Udgået. Z m. Ci) Z EL EL EL EL CD CD EL EL EIUCD CD. o w ø

Transkript

1 EL EL EL EL CD CD EL EL EIUCD CD 0 ø (0 Z m o w. 1 CD z m o CD Ci) Z 0) 0 CD 0) (0 0 CO (0 CD

2 0)4 KEMISK DESINFEKTION DEN CENTRALE AFDELING FOR SYGEHUSHYGIEJNE STATENS SERUMINSTITUT 4. REVIDEREDE UDGAVE 1988

3 FORORD FORORD Denne 4. reviderede udgave af Råd og anvisninger om kemisk des infektion er i lighed med tidligere udgaver udarbejdet af Den centale afdeling for sygehushygiejne med vejledning af en ar bejdsgruppe. Den første udgave udkom i 1979, og var bla. rettet mod hygijeneudvalg og hygiejnekomiteer mhp disses udarbejdelse og rationalisering af forskrifter og metodebøger. Råd og anvisnin ger om kemisk desinfektion anvendes imidlertid også af praktise rende læger, hjemmesygeplejersker o.a. Et stort antal tandlæger har gennem de senere år efterspurgt vejledningen. Det har derfor været naturligt at udvide vejledningen med et afsnit om desinfek tion i tandklinikken. I modsætning til tidligere udgaver er i denne medtaget et afsnit om desinfektion mod specifikke mikroorganismer, nemlig HIV (AIDS virus) og hepatitis B virus. Udbredelsen at HIV og hepatitis-b indicerer ikke ibrugtagning af nye typer at kemiske desinfek tionsmidler eller Øget forbrug af desinfektionsmidler; men der tages nu i højere grad hensyn til midlernes virucide effekt, hvorfor tekstafsnit om virusdrab er udvidet. Til brug ved nogle almindeligt forekommende desinfektionsopgaver er når desinfektion ved varme ikke kan gennemføres foreslået en række desinfektionsmidler. Ud fra disse forslag skulle det være muligt at sammensætte et alment desinfektionsprogram under anvendelse af et relativt beskedent antal midler. Foruden ovennævnte udvidelser er 4. udgaven en àjourføring af 3. udgaven fra 1984 nødvendiggjort af nye, udgåede eller ændrede produkter, ændrede arbejdsmiljøregler samt ændret viden om des infektion med kemiske midler. Arbejdsgruppen har i forbindelse med revisionen gennemgået manuskriptet. Arbejdsgruppen har bestået af: Overlæge Ebbe A. Christensen, Statens Seruminstitut. Cand, med. vet. Allan Kløve Johansen, Chr. Hansen Bio-systems. Overlæge Nikolaj Mortensen, Centralsygehuset i Hillerød. Afd, sygeplejerske Marianne Pagh, Centralsygehuset i Holbæk. Viceforstander Dagny Spotoft, Centralsygehuset i Holbæk. Sygehusapoteker 1<. Rønn, Centralsygehuset i Holbæk. Provisor Helle Pinholt Nielsen, Roskilde amtssygehus, Roskilde. Lektor, lie. odont. Niels-Erik Fiehn, Københavns TandlægehØj skole. Hygiejnesygeplejerske Jette Zimakoft, Statens Seruminstitut. Overlæge, dr. med. Ole Bent Jepsen, Statens Seruminstitut. Reservelæge Torben Cordtz, Statens Seruminstitut. Den centrale afdeling for sygehushygiejne takker arbejdsgruppens medlemmer, producenter og andre, der beredvilligt har bidraget med oplysninger. Der er i Danmark fortsat ingen obligatorisk godkendelsesordning i forbindelse med markedsføring af kemiske desinfektionsmidler, og de i. denne vejledning givne oplysninger medfører ingen officiel godkendelse eller forkastelse af midler/produkter.

4 INDLEDNING INDLEDNING De her samlede oversigter og anvisninger er tænkt som vejled ning for sygehuse, tandlægeklinikker, behandlings- og plejein stitutioner og anvendes måske bedst som støttemateriale ved ud arbejdelse eller rationalisering af interne forskrifter, metode bøger o. 1. Det skal præciseres, at vejledningen er til brug for almindelige, ikke højt specialiserede sygehuse, plejehjem m. v. og at spørgsmål vedrørende specielle desinfektionsopgaver i til knytning til specialafdelinger, specialapparatur o. 1. må henvi ses til hygiejnekomiteerne eller andre sagkyndige. Denne vejledning omfatter ikke desinfektion, der har behandlings mæssigt sigte ( t. eks. sårbehandling) og medtager ikke egentlige 5. rengøringsmidler selv om disse måtte have desinficerende virk ning. Specielle desinfektionsopgaver som desinfektion af an æstesi- og respiratorudstyr samt rengøring og desinfektion af fleksible fiberendoskoper er udførligt behandlet i henholdvis Råd & anvisninger om dekontaminering at anæstesi- og respirator udstyr (Statens Seruminstitut 1980) og Råd & anvisninger om rengøring af fleksible fiberendoskoper (Statens Seruminstitut 1986). Desuden er rengøring og desinfektion af køletårne i for bindelse med ventilationsanlæg beskrevet i Råd & anvisninger om vandinstallationer mv i sygehuse med henblik på forebyggelse af legionærsygdom (Statens Seruminstitut 1987). Det store udbud af kemiske desinfektionsmidler slører til en vis grad det forhold, at der stadig kun er tale om den samme halve snes kemiske forbindelser, der udgør det/de aktive desinficerende stoffer i midlerne. Det intensive og ofte udmærkede oplysningsarbejde, der udføres af producenterne om de mange handelspræparater, bør ikke føre til, at desinfektion ved fugtig varme erstattes at kemisk desinfek tion. Desinfektion ved varmepåvirkning er altid at foretrække, og kemisk desinfektion bør kun anvendes, hvor varmebehandling ikke lader sig gennemføre og iøvrigt, hvor almindelig rengøring ikke er tilstrækkelig. Virkningen af en desinfektion ved hjælp af kemiske midler er ofte vanskelig at vurdere, og er altid vanskelig at måle. Til den praktiske udtørelse at kemisk desinfektion knytter sig desuden en række andre usikkerhedsmomenter samt en risiko for utilstrækkelig desinfektion ved forkert anvendelse af kemiske desinfektionsmid ler. Det er derfor ikke overraskende, at svigtende desinfektion ved brug at kemiske desinfektionsmidler forekommer, og at de hyp pigste årsager hertil er 1) anvendelse at et uegnet middel, 2) 2300 København manglende kontakt mellem dette og mikroorganismerne, 3)manglende viden om eller hensyntagen til det rette forhold mellem koncen tration og kontakttid, 4) inaktivering og/eller overbelastning at desi nfektionsmidlet. Hvis en vejledning som denne skal være et brugbart værktøj, må den revideres med passende mellemrum. Til støtte for dette arbej de er tilbagemeldinger, reaktioner og ønsker fra brugerne særde les vigtige og velkomne og kan sendes til Den centrale afdeling for sygehushygiejne, Statens Seruminstitut, Amager Boulevard 80,

