M edlemsblad for. www. lok alhistoriske- forening. dk 7. årgang nr. 2 - Sommer Nive Mølle. Akvarel af Uffe Juul Nielsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "M edlemsblad for. www. lok alhistoriske- forening. dk 7. årgang nr. 2 - Sommer 2013. Nive Mølle. Akvarel af Uffe Juul Nielsen."

Transkript

1 M edlemsblad for K A R L E B O L O K A L H I S T O R I S K E F O R E N I N G www. lok alhistoriske- forening. dk 7. årgang nr. 2 - Sommer 2013 Nive Mølle. Akvarel af Uffe Juul Nielsen.

2 Formanden har ordet Karlebo Lokalhistoriske Forening s medlemsblad Rytterskolen, udkommer 4 gange årligt og udsendes bl.a. til foreningens medlemmer. www. lok alhistoriske- forening. dk FORSIDEBILLEDET Forsidebilledet viser Nive Møllegård, som Uffe Juul Nielsen så den i 1990*). Bygningen er imidlertid ikke den ældste. Det fortæller Jens Erik Christiansen om i sin interessante artikel Træk af Nive Mølles historie. Her kan man bl.a. læse følgende:»om formiddagen d. 28. maj blev der observeret ild i taget tæt ved mejeriafdelingens skorsten. I løbet af kort tid havde ilden bredt sig i de knastørre stråtage, og vandmøllen og alle de omgivende bygninger nedbrændte totalt.»tilbage staaer nu kun den lille Veirmølle nogle Hundrede Alen borte som Vagt for den store Brandtomt«, som Hørsholm Avis skrev.«*) Akvarellen kan købes som postkort på Fredensborg Lokalhistoriske Museum i Avderød. I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Formanden har ordet side 3 Træk af Nive Mølles historie side 4 Karlebos stenkister i 1838 side 16 Nivågaard Teglværks Ringovne side 21 Redaktør Flemming Jappsen Holtebakken Nivå Tlf.: Grafiker og illustrator Per Eckart Hansen Mariehøj Nivå Tlf.: Tryk: 600 eksemplarer. ISSN: X Deadline for bidrag til næste udgave af medlemsbladet er mandag den 2. september Materiale til redaktøren modtages gerne elektronisk. Eftertryk er tilladt efter aftale med redaktøren. Kære medlemmer! Da Karlebo Lokalhistoriske Forening blev dannet i 1976 havde man to ønsker. At få etableret et lokalhistorisk arkiv, og få indrettet et lokalhistorisk museum i Rytterskolen i Avderød. Begge dele er for længst gået i opfyldelse. Arkivet er idag en del af Fredensborg Arkiverne på rådhuset i Kokkedal, mens det tidligere Karlebo Museum er forvandlet til Fredensborg Lokalhistoriske Museum. Vores forening har stadigvæk det formelle og juridiske ansvar for driften af museet, men dette sker i et stadigt tættere samarbejde med Fredensborg- Humlebæk Lokalhistoriske Forening (FHLF). Nævnes bør det gode samarbejde i forbindelse med særudstillingen om de fire store bysamfund, Nivå, Fredensborg, Kokkedal og Humlebæk. Samarbejdet fortsætter ved etableringen af særudstillingen om Fredensborg Slot i Nævnes bør også samarbejdet om museets skoletjeneste, hvor formanden for FHLF, Bent Skov Larsen, på fornemste vis har taget over efter overlærer Uffe Juul Nielsen. Sidste år holdt Bent et foredrag om landsbyen Langstrups historie ved vor forenings generalforsamling. I 2013 har tidligere bibliotekschef i Fredensborg-Humlebæk Kommune, Ernst Tursø, holdt foredrag om maleren Ole Kielberg fra Humlebæk. Hans lille vignet af museet i Avderød er foreningens logo. Den 20. juni kan man deltage i en byvandring i Fredensborg by, hvor Ernst er guide. Endelig gennemførte vore to foreninger den 1. juni en vellykket bustur i fællesskab rundt i Fredensborg Kommune med Bent og undertegnede som guider. Der lød mange skeptiske røster ved sammenlægningen af vore to kommuner i På nogle områder har nogen sikkert oplevet det som en udfordring. Men når det drejer sig om at formidle vores rige kulturarv, så har vore to foreninger taget udfordringen op. Dette har resulteret i et positivt og fremragende samarbejde til gavn og glæde for vore mange medlemmer såvel som for Fredensborg Kommunes borgere. Med venlig lokalhistorisk hilsen Niels Storgaard Simonsen, Formand 2 3

