Føde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Føde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig."

Transkript

1 Aftenpåfugleøje Latinsk navn: Smerinthus ocellata Engelsk navn: Eyed Hawk-moth Familie: Aftensværmere Aftenpåfugleøje er kun fremme midt om natten, så man ser ikke den voksne sommerfugl så ofte. Forvingen er mønstret i lyse og mørke grå farver, som får sommerfuglen til at ligne et barkmønster, når den sidder sammenfoldet på en træstamme om dagen. Bagvingen har en stor blå øjeplet på orangerød baggrund. Levesteder: Skoven Vingefang: 7-9 cm Parring: Maj-juni Æg: Larvetid: Ca. 4 måneder Puppetid: Overvintrer Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig. Hvis en aftenpåfugleøje bliver skræmt, hæver den forvingerne, så man tydeligt ser øjepletterne på bagvingerne. Øjepletterne er en del af sommerfuglens forsvar, idet den kan forskrække en rovfugl ved at vise øjnene og så nå at flygte bort.

2 Æblevikler Latinsk navn: Cydia pomonella Engelsk navn: Codling Moth Familie: Viklere Æblevikleren er en meget lille sommerfugl eller møl, som mange vil kalde den. Selve den voksne æblevikler er ikke særlig kendt på grund af den lille størrelse, men larven ses ofte, fordi den graver gange i æbler. Det er som regel æbleviklerens larve, vi betragter som orm i æblerne. I løvskovene lever larverne af skovæbler. Æbleviklerens forvinger er gråbrune med lyse og mørke linjer tværs over. Bagvingerne er lysebrune. Når æblevikleren hviler, ligger vingerne på højkant hen over kroppen. Levesteder: Skoven, Vingefang: 1,5-2 cm Parring: Juni-juli Æg: Larvetid: Overvintrer Puppetid: Ca. 4 uger De voksne æbleviklere lever af nektar, men larverne graver gange i æbler ind til kernehuset, hvor de æder af kernerne. Æblevikleren betragtes som et skadedyr i frugtplantager. Der kan være så mange æbleviklere i en plantage, at æblehøsten er truet, og så sprøjtres ofte med insektgift. Der findes dog også andre metoder, hvor man lokker de voksne æbleviklere til fælder.

3 Birkemåler Latinsk navn: Biston betularia Engelsk navn: Peppered Moth Familie: Målere Birkemåleren er en almindelig sommerfugl i hele Danmark. Den findes i skove og krat, hvor der vokser løvtræer, men den ses også i byerne, hvor larverne holder til i parker og grønne områder. Birkemåleren er et stor måler. Den findes i to former, en hvid med små mørke aftegninger og en sort. Hannen og hunnen er ens. Birkemålerens larver er lange og meget tynde. Når de er strukket ud, kan de være op til 6 cm lange. Når de sidder helt stille, kan de ligne en lille kvist. Levesteder: Skoven Vingefang: 4,5-6 cm Parring: Maj-juli Larvetid: 2-3 måneder Puppetid: Overvintrer De voksne birke målere lever af nektar. Larverne lever af blade fra løv træer og buske. De træffes især på birk, eg, bøg, roser og hindbær. Larverne æder kun om natten. Birkemålerne bruger deres farve som kamuflage. Når en hvid birkemåler sidder på en birkestamme, kan man næsten ikke se den. Der er fleste hvide birkemålere, fordi fuglene, som spiser dem, lettest får øje på de sorte birkemålere.

4 Blodplet Latinsk navn: Tyria jacobaea Engelsk navn: Cinnabar Moth Familie: Uglefamilien Blodplet er ret almindelig og udbredt i det meste af Danmark. Sommerfuglen lever på tørre marker, brakmarker, enge, heder, overdrev og i åbne skovlysninger. Blodplet flyver sent på natten, men man kan se den om dagen, hvis man skræmmer den op. Blodplet har en sort krop, mørke forvinger med en smal, rød streg langs forkanten af vingen og to røde pletter. Sommerfuglen har røde bagvinger med en smal mørk kant. Larven er sort og gul. Levesteder: Vingefang: mm Flyvetid: Maj-juni Overvintrer som puppe Den voksne blodplet suger nektar i forskellige blomster. Larven lever af blade og blomster fra engbrandbæger og vandbrandbæger. Engbrandbæger er en giftig plante, men giften er ikke farlig for larver af blodplet. Larverne optager nemlig giften, så larverne selv bliver giftige. Larvernes sorte og gule advarselsfarver viser, at larverne er giftige. De voksne sommerfugle er også giftige. De har røde og sorte advarselsfarver.

