RÅD& I~y~jyg1 I5TAT~S I. e~ ANVISNINGER. Udgået OM IS DESINFEKT ION. Den centrale afdeling for sygehushygiejne. { jg;~

Transkript

1 RÅD& I~y~jyg1 I5TAT~S I e~ ANVISNINGER OM IS DESINFEKT ION Den centrale afdeling for sygehushygiejne { jg;~

2 avl KEMISK LESINFFJ<TION DEN CENTRALE AFDELING FOR SYGEHUSHYGIEJNE STATENS SERUMINSTITUT 2, REVIDEREDE UDGAVE 1982

3 FORORD, side 3 FORORD til 2. udgave Den foreliggende udgave af Råd & anvisninger om kemisk desinfektion er en ajour ført version af første udgave fra 1979, nqdvendiggjort bl.a. af nye, udgåede eller ændrede produkter. Brugernes venlige forslag og erfaringer under brug af vejledningen har medført vis se ændringer af teksten, men principper og opstilling følger nøje første udgave. Enkelte afsnit bl.a. om skadevirkninger og sikkerhed ved brug af kemiske desinfek tionsmidler er udvidet ligesom ny viden har ført til forenklinger. Til hånd og huddes infektionsmidler indeholdende fenolforbindelser som konserveringsmiddel, samt desinfektionsmidler ned høj koncentration af po yklorerede fenoler er ikke beskrevet desinfektionsopgaver, da substitutionsnuligheder ned andre midler i al le tilfælde foreligger. Arbejdsgruppen, der har bearbejdet materialet, har bestået af overl~je Ebbe A. Christensen, statens seruminstitut, overlae, dr.ned. Ole Bent Jepsen, statens seruminstitut, cand.med.vet. Allan Kløve Johansen, Teknologisk Institut, Tåstrup, overlæe Nikolaj Mortensen, Frederiksborg Amtssygehus i Hillerc~i, afdelingssyge plejerske Marianne Pagh, Centralsygehuset i Holbæk, provisor Helle Pinholt, Ro skilde Amtssygehus, sygehusapoteker K. Rønn, Centralsygehuset i Holbæk, forstan derinde Aase Storm-Hansen, Centralsygehuset i Holbæk og hygiejnesygeplejerske Jette Zimakoff, statens seruminstitut. Der er i Danmark fortsat ingen obligatorisk godkendelsesordning i forbindelse ned markedsføring af kemiske desinfektionsmidler og de i denne vej ledning givne op lysninger inde1~er ingen godkendelse eller forkastelse af midler. Til brug ved nogle almindeligt forekonrende desinfektionsopgaver er - når desin fektion ned vante ikke kan gennemføres foreslået en xærke desinfektionsmidler. Det skulle ud fra disse forslag være nuligt at sannensætte et alment desinfek tionsprogram under anvendelse af et relativt beskedent antal midler. Andre des infektionsmidler, bl.a. sådanne, som er nævnt i den samlede oversigt (afsnit D), herunder mere kowplekse pr~arater, kan naturligvis finde anvendelse, men arbejds gruppen har ikke i det foreliggende beskrevet desinfektionsopgaver for disse. Den centrale afdeling for sygehushygiejne takker arbejdsgruppens nedlennier, pro ducenter og andre, der beredvilligt har bidraget ned oplysninger. Uddrag af forord til 1. udgave. Den centrale afdeling for sygehushygiejne har modtaget adskillige henvendelser fra sygehuse og andre behandlings og plejeinstitutioner med spørgsmål om desin fektion herunder også om brugen at kemiske desinfektionsmidler. Det har derfor forekommet hensigtsmæssigt at samle de kemiske desinfektionsmidler i en oversigt til brug for bl.a. hygiejneudvalg og komitéer. En arbejdsgruppe har bearbejdet det foreliggende materiale og opstillet en over sigt over almindeligt forekommende desinfektionsopgaver. Gruppen har bestået af overlæge Ebbe A. Christensen, Statens seruminstitut, overlæge, dr.med. Ole Bent Jepsen, Statens seruminstitut, cand.med.vet. Allan Kløve Johansen, Institut, Tåstrup, lektor, læge Nikolaj Mortensen, Teknologisk Rigshospitalet, hygiejnesyge plejerske Tove Nielsen, Rigshospitalet, afdelingssygeplejerske Marianne Pagh, tralsygehuset i Holbæk, sygehusapoteker K. Rønn, Centralsygehuset i Holbæk og for standerinde Aase Storm Hansen, Centralsygehuset i Holbæk. Arbejdsgruppens oversigt har været forelagt Det faglige forum for sygehushygiejne, og gruppen har iøvrigt trukket på sagkundskaben hos adskillige læger, farmaceuter og sygeplejersker med særlig indsigt på området. I den afsluttende høringsfase har følgende sagkyndige især bidraget med nyttig kritik og diskussion af oplægget: Overlæge, dr.med. Knud Rtcwerts Eriksen, Rigshospitalet, overlæge, dr.med. Klaus Jensen, Hvidovre hospi tal, speciallæge Knud E. Jessen, København, professor, dr.phil. Ebba Lund, Den kgl. veterinær og landbohøjskole, professor, dr.med. Knud Skadhauge, Danmarks far maceutiske højskole, professor, dr.med. Aksel Stenderup, Aarhus Universitet og di rektør, dr.med. Hans. H. Wandall, Københavns Universitet. Cen

4 INDLEDNING, side 4 INDLEW ING De her samlede oversigter og anvisninger er tænkt som vejledning for sygehuse, be handlings og plejeinstitutjoner og anvendes måske bedst som støttenateriale ved udarbejdelse eller rationalisering af interne forskrifter, iretodebdger 0.1. Det skal præiseres, at vejledningen er til brug for almindelige, ikke højt speciali serede sygehuse, plejehjem m.v. og at spørgsmål vedrørende specielle desinfektions opgaver i tilknytning til specialafdelinger, specialapparatur 0.1. må henvises til hygiejnekomiteerne eller andre sagkyndige. Desinfektion i forbindelse ned forebyg gejse af hepatitissmitte betragtes i denne sanænhæng som en specialopgave og er ikke behandlet her. Der henvises til sundhedsstyrelsens vejledende retningslinier herom. Vejledningen omfatter iøvrigt ikke desirifektion, der har behand1ingsrr~sigt sigte (f.eks. sårbehandling) og nedtager ikke egentlige rengøringsmidler selv om disse måtte have desinfi.cerende virkning. En anden specialopgave er rengøring af anæstesi og respiratormateriej, som er udførligt behandlet i Råd & anvisninger om dekontaminering af anastesi- og respiratorudstyr, statens seruminstitut 198o. Det store udbud af kemiske desinfektionsmidler slører til en vis grad det forhold, at der stadig kun er tale om den sanne halve snes kemiske forbandelser, der udgør det/de aktive desinficerende stoffer i midlerne. Det intensive og ofte udnærkede oplysningsarbejde, der udføres af proècenterne om de mange handelspr~arater, bør ikke føre til, at desinfektion ved fugtig vante erstattes af kemisk desinfektion. Desinfektion ved varnepåvirkning er altid at fo retrække, og kemisk desinfektion bør kun anvendes, hvor varnebehandl ing ikke lader sig gennemføre og iøvrigt hvor almindelig rengøring ikke er tilstrækkelig. Virk ningen af en desinfektion ved hjælp af kemiske midler er ofte vanskelig at vurdere og er altid vanskelig at måle. Til den praktiske udførelse af kemisk desinfektion knytter sig desuden en række andre usikkerhedsnonenter samt en risiko for utilstræk kelig desinfektion ved forkert anvendelse af kemiske desinfektionsmidler. Det er derfor ikke overraskende, at svigtende desinfektion ved brug af kemiske desinfek tionsmidler forekoniter, og at de hyppigste årsager hertil er 1) anvendelse af et uegnet middel, 2) manglende kontakt nellem dette og mikroorganisnerne, 3) mang lende viden om eller hensyntagen til det rette forhold nellem koncentration og kontakttid, 4) inaktivering og/eller overbelastning af desinfektionsmidlet. Hvis en vej ledning som denne skal være et brugbart værktøj, må den revideres med passende mallenrum. Til støtte for dette arbejde er tilbageneldinger, reaktioner og ønsker fra brugerne særdeles vigtige og velkorrne og kan sendes til Den centrale afdeling for sygehushygiejne, statens seruminstitut, 2300 København 5.