3 Træk af Nive Mølles historie. Af Jens Erik Christiansen. Sjælland, og efter en periode, hvor landet havde været hærget af borgerkrig og den sorte død, har der været et behov for at gøre status: Hvilke indtægter kunne kirken regne med i fæsteafgifter, og hvor mange gårde lå øde hen? Landsbyen Nive, der ikke har noget med det nuværende Nivå at gøre, lå lidt sydvest for møllestedet. Om den og møllen hedder det i jordebogen (oversat fra latin): I Nive er der 4 gårde, hvoraf de to er øde samt tre husmandssteder... Endvidere er der i nærheden af Nive et vandmøllested, hvoraf der blev givet 30 mark penge, mens det var bebygget. Det sidste tyder på at møllen var ødelagt og ude af drift på dette tidspunkt. 1689: Når man læser nedenstående beskrivelse af møllen, får man indtryk af, at det har været næste umuligt at drive den som en rentabel virksomhed. Men når man får at vide at der er tale om en taksationsforretning til bestemmelse af, hvor meget mølleren skulle betale i skat, forstår man det bedre. Han har klart været interesseret i at lade mølledriften fremstå så ringe som muligt. (Sproget er moderniseret lidt.) Nive Mølle ca Mølledammen havde et areal på ca. 1 tdr. land, men er nu tømt for vand. Det ses at goldslusen (nederst) er åben. Det fremgår også, hvor vandet kom ud efter at have været gennem turbinen. De fleste bygninger eksisterer stadig. (FredensborgArkiverne) Nive Mølle blev drevet af vand fra Usserød Å. Den lå/ligger tæt ved det sted, hvor denne å løber sammen med Nive Å, ca. 1,5 km fra sidstnævntes udløb i Øresund. Nive Å hedder officielt Nivå, men da det samtidig er navnet på en bebyggelse, er der mange i lokalsamfundet der for at undgå misforståelser foretrækker at anvende åens gamle navn. Således også her. Ca. 1375: Nive Mølle er den ældste mølle i Fredensborg Kommune, vi har oplysninger om. Den er nævnt i den såkaldte Roskildebispens Jordebog fra ca Bispestolen i Roskilde ejede på dette tidspunkt omkring 1/6 af al jord på Karleboe Sogn Nibbe mølle. Består udi tvende underfalds-vandhjul, det ene bruges til brødkorn, det andet til malt og gryn-korn, som males. Samme mølles beskaffenhed er således, at den tit og ofte hindres [i at arbejde] af følgende årsager: Når det er vestenstorm [skal formentlig være østenstorm] står strandvandet op på møllehjulene, så de ikke kan have deres fulde gang, og om foråret, når vintervandet kommer fra den forbigående å bag møllehjulene [der hentydes til Nive Å], så stærkt vand, at det undertiden står en halv alen op på vandhjulene, så der ikke kan males, mens mølleren nødes til at lade goldslusen [sluse, hvor vandet ledes uden om møllehjulene] åbne og lade vandet løbe til unytte, og ofte sker det, at strandvandet og det andet ovennævnte vand [dvs. fra Nive Å] samles og mødes bag ved møllen, så vandet rejser sig så højt, at det går ind i møllehuset og stuen. Om sommeren er det nødvendigt at samle vand, thi når Udserøds Mølle ej kan male, kan Nibbe Mølle ej, efterdi vandet kommer fra Udserøds Mølle. [Der følger herefter en beregning af, hvor meget møllen kan indtjene og sættes i skat efter, hvis den kører nat og dag og helligdagene fraregnes. Der 4 5

4 Kort over Nive fra ca forhindre; kan nat og dag stampe = 100 alen á 1 skilling, der hvert år lægges til det andet, så der årlig tjenes 16 rigsdaler. N I V E M Ø L L E M Ø LLE V E J VA N D M Ø LLE N G Å R D Ca. 1770: En stubmølle blev opført på bakken vest for møllen. Møllen havde oprindelig kun en enkelt kværn, men fik senere installeret en mere. Stubmøllen har været et supplement til vandmøllen. Ca. 1800: Den lille landsby Nive blev nedlagt og jorderne, ca. 65 tdr. land, blev tillagt G Å R D N I V E Å N I V E Å Øverst til venstre er stubmøllen indtegnet (på kortet Nive Mølle). Af hensyn til tydeligheden er vandløb og søer/damme tegnet op med blågrå farve, Møllevej med brun og bygninger med rød. Vandmøllen er den vinkelformede bygning. Nive bestod på dette tidspunkt af kun to gårde. Billedmanipulation der viser placeringen af stubmøllen samt de to små gårde der er markeret på kortet. er vel tale om taksationsmændenes nøgterne vurdering.]...møllen årlig i 290 dage kan indtjene 32 tønder, 11 2 skæppe, 5 potter. Her ved denne mølle findes intet fiskeri eller andre forhold, mens mølleren må holde samme mølles reparation på sin egen bekostning samt mølledæmningen, som er vidtløftig [omfattende], ved lige. Dog findes ved samme mølle en stampe eller valkemølle, som drives ved det ene møllehjul, hvor der efter høsten stampes vadmel i nogle uger til vinteren det Området i dag med Nive mølle (vandmøllen) i baggrunden. Foto: Per Eckart Hansen 6 7