5 HVORDAN BRUGES VEJLEDNINGEN HVORDAN BRUGES VEJLEDNINGEN Vejledningen er med henblik på at gøre den forbrugervenlig delt op i følgende afsnit: Afsnit A rummer en kort generel beskrivelse af desinfektions procedurer og metoder, samt oplysninger om sikkerhedsspørgsmål og materialepå virkning. Afsnit B er et alfabetisk register over forskellige desinfek tionsopgaver forsynet med henvisninger til afsnit C. Opslag i registeret leder frem til en anbefaling af varmedesinfektion, hvor dette er muligt, eller henviser til desinfektionsmidler og metoder, som kan anvendes ved den pågældende desinfektionsopgave. Afsnit C samler de kemiske desinfektionsmidler, som kan anvendes til de beskrevne opgaver, i 7 hovedgrupper efter det aktive stof. For hver hovedgruppe er anført generelle oplysninger om desinfektionsmidlet. Præparaternes han delsnavne er opført i alfabetisk orden under den desinfektionsopgave, hvortil de kan anvendes, med angi velse af den til formålet tilrådede brugskoncentration. Afsnit D er en fuldstændig (i modsætning til afsnit C) forteg nelse over desinfektionsmidler på det danske marked i henhold til oplysninger august 1987, opført under de enkelte firmaer, som er anført alfabetisk. Vejledningen bruges således: Find i afsnit B det stikord, der svarer til den aktu elle desinfektionsopgave. Hvis varmedesinfektion ikke kan anvendes henvises til en kemisk desinfektionsprooedure i afsnit C. Opsøg påny stikordet i afsnit C på den side, hvortil der er henvist. Ved valg af hovedgruppe kan de generelle oplysninger være vejledende. Handelspræparaternes navne er angivet i alfabetisk orden under den opsøgte desinfektionsopgave. Nærmere beskrivelse af desinfek tionsproceduren findes i afsnit A.

6 A PROCEDURER OG METODER I patientplejen Ønsker man ofte at uskadeliggøre patogene mikro organismer på de ting eller personer, som patienterne og perso nalet kommer i berøring med. Dette kan ske ved desinfektion, hvorved forstås en proces, der er i stand til at dræbe patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at det desinficerede kan håndteres eller benyttes uden risiko for infektion. Når det drejer sig om instrumenter, der ved kirurgiske indgreb går igennem hud eller slimhinder er desinfektion ikke tilstrække lig til at sikre mod infektion. Sådanne instrumenter skal være sten le. Desinfektion kan udføres med varme eller med kemiske midler. Ved desinfektion er hovedreglen, at varmebehandling skal foretrækkes, når det gælder udstyr, utensilier m. m. Kemiske desinfektionsmidler anvendes kun til hud- og slimhinde desinfektion eller til genstande, der ikke tåler varmebehandling. Kemiske midler kan også være nødvendige, hvis varmebehandling ikke kan gennemføres på stedet. 1. DESINFEKTION MED VARME Desinfektion med varme kan udføres på flere måder. Opvarmning til kogepunktet og kogning i i minut af den pågældende genstand i kar af passende udformning er en simpel og pålidelig metode. En del udstyr tåler dog ikke denne procedure og forureninger, der ikke forud er fjernet, kan brænde fast. Udsættelse for hedt vand eller mættet vanddamp ved i 10 minutter eller ved 85 0 i 3 minutter medfører en meget sikker desinfektion, idet kun meget tå sygdomsforvoldende mikroorganis mer vil kunne overleve påvirkningen. Sporer af bakterier vil dog i almindelighed kun blive beskadiget i ringe grad (ofte slet ikke) og enkelte virus vil antagelig kunne overleve, hvis smit stoffet er til stede i rigelig mængde og er beskyttet at protein. Disse undtagelser er imidlertid sjældent at praktisk betydning. Brug af specielt indrettet opvaskemaskine eller skyllemaskine (vaske eller skylledekontaminator) er en mere tilfredsstillende fremgangsmåde, som er ret skånsom overfor udstyret. Maskinen skal være indrettet med henblik på kold afspuling (rengøringen) og efterfølgende påvirkning af godset, som skal opnå en til strækkelig temperatur, der opretholdes i et passende tidsrum. Ikke alle maskiner opfylder disse krav og regelmæssig kontrol af funktion og temperaturforløb anbefales. Maskinen skal være udstyret med passende indsatse eller kurve, der fastholder godset i korrekt position i forhold til dyserne. Snævre rør og slanger skal kunne anbringes på specielle dyser for at sikre gennemskylning. Det er bedst, at maskinen straks tørrer godset, som under alle omstændigheder skal opbevares rent og tørt, men det er ofte nødvendigt at benytte varm luft til tør ring. I nyere opvaske- og skyllemaskiner beregnet til desinfektion af medicinsk udstyr ved hjælp at hedt vand eller mættet vanddamp anbefales følgende alternative vejledende temperatur- og tids rel at i oner:

7 A Temperatur C Tid min min min. Opvaskemidler og afkalkningsmidler forøger effekten og modvirker kalkaflejringer. Til anæstesiudstyr og fleksible fiberendoskoper findes særligt byggede opvaskemaskiner, jvnf.råd & anvisninger om dekontaminering af anæstesi- og respiratorudstyr, Statens Seruminstitut 1980, og Råd & anvisninger om rengøring og desin fektion af fleksible firberendoskoper, Statens Seruminstitut Nadrasser og sengetøj kan desinficeres i særlige varmeovne eller i autoklaver, der arbejder med lavt tryk og temperatur, der ikke overstiger 80 C, jvnf. Informationsmateriale om sengetøjsdes infektion, fra Den centrale afdeling for sygehushygiejne. 2. KEMISK DESINFEKTION For at udføre desinfektion med kemiske midler er følgende fak torer væsentlige: Kontakt: Desinfektionsmidlers drabseffekt forudsætter direkte kontakt mel lem mikroorganismen og det kemiske middel. Det er således nød vendigt, at desinfektionsmidlet kommer i berøring med og dækker alle indre og ydre overflader, hulrum, o. 1. Almindeligt støv, snavs og især indtørret organisk materiale kan beskytte mikro organismerne og hindre den nødvendige kontakt. Visse desinfek tionsmidler indeholder smudsafløsende stoffer (detergenter), som fremmer kontakten. I nogle tilfælde er det nødvendigt at fjerne grovere forurening, der kan kompromittere desinfektionen. Dette kan ske ved forsigtig afskylning eller evt. afvaskning i desin fektionsmiddelopl~sningen. Rengøringen har tillige det formål at fjerne en del af de tilstedeværende mikroorganismer således, at der ved desinfektionens start ikke er tale om store mængder af mikroorganismer. Koncentrati om En desinfektionsmiddelopløsning skal have tilstrækkelig stor kon centration af frit desinfektionsmiddel. De aktive stoffer i des infektionsmidler kan foruden med bakterier m. m. også reagere med proteinstoffer, sæber, fedt og andre organiske stoffer, hvor ved de aktive stoffer forbruges. Effekten vil derfor blive mindre ved tilstedeværelsen af store mængder organisk materiale. Holdbarheden af desinfektionsmiddelopløsningen afkortes således ved brug og belastning med større materielmængder.