5 HVORDAN BRUGES VEJLEDNINGEN, side 5 HVORDAN BRUGES VEJLEDNINGEN Vejledningen er ned henblik på at gøre den forbrugervenlig delt op i følgende atsnit: Afsnit A runner en kort generel beskrivelse af desinfektionsprocedurer og neto der, samt oplysninger om sikkerhedsspørgsmål og n-iaterialepåvirkning. Afsnit B AfsnitC er et alfabetisk register over forskellige desinfektionsopgaver forsy net ned henvisninger til afsnit C. Opslag i registeret leder frem til en anbefaling af varnedesinfektion, hvor dette er nuligt, eller henvi ser til desinfektionsmidler og netoder, som kan anvendes ved den på gældende des infektionsopgave. samler de kemiske desinfektionsmidler, som kan anvendes til de beskrev ne opgaver, i b hovedgrupper efter det aktive stof. Generelle oplys ninger om desinfektionsmidlerne i hver hovedgruppe er anført skerratisk. Praparaternes handelsnavne er opført i alfabetisk orden under den des infektionsopgave, hvortil de kan anvendes, ned angivelse af den til formålet tilrådede brugskoncentration. Afsnit D er en fuldstaidig (i rrodsætning til afsnit C) fortegnelse over desin fektionsmidler på det danske marked januar 1982). Vej ledningen bruges således: (i henhold til oplysninger Find i afsnit B det staord, der svarer til den aktuelle desinfektionsopgave. Hvis varnedesinfektion ikke kan anvendes henvises til en kemisk desinfektions procedure i afsnit C. Opsøg påny stiicordet i afsnit C på den side, hvortil der er henvist. Ved valg af hovedgruppe kan de skematiske oplysninger være vejledende. Handelspr~ara ternes navne er angivet i alfabetisk orden under den opsøgte desinfektionsop gave. Nærnere beskrivelse af desinfektionsproceduren findes i afsnit A.

6 AFSNIT A, side 6 PRODEDUPER 03! IODER I patientplejen ønsker man ofte at uskadeliggøre patogene mikrcorganisn-er hos de ting eller personer, som patienterne og personalet konter i berøring Ired. Dette kan ske ved desinfektion, hvorved forstås en proces, der er i stand til at dræbe patogene rriikroorganisner i et sådant omfang, at det desinficerede kan håndteres eller benyttes uden risiko for infektion. Ved en vellykket desinfektion dræbes eller nedsættes antallet af patogene rnikroorganisner i en sådan grad, at de ikke frenikalder infektion. Når det drejer sig om instrunenter, der ved kirurgiske ind greb går igennem hud eller slinhinder er desinfektion ikke tilstrækkelig til at sikre nød infektion. Sådanne instrunenter skal være sterile. Desinfektion kan udføres ned vante eller ned kemiske midler. Ved desinfektion er hovedreglen, at varnebehandling skal foretrækkes, når det gælder udstyr, utensi her m.m. Kemiske desinfektionsmidler anvendes kun til hud- og sliirhindedesinfektion eller til genstande, der ikke tåler varrrebehandling. Kemiske midler kan også være n~ vendige, hvis varrrebehandling ikke kan gennemføres på stedet. 1. Desi.nfêktion w&1 VflE.: Desinfektion ned vante kan udføres på flere måder. Udsættelse for hedt vand eller nættet vanddanp ved 800 C i 10 minutter eller 850 C i 3 minutter iredfører en neget sikker desinfektion, idet kun neget få sygdomsforvoldende mikroorganisner vil kun ne overleve påvirkningen. Sporer af bakterier vil dog i alsiilndelighed kun blive beskadiget i ringe grad (ofte slet ikke) og enkelte virus vil antagelig kunne over leve, hvis smitstoffet er til stede i rigelig n~igde og er beskyttet af protein. Disse undtagelser er imidlertid sjældent af praktisk betydning. Opvarmning til kogepunktet og kogning i 5 minutter af den pågældende genstand i kar af passende udformning er en sinpel og pålidelig iretcde. En del udstyr tåler dog ikke denne procedure og forureninger, der ikke forud er fjernet, kan br~de fast. Brug af specielt indrettet opvaske eller skyllen iaskine er en nere tilfredsstil lende frerwangsmåde, som er ret skånsom overfor udstyret. Maskinen skal være ind rettet ned henblik på kold afspuling (rengøringen) og efterfølgende påvirkning af godset, som skal opnå en tilstrækkelig tenperatur, det opretholdes i et pas sende tidsrum. Ikke alle maskiner opfylder disse krav og regelir~sig kontrol af funktion og tenperaturforløb anbefales. Opvaskemidler og afkalkningsmidler forøger effekten og nodvirker kalkaflejringer.

7 AFSNIT A, side 7 Maskinen skal være udstyret med passende indsatse eller kurve, der fastholder god set i korrekt position i forhold til dyserne. Snævre rør og slanger skal kunn~. anbringes på specielle dyser for at sikre gennemskylning. Det er bedst, at rraski nen straks tørrer godset, som under alle ornsta idigheder skal opbevares rent og tørt, men det er ofte nødvendigt at benytte varm luft til tørring. I nyere opvaske og skyllemaskiner beregnet til desinfektion af medicinsk udstyr ved hjælp af hedt vand eller nættet vanddanp anbefales følgende alternative vej ledende tenperatur og tidsrelationer: Tenperatur CD Tid min min. 9~O 1 min. Til ar~stesiudstyr findes særligt byggede opvaskemaskiner, j mf. Råd & anvisnin ger om dekontaminering af anæstesi- og respiratorudstyr, statens seruminstitut 198o. Madrasser og sengetøj kan desinficeres i særlige varneovne eller i autokla ver, der arbejder ned lavt tryk og tenperatur, der ikke overstiger 800 C, jvnf. Inforn,ationsniateriale om sengetøj sdesinfektion, Den centrale afdeling for syge hushygiejne Kemisk desinféktion: For at udføre desinfektion ned kemiske midler er følgende faktorer væsentlige: Kontakt: Desinfektionsmidlers drabseffekt forudsætter direkte kontakt mellem mikroorganis men og det kemiske middel. Det er således n~1vendigt, at desinfektionsmidlet konti-er i berøring ned og dækker alle indre og ydre overflader, hulrum, o. 1. Al mindeligt støv, snavs og især indtørret organisk nuteriale kan beskytte mikroor ganisnerne og hindre den nedvendige kontakt. Visse desinfektionsmidler indeholder sn-udsafløsende stoffer (detergenter), som frenner kontakten. I nogle tilfælde er det nqiivendigt at fjerne grovere forurening, der kan konpromittere desinfektionen. Dette kan ske ved forsigtig afskylning eller evt. afvaskning i desinfektionsmid delopløsningen. Rengøringen har tillige det fornål at fjerne en del af de tilste deværende mikroorganismer således, at der ved desinfektionens start ikke er tale om store næigder af mikroorganismer. Koncentration: En desinfektionsmiddelopløsning skal have tilstrækkelig stor koncentration af frit desinfektionsmiddel. De aktive stoffer i desinfektionsmidler kan foruden ned bak

8 AFSNIT A, side 8 terier m.rn. også reagere med proteinstoffer, sæber, fedt og andre organiske stof fer, nvorved de aktive stoffer forbruges. Effekten vil derfor blive mindre ved tilstedeværelsen af store n~gder organisk materiale. Hoidbarheden af desinfek tionsmiddelopløsningen afkortes således ved brug og belastning ned større mate rielrrængder. Kontakttid og holdbarhed: Drab af mikroorganisirer kræver tid, idet det aktive stof skal tr~ge gennem bakte riens ydre lag. Drabstiden for et givet desinfektionsmiddel overfor en given mi kroorganisna er endvidere afh~gig af egenskaber ved selve midlet og de stoffer, hvori det er opløst. Dette iredfører, at iran ikke uden videre kan anslå den indven dige kontakttid ved andre koncentrationer end de sælvanligt anvendte. Et langsomt virkende middel kan dræbe lige så mange bakterier som et hurtigt vir kende, hvis man har den fornødne tid til rådighed. De i. denne vejledning anførte koncentrationer og tider er baseret på producenternes angivelser. Der forekorrirer imidlertid fra tid til anden oplysninger, som viser, at fabrikanternes angivelser ikke altid er tilstrækkelige. Det er rruligt at undersøge om en desinfektionsmiddelopløsning, der er i brug, er tilstrækkelig virksom. Hertil anvendes en in use test (Christensen et al. Acta pathologica et microbiologica scand. B, 9o: 95-bo, 1982)rted hvilken prøver af opløsningen undersøges i lalxratoriet. Kun få miicrobiologiske afdelinger ud fører denne in use test, og behovet eksisterer almindeligvis også kun i speci elle situationer, især ved særlig hård belastning af desinfektionsmiddelopløsnin gen eller ved anvendelse af kortere desinfektionstid end anbefalet. Holdbarheden af koncentrerede desinfektionsmidler, som ikke er taget i brug, vari erer aflm~gigt f. eks. af midlets påvirkel ighed af dagslys og luftens adgang. Hold barheden vil normalt frenvå af originalen-ballagen fra apotek eller forhandler. Des infektionsmidler, der er fortyndet til brugskoncentrationen, har selv om de ikke er taget i brug ofte en ringe holdbarhed, og der er mange ekseupler på, at visse bakterier f.eks. Pseudononas arter har kunnet forirere sig i visse fortyndede des infektionsmiddelopløsninger. Der må for hvert middel indhentes oplysninger fra leverandøren vedrørende fortyndede brugsopløsningers holdbarhed i dunke, flasker 0.1. Tenperatur og ph: Normalt vil en desinfektionsproces foregå ved stuetenperatur, iren iran kan i spe cielle situationer i lukket system koirtinere variredesinfektion med kemisk desin fektion og derved opnå en hurtigere baktericid effekt, idet hastigheden af drabs effekten fordobles ved en terrperaturstigning på C. Effekten af visse mid ph afhængig. ler er

9 AFSNIT A, side 9 Mikroorganisnernes resistens: Resistensforholdene er at betydning ved valg at desinfektionsmiddel. Dette gælder specielt i forbindelse ned tuberkulose, hepatitis og andre virus infektioner, hvor iran må regne ned høj resistens hos mikrcorganisnerne. Ved anvendelse af desirifek tionsmidler, som fortrinsvis virker på en bestemt gruppe mikroorganisner, vil man kunne se skift af bakterieflora ned udvælgelse at stanrer, der er resistente over for det anvendte middel. Skadevirkninger, sikkerhed: De desinfektionsmidler, for hvilke der er foreslået anvendelsesorm~åder i afsnit B, kan alle anvendes således, at risikoen for skadevirkninger er minimal, nen for skrifter for anvendelsen bør forefindes lokalt og følges. Oitu ned at følge givne forskrifter er en at forudsætningerne for god arbejdshygiejne på sygehusene, og gode forskrifter er nødvendige, når miljøn~ ndighedernes, sikkerhedsudvalgenes og arbejdstilsynets arbejde ned at begrænse skadevirkninger skal respekteres. Alle kemiske desinfektionsmidler er nere eller mindre giftige, og kan således udgøre en arbejdsmiljøna~sig risiko. Det er derfor vigtigt, at personer, der re geliræssigt onqås stofferne, kender til disse risici, således at håndteringen af de kemiske desinfektionsmidler kan foregå på en måde, som sikrer at risikoen for, at der opstår skadevi.rkninger er mindst nulig. I en vurdering af de arbejdsmiljø riæssige problener, der er forbundet ned håndtering at enhver kemisk forbindelse indgår sadvanligvis følgende overvejelser: 1) Hvilke skadevirkninger har stoffet a) akut giftvirkning b) langtids giftvirkning (riutagen, cancerogen, organ beskadigelse, fosterskade) c) overfølsontedsrelationer 2) Hvilken sanrenhæng er der nellem dosis og virkning. Disse forskellige forhold er endnu ikke fuldstaidigt klarlagt for samtlige de kemiske forbindelser, som anvendes til desinfektion. Specielt er oplysninger om langtidsvirkninger sparsonne. Ved normal anvendelse at de kemiske desinfektionsmidler til teknisk brug, kan der opstå risiko for, at organisnen optager mindre rrængder desinfekticnsmidder. Dette sker enten ved, at stofferne indåndes (fordarrpning/aerosoldannelse) eller ved op tagelse gennem hud og/eller slirtinder. Også visse at de stoffer, som anvendes til huddesinfektion kan optages gennem huden. Til hjælp ved vurderingen af, om der er risiko for skadevirkninger ved brugen af kemiske desinfektionsmidler på den enkelte arbejdsplads, kan man støtte sig til

10 AFSNIT A, side 10 den af Direktoratet for Arbejdstilsynet udarbejdede liste over de såkaldte hygi ejniske grænseværdier, som Arbejdstilsynet selv anvender ved vurderingen af ar bejdsmiljøet (Arbejdstilsyriets publikation 62/1976 ned bilag). Disse hygiejniske grænseværdier er baseret på den viden, man i dag har om stoffernes virkning, og de angiver koncentrationer, der ikke anses for at være skadelige eller generende, hverken ved akut påvirkning eller gennem et helt arbejdsliv. De anvendes altså ved vurderingen af, om sundhedsfarlige forhold eksisterer, tren de må ikke opfat tes som skarpe grænser nellem ufarlige og farlige koncentrationer, idet sådanne skarpe grænser ikke findes. Forholdet mallem to stoffers hygiejniske grænseværdier kan i almindelighed ikke tages som udtryk for stoffernes relative giftighed. Dette h~ger saimen ned, at det ofte kan være helt forskellige egenskaber ved stofferne, som betinger fast sættelsen at den hygiejniske grænsevn-di. Visse grænseværdier sigter priirært ned at hindre skader på grund af kroniske virkninger, andre flod at hindre akutte virk ninger, som f. eks. omtågethed ved indånding af alkoholdanpe eller slimhindeirri tation ved påvirkning af irriterende gasser, som f. eks. formaldehyd. Stoffer, der kan optages gennem huden, er på listen over de hygiejniske grænseværdier nærket ned II, og stoffer, der har vist sig at have kræftfren-kaldende virkning ned K. Til en vejledende orientering om luftens indhold af en bestemt kemisk forbindelse kan man anvende et såkaldt Dräger gas sporeapparat (kan fås gennem Falck). Appara tet består af en håndpunpe, hvorpå der nonteres et glasrør beregnet til den kemi ske forbindelse man ønsker at måle~ en bestemt luftii~-igde suges ind gennem røret, som herefter ved farveskift kan vej lede om luftens indhold af den på~ldende kemi ske forbindelse. Stort set alle de kemiske forbindelser, som anvendes til kemisk desinfektion af instrunenter og utensilier m.v. er optaget på listen over hygiej niske grænseværdier. Af kemiske desinfektionsmidler, som især bør vises opnærksom hed, hvad arbejdsmiljøet angår, skal nævnes aldehyder, klorfenoler - herunder hexa klorofen og halogenerne. Aldehyderne fordanper let fra en opløsning og optræier herefter i danpform i luf ten over opløsningen. Til kemisk desinfektion anvendes fortrinsvis formaldehyd og glutaraldehyd, hvoraf forrnaldehyd er det flest flygtige. Formaldehyddanpe gi ver i små naigder anledning til lugtgener ved stigende koncentrationer optr~1er herefter kraftig irritation af slinûiinder i næse og øjne, samt tåreflod. Ved høje doser optræier svirmelhed. Disse synptoirer optræier hos alle, rien der er forskelle i følsomheden fra individ til individ. Det er derfor vigtigt, at man sikrer sig, at desinfektionsmidler indeholdende aldehyder anvendes på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at formaldehyddanp ikke optræder i luften på arbejdspladserne. Sam tidigt virker aldehyderne kraftigt allergifrenka1dende~

11 AFSNIT A, side 11 Forholdsreglerne i forbindelse ned anvendelse af aldehydholdige desinfektionsmid ler er a) aldehyder bør kun anvendes i kar ned låg; overfladen af væsken bør være så lille som mulig, da dette nedsætter fordanpni.ngen. Man bør således foretrække et dybt kar ned lille overflade fremfor et lavt kar ned stor overflade. Fremstilling og oi*ældning at opløsningerne bør kun ske i vel ventilere de lokaler. b) aldehydopløsninger må ikke opvarnes over stuetenperatur c) aldehyder bør normalt ikke anvendes til desintektion af overflader d) aldehyder må ikke anvendes som spray e) der skal anvendes handsker. Fenolforbindelser indgår i præparater til såvel instrunent- som huddesinfektion. Stofferne er karakteriseret ved, at de relativt let optages gennem huden, og kan nedføre rnålelige koncentrationer at stoffet i blodet. De mistænkes for at have al vorlige langtidsvirkninger, idet de påvirker centralnervesystenet. Klorfenolerne er de giftigste at fenolforbindelserne. Hexakloroten tilhører denne gruppe af stof fer. Der foreligger således rapporter om dødsfald hos for tidligt fødte børn efter udsættelse for hexaklorofenforbindelser. Undersøgelser har vist, at brug at en gangshandsker yder en tilstrækkelig beskyttelse trod optagelse af klorfenoler gen nem huden. Klorfenolerne bør ikke anvendes til desinfektiori at huden; derinod kan klorfenolholdige præparater godt anvendes til desintektion af instrunenter og uten silier, idet der her er mulighed for at beskytte sig tilstrækkeligt godt nod en langvarig direkte kontakt ned stoffet. I koncentreret form virker fenolerne ætsende. Også de ikke klorerede fenoler kan optages gennem huden. Fenolerne fordairper der mcxi praktisk taget ikke fra en opløsning, hvorfor risikoen for at indånde fenol dairpe er ringe. Halogener (jod klor og bromforbindelser) er i form af opløsninger i de koncen trationer, hvori de normalt anvendes på sygehusene, overvejende ufarlige at an vende. Koncentrerede opløsninger virker ætsende, ligesom stærkere brugsopløsnin ger til teknisk brug kan virke hudirriterende, hvorfor der bør benyttes handsker. Sanrenblanding af klorholdige præparater ned fenolopløsninger kan måske føre til dannelsen at klorfenoler. Alle utensilier og genstande desinfi.ceret ved henstand i desinfektionsmiddel bør afskylles ned vand efter desinfektionen for at undgå hud og slintdndeirritation.

12 AFSNIT A, side 12 Andre skadevirkninger: Andre skadevirkninger, der skal tages i betragtning, er diverse niaterialepåvirk finger f.eks. korrosion af netaller og påvirkning af miljøet uden for sygehuset. Mater ialepåvirkning Instrunenter og utensilier, som anvendes på sygehusene er overvejende fremstillet af rietaller, forskellige slags plastik og gunni. Disse materialer kan under uheldige omstændigheder påvirkes af kemiske desinfek tionsmidler, hvorved instrunent eller utensilie kan ødelæges. Forskellige mate rialer påvirkes forskelligt af de enkelte kemiske desinfektionsmidler. For netallernes vedkon-rende er der først og freirrest tale om korrosion, hvilket vil sige at instrunenterne ruster. Selv rustfrit stål kan ruste som følge af ren gøring og desinfektion. Nedenstående generelle forholdsregler vil i vid udstræk ning kunne ncdvirke rustdannelse: instrurrenter af forskellige netaller bør ikke blandes i desinfektionsmiddelopløsningen, instrunenter skal rengøres og desinficeres i oplukket tilstand, instrun-enter bør ikke desinficeres eller rengøres i opløsninger, som er stærkt saltholdige eller neget sure, urene instruirenter bør ikke efterlades red nulighed for indtørring før rengøring og desinfektion. Plastmaterialer og gunni. kan optage desinfektionsmiddel, som derefter kan afgives igen ved den senere anvendelse i patientbehandlingen. I det følgende gives en kort oversigt over forligeligheden nellem forskellige grupper af kemiske desinfektionsmidler og de forannævnte materialer. For fenolforbindelser og aldehyder gælder, at der i plast og gunni optages be tydelige rrængder af henholdsvis fenol og aldehyd. Halogener (klor, brom- og jodforbindelser) angriber netaller, specielt alumi nium, ren selv rustfrit stål kan korroderes. Kvartære antroniuinforbindelser påvirker guntni, som bliver fedtet. Angriber tillige jern og aluminium. Bomuld og adskillige andre fibermaterialer binder de kvartære annoniumforbindelser til sig~ således at brugsopløsningen taber virkningen. Hospitalssprit denatureret med kloroform angriber visse plastmaterialer. Eksterne miljø Bortskaffelse af kemiske desinfektionsmidler efter anvendelsen kan i praksis kun ske gennem udledning i kloakken, og desinfektionsmidlerne kan derved frembyde en

13 AFSNIT A, side 13 forureningsrisiko. Ved udarbejdelsen af forskrifter på sygehusene bør det derfor nøje overvejes, hvorledes sygehusets valg af desinfektionsmidler og -procedure påvirker det eks terne miljø. Påvirkningen at det eksterne miljø afhænger af flere faktorer: ledes hospitalets spildevand til et rensningsan~ (biologisk, kemisk eller nekanisk), eller direkte ud i å,, sø, bagt eller hav? - hvor hurtigt nedbrydes de stoffer, som indgår i de kemiske desinfek tionsmidler? Af de stoffer, som anvendes til kemisk desirifektion er fenolforbindelserne de tungest nedbrydelige; også i dette tilfælde er specielt klorfenolerne problema tiske, og iran bør derfor så vidt muligt undgå at anvende pr~arater med høj kon centration af klorerede fenoler. Dette gælder uanset om udledningen af hospita lets spildevand sker til et rensningsanla eller direkte til et vandorriråde. De øvrige desinfektionsmidler kan anses for lettere nedbrydelige i naturen, men for næsten dem alle gælder, at koncentrerede opløsninger eller meget store nag der kan medføre skade på biologiske rensningsanlæ. Man bør derfor tilrettelæge hospitalets udskiftning af opløsninger til desinfektion på en sådan måde, at afde lingernes udskiftning fordeles jævnt over ugen. Udover de aktive indholdsstoffer indeholder mange desinfektionsmidler forskellige hjælpestoffer * Også disse stoffer kan være tungt nedbrydelige, og herved frenbyde en forureningsrisiko. Pris: Det kan være nyttigt at tænke på or~costningerne ved kemisk desinfektion. Priserne per liter brugsfærdig opløsning er meget forskellige. 3. FremangsnMer ved desinfektion ned kemiske midler~ ~Utensiliedesinfektion ved henstand i desinfektionsmiddel: Utensilier, der skal desinficeres ved henstand i desinfektionsmiddel, nedlæges helt d~cket i den valgte brugsfærdige opløsning. Undgå luftlorrmer~ Ved frenistil ling af en opløsning skal koncentratn~gde og koldt vand afmåles nøjagtigt. Ved. brug bør opløsningen have stuetenperatur. De i afsnit C anførte brugskoncentra tioner for midler, der anvendes til desinfektion ved henstand, er angivet svarende til en indvirkningstid på mindst 1 f. eks. tine. Sanne tidsrum er praksis i flere lande i Norge og Sverige. For at overholde tiden kan det være praktisk at anven de en parkeringsskive, alarnur, e. 1., som indstilles på desinfektionsprocessens

14 AFSNIT A, side 14 sluttidspunkt. Desinfektionsmidlet fjernes ved afskylning. Det berrærkes, at visse typer af instrumenter, f eks. instrumenter forsynet med optik, ikke altid tåler henstand i 1 tine. Det anbefales, at man ved desinfektion af udstyr af denne art nøje følger fabrikantens anvisninger. Utensiliedesinfektion ved henstand i desinfektionsrniddel anvendes som forbehand ing af instrumenter og andre utensilier, der senere skal steriliseres, eller som sluttehandling at utensilier, der ikke behøver at være sterile. Metcden bruges, når desinfektion ned vante ikke kan gennemføres enten fordi genstandene ikke tåler varmepåvirkning eller fordi egnet apparatur til varmedesinfektion ikke forefindes (bækkenskyllere, dekontaminatorer, opvaskemaskiner, kogere). Utensiliedesinfektion ved aftørring ned desinfektionsmiddel: Herved forstås en ojtyggelig afvaskning af utensilierne ned et desinfektionsmiddel som efterlades til indtørring. Vedrørende fremstilling af brugsopløsning henvises til foranstående afsnit. Overfladerne fugtes og afvaskes med en klud, der er let opvredet i desinfektionsmidlet. Handsker anbefales. (Nogle midler efterlader en stribet overflade, som af æstetiske grunde kan fjernes ved at efterpudse ned ho spitalssprit når midlet er tørret ind). Utensiliedesinfektion ved aftørring med desinfektionsmiddel må betragtes som en tiere usikker desinfektionsnetode end desinfektion ved henstand og bor kun bruges, når det ikke er n-uligt at nedlæge utensilierne i et desinfektionsmiddel som be skrevet i foregående afsnit. Til desinfektion ved aftørring er i afsnit C foruden fenol- og aldehydforbindelser anført diverse alkoholer. Om disse gælder, at de kun er egnede til desinfektion af i forvejen rene og glatte overflader. Overfladedesinfektion: Herved forstås afvaskning ned et desinfektionsmiddel at flader som gulve, væge etc. samt af større fast eller vanskeligt flytbart inventar (borde, lejer o.1.). Vedrø rende fremstilling at brugsopløsning henvises til foranstående afsnit. Overfla derne afvaskes med en klud e.l. opvredet i desinfektionsmidler, som efterlades til indtørring. I langt de fleste rum på et sygehus kan overfladerne holdes rene ned almindeligt anvendte rengøringsmeteder. En del rengøringspræparater er tilsat desinficerende midler. Disse falder uden for ranwerne at denne vejledning, og de i afsnit C angivne præparater til overfladedesinfektion er derfor ikke at betrag te som rengøringsmidler men som kemiske desinfektionsmidler. Overfladedesinfektion ned kemiske midler nedfører i reglen kun en kortvarig kixri~e duktion. Ved gentagen, regelnæssig brug kan midler±ie måske ircdvirke opbygning af større reservoirer at mikroorganisner på overfladerne, men betydningen heraf er kun lidet kendt, På grund af ulenperne, ontostningerne og usikkerheden ved anvendelse

15 AFSNIT A, side 15 at kemiske desinfektionsmidler på større flader bør desinfektion at gulve, vægge 0.1. indskr~kes til overvejende at omfatte egentlige behandlingsrum som operations stuer, skiftestuer, isolationsstuer (slutdesinfektion ved udskrivning at patient) samt evt. toiletrum og urene skyllerum. En række desinfektionsmidler til overfladedesinfektion leveres i spraydåser ned eller uden drivmiddel. Forstøvning at kemisk aktive stoffer giver ofte anledning til en uønsket spredning og bør i almindelighed undgås ninger, side 9 ). ~.Hud og sliritiindedesinfektion før operation: (se afsnit om skadevirk ved præperativ hud- og slirrhindedesinfektion tilstxæbes en hurtig reduktion at den mikrobielle flora i operationsfeltet. Huden skal være ren, således at desin fektionsmidlet kan opnå kontakt. Desinfektionen forudgås derfor i reglen af at vaskning ned et middel ned sæbeeffekt, hvorefter den egentlige desinfektion ud føres. Der desinficeres altid to gange. Desinfektionsmidlet påføres huden ned steril tang og gazetæçoner. Der begyndes centralt i området, hvorefter man arbejder sig peri fert. Desinfektionsmidler er ofte tilsat farvemarkør, således at iran kan se, hvor langt iran er korrinet. Ved anden påføring begyndes ligeledes centralt, man der på snøres ikke helt så langt ud som første gang ca. 1 cm. fra kanten. Mellem de to påføringer skal desinfektionsmidlet have tid til at tørre helt, så ledes at det får tid til at virke. Forsøg på reduktion at hudens mikrobielle flora også uden for operationsfeltet har været gennemført ved gentagne afvaskninger af hele kroppen inklusive håret ned klorhexidiriholdig sæbe (Hibiscruå). Flere undersøgelser synes at vise, at denne procedure i forbindelse ned sadvanlig desinfektion af operationsfeltet, kan reducere sårinfektionsfrekvensen efter visse rene indgreb (e.g. neuroki.rur giske, ortopelkirurgiske og karkirurgiske operationer). Erfaringerne er dog sta dig sparsonne. Pasering i feltet ired.fører mikrolæsioner at huden og bør kun fore tages, når behåringen vil nedføre tekniske gener under operationen eller ved for bindlægningen, og nødvendig rasering bør udskydes til få tiner før operationen. Alternativer til rasering ned kniv eller blad er kemisk hårfjerning (depilations crene) eller klipning. frdesinfektion ved kateterisation: Med steril gazetançon afvaskes området ankring urethra ned det valgte middel. frhuddesinfektion ved drop, punkturer og bloddyrkninger: Huden desinficeres i et område på ca. 5 x 5 cm. to gange. Der anvendes steril vat pind. Desi.rifektionsmidlet skal tørre nellem de to påføringer og inden huden perfo reres.

16 AFSNIT A, side 16 ~Huddesinfektion ved injektioner og blodprøver: Huden desinticeres en gang ved gnidning ned det valgte middel i et område på Ca. 3 x 3 cm. Midlet skal tørre før huden perforeres. Gazetairponer og vat må aldrig henstå i et desinfektionsmiddel. Hvis man ønsker at bruge færdigpr~arerede tanpo ner må tabriksfremstillede, dertil egnede og enkeltindpaickede injektionsservietter foretrækkes, Håndvask, almindelig: Almindelig håndvask uden brug at kemiske desinfektionsmidler er i de fleste situa tioner tilstrækkelig og kan anvendes som hovednetcde i områder, hvor særlig infek tionsrisiko ikke foreligger. Hænderne vaskes ned almindelig sæbe under brug af rin dende vand. Speciel opnmrksonhed rettes nrd fingerspidser og negleområder. Finger ringe og smykker vanskeliggør god håndhygiejne og bør ikke taes under arbejdet. Efter afsluttet håndvask bruges det anvendte engangshåndklæde til at lukke vand hanen ned i de tilfælde, hvor den betjenes manuelt. Sæben bør ~e ophængt i mag netholder eller i flydende form aftages fra en passende despenser, som jævnligt bør rengøres. Korrekt håndvask er en af de vigtigste foranstaltninger til forebyggelse at smit tespredning, og der bør derfor ikke spares på denne procedure. ~Hånddesinfektion, almindelig: Ved pleje og behandling at patienter, der er særligt ncdtagelige for infektioner eller frentyder risiko for smitte, kan personalets håndvask suppleres eller ud føres ned et egnet desinfektionsrniddel. Medens vask ned almindelig sæbe og rinden de vand bidrager til at fjerne dqxie hudceller og bakterier på disse, kan hånddesin fektion ned et egnet middel fjerne eller dræbe nere fastsiddende bakterier fra hu den. Producentens anvisning for brugen af det valgte middel følges. Hyppig eller ligefrem overdreven brug af kemiske hånddesinfektionsnüdler kan ned føre problener for brugerne. Mvendelsen bør derfor altid overvejes nøje og hører som nævnt især til i områder ned intensiv pleje og behandling at patienter, som er særligt nodtagelige for infektioner eller frentyder risiko for smitte, Ved håndte ring af patienter ned udbredte infektioner eller af urenlige patienter er det al tid klogt at forebygge grov forurening af sine hænder ved brug af handsker. Håndvask og hånddesinfektion, kirurgisk: Den kirurgiske håndvask og -desinfektion har til formål at hindre, at kirurgens og nedhjælpernes hænder frembyder nogen smittefare under operationen. Hvilken netode der i det enkelte tilfælde bør vælges, besterrnes bl. a. at, hvad hænder ne tåler bedst. En forudsætning for den nodvendige rengøring og desinfektion er, at hænderne er velplejede og huden intakt. Forskrifterne for de enkelte mid

17 AFSNIT A, side 17 lers anvendelse bwzr følges orrhyggeligt. Proceduren omfatter grundig afvaskning af hænder og arne op til albuer ned steril sæbe, børste eller svarrp i 3-5 minutter. Børste nanvendes på hænder og fingre. Desuden bruges steril neglerenser. Den nekaniske rengøring må være særlig ontygge lig før dagens første operation. Sæbepr~aratet kan indeholde et virksomt desinfek tionsmiddel i tilstrækkelig koncentration man man kan også anvende en steril sæbe uden desinfektionsmiddel. Efter afskylning og aftørring i sterilt håndkla~e fore tages desinfektion af hænder og underarne. Denne desinfektionsfase er især påkræ vet, hvis vasken er udført ned sæbe uden desinfektionsnilddel. Til desinfektionen anvendes fortrinsvis midler, der indeholder 50-7o % sprit. Almindelig hospitals sprit er til dette formål mange steder erstattet at andre desinfektionsmidler i spritopløsning. Med nogle af disse midler f.eks. klorhexidinsprit opnås ved regel næssig brug en længerevarende effekt på hudfloraen, som supplerer sprittens umid delbare og hurtige virkning. 4. Særlige das infektionsopgavet: Desinfektionsopgaverne er alfabetisk opstillet i afsnit B. Til enkelte af disse skal knyttes følgende konn~ntarer. Blomstervand: På almindelige sengeafdelinger vil tilsætning af desinfektionsmiddel til blomster vand ikke være påkrævet. I almindelighed frarådes blomster på intensive afdelinger, man i specielle situationer kan blomstervand ned desinfektionsmiddel koime på tale (Se Blomstervand, afsnit B). Sengetøj: Til desinfektion af madrasser, puder og dyner anbefales varnedesinfektion. Hertil anvendes bedst en såkaldt lavtryksautoklave. Som alternativ, hvor lavtryksautokla vering ikke er nulig, anbefales vaskbare puder, dyner og nadrasbetræk. Desinfektion af sekret i sugeglas og lignende: Hvor desinfektion anses for n~dvendig af hensyn til nulig smittefare ved tørmilng og videre håndtering kan et ikke flygtigt desinfektionsmiddel anvendes. (Se Se kret, afsnit B).

18 ~2ÆVJDN 9L apts

19 AFSNIT B, side 19 DESINFE}CTICtJSOFGAVER V betyder, at desinfektion ræd vane om muligt ter foretx~ckes frem for desinfek tion ned kemske midler, jvnf. side 6. Alfabetisk register A side Affaldsbeholdere fra sengetorde, se Utensiliedesinfektion v. henstand.. V Aggregater for ilt og sug, fastsiddende, se Overfladedesinfektion Mlægelse og pleje af drop, se Huddesinfektion ved Pnæstesiudstyr, se titensiliedesinfektion ved henstand V B Bakker, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Balj er, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Barberrekvisitter, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Biopsi, se Huddesinfektion før operation Bloddyrkning, se Huddesinfektion ved Blcclprøvetagning, se Huddesinfektion ved Blo3tryksirianchetter, se Utensiliedesinfektion ved aftørring/henstand... Blomstervand, konservering af 3o Brystpunpe, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Bækkener, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Bækkenbørste, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Bårer, se Utensiliedesinfektion ved aftørri.ng c Conneetions i forbindelse ned infusionsudstyr o.l., se Forbindelsesstykker Cystoscoper V 33 D Drop, se Huddesinfektion ved E Elektrisk apparatur, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Elektrcder, externe, se Utensiliedesinfektion ved aftørring F Fade, se Utensiliedesinfektion ved henstand v Flergangskanyler, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Flergangssprøjter, se Utensiliedesi.nfektion ved henstand V

20 AFSNIT B, side 2o (F fortsat) side Forbindelsesstykker i forbindelse ned infusionsudstyr Forklæler, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Fugteudstyr, se Utensiliedesinfektion ved henstand G Genitalier, ydre, se Huddesinfektion før operation af Guarni, utensilier af V 27 H Huddesinfektion før operation 23,24,30 Huddesinfektion før opr. på ydre genitalier, perineum 24,30 Huddesinfektion ved drop, punktur, bloddyrknirig 23,3o Huddesinfektion ved injektion, blcdprøvetagning 27 Hygiejnisk hånddesinfektion, se Hånddesinfektion, alrnindej.ig Hætteglas, se Infusionsfiaskepropper Hånddesinfektion, almindelig 27,3o Håndvask, almindelig 16 Hånddesinfektion, kirurgisk 24,27,31,32 Hårplejerekvisitter, se Utensiliedesinfektion ved henstand I J Infusionsfiaskepropper 23, 28,31 Inhalationsudstyr, se Utensiliedesinfektion ved henstand Injektion, se Huddesinfektion ved Instrumenter, se Utensiliedesinfektion ved henstand Intravenøs infusion, se Huddesinfektion ved drop Isolationsstuer, se Overfladedesinfektion K Kapsler, se titensiliedesinfektion ved henstand Kasetter, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Kateterisation, desinfektion ved 25,26,31 Katetre, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Kiler, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Kirurgisk hånddesinfektion, se Håndvask, kirurgisk Kuvøser 26,31 L Lanper, se Overfladedesinfektion Lejer, se Overfladedesinfektion V V V V

21 AFSNIT B, side 21 M Malkeudstyr, brystpunpe, se Utensiliedesinfektion ved henstand. Madrasser, se Sengetøj Masker, se Utensiliedesinfektion ved henstand Mentraner, se Infusionsfiaskepropper Mundhule, se Slijrihindedesinfektion før operation på side N Narkoseforberedelsesrum, se Overfladedesinfektion Narkosernasker, se Utensiliedesinfektion ved, henstand V Næse, se Slintindedesinfektion før operation på 0 Operationsinstrunenter, se titensiliedesinfektion ved henstand Operationslanper, se Overfladedesinfektion Operationslejer, se Overfladedesinfektion Operationsstuer, se Overfladedesinfektion Overfladedesinfektion (behandlings, undersøgelses, skyllerunt, toiletter og diverse udstyr) 25,28,29 p Perineum, se Huddesinfektion før operation på Propper, se Infusionsfiaskepropper Pr~perativ huddesinfektion, se Huddesinfektion før operation PræDperativ hånddesinfektion, se Hånddesinfektion, kirurgisk Punkturer (ekspiorative, bakteriologiske), se Huddesinfektion ved R Rengøringsrekvisitter, se Utensiliedesinfektion ved henstand Respiratorslanger, se Utensiliedesinfektion ved henstand Rulletorde, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Rullestole, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Røntgenapparatur, leje, se Ovefladedesinfektion V V V 5 Sandpuder, se tjtensiliedesinfektion ved aftørring Scoper V 33 Sekret, konservering af 29 Senge, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Sengetøj V 17

22 AFSNIT B, side 22 (5 fortsat) side Skyllerum, se Overfladedesinfektion Slin-hindedesinfektion før operation på vagina 24,25,26,28,31 Slijtindedesinfektion før operation på næse, nundhule, svælg, øjenonqivelser 26,31 Spyttekrus, se titensiliedesinfektion ved henstand V Stetoscoper, se titensiliedesinfektion ved. aftørring Sugeglas, se titensiliedesinfektion ved henstand Sugeglas, konservering af sekret i, se Sekret Sutter V 25 Sutteflasker V 25 Svælg, se Sliirihindedesinfektion før operation på Sæbeskåle, se Utensiliedesinfektion ved henstand Sølvkanyler, se Utensiliedesinfektion ved henstand T Tandkrus, se Utensiliedesinfektion ved henstand i Tern-on-etre, se Utensiliedesinfektion ved henstand Toilett~rste, se Utensiliedesinfektion ved henstand Toiletter, se Overfladedesinfektion Tonontre, se Utensiliedesirjfektjon ved henstand Tågetelte, se Utensiliedesinfektjon ved aftørring ti Undersøgelseslejer, se Overfladedesinfektion Uringlas og kolber, se Utensiliedesi.nfektion ved henstand Utensiliedesinfektion ved aftørring ired desinfektionsmiddel 28,29,33 Utensiliedesinfektion ved henstand i desinfektionsniiddel V 29,33 V Vagina, se Slùrtuindedesinfektion før operation på Vaser, se Utensiliedesinfektion ved henstand Vaskerum, se Operationsstuer Ventiler, se Huddesinfektion ved bloddyrkning V V V V V V V ø øjenonqivelser, se Sliatindedesinfektion før operation på ørepropper, øresnegle, se titensiliedesinfektion ved aftørring

23 AFSNIT C, side 23 JODSPRIT Mjkrobielt spektrum: Virker dræbende på alle bakterier, sporer, svanpe og virus. Uforligelighed: Myriber rretaller. Plastgenstande og tekstiler kan misfarves. Guirini nvrner ved la-igere tids påvirkning. Bivirkninger: Vævsirritation, kontaktderrtatitis. Børns hud er særlig føl som. Ved lang og uhensigtsnæssig opbevaring dannes jodsyre, som er kraftigt hudirriterende. Jcxisprit b»r derfor opbeva res i veltillukkede beholdere. Desinfektionsopgaver: HUDDESD4FEKrICt 4 før drop, punktur, bloddyrkning HUDDESINFEKTIW før operation (se også side 15) INFUSICt<iSFLAS1KEP~)PPER Desinfektionsmidler: Jod sprit 2.5 % 1~potekerne

24 AFSNIT C, side 24 JODOFORER Mikrobielt spektrum: Uforligelighed: Bivirkninger: Virker som jod dræbende på alle bakterier, sporer og svairpe, nen effekten af de forskellige jcdoforer er ube regnelig, da koncentrationen af frit jcd kan variere. Tvivlsom effekt på virus under de fleste forhold. TB og sporer kræver større koncentrationer og/eller længere indvirkningstid. Jodoforer kan ved 1a~gere tids henstan miste desinfektionsevnen. Jodoforer har en brian farve. Bevarelsen af farven giver en vis garanti for at opløs ningen er virksom. Saimenlign evt. ned en frisk frenistil let opløsning. Angriber netaller. Plastgenstande og tekstiler kan mis farves. Gurrrni nørner ved længere tids påvirkning. Meget lidt vævsirriterende. Des infektionsopgaver: HUDDESINFEKPICt~ før operation (se også side 15) HUDDESINFEKTICN før operation på ydre genitalier, perineum (jvnf. side 15) Desinfektionsmidler: Amyderm S Cederroth Isobetadine opløsning 10 % Nordisk Droge Isobetadine flydende sæbe 7,5 % Nordisk Droge Jodofor (JODOSAN) isotonisk opl. 2 % Apotekerne Jodofor (JOrX)SAN) sprit 2 % Apotekerne Wescodyne Ciba-Geigy Desinfektionsopgaver: HANDDESINFEIC ICt~, kirurgisk (anvendes som led i den kinar giske håndvask, jvnf. side 16) Desinfektionsmidler: Dexide 2oll Sisronsen & Weel EZ scrub 201 SinDnsen & Weel Isobetadine flydende sæbe 7,5 % Nordisk Droge Desinfektionsopgaver: SLIMHINDEDESINFEKrICU før operation på vagina Desinfektionsmidler: Miyderm 5 Cederroth Isobetadine opløsning 10 % Nordisk Droge Jodofor (JODOSAN) isotonisk opl. 2 % Apotekerne

25 AFSNIT C, side 25 KIDRAMIN, HYPOKLORIT Mikrobielt spektrum: Kloramin: Virker dræbende på alle bakterier, sporer, svam pe og virus. TB sporer kræver større koncentration og/ eller indvirkningstid. Det virkson-ti-e kloroverskud er bundet, og drabseffekten er relativt langsomt indsættende. Hypoklorit: Tilsvarende spektrum som for kloramin. Klorover skuddet er frit, og virkningen er neget hurtigere end ved kloramin præparaterne. Uforligelighed: Metaller angribes. NB: Aluminium i salig grad. Hypoklorit opløsninger er ustabile, og virkningen h~wes i forbindelse ned proteiner og andre organiske stoffer. Kloramin præpara terne holder sig bedre og l~rnes i mindre grad af proteiner. Effekten af klorpræparater tiltager stakt ned faldende ph, nedens den er st~kt reduceret ved højt ph (over 8). Bivirkninger: Virker vævsirriterende. Lugter ubehageligt. Se også side 11 og 12. Desinfektionsopgaver: KATEPERISATICt 4, desinfektion ved (se også side 15) Desinfektionsmidler: Kloramin opløsning 0.2 % Apotekerne Desinfektionsopgaver: OVERFLADEDESINFEKTION ( se også side 14) Desinfektionsmidler: Diversol BX i % Scan Diversey Tref 2 % Kaalund Desinfektionsopgaver: SLIMHINDEDESINFEKTIQ~ før operation på vagina Desinfektionsmidler: Kloramin opløsning 0.2 % Pipotekerne Desinfektionsopgaver: SUTTER, SUITEFLASKERX) Desinfektionsmidler: Milton I.25 % Renedia x) Sundhedsstyrelsen anbefaler varnedesinfektion som hovednetode ved desinfektion af sutteflasker. sutter og

26 AFSNIT C, side 26 KVARTÆRE ANMCtilUr~ORBINDELSER Mikrobielt spektrum: Overvejende virksomt over for Gram positive bakterier. Ingen virkning på TB, sporer og visse virus herunder hepatitis vi rus. Ved længere tids regeirræssig anvendelse kan overi~t af Gram negative bakterier forekorruïe. Har udn~ket srrudsafløsen de effekt og iøvrigt egenskaber, som minder om sæbeopløsningers - Visse Gram-negative bakterier kan fori~re sig i fardige brugs opløsninger. Uforligelighed. Bivirkninger: Jern og aluminium kan angribes, gummi bliver fedtet ved 1a-~gere tids påvirkning. Kvartære airnvniumforbindelser mak tiveres af sæber og sulfosæber og h~n~e~s stærkt af proteiner og visse overfladeaktive stoffer. HætnEs desuden af vat og gaze. Koncentrerede opløsninger og længere tids brug af fortyndede opløsninger kan frerrkalde hudirritation. Des infektionsopgaver: KATErERISATICU, des infektion ved ( se også side 15) Desinfektionsmidler: Savlcdil I.C.I. Desinfektionsopgaver: KUVØSER Desinfektionsmidler: Benzalkon-klorhexidin koncentrat 1:10 Apotekerne Deogen 3 x o.5 % scan Diversey Klorhexidin cetr imid opløsning Apotekerne Mikro-Quat 0.5 % Soilax Rodasan 0.5 % Ferrosan Savlon 1:30 I.C.I. Desinfektionsopgaver: SLIMEJINOEDESINFEKTICU før operation på nund, næse, svælg, øj enongivelser Desinfektionsmidler: Cetrinon skyllevæske 0.5 % Apotekerne Savlodil i.c.i. Desinfektionsopgaver: SLIMHINDEDESINFEKTICX$ før operation på vagina Desinfektionsmidler: Cetrinon skyllevæske 0.5 % Apotekerne Savlodil I.C.I.

27 AFSNIT C, side 27 flj<ohol PRÆPARATER Mikrobielt spektrum: Uforligelighed: Bivirkninger: I fortyndet form særdeles virksorrre overfor bakterier og svanpe, nen ikke overfor sporer og visse virus herunder hepatitis virus. H~tgIEs af proteiner. Hospitalssprit denatureret ned kloroform angriber visse plastmaterialer. Affedter og udtørrer huden ved langere tids regeirræssig brug. Kan være brandfarlige. Benwrk: Alkoholkoncentrationer er angivet i volumenprocent (v/v). Hospitalssprit 70 % (v/v) = 62 % (vætprocent (w/w)). Desinfektionsopgaver: FOPBINDELSESSTYKKER i forb. ned infusionsudstyr 0.1. GUMMI, utensilier af (kun rengjorte flader kan desinficeres ved aftørring ned alkohol) Desinfektionsmidler: Hospitalssprit 70 % Apotekerne Propanol So % Apotekerne Desinfektionsopgaver: HUDDESINFEKrIQSJ, ved injektion, blcxiprøvetagning (se også side 16) Desinfektionsmidler: Hospitalssprit 70 % Apotekerne Injektionsserviet Ferrosan Poly Alcohol til hud (Wu farve) Antiseptica Propanol 50 % Apotekerne Salol sprit o.o75 % Apotekerne Desinfektionsopgaver: HANDDESINFEKTICt J, almindelig ( se også side 16) Desinfektionsmidler: Alcogel Blunwller Blix Kaalund Poly-Alcohol hånddesinfektion Antiseptica Spitacid Hoechst Sterisol hånddesinfektion Apodan Desinfektionsopgaver: HANDDESINFEKTIG 4, kirurgisk (Alkoholpr~araterne egner sig kun som led i den kirurgiske håndvaskeprocedure, jvnf.side 16) Desinfektionsmidler: Alcogel Blun~ller Bux Kaalund flospitalssprit 70 % Poly-Alcohol hånddesinfektion Apotekerne Antiseptica Propanol 50 % Apotekerne Spitacid Hoechst (fortsættes)