5 Brun bjørn Latinsk navn: Arctica caja Engelsk navn: Garden Tiger Familie: Bjørnespindere Brun bjørn kaldes også brun bjørnespinder. Den er udbredt i hele Danmark, men man ser den ikke flyve så ofte, fordi det er en natsommerfugl. Om morgenen kan man ofte finde brun bjørn siddende i græsset, hvor den hviler sig. Forvingerne er hvide med store mørke pletter. Bagvingerne er røde med blåsorte pletter. Hannen og hunnen er ens. Larven kendes på de meget lange brunlige hår overalt på kroppen Levesteder: Skoven, Vingefang: 5-8 cm Parring: Juli-august Æg: Larvetid: Ca. 3 måneder Puppetid: Overvintrer De voksne sommerfugle lever af nektar. Larverne spiser blade fra en lang række planter, og de tilpasser sig hurtigt de planter, som findes i nærheden af, hvor æggene er lagt. Hvis man finder en larve fra brun bjørn og tager den med hjem, kan man få den til at spise forskellige slags planter. Der er eksempler på, at larverne har levet af kaktusplanter i vindueskarmen, fordi der ikke var anden føde.

6 Duehale Latinsk navn: Macroglossum stellatarum Engelsk navn: Humming-bird Hawk-moth Familie: Aftensværmere Duehale er en sjælden sommerfugl i Danmark. Den besøger landet om sommeren og kan i nogle år optræde i store antal. Duehaler findes i områder med snerre og vilde blomster. Sommefuglen ses på skrænter, marker, enge og i haver. Duehalen har en bred, tyk krop. Brystet er loddent, og bagkroppen er brun med hvide pletter og pels. Duehalen har gråbrune forvinger og orange bagvinger. Larverne er grønne eller rødbrune med hvidgule striber og rødlige pletter. Levesteder: Vingefang: mm Kan ses: Maj-oktober Larvelængde: mm Larvetid: omkring 20 dage Puppetid: 4 uger Den voksne sommerfugl suger nektar i blomster. Larverne lever af planten snerre. Duehalen er en natsommerfugl, men den flyver om dagen. Duehaler svæver i luften, når de suger nektar fra blomster med deres lange sugesnabel.

7 Dueurtsværmer Latinsk navn: Deilephila elpenor Engelsk navn: Elephant Hawk-moth Familie: Aftensværmere Dueurtsværmeren er en af de mest almindelige aftensværmere i Danmark. Den findes både i skovlysninger, skovbryn og i det åbne land. Dueurtsværmren kendes især på sin meget lyse røde farve. Larven er grøn, brun eller sort med tydelige store øjepletter. Bagest på kroppen har den er krumt horn. Hvis larven forskrækkes, kan den trække hovedet ind i forkroppen, så den svulmer op. Øjepletterne bliver store, og den er sikkert i stand til at skræmme nogle rovfugle bort. Levesteder: Skoven Vingefang: 6-7 cm Parring: Maj-august Æg: Larvetid: Ca. 3 måneder Puppetid: Overvintrer De voksne dueurtsværmere lever af nektar. Larverne har givet sommerfuglen sit navn, fordi de især lever på dueurt. Men de spiser også gederams og andre urter. Dueurtsværmeren er er meget dygtig flyver. Nogle sammenligner den med en kolobri, fordi den kan stå helt stille i luften med hurtige vingeslag, mens den suger nektar fra en blomst.

8 Gammaugle Latinsk navn: Autographa gamma Engelsk navn: Silver Y Familie: Uglefamilien Gammauglen er udbredt og almindelig som træksommerfugl i hele landet. Den lever i åbne, blomsterrige områder på enge, marker, overdrev, i åbne skove og i haver. Voksne gammaugler er aktive både om dagen og natten. Larven er kun aktiv om natten. Gammaugler kan normalt ikke overvintre i Danmark, men hver sommer kommer der dyr hertil fra Sydeuropa og Nordafrika. Gammaugle har en bred, lodden krop og er mønstret i gråbrun eller violetgrå med et skinnende, sølvhvidt Y eller det græske tegn gamma på hver forvinge. Larven er grøn med gullige striber. Levesteder: Vingefang: mm Kan ses: Juli-septebmer 2 eller 3 generationer om året Larvelængde:40-45 mm Larvetid: Omkring 1 måned Puppetid: 2 uger Voksne gammaugler suger nektar i forskellige blomster. Larven lever af lavtvoksende planter som stor nælde, brombær, kløver, kål, bønner og andre bælgplanter. I nogle år er gammauglen meget talrig i Danmark. I såkaldte invasionsår ser man ofte sommerfuglen i løbet af sommeren eller sensommeren.

