Splinternye og moderne skoler i nybygget kvarter

Transkript

1 Splinternye og moderne skoler i nybygget kvarter Tyrkiet. Laboratorierne er veludstyrede og undervisningsmetoderne er anderledes i to nye skoler i Ümranyie-kvarteret Af Helle Lauritsen hl@dlf.org

2 Oppe på bakken ses de to skoler primary og secondary. De ligger midt i gruppen af splinternye højhuse med mur omkring og vagter ved indgangene. Højhusene ser ud, som om de er skudt op med samme hastighed som skvalderkål på et meget stort område. Overfor på den anden side af vejen kan man fra skolen se store tomme jordarealer med enkelte små faldefærdige huse. Foran et af husene står to får bundet lige ud til vejen. >>Alt i alt med ekstra lektioner tjener vi nye tyrkiske lira om måneden (det svarer til danske kroner), og det er det samme som en lejet lejlighed koster i de nye huse ved siden af skolen. Så dér har vi ikke råd til at bo<<, forklarer lærerne på Erkut Soyak Lisesi secondary skolen. Lærernes løn er på 700 lira for 15 timers undervisning om ugen, men dertil får de 5 lira (cirka 23 kroner) for hver ekstra time, de tager. Lønnen er ikke god, men den er magen til andre offentligt ansattes. Vi er på den asiatiske side af Istanbul. I kvarteret Ümraniye - halvanden times buskørsel fra turisterne ved Den blå Moské. Erkut Soyak skolen er ni måneder gammel. Gangarealerne er store, lyse og med aflåste skabe til hver af de 600 elever. Klasselokalerne er små, for det må ikke være muligt at have en højere

3 klassekvotient end 30, forklarer både skoleleder og bygherre. Laboratorierne er veludstyrede, en stor del af computerne har fladskærme, og ideen bag faglokalerne er, at man skal kunne lave forsøg. For så lærer man bedre. >>Undervisningen foregår i tre trin. Først har man lektion i klasseværelset, så bruger man film, computere eller projektor på væggen til at researche og lære mere, og derefter udfører man forsøg. Undervisningen her er meget forskellig fra andre skoler i landet<<, siger skoleleder Selami Yalcin. Fra næste år vil skolen oprette en engelsksproget klasse til de dygtigste elever. Her skal undervisningen foregå på engelsk i 20 timer om ugen. De mener lige at have elever til en klasse. Ministeriet sender lærere ud Nazan Tomac er engelsklærer med tyve års erfaring. Hun holder snart op og går på pension for at rejse med sin mand til Moskva, hvor han skal arbejde. Hun er kommet til skolen, fordi hun har ønsket det. Med så stor erfaring kan en lærer selv vælge, hvor hun vil arbejde. Når man er ny lærer, bliver man sendt ud af Undervisningsministeriet. Flere bliver sendt til skoler på landet, hvor det

4 er svært at skaffe lærere. Måske bliver man sendt til et kurdisktalende område, hvor man ikke kender nogle. Man får point som lærer hvert år, og efter to år kan man prøve at søge en anden skole. Serap Yildirim har været lærer i fem år. Hun begyndte på skolen for én måned siden. >>Jeg har været heldig. Jeg søgte om at komme hertil. Tidligere arbejdede jeg i et kvarter med elever fra lavere sociale lag. Dér var 55 i hver klasse<<, fortæller hun. Nye metoder Lærerne fortæller om de undervisningsmetoder, som det nye curriculum medfører. Det er klart et skridt i den rigtige retning, mener de fleste af dem, der holder frikvarter i det røgfrie lærerværelse. De rygende lærere har deres eget rum. Lærerne giver eleverne mange test. Det tyrkiske skolesystem er bygget op på test og eksamener efter det fjerde skoleår. >>Tidligere skulle eleverne rejse sig og svare på lærerens spørgsmål. Jeg gør i stedet dét, at jeg efter hver time giver eleverne et plus, hvis de har deltaget i arbejdet og opført sig godt<<, siger Serap Yildirim og forklarer, at hun på den måde får et godt billede af den enkelte elev. >>Vi beder også ofte eleverne om at

5 lave spørgsmål i stedet for svar, og vi prøver forskellige metoder i stedet for bare at teste hele tiden<<, siger Nazan Tomac. I læreruddannelsen indgår der ikke noget om forskellige metoder at undervise på. Men hvis man har råd og selv kan ofre omkring en månedsløn, kan man komme på engelskkursus hos British Counsil. Det er nogle rigtig gode kurser, mener engelsklærerne. Lærerne fortæller, at det ikke er let at hjælpe de elever, der har svært ved at lære. Hvis en elev spørger om hjælp, vil man helt klart gerne bruge sit frikvarter på at hjælpe dem, men med 30 elever i klassen og lektioner på 40 minutter er det svært at nå alle. Har en elev problemer, prøver man at tale med forældrene og de andre lærere for at hjælpe, men de kender alle til elever i deres klasser, som det er svært at hjælpe nok. Flaget hejses under sang Fredag lukker skolen klokken Eleverne myldrer ned i gården og stiller sig på rækkker foran busten af Atatürk og flagstangen. Mandag morgen og fredag eftermiddag har de en bestemt ceremoni, hvor de synger, mens det tyrkiske flag bliver hejst. En elektronisk og meget skinger udgave

6 af Für Elise overdøver sangen. Det er skolens klokke - og afbrydelsen betyder, at man bagefter må tage sangen igen. På Bilge Soyak primary skolen, der er nabo, stiller de yngre børn ligeledes op på rækker og synger. Skoleleder Oktay Arik holder også en lille tale om vigtigheden af at studere, og han ønsker børnene en god weekend. De ældste af eleverne går hjem, mens de yngste går ind på skolen igen for at lege i de rigt udsmykkede rum, hvor mobiler og andre elevarbejder hænger på vægge og ned fra lofterne. Et par forældrerepræsentanter er på skolen. Den ene er mor til to børn i de yngste klasser, og hun er på skolen hver dag for at hjælpe lærerne. Tyrkiet ønsker demokrati På Erkut Soyak skolen sælger de hotdogs, hamburgere og toast til de unge. På grundskolen Bilge Soyak får eleverne et varmt måltid mad. Denne dag er det tomatsuppe, ris og kylling. Det serveres i store firkantede ståltallerkerner med rum til de forskellige madvarer. Eleverne er færdige med at spise, men vi sætter os til en EU-snak over maden. De to skoleledere er meget ivrige. Tyrkiet skal klart med i EU. >>Tyrkiet ønsker demokrati. Det er

7 hovedmålet med at komme med i EU. Vi har en aktiv økonomi, den er oppe nu og er på vej højere op, så vi er et aktiv for EU ikke en byrde<<, siger skoleleder Oktay Arik. >>Vi ønsker alle danskere velkomne her også selv om alle ikke ønsker os velkomne<<. De to skoleledere taler om de mange racister, der findes i Danmark, England, Frankrig og Tyskland. De gør det også svært for Tyrkiet at komme med i EU, mener de. Selami Yalcin fortæller, at Tyrkiet er i gang med at opbygge et bedre uddannelsessystem og en bedre infrastruktur. >>Vi har planer om at bygge de nye store fabrikker ude i landområderne, så de ikke bliver affolket, men der i stedet bliver flere arbejdspladser til folk<<, siger han. Bygger nye typer af skoler Tilbage på kontoret får Selami Yalcin en opringning, han bliver meget glad for. En gruppe elever har været med i en konkurrence i Istanbul for bedste digtoplæsning, og de er netop blevet nummer to. Ufuk Caki dukker op på skolelederens kontor. Han er medejer af byggefirmaet,

8 der står for hele dette kvarter med skoler. Selami Yalcin fortæller, at det er et familieforetagende, og at de ønsker at tage del i uddannelsessystemet. Skoler er vigtige, så de bygger altid skoler, når de bygger et boligområde. >>På grund af den hastigt voksende population, har regeringen fået den ide, at hvis et firma bygger en skole også, så får firmaet en lavere skat. Alene i dette område er 15 nye skoler på vej bygget af forskellige firmaer<<, siger Selami Yalcin. Ümraniye-kvarteret vokser kraftigt. Især flytter mange hertil fra det østlige Tyrkiet. Ufuk Caki s firma bygger en skole cirka hvert andet år. >>Regeringen står for én bestemt type skolebygninger, men vi kan bygge anderledes. Vi sender vores tegninger til Undervisningsministeriet, for de skal godkende dem. Men normalt har en skole bænke, hvor der skal sidde to til tre elever på hver. Vi har to stole til hvert bord her det er en helt anden type inventar<<, siger Ufuk Caki. Han fortæller, at han hele sin barndom rejste Tyrkiet rundt på grund af sin fars arbejde. Han har set en masse skoler. Især i det østlige Tyrkiet er klassekvotienterne meget høje, og lokalerne meget dårlige. Hans firma bygger også børnehaver i Van

9 og Izmir. >>Vores børnehave i Van er så attraktiv, at forældrene gerne vil have deres børn ind dér<<.

10 To hold elever og lærere om dagen Tyrkiet. På slumskolen er der kun plads til eleverne, hvis man kører to holds-skift. Så er der til gengæld kun i hver klasse I et slumområde i den østlige udkant af Ankara besøger vi en skole med 370 elever og 14 lærere. Delt på to hold over dagen, da eleverne ellers ikke ville kunne være i klasseværelserne. Skolens navn er en hemmelighed, da skolelederen påpeger, at han er offentligt ansat og ikke tør stå frem i et medie uden at have fået tilladelse. Skolen ligger i en gecekondu det betyder bygget på en nat. Her er små huse og store nye etageejendomme ved siden af hinanden. Slumområdet er beboet af mennesker, der er flyttet fra landet til Ankara og har bygget et hus på en ledig grund. Man organiserer sig i et minisamfund med formand, boliger og butikker. Efterhånden avancerer man til de nye lejligheder, der bliver bygget, med moderne køkkener og badeværelser. Skolelederen fortæller, at eleverne alle har samme baggrund her nemlig fra lavindkomst familier. Penge til skoleuniform får flere hjælp til via donationer fra fonde og fra de forældre, der kan betale. Ingen elever fra denne skole tog sidste skoleår en eksamen, der gav adgang til de gode skoler (Anadolu Lisesi) fra 9. skoleår og op. Eleverne kan gå videre på de mindre gode skoler, fagskoler eller måske direkte ud og arbejde herfra. Mere dagligliv ind i skolen Der er 23 elever i 6. klasse, og de fleste af dem er ivrige deltagere i tyrkisk undervisningen. Læreren har skrevet en række svar på tavlen, og eleverne finder på flere spørgsmål til hvert svar. Også grammatik diskuteres, og en pige læser højt af en bog om Atatürk, som hun netop har læst. Skolelederen er positiv overfor det nye curriculum (nationale læseplan), der skal

11 iværksættes over de næste tre år. >>Det tidligere curriculum var mere teoretisk. Nu kommer der mere dagligliv ind i skolen, tror jeg. Og de fleste af lærerne er positive overfor de nye muligheder<<, siger han. Skolen har haft svært ved at få lærere hertil indtil sidste år, men så fik de indsat en bus, der gjorde det muligt for lærerne at komme hen til skolen. I frikvarteret bliver den udsendte fra Danmark omringet af børn, der vil fotograferes og som råber for at få opmærksomhed. Et spørgsmål trænger igennem til tolken: >>Hvad synes du? Tror du, Tyrkiet kommer med i EU<<? Vi er forbløffede. Hvad får en årig dreng til at stille dette spørgsmål? Det kan han ikke svare på. Men det viser, at det er et meget diskuteret emne for tiden i Tyrkiet. Man møder det overalt og nu også i skolegården.

12

13 På besøg på en A-skole Tyrkiet. Der er også forskel på skoler i Istanbul på Prof. Dr. Gazi Yasargil skolen har man før-skoleklasser og kan komme ud at rejse >>I have English class at 10 in the morning on Monday<<, skriver læreren i 5. klassen på tavlen. Dagens engelsklektion handler om tid. Læreren tegner ure på tavlen, som eleverne skal sætte visere på. En elev rejser sig og siger en sætning. En går op til tavlen og tegner visere. De arbejder lidt med opgaver i bogen, hvisker og hjælper hinanden. Vi er på Prof. Dr. Gazi Yasargil skolen i Gaziomanpasa-kvarteret i Istanbul. Her går 1470 elever. Der er tre før-skoleklasser og omkring 40 elever i hver klasse. Det er gode forhold. Mange steder i byen går der 55 elever i hver klasse og tager man til det østlige Tyrkiet kan man se klassekvotienter på op til 100. Lærerne fortæller, at den nye nationale læseplan betyder, at man arbejder anderledes. For eksempel har lærerne lært at arbejde med computere, og eleverne laver projekter og power point show, som de præsenterer i klassen. Lærerne informerer også forældrene mere, ligesom de evaluerer både elevernes gruppearbejde og sig selv. Før-skoleklasserne er flot udsmykkede og med legetøj, puder og tæpper. Hver elev har sit eget skab til sko, overtøj og taske. Skolen har stor gymnastiksal, madsal i kælderen og musiklokale med instrumenter til en 30 personers orkester. Religiøs kultur og etik Skoleleder Mehmet Peker fortæller, at eleverne har et fag, der hedder religiøs kultur og etik. To timer hver uge fra 4. klasse. >>Hvis en elev ikke er muslim, kan han blive fritaget for den undervisning, hvis familien ikke ønsker, at barnet deltager. Men

14 ellers lærer man om de forskellige religioner kristendom, buddhisme, taoisme og om den muslimske tradition. Men etikken er det vigtigste i faget, man lærer for eksempel, at man ikke må lyve<<, siger Mehmet Peker. På gangen hænger en plakat med bjergene i Kappadokien i det centrale Tyrkiet. Dér har 80 elever været på besøg i tre dage. En tur der har krævet donationer fra forældrene for at kunne blive gennemført. Den slags ekskursioner er absolut en sjældenhed på andre skoler. Her på skolen har man også en psykolog ansat. Hun sørger for elevernes erhvervsvejledning og taler med dem, hvis de har følelsesmæssige eller psykologiske problemer. Det er også hende, der taler med eleverne om sundhed, rygning og informerer om, hvordan man kan have det i puberteten. Mehmet Peker fortæller, at man har A, B og C-skoler i Tyrkiet. Ofte vil en stor skole være en A-skole, men der er undtagelser. Lederen skal have bedre og mere uddannelse for at blive leder af en A-skole end af en C- skole. Og dette er klart en A-skole.

15