8 A Kontakttid og holdbarhed: Drab af mikroorganismer kræver tid, idet det aktive stof skal trænge gennem bakteriens ydre lag. Drabstiden for et givet des infektionsmiddel overfor en given mikroorganisme er endvidere af hængig af egenskaber ved selve midlet og de stoffer, hvori det er opløst. Dette medfører, at man ikke uden videre kan anslå den nødvendige kontakttid ved andre koncentrationer end de sædvanligt anvendte. Et langsomt virkende middel kan dræbe lige så mange bakterier som et hurtigt virkende, hvis man har den fornødne tid til rådighed. De i denne vejledning anførte koncentrationer og tider er baseret på producenternes angivelser. Der forekommer imidlertid fra tid til anden oplysninger, som viser, at fabrikanternes angivelser ikke altid er tilstrækkelige. Det er muligt at undersøge om en desinfektionsmiddelopløsning, der er i brug, er tilstrækkelig virksom. Hertil anvendes en in-use test (Christensen et al. Acta pathologica et microbio logica scand. B, 90: , 1982) med hvilken prøver af opløs ningen undersøges i laboratoriet. Kun få mikrobiologiske afdelin ger udfører denne in use test, og behovet eksisterer kun i spe cielle situationer, især ved særlig hård belastning af desinfek tionsmiddelopløsningen eller ved anvendelse af kortere desinfek tionstid end anbefalet. Holdbarheden af koncentrerede desinfektionsmidler, som ikke er taget i brug, varierer afhængigt f. eks. af midlets påvirkelighed af dagslys og luftens adgang. Hoidbarheden vil normalt fremgå af originalemballagen fra apotek eller forhandler. Desinfektionsmidler, der er fortyndet til brugskoncentration, har selv om de ikke er taget i brug ofte en ringe holdbarhed, og der er mange eksempler på, at visse bakterier f. eks. Pseudomonas arter har kunnet formere sig i visse fortyndede desinfektionsmid delopløsninger. Der må for hvert middel indhentes oplysninger fra leverandøren vedrørende fortyndede brugsopløsningers holdbarhed i dunke, flasker o. 1. Temperatur og ph: Normalt vil en desinfektionsproces foregå ved stuetemperatur, men man kan i specielle situationer i lukket system kombinere varme desinfektion med kemisk desinfektion og derved opnå en hurtigere baktericid effekt, idet hastigheden af drabseffekten fordobles ved en temperaturstigning på 5 15 C. Effekten af visse midler er ph-af hængi g. Nikroorganismernes resistens: l4ikroorganismernes resistens eller evne til at udvikle resistens er af stor betydning ved valg af desinfektionsmiddel. Ved anven delse af desinfektionsmidler, der især virker på een bestemt gruppe mikroorganismer (smalt virkningsspektrum), vil der kunne ske et skift af bakterieflora fra meget følsomme til meget lidt følsomme bakterietyper. Iøvrigt vil langvarig brug af et enkelt desinfektionsmiddel indebære risiko for udvælgelse af mutanter, der har atypisk høj resistens overfor det pågældende desinfek tionsmiddel. Desinfektionsmidlernes virkningsspektrum er angivet ud for hver gruppe desinfektionsmidler under afsnit C.

9 A Bakteriers og svampes følsomhed for desinfektionsmidler er vel kendt. Derimod er midlernes virkning overfor visse særligt mod standsdygtjge virus stadig usikker og genstand for stor interes se. Nedenstående skema angiver udvalgte virustyper for hvilke følsomhed for i klinikken almindeligt forekommende kemiske desin fektionsmidler er dokumenteret (modificeret efter Seymour S Block Desinfection, Sterilisation - Preservation; 3. ed pp ; Lea & Fibiger, Philidelphia). VIRUSTYPE DESINFEI(TIONS)4IDDEL ietanol Isopropyl Kloramin Glutaraldehyd 70% * 50% * 2% 2% Herpes simplex 1 Influenza A2B Fåresyge HIV Poliovirus 1,2, Coxsackie + + Bl, B2, B3 ECHO 6,9, Adenovirus type 2,7 Rotavirus (1) Hepatitis A + Hepatitis B + * Kontakttid 10 min ved stuetemperatur. (1) Sattar S.A. & al. Rotavirus Inactivation by Chemical Desin fectants and Antiseptics used in Hospitals: Can J. I4icrobiol. Vol ; 1983;

10 A Skadevirkninger - sikkerhed: Anvendelse af kemiske desinfektionsmidler er i lighed med andre produkter omfattet at Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 at 2. septemper 1962 Bekendtgørelse om stoffer og materialer. Arbejde med kemiske desinfektionsmidler skal således planlæg- ges, tilrettelægges og udføres så det er forsvarligt, hvilket i ndebærer - at unødig påvirkning fra indholdsstotferne undgås at påvirkning fra indholdsstofferne skal nedbringes så meget, som det måle. er teknisk muligt at faste grænseværdier (se senere) skal overholdes. Alle kemiske desinfektionsmidler er mere eller mindre giftige og kan således udgøre en arbejdsmiljømæssig risiko. Det er derfor vigtigt at personer, der regelmæssigt omgås stofferne, kender til disse risici. Nærmere oplysninger om stoffernes fareklasse m. v. findes i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 662 at 14. okto ber 1987 Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærk ning, salg og opbevaring at farlige kemiske stoffer og produkter samt Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 601 at 18. september 1987 Bekendtgørelse at listen over farlige stoffer. Ved normal anvendelse at kemiske desinfektionsmidler til teknisk brug, kan der opstå risiko for at organismen optager mindre mæng der at desinfektionsmiddel. Dette sker enten ved at stofferne indåndes (tordampning/aerosoldannelse) eller ved optagelse gennem huden og/eller slimhinder, også visse at de stoffer, der anvendes til huddesinfektion, kan optages gennem huden. Det anbefales at desinfektionsmidler i videst muligt omfang ind købes i brugsfærdige opløsninger. Til hjælp ved vurderingen at om der er risiko tor skadevirkninger ved brug at kemiske desinfektionsmidler på den enkelte arbejds plads kan man anvende den at Direktoratet tor Arbejdstilsynet ud arbejdede liste over de såkaldte hygiejniske grænseværdier, som Arbejdstilsynet selv anvender ved vurderingen at arbejdsmiljøet. De hygiejniske grænseværdier er baseret på den viden, man til enhver tid har om stotternes virkning, og de angiver koncentra tioner, der ikke anses tor at være skadelige eller generende - hverken ved akut påvirkning eller gennem et helt arbejdsliv. De hygiejniske grænseværdier anvendes altså ved vurderingen at, om sundhedstarlige forhold eksisterer, men de må ikke opfattes som skarpe grænser mellem ufarlige og farlige koncentrationer, idet sådanne skarpe grænser ikke findes. Til en vejledende orientering om luttens indhold at en bestemt kemisk forbindelse kan man anvende et såkaldt Dräger gassporeap parat (kan fås gennem Falck). Apparatet består at en håndpumpe, hvorpå der monteres et glasrør bregnet til den kemiske torbindel se, man ønsker at

11 A Stort set alle de forbindelser, som anvendes til kemisk desinfek tion af instrumenter og utensiljer m. v. er optaget på listen over hygiejniske grænseværdier~ At kemiske desinfektionsmidler, som især bør vises opmærksomhed, hvad arbejdsrniljøer angår, skal næv nes aldehyder, klorfenoler og halogerser. Ifølge bekendtgørelse om stoffer og materialer skal der for far lige stoffer og materialer, som skal klassificeres efter Miljømi nisteriets regler m. v. samt for stoffer og materialer, der er op taget på arbejdstilsynets liste over grænseværdier, udarbejdes brugsanvisninger efter i bekendtgørelsen angivne regler. Det på hviler således både leverandøren og arbejdsgiveren (fx sygehuset) at udarbejde letforståelige brugsanvisnjnger på dansk for desin fektionsmidler, der indeholder farlige stoffer. Den brugsanvis ning, som udarbejdes af arbejdsgiveren, skal være tilpasset de lokale forhold på arbejdspladsen. Bekendtgørelsen indeholder desuden en bestemmelse om at erstatte et farligt stof med et ufarligt, mindre farligt eller mindre ge nerende stof, hvor det er muligt. De anbefalinger som gives i afsnit 0 og D tager derfor hensyn til denne bestemmelse. I det følgende gives en oversigt over de væsentligste arbejdsmil jømæssige problemer forbundet med brug af aldehyder, fenolforbin delser og halogener. Aldehyderne fordamper let fra en opløsning og optræder herefter i dampform i luften over opløsningen. Til kemisk desinfektion an vendes fortrinsvis formaldehyd og glutaraldehyd, hvoraf formalde hyd er det mest flygtige. Formaldehyddampe giver i små mængder anledning til lugtgener; ved stigende konceritrationer optræder akut giftvirkning i form af kraftig irritation af slimhinder i næse og øje, og tåreflod. Ved høje doser optræder svimmelhed. Disse symptomer optræder hos alle, men der er forskelle i føl somhed fra individ til individ. Det største problem er aldehyder nes evne til at fremkalde overfølsomhedsreaktioner hos personale, der arbejder med desinfektion. Fra arbejdsmedicinsk side påpeges vigtigheden af at anvende glutaraldehyd, som er mindre sensibili serende og afgiver mindre aldehyddamp end formaldehyd. Forholdsregler i forbindelse med anvendelse af aldehydholdige desi nfektionsmidler er: al aldehyder bør kun anvendes i kar med låg; overfladen af væsken bør være så lille som mulig, da dette nedsætter fordampningen. Man bør således foretrække et dybt kar med lille overflade frem for et lavt kar med stor overflade. Fremstilling, omhælding og anvendelse af opløsningerne bør kun ske i velventi lerede lokaler. bl aldehydopløsninger må ikke opvarmes over stuetemperatur cl aldehyder bør kun undtagelsesvis anvendes til desinfektion af overflader. dl aldehyder må ikke anvendes som spray el der skal anvendes handsker.

12 A Fenolforbindelser indgår i præparater til såvel instrument som huddesinfektion. Stofferne er karakteriseret ved, at de relativt let optages gennem huden, og kan medføre målelige koncentrationer af stoffet i blodet. De mistænkes for at have alvorlige lang tidsvirkninger, idet de påvirker centralnervesystemet. Klorfenolerne er de giftigste af fenolforbindelserne. Undersø gelser har vist, at brug af engangshandsker yder en tilstrækkelig beskyttelse mod optagelse af klorfenoler gennem huden. Klorfenolerne bør ikke anvendes til desinfektion af huden; der imod kan klorfenolholdige præparater godt anvendes til desinfek tion af instrumenter og utensilier, idet der her er mulighed for at beskytte sig tilstrækkeligt godt mod en langvarig direkte kon takt med stoffet. Ved kortvarig hudkontakt vil brugsopløsninger normalt ikke frem kalde hudirritation. Ved længerevarende eller gentagen kontakt specielt med beskadiget hud vil brugsopløsninger give anledning til toksiske hudreaktioner. Ved direkte kontakt med øjne og slimhinder virker brugsopløsninger irriterende. Koncentrerede opløsninger virker ved kortvarig direkte kontakt hudirriterende. Ved længerevarende kontakt samt direkte kontakt med Øjne og slimhinder virker koncentrerede opløsninger ætsende. Ved normal anvendelse ved stuetemperatur fordamper fenolerne praktisk taget ikke fra opløsningen. Der er således ikke risiko for indånding af fenoldampe i et omfang, som kan anses for sund hedsmæssigt betænkeligt, desuagtet der ved anvendelsen ofte kan spores en tydelig fenolagtig lugt. Lugtgrænsen for fenol ligger på ca. 0,05 ppm svarende til 1/100 af den hygiejniske grænsevær di. Halogener (jod- klor- og bromforbindelser) er i form af opløsnin ger i de koncentrationer, hvori de normalt anvendes på sygehuse ne, overvejende ufarlige at anvende. Koncentrerede opløsninger virker ætsende, ligesom stærkere brugsopløsninger til teknisk brug kan virke hudirriterende, hvorfor der bør benyttes handsker. Jod optages i organismen gennem hud og slimhinder. Sammenblan ding af klorholdige præparater med fenolopløsninger kan måske føre til dannelsen af klorfenoler (se ovenfor). Alle utensilier og genstande desinficeret ved henstand i desin fektionsmiddel bør afskylles med vand efter desinfektionen for at undgå hud- og slimhindeirritation. Andre skadevirkninger: Andre skadevirkninger, der skal tages i betragtning, er diverse materialepåvirkninger f.eks. korrosion af metaller og påvirk ning af miljøet uden for sygehuset. I4ateri alepåvirkning: Instrumenter og utensilier, som anvendes på sygehusene er over vejende fremstillet af metaller, forskellige slags plastik og gummi. Disse materialer kan under uheldige omstændigheder påvirkes af kemiske desinfektionsmidler, hvorved instrument eller utensilie kan ødelægges. Forskellige materialer påvirkes forskelligt af de enkelte kemiske desi nfekti onsmi dler.

13 A For metallernes vedkommende er der først og fremmest tale om kor rosion, hvilket vil sige at instrumenterne ruster. Selv rustfrit stål kan ruste som følge af rengøring og desinfektion. Nedenstående generelle forholdsregler vil i vid udstrækning kunne modvirke rustdannelse: - instrumenter af forskellige metaller bør ikke behandles samtidig i desinfektionsopløsnjngen - instrumenter skal rengøres og desinficeres i oplukket tilstand, - instrumenter bør ikke desinficeres eller rengøres i op løsninger, som er stærkt saltholdige eller meget sure. urene instrumenter bør ikke efterlades med mulighed for indtørring før rengøring og desinfektion. Plastmaterialer og gummi kan optage desinfektionsmiddel, som der efter kan afgives igen ved den senere anvendelse i patientbehand ling. I det følgende gives en kort oversigt over forligeligheden mellem forskellige grupper af kemiske desinfektionsmidler og de foran nævnte materialer. For fenolforbindelser og aldekjyder gælder, at der i plast og gum mi optages betydelige mængder af henholdsvis fenol og aldehyd. Halogener (klor-, brom og jodforbindelser) angriber metaller, specielt aluminium, men selv rustfrit stål kan korroderes. Alkoholer angriber enkelte former for plastmaterialer De hyp pigst forekommende påvirkes dog normalt ikke. Limede plastmate rialer vil kunne påvirkes i sammenføjningerne. Eksterne miljø: Ved udarbejdelsen af forskrifter for brug af kemiske desinfek tionsmidler bør det nøje overvejes, hvorledes sygehusets valg af desinfektionsmidler og -procedure påvirker det eksterne miljø. Påvirkningen af det eksterne miljø afhænger af flere faktorer: - ledes hospitalets spildevand til et rensningsanlæg (biologisk, kemisk eller mekanisk), eller direkte ud i å, fjord, sø, bugt eller hav) - hvor hurtigt nedbrydes de stoffer, som indgår i de kemiske desinfektionsmidler) Af de stoffer, som anvendes til kemisk desinfektion er fenolfor bindelserne de tungest nedbrydelige; også i dette tilfælde er specielt klorfenolerne problematiske, og man bør derfor så vidt muligt undgå at anvende præparater med høj koncentration af klo rerede fenoler. Dette gælder uanset om udledningen af hospitalets spildevand sker til et rensningsanlæg eller direkte til et vand område.

14 A De Øvrige desinfektionsmidler kan anses for lettere nedbrydelige i naturen, men for næsten dem alle gælder, at koncentrerede opløsninger eller meget store mængder kan medføre skade på biolo giske rensningsanlæg. Han bør derfor tilrettelægge hospitalets udskiftning af opløsninger til desinfektion på en sådan måde, at afdelingernes udskiftning fordeles jævnt over ugen. Mange desin fektionsmidler indeholder forskellige hjælpestoffer, som kan være tungt nedbrydelige. Gældende regler for bortskaffelse af desin fektionsmidler bør derfor følges. 3. FREMGANGSMÅDER VED DESINFEKTION MED KEMISKE MIDLER Utensiliedesinfektion ved henstand i desinfektionsmiddel: Utensilier, der skal desinficeres ved henstand i desinfektions middel, nedlægges helt dækket i den valgte brugsfærdige opløs ning. Undgå luftlommer. Ved brug bør opløsningen have stuetem pe rat ur. De i afsnit C anførte brugskoncentrationer for midler, der anven des til desinfektion ved henstand, er angivet svarende til en indvirkningstid på mindst i time. Samme tidsrum er praksis i fle re lande f. eks. i Norge og Sverige. For at overholde tiden kan det være praktisk at anvende en parkeringsskive, alarmur, e. 1. som indstilles på desinfektionsprocessens sluttidspunkt. Desin fektionsmidlet fjernes ved afskylning. Det bemærkes, at visse typer af instrumenter, f.eks. instrumenter forsynet med optik, ikke altid tåler henstand i 1 time. Det anbefales, at man ved desinfektion af udstyr af denne art nøje følger fabrikantens an visninger. Vedrørende desinfektion af fleksible fiberendoskoper henvises til Råd & anvisninger om rengøring og desinfektion af fleksible fiberendoskoper (Statens Seruminstitut 1986). Utensiliedesinfektion ved henstand i desinfektionsmiddel anven des som forbehandling af instrumenter og andre utensilier, der senere skal steriliseres, eller som slutbehandling af utensilier, der ikke behøver at være sterile. Metoden bruges, når desinfek tion med varme ikke kan gennemføres enten fordi genstandene ikke tåler varmepåvirkning eller fordi egnet apparatur til varmedesin fektion ikke forefindes (bækkenskyllere, dekontaminatorer, op vaskemaskiner, kogere). Utensiliedesinfektion ved aftørring med desinfektionsmiddel: Herved forstås en omhyggelig afvaskning af utensilierne med et desinfektionsmiddel, som efterlades til indtørring. Vedrørende fremstilling af brugsopløsning henvises til foranstående afsnit. Overfladerne fugtes og afvaskes med en klud, der er let opvredet i desinfektionsmidlet. Handsker anbefales. (Nogle midler efterla der en stribet overflade, som af æstetiske grunde kan fjernes ved at efterpudse med hospitalssprit, når midlet er tørret ind). Utensiliedesinfektion ved aftørring med desinfektionsmiddel bør kun bruges, når det ikke er muligt at nedlægge utensilierne i et desinfektionsmiddel som beskrevet i foregående afsnit. Til desinfektion ved aftørring er i afsnit C foruden fenol- og aldehydforbindelser anført diverse alkoholer. For disse gælder, at de kun er egnede til desinfektion af i forvejen rene og glatte flader.

15 A Overfladedesi nfekti an: Herved forstås afvaskning med et desinfektionsmiddel at flader som gulve, vægge etc, samt at større fast eller vanskeligt flyt bart inventar ( borde, lejer o. 1. ). Vedrørende fremstilling at brugsopløsning henvises til toranstående afsnit. Overfladerne atvaskes med en klud e. 1. opvredet i desinfektionsmidler, som ef terlades til indtørring I langt de fleste rum på et sygehus kan overfladerne holdes rene med almindeligt anvendte rengøringsme toder. En del rengøringspræparater er tilsat desinticerende mid ler. Disse falder uden for rammerne at denne vejledning, og de i afsnit C angivne præparater til overfladedesinfektion er derfor ikke at betragte som rengøringsmj~~~~ men som kemiske desinfek tionsmidler. Overfladedesinfektion med kemiske midler medfører i reglen kun en kortvarig kimreduktion. Ved gentagen, regelmæssig brug kan mid lerne måske modvirke opbygning at større reservoirer at mikroor ganismer på overfladerne, men betydningen heraf er kun lidet kendt. ~å grund at manglende klinisk dokumentation, ulemperne, omkost ningerne og usikkerheden ved anvendelse at kemiske desinfek tionsmidler på større flader bør rutinemæssig desirifektion at gulve, vægge o. 1. ikke udføres. Ved synligt spild at infektiøst materi ale udføres pletdesi nfekti on. En række desinfektionsmidler til overfladedesinfektion leveres i spraydåser med eller uden drivmiddel. Forstøvning at kemisk akti ve stoffer giver ofte anledning til en uønsket spredning og bør i almindelighed undgås (se afsnit om skadevirkninger, side 11 tn. Hud- og slimhindedesinfektion før operation, punktur, central intravaskulær adgang: Ved præoperativ hud- og slimhindedesintektion tilstræbes en hur tig reduktion at den mikrobielle flora i operationsfeltet Huden skal være ren. I proceduren bør altid indgå et spritholdigt mid del i tilstrækkelig koncentration. Der desinticeres altid to gange med steril tampon el. Desintek tionsmidlet indgnides i huden. Der begyndes centralt i området, hvorefter man arbejder sig perifert. Desinfektionsmidler er otte tilsat tarvemarkør, således at man kan se, hvor langt man er kom met. Ved anden påtøring begyndes ligeledes centralt, men der påsmøres ikke helt så langt ud som tørste gang oa. 1. cm. fra kanten. l4ellem de to påtøringer skal desinfektionsmidlet have tid til at tørre helt, således, at det får tid til at virke. Generel præoperativ reduktion at hudens mikrobie],],e flora kan opnås ved atvaskning at hele kroppen med klorhexidinholdig sæbe. Denne reduktion i mængden at bakerier på huden uden tor opera tionsområdet medfører imidlertid ingen mindskelse at risikoen for postoperativ sårintektion. Hvis hårfjernelse at operationstekniske grunde er nødvendig, bør klipning eller depileringsereme toretrækkes fremfor rasering, da rasering medfører mikrolæsioner at huden, hvilket øger risikoen for postoperativ intektion.

16 A Ved risiko for sårinfektion med gasgangrænbakterier (dårlig arte riel blodforsyning, operationer lavt på abdomen eller ved fast siddende jord i operationsområdet) anlægges kompres med 0,5% vandig jodofor i 30 minutter. Derefter desinficeres huden 2 gange med jodspiritus 2,5 % eller klorhexidin 0,5 % i 70 % ætanol. Forekomsten af anaerobe bakterier kan herved reduceres; men doku mentation for klinisk effekt foreligger ikke. Huddesinfektion ved anlæggelse af perifere drop, bloddyrkninger: Huden desinficeres i et område på oa. 5 x 5 cm. to gange. Desin fektionsmidlet skal tørre mellem de to påføringer og inden huden perforeres. JævnfØr Informationsmateriale om Forebyggelse af infektioner relateret til intravenøs infusion mv hos indlagte pa tientert (Statens Seruminstitut 1986). Huddesinfektion ved injektioner og blodprøver: Huden desinficeres en gang ved gnidning med det valgte middel i et område på oa. 3 x 3 cm. Midlet skal tørre før huden perfore res. Gazetamponer og vat må aldrig henstå i et desinfektionsmid del. Man må anvende enten steriliserede gaze- eller vattamponer eller fabri ksfremsti llende mi ekti onsservietter. Desinfektion ved kateterisation af blæren. Med steril gazetampon afvaskes området omkring urethra med det valgte middel. Jævnfør t Informationsmateriale om Forebyggelse af kateter betinget urinvejsinfektion (Statens Seruminstitut 1982). Håndhygi ej ne Håndhygiejne (håndvask/hånddesinfektion) er en af de vigtigste foranstaltninger til hindring af smitte. Håndvask og/eller hånd desinfektion bør foretages: - før invasive procedurer, også ved brug af handsker - før og efter kontakt med sår - efter kontakt med inficerede patienter og forurenede genstande - efter kontakt med blod, sekreter eller ekskreter, også ved brug af handsker (*) - mellem kontakter med særligt infektionsudsatte patienter (patienter i intensive afdelinger, neonatalafdelinger og brandsårsafdelinger m. v.) * Bemærk: Der bør anvendes handsker ved enhver risiko for foru rening af hænderne med patienters blod, sekret eller ekskret.

17 A Håndvask, almindelig: Almindelig håndvask uden brug af kemiske desinfektionsmidler er i de fleste situationer tilstrækkelig og kan anvendes som hovedme tode i områder, hvor særlig infektionsrisiko ikke foreligger. Hænderne vaskes med almindelig sæbe under brug at rindende vand. Særlig opmærksomhed rettes mod fingerspidser og negleområder~ Fingerringe, smykker ure og armbånd umuliggør god håndhygiejne og bør ikke bæres under arbejdet. Efter håndvask bruges det anvendte engangshåndklæde til at luk ke vandhanen med, hvis denne betjenes manuelt. Sæbestykker bør være ophængt i magnethold~~ Håndsæbe i flydende form aftages fra en passende dispensor, som enten kasseres når sæbebeho].deren er tom (eengangs) eller rengøres mellem hver på fyldning. Hånddesinfektion, almindelig: Ved pleje og behandling at patienter, der er særligt modtagelige for infektioner eller frembyder risiko for smitte, kan persona lets håndvask suppleres med et egnet desinfektionsmiddel Hånd desinfektionen har til formål at mindske forekomsten at hudens mere fastsiddende bakterier. Hånddesinfektion kan også erstatte håndvask, når hænderne ikke er synligt forurenede. Produkter der er tilsat hudplejemidler, og som er undersøgte for hudirritation og allergi bør foretrækkes. Producentens brugsanvisning for det valgte middel følges. Håndvask og hånddesinfektion, kirurgisk: Den kirurgiske håndvask og desinfektion har til formål at hindre, at kirurgens og medhjælpernes hænder frembyder nogen smittefare under operationen Hvilken metode der i det enkelte tilfælde bør vælges, bestemmes bl. a. at, hvad hænderne tåler bedst. En forud sætning for den nødvendige rengøring og desinfektion er, at hæn derne er velplejede og huden intakt. Forskrifterne for de enkel te midler s anvendelse bør følges omhyggeligt. Proceduren omfatter grundig afvaskning at hænder og arme op til albuer med sterfl sæbe. Desuden bruges sterfl neglerens~~ Den mekaniske rengøring må være særlig omhyggelig før dagens første operation. Sæbepræparatet kan indeholde et virksomt desinfek tionsmidde]. i tilstrækkelig koncentration, men man kan også an vende en steril sæbe uden desinfektionsmiddel Efter afskylning og aftørring i sterilt håndklæde foretages desinfektion at hænder og underarme. Til desinfektionen anvendes fortrinsvis midler, der indeholder 70% ætanol. Almindelig hospitalssprit er til dette formål mange steder erstattet af kombinerede midler i spritopløs ning. Med nogle af disse midler f.eks. klorhexidinsprit 0,5% op nås en længerevaren~~ effekt, som supplerer ætanolens hurtigt indsættende virkning på hudfloraen. Ved regelmæssig brug indbyg ges klorhexidin i hudens hornlag hvorved effekten forlænges (se afsnit C, side 31). To gange afspritning med klorhexidinsprit 0,5% i tilstrækkelig mængde (5-10 ml) kan erstatte den ovenfor nævnte sæbe-desinfek tionsprocedure ved umiddelbart på hinanden følgende kirurgiske indgreb. En omhyggelig fordeling og indgnidning til tørhed er en forudsætning for tilfredsstillende resultat.

18 A 4. SÆRLIGE DESINFEKTIONSOPGAVER Desinfektionsopgaverne er alfabetisk opstillet i afsnit B. Til enkelte af disse opgaver skal knyttes følgende kommentarer. Sengetøj: Vedrørende desinfektion af sengetøj henvises til Informationsma teriale om sengetøjsdsinfektion, som kan rekvireres fra Den cen trale afdeling for sygehushygiejne, Statens Seruminstitut. Desinfektion mod HIV (AIDS-virus) og/eller hepatitis B-virus: Som ved andre desinfektionsopgaver foretrækkes varmedesinfektion hvor dette er muligt. Human immundefekt virus (HIV) er følsomt for en række desinfek tionsmidler, som f. eks. hypoklorit, kloramin, glutaraldehyd og alkoholer. Klorprodukterne og glutaraldehyd egner sig især til desinfektion af utensilier og overflader. Alkoholer kan anvendes til hud- og hånddesinfektion samt til desinfektion af rene over flader mod HIV, medens effekten overfor hepatitis B virus er min dre veldokumenteret. Visse andre desinfektiomsmidler er antagelig også virksomme mod HIV; men da hepatitis B og HIV ofte optræder samtidig anbefales brug af midler, der er effektive mod begge virus. Mod HIV anbefales klorprodukter og glutaraldehyd derfor til utensiliedesinfektion, alkohol til desinfektion af rene over flader og til hud- og hånddesinfektion. Ved hepatitis-b kan klorprodukter og glutaraldehyd tilsvarende anvendes til desinfektion af utensilier og overflader. Hånddesinfektion med disse midler kan ikke anbefales som rutineforanstaltning ved pleje af hepatitispatienter, idet de dertil krævede koncentrationer vil være stærkt hudirriterende. Engangshandsker skal anvendes ved blodprøvetagning, injektions givning og alt urent arbejde, som f.eks. bækkengivning, sengeredning, behandling af termometre, håndtering af snavsetøj, ren gøring m. v. Grundig håndvask med sæbe under rindende vand skal udføres efter enhver kontakt med patienten, patientens blod, fæ ces eller andre udskillelser samt patientens brugsgenstande. Den grundige håndvask skal udføres selv om der er anvendt engangs handsker. Ved mistanke om hepatitis anvendes klorprodukterne i forhøjede koncentrationer. De nødvendige koncentrationer er anført i af snit C. Desinfektion af kuvøser: De dele af kuvøsen som tåler desinfektion med alkohol, bør desin ficeres med ætanol 70 % (Hospitalssprit 70%). De dele af kuvøsen som ikke tåler desinfektion med iøvrigt egnede midler rengøres grundigt i alm. rengøringsmiddel (plexiglaskuplen og andre dele som ikke kommer i berøring med patienten).

19 A Ved spild af organisk materiale samt efter brug af kuvøsen til patienter i isolation for smitsom sygdom anbefales overfladedes infektion (se side 16) med et klorholdigt desinfektionsmiddel Desinfektion af~ Desinfektion med fugtig varme (se side 6) foretrækkes, hvor det te er muligt. Kemisk desinfektion anvendes ved: - overfladedesinfektion af fastmonteret udstyr (unit, Operationsstol) - desinfektion ved henstand i desinfektionsmiddel som eneste desinfektions procedure for genstande, der ikke tåler varme desinfektion, eller som indledende desinfektion af genstande, der efterfølgende autoklaveres eller tørsteriliseres Den indledende desinfektion sigter på at Øge effektiviteten af sterilisationsproceduren og på at beskytte personalet mod smitte ved håndtering af instrumentarium Kun genstande, der ikke tåler varmedesinfektion eller desinfektion ved henstand i egnet desinfektionsmiddel, må desinficeres ved af tørring (se side 16). Hertil anvendes et klorpræparat. Kliniklokalets gulve, borde og vægge desinficeres normalt ikke. Spildes inficeret materiale (blod, saliva, pus) på sådanne fla der foretages pletdesinfektion Pletdesinfektion udføres med eengangsserv~e~ gennemvædet med klorpræparat. Al synlig foru rening skal fjernes. De nødvendige desinfektionsopgaver udføres efter hver patient. Alle områder på unit og operationsstol, som under behandlingen er blevet direkte eller indirekte kontaminerede, overfladedes inficeres med klorpræparat. Overflader, som er glatte og rene, kan overfladedesinficeres med ætanol 70%. Indledende kemisk desinfektion før autoklavering eller tørsten lisation foretages ved henstand i klorholdigt desinfektionsmid del. Bemærk at grundig afskylning af klorholdige midler er nødvendig, da der ellers er risiko for korrosion af instrumenterne.

20 DESINFEKTIONSOPGAVER 20 AFSNIT B V betyder, at desinfektion med varme bør foretrækkes frem for desinfektion med kemiske midler, jvnf. side 6. i Alfabetisk register side Affaldsbeholdere fra sengeborde, se Utensiliedesinfektion v. henstand. Y Aggregater for ilt og sug, fastsiddende, se Overfladedesinfektion AIDS V 18 Anlæggelse af perifert drop, se Huddesinfektion ved Anæstesiudstyr, se Ijtensiliedesinfektion ved henstand V Arthroskoper, se Skoper B Bakker, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Baljer, se IJtensiliedesinfektion ved aftørring Barberrekvisitter, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Biopsi, se Huddesinfektion før operation Bloddyrkning, se Huddesinfektion ved perifert drop, blodprøvetagning Blodprøvetagning, se iluddesinfektion ved injektion, blodprøvetagning Blodtryksmanchetter, se Utensiliedesinfektion ved aftørring/henstand. V Bronkoskoper, se Skoper Brystpumpe, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Bækkener, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Bækkenbørste, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Bårer, se Utensiliedesinfektion ved aftørring C Central intravaskulær adgang, se Huddesinfektion før operation, punktur, central intravaskulær adgang Connections i forbindelse med infusionsudstyr o. 1.,se Forbindelsesstykker Cystoskoper, se Skoper D Prop, se Huddesinfektion ved perifert drop E Elektrisk apparatur, se Utensiliedesinfektion ved attørring Elektroder, externe, se Utensiliedesinfektion ved aftørring F Fade, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Fleksible fiberendoskoper, se skoper Flergangskanyler, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Flergangssprøjter, se Utensiliedesinfektion ved henstand I?orbindelsesstykker i forbindelse med infusionsudstyr o Forklæder, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Fugteudstyr, se Utensiliedesinfektion ved henstand I G Gasgangræn, se Huddesinfektion, supplerende før operation med risiko for gasgangræn

21 B AFSNIT B Genitalier, ydre, se Huddesjnfektjon før operation at Gummi, utensilier at ~ 27 II Hepatitis B ~ HIV 1 18 Huddesinfektion supplerende før operation med risiko for gasgangræn Huddesinfektion før operation,punktur,eentral intravaskulær adgang Huddesinfektion før opr. på ydre genitalier, perineum 31 Huddesinfektion ved perifert drop, bloddyrkning Huddesinfektion ved injektion, blodprøvetagning Hygiejnisk hånddesinfektion, se Hånddesinfektion almindelig Hætteglas Hånddesinfektion, almindelig Håndvask, almindelig 17 Hånddesinfektion, kirurgisk Håndhygiejne 16 Hårplejerekvisitter, se Utensiliedesinfektion ved henstand 1 3 Int usionsflaskepropper Inhalationsudstyr, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Injektion, se Huddesinfektion ved Instrumenter, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Intravenøs infusion, se Huddesinfektion ved perifert drop Isolationsstuer, se Overfladedesinfektion K Kapsler, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Kasetter, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Kateterisation af blæren, desinfektion ved Katetre, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Kiler, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Kirurgisk hånddesinfektion, se Håndvask, kirurgisk Kuvøser L Lamper, se Overfladedesinfektion Laparoskoper, se skoper Ledpunktur, se Huddesinfektion før operation Lejer, se Overfladedesinfektion Lumbalpunktur, se huddesinfektion før operation N Kalkeudstyr, brystpumpe, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Hadrasser, se Sengetøj V 18 Masker, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Membraner, se Infusionsflaskepropper Hundhuledesinfektion før tandbehandling 32 Hundhule, se Slimhindedesinfektion før operation på

22 B N Narkoseforberedelsesrum, se Overfladedesinfektion Narkosemasker, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Næse, se Slimhindedesinfektion før operation på 0 Operationsinstrumenter, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Operationslamper, se Overfladedesinfektion Operationslejer, se Overfladedesinfektion Operationsstol, tandlæge, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Operationsstuer, se Overfladedesinfektion Overfladedesinfektion (fast inventar, evt. gulv og vægflader) Optik, se skoper P Perineuui, se Huddesinfektion før operation på Propper, se Infusionsflaskepropper Præoperativ huddesinfektion, se Huddesinfektion før operation Præoperativ hånddesinfektion, se Hånddesinfektion, kirurgisk Punkturer (eksplorative, bakteriologiske),se Huddesinfektion før operation R Rengøringsrekvisitter, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Respiratorslanger, se Utensiliedesinfektion ved henstand Y Rulleborde, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Rullestole, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Røntgenapparatur, leje, se Overfladedesinfektion 5 Sandpuder, se IJtensiliedesinfektion ved aftørring Skoper V 33 Senge, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Sengetøj V 18 Skyllerum, se Overfladedesinfektion Slimhindedesinfektion før operation på vagina Slimhindedesinfektion før operation på næse, mundhule, svælg, øjenomgivelser 32 Spytfontæne, tandlæge, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Spyttekrus, se Utensiliedesinfektion ved henstand 1 Sternalpunktur, se Huddesinfektion før operation Stetosooper, se Iltensiliedesinfektion ved aftørring Subolaviadrop, se Huddesinfektion før operation Sugeglas, se Utensiliedesinfektion ved henstand. V Sutter V 27 Sutteflasker V 26 Svælg, se Slimhindedesinfektion før operation på Sæbeskåle, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Sølvkanyler, se Utensiliedesinfektion ved henstand V

23 B AFSNIT B T Tandkrus, se Utensiliedesjnfektjon ved henstand V Tandlægeinstrumenter, se utensiliedesinf ektion ved henstand Termometre, se IJtensiliedesinfektion ved henstand Toiletbørste, se Utensiljedesinfektion ved henstand V Toiletter, se Overflaciedesinfektion Tonometre, se Utensiliedesjnfektjon ved henstand V Tågetelte, se IJtensiliedesinfektion ved aftørring u Undersøgelseslejer, se Overfladedesinfektion Unit, tandlæge, se Utensiliedesinfektion ved aftørring Uringlas og kolber, se Utensiljedesjnfektjon ved henstand V Utensiliedesinfektion ved aftørring med desinfektionsmiddel Utensiljedesjnfektjon ved henstand i desinfektjonsmiddel V Vagina, se Slimhindedesinfektion før operation på Vandmadrasser, se Overfladedesjnfektjon Vaser, se Utensiliedesinfektion ved henstand V Vaskerum, se Operationsstuer Venyler, se Huddesinfektion ved bloddyrkning ø øjenomgivelser, se Slimhindedesinfektion før operation på Ørepropper, øresnegle, se Utensiliedesinfektion ved aftørring

24 C Nikrobielt spektrum: Virker dræbende på alle bakterier, sporer, svampe og virus. Uforligelighed: Angriber metaller. Plastgenstande og tekstiler kan misfarves. Gummi mørner efter længere tids påvirkning. J OD Bivirkninger: Vævsi rri tati on. Jodforbrændi ng skyldes ofte mangelfuld afrensning. Børns hud er særlig følsom. Ved lang og uhensigtsmæs sig opbevaring dannes jodsyre, som er kraftigt hudirriterende. Jodsprit bør der for opbevares i vel tillukkede beholdere. Desinfektionsopgaver: HUDDESINFEKTIOM ved perifert drop, bloddyrkning HUDDESINFEKTION før operation, punktur, central intravaskulær adgang (se også side 15) H JET TEGL A 5 I NFUSI ONSFLASKEPROP Desinfektionsmidler: Jod sprit 2. 5% DkK Jod sprit 2,5% SAD

25 C JODOFORER Njkrobjelt spektrum: Virker som jod dræbende på alle bak terier, sporer og svampe, men effekten af de forskellige jodoforer er uberegnelig, da koncentrationen af frit jod kan variere. Tvivlsorn effekt på virus under de fleste forhold. TB og sporer kræver større koncentrationer og/eller længere indvirkningstid. Jodoforer kan ved læn gere tids henstand miste desinfektions evnen. Jodoforer har en brun farve. Bevarelsen af farven giver en vis garanti for at opløsningen er virksom. Sammenlign evt, med en frisk fremstillet opløsning. Uforlige1ig~e~. Angriber metaller, Plastgenstand~ og tekstiler kan rnisfarves. Gummi mørner ved længere tids påvirkning. Bivirkninger: Meget lidt vævsirriterende Jod optages gennem hud og slimhinder Desinfektionsopgaver. HUDDESINFEKTION før operation, punktur, central intravasku],ær adgang (se også side 15) Desinfektionsmidler: Jodofor sprit 0,01% SAD Stafisorub Blumøller Wescodyne Ciba-Geigy Desinfektionsopgaver. SLIMHINDEDESINFEKTION før operation på vagi na Desinfektionsmidler: Isobetadine opløsning 10% Nordisk Droge Jodofor opi. 0,1% SAD Jodosan 0, 1 % Ferrosan Desinfektionsopgay~~~ HUDDESINFEKTION, supplerende før operation med risiko for gasgangræn (se også side 15) Desinfektionsmidler: Jodofor vandig opl. 0,5% SAD