9 Grøn birkemåler Latinsk navn: Geometra papilinaria Engelsk navn: Large Emerald Familie: Målere Grøn birkemåler træffes i hele Danmark, først og fremmest i løvskove, langs skovbryn og i parker og haver. Grøn birkemåler er den støste grønne måler, der lever i Danmark. Vingerne er grønne med svagt synlige hvide linjer. Han og hun er ens. Larven har hård hud, og kroppen er gulgrøn med røde vorter på ryggen. Levesteder: Skoven Vingefang: 4,5-5 cm Parring: Juni-august Larvetid: Overvintrer Puppetid: Ca. 4 uger De voksne grønne birke målere lever af pollen og nektar fra mange forskellige planter. Larverne æder især blade fra birk, bøg, el, pil og hassel. Kommer snart

10 Guldbåndet langhornsmøl Latinsk navn: Nemophora degeerella Engelsk navn: Longhorn Moth Familie: Adelidae Guldbåndet langhornsmøl er almindelig i hele Danmark. Den træffes især i løvskove, hvor man ofte kan se små sværme af dem. Guldbåndet langhornsmøl kendes især på sine meget lange antenner, som kan være 4-5 gange længere end selve kroppen. Vingerne er lysebruge eller gullige med to mørke bånd trærs over. Mellem de mørke bånd er et gyldend bånd, som har givet den lille sommerfugl sit navn. Levesteder: Skoven Vingefang: 1,5-2 cm Parring: Maj-juni Larvetid: Overvintrer Puppetid: Ca. 2 uger Larverne lever af blade fra forskellige løvtræer. De voksne langhornsmøl lever sandsynligvis mest af nektar. På varme sommerdage kan man opleve hannerne danse i luften. Måske bruger de deres lange antenner til at holde balancen med.

11 Harlekin Latinsk navn: Calospilos sylvata Engelsk navn: Magpie Familie: Målere Harlekin er en almindelig og let genkendelig natsommerfugl. Den er udbredt i hele Danmark. Man ser af og til harlekin-sommerfuglen om dagen, hvis den forstyrres og jages op fra en busk, hvor den hviler. Harlekin-sommerfuglen er let genkendelig på forvingernes hvide farve med mange sorte pletter og et brunligt, orange eller gult bånd. Bagvingerne er helt hvide med sorte pletter. Han og hun er ens. Levesteder: Skoven, Vingefang: 3,5-4,5 cm Parring: Juli-august Larvetid: Overvintrer Puppetid: Ca. 6 uger De voksne sommerfugle lever af nektar. Larven lever af blade fra småbuske, især stikkelsbærbuske. Derfor kaldes larven også for stikkelsbærmåler. Larverne er meget grådige og kan anrette stor skade i gartnerier og haver. Harlekin-sommerfuglenes larver betragtes som skadedyr, fordi de ofte vælger bærbuske, fx stikkelbær, solbær og ribs som deres foretrukne føde. Larverne bekæmpes af og til med insektgift, hvis et gartneri eller en frugtplantage er udsat for et stort angreb.

12 Have-græsmøl Latinsk navn: Chrysoteuchia culmella Engelsk navn: Garden Grass-veneer Familie: Græsmøl Have-græsmøl er meget almindelig og udbredt i Danmark på græsplæner, enge og marker med højt græs. Voksne græsmøl sværmer om natten og i skumringen. Den hviler om dagen mellem græsstrå. Have-græmølet er et stort møl med hvide eller lysegule vinger, mørke ribber og en vinkel-tegning yderst på forvingen. Græsmøl har lange, fremadrettede palper og en sugesnabel. Larven er grågul med brunt hoved. Voksne græmøl æder ikke, men larverne æder græsrødder og andre plantedele. Larverne kan derfor gøre stor skade på marker og græsplæner. Levesteder: Vingefang: mm Flyvetid og parring: Juni-juli Larvelængde: 15 mm Puppetid: 1-2 uger Larverne af græsmøl bor i små rør dannet af jordpartikler. Larverne overvintrer i deres rør og forpupper sig, når det bliver sommer igen.

13 Hermelinskåbe Latinsk navn: Cerura vinula Engelsk navn: Puss Moth Familie: Tandspindere Hermelinskåben er udbredt i hele landet. Den er dog mest almindelig i Jylland. Sommerfuglen lever på heder, marker, overdrev og i klitter, skove og haver. Hermelinskåbe er en natsommerfugl, der kun er aktiv om natten. Man kan tiltrække den med lys. Hermelinskåben er en stor tandspinder med en tyk, lådden krop. Den har gråhvide vinger med sort mønster. Hannen har fjeragtige antenner, og hunnen har trådformede antenner. Levesteder: Vingefang: mm Flyvetid: Maj-juli Larvelængde: 80 mm Overvintrer som puppe Den voksne hermelinskåbe æder slet ikke. Larven af hermelinskåbe er grøn med sort ryg og oppustet forende med sort og rødligt ansigt. Den har en lang gaffelformet hale, hvorfor larven kaldes en gaffelhale. Larven lever på træer og æder blade.

14 Ligustersværmer Latinsk navn: Sphinx ligustri Engelsk navn: Privet Hawk-moth Familie: Aftensværmere Ligustersværmeren er en af vore største sommerfugle. Den voksne sommerfugl ses fra maj til midt i juli. Forreste del af kroppen er sort, og bagkroppen er rød med seks sorte tværstriber. Farverne fra kroppen gentages lidt svagere på vingerne. Forvingerne er store og tilspidsede, mens bagvingerne er meget små. Levesteder: Skoven, Vingefang: cm Parring: Juni-juli Æg: Larvetid: Ca. 3 måneder Puppetid: Overvintrer Ligustersværmeren har fået sit navn, fordi larven ofte lever på buske som liguster og syrener. Larven er meget almindelig i hække og hegn. Den voksne ligustersværmer lever af nektar, som den bl.a. finder i kaprifolier. Ligustersværmeren flyver mest om natten, hvor den holder af at suge nektar fra kaprifolier. Om dagen hviler den sig ofte på en stamme tæt ved jorden. Den kan være vanskelig at få øje på, fordi den ligner en udvækst på træets bark.

15 Lille frostmåler Latinsk navn: Operopthera brumata Engelsk navn: Winter Moth Familie: Målere Lille frostmåler er en af Danmarks mest almindelige sommerfugle. Den ses hele sommeren og flyver ofte til hen i december. Normalt flyver lille frostmåler om natten. Den tiltrækkes af lys, og man ser den ofte søge mod gadelygter og tændte billygter. Lille frostmåler kendes især på hannens gråbrune forvinger med bølgede striber. Hunnen har meget små vinger, og den kan ikke flyve. Larven er grøn med lyse striber på langs. Levesteder: Skoven Vingefang (han): 2,5-3 cm Vingefang (hun): 0,6-0,8 cm Parring: Oktober-december Æg: Larvetid: Ca. 3 mdr Puppetid: 2-3 mdr Larven lever af blade fra alle slags løvtræer, og der kan være så mange frostmålere i et område, at larverne næsten spiser alle bladene fra træerne. Hvis lille frostmåler slår sig ned i frugtplantager, kan larverne gøre stor skade. Den voksne frostmåler tager ikke føde til sig. Lille frostmåler kommer frem fra pupperne i oktober-november. Hunnen sidder på en træstamme og venter på en han, som hun kan parre sig med. Derefter lægger hun sine æg i revner i træets bark. Æggene klækkes næste forår, når der er blade på træerne.

16 Metalvinge Latinsk navn: Adscita statices Engelsk navn: Forester Familie: Køllesværmere Metalvinge kaldes også for grøn køllesværmer. Sommerfuglen lever på overdrev, heder, brakmarker, enge og i skovlysninger. Metalvingen er almindelig i Jylland, men findes kun spredt i resten af landet. Metalvinge er en lille sommerfugl med metalskinnende, mørkegrønne forvinger. Larverne er gule eller lysegrønne med rødbrune striber på siden og sorte pletter. Levesteder: Vingefang: mm Flyvetid: Juni-juli Larvelængde: Ca. 12 mm Overvintrer som larve Puppetid: Ca. 2-4 uger De voksne sommerfugle suger nektar i mange forskellige blomster. Larverne lever af blade fra planten rødknæ og andre syre-planter. Selvom metalvinge er en natsommerfugl, flyver den om dagen. Sommerfuglen er oftest fremme i varmt og solrigt vejr.