5 Nive Mølle, der indtil da havde været stort set jordløs. Ved vandmøllen blev der efterhånden bygget stalde, lade m.m. 1837: I en beskrivelse hedder det, at vandmøllen drives ved underfaldsvand med 2 hjul. Den har 3 kværne, og med tilstrækkeligt vand kan den male 4 tdr. korn i timen : I 1862 købte grosserer Alfred Hage egnens største gård, Nivaagaard, og i 1869 føjede han Nive Mølle til sine besiddelser. I 1872 overgik det hele til sønnen Johannes Hage, der var en usædvanlig personlighed, og som med sit initiativ på en række områder kom til at præge egnen. Den gamle Nive Vandmølle. Affotografering af maleri af kunstneren Frans Schwartz ( ). Hvor det originale maleri befinder sig, vides ikke. (Hørsholm Egns Museums arkiv) Nive Vandmølle omkring år Der var på dette tidspunkt tilknyttet både mejeri og bageri til møllen, og mon ikke de hvidklædte kvinder har været beskæftiget i disse afdelinger. Ikke mindre end 19 personer er med på billedet, men kun navnene på de to drenge på bænken til venstre kendes. Det er Hans og Carl, sønner af møllerforpagterparret Jensine og Thorvald Madelung. (FredensborgArkiverne) 8 9

6 Han døde i 1923 og testamenterede alt hvad han ejede til Den hageske Stiftelse, der ifølge fundatsen skal hjælpe syge mennesker til helbredelse og lindring 1870: Stubmøllen blev revet ned og erstattet af en hollandsk mølle. I brandtaksationen oplyses det at møllen var 21 alen (13,1 m) høj og med et vingefang på 34 alen (21,3 m). Den var beklædt med spån og rummede en melkværn, en skalkværn og en sigte. Beskrivelsen af den tyder på at der var tale om en jordhollænder, hvor vinger, krøjeværk og perse (bremse) blev betjent fra jorden. 1893: Om formiddagen d. 28. maj blev der observeret ild i taget tæt ved mejeriafdelingens skorsten. I løbet af kort tid havde ilden bredt sig i de knastørre stråtage, og vandmøllen og alle de omgivende bygninger nedbrændte totalt. Tilbage staaer nu kun den lille Veirmølle nogle Hundrede Alen borte som Vagt for den store Brandtomt, som Hørsholm Avis skrev. Men det hele blev genopført og taget i brug i løbet af 7 måneder. Bygningerne er dem, der eksisterer i dag. I de to lave sidebygninger var der henholdsvis mejeri (mod øst) og bageri. I stedet for vandhjul blev der installeret en turbine, der kunne yde HK. Turbinen lå inde i selve møllen i en vandstue. Vandets faldhøjde var ca. 2 m. Senere blev møllen yderligere forsynet med en 25 HK elektromotor. Turbine og el-motor kunne hver for sig klare normal drift af møllen. Møllen havde en fransk kværn og to skrå-kværne samt sigter m.m. 1902: I en storm julenat har vindmøllens perse ikke kunnet holde vingerne; de løb løbsk og satte møllen i brand. Det fortælles at ingen bemærkede, hvad der var sket, før næste morgen, da møllen var væk. Den blev ikke genopført. Nive Mølle set fra vest. Ca (FredensborgArkiverne) : I 1908 forpagtede Søren Sørensen møllen, og han blev efterfulgt af sønnen Kristian i I 1944 ophørte forpagtningen, formentlig som følge af uenighed mellem Den hageske Stiftelse og Kristian Sørensen om hvem der 10 11

