Fra OL i Moskva til OL i Beijing En diskussion om boykot som politikkens moralske erstatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra OL i Moskva til OL i Beijing En diskussion om boykot som politikkens moralske erstatning"

Transkript

1 Fra OL i Moskva til OL i Beijing En diskussion om boykot som politikkens moralske erstatning Jørn Hansen Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Odense Publicerad på Internet, (ISSN ), Copyright Jørn Hansen All rights reserved. Except for the quotation of short passages for the purposes of criticism and review, no part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the author. Under vårens bitvis häftiga meningsutbyten rörande de olympiska spelen i Beijing i sommar har krav på bojkott av spelen rests från olika håll i olika länder om än som regel halvhjärtat, som om de som ställt kraven inte vore helt övertygade om det troliga i att dessa skulle hörsammas och realiseras. Och kanske är bojkotternas tid förbi när det gäller olympiska spel; tidigare bojkotthot och fullgångna bojkotter manar knappast till efterföljd. De första spel som frambringade så starka känslor att bojkott kom på tal var sommarspelen i Berlin Leif Yttergren har i dessa spalter redogjort för kraven på bojkott av Berlin-spelen som följde på den allt mera judefientliga politiken i Tredje Riket, och försöken från IOK och dess president, svensken Sigfrid Edström, att lägga locket på kritiken och hålla undan för bojkottkraven. Deras arbete kröntes med framgång; endast ett land uteblev av politiska skäl. Spelen i Montreal 40 år senare bojkottades av 28 afrikanska nationer i protest mot att Nya Zeelands rugbylag turnerat i Sydafrika tidigare samma år. Bojkotten var sannolikt en viktig symbolhandling, men det skulle dröja nästan 15 år innan apartheid upphörde i Sydafrika. Moskva-spelen 1980 bojkottades av en rad västländer som en protest mot Sovjetunionens invasion av Afghanistan året innan. Sovjets ockupation av landet pågick dock i ytterligare tio år. Den sovjetledda bojkotten mot OS i Los Angeles 1984 omfattade 14 länder, främst inom östblocket, och får närmast betraktas som en hämndåtgärd för bojkotten Möjligen ledde denna sovjetiska sandlådereaktion till att bojkottvapnet i OSsammanhang desarmerades för gott. Bojkottkraven inför årets spel får en släng av realism när de riktas mot statschefer och andra politiker som är inbjudna att på plats uppleva det högtidliga öppnandet av spelen i Beijing ceremoniell bojkott, med andra ord. En del statschefer och andra politiker har faktiskt hotat med att utebli om Kina inte inleder samtal med anhängarna av ett fritt, eller friare, Tibet. I Danmark fick denna fråga en pikant extra dimension; kraven restes i Danmark på att danska politiker och landets kronprins skulle avstå från deltagande i öppningsceremonin samme kronprins som aspirerar på en plats i Internationella Olympiska Kommittén efter Kai Holm, som avgår En partipolitisk debatt uppstod som följdes med stort intresse av Jørn Hansen, inte minst eftersom den var ett besynnerligt omvänt eko av diskussionen 28 år tidigare; de som 1980 var emot var nu förespråkare för bojkott, och vice versa. Hansens artikel, som tar sin utgångspunkt i ett citat av PO Enquist om idrotten som politikens moraliska ställföreträdare, bjuder på en samtidsanalys i historiskt ljus, där inhemsk partipolitik framstår i all sin ankdammsaktiga småsinthet och förvirring.

