Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Transkript

1 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde til folkestyre. At ting som magt også ændres med tiden og påvirkes af mange ting som fx krig og udviklingen af nye produktionsformer. I skal bruge Værktøjet Tiki-Toki Manual til Tiki-Toki I skal bruge Værktøjet Tiki-Toki Sådan gør I 1. Gå ind på Tiki-Toki via linket. 2. Tryk på knappen "Save a copy" øverst til venstre i tidslinjen. I skal løbende tilføje vigtige begivenheder, tidsperioder og andet på jeres tidslinje, mens I arbejder jer gennem perioderne. 3. Læs, eller genlæs nu følgende artikler: 1. Fæstesystemet 2. Statskuppet Højskolebevægelsen 4. Grundloven Folketinget 6. Landstinget 7. Systemskiftet Kvinders valgret 4. Læs dernæst uddraget af Kongeloven 1665, dvs. kilde 1, og 5. Læs så uddraget af Grundloven 1849, som er kilde 2, og 6. Klassen inddeles derefter i tre lige store grupper. Gruppe A skal undersøge kongens rettigheder og pligter. Gruppe B skal undersøge adelen og godsejernes rettigheder og pligter. Og gruppe C skal undersøge den almindelige befolknings rettigheder og pligter. 7. Grupperne finder sammen og besvarer følgende spørgsmål: 1. Kongen: 1. Var der grænser for kongens magt under enevælden? 2. Hvordan er kongens indflydelse defineret i Grundlovens 2? 3. Er der en stor formel forskel? 4. Inddrag praksis før og efter Systemskiftet i Hvad skete der med kongens rolle der? 2. Adel og godsejere 1. Hvordan havde adelen magt før og efter enevældens indførelse? 2. Hvilke privilegier havde den? Genlæs evt. Fæstesystemet. 3. Hvordan var valgretten og valgbarheden indtil grundloven i 1953? Hvilke kriterier var der? Hvem blev tilgodeset? Titelblad til den første massetrykte kongelov, der først blev trykt i 1709, 44 år efter den oprindelig var skrevet. Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen. Side 1 af 7

2 4. Kunne man miste sin stemmeret? Hvordan? 3. Den almene befolkning 1. Hvilken gruppe var ikke repræsenteret på stændermødet i 1660? 2. Diskuter bondens stilling over for herremanden. Genlæs evt. Fæstesystemet. 3. Var der nogle økonomiske betingelser for at få stemmeret indtil 1953? Hvad var de? 8. Klassen deles nu op i nye grupper, hvor A-, B- og C-medlemmer er repræsenteret. Nu skal man fremlægge for de andre, hvad man er nået frem til i ovenstående spørgsmål. 9. Gem din Tiki-Toki på klassens Skoletube kanal. Sådan gør I 1. Gå ind på Tiki-Toki via linket. 2. Tryk på knappen "Save a copy" øverst til venstre i tidslinjen. I skal løbende tilføje vigtige begivenheder, tidsperioder og andet på jeres tidslinje, mens I arbejder jer gennem perioderne. 3. Læs eller genlæs nu følgende artikler: 1. Fæstesystemet 2. Statskuppet Højskolebevægelsen 4. Grundloven Folketinget 6. Landstinget 7. Systemskiftet Kvinders valgret 4. Læs dernæst uddraget af Kongeloven 1665, dvs. kilde 1, og 5. Læs så uddraget af Grundloven 1849, som er kilde 2, og 6. Klassen inddeles derefter i tre lige store grupper. Gruppe A skal undersøge kongens rettigheder og pligter. Gruppe B skal undersøge adlen og godsejernes rettigheder og pligter. Og gruppe C skal undersøge den almindelige befolknings rettigheder og pligter. 7. Grupperne finder sammen og besvarer følgende spørgsmål: 1. Kongen: 1. Var der grænser for kongens magt under enevælden? 2. Hvordan er kongens indflydelse defineret i 1849-Grundlovens 2? 3. Er der en stor formel forskel? 4. Inddrag praksis før og efter Systemskiftet i Hvad skete der med kongens rolle der? 2. Adel og godsejere 1. Hvordan havde adelen magt før og efter enevældens indførelse? 2. Hvilke privilegier havde den? Genlæs evt. Fæstesystemet. 3. Hvordan var valgretten og valgbarheden indtil grundloven i 1953? Hvilke kriterier var der? Hvem blev tilgodeset? 4. Kunne man miste sin stemmeret? Hvordan? 3. Den almene befolkning 1. Hvilken gruppe var ikke repræsenteret på stændermødet i 1660? 2. Diskuter bondens stilling over for herremanden. Genlæs evt. Fæstesystemet. Side 2 af 7

3 3. Var der nogle økonomiske betingelser for at få stemmeret indtil 1953? Hvad var de? 8. Klassen deles nu op i nye grupper, hvor A, B og C-medlemmer er repræsenteret. Nu skal man fremlægge for de andre, hvad man er nået frem til i ovenstående spørgsmål. 9. Gem din Tiki-Toki. Opsamling Diskuter til sidst kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter. Er de alle lige for loven? Kilde 1: Uddrag af Kongeloven 1665 II "Danmarks og Norges enevældige arvekonge skal herefter være og af alle undersåtter holdes og tiltænkes for det ypperste og højeste hoved her på jorden over alle menneskelige love, der intet andet hoved og dommer kender over sig hverken i gejstlige eller verdslige sager uden Gud alene. III Kongen skal derfor også alene have højeste magt og myndighed til at gøre love og forordninger efter sin egen gode vilje og velbehag, at forklare, forandre, formere, formindske, ja også ligefrem at ophæve forrige af ham selv eller hans forfædre udgivne love (denne Kongelov alene undtaget) (...). IV Kongen skal også ene have højeste magt og myndighed til at indsætte og afsætte alle embedsmænd, høje og lave (...). XVI Og eftersom alle stænder, adel og uadel, gejstlig, verdslig, én gang har overdraget Os og de fra Os nedstigende linjer (...) én ubundet enevældig kongedømmes magt arveligt til evig tid, ejer og tilkommer krone, scepter og titel af enevældig arvekonge og magt herefter straks i det samme øjeblik, når en konge afgår ved døden, den næste i arvelinjen, så at ingen videre overdragelse på nogen måde behøves, eftersom kongerne i Danmark og Norge herefter til evig tid (...) er fødte og bårne og ikke kårede eller valgte konger (...)." Kilde: Uddrag af Kongeloven 1665 på media/kongeloven_af_1665_01.pdf Kilde 2 2: Magtens tredeling Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene. (...) 35: Valgret Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet [ikke tidligere straffet] Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han: 1. uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold; Side 3 af 7

4 2. nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt; 3. er ude af Raadigheden over sit Bo; 4. ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer. 36: Valgbarhed Valgbar til Folkethinget er, med de i 35 a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet [ikke tidligere straffet] Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 25de Aar. (...) 87: Ejendomsret Eiendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Eiendom, uden hvor Almeenvellet kræver det. Det kan kun skee ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Kilde: Uddrag af Grundloven 1849 fra Af Janus Benn Sørensen Opdateret 18. september 2013 Ordforklaring adelen - Fra omkring var adelen den højeste samfundsgruppe med arvelige, sociale og politiske fordele. Adelen fik arvelige titler som fx hertug, greve, markgreve, vicegreve og senere baron. Mod at få tildelt landområder og skattefrihed forpligtede adelen sig til at stille militærfolk til rådighed, når kongen skulle bruge det. enevælden - Enevælden er en styreform, hvor statsmagten er samlet hos én person, fx en konge eller en kejser. Enevælden bruges især om de monarkier, der prægede Europa fra midt i 1600-tallet til midt i 1800-tallet. I Danmark var der enevælde fra folkestyre - Folkestyre er en styreform, hvor befolkningen har den politiske magt, og hvor beslutninger træffes ved afstemning og af folkevalgte repræsentanter. Folkestyre er det samme som demokrati. Højskolebevægelsen - Bevægelsen af danske folkehøjskoler har eksisteret siden 1840'erne. Ideerne bag højskolebevægelsen blev udtænkt af præsten, digteren og meningsdanneren N.F.S. Grundtvig. En højskole er en eksamensfri skole for unge voksne, der opstod med det formål at danne, uddanne og oplyse ungdommen om dansk historie, nordisk mytologi og kristendom. I starten var det især unge bønder fra landet, der tog på højskole. Grundloven - En grundlov er den lov, der indeholder de grundlæggende bestemmelser for en stats organisation og styre. Folketinget - Parlamentet i Danmark, dvs. Danmarks øverste politikere, der laver landets love, og hvis medlemmer er valgt af danskerne. Side 4 af 7

5 Landstinget - Et landsting kan betyde flere ting: 1. I ældre tid var landstinget domstol og lovgivende forsamling for de enkelte landsdele i Danmark og Sverige. I Norge kaldtes de tilsvarende ting lagting. 2. Ordet kan også betyde den danske rigsdags andetkammer, der fungerede fra Parlamentet i Grønland kaldes også Landstinget. Systemskiftet Systemskiftet 1901 indførte parlamentarismen. Dermed var det ikke længere muligt at have en regering, der havde flertallet i parlamentet imod sig. valgret - Valgret betyder flere ting: 1. Stemmeret, dvs. retten til at afgive sin stemme ved et valg. I dag har borgere over 18 år valgret i Danmark. 2. Retten til at lade sig opstille til et valg. Kongeloven - Kongeloven blev udstedt den 14. november 1665 af Frederik 3. Kongeloven var den danske enevældes grundlov, der samlede al magt hos kongen. Kongen var bundet til den lutherske religion og til at opretholde Kongeloven og enevælden. Kongelovens arvefølge var knyttet til Frederik 3.s efterslægt. Det var kongens bibliotekar, Peder Schumacher Griffenfeld, der skrev den endelige version af loven. kilde - En kilde er alt fra fortid eller nutid, som kan give os viden om fortiden. Kilder kan være tekster, men også billeder, bygninger, landskabet etc. privilegier - Et privilegium er en fordel eller rettighed, som kun få har. stemmeret - Retten til at stemme ved valg. repræsenteret - At være tilstede eller at optræde på andres vegne, fx kan en gruppe personer have en repræsentant, der taler deres interesser i en offentlig forsamling. venstre - Venstre er et dansk politisk parti, der blev stiftet i Partiet havde rødder i Bondevennernes Selskab, og det var først og fremmest bøndernes politiske interesser, der var grundlaget for partiet. Venstre dannede regering første gang i , hvor en række reformer til fordel for bønderne blev vedtaget. Venstre kan også betyde retningen venstre i forhold til højre. enevældige - Som har uindskrænket herredømme. gejstlige - Som har med kirke eller præsteskab at gøre. verdslige - Som har med det jordiske liv at gøre. Side 5 af 7

6 myndighed - Dem, der laver lovene og sørger for, at de bliver overholdt. I Danmark er Regeringen, politiet og domstolen fx myndigheder. forordninger - En forordning kan være to ting: 1. En lov udstedt af kongen. 2. Et sæt af regler fra EU, som er bindende for borgerne i medlemslandene, og som har forrang for de nationale love. stænder - En stand kan betyde flere ting: 1. En samfundsgruppe. Tidligere bestod samfundet af fire stænder, der havde forskellige muligheder og opgaver. Det var bondestanden, borgerstanden, gejstligheden og adelen. 2. En stade, en bod eller et område, hvor man sælger eller udstiller varer. 3. En tilstand. scepter - Et scepter er en udsmykket stav, som sammen med bl.a. rigsæblet er tegn på en konges eller kejsers værdighed. Dronning Victoria af Storbritannien holder her scepteret i højre hånd og rigsæblet i venstre. lovgivende Magt - I dag er den lovgivende magt det danske parlament, dvs. Folketinget, og i det vedtages lovene. Rigsdagen - Side 6 af 7

7 Danmarks parlament fra Rigsdagen bestod af to kamre, Landstinget og Folketinget. De to kamre blev valgt på forskellig måde, men var i øvrigt ligestillede i det almindelige arbejde med at lave love. udøvende Magt - I dag er den udøvende magt regeringen, og den styrer landet efter lovene. Regeringen bruger bl.a. politiet til at håndhæve lovene. dømmende Magt - Den dømmende magt er domstolene, der dømmer, om lovene overholdes. Indfødsret - Indfødsret er det, der i daglig tale betegnes som statsborgerskab. Statsborgerskab er den status, der giver en person rettigheder og pligter som borger i en stat. Fx retten til at stemme. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 7 af 7