7 skulle afholde en række reparationsudgifter på møllen og gårdanlægget. Der var forhandlinger i gang med en ny mølleforpagter, men pludselig og tilsyneladende uden nærmere forklaring afbrød stiftelsen disse forhandlinger. I stedet rykkede Humlebæk Flisefabrik, der var blevet hjemløs ved Humlebæk Teglværks brand i december 1943, ind, og alt mølleinventar, kværne, sigter osv. blev fjernet, men ikke turbinen. Sandsynligvis har flisefabrikkens tilbud på forpagtningsafgift/leje været bedre end møllerens. Flisefabrikken skiftede i øvrigt navn til Nivå Flisefabrik. Dermed var mere end 600 års møllevirksomhed på Nive Mølle ophørt. Kommentarer: Titel på og forfatter til visen kendes ikke. Den kan sikkert synges på melodien til den gamle soldatervise fra de slesvigske krige og Ved Bov, der slog en kugle mig et hul faldera.. Visen blev bragt i en artikel i det husstandsomdelte blad KarleBOrgeren, 2. årg. nr. 1, februar Bladet blev udgivet af Venstre i Karlebo Kommune. Artiklen hedder Nive Mølle og den forsvundne landsby. Nive og er skrevet af Palle Sørensen (P.S.) ( ), der er født og opvokset på møllen. Hans store fritidsinteresse var lokalhistorie. Palle Sørensen var således med til at stifte Karlebo Lokalhistoriske Forening, hvis formand har også var i en periode. Ved sin død var han æresmedlem af foreningen. Visen indgår i artiklen i følgende sammenhæng: Mølleriet på Nive Vand- og Vindmølle går tilsyneladende sin rolige gang frem til 1893, hvor vandmøllen nedbrænder. Man påbegyndte omgående genopførelsen, og det er de bygninger, der findes på stedet i dag. Der har åbenbart ikke været helt udelt tilfredshed blandt håndværkerne, der var beskæftiget ved byggeriet, hvilket følgende lejlighedsvise udtrykker. Den har åbenbart verseret på egnen, idet den er fundet andetsteds opskrevet med blyant bag i en kogebog: Ved Nivågård en mølle bygges skal - En vise, der måske handler om Nive Mølle. v. Jens Erik Christiansen. Nive Mølle Foto: Flemming Jappsen En lille kuriositet er de indmurede fugle rede rør i gavlen af beboelses bygningen. De er formentlig fremstillet af drænrør fra Nivågaard teglværk, formet inden brænding. Tilsvarende rør forefindes også på husgavl ved ringovnen. Ved Nivågård en mølle bygges skal faldera, det frøs og sneede, så det var en gru faldera, men vi forsynet os med uldent tøj faldera, så det hele for os blev en spøg faldera. Men Nivå havde og kaserner to, den ene af dem, de os overlod, men det var ikke af den bedste slags, som de i sådan vinter bød til falds. Thi da vi ind af døren kom, befandt vi os et firkantet rum, og møblementet, det var ikke stort, to bænke stod omkring et usselt bord. Fortsættes 12 13

8 Og ej en gang en seng, vi kunne få, nej! kun en simpel kasse med lidt straa, og deri et par dækkener det var alt, hvori vor usle krop om aftenen faldt. Og ej en gang lidt mad vi kunne få, halvanden dag omkring vi måtte gå, til sidst vi ind til Søren Jensen kom, og han var os venlig, god og from. Vi fortalte straks vor store nød, og bad ham bønligt om et stykke brød, og straks madammen ud i køkkenet sprang, for at få kaffekanden rask i gang. Der fik vi os et rigtig godt kvarter, så dagen kun for os blev en placer, men når så den lange aften kom, så trasked vi i kasernen om. En plageånd vi også havde få t, en møllersvend, der ligned en pertot, med pels og et par træsko på, et rigtigt eksemplar af nummer to. Hans navn jeg ikke opskrive vil, man ved jo ej, hvad det kan føre til, folk kender ham, ja selv det mindste barn, men det kun for et rigtigt gammelt skarn. Han ville gå i form af inspektør, han kritiserede som det sig bør, han sagde mit om alt, hvad ej var hans, vi havde ej hørt mage her til lands. Så længe, at der ingen trapper var, så længe var der fred for denne nar, thi træskoerne og så den store krop, af hønsestigen ej kunne komme op. Kasert blev alt, hvad han fik øje på, port, trapper, toppen, stikken lige så, ja, selv indkjørslen, den var rent forkert, men enden blev, at han blev decentert. Nu tror jeg, at jeg ende vil min sang faldera, for møllen, den er færdig og i gang faldera, men jeg skal huske møllen til jeg dør - faldera for sådan har ej jeg oplevet før faldera. Sidste sætning antyder at P.S. har haft kendskab til flere udgaver af visen. Han har desværre ikke forsynet artiklen med kildehenvisninger, og derfor er det hidtil ikke lykkedes at finde frem til, hvor han har den fra, heller ikke til den omtalte kogebog. Det må antages at han har gjort retstavningen mere nutidig. Om visen kun kan knyttes til Nive Mølle, er for mig tvivlsomt. Jeg forestiller mig at der kan være tale om en vise, som har været sunget blandt møllebyggersvende (måske navere), og så har de udskiftet stednavnene med nogle andre, når de arbejdede på en anden mølle. Det skal dog siges at Nive Mølle hørte under Nivaagaard, i dag Den hageske Stiftelse. Men ellers er der ikke noget i visen, der klart peget på området ved Nivå. HVIS visen er skrevet på baggrund af byggearbejde på Nive Mølle, kan der være tale om to årstal: I 1870 blev den da eksisterende stubmølle erstattet af en hollandsk mølle. I næstsidste strofe omtales indkjørslen, og dette peger på at der har været tænkt på den hollandske vindmølle, der nedbrændte i 1902 og ikke blev genopført

9 Som tidligere nævnt nedbrændte vandmøllen i Det skete i maj måned og allerede i december samme år, blev den nye mølle taget i brug. Byggeperioden falder altså inden for et tidsrum, hvor der kan have været frost og sne, som omtalt i første strofe. Men jeg kan ikke umiddelbart få det til at passe med, at møllens ejer, godsejer Johannes Hage skulle have ladet sine arbejdsfolk nærmest gå for lud og koldt vand. Såfremt nogen har kendskab til andre versioner af visen, er jeg meget interesseret i kopier. Karlebos stenkister i 1838 Af Asger Berg Et lille brev fra sognefoged, gårdmand Ole Hansen, Avderød, til amtsfuldmægtig Henrik Carsten Ørsleff i Frederiksborg fortæller om sognets infrastrukturproblemer i Den slags skrivelser kan man sikkert finde flere af, hvis man graver i de offentlige arkiver, men pudsigt er det, at dette brev er dukket op i 2012 under et gulv i Hillerød i forbindelse med en renovering af et gammelt hus. Der er to ting, der ligger Ole Hansen på sinde i brevet af 30. april For det første vil han orientere amtsfuldmægtig Ørslev om problemet med sammenstyrtede eller helt manglende stenkister ved de amtslige veje. En stenkiste er et mindre underløb eller gennemløb under en vej, formet som en kasseformet rende og bygget af kløvede sten. Sådan en stenkiste kunne altså sikre imod oversvømmelse af vejen, og det kunne nok være nødvendigt at aflede vandet fra grøfterne en aprildag, når vinteren rinder i grøft og i grav. I en efterskrift til brevet meddeler Ole Hansen dog, at han har ladet 4 husmænd reparere på stenkisterne, så vejen i hvert fald midlertidigt kan passeres, indtil den årstid kommer, da de kan sættes om. Stenkiste ved Storedam. Kisten er lidt forfalden men fungerer stadig. (drænrør er installeret senere) Foto: Flemming Jappsen Det andet formål med brevet er at minde om en regning, som han havde indsendt til amtet i efteråret 1837, men som tilsyneladende er blevet glemt eller negligeret. Den regning drejede sig om en godtgørelse til nogle lodsejere, der havde lidt skade i forbindelse med grusgravning i Hirschholm Distrikt. Regningen var sendt til den gamle vejfiskal Hans Dahlerup han var død et par måneder før men hans søn, den unge fuldmægtig Carl Emil Dahlerup, havde i januar lovet at tage sig af det, skriver Ole Hansen i brevet. Titlen vejfiskal var i øvrigt ved at blive forældet i 1838 den blev formelt afskaffet i Vejfiskalen var en embedsmand, som havde til opgave at føre tilsyn med et områdes veje, åbenbart altså med hjælp fra sognefogederne. På næste side gengives en transskription af brevet. Enkelte huller, der bl.a. måske skyldes mus under gulvbrædderne, har jeg efter bedste evne med de få manglende ord i parentes, så sammenhængen sikres. Ole Hansens stavemåde er bevaret bl.a. for at vise sprogets tydelige dialektpræg. Han skriver fx ny i stedet for nu, di for de og sammelstyrdede i stedet for 16 17

10 sammenstyrtede. I noterne har jeg forsøgt at identificere de 14 personer, der nævnes i brevet. (Brevet kan ses på Fredensborg Lokalhistoriske Museum) Til Hr Veifiskal Orsløw og Fulgmægtig paa Amts kontorret i Frederiksborg Ifølge (min) Embedspligt haver jeg ber(eist) mine Sog(ne) Veie og fundet følgende Steenkist(er) der er sammelstyrdede og maae omsættes først 1 stor Broe ved Heslerød paa Mads Sørensen(s) lod 2 en Kiste paa Ole Hansen(s) lod i Auderød 3 en dito paa Rasmus Nielsens lod i Karlebo 4 en dito paa Kirkelte Overdrev 5 en ditto paa Niels Larsen(s) lod Karlebo Overdrev 6 en ditto paa Jørgen Andersen(s) lod ditto 7 en dito paa Søren Hansen(s) lod i Gunderød Nye Kister 1 En Tvert over Veien 10 Allen lang paa Holger Hansen(s) lod Karleboe Overdrev 2 en ditto 10 Allen lang paa Andreas Nielsen(s) lod Karleboe Overdrev 3 2 st indkørsel Kister paa den Nye Indgrøftede Vei paa Jørgen Andersen(s) lod i Auderød 4 Alen lange Jeg undertegnede forespørg(er Vei)fiskallen om ikke han har Regningen som ieg og Jørgen Jørgensen tilsend(t)e Veifiskal Dahlerup forrige Efter Aar for vor Forretning over Grusgraverne i Hirschholm Distrikt da nu Beregningen over Gotgørelsen til di der har lidt Skade er kommet til Amtstuen men Regningen er udebleven. Jeg Talede med den unge Dahlerup i Janvari Maanet og da haffde han Forretningen og Regningen og lovede mig at tilsende dem Beg(g)e Deele. (. H)vis di ny haver bekommet den (, beder jeg, om) di da vilde skrive mig til der om. Vilde di da ikke være af den Godhed at Talle med Greven der om og om jeg ikke (skulle s)krive en Ny Regning. Auderød den 30 April 1838 Ole Hansen, Sognefoged Til Hr Veifiskal Orsløw NB Jeg (har) brugt 4 Huusmænd til at ( ) sætte di sammelfaldne Steenkister at Folk kan Pasere over og Aarets tiid kommer at di kan omsættes. Ole Hansen De nævnte personer, bl.a. ud fra Folketællingen 1840: 1. Veifiscal Orsløw. Købmand og amtsfuldmægtig Henrik Carsten Ørsleff, Frederiksborg, 38 år i Ole Hansen, Sognefoged. Gårdmand Ole Hansen, Avderød, 54 år i Mads Sørensen, ved Heslerød. Måske smeden Mads Sørensen, Lønholt, 40 år i Rasmus Nielsen, Karlebo. Gårdmand Rasmus Nielsen, Karlebo, 38 år i Niels Larsen, Karlebo Overdrev. Der er to mulige parcellister og arbejdsmænd af det navn på Karlebo Overdrev, hhv. 40 år og 57 år i Jørgen Andersen, Karlebo Overdrev. Måske husmand Jørgen Andersen, Karlebo by, 47 år i 1840, eller en lod ejet af nedenstående Jørgen Andersen i Avderød. 7. Søren Hansen, Gunderød. Gårdmand Søren Hansen, Gunderød, 36 år i Holger Hansen, Karlebo Overdrev. Tømmermand Holger Hansen Wibe, Karlebo Overdrev, 45 år i Andreas Nielsen, Karlebo Overdrev. Parcellist og arbejdsmand Andreas Nielsen, Karlebo Overdev, 40 år i Jørgen Andersen, Auderød. Gårdmand Jørgen Andersen, Avderød, 59 år i Jørgen Jørgensen. Måske husmand Jørgen Jørgensen, Gunderød, 43 år i Veifiskal Dahlerup. Hospitalsforstander, postmester, vejfiskal Hans Dahlerup, født 1758, død 30. januar 1838 i Hillerød. 13. unge Dahlerup. Carl Emil Dahlerup ( ), søn af ovennævnte, cand. jur. og fuldmægtig hos byfogeden i Hillerød Greven. Amtmand, kammerherre, grev Hans Schack Knuth, Frederiksborg ( ), amtmand over Frederiksborg Amt

11 Om industri-monumentet Nivaagaard Teglværks Ringovn. Af Børge Neerdal Udsnit af ringovnens smukt renoverede facade. Foto: Flemming Jappsen Et smukt eksempel på en Stenkiste fra 1700 tallet, Søbækken i Espergærde. Foto, Arkitekt MAA Jan Arnt. I øvrigt henvises til en informativ artikel af Jan Arnt vedrørende stenkisten. (Søg på internettet: Stenkister Opdagelse af stenkiste i Søbækken fik den tyske ingeniør og opfinder Friedrich Hoffmann patent på en ovn til udførelse af total kontinuerlig teglbrænding. De herefter konstruerede cirkelrunde ovne blev banebrydende for teglværksindustrien, dels fordi de sikrede en uafbrudt brænding ved hjælp af en cirkulær»vandrende ildzone«, og dels fordi overskydende varme fra brændingen blev anvendt til forvarmning af tørrede teglprodukter

12 Ringovnen i Nivå er i dag det eneste bevarede eksemplar af Hoffmanns ovne i Danmark. Den viser og fortæller historien om den teknologiske udvikling, der fra midten af 1800-tallet fandt sted i såvel Danmark som øvrige europæiske lande. Den illustrerer samtidig et næsten forsvundet industrimiljø. Vor ringovn blev taget i brug i 1870 og først lukket i Når den var tændt blev der produceret op til mursten eller andet tegl pr. døgn, altså samlet næsten en milliard tegl i sine knap 100 år. Nivaagaard Teglværk blev derved egnens største arbejdsplads med over 100 medarbejdere. I årene efter 1960 medførte den bygningsindustrielle udvikling imidlertid lukning af mange teglværker. Fra over 200 teglværker i 1950`erne i Danmark er der nu ca. 20 tilbage - alle fuldt automatiserede og med kun få ansatte. Nivaagaard Teglværk lukkede helt ned i Men i 1985 blev Ringovnen fredet og dermed reddet som teglværksmuseum for eftertiden. Teglværkets gamle smedie blev restaureret i I teglværksindustrien stod smeden for tilsyn og vedligeholdelse af de mange maskiner og anordninger på teglværket. I Nivå var det også smeden, der passede de små jernbaner, der tilkørte ler fra udgravningerne og senere befordrede færdigprodukter først til udskibninger fra molen ved Øresund og siden til Nivå station efter Kystbanens åbning i Teglværkets arkiv oplyser, at mange af Københavns bro-kvarterer er opført af sten fra Ringovnen, ligesom Syd-sverige har været storaftager af tegl fra Nivå. I sæson 2013 er Ringovnen åben hver søndag kl. 13 til 17 i skolernes sommerferie fra 30/6 til 11/8 og i efterårsferien den 13. og 20. oktober. Rundvisninger alle åbningsdage kl og 15.15, hvorunder smeden har ild i sin buldrende esse! Derudover kan der aftales besøg med rundvisninger for grupper og skoleklasser på øvrige dage frem til 31. oktober på Læs gerne mere om teglværket og ringovnen med sin spændende historie på Lergravene er stadig meget synlige i området. De vandfyldte lergrave er til stor gavn for lokale beboere og lystfiskere (fiskekort påkrævet), idet de danner grundlag for et rigt plante og dyreliv. I dag kan man gå tur langs og omkring søerne og måske endda få øje på ringovnens skorsten. Foto: Flemming Jappsen 22 23

13 M edlemsblad for K A R L E B O L O K A L H I S T O R I S K E F O R E N I N G www. lok alhistoriske- forening. dk Rytterskolens historie Bladets navn, Rytterskolen, stammer fra den bygning, hvor Fredensborg Lokalhistoriske Museum i Avderød holder til. Bygningen har siden 1976 desuden været hjemsted for Karlebo Lokalhistoriske Forening. Bygningen blev opført 1723 som en af 241 skoler, der alle byggedes helt ens i landets 12 såkaldte rytterdistrikter, hvor der skulle oprettes et antal ryttereskadroner. Derfor kaldes de rytterskoler, men af datiden blev de formelt kaldt de kongelige skoler i rytterdistrikterne, fordi kongen, d.v.s. staten, byggede skolerne. Bygningen har således rummet den tidligere Karlebo Kommunes ældste skole og fungerede som skole i 200 år indtil 1923, hvor den overgik til boligformål. Her holdt også det første demokratisk valgte folkestyre i Karlebos historie, sogneforstanderskabet, sit konstituerende møde, 11. januar 1842.

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

Generalforsamling 2016

Generalforsamling 2016 Karlebo Lokalhistoriske Forening Generalforsamling 2016 Bestyrelsens beretning for 2015 Bestyrelsesarbejdet Bestyrelsen har i 2015 afholdt 9 bestyrelsesmøder. Derudover har formanden udsendt 5 orienteringer

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Nr Persillekræmmeren

Nr Persillekræmmeren Nr. 30 - Persillekræmmeren - 2005 Blirup Vandmølle af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Blirup Vandmølle blev opført i 1688 som et fæste under Serridslevgård. Først som en stampemølle, dvs. en mølle,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

FOLK OMKRING RINGOVNEN

FOLK OMKRING RINGOVNEN FOLK OMKRING RINGOVNEN - ÅR 1900. Fortalt af Merete Bjerngaard Illustreret af Per Jørgensen 2 Folk omkring Ringovnen -år 1900 ISBN 978-87-994302-0-8 3 Kort over Nivå Her kan I se et kort over Nivå. Alle

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

Generalforsamling 2014

Generalforsamling 2014 Generalforsamling 2014 Bestyrelsens beretning for 2013 Karlebo Lokalhistoriske Forening Bestyrelsesarbejdet Bestyrelsen har i 2013 afholdt 8 bestyrelsesmøder. Derudover har formanden udsendt 4 såkaldte

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Fisets artikler om de overdækkede gange. -en scrapbog

Fisets artikler om de overdækkede gange. -en scrapbog Fisets artikler om de overdækkede gange -en scrapbog Introduktion Der er 9 gange i Morbærhaven som skiller sig ud fra de andre, nemlig de 9 "overdækkede" eller "lukkede" gange. Hver af disse gange består

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Brande Platter

Brande Platter Brande Platter 1978 1984 Forlaget Ravnebannerets Pdf/tryk udgivelser 2011 I samarbejde med Lokalhistorisk Forening Brande ISBN-13: 978-87-87584-39-9 Brande Platter 1978 1984 Millhouse, Danmark producerede

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling.

Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling. Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling. En god ide I 1721 fik kong Frederik d. 4. en god ide. For at belønne de distrikter i landet, der var pligtige

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år - Jeg har siddet på den mange gange på terrassen, fortæller Anders Kappel, der bor på gården i dag Af: Linette K. Jespersen, Ekstrabladet.dk Anders og Christian

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

St. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen

St. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen St. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen Aftenens taler ved Randbøldal Borgerforenings Skt. Hans Bål, var pastor ved Randbøl Kirke, Helle Pahus, der her forøger at få styr

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang Februar Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang 2015 Formand Allan Larsen E-mail: smv1978@mail.dk Tlf.:3053 9635 Næstformand Lars Christiansen E-mail: info@larsvognmand.dk Tlf.:2166 6987 Kasserer Mette

Læs mere

Kapitel 9. Udviklingen i lay-out og omfang af de lokale medlemsblade, om redaktører og om PR iøvrigt.