2 hansen fra ol i moskva til ol i beijing For tiden raser der i den internationale og danske offentlighed en heftig debat om de kommende olympiske lege i Beijing. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke vide, hvad denne debat fører til, selv om en række mønstre dog synes at tegne sig. Ret få taler om en decideret boykot af selve legene, til gengæld mener flere politikere og meningsmagere nationalt og internationalt, at de deltagende landes officielle repræsentanter såsom regeringschefer, præsidenter eller kongelige bør boykotte legene og især blive væk fra åbningsceremonien. Andre mener, at en deltagelse ved legene er en enestående mulighed for at fortælle Kina, hvordan den vestlige verdens opfattelse af menneskerettigheder og demokrati hurtigst muligt børe implementeres i Riget i Midten. Fælles for begge opfattelser er, at idrætten bliver pålagt rollen som moralsk stedfortræder for politikken. 1 Forskellen består i, at bokoytmodellen viser tilbage til de olympiske lege under den kolde krig, medens den anden model aktivt udnytter megaeventen OL som trækdyr og talerør for de institutioner, der har påtaget sig rollen som verdens samvittighed, sådan som det for eksempel er tilfældet for Amnesty International og Human Rights Watch. Da boykotdiskussionen som omtalt viser tilbage til den kolde krig, vil det være af interesse at se nærmere på diskussionen for og imod dansk deltagelse ved OL i Moskva i 1980 og kæde denne sammen med den aktuelle debat om en eventuel boykot af åbningsceremonien i Beijing. Tilgangen vil primært være den danske diskussion derom, på sigt kunne det være interessant med lignende bidrag om debatten i Sverige og Norge, hvorved en sammenligning af holdningen i de tre nordiske lande vil blive mulig. OL i Moskva 1980 I 1974 havde den International Olympiske Komité (IOC) med Los Angeles som eneste modkandidat tildelt Moskva sommerlegene i 1980, hvad betød, at legene for første gang skulle foregå i et kommunistisk land. Da Sovjetunionen ved udgangen af 1979 var gået ind i Afghanistan rejste den amerikanske præsident, Jimmy Carter, i begyndelsen af 1980 krav om, at Sovjetunionen skulle trække sig ud af Afghanistan eller også ville USA boykotte legene og forsøge at overtale andre lande til det samme 2. Ifølge IOC s regler var og er det imidlertid ikke de enkelte landes regeringer, men disses Nationale Olympiske Komitéer (NOK), der afgør om man fra en given nation ønsker at deltage ved legene eller ej, og Carter måtter derfor appellere til USA s NOK. Dette valgte at følge præsidentens opfordring, men generelt blev der tale om et broget mønster. Storbritanniens og Italiens regeringer opfordrede uden held deres NOK er til boykot af legene, så både Storbritannien og Italien deltog ved legene. Medens til gengæld store idrætsnationer som Vesttyskland, Canada og Japan blev væk sammen med blandt andet Norge, i alt 65 lande boykottede. 1 Begrebet moralsk stedfortræder for politikken stammer fra en kronik af Per Olov Enquist Omkring en boykot i avisen Politiken den 6. maj Kronikken er genoptrykt i Dansk Idræts-Forbunds Årbog Se hertil Hansen, Jørn: Ringene samles. En fortælling om den olympiske bevægelse. Syddansk Universitetsforlag 2004

3 hansen fra ol i moskva til ol i beijing Med Carters, USA s og andre landes Nationale Olympiske Komitéers udmelding om, at man ville boykotte legene var en debat om dette i Danmark uundgåelig. Allerede i kølvandet på Carters udmelding i en tv-tale den 20. januar 1980 rejste de første kritiske røster sig, og i den danske presse tegnede følgende mønster sig. Stærkest fortaler for en boykot var den borgerlige avis Jyllands Posten, der med sin linje helt entydigt ønskede en debat der kunne fremme en boykot, for en boykot kunne forhindre at Sovjetunionen gennem sporten fik sin propagandasejr. Den kulturradikale avis Politiken og konservative Berlingske Tidende mente, at det ville være moralsk rigtigt at boykotte legene, men at det over for Sovjetunionen ikke ville få den allerstørste effekt. Socialdemokratiets Aktuelt mente ikke idrætten skulle udnyttes i kampen mod Sovjetunionen, men at opgøret med de russiske koldkrigere skulle foregå i de rette politiske organer, samme opfattelse havde Information og mente derudover, at de olympiske lege efterhånden var et af de får fredbevarende initiativer med tyngde. Ekstra Bladet var ligeledes modstander af en boykot og mente, at Carters ærinde først og fremmest var et forsøg på at blive genvalgt ved det kommende præsidentvalg i USA. Helt forudsigelig var den sovjettro avis Land og Folk imod en boykot, som efter deres opfattelse var et komplot, der allerede i 1976 var planlagt af blandt andet ugebladet Time. I debatten blev forholdet mellem sport og politik også inddraget. Tilhængerne af en boykot så i denne sammenhæng selvfølgelig idræt og politik blandet sammen på en positiv måde, medens de fleste andre aviser på linje med Aktuelt trods de vanskeligheder, der var forbundet hermed anbefalede at adskille idræt og politik. Ifølge en Gallup-undersøgelse fra februar måned var hver anden dansker tilhænger af deltagele i sommerlegene, medens blot hver fjerde var tilhænger af en boykot. 4 Danmarks Olympiske Komité (DOK) var under hele forløbet af den opfattelse, at man ønskede at deltage ved legene i Moskva. En opfattelse som DOK s formand Kurt Møller begrundede med henvisning til det olympiske charters 24, hvorefter en national olympisk komité skulle være autonom og ikke måtte give efter for politisk, religiøst eller kommercielt pres. Til gengæld respekterede DOK de enkelte idrætsudøveres ret til selv at bestemme, om de ville deltage eller ej. 5 DOK var i 1980 stadig en selvstændig organisation, der endnu ikke var integreret i Dansk Idræts-Forbund (DIF), dette skete først i Men da DIF var hovedorganisationen for alle landets specialforbund var et tæt samarbejde mellem DOK og DIF nødvendigt, og generelt var der da også tale om opbakning til DOK s synspunkt på legene i Moskva fra DIF s daværende formand Svend O. Hansen. Set i et historisk lys forekommer det i dag særdeles interessant, at et enkelt bestyrelsesmedlem i DIF, formanden for Dansk Svømme- og Livredningsforbund (DSLF), Kai Holm, længe talte for en boykot af legene. For Kai Holm spillede det en afgørende rolle, at USA var svømmeforbundets væsentligste samarbejdspartner, hvorfor det ville være naturligt at bakke USA op, men derudover var der jo også sportslige hensyn eftersom en række af verdens gode svømmere ikke stillede op. Hvad angik en boykot var Kai Holm åbenbart indstillet på at Dansk Svømme- og Livredningsforbund i forhold til de andre idrætsforbund kunne komme til at gå enegang. Han havde således på DSLF s vegne forespurgt IOC om Se Per Jensen: Den ekstraordinære situation den danske reaktion på boykotten af OL i 1980, i: Klaus Petersen og Nils Arne Sørensen: Den kolde krig på hjemmefronten. S Ibid. 5 Se Idrætsliv nr. 2, 1980, Dansk Idræts-Forbund s. 17

4 hansen fra ol i moskva til ol i beijing de enkelte specialforbunds rettigheder i forhold til de nationale olympiske komitéer, og IOC havde i den sammenhæng bekræftet, at de enkelte special-forbund stod frit over for den nationale olympiske komité. 6 Så vidt kom det dog ikke. Da sagen om en eventuel boykot kom op på DSLF s repræsentantskabsmøde i foråret 1980 blev formanden underkendt. Under overværelse af DOK s formand Kurt Møller og generalsekretær Arne Garnell kunne repræsentantskabet ikke tilslutte sig formandens ønske om en boykot af legene. Dette skulle være en afgørelse DOK s bestyrelse skulle tage sig af. 7 Som det sikkert vil være flere bekendt blev Kai Holm senere formand for DIF og siden medlem af IOC, hvor han ivrigt har fremmet den danske kronprins kandidatur som sin afløser i organisationen fra I forbindelse med at Kai Holms holdning i 1980 af denne artikels forfatter blev diskuteret i en kronik i Jyllands Posten den 11. april i foråret 2008, blev Kai Holm interviewet til DR s program Orientering samme dag, og redegjorde der for, at han under og efter debatten i 1980 var blevet overbevist om det forkerte i sin daværende opfattelse. Især argumenterne fra de idrætsudøvere, der efter mange års træning i tilfælde af en boykot ville blive frarøvet muligheden for at stille op til den konkurrence, der skulle krone mange års træningsindsat, havde efter sigende gjort indtryk på Kai Holm. Et væsentligt argument fra mange af idrættens daværende ledere var derudover, at OL i Moskva, pga. de politiske spaltninger og en eventuel boykot nemt kunne blive de sidste lege i moderne tid, en opfattelse blandt andet DIF s daværende generalsekretær Emanuel Rose gav udtryk for. 8 Forespørgselsdebatten i Folketinget Dansk deltagelse i legene og en eventuel boykot var genstand for flere uformelle drøftelser mellem idrætten og udenrigsminister Kjeld Olesen og kulturminister Lise Østergaard fra den socialdemokratiske danske regering. Men under en redegørelse til folketinget den 20. maj, to dage efter at det på et møde i Napoli var blevet klart, at der i EF ikke kunne skabes enighed vedrørende en boykot, fastholdt kulturminister Lise Østergaard det herskende princip om idrættens organisatoriske frihed og selvstændighed, et princip der også gjorde sig gældende på andre kulturpolitiske områder som for eksempel i forhold til Danmarks Radio. Der var således intet retsgrundlag for, at regeringen eller folketinget kunne foretage et indgreb i idrætsorganisationernes selvbestemmelsesret. Det hidtidige eneste forbehold, regeringen havde givet udtryk for, var, hvis Danmark skulle komme i en helt isoleret stilling i forhold til de lande, vi i øvrigt ønskede at sammenligne os med. Og en sådan situation forelå ikke. Sammenfattende var det således regeringens holdning, at den fordømte Sovjetunionens invasion i Afghanistan, men accepterede idrætsorganisationernes ret til selv at træffe beslutningen om deltagelse. 9 Den danske regering var således på linje med den franske regering, men i modsætning til den britiske regering, der bakkede op bag Jimmy 6 Ibid. S Idrætsliv nr. 3, 1980, s Se hertil Dansk Idræts-Forbunds Årbog Se hertil Folketingstidende. Forhandlinger i Folketinget , VII. A/S J.H. Schultz Universitetstrykkeri, Kbh. 1981

5 hansen fra ol i moskva til ol i beijing Carters forslag, men dog respekterede at det var Storbritanniens nationale olympiske komité, der skulle træffe den endelige afgørelse. I den efterfølgende folketingsdebat den 22. maj var der ingen af folketingets partier, der anfægtede idrætsorganisationernes ret til selv at træffe afgørelsen om dansk deltagelse. Debatten koncentrerede sig først og fremmest om, hvorvidt regeringen klarere burde redegøre for sin egen opfattelse vedrørende legene i Moskva. Dette betød, at de forskellige partier under forhandlingen fremsatte deres eget synspunkt vedrørende de olympiske sommerlege i Moskva, eller for flere partiers vedkommende flertallets synspunkt, da der i både partiet Venstre, Fremskridtspartiet og hos Radikale Venstre var divergerende opfattelser inden for partierne. Under forhandlingen talte såvel Venstre, Det Konservative Folkeparti som Kristeligt Folkeparti for, at regeringen burde anbefale Danmarks Olympiske Komité at boykotte legene, et synspunkt der tendentielt men mindre udtalt også var Centrum-Demokraternes. Anbefalingen var begrundet i hensynet til Danmarks allierede og under henvisning til de uheldige erfaringer, som partierne mente, verdenen havde gjort med legene i Berlin 1936 samt endelige i den opfattelse, at en boykot ville anskueliggøre over for den sovjetiske befolkning, at der var noget galt i deres hjemland. Holdninger der ikke lå langt fra de holdninger Jylland Posten tidligere på året havde formuleret. Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Venstre Socialisterne var imod, at regeringen skulle anbefale en boykot, fordi de mente, at den efter al sandsynlighed var nyttesløs som pression over for Sovjetunionen, eller i værste fald kunne føre til en fornyet optrapning af den kolde krig i en tid, hvor man ellers havde oplevet afspændingstendenser imellem blokkene. Et flertal af medlemmerne i Fremskridtspartiet var ligeledes tilhænger af dansk deltagelse ud fra den opfattelse, at regeringen slet ikke skulle blande sig i idrætsudøveres ret til idrætslig samkvem med udøvere fra andre nationer overhovedet. Endelig var Danmarks Retsforbund af den opfattelse, at regeringen ikke skulle blande sig, og en eventuel indblanding udelukkende kunne komme på tale, hvis FN anbefalede det. Forhandlingen ændrede ikke ved regeringens opfattelse, sådan som den var formuleret i kulturministerens forudgående redegørelse til Folketinget. 10 Boykottilhængerne var selvfølgelig ikke tilfredse med denne afgørelse. Politiken og Berlingske Tidende klandrede politikerne for at lægge ansvaret over på idrætten, som til gengæld ikke kunne tage ansvar. Og da man nåede til juli lige før legene start den 19. opfordrede Jylland Posten OL-deltagerne til at kræve adgang til systemkritikeren Andrej Sakharov, så hans kritiske budskab kunne nå ud til omverdenen. Samtidig beklagede avisen, at byen under legene blev lukket for potentielle urostiftere. Dette fandt Land og Folk til gengæld helt i orden, da man jo ellers kunne risikere en gentagelse af terroraktionen i 1972 i München. 11 For en række af de nationer, der deltog, havde den forudgående diskussion betydet, at man valgte at nedtone brugen af de nationale symboler. Sammen med 13 andre lande valgte Danmark at benytte IOC s flag og hymne i stedet for Dannebrog og nationalhymnen. Afnationaliseringen af OL blev dog i første omgang en enlig svale. Som tak for sidst udeblev Sovjetunionen og en række østeuropæiske nationer fra legen i Los Angeles i Disse blev til gengæld længe de sidste lege, der var genstand for en 10 Ibid. 11 Se Per Jensen: Den ekstraordinære situation den danske reaktion på boykotten af OL i 1980

6 hansen fra ol i moskva til ol i beijing større politisering. 12 I forbindelse med legene i Beijing er politiseringen af OL til gengæld vendt tilbage med fornyet styrke. Beijing Fakkelstafetten, kronprinsen og danske politikere Den 24. marts blev den olympiske ild ved hjælp af solens stråler tændt i Olympia og var dermed traditionen tro parat til at begynde sin rejse til værtsbyen for de olympiske lege. Sådan har det været siden 1936, og som regel har der været tale om et veltilrettelagt triumftog for værtsbyen og værtsnationen. Sådan gik det imidlertid ikke i foråret Organisationskomitéen i Beijing havde besluttet, at faklen skulle rundt til større byer i alle verdensdele, før den via en nøje planlagt rute i Kina, som blandt andet skulle gå over verdens højeste bjerg Mount Everest og dermed Tibet, ville ankomme til Beijing. En tur der passende skulle foregå under Beijing-legenes motto One World, One Dream. 13 Næsten samtidig med fakkelstafettens igangsættelse, var der imidlertid udbrudt uroligheder i Tibet iværksat af kræfter, der ønskede et frit Tibet. Det er lidt uklart, hvem der reelt stod bag optøjerne. Landets åndelige leder Dalai Lama undsagde optøjerne, samtidig med at han gentog sine tidligere fremsatte ønsker om mere selvstyre til Tibet frem for løsrivelse fra Kina, samt sin opfattelse af at en eventuel boykot af OL ikke var ønskværdig set fra den position han besad som åndeligt (og reelt også politisk) overhoved for Tibet. Alligevel valgte Kina at beskylde Dalai Lama for at være optøjernes bagmand og valgte samtidig efter gammelkommunistisk mønster at slå oprøret ned med hård hånd. Det betød, at fakkelstafetten fik en kolossal stor symbolsk værdi for såvel eksiltibetanere som Kinas mere generelle kritikere. Gennem et væld af nyhedsbreve med krav om bedre vilkår for menneskerettigheder i Kina, eller om at bringe Tibet-problemet op i FN, eller om at Kinas store samhandelspartnere burde reagere og lægge pres på Kina, udsendt af blandt andet Human Right Watch 14, kom der et kolossalt fokus på situationen i Kina. Og da fakkelstafetten nåede til Paris gik det galt. Formodede protibetanske aktivister angreb fakkelstafetten, da den var i hænderne på kørestolsbrugeren Jin fra Shanghai, som gjorde det bedste for at beskytte den hellige ild, og derefter i sit hjemland blev udråbt som heltinde, 15 samtidig med at en allerede påbegyndt debat om legene i Kina for alvor accelererede i Vesten. En debat, der fik yderligere næring af voldsomme demonstrationer i forbindelse med fakkelstafettens tur gennem både London og San Francisco, og som har fået IOC til at overveje fakkelstafettens forløb ved kommende lege. I Danmark fik debatten om Kina en ekstra dimension, fordi den også kom til at berøre det danske kongehus. Debatten drejede sig ikke om en egentlig boykot af de olympiske lege i Beijing, men om hvorvidt danske politikere og kronprinsen burde overvære åbningsceremonien den 8. august og dermed ifølge en række politiske partiers opfattelse medvirke til at blåstemple Folkerepublikken. Det prekære ved situationen var, at kronprinsen som kandidat til en plads i IOC efter Kai Holm ville tjene sit kandidatur ved at møde op til åbningsceremonien. Siden 2003 havde kronprinsen været kørt i stilling til at overtage den plads, der vil blive 12 Hansen, Jørn: Ringene samles. En fortælling om den olympiske bevægelse. 13 Se 14 Se 15 Se

7 hansen fra ol i moskva til ol i beijing ledig, når Kai Holm i 2009 forlader posten. Der er ingen garanti for, at Danmark skal være repræsenteret i IOC, men til gengæld er der tradition for at kongelige ofte har haft sæde i IOC. For Danmarks vedkommende var dette således tilfældet med prins Axel i 1930 erne. Strategien har hele tiden været, at kronprinsen skulle kåres som IOC-medlem ved kongressen i København Afhængig af udviklingen de næste måneder kan dette måske blive lidt mere vanskeligt, end Kai Holm oprindelig havde forudset. For i Danmark gik der i den grad politik i den kommende åbningsceremoni. For personer med interesse for idrætshistorien fik debatten ydermere en vis underholdningsværdi, fordi holdningerne i debatten stort set var modsat den partierne gav udtryk for i debatten om en boykot af OL i Moskva i Det eneste, der gik igen var brugen af idrætten som politikkens moralske stedfortræder. Sammen med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten førte Dansk Folkeparti an i opfordringen til såvel kronprinsen som kulturministeren om at boykotte åbningsceremonien. De to sidste partier var ikke i Folketinget i 1980, men havde en form for forløber i henholdsvis Venstresocialisterne og Fremskridtspartiet. Sidstnævnte havde som påvist dengang den holdning, at politikere skulle lade være med at blande idræt og politik, medens Venstresocialisterne ligesom Socialistisk Folkeparti dengang mente, at man ikke skulle gribe ind over for Moskva, fordi man dermed ville sætte en påbegyndt tøbruds og åbningsproces i stå. Sådan én skulle man jo så mene de to partier i dag ikke kan få øje på i Kina. Men også de to regeringsbærende partier havde en anden opfattelse end i Såvel Venstre som Det Konservative Folkeparti fandt en boykot af åbningsceremonien uheldig. Statsminister Anders Fogh Rasmussen gik endda så vidt, at han udtalte, at politikerne ikke skulle blande idræt og politik sammen. Et givetvis ganske taktisk udsagn. Til gengæld havde statsministeren alligevel ikke helt styr på sin regeringspartner. Midt i debatten valgte den konservative kulturminister Brian Mikkelsen den 6. april at meddele, at han ville overveje en boykot af åbningsceremonien med mindre dialogen mellem Kina og Tibet blev forbedret. Og derfor ville han sammen med udenrigsministeren til sommer vurdere om Kulturministeriet skal deltage i åbningsceremonien. En udtalelse fra sportens minister, der i forhold til IOC s kongres i 2009 og kronprinsens kandidatur kun kan betegnes som et kæmpeselvmål. Senere på måneden måtte kulturministeren da også krybe til korset og efter et samråd med statsministeren, der havde valgt at kalde en politisk boykot for hyklerisk, udtale, at hvis regeringen deltager så deltager jeg selvfølgelig som repræsentant for regeringen. Kronprinsen og kongehuset valgte af gode grunde ikke at blande sig i den løbende debat, men fra statsministerens side var det klart, at hvis regeringen kunne deltage, så kunne kronprinsen selvklart også. 17 På sidelinjen stod længe Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre med stort set samme holdning som i 1980, som gik ud på, at politikerne ikke skulle blande sig i idrætsforhold, men overlade dette til idrættens organisationer, hvad i denne sammenhæng vil sige Danmarks Idræts-Forbund. Sådan så det ud indtil Poul Nyrup Rasmussen som formand for Europas socialdemokratiske delegation i Europaparlamentet blandede sig med meddelelsen om, at han ville undersøge muligheden for et fælles europæisk fodslag i en eventuel boykot af åbningsceremonien. Hvad dette fører til vides ikke i skrivende stund, efter al sandsyn- 16 Jylland Posten 7. januar 2007, Kronprinsens skjulte kampagne. 17 Information 25. april Pia K: Regeringens OL-håndtering er amatøragtig.

8 hansen fra ol i moskva til ol i beijing lighed dog til ingenting. Det eneste, der allerede står helt klart, er, at politikerne i Danmark nærmest har været ved at snuble over hinanden i bestræbelserne på at kommentere udviklingen i Kina. At det drejer sig om politikkens moralske erstatning, bliver ganske tydelig, når man sammenholder politikernes holdning til OL i Beijing med den måde, Danmark i øvrigt omgås med Kina. På såvel det danske undervisningsministeriums som det danske ministerium for videnskab og teknologis hjemmeside kan man finde pressemeddelelser, der på en særdeles positiv måde fremhæver underskriften af to omfattende aftaler om et samarbejde om uddannelse og forskning mellem Danmark og Kina. Undervisningsminister Bertel Haarder fremhævede i meddelelsen, hvorledes: Danmark har et stærkt uddannelsesbrand i Kina. Vi er kendt for ikke bare at give de studerende viden, vi lærer dem også at bruge den viden, stille spørgsmål og tænke og arbejde selvstændigt det har det moderne Kina brug for, og det ved kineserne.... Det er et meget stort marked for danske uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der nu bliver åbnet. Videnskabsminister Helge Sander fulgte op på den positive linje og udtalte: Når danske studerende tager på studieophold i Kina tilegner de sig en viden og nogle sprogegenskaber, der vil gøre dem attraktive på arbejdsmarkedet. Tilsvarende kommer der allerede i dag mange kinesiske studerende til Danmark. Det er med til at skabe grundlaget for værdifuldt netværk mellem vore to lande. 18 I fodsporene fra det danske erhvervsliv har de to danske ministre fundet ud af, at der for Danmark er uanede markedsmuligheder for uddannelses- og vidensområdet i Kina. Politikerne knytter her an til de mere langsigtede ændringer, der er sket og vedvarende sker i Kina, og som det danske erhvervsliv var hurtig til at opsamle, men som ikke har været genstand for større kritik fra de politiske partiers sider. Da har det tilsyneladende været mere bekvemt at kaste sig over OL i Beijing. Kinas økonomi ekspanderer som tidligere omtalt med en uhørt kraft. I 2006 eksporterede Kina for 969,1 milliarder dollars og det var 27,2 procent mere end året før. Landet importerede for 791,6 milliarder dollars, og det var 20 procent mere end året før. Tilsammen giver dette en handel med verden på 1.760,7 milliarder dollars, en svimlende sum, der kan sættes i relief ved at sammenligne med, at Kinas handel med verden i 1995 var på 280,9 milliarder dollars. 19 Danmark er selvfølgelig ingen sværvægter i denne sammenhæng, men set fra et dansk synspunkt er en samhandel med Kina, hvor vi i 2007 solgte for 15 milliarder kroner og købte for godt 30 milliarder af voldsom betydning. 20 Det betyder efter sigende, at mange danske virksomheder har stået i kø for, at få deres firmanavn præsenteret ved legene i Beijing. Størst succes på dette felt har den danske virksomhed Bestseller, der sammen med såvel de olympiske ringe som Dannebrog kan bryste sig med at være Proud Sponsor Denmark Beijing. Sponsoratet betyder, at Bestseller skal beklæde omkring 100 atleter og 100 ledere og trænere ved legene i Beijing, ligesom de også skal stå for beklædningen af de danske deltagere ved de Paraolympiske Lege i sep Information august 2007 Guldfuglen flyver omkring mens partiet er rykket ind i fugleburet 20 Sven Burmeister: Kina og den grimme ælling. Kronik, Information 28. april 2008.

9 hansen fra ol i moskva til ol i beijing tember. 21 Firmaet har i en årrække satset hårdt på en ekspansion på det asiatiske marked, og firmaets administrerende direktør i Danmark har da også udtalt: Bestseller er Team Danmarks samarbejdspartner ved OL i 2008, primært fordi legene foregår i Beijing. Vi har mange aktiviteter i Kina, og derfor var samarbejdet et naturligt valg for os. 22 Bestseller ejer blandt andet Jack and Jones og Vera Moda, og er allerede synlige i Kina. I en række af de nybyggede forretningscentre, der skyder op i de kinesiske storbyer, ligger Jack and Jones således side om side med forretninger som Marlboro, Camel og Tommy Hilfiger. 23 Bestsellers praksis følger i denne sammenhæng den generelle mainstream i forhold til Kina. Som en del af den globaliserede verdensøkonomi er Kina ikke til at komme uden om. Det kan godt være, at man er utilpas med landets politiske system og omgang med menneskerettigheder, men man starter ikke med at kritisere den, man vil sælge noget til. Der er andre etiske spilleregler i markedsøkonomi end i international politik, og når den internationale politik i vores kommercielle verden efterhånden også er underlagt markedet, må politikerne ty til idrættens verden for at manifestere en ordentlig etik! For her kan de jo i det mindste ikke forrette den største skade. 21 OL-uniformer skaber holdånd i Puls 09, Team Danmark s Fra Bestsellers hjemmeside: 23 Set under en rejse til Kina, marts 2008.

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. november 2014 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V),

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt Mellem etik, moral og resultatkontrakter Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 31. maj 2012 Michael Andersen, direktør mian@teamdanmark.dk 1 Team Danmarks formål Team Danmark har til formål

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier 2011/1 BTL 155 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 16. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om Dansk Institut

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 48 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 48 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 48 Offentligt Kulturminister Brian Mikkelsens tale ved årsmøde i Danmarks Idræts-Forbund - Idrættens Hus, 30. april 2005 (Det talte ord gælder)

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven Kulturudvalget L 38 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 1. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Gør kronprinsen til olympisk ambassadør

Gør kronprinsen til olympisk ambassadør Gør kronprinsen til olympisk ambassadør Der må handles hurtigt og tænkes nyt for at redde såvel Kronprins Frederik som idrætten ud af den krise, de selv har skabt, og som vil vende jævnligt tilbage i de

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst

Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst Løkke-regeringens ministre scorer i snit 3, på den nye syv-trinsskala. Lene Espersen (K) er på et år røget fra en femte

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013 SeniORientering Nyhedsbrev december 2013 Landsformandens indlæg på HK s kongres Af Peder Sass, landsformand for HK Seniorer Danmark Den 24. oktober 2013 bragte Peder Sass nedenstående indlæg i den efterfølgende

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 20. maj 2010. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 20. maj 2010. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 205 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om teknologioverførsel m.v. ved

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Kodebog, Forespørgselsdebatter Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder

Kodebog, Forespørgselsdebatter Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder Kodebog, Forespørgselsdebatter Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder Var 1: Identifikationsnummer. Hvert spørgsmål har et præcist nummer i den samlede database.

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Målsætning for VelfærdsallianceDK Målsætning for VelfærdsallianceDK Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Hovedformålet er en afvisning af omprioriteringsbidraget

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL DET FÆRØSKE SPØRGSMÅL AFHÆNGIGHEDS- ->G'-)ions;s77mN?z- IB'X >izhionai9siviisa3ainn Mannbjørn Jacobsen Indhold FORORD 13 ER FÆRØERNE EN NATION? 14 Forskellen skabt 14 Lille Danmark 15 Samband skubbes vestpå

Læs mere

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der 2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Dato: 2. december 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 2. december 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 2. december 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991)

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) Hvordan betragtede danskerne USA og Sovjetunionen, og hvordan blev de amerikanske og sovjetiske statsledere opfattet?

Læs mere

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014 Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 0 0-0-0 Indhold C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor... C Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program

Læs mere

Politisk nyhedsbrev. Nr. 4/ Tema: Manuel behandling og manipulation

Politisk nyhedsbrev. Nr. 4/ Tema: Manuel behandling og manipulation Politisk nyhedsbrev Nr. 4/ 2015 Tema: Manuel behandling og manipulation Efter et langt forløb er der nu lavet et kommissorium, der skal danne baggrund for en undersøgelse af manuel behandling og manipulation.

Læs mere

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser. Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens

Læs mere

Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark. Forum for sikkerhedspolitik

Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark. Forum for sikkerhedspolitik Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark Forum for sikkerhedspolitik I NAVN 1 Sammenslutningens navn er: Atlantsammenslutningen i Danmark -forum for sikkerhedspolitik 2 Sammenslutningens hjemsted

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere