/hovedstaden Leder Pernille P.
Læs mereOrientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til kommunerne i Hovedstadsregionen Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet
Læs mereRejseholdsmodel for Børnehus Hovedstaden og Bornholms Regionskommune
Rejseholdsmodel for Børnehus Hovedstaden og Bornholms Regionskommune Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Børnehus Hovedstaden... 4 Kontaktoplysninger... 4 Målgruppe... 4 Grundlag for samarbejdet...
Læs mereKVALITETS- STANDARDER FOR BØRNEHUSE I DANMARK
KVALITETS- STANDARDER FOR BØRNEHUSE I DANMARK vejledende faglige retningslinjer for indsatsen i børnehusene Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum Titel: Kvalitetsstandarder for børnehuse i Danmark
Læs mereKVALITETS- STANDARDER FOR BØRNEHUSE I DANMARK
KVALITETS- STANDARDER FOR BØRNEHUSE I DANMARK vejledende retningslinjer for den faglige indsats i børnehusene Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum Titel: Kvalitetsstandarder for børnehuse i Danmark
Læs mereOvergrebspakken - børn skal altid beskyttes
Overgrebspakken - børn skal altid beskyttes STYRKE KOMMUNERNES HÅNDTERING AF UNDERRETNINGER Hurtig indgriben Vurdering af underretning inden for 24 timer : er der behov for akut foranstaltning? KOMMUNERNE
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs mereTak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden
Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for
Læs mereBeredskabsplan ved overgreb mod børn og unge
Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge Indhold Indhold...2 1. Indledning...3 2. Definitioner på seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold...4 3. Tidlig forebyggelse og opsporing...5 4. Bekymring...7
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereBudget 2009 til 1. behandling
50.50. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe
Læs mereBeredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge
Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er
Læs mereberedskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge
beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge apr il 201 6 Beredskabsplanen er en del af: TIDE Indsatsmodellen i Forord Hvidovre Kommunes vision er, at uanset hvilke forudsætninger
Læs mereBørne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge
Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge December 2014 Indhold 1. Indledning...3 2. Definitioner på seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold...4 2.1. Definition af seksuelle
Læs mereRetningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.
Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereHVIS DIT BARN SKAL I ET BØRNEHUS
HVIS DIT BARN SKAL I ET BØRNEHUS HVIS DIT BARN SKAL I ET BØRNEHUS DENNE PJECE GIVER ET OVER BLIK OVER, HVAD DU SOM PÅRØRENDE KAN FORVENTE DIG, NÅR DIT BARN SKAL UDREDES I ET BØRNEHUS. Børnehusets opgave
Læs mereServiceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter).
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Socialområde. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter). Allerød kommune.
Læs mereUdkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til
Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet
April 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereBeredskabsplan. for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge.
Beredskabsplan for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge. Procedurer i forvaltningen 1. Underretningen drøftes altid med Socialfaglig konsulent eller Socialfaglig
Læs mereNotat om underretninger i børnesager
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager
Læs mereVISO. Specialiseret viden fra praksis. - til fagfolk på det sociale område. www.servicestyrelsen.dk/viso
VISO DEN NATIONALE VIDENS- OG SPECIALRÅDGIVNINGSORGANISATION Specialiseret viden fra praksis - til fagfolk på det sociale område www.servicestyrelsen.dk/viso Hvad kan VISO? VISO tilbyder specialiseret
Læs mereRetningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde
Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse
Læs mereKVALITETS- STANDARDER FOR BØRNEHUSE I DANMARK
KVALITETS- STANDARDER FOR BØRNEHUSE I DANMARK vejledende retningslinjer for den faglige indsats i børnehusene Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum Titel: Kvalitetsstandarder for børnehuse i Danmark
Læs mereDen professionelle bekymring på Lyne Friskole
1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt
Læs mereServiceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015
4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs mereStop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane
Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Læs mereUdkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland
Civilafdelingen Dato: 15. januar 2016 Kontor: Nordatlantenhenden Sagsbeh: Morten Søndergård Pedersen Sagsnr.: 2011-220-0008 Dok.: 187175 Udkast til Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af
Læs mereForslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015
Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen
Læs mereINDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE
INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant
Læs mereMisbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.
Misbrugskonferencen 4. oktober 2012 Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.com Peter Sindal Lundsberg 2012 1 Relevant lovgivning Se evt. Unges Misbrugs
Læs mereRÅDGIVNING af børn og unge
Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt
Læs mereede dh in el H ikk otos: M.dk F ergi1 syn BØRNEHUS SYD
BØRNEHUS SYD BØRNEHUS SYD BØRNEHUS SYD BISTÅR KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK MED UDREDNING I SAGER OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE. Børnehuset skal benyttes som led i kommunens børnefaglige undersøgelse,
Læs mereKvalitetsstandard Bostøtte Serviceloven 85
Kvalitetsstandard Bostøtte Serviceloven 85 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2. Hvilket behov dækker indsatsen 3. Hvad er formålet med indsatsen 4. Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mereMELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER
MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk
Læs mereAfrapportering KKR Syddanmark. Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. National Koordination - Socialstyrelsen
Afrapportering KKR Syddanmark Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse National Koordination - Socialstyrelsen Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Målgruppen... 3 Målgruppen
Læs mere1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.
Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.
Læs mereUdsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012
Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen?
Læs mereKommunernes indsats på området for unge kriminelle
Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og konklusion 2 2 Oplysninger om den unge 6 2.1 Køn og alder
Læs mere1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer
Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat
Læs mereOrientering til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg: Evaluering af Overgrebspakken resultater og initiativer
Orientering til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg: Evaluering af Overgrebspakken resultater og initiativer Den såkaldte Overgrebspakke ( Samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb ) blev
Læs mereServiceudgifter 141.298 136.652 135.279 135.279. 03.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning 7.930 7.930 7.930 7.930
Familieområdet Opgaver under området Budget omfatter udgifter i forbindelse psykologbetjening på skole og institutioner mv, børns og unges ophold uden for hjemmet, forebyggende foranstaltninger, rådgivning
Læs mereBILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge
BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG
Læs mereInddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger
Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens
Læs mereSnitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.
Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,
Læs mereBrøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85
Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller
Læs mereFaktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter.
Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Dette faktaark giver et overblik over strategiens fokusområder og en række af de centrale initiativer. Myndighedsarbejde Strategien skal sikre,
Læs mereBørnehus Midt. Møde i KKR. 18. November 2014
Børnehus Midt Møde i KKR. 18. November 2014 Lovgrundlag Med virkning fra 1.oktober 2013 er lov om social service ændret. 50a Kommunerne i de fem regioner I Danmark skal oprette et børnehus til undersøgelse
Læs mere1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx
Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 433 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd sammen med justitsministeren om ventetider
Læs mereBeredskabsplan og handlevejledning
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt KOLDING KOMMUNE 2014 KOV1_Kvadrat_RØD kolding kommune Beredskabsplan og handlevejledning til forebyggelse og håndtering af sager med
Læs mereBØRNEHUS HOVEDSTADEN
BØRNEHUS HOVEDSTADEN BØRNEHUS HOVEDSTADEN BØRNEHUS HOVEDSTADEN BISTÅR KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN MED UDREDNING I SAGER OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE. Børnehuset skal benyttes som led i kommunens børnefaglige
Læs mereede dh in el H ikk otos: M.dk F ergi1 syn BØRNEHUS MIDT
BØRNEHUS MIDT BØRNEHUS MIDT BØRNEHUS MIDT BISTÅR KOMMUNERNE I REGION MIDTJYLLAND MED UDREDNING I SAGER OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE. Børnehuset skal benyttes som led i kommunens børnefaglige undersøgelse,
Læs mereKvalitetsstandard. Holbølls Minde Centret og Cafe Aroma. Beskyttet beskæftigelse. Aktivitets- og samværstilbud. Lov om Social Service 103 og 104
Kvalitetsstandard Holbølls Minde Centret og Cafe Aroma Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 103 og 104 Marts 2011 1 Indhold Lovgrundlag 3 Holbølls Minde Centret de
Læs mereSISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304
Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011
Læs mereSamtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.
Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler
Læs mereForord. Indsættes senere
Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler
Læs mereFamilieafdelingen. Det specialiserede socialområde.
1 Familieafdelingen Det specialiserede socialområde. 2 Indholdsfortegnelse: Familieafdelingens opgaver.s.4. Myndighedsdelen Modtagerenheden s.4. Lovhjemmel Underretninger Børnefaglige undersøgelser Opgørelse
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereSocialpædagogisk bistand
KVALITETSSTANDARD FOR Socialpædagogisk bistand efter 85 i serviceloven. 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Servicelovens 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp
Læs mereBørneudvalget. Næstved Kommunes årsberetning 2013 40 af 80
Børneudvalget Børneudvalget varetager forvaltningen af kommunens undervisningsmæssige, pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige opgaver for børn og unge, herunder dagpleje, vuggestuer, børnehaver, daginstitutioner,
Læs mereSocialafdelingen. Kvalitetsstandard. Socialpædagogisk bistand Særlige sociale problemer. Lov om social service 85
Socialafdelingen Kvalitetsstandard Socialpædagogisk bistand Særlige sociale problemer Lov om social service 85 Marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Bostøtte på misbrugsområdet.3 Visitationsprocedure.5
Læs mereKvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder
VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud
15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG
Læs mereAfrapportering KKR Nordjylland
Afrapportering KKR Nordjylland Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse National koordination Socialstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Socialstyrelsen udsendte den 1. november
Læs mereServiceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier
Læs mereKvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet.
Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet. 1 Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Støtte fra familiekonsulent-teamet
Læs mereMålgruppe... 3. Effekter... 3. Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3. Teoretisk Grundlag... 3. Metoder... 4. Empirisk grundlag...
1 Indhold Målgruppe... 3 Effekter... 3 Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3 Teoretisk Grundlag... 3 Metoder... 4 Empirisk grundlag... 4 Sparring... 5 Psykoedukation/konsulentfunktion...
Læs mereAnbringelsesstatistik 2011. Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17årige
Opdateret 11. juli 2011 Anbringelsesstatistik 2011 Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Ny registrering Kommunen skal udfylde og indberette et statistikskema med grundoplysninger for hvert
Læs mereKære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.
1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt
Læs mereKvalitetsstandard for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85.
Kvalitetsstandard for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85. Individuel socialpædagogisk støtte ydes til borgere over 18 år, der bor i selvstændig bolig og har betydelig nedsat fysisk
Læs mereBilag 1: Status på kvaliteten i sagsbehandlingen i Familieafsnittet
NOTAT Center for Familie og Forebyggelse Bilag 1: Status på kvaliteten i sagsbehandlingen i Familieafsnittet Målet med bilaget er i mere detaljeret form at informere om status på kvaliteten i sagsbehandlingen
Læs mereStyr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde
Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt
Læs mere1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange
Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:
Læs mereBarnets Reform Dan Holmgreen, Kontoret for Børn, Socialministeriet INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET 29-10-2010 1
Barnets Reform Dan Holmgreen, Kontoret for Børn, Socialministeriet INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET 29-10-2010 1 INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET 29-10-2010 2 Mit oplæg: Baggrunden for Barnets Reform Formål
Læs mereDe gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave
SKAL OPGAVE: Samtaler i dagpleje/vuggestue. Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Formål: At få afklaret om der er områder hvor der skal være særlig fokus frem mod starten i børnehaven.
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
13 Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og
Læs mereMennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et.
1. Se mennesket før diagnosen Både børn og voksne kommer i kontakt med et offentligt system også før de er identificeret/diagnosticeret som havende ADHD. Tilbageholdenhed med at henvise små børn, lange
Læs mereALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE
ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Allerød kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om, hvordan overgreb og mistanke om overgreb
Læs mereAnmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt tilsynsbesøg
Læs mere3.8. Regeringens tilsynsreform og anbefaling af tilsynskommune
3.8. Regeringens tilsynsreform og anbefaling af tilsynskommune SAG NR.: 000231859 abk/afp Baggrund Social- og integrationsministeren offentliggjorde den 26. september 2012 regeringens oplæg til en tilsynsreform:
Læs mereGenerelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov
Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne
Læs mereProjekt Familieliv uden Vold
Projekt Familieliv uden Vold Erfaringer med et metodeudviklingsprojekt Da jeg fortalte om volden til min sagsbehandler, ringede hun til min far, og så fik jeg rigtig mange tæsk Jeg ved bare ikke hvordan
Læs mereTil medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri
Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereÅrsberetning 2013. Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden
Årsberetning 2013 Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden Generelt om Samrådet Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden blev etableret
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mere