Kapitel 9. Udviklingen i lay-out og omfang af de lokale medlemsblade, om redaktører og om PR iøvrigt. Kapitel 9. Udviklingen i lay-out og omfang af de lokale medlemsblade, om redaktører og om PR iøvrigt. Den hurtige udvikling i Ældre Sagens barndom er naturligvis mest interessant, men nu jeg var begyndt,

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Siden sidst. Lørdag d. 26/9/09 var Lokalhistorisk Forening på udflugt til Hjelholts Uldspinderi, Langå Vi blev guidet rundt af indehaveren og fik fortalt

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Sandvig Batteri ca. 1810 Bornholms Museum FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Den gamle rådstue i Sandvig Tæt op af en af de mange bornholmske skanser, helt

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Program Efterår/vinter

Program Efterår/vinter Program Efterår/vinter 2014 15 Sejltur på Esrum Sø Tidspunkt: Lørdag d.13. september 2014., kl. 14:00, varighed 3 timer (Mødested: Skipperhuset). Fra Skipperhuset sejler vi med Bådfartens båd Viking nordpå.

Læs mere

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19. Adresselabels 12 Kalenderen ISSN 1602 9577 1 Den 26. oktober kl. 13.30 Tur til Københavns Rådhus Sted: Foran Københavns Rådhus (Rådhuspladsen) Den 13. november kl. 19.30 Foredrag om Rakkerne Ved Mette

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Bymølle Arkiv nr. Løbenr. 55 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550

Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Af Arkitekt MAA Jan Arnt, juni 2005 Fund af gamle lejesten og akselsten er måske rester fra den gamle Sobechis Mølle og nye undersøgelser af de topografiske

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Til læreren. Side 1. Hirschholm Slot

Til læreren. Side 1. Hirschholm Slot Undervisningsmateriale til brug forud for besøg i Ringovnen i Nivå. Materialet er beregnet til indskolingen. På alle Fredensborg Kommunes skoler findes bogen Folk omkring Ringovnen - år 1900 som klassesæt.

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Generalforsamling 2015

Generalforsamling 2015 Generalforsamling 2015 Bestyrelsens beretning for 2014 Karlebo Lokalhistoriske Forening Bestyrelsesarbejdet Bestyrelsen har i 2014 afholdt 9 bestyrelsesmøder. Derudover har formanden udsendt 5 såkaldte

Læs mere

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken 14. årgang Kære Venner af Fortet Dette FORTNYT er en udgave med forskellige praktiske informationer til medlemmerne; først og fremmest invitationen til udflugten til Beredsskabsbunkeren i Bernstorffparken.

Læs mere

Da lærer Cappelen blev sur

Da lærer Cappelen blev sur Da lærer Cappelen blev sur Af Kurt Hartvig Petersen Jersie skoles protokoller er bevaret fra omkring 1840. Hvis vi kigger i de ældste af disse protokoller, kan vi få ganske meget at vide om en lærer og

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Formandens beretning 2012

Formandens beretning 2012 Formandens beretning 2012 Der var ved sidste års begyndelse store planer for en nyindretning af arkivlokalerne på 1. salen i Bregninge, og ommøbleringen var faktisk påbegyndt med flytningen af nogle store

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 1 Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl. 14.30. Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 2,1-20 Bøn. Lad os bede!

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 1 19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Peder Sandahl Skov: Erindringer Smedemester Peder Sandahl Skov (1919-2006) har skrevet sine erindringer under titlen "Fra Socialistunge til fhv. smedemester". Det er blevet

Læs mere

Medlemsblad for FREDENSBORG-HUMLEBÆK LOKALHISTORISKE FORENING 3. årgang nr. 2 Efterår 2016

Medlemsblad for FREDENSBORG-HUMLEBÆK LOKALHISTORISKE FORENING 3. årgang nr. 2 Efterår 2016 Medlemsblad for FREDENSBORG-HUMLEBÆK LOKALHISTORISKE FORENING 3. årgang nr. 2 Efterår 2016 Blomsterbed i Hotel Prinsens have, hvor Store Kro kan anes mellem træerne. Malet af Carlo Hornung Jensen i 1958.

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalhistoriske Arkiv blev 1. januar 2007 overført til Egedal Arkiver og Museum efter at være drevet af Stenløse Historiske Forening i 39 år.

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen En glad Erik Fogh Nielsen. Billedet er taget ved den sidste Pinseudstilling Erik Fogh Nielsen deltog i.

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Smeden hed Peter Hansen

Smeden hed Peter Hansen Smedjen i Himmelev I Himmelev Sogns Historie fortælles, at smeden var en vigtig håndværker i landsbyen. Han skulle fremstille hestesko og plovskær. I 1787 hed smeden i Himmelev by Andreas Kamp. Sognet

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere