Nu gælder det: Stem dansk også lokalt! Møde med EU

Transkript

1 Nr. 5 november årgang Et brag af et Årsmøde Årsmødet åbnede med musik og sluttede med kanontorden. Årets gæstetaler Farshad Kholghi fik stående bifald. Se side 6-17 og 20 Nu gælder det: Stem dansk også lokalt! Slutspurten til lokal- og regionsvalg er gået ind. Læs side 2,3 og 19 Møde med EU Dansk Folkeparti åbner pressetjeneste i Bruxelles. Læs om Karsten Holts møde med den belgiske hovedstad side 21. Læs også: MF Karin Nødgaard i FN, danskerne elsker camping, stormoskéer på vej og festligt Dansk Folkeparty

2 leder Regions- og komm unalvalget den 17. no vember lg st ed næ r di g ve m be r på et va EN MICHAEL Pr em ie re 17. no MORT JETTE REX IK MARIUS FREDDIE HENRUP E IV SK Region SENnd ENjylla RG JØ Sjælland MADSEN THOR Region Nord Region Region Hovedstaden Region Syddanmark Midtjylland DANMARKS LIVREDDERE med patienten i centrum Hvis vores indsats på transport: tempo, man når frem med,for bedre æld Ch se - hurtigerendlin reomsorg ristiansborg folkeskole gen. Og det, integration Bevar sygehu e for beha r og målrettet for, og det et stæ skal virke lokalt, så kan være afgørend vil i regionerne arbejde stædigt hus syge te rkt kræver nærmes det muligt. også i din Dansk Folkeparti sk Folkeparti hove Dan e. Afstanden til det over ig redd hurt som at få kommune. liv står til re sygehuse ulancen og ernæ amb borg med kan afgøre, om ge frem man gt har muli hvor borgerne at der bevares så er, komme hurtigst sted kan de ne nter især at patie tempo ti har fokus på, der er fokus på enhavn. stem Dansk Folkepar at arbejde for, at man har i f.eks.køb missioners samlede tanker dansk-df-a4.indd 1 g. Og vi vil forts te sygehus end kom og god behandlin længere til nærmes esser, smarte planer eller dyre inter sær iske t. polit iorite v ikke 17. november. ne er vores førstepr råde Patientens beho ions Reg et til Folkeparti ved valg prioritere Dansk Vi håber, du vil www. dans kfolk 199 df@ft.dk epart i.dk /10/09 14:39:4 ww w.d ans kfo lkep arti.dk df@ ft.d k 14/10/09 14:29:36 Dansk Folkepartis hovedbudskaber til lokal- og regionsrådsvalget 17. november Stem dansk også lokalt livredderedf-a4.indd 1 HVER ANDEN VÆLGER synes, at ældrepleje og skolegang er de vigtigste to emner ved det kommende kommunalvalg. Og flest af Dansk Folkepartis vælgere synes, at integration er blandt de vigtigste emner. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4. Det er intet mindre end fremragende! Og indlysende. For når det handler om det nære - der, hvor vi bor, sender børn eller børnebørn i skole og hvor vores ældre plejes og passes, er det naturligt, at vi sætter de emner øverst på listen. Det er, som det vil være de fleste bekendt også de emner, Dansk Folkeparti har øverst på dagsordenen til kommunalvalget. Ældreomsorg, børn & unge og integrationen i kommunen. Det hele handler om danskernes tryghed og trivsel, velfærd og fremtid. Får vore børn ikke en god skolegang, lover det skidt for fremtiden. Og tager kommunen ikke håndfast fat på integrationen og nyttiggørelsen af de udlændinge, der bor der, skaber man grundlaget for flere problemer og taber ressourcer på gulvet. Når man taler om velfærden i en kommune kan man sagtens tillade sig at måle på, om byrådspolitikerne behandler de ældre medborgere som nogle, der bare skal opbevares i livets efterår eller som med- 2 borgere, der skal tages vare på og drages omsorg for. Dansk Folkeparti skal formå at gøre vælgere i hele landet bevidst om, at mange af de gode grunde, der er til at stemme på DF ved folketingsvalgene, i højeste grad også findes ved kommunalvalget. Det nytter nemlig ikke noget som helst, at DF på Christiansborg får gennemført gode beslutninger om ældreplejen i kommunerne, hvis de lokale kommunalpolitikere beslutter, at et flot rådhusbyggeri er vigtigere. Og selv om DF på Christiansborg til dels har fået stoppet den meningsløse og hæmningsløse indvandring og fået gennemført det ene integrationsprogram efter det andet for de udlændinge, der allerede er her, så falder bunden ud, hvis lokalpolitikerne ikke bruger indflydelsen lokalt til at sikre netop integrationen. Der skal stilles krav til udlændingene i lokalsamfundet. Og det skal lokalpolitikerne gøre. Men de andre partier tør ikke, vil ikke eller orker ikke. I Århus og København jubler byrådsflertallene for eksempel ved udsigten til stormoskéer i byerne. Integration? Moderate muslimer? Naiv tolerance? Dansk Folkeparti kræver folkeafstemninger om stormoskéerne. I regionerne er opgaven at sikre patienterne tryghed nu og i fremtiden. Snakken går om supersygehuse, strukturplaner og milliarder. Dansk Folkeparti vil hellere tale om tryghed, nærhed og hurtighed. Vi har patienten i centrum også den patient, der bor på en ø eller fjernt fra storbyer og motorveje og vi vil arbejde for borgernære løsninger, så akutpatienter kan føle sig trygge. Velfærd er ikke en bønne værd uden tryghed. Og tryghed fordrer velfærd. Det er ikke trygt, hvis en medborger frygter at falde om med dårligt hjerte og sygehuset er så langt væk, at alene transporttiden er noget, man frygter. Der skal være nogle til at gribe os, når vi falder, de skal være kompetente - og indenfor rækkevidde. Derfor arbejder DF i regionerne for borgernære sygehus-løsninger og for transport, der er hurtig og effektiv, både på vejene og i luften. Dansk Folkeparti vil i denne valgkamp være synlige i dagblade og magasiner landet over, og især vil vi være synlige i de lokale ugeaviser, som er et mediemæssigt omdrejningspunkt, når borgerne skal træffe lokale valg. Sønd.

3 nyhedsbrev Så trækker vi i arbejdstøjet Efter en noget tam sommer med ganske få begivenheder på den politiske scene udgør Folketingets åbning altid et højdepunkt. På linje med alle andre var også jeg spændt på at høre Lars Løkke Rasmussens første åbningstale som statsminister, og jeg må erkende, at spændingen hurtigt forvandlede sig til tilfredshed på Folketingets festlige åbningsdag. Det var en tale, som i store træk adresserede mange af de problemer, det danske samfund står over for, og som faldt meget fint i tråd med de udfordringer, vi står over for i forbindelse med det kommende valg til kommuner og regioner. Endelig en statsministertale om borgernære problemstillinger tæt på hverdagen. Endelig en statsministertale med adresse til den almindelige dansker, som i disse krisetider måske frygter for sit job eller det fremtidige serviceniveau på velfærdsområdet. Den tidligere statsminister havde de sidste år nogle helt andre prioriteter. Det handlede desværre mere og mere om udlandet og det globale, ja, i foråret virkede det endda i en periode som om, landet næsten var uden politisk styring. Journalisterne havde kun Fogh og NATO i hovedet, og valget til Europa-Parlamentet blokerede yderligere for den vigtige indenrigspolitiske dagsorden i en tid med finanskrise og tiltagende pessimisme. Hvor er det dejligt, at vi nu er tilbage på sporet igen. Hvor er det befriende, at vi endelig kan komme i gang - for det er nu en gang en statsministers primære opgave at redde Danmark - ikke hele verden. Om godt og vel en måned skal vi sammensætte kommunalbestyrelser og regionsråd. Den 17. november er dagen, hvor danskerne skal stemme om det nære demokrati. Det har hidtil været en udbredt opfattelse, at kommunalpolitik og landspolitik befinder sig i hver deres univers, og at man da sagtens lige kan stemme borgerligt til Folketinget, mens man måske ved kommunalvalget af gammel vane sætter sit kryds ved en hyggelig socialdemokrat, som er så rar, og som man kender i forvejen - eller vice versa. Jeg skal ikke udelukke, at der rundt omkring findes masser af hyggelige socialdemokrater eller SF ere, men jeg vil gerne minde om, at hvis de ellers er loyale socialdemokrater og SF ere, så arbejder de selvfølgelig for deres partiers respektive partiprogrammer - nøjagtigt som DF ere gør. Det betyder også, at et kryds ved et parti er et kryds ved dette partis politik - ikke kun kandidaten. Med andre ord: Det er inkonsekvent at stemme socialistisk i en kommune, mens stemmen går til et af VOK-partierne ved folketingsvalget. Kommunerne bestemmer rigtig meget. Det er kommunerne, der står for velfærden i det nære. Det er kommunerne, der bestemmer kvaliteten af den undervisning, vore børn modtager. Det er kommunerne, der afgør kvaliteten i ældreplejen og prisen på de ældres mad. Det er kommunerne, der enten får integreret vore indvandrere - eller ved deres passivitet sørger for yderligere ghettoisering. Kort sagt: Kommunerne forvalter velfærden. Lad derfor de rigtige personer stå for forvaltningen. Stem rigtigt den 17. november. Der har i den forgangne tid været talt meget om den danske model for det kommunale selvstyre, og det er gennem næsten alle årene under den nuværende regering føget gennem luften med beskyldninger om, at kommunerne er blevet udsultet af regeringen. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Kommunerne har aldrig tidligere fået flere penge - men i mange kommuner har man i budgetterne regnet med en helt urealistisk vækst i indtægtsudviklingen i skikkelse af ekstra indtægter fra staten. Det er nødvendigt at gøre op med myterne: Mange kommuner har et fint serviceniveau, men skatteudskrivningsprocenten er langt fra altid proportionale med hinanden. Nogle kommuner er ganske enkelt bedre til at prioritere end andre. Det handler i høj grad også om, at pengene bliver øremærkede til de helt rigtige, borgernære formål. Det er de lokale folkevalgte politikere, der står for denne prioritering, og derfor er det ikke uden betydning, hvem der sidder på pladserne i kommunalbestyrelserne. Dansk Folkeparti har lanceret en stor kampagne her i tiden op til kommunalvalget. Vi vil være synlige i gadebilledet, i aviser og på valgmøder - ja, overalt. Stem dansk - også lokalt handler om, at en stemme på Dansk Folkeparti er en stemme på Dansk Folkepartis politik, uanset om det er i kommunen, Folketinget eller Europa-Parlamentet. Stem dansk - også lokalt handler faktisk om det danske, det trygge og det nære. En styrkelse af Dansk Folkeparti i kommunerne er også en styrkelse af Dansk Folkeparti i Folketinget. I Folketinget er finanslovsforhandlingerne i fuld gang, og Dansk Folkeparti vil i den forbindelse gøre alt, hvad der står i vores magt for, at der skabes de bedst mulige rammer for velfærdssamfundet. Men i sidste ende afhænger vores indflydelse også af kommunerne. Det nytter intet, at vi skaber bedre rammer, hvis ikke det bliver omsat til virkelighed lokalt. I 2010 investerer vi 11 milliarder kroner mere i forhold til niveauet for Kommunerne har fået mulighed for at øge anlægsinvesteringerne med to milliarder kroner i år og fem milliarder kroner næste år til bedre ældrepleje, skoler og daginstitutioner. Det har ikke kun betydning for, at vi lettere kommer ud af krisen - men i høj grad også betydning for, at vi kan tilbyde danskerne et højere serviceniveau. Der forestår et stort arbejde i Folketinget, men jeg er meget optimistisk. Statsministeren har skudt folketingsåret i gang med positive signaler, og venstrefløjen udstillede under åbningsdebatten både deres interne uenighed, ukonstruktiv negativitet og en grundlæggende forvirring i forhold til landets tarv - i den henseende var der intet nyt under solen. VOK har helt uændret de bedste muligheder - det gælder blot om at gribe dem. 3

4 usa Dansk Folkeparti med ved FN s New York, Dansk Folkeblad - Møder med deltagere i FN-bygningen samt med udenrigsminister Per Stig Møller, klimaminister Connie Hedegaard og statsminister Lars Løkke Rasmussen var blandt de mange punkter i Karin Nødgaards stærkt bookede kalender ved FN s generalforsamling for nylig i den verdenskendte FN-bygning i New York. Klimaet står højt på dagsordenen. Det bærer debatterne tydeligt præg af. Men amerikanerne har ikke kun den forestående klimakonference i Danmark til december på programmet. Det får Karin Nødgaard til at konstatere, at beslutningen om, at præsident Barack Obama deltager ved topmødet i Bella Center, endnu ikke er taget. Sundhedsreformen i USA tager en stor del af opmærksomheden herovre. Derfor blev klimaet også kun nævnt lidt forsigtigt, da præsident Obama holdt en af sine to taler, fortæller Karin Nødgaard. Hun tvivler derfor på, at Obama kommer til København i december. Det er i hvert fald noget af det. man taler om herovre for øjeblikket. Obamas lynvisit ved IOC-mødet i Danmark i begyndelsen af oktober, kan måske ende med at blive hans undskyldning for, at han så ikke kommer til december, hvor han i høj grad skal have fået styr på sin indenrigspolitiske sundhedsreform, vurderer Karin Nødgaard. Vanvittig Gadaffi Hun var i øvrigt imponeret af Barak Obamas evner som taler. Der er ikke ligefrem samme ros at spore hos Karin Nødgaard, når det gælder Libyens Muammar Abu Minyar al- Gaddafi, som holdt sin første tale ved en FN generalforsamling. Han var simpelthen skræmmende. Manden virkede lettere vanvittig. Han talte i øst og vest, og hans papirer flagrede rundt. Det var tydeligt, at den stakkels tolk, som skulle oversætte talen fra arabisk til engelsk, havde store problemer med at følge med, fortæller hun. Men FN-bygningen var ikke eneste stop på Karin Nødgaards USA-visit. Forsvarsministeriet i Pentagon og US Naval Academy i Washington D.C. blev også besøgt. Og her var et af debatemnerne krigen i Afghanistan. Det var tydeligt, at de personer vi talte med, alle havde en meget nær tilknytning til krigen. Enten havde de selv været af sted, eller også havde de mistet venner eller familiemedlemmer i krigen, og var tydeligvis følelsesmæssigt påvirkede, fortæller Karin Nødgaard, som også blev dybt berørt af et besøg i Pentagon Memorial, som er en mindepark, der er blevet etableret til minde om de Obama: Ros, smæk eller tålmod Foto: Scanpix 4

5 generalforsamling mennesker, som mistede livet under terrorangrebet den 11. september 2001 i Washington. Men der er også torne på de roser, som Karin Nødgaard delte ud til de amerikanske værter, især til den manglende gennemslagskraft for de delegeredes holdninger i det tunge FN-apparat. Hun deltog blandt andet i et IPU møde (Inter-Parliamentary Union) - en FN støttet gruppe af parlamentarikere fra hele verden. Det var spændende, at møde så mange kollegaer. Uanset hvor forskellige vores lande, kulturer og sprog er, så kunne man se, at der var mange fælles glæder og sorger, uanset hvilket land du er politiker i. Blandt andet var vi enige om, at FN er et meget tungt apparat, hvor de delegerede har svært ved at komme igennem med deres holdninger, fortæller Karin Nødgaard. Tei- Karin Nødgaard, MF og formand for Folketingets Kulturudvalg var med ved FN s generalforsamling. Han talte ved Brandenburger Tor som John F Kennedy gjorde det, han var med ved 66 års markeringen af D-dag og han talte ved NATO s jubilæum. Alle steder lagde Barack Obama alen til sin popularitet i Europa. Men nu bliver han kritiseret for ikke at udnytte sin popularitet. Barack Obama er den mest populære amerikanske præsident i nyere tid i Europa. Det bør han udnytte, men i stedet nøjes han med at holde populære taler, senes ved IOC-topmødet i København, hvor selv Obama dog ikke formåede at få OL 2016 til Chicago. Nu skal han bruge sine talegaver til at sætte gang i et nyt samarbejde mellem USA og Europa efter at præsident Bush gennem otte år trådte vande i forholdet til Europa. Sådan lyder kritikken af Barack Obama. Men kritikken er skudt over målet, mener Berlingske Tidendes korrespondent i USA, Cavling prisvinder i 2002 og forfatter Poul Høi. Han mener tværtimod, at Barak Obama allerede har gjort op med sin forgængers Europapolitik. Senest har Poul Høi på sin blog Amerikanske tilstande understreget, at Obama har ændret alt, når det gælder Europa. Bush s politik var gennem otte år en undskyldning for europæisk passivitet eller ligefrem store skår i Europas forhold til USA. Forholdet til Tyskland og Frankrig skrabede bunden. Der var ingen europæiske lande, som ville gøre en aktiv indsats i Israel-Palæstina konflikten, Forholdene i Guantanamo blev voldsomt kritiseret ligesom USA s anstrengte forhold til Iran og Pakistan på det nærmeste blev ignoreret. Endelig var det nølende, at Europa reagerede på indsatsen i Afghanistan, hvor man ikke ville levere de soldater, som krigen mod Taliban og Al Qaeda krævede. Det er denne nølen, som Obama ved sin anderledes fremtræden har formået at ændre. Poul Høi understreger, at nu er den neokonservative dagsorden, som Bush stod for, der ikke mere. Den tidligere amerikanske mangel på miljøbevidsthed og trækken på skuldrene af en progressiv klimapolitik er også en saga blot. Ifølge Poul Høi er det derfor ikke USA, der fortsætter med sin politik fra Bushtiden, men Europa, der fortsætter med sine undskyldninger fra samme Bushtid. Tei- 5

6 årsmøde Parat til kommunalvalgkamp - reportage fra Dansk Folkepartis 14. årsmøde Af Karsten Holt, René Teige, Kenneth Kristensen Berth og Helene Macormac For anden gang slog Dansk Folkeparti i dagene september dørene op for partiets årsmøde i Herning Kongrescenter - dette år med flere delegerede og gæster end nogensinde før. Forud for årsmødet var som sædvanligt gået måneders intenst arbejde, hvor især Dansk Folkepartis personale- og sekretariatschef Jeanie Nørhaves, pressechef Søren Søndergaards og partisekretær Poul Lindholm Nielsens enorme og utrættelige indsats med at få alt til at klappe på den mest perfekte måde bør fremhæves. Årets tema var campingliv, og selv om rammerne i Herning Kongrescenter måske ikke ligefrem levnede plads til en egentlig campingvogn - dørene var ganske enkelt hverken brede eller høje nok - så var der masser af herlig campingstemning af den slags, vi danskere elsker, med fuglesang foroven, græsgrønt forneden og en svalende håndbajer inden for rækkevidde. Samtidig var det hyggelige campingmiljø med havestole og borde som skabt til interviews. Men ikke alle journalister nøjedes med at interviewe og rapportere hjem til redaktionerne. Da lørdagens årsmødefest var godt fremskreden, indtog adskillige lettere overrislede journalister - vi nævner naturligvis ingen navne her i bladet - det hyggelige campingmiljø og gav sig til at lege med badebolde og spile strandtennis. Alle lod sig rive med af den gode stemning. Selve årsmødet stod i det kommende kommunalvalgs tegn, og efter at mødet på behørig vis var blevet indledt med tonerne fra Richard Strauss Also Sprach Zarathustra, blev gæsterne budt på en uropførelse af den valgvideo, som Dansk Folkeparti har ladet fremstille op til kommunalvalget, og fra hvilken motivet med Pia Kjærsgaard og de mange kandidater i den kommende tid vil være at se som an- Sådan skal en fest bare Tekst og foto: Karsten Holt Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, og kæresten Dot Wessmann fanget i en stille sjæler - parret er ved at have fundet sig til rette i de nye omgivelser i Bruxelles og Strasbourg, hvor en stor del af Morten Messerschmidts liv kommer til at foregå de næste fem år. Man kan sige, hvad man vil, men ingen forstår at feste som ægte DF ere - og efterhånden er det rygte også ved at være så udbredt, at man kunne få den mistanke, at mange journalister vælger at dække Dansk Folkepartis årsmøde alene på grund af festen lørdag aften. Man forstår dem jo sådan set godt, for tager man en tur rundt i det øvrige partilandskab er der langt mellem snapsene, og i mange tilfælde må de delegerede dér nøjes med fadøl til overpriser og en søvnig hyggepianist, der snøvler serenader af i en halvmørk bar, mens et par halvdrukne politikere skuer håbløst ud over kanten af fadølsglasset. Sådan har det aldrig været i Dansk Folkeparti. Lige fra første færd har festerne her emmet af ægte livsglæde og et fantastisk humør - måske fordi det i virkeligheden er som én stor familiefest - vel at mærke i én af de familier, hvor der ganske vist er et stærkt sammenhold, men hvor der alligevel hele tiden er plads til nye familiemedlemmer, som hurtigt bliver indlemmet i sammenholdet. Årsmødefesten blev holdt i festsalen bag årsmødesalen i Herning Kongrescenter, og nøjagtig som sidste år, sørgede det dygtige personale for, at ingen gik sultne fra bordet - og hvis de alligevel gjorde, var det snarere fordi de ikke kunne holde sig fra dansegulvet, 6

7 noncer i en lang række aviser og ugeblade. Pia Kjærsgaard leverede traditionen tro en velkomponeret tale med velrettede spark til såvel stormoskeer som kriminelle, men med afgørende hovedvægt på det kommende valg til kommuner og regioner. Et af lørdagens højdepunkter var dette års gæstetaler, den iranskfødte skuespiller Farshad Kholgi, som - selv om han var morsom - ikke formåede at skjule sin dybe sorg over den triste tilværelse, som hans iranske landsmænd nu på 31. år må friste under det fundamentalistiske, iranske præstestyres åg. En glædesløs tilværelse i ufrihed. I salen kvitterede alle delegerede og gæster Kholgis tale med stående ovationer, der nærmest ingen ende ville tage. Senere var der underholdning i den lidt lettere genre, men det var bestemt ikke kedeligt, at Give Squaredancer Klub under kyndig ledelse af et af Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer i Vejle Kommune, Karl Erik Lund, gav den alt, hvad den kunne trække på scenen. Et festligt skue var det - og mon ikke de fleste faktisk forstod, at square dance ikke er helt så let, som det ser ud? Lørdag aften bød som altid på det, der af mange betragtes som årsmødets højdepunkt: Den traditionsrige og hyggelige årsmødefest, hvor de mange DF ere er parate til at skippe desserten for at være de første på dansegulvet. Som altid var der rift om en dans med Dansk Folkepartis formand. Og partisekretæren? ja, Poul Lindholm Nielsen var som sædvanlig at finde på dansegulvet fra begyndelsen til enden, svingende den ene kvindelige DF er rundt på gulvet efter den anden. At DF ere forstår at feste og more sig - det forstår selv den kedeligste journalist. Men dem var der nu ikke mange af, for også journalisterne smed alle hæmninger over bord og kastede sig ud i festen. Søndag formiddag var der ingen spor af tømmermænd, og hvis der var, blev de hurtigt fordrevet af en humørfyldt Kristian Thulesen Dahl, som i år delvis var gået ned fra scenen og viste en filmsekvens om, hvordan Dansk Folkeparti har sikret handicappede bedre uddannelsesvilkår. Men ingen tale fra Kristian Thulesen Dahl uden en god portion politisk satire. Også i år måtte hele salen le med, da Dansk Folkepartis gruppeformand hudflettede Dansk Folkepartis mange politiske modstandere - ikke mindst SF, som vi jo ikke må kalde Socialistisk Folkeparti, fordi de skammer sig over deres politiske fortid osv, osv. Søndagen bød ligeledes på den traditionelle spørgerunde til udvalgte DF-ordførere - det blev som sædvanligt et kæmpe tilløbsstykke. Topstyring? Nej, alle kom til orde, hvilket den store lyst til såvel spørgsmål som kommentarer var vidne om. Årsmødet blev afsluttet med en ny tradition i Dansk Folkeparti: Med afsyngning af Kong Kristian, akkompagneret af grandiose kanonsalutter, som nok kunne give en og anden ringen for ørerne. skrues sammen! for som altid var de første DF ere ude at danse, før desserten blev serveret. I år til de muntre viser fra gruppen De Glade Sømænd, som virkelig forstod at sørge for den helt rigtige feststemning. De fleste dansede - mens andre sad ved bordene og sang med. Forretten bestod i år af et festligt potpourri med røget hellefisk, laksemedaljon og unghanebryst farseret med rejer. Hovedretten var orientalsk helstegt kalvefilet med diverse tilbehør - og til dessert stod den på honningpære med mandelcreme, frugttærte, jordbær og chokoladekage. Efter at De Glade Sømænd havde forladt scenen, overtog det orkester, som vel efterhånden bedst kan betegnes som Dansk Folkepartis husorkester, nemlig Trans Europa Express - og så var der dans til ud på de små timer. Og man skulle virkelig se sig rigtig godt for ude på dansegulvet, for der var nemlig ikke langt mellem de mange dansende par. Til de lidt mere stilfærdigt anlagte var der også truffet fornødne foranstaltninger: I et andet lokale i kælderen kunne man lægge øre til god jazz og nyde en velskænket fadøl - men bestemt ikke af den kedelige slags som i de andre partier... Politisk-økonomisk medarbejder på Christiansborg, Anders Skjødt og kæresten Josephine Dandanell, bestyrelsesmedlem i Glostrup, var ikke til at drive væk fra dansegulvet. Meget kan man sige om Poul Nødgaard: Medstifter af Dansk Folkeparti, tidligere formand for Folketingets Kommunaludvalg samt medlem af Folketingets præsidium og nu partiets spidskandidat til byrådet i Ringsted Kommune - men frem for alt er han - og har altid været - en af partiets mest fremtrædende personligheder på dansegulvet. 7

8 Pia Kjærsgaards mand Henrik Thorup benyttede sig af lejligheden til at få en dans med lederen af E-huset. Højt humør hos DF-Haderslev. Både Per Hauritz og formand for DF-Haderslev Thies Mathiasen nød De Glade Sømænd. Forhenværende medlem af Europa-Parlamentet, Mogens Camre og fru Lene bydes velkommen til årsmødefest af forhenværende generalsekretær og nuværende organisationskonsulent samt medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, Steen Thomsen. Forretten bestående af røget hellefisk, laksemedaljon samt unghanebryst farseret med rejer. Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet Anna Rosbach Andersen er heller ikke kendt for at være nogen bænkevarmer. Her indtager hun dansegulvet sammen med Philip Heimbürger fra DF-Rudersdal. 8

9 Masser af herlig sjov og spas med De Glade Sømænd, som hensatte festsalen i begejstring. Dansk Folkepartis partisekretær er i vide DF-kredse både kendt og berygtet for sin utrættelighed - og dygtighed - på dansegulvet. Her er det Rachel Johansen fra Trykkefrihedsselskabets bestyrelse, der har fornøjelsen af denne fynske udgave af Fred Astaire. Kenneth Kristensen Berth, hovedbestyrelsesmedlem og specialkonsulent i Dansk Folkepartis pressetjeneste - samt den ene af de to dirigenter ved årsmødet - her i en dans med formanden for DF- Frederiksberg Rebecca Holst. Ja, ham Kim Eskildsen fra Dansk Folkepartis pressetjeneste er vist en værre en, synes den nyansatte journalist i tjenesten Helene Maccormac her at mene - medlemssekretær Allan Lønborg nikker bekræftende. Formanden for DF-Stevns Varly Jensen hører heller ikke til de dovne, hverken politisk eller når det gælder om at more sig. Endelig lidt tid til Lone. Ja, pressechef Søren Søndergaard var hårdt spændt for under hele årsmødet, men der blev da tid til en lille dans med konen ud på de små timer. Også Anett Burchard og Torben Adelborg- Beck fra DF-Hovedstaden lod sig hurtigt lokke ud på dansegulvet. 9

10 årsmøde Pia Kjærsgaard: Der er så meget, vi skal nå endnu! Vi må ikke stoppe op, vi må ikke blive selvtilfredse og selvfede. Vores fælles fremgang forpligter os. Hver og én af os. Vi har en nation, vi skal værne, vi har en arv at forvalte. Og vi har et land at give videre til næste generation, vores børn og vores børnebørn. Pia Kjærsgaard appellerede i sin årsmødetale til de delegerede om ikke at tage sejrene for givet, selv om det efter den seneste store sejr ved valget til Europa-Parlamentet umiddelbart kan være svært at lade være. Der er masser af storme og uvejr, masser af forhindringer over og under vandet, forudsigelige og uforudsigelige, sagde Pia Kjærsgaard med slet skjult hentydning til det kommende valg til kommuner og regioner den 17. november. Vigtigt valg til kommuner og regioner Det for Dansk Folkeparti så vigtige valg til kommuner og regioner var det bærende tema i formandens tale, og hun erindrede om, at Dansk Folkeparti ved sidste valg til kommuner og regioner hentede 5,9 procent af stemmerne, og at det ved det kommende valg derfor bliver nødvendigt at mobilisere alle vælgere i november. Tro ikke, at vi kan ride på de gode meningsmålinger eller på slipstrømmen fra de forrygende 15,3 procent, vi høstede ved valget til Europa-Parlamentet. Derude i hverdagen, hvor kommunalpolitikerne kommer tæt på vælgerne hver eneste dag, og hvor byrådets beslutninger, manglende handlekraft eller undladelsessynder kan hensætte hele bydele i den situation, at de mangler rent vand i flere måneder, dér gælder det om ikke at ride på bølger. Der gælder det om at levere varen. Pia Kjærsgaard slog fast, at Dansk Folkeparti har gjort en kæmpe forskel for Danmark, og at der i dansk politik er en tid før og efter Netop denne indsats skal nu også helt ud i den lokale politik - helt derude, hvor man fastsætter prisen på ældre medborgeres mad, skaffer ældreboliger, lægger rammen for den lokale skole, sikrer vejene, lægger gode lokalplaner og sætter skub i integrationen. Stem dansk - stem lokalt Derfor er tiden inde til fortællingen om Stem dansk - stem lokalt. Tiden er inde til fortællingen om, at uanset hvor bravt, hvor hårdt og hvor målrettet Dansk Folkeparti kæmper inde bag murene på Christiansborg, så er det kommunalpolitikerne ude i virkeligheden, der et meget langt stykke hen ad vejen afgør, hvor godt det ender med at blive i vores kommune. Dér hvor vi har vores dagligdag og vores liv, sagde Pia Kjærsgaard og tilføjede, at det hverken er Lars Løkke Rasmussen eller Kristian Thulesen Dahl, der afgør om eksempelvis antallet af lukkedage i kommunale institutioner skal nedbringes - det er kommunerne, der afgør dette. Vælgerne skal vide, at det er i byrådet, det afgøres, om kommunen fungerer eller ikke. Det var hverken regeringen eller Folketinget, der kørte Farum i sænk. Det er byrådet, der afgør, om de udlændinge, der bor i kommunen skal nyttiggøres eller sidde passivt på medborgernes forsørgelse uden at bidrage med andet end problemer. Det er byrådet, der afgør, om vores ældre medborgere får den bolig, de har krav på, god mad til rimelig pris og i det hele taget den omsorg, der skal vise, at vi er et ordentligt samfund, der ikke blot messer ordet velfærd uden at praktisere det. Anstændighed og hjertet på rette sted Pia Kjærsgaard understregede, at ikke alle misforhold i kommunerne lader sig løse med flere penge, sådan som partierne på venstrefløjen gerne vil bilde os ind. I stedet løses problemerne ved at udvise anstændighed og ved at have hjertet på rette sted - f.eks. i forhold til udsatte grupper og børn og unge med særlige problemer. Børn og unge er vores fremtidige velfærd - det gælder også de børn og unge, der ikke er født med en sølvske i munden, vokset op bag høje, beskyttende mure og med medfødte ta- 10

11 lenter. Også børn af misbrugere, marginaliserede forældre og endda voldelige forældre er Danmarks fremtid. Det er kommunerne, ikke Folketinget, der skal tage vare på dem. Pia Kjærsgaard udtrykte i sin tale en ganske særlig varm sympati for E-huset i De Gamles By, hvor der er plads til alle de skæve eksistenser, og hvis daglige leder i øvrigt modtog overskuddet fra Dansk Folkepartis julemærkesalg. Også i E-huset arbejder mennesker, som velfærdssamfundet skylder alt. Positive, dedikerede mennesker, der gør stor nytte i den nære dagligdag. Hilsen til Helmand Der blev i Pia Kjærsgaards årsmødetale også sendt de varmeste hilsner og tanker til de danske soldater i Helmand i Afghanistan - desværre på en meget trist baggrund, da endnu en soldat faldt på årsmødets første dag og dermed blev føjet til den lange række af faldne. I dag foregår kampen for Danmarks frihed ikke ved en mølle ved Dybbøl, men blandt andet ved en flod i Helmand i Afghanistan. Og jeg lover jer - de danske soldaters mod og mandshjerte dér er lige så stort, som det var dengang en forårsdag i Sønderjylland. Så sent som i dag har vi modtaget den sørgelige melding om, at en dansk soldat har mistet livet i kamp i Afghanistan. Mine tanker går til hans familie og venner i Danmark og til hans kammerater i Afghanistan. Jeg er fuld af stolthed over de danske soldaters engagement, deres ildhu og dygtighed. Pia Kjærsgaard afsluttede sin mere end 70 minutter lange årsmødetale med at beskrive Dansk Folkepartis vision for fremtidens Danmark - en vision, der ikke har meget at gøre med den typiske fordom om, at Dansk Folkeparti ønsker et Danmark som i 1950 erne, men derimod et moderne Danmark, hvor generationers værdier er vores fælles fundament, et samfund, som vi kan efterlade til vore børnebørn. Et Danmark, hvor de danske værdier er sat i centrum, hvor udlændinge, der kan og vil bidrage, også får lov, og hvor de stærke skuldre bærer de tungeste byrder. Dansk Folkeparti er i dag Danmarks midte. Vi er nutidens ægte socialdemokrater og konservative. Vi er partiet lige på midten, der har nogle af svarene på tidens mest påtrængende spørgsmål. Og som ikke har de andre partiers angst for at hylde nationen og historien, sætte borgerne i centrum og tage danskernes angst og ambitioner, tvivlrådighed og frustrationer alvorligt. Pia Kjærsgaard citerede i sin årsmødetale blandt andet Senator Robert F. Kennedy: Mange ser tingene, som de er, og spørger: Hvorfor? Jeg ser ting, der endnu ikke er, og spørger: Hvorfor ikke? Jeg efterlader mig gerne et land, hvor vi rækker ud efter det, der umiddelbart virker for svært at opnå, hvor vi uegennyttigt gør vores bedste, og hvor vi, ja, hvor vi spørger os selv: Hvorfor ikke? 11

12 årsmøde S og SF udsat for Thulesen Dahl Kristian Thulesen Dahl fik både afleveret skarpe kommentarer til den frygt, såkaldte klimaeksperter sår i befolkningen op til topmødet i København i december, og givet det såkaldte regeringsalternativ S og SF knoppede ord med på vejen for et håbløst skatteudspil. Det var en veloplagt Kristian Thulesen Dahl, som holdt sin årsmødetale i Herning Kongrescenter 20. september. Der blev serveret både drøje hug til de politikere, der bruger klimaforandringerne til at slå folk i hovedet med samt ikke mindst Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraternes skatteudspil, som allerede har skabt kiv og strid i det såkaldte regeringsalternativ. Men den internationale finanskrise fik også ord med på vejen. Den trælse nyhed er selvfølgelig at krisen varer ved et stykke tid endnu. Den trælse nyhed er selvfølgelig også, at alt tyder på, at ledigheden også langt ind i 2010 vil stige fortsat. De mest dystre prognoser taler om en arbejdsløshed på op mod mennesker. Det er selvfølgelig noget, vi skal tage rigtigt, rigtig alvorligt alle sammen, der hvor vi nu arbejder politisk på at hjælpe danskerne ud af den her situation. På den anden side er det positive, at alle vurderinger siger, at bunden blev nået ved udgangen af andet kvartal i år, at økonomien er vendt, så vi nu er på vej fremad igen, sagde Kristian Thulesen Dahl. Jeg synes somme tider, det bliver glemt, at vi har taget mange initiativer for at hjælpe os alle sammen gennem krisen, mener Kristian Thulesen Dahl. Vi har et investeringsniveau i den offentlige sektor næste år på 42,5 milliard. Det er historisk højt. Vi har i år truffet beslutning om, at kommunerne kan renovere eksempelvis børnehaver, daginstitutioner og plejehjem for ekstra 2 milliarder kroner næste år. Vi har fremrykket investeringer i veje, infrastrukturprojekter for 5 milliarder kroner i år og næste år. Vi har lavet investeringspulje på 1,5 milliard, så husejere kan blive motiveret til at sætte gang i renovering af husene. Altså taget en mængde initiativer, der skal sikre, at der kommer skub i økonomien igen. Så har vi også gjort det at vi har holdt fast i den skatteomlægning, der starter her 1. januar, som sikrer at der i 2010 og 2011 kommer skattelettelser, som så fra 2012 bliver finansieret stille og roligt frem til Men Dansk Folkeparti er ikke blot garant for en fornuftig finanspolitik, der kan føre Danmark og danskerne ud af krisen. Der er nemlig et særligt punkt på dagsordenen i forhold til krisen og hvad vi skal gøre ved den. Nemlig i forhold til ungdomsarbejdsløsheden. Det er jo et særligt problem, hvis mange unge ryger ind i langvarig arbejdsløshed. Vi ved af erfaring, at er man først som ung efter endt uddannelse røget ud i arbejdsløshed, så er det svært at komme tilbage til arbejdsmarkedet igen. Derfor skal vi gøre noget helt særligt her. Regeringen foreslår, at når man er færdig med sin uddannelse og er arbejdsløs, så går man på jobcentret, hvor man får at vide, at man skal straks-aktiveres. Så er man jo i gang og så går man ikke og dovner den. Det kan der være noget om. Men helt ærligt, er det ikke altid særlig smart, at man går fra sin uddannelse lige over i aktivering i et tilbud, som måske ikke er det mest nyttige, man kan se for sig. Var det så ikke bedre, at man fik lov til at uddanne sig og fortsat dygtiggøre sig indenfor det fag, som man er i ved eksempelvis at tage et par kvartaler til indenfor den uddannelsesretning man er i. Det ville selvfølgelig kræve, at man skal kunne få SU eller anden uddannelsesstøtte i den periode man studerer. Det betyder, at når vi er færdige med krisen, så har vi nogle dygtigere folk klar til arbejdsmarkedet frem for nogle, der har været aktiverede gennem jobcentret. På samme måde har vi kigget på sygedagpengesystemet, fordi vi kan se, at når ledigheden stiger, er der nogle mennesker der får sværere ved at komme tilbage i job, fordi virksomhederne måske ikke lige har plads til dem, der måske ikke kan tingene 100 procent fra dag 1. Derfor har vi besluttet, at et af de punkter, vi tager med til finanslovforhandlingerne, er hvordan vi kan sikre flere mennesker forlængede syge- dagpenge indtil arbejdsmarkedet er klar til at have disse folk tilbage i job igen. Kristian Thulesen Dahl satte det såkaldte regeringsalternativ på plads og gennemgik en lang række politiske sager, som Dansk Folkeparti har sat på dagsordenen både når det gælder kommunerne og Folketinget. 12

13 En række alvorlige her og nu problemer bliver der altså taget hånd om. Det gælder også unge handicappede, som ikke skal manøvreres ud på et sidespor. Vi gjorde det, at vi for nogle år siden i Folketinget tog fat i blandt andet de handicappedes situation. Vi spurgte os selv om, hvad vi kunne gøre for at sikre disse mennesker et mere værdigt liv. Folk med et handicap må have et krav på en ungdomsuddannelse. Det skaber livskvalitet og det skaber klare forbedringer for de unge handicappede. Det satte vi på dagsordenen. Det er bare et eksempel på, at det kan såmænd godt lykkes. At lave den lille forskel, som gør, at disse mennesker får det bedre, påpegede Kristian Thulesen Dahl og viste en film om Morten, der er i job i en McDonald s. Han er handicappet, men er blevet direktør for lobbyen, har ansvar for, at restauranten er ren i hele åbningstiden. Han gør sit arbejde så godt, at han er blevet månedens medarbejder samt at han her modet til at stræbe højere. Og så er der klimapolitikken. Den bliver danskerne hver dag slået oveni hovedet med. Klimapolitikken er jo virkelig egnet til at så skræk i folk, at skabe frygt. En af verdensmestrene i det er jo Al Gore. Jeg så jo her i avisen forleden dag, at der er en ny film på vej. Den skal vise, at om år, der er vandstanden rundt om på kloden steget med 7 meter, hvilket vil betyde at store dele af London vil stå under vand. Hovedproblemet i den her debat er jo, at al klimaforandring er blevet gjort til menneskeskabt klimaforandring. Det vi bare vil fra Dansk Folkepartis side, det er bare at få lov at stille nogle små snusfornuftige spørgsmål. Som i HC Andersens s eventyr, hvor en dreng tillader sig at spørge, om kejseren overhovedet har noget tøj på. Vi tillader os at sørge for, at der er et Copenhagen Concensum med Bjørn Lomborg i spidsen, som en gang imellem spørger, hvis I vil det der, som koster en forfærdelig masse milliarder kroner, kan vi så ikke gøre det lidt smartere, på en måde, så vi får lidt mere ud af de penge i stedet for bare at købe løs ud fra en eller anden religiøs forventning om, hvordan man får mest for pengene. Bare et par eksempler: Når vi sidder og forhandler grøn vækst i foråret, planer om bedre miljø, mindre kvælstofudledning og sådan noget. Når så man stiller spørgsmålet: Hvis vi skal fjerne en ton co2 i udledning, hvad koster det så. Hvad koster det hvis det skal ske ved hjælp af vindmøller. Ja, så koster det noget der ligner 170 millioner kroner pr. ton. OK, hvad koster det så, hvis det er ved hjælp af biogas. Jamen så koster det nok 70 mio. kr. Så er det jeg spørger: Hvorfor er det så, at vi bruger op mod 70 milliarder kroner hvert år på at støtte vindmøller. Jamen det gør vi, fordi det er blevet sådan i debatten, at hvis man støtter vindmøller, så er man grøn, og støtter man biogas, så vil man bare støtte landmændene. Et andet element: Hvis vi nu antager, at vi giver op i mod 1 ½ milliard kroner i støtte til vindmøller hvert år, så sætter Dansk Folkeparti sig for, at når de her op til 180 meter høje møller bliver sat op med lamper øverst så flyene ikke flyver ind i dem, så kan det jo godt være, at nogle naboer har et problem. De må naturligvis have en erstatning, en erstatning for, at deres ejendomme falder i værdi. DONG s egne tal viser, at Vestas får en fortjeneste pr. mølle på 16 millioner kroner. Så kunne den, der bliver berørt jo sagtens få kroner for hans tab. Derfor vil vi have indført en erstatningsordning, så naboer til vindmøller ikke får forringet værdien på deres hus som følge af at nogen skal tjene penge på at sætte vindmøller op. Også kommunalvalget 17. november er et vigtigt tema. Og her bakker Dansk Folkeparti op om partiets mange kandidaters arbejde med at få økonomien til at hænge sammen. Vi ved godt, at der rundt om i kommunerne er svære budgetforhandlinger. Men kommunerne har fået flere penge til at løse opgaverne med. Blandt de aktuelle forslag er en ny pulje på en halv milliard kroner, som bliver lagt ud til kommunerne til at styrkelse af ældreplejen. Det er vigtigt, at der hele tiden er fokus på at forbedre vilkårene for pleje af vores ældre medborgere. Men der er også taget initiativer i forhold til folkeskolen, der skal have genskabt respekten og autoriteten hos lærerne, så der bliver ro i klasserne. Der skal indføres morgensang som en fast samling i klasserne. I det hele taget skal vi have gjort børnene i stand til at lære noget. Der er yderligere et område, vi vil gøre et særligt tiltag ud af. Det er i forhold til integrationsområdet. Vi vil have nytænkt integrationspolitikken. Vi vil have, at man deler tilgangen også i kommunerne - op i to pakker. Den ene pakke er det vi kender altså arbejdet med integration, men med nogle forstærkede redskaber i forhold til tidligere. Man skal kunne komme med flere hjælpende initiativer til gengæld skal man så også kunne stille flere krav. Et af dem er, at en familie skal kunne flyttes, hvis det område de bor i umuliggør integration. Vi vil ikke tvangsflytte folk, men hvis de siger nej, så er der en del af de tilbud, der jo er i sådan en integrationspakke, som falder bort. Det er den ene del af initiativet, men det der er nok så vigtigt og nyskabende, det er den anden pakke, der handler om repatriering. Vi har i dag adskillige initiativer, der skal motivere disse mennesker til at søge hjem. Vi har nogle repatrieringsydelser, som det jo hedder.. Men der er ikke noget systematiseret arbejde med at lokalisere dem, finde de mennesker frem, som vi kan se ikke vil integreres i det danske samfund. Her forestiller vi os, at staten siger til kommunerne, at de kommuner, der vil sørge for at sætte det her på dagsordenen, de skal have midler til at ansætte folk der alene tager sig af repatriering af utilpassede folk i vort land. Vi vil sikre at kommunerne får en belønning for at udføre det arbejde, fastslog Kristian Thulesen Dahl. Og så var der ellers lagt i kakkelovnen til S og SF. S og SF fremlagde på et pressemøde et skatteudspil og sagde, at det var ultimativt. Der kunne ikke ændres et komma. Margrethe Vestager og det radikale venstre måtte bare tage det som det var. Straks efter pressemødet tager Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal så ud til BT s redaktion, hvor de tager telefoner. Der ringer en sikkert meget sympatisk pendlerformand fra Bornholm og siger, at der er et problem med den der ekstra skat på flytrafikken, for det vil jo blive en ekstra skat på os bornholmere og på yderområderne. Det er da et problem, hvorefter Villy Søvndal svarer, at det kan han da egentlig godt se. Det må vi hellere lige se på om vi kan lave om. Se så sidder den forsmåede ekspartner derinde på Christiansborg som havde fået skatteudspillet serveret som noget ultimativt. Hun kunne ikke få ændret et komma men en pendlerformand fra Bornholm, der lige ringer ind til BT s redaktion Jeg kan godt forstå, at Margrethe Vestager er frustreret. Så siger Socialdemokraterne og SF, som vi ikke må kalde Socialistisk Folkeparti, fordi de er bange for at tale om deres fortid, at de vil lave kørselsafgifter. Vi skal alle sammen til at betale for at køre rundt på vejene. Så siger de, at vi kan tage det helt roligt, for vi får halveret vores registreringsafgift, når vi køber ny bil. Det er ultimativt. Margrethe Vestager må altså bare tage det som det er. Der bliver ikke ændret et komma. Men så er der selvfølgelig nogen, der finder ud af, at der kunne være nogle mennesker, som ikke køber en ny bil bare for at få halveret registreringsudgiften. Så de har betalt fuld registreringsafgift og skal nu til at betale kørselsafgifter. Så nu indfører S og SF først kørselsafgifterne efter fem år. Det kostede lige 24 milliarder kroner i tabt provenu 24 milliarder kroner. Jeg mener, Margrethe Vestager fik det serveret som noget ultimativt, der kunne ikke ændres et komma. Men når Per og Lone sidder og graver i tingene og spørger om der ikke er problemer for ganske almindelige mennesker ved det her. Jo, det er der da vidst, men så laver vi det bare om. Det koster kun 24 milliarder i tabt provenu. Jeg forstår da godt Margrethe Vestager er frustreret, sluttede Kristian Thulesen Dahl sin tale overfor en jublende sal. 13

14 eu Morten Messerschmidt: Unionstilhængerne løb Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa- Parlamentet, Morten Messerschmidt, indledte sin årsmødetale med at konstatere, at mængden af afstemninger i Europa-Parlamentet i den sidste femårige valgperiode løb op på og at alle disse afstemninger siger en hel del om, hvordan EU fungerer. Afstemninger er imidlertid ikke nødvendigvis det samme som demokrati, og hvem kan i virkeligheden overskue mere end afstemninger i løbet af fem år - ja, hvem taler i det hele taget EUs 23 officielle sprog: Vi får ofte at vide, at EU er den eneste løsning på en moderne verdens problemer. Men betyder det så også, at EU fungerer, ånder af og baserer sig på demokrati - ligesom vi kender det fra Folketinget? Demokrati er mere end et valg i ny og næ. Demokrati forudsætter gennemsigtighed, overskuelighed, samtale og tillid. Tillid mellem politikere og tillid mellem politikere og vælgerne. Og på alle disse centrale områder fejler EU. Morten Messerschmidt understregede som noget helt centralt, at både Socialdemokratiet, Venstre og Konservative er på vild flugt fra alle de løfter, de fremsatte i perioden op til valget til Europa-Parlamentet i juni - både fordi der var tale om rent spin, men også fordi ingen af partierne får nogen som helst indflydelse i de grupper, de er blevet medlemmer af i parlamentet. Mens valgkampen herhjemme jo nærmest blev et maratonløb efter Dansk Folkepartis synspunkter, så taler man anderledes klart om tingene i Bruxelles. Her vil Socialdemokraterne på ingen måde genindføre grænsekontrollen eller sætte grænser for EU, deres gruppe ønsker derimod at skabe et føderalt EU, sagde Morten Messerschmidt. Han advarede mod Lissabon-traktaten, som giver alle europæere et charter om grundlæggende rettigheder, hvilket kunne lyde besnærende, hvis det ikke var fordi, det handler mere om EUs grundlæggende rettigheder over Danmark snarere end omvendt - og hvis ikke det var fordi, de rettigheder, som Grundloven skulle beskytte, i fremtiden bliver et anliggende for EU. Ytringsfrihed, retssikkerhed, børns rettigheder, feriepenge - ja, mulighederne for EUs indgriben er nærmest uendelig. Til gengæld er Danmarks mulighed for indflydelse tilsvarende mindre. I rådet af regeringer og i Europa-Parlamentet mister vi entydigt stemmer og indflydelse. Vi er forpligtede på opgaven Morten Messerschmidt slog fast, at Dansk Folkeparti ikke lader sig trække rundt i manegen, og at partiet ikke lader sig dirigere rundt uden at blive spurgt. Om det gælder her, i København eller i Grænsekontrol var spin 14

15 er fra deres løfter EU, kæmper Dansk Folkeparti utrætteligt for at indfri de løfter, vi har forpligtet os til på valgdagen. Allerede nu er arbejdet godt i gang i Bruxelles. Vi har taget skridt til at bremse optagelsesforhandlinger med Tyrkiet; vi har talt for bedre forbrugerbeskyttelse, bedre dyrevelfærd. vi arrangerer en alternativ klimakonference i december på Christiansborg, og vi var dybt engagerede i den irske afstemning. Ingen seriøse politikere kan i dag komme uden om Dansk Folkeparti. Vi har sejret i otte år på Christiansborg. Vi kom sejrrige ud af Europa-parlamentsvalget. Og dag for dag vinder vi nyt terræn, sagde Morten Messerschmidt, som dog samtidig advarede mod at hvile på laurbærrene: I EU har vi nu de bedste forudsætninger for at fremme Dansk Folkepartis mærkesager. Det kræver arbejdsomhed, ydmyghed og vilje til at sætte sig igennem. Såvel Anna (Rosbach Andersen red.) som jeg har disse tre egenskaber. Vi er forpligtede på opgaven, og vi har målet for øje. Og så skal hverken afstemninger, dokumenter eller 700 indædte føderalister føle sig for sikre. Morten Messerschmidt pegede i sin årsmødetale på umuligheden i at skabe demokrati i en institution som EU - med mere end afstemninger i en valgperiode og hele 23 forskellige sprog. 15

16 gæstetaler Farshad Kholgi: At støtte en stormoske er ikke tolerance men forræderi Når man i tolerancens navn ikke føler, at man kan bekæmpe tankegangen bag burkaer og tørklæder, og når man i det multikulturelle samfunds navn støtter religiøse særregler og ikke mindst en iransk støttet stormoske, er det ikke tolerance, men en forræderisk handling, fastslog Farshad Kholgi i sin tale ved Dansk Folkepartis Årsmøde. Farshad kholgi er 38 år. I 1984 flygtede hans forældre, journalisten Manouchghr og sygeplejersken Nasrin med den da 13-årige Farshad fra Khomeinis præstestyre. De endte i Danmark, hvor Farshad Kholghi voksede op. I dag er han forfatter, tv- teater- og filmskuespiller samt foredragsholder. Det er i sidstnævnte egenskab, at vi møder ham ved Dansk Folkepartis Årsmøde 20. september i Herning Kongrescenter. Her indledte han sin tale med at fastslå: Mit navn er Farshad Kholgi, og jeg er et frit menneske. Jeg elsker min frihed, som blev tildelt mig takket være mine forældres mod til at gå imod tyngdekraften og flygte fra fundamentalisternes Iran. Vi flygtede til Danmark, fordi mine forældre tilhører Bahai-religionen, som er en ny iransk religion, der går ind for ligestilling, demokratisk tankegang og oplysning for alle. Den blev forbudt da islamisterne kom til magten i Iran i I dag, når man tænder for fjernsynet og ser indslag om Iran, er der enten en vanvittig vred mand med fuldskæg, der råber død over Vesten, eller en vanvittig vred kvinde, med tørklæde og fuldskæg, der råber død over Israel og USA. Farshad Kholgi lægger ikke fingrene imellem i sin kritik af det land, hvor han er født, og som han håber det bedste for. Men han er også kommet så vidt, at han ikke vil ynkes. Jeg ønsker at blive accepteret som et menneske - ikke som et etnisk offer, fastslår han. Han vil heller ikke kaldes hverken uanstændig eller racist, fordi hans mål er at forhindre, at det danske samfund mister potentielt dygtige og talentfulde unge til fundamentalisterne. Når man smager på den magiske vin, som hedder frihed, bliver man hurtigt afhængig, siger han og husker tilbage på årene umiddelbart før, han og hans forældre flygtede fra Iran. Da ayatollah Khomeini kom til magten i 1979, blev mine skolelærere skiftet ud med religiøse fanatikere. De var analfabeter og beherskede ikke engang et forståeligt persisk. Men de var gode til at fortælle om Islam og læse op af koranen. Jeg var et af de børn, der blev tvunget til at skulle råbe død over demokratiet og Vesten. Det var i det demokratiske Danmark, at han atter skulle få lov at sige, hvad han mente. Og i dag er han så dansk, at selvom han har stor sympati for Dansk Folkeparti, så stemmer han på Venstre. Fortrinsvis på grund af partiets skattepolitik. Alligevel ligger skyggerne fra barndommen stadig i sindet. Mullaherne lærte os, at alt var tilladt i kampen mod de vantro. De lærte os, at Islam var Guds sidste og perfekte budskab til menneskeheden. Vi lærte, at gode muslimer er fundamentalister. Ingen muslim kan kalde sig demokrat. Ingen muslim skal lade sig kue af vestens rådne filosofi. De lærte os, at ingen kan stille spørgsmålstegn ved Koranen, da det er Guds egne ord. Begreber som demokrati, ligestilling mellem mænd og kvinder, personlig frihed var moderne trends, skabt af de vantro i Vesten. Hver dag efter skolen, gik mine forældre og mange andre forældre i gang med at vaske vores hjernevaskede hjerner. Mange naive mennesker siger til mig, at jeg er blevet alt for dansk. At når jeg snakker om frihed, så lefler jeg for danskerne og Dansk Folkeparti. Til dem har jeg kun én ting at sige: Hvis det at tro på frihed, oplysning og ligestilling er ensbetydende med at være dansk, så var jeg dansker, allerede inden jeg kom til Danmark. Farshad kholgi sammenligner styret i Iran med den nazistiske svøbe i midten af det 20. århundrede. 16

17 For tres år siden blev verden befriet for et af historiens mest ondskabsfulde mennesker nemlig Hitler med det grimme overskæg, da han tog sit eget liv. Dette selvmord kom desværre først efter, at Hitler og hans medløbere havde taget livet af millioner af uskyldige mennesker. For 30 år siden vendte Hitlers sjæl tilbage. Denne gang havde Hitler ikke blot et grimt overskæg, men også et grimt fuldskæg. Nu var Hitler i skikkelse af en fanatisk mullah. Med terror som pigtråd og drab som byggesten, har mullaherne skabt verdens største koncentrationslejr, og den hedder Den Islamiske Republik Iran og har 70 millioner fanger. I Iran er der konstante forsøg på oprør, men det iranske folk er udmattede, deres kampgejst er sammen med deres håb for fremtiden i fangenskab. De har brug for støtte, mener Farshad kholgi, som langer ud efter de vestlige politikere, der støtter fundamentalisternes rettigheder. Irans befolkning har brug for en altafgørende håndsrækning, der kan trække landet op af fundamentalisternes sump. Det er tortur at høre intellektuelle meningsdannere, der aldrig selv har oplevet en eneste dags undertrykkelse - endda politikere blindt beskytte Khomeinis og hans efterkommeres ret til at udbrede deres menneskesyn. Når man i tolerancens navn ikke føler, at man kan bekæmpe tankegangen bag burkaer og tørklæder, og når man i det multikulturelle samfunds navn støtter religiøse særregler og ikke mindst en iransk støttet stormoske, er det ikke tolerance, men en forræderisk handling, et hån mod de tusinder, der allerede har mistet livet i kampen for frihed, siger Farshad kholgi. Som et menneske, der i sin tid var så heldig at flygte fra Khomeinis helvede, er det min oprigtige bøn, at mine venner her i Vesten skal vågne op og stå sammen. Mit håb er at mine gamle venner i Iran, snarest må opleve denne himmelske gave, som jeg har nydt i snart 25 år, friheden. Frihed i Iran betyder fred i verden. Frihed er ubetalelig og kan aldrig købes. Fred derimod kan man betale sig fra enten ved at sælge fetaost eller ved at sælge ud af sine grundværdier. Azadi betyder Frihed på persisk. Det er det smukkeste ord, jeg kender. Mullaherne tror, at de med løgn og propaganda vil kunne narre omverdenen til at lukke øjnene. Jeg håber, at de tager fejl. Mullaherne kalder demonstranterne, der smider tørklædet velvidende at det kan koste dem livet, for terrorister. Men frihed kan aldrig undertrykkes. Den vil altid komme igennem de mest sikrede mure. Friheden er som en lille plante, der med en zen mesters tålmodighed arbejder sig op og gennemborer cementen. Det er det, som er ved at ske i Iran. Plantens arbejde har taget 30 år, men nu synes vi at være tæt på målet. Længe leve Danmark, længe leve Iran og længe leve Azadi, friheden! Farshad kholgi fordømmer det præstestyre, som har stjålet iranernes frihed. 17

18 ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Berth, Kenneth Kristensen Dahl, Kristian Thulesen Ebbesen, CC org. nfmd, Eilersen, Susanne, Elmenhoff, Preben Espersen, Søren Hansen, Allan Steen Henriksen, Martin Kjærsgaard, Pia, fmd Skaarup, Peter, pol. nfmd Thomsen, Steen Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk Blixt, Liselott, dflibl@ft.dk Brix, Colette, dfcolb@ft.dk Brodersen, Henrik dfhebr@ft.dk Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk Christensen, Anita dfanch@ft.dk Christensen, René dfech@ft.dk Christiansen, Kim, dfkich@ft.dk Dahl, Kristian Th., dfsokj@ft.dk Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk Dohrmann, Jørn, dfjdoh@ft.dk Espersen, Søren, dfsesp@ft.dk Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk Harpsøe, Marlene dfmabh@ft.dk Henriksen, Martin, dfmahr@ft.dk Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk Knakkergaard, Anita, dfankn@ft.dk Krarup, Søren, dfskra@ft.dk Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk Nødgaard, Karin, dfkarn@ft.dk Petersen, Tina, dftipe@ft.dk Poulsen, Ib dfibpo@ft.dk Skibby, Hans Kristian, dfhaks@ft.dk Skaarup, Peter, dfalll@ft.dk Dansk Folkeparti Christiansborg København K. Fax: df@ft.dk DF-europaparlamentsmedlemmer Morten Messerschmidt, MEP dfmome@ft.dk Tlf.: Anna Rosbach Andersen, MEP arosbach@europarl.eu.int Tlf.: Pressechef, Bruxelles Karsten Holt Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K Tlf.: DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 13. årgang, nr. 4/ ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: René Teige I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Karsten Holt. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer decemberr 2009 Deadline for kalender o.l. er den 15. november Layout & tryk: KLS Grafisk Hus Forsiden: Farshad Kholgi. Foto: Strongmind Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. KALENDER 2/ DF-Frederikshavn, debatmøde på Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus, Kærvej 1, 9900 Frederikshavn med byrådskandidat Carsten Sørensen 2/ DF-Morsø, Erhvervsrådets valgmøde, H. C. Ørstedsvej 2D, Nykøbing M med byrådskandidat Meiner Nørgaard kl / DF-Halsnæs, politisk café på Frederiksværk bibliotek / DF-Rebild, debatmøde i Bælum Skovpavillon kl / DF-Halsnæs, vælgermøde i Gjethuset, Frederiksværk kl / DF-København, valgmøde i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 København S med borgerrepræsentationskandidat Birthe Skaarup kl Når Pia Kjærsgaard trods sin overbookede kalender finder tid til at besøge Dansk Folkepartis lokalafdelinger, bliver øvrige partiers lokale folk misundelige. De møder nemlig ikke samme opmærksomhed fra deres politiske ledere. Pia Kjærsgaard hjælper gerne, hvis det kan passes ind i hendes kalender. Det er vi en af de lokalforeninger som har haft glæde af, siger formand for Dansk folkepartis lokalforening i Gladsaxe, byrådsmedlem Kristian Niebuhr. Han mener, at Pia Kjærsgaards besøg i høj grad er med til at løfte den lokale valgkamp. Dansk folkeparti bliver ganske enkelt mere kendt, når Pia Kjærsgaard kommer på besøg og dermed er med til at bakke lokale kandidater op. 3/ DF-København, valgmøde i Valby kulturhus, Valgårdsvej 4 med MBR Finn Rudaizky kl / DF-Helsingør, vælgermøde på Espergærde Bibliotek med byrådskandidat Katrine Vendelo Dencker kl / DF-Rebild, debatmøde på Rebild Hus, kl / DF-Rebild, debatmøde på Sortebakkeskolen i Nørager kl / DF-Halsnæs, politisk café på Hundested bibliotek kl / DF-København, valgmøde i Malernes Fagforening med borgerrepræsentationskandidat Birthe Skaarup kl Pia sælger billetter 4/ DF-København, valgmøde med borgerrepræsentationskandidat Birthe Skaarup i Kvarterhuset, København S. kl / DF-København, valgmøde i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade med MBR Finn Rudaizky kl / DF-Frederikshavn, debatmøde på Sæby Bibliotek, Rådhuspladsen 1, 9300 Sæby med MF Bent Bøgsted / DF-Rebild, debatmøde på Kirketerpskolen kl / DF-København, debatmøde på Professionshøjskolen Metropol kl / DF-Morsø, gadekampagne på Kirketorvet i Nykøbing M kl Det er ikke så nemt for os ude i kommunerne, som det er, når det gælder landspolitik. Derfor er vi også meget glade for, at folketingsgruppen har besluttet et valgslogan som Stem Dansk også lokalt. Når Dansk Folkeparti fører det landspolitiske helt ud i byrådene, tror jeg, at det appellerer til mange mennesker. Der er en tryghed ved at gøre det landspolitiske mere nærværende. Det er en helt klar styrke, som vi er ganske alene om at kunne vise, siger Kristian Niebuhr. Han kan da heller ikke nære sig for at fortælle, at da Pia Kjærsgaard var på besøg på Dansk Folkepartis stand på Gladsaxe dagen 18

19 7/ DF-Morsø, gadekampagne på Kirketorvet i Nykøbing M kl / DF-Halsnæs, gadekampagne ved Nordcenteret og Kvickly i Frederiksværk kl / DF-Helsingør, kørestolssafari i Grønnehaven kl med byrådskandidater Jens Kirkegaard & Claus Schnoor 7/ DF-Helsingør, debatmøde på Hovedbiblioteket i Helsingør kl med byrådskandidat Claus Schnoor 7/ DF-Vallensbæk, gadekampagne i Albertslund Centrum kl / DF-København, debatmøde med borgerrepræsentationskandidat Birthe Skaarup på Københavns Universitet kl / DF-Halsnæs, politisk café på Hundested bibliotek kl / DF-Morsø, debatmøde i Øster Assels Forsamlingshus, Kirkestræde 18, Øster Assels med byrådskandidaterne Meiner Nørgaard & Vita Jensen 9/ DF-Rebild, debatmøde i Årestrup Forsamlingshus kl / DF-Bornholm, debatmøde på Bornholms Erhvervsgymnasium med byrådsmedlem Torben Rønne-Larsen kl / DF-Køge, vælgermøde på Herfølge Bibliotek med deltagelse af Erland Blounsøe kl / DF-Morsø Morsø Folkeblads Store Vælgermøde, Det Ottekantede Forsamlingshus, Poulsen Dals Vej i Øster Jølby med byrådskandidat Meiner Nørgaard 11/ DF-Vallensbæk, gadekampagne ved Vallensbæk st / DF-Halsnæs, politisk café på Frederiksværk Bibliotek kl / DF-Frederikshavn, debatmøde på Frederikshavn Bibliotek, Parallelvej 16, 9900 Frederikshavn med byrådskandidat Carsten Sørensen / DF-Rebild, Debatmøde på Kulturstationen Skørping kl / DF-Morsø, Middag med Mening, TV-Midt-Vest / DF-Morsø, gadekampagne på Kirketorvet i Nykøbing M kl / DF-Morsø, gadekampagne på Kirketorvet i Nykøbing M kl / DF-Furesø, gadekampagne på Farum Bytorv kl / DF-Halsnæs, gadekampagne på Nørregade i Hundested og Nordcenteret i Frederiksvæk kl / DF-Vallensbæk, gadekampagne ved Vallensbæk Nærcenter kl / DF-Billund, vælgermøde i Billund Center med byrådsmedlem Bjarne F. Jensen 17/ DF-Horsens, debatmøde på Horsens Bibliotek kl Tæt på dig godt for os alle 22. juli, var der kæmpe kø for at få lov at sige hej også fra andre partier, som ville have givet meget for at have en leder, der dukkede op ved deres stande. Tei- Det er vores kommune, der afgør en god del af, hvor godt vi, vores ældre og vores børn og unge har det i dagligdagen. Det er det, fordi det er kommunens politikere, der bestemmer, hvor god ældreomsorgen i kommunen er, hvor store, nye eller gode skolerne er, hvordan børnepasningen fungerer, hvor ofte der er lukkedage, hvordan vejene er og mange andre ting. Det er også lokalpolitikerne, der har afgørende indflydelse på, hvor gode indkøbsmuligheder, vi har tæt på os, og hvor nemt det er at komme rundt på cykel, i bil og til fods. Kort sagt: Meget af det, der afgør, om vores dagligdag bliver let eller svær, god eller mindre god. Derfor skal du stille klare krav til din kommune: På Christiansborg træffer vi naturligvis en lang række beslutninger, som påvirker kommunerne og dermed også dig og din hverdag. Men det er dine lokale politikere, der råder over mange af de penge, som din kommune får bevilget. Derfor oplever du ind i mellem, at vi i Folketinget siger ét, mens du oplever noget helt andet i din kommune. Derfor er det tid til forandring i din by Jo flere af dine lokalpolitikere, der vælges for Dansk Folkeparti, jo mere sikker er du på, at handling følger ord, og jo mere sikker er du på, at kommunen behandler ældre godt, sikrer tilstrækkeligt med plejepladser og hjælp samt driver ordentlige skoler, hvor omgangstonen er god for dit barn og hvor lærere og pædagoger er så dygtige, at I glade sender jeres børn af sted. Flere lokalpolitikere fra Dansk Folkeparti i din kommune er også en garanti for, at der kommer skub i integrationen. Det er nemlig en kommunal opgave, og den svigtes alt for mange steder. Ingen kommune kan afgøre, hvor mange udlændinge, der skal komme til Danmark. Men det er altså kommunernes opgave at sikre, at de, der er her, arbejder, lærer dansk bliver nyttige og deltager i fællesskabet. På dansk. Stem dansk også lokalt Stem på Dansk Folkeparti. Venlig hilsen Pia Kjærsgaard 19

20 klip fra årsmødet Masser af gevinster Årsmødet i Herning bød udover masser af politik også på hygge i foyeren. Blandt andet en tombola med flotte præmier. Den stod blandt andre Helen Jensen fra Herning lokalafdeling for. Det er hyggeligt. Folk er både spændte, feststemte og glade. Ikke mindst for campingtemaet i foyeren. Her passer tombolaen også fint ind, mente Helen Jensen. Jesper giver fem timer Jesper Christensen er blandt Årsmødets yngste. Og så er han endda særdeles aktiv. Det er fint at stå her, der er gang i salget, sagde han om boden, hvor årsmødedeltagerne kunne købe DF effekter, blandt andet soldatersløjfer til støtte for vore soldater i Afghanistan. Jesper gav fem timer i boden. Det skal jeg da ikke have noget for, sagde han. Det er hyggeligt og danner en god ramme om årsmødet. Jeg glæder mig til at se, hvad der bliver fundet på næste år, siger hun. 11. Årsmøde Det er altid en fornøjelse at være med. I år er her et godt miks af politik og fest, siger Flemming Albrehtsen, som havde taget turen til Herning Kongrescenter fra Gladsaxe, hvor han er bestyrelsesmedlem i lokalafdelingen. Campingtemaet i foyeren er udmærket. Den er med til at løfte stemningen, siger han, som er med til Årsmøde for 11. gang. Jeg plukker løs Gitte Hauritz fra Gram har været medlem af Dansk Folkeparti i 10 år. Det er hyggeligt at være her. Det handler først og fremmest om politik, men jeg er glad form at Årsmødet er arrangeret, så man også kan tage en pause og plukke af de andre tilbud, som arrangørerne byder på, siger hun. I love Pia K Der er ingen tvivl om Bente Kronborgs holdning. Hun bærer en t-shirt med skriften I love Pia K. Jeg er organisatorisk næstformand i DFU Ringkøbing-Skjern, siger hun, som trods sin unge alder er til sit 8. Årsmøde. Der er noget specielt ved hvert Årsmøde. Campingtemaet er fint, men det kommer ikke op på siden af Pia Kjærsgaards tale, siger hun. De listige steder Mogens Blomsterberg var til sit 3. Årsmøde. Jeg er fra Brønshøj/Husum lokalafdeling. Campingtemaet er fint, men jeg synes også godt om pølsevognen. I det hele taget er der sørget for små listige steder for årsmødedeltagerne. Det synes jeg er rigtig godt. En hund efter Årsmøder Bisca smasker lydeligt. Ikke fordi hun er ubehøvlet, men fordi hun er hund og tørstig. Ejeren Anne Malmqvist fra Gentofte er med til Årsmøde for 8. gang. Jeg er kun gået glip af et enkelt, siden jeg meldte mig ind i Dansk Folkeparti 1. januar Jeg synes Årsmødet er godt. Pias tale var fantastisk, siger hun. Jeg glæder mig til næste år Det dansk det dejligt, griner Britt Mathiasen fra Gram. Hun henviser til valget af camping som Årsmødetema og det uddelte materiale om danskernes foretrukne ferieform. 20