17 Snerresværmer Latinsk navn: Hyles galii Engelsk navn: Bedstraw Hawk-moth Familie: Aftensværmere Snerresværmer er udbredt i det meste af Danmark, men varierer fra sjælden til ret almindelig. Den lever i skovlysninger og klitter. Snerresværmere er aktive om aften, natten og i skumringen. Snerresværmer har en bred, kraftig krop og smalle vinger. Forvingerne er brune med et lyst midterbånd, og bagvingerne er rødlige med en hvid plet og sorte bånd. Snerresværmeren står stille i luften på svirrende vinger, når den suger nektar i blomster. Levesteder: Vingefang: mm Flyvetid: Maj-september 1-2 generationer Overvintrer som puppe Som andre sommerfugle suger snerresværmere nektar i mange forskellige blomster med en lang sugesnabel. Larven lever af blade og blomster fra gederams og gul snerre. Larven af snerresværmer er mørkegrøn med gule pletter omgivet af sorte kanter, en gul stribe på ryggen og et rødt horn bagerst på kroppen. Larverne er godt kamuflerede på gederams og snerre.

Føde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig.

Føde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig. Aftenpåfugleøje Latinsk navn: Smerinthus ocellata Engelsk navn: Eyed Hawk-moth Klasse: Insekter Orden: Sommerfugle Familie: Aftensværmere Gruppe: Natsommerfugle Aftenpåfugleøje er kun fremme midt om natten,

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Pammene & Cydia mv. 3: Cydia Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Cydia blackmoriana (Wlsh.) 14-16 mm. Imago i maj-juni og (oktober). Larven lever i frugterne Af Colutea. Imago kommer

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Føde Admiralens larve lever af nældeblade. Den voksne admiral lever af nektar. Den ses ofte på sommerfuglebuske.

Føde Admiralens larve lever af nældeblade. Den voksne admiral lever af nektar. Den ses ofte på sommerfuglebuske. Admiral Latinsk navn: Vanessa atalanta Engelsk navn: Red Admiral Klasse: Insekter Orden: Sommerfugle Familie: Takvingefamilien Gruppe: Dagsommerfugle Admiralen er en af vore flotteste og lettest genkendelige

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme 1 Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme Lille stueflue minder meget om stuefluen, men er mindre, kun 4-7 mm lang, og mere slank. Oversiden af forkroppen har tre mørke længdestriber, der er

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Føde Den voksne blodrøde hedelibel lever af flyvende insekter, mens nymfen æder vandinsekter, larver og krebsdyr.

Føde Den voksne blodrøde hedelibel lever af flyvende insekter, mens nymfen æder vandinsekter, larver og krebsdyr. Blodrød hedelibel Latinsk navn: Sympetrum sanguineum Engelsk navn: Ruddy Darter Klasse: Insekter Orden: Guldsmede Familie: Libeller Blodrød hedelibel er almindeligt udbredt over hele landet. Den lever

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse

Læs mere

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Kort og godt om planter og dyr

Kort og godt om planter og dyr Kort og godt om planter og dyr 4. klasse Lær om seks seje planter og dyr Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 4. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt Flag

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Myrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps

Myrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps Du kender sikkert mange smådyr, der lever på legepladsen. Man kan finde hvepse, bier, stankelben, mariehøns, myre, myg, sommerfugle og mange andre. Et bestemt dyr, for eksempel en hveps, kalder man for

Læs mere

Edderkopper - symmetri

Edderkopper - symmetri Edderkopper - symmetri MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Edderkopper kan have forskellige størrelse, form og farve, men grundlæggende er de alle bygget op på samme måde. I dette forløb

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002

Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 2002-1 Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 Otto Buhl Den 20. april begyndte det lille blå flimmer Celastrina argiolus (L.) (Skovblåfugl), som det er blevet sædvane i de senere mange år,

Læs mere

Dansk fugleedderkop. Føde Fugleedderkoppen. tusindben, biller og andre smådyr og insekter.

Dansk fugleedderkop. Føde Fugleedderkoppen. tusindben, biller og andre smådyr og insekter. Dansk fugleedderkop Latinsk navn: Atypus affinis Engelsk navn: Purse-web Spider Klasse: Spindlere Orden: Edderkopper Familie: Fugleedderkopper Dansk fugleedderkop er sjælden og findes kun få steder i Danmark.

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Halvleg! Grøntsager/ Bare så rå. Insekternes liv/ Få øjenkontakt. Røgalarmer/ En brandgod ide

Halvleg! Grøntsager/ Bare så rå. Insekternes liv/ Få øjenkontakt. Røgalarmer/ En brandgod ide Læs før du handler { april 2011 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } benzin pandekager tv pyramider brevkasse sukker sundhed tema: sport og mad Halvleg! Burgerne og pomfritterne fører stadig stort

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen TEKNIK OG MILJØ Dræbersnegl Der er usikkerhed om dræbersneglens oprindelse. Den nyeste teori er, at sneglen stammer fra Sydeuropa, nærmere bestemt fra grænsen mellem

Læs mere

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Kom tættere på insekterne

Kom tættere på insekterne Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Nu er de her! for år ets på visit

Nu er de her! for år ets på visit Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets

Læs mere

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Hvis du besøger Møns Klint, kan du både se sjældne og almindelige fugle, pattedyr og insekter. Der er rigtig mange fugle i området. Flagspætten og lærken høres på lang

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Musene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus

Musene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus Musene i Danmark De ægte mus Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen Dværgmusen er vores mindste mus Dværgmusen er en meget lille mus, som findes i det meste af landet. Den lever især på marker og

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

Edderkopper - målestok

Edderkopper - målestok Edderkopper - målestok MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Hos de fleste edderkopper er hunnen større end hannen. I disse opgaver tegner eleverne og får øvet finmotorik, samtidig med at

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria. Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne. DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

Bananfluen er en meget lille flue, som er meget almindelig overalt i Danmark,

Bananfluen er en meget lille flue, som er meget almindelig overalt i Danmark, Bananflue Latinsk navn: Drosophila funebris Engelsk navn: Fruit Fly Klasse: Insekter Orden: Tovinger Familie: Bananfluer Bananfluen er en meget lille flue, som er meget almindelig overalt i Danmark, både

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Dorte Kamstrup, 2013. Beskrivende tekst

Dorte Kamstrup, 2013. Beskrivende tekst Dorte Kamstrup, 2013 Beskrivende tekst Natek 4, s. 110 Dorte Kamstrup 2013 Trædiagram til beskrivende tekster (Lånt fra Susanne Arne Hansen, Munkebjerg konferencen 2008) Dorte Kamstrup 2013 Liv og religion,

Læs mere

Forårsplanter i skoven

Forårsplanter i skoven Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk

Læs mere

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs

Læs mere

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig forvandling.

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31. HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Gud skabte jorden Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31 Budskabet: Gud skabte alt det smukke, fordi han elsker os. Kan

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

BIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten:

BIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: BIBI & Æbletræet Opgave 1 Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: lær om bier og bibelhistorie Navn: Klasse:. 2 Opgave 1 Der er 4 verdenshjørner. Det er Nord, Syd, Øst og Vest. Skriv

Læs mere

Skovbrand 6. Mål: 100 x 70 Acryl på lærred Med sølvramme. Pris: 6.200,-

Skovbrand 6. Mål: 100 x 70 Acryl på lærred Med sølvramme. Pris: 6.200,- Skovbrand 6 Mål: 100 x 70 Pris: 6.200,- Sikke det regner 3 Mål: 90x120 Med sort ramme Pris: 9.200,- Indgang til noget 1 Mål: 70 x 100 Pris: 6.200,- Marrakech Mål: 80 x 60 Pris: 4.400,- Forelsket Mål: 70

Læs mere

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013 Så blev det endelig forår for fuld udblæsning! Skoven er sprunget ud, græsset står højt og grønt og mælkebøtterne blomstrer. Snart lugter det af sol og sommer I dette

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Kender jeg skovens dyr?

Kender jeg skovens dyr? Kender jeg skovens dyr? Se på billederne nedenfor. Hvad hedder dyrene? Tegn en streg fra tegningen til ordet. Skovens dyr Peter Bering Gyldendal Egern Myre Ræv Rådyr Flagspætte Mus Kopiside 1 Tip en tekst

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere