Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard

Transkript

1 Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Hvis du besøger Møns Klint, kan du både se sjældne og almindelige fugle, pattedyr og insekter. Der er rigtig mange fugle i området. Flagspætten og lærken høres på lang afstand. Og på en god dag kan man se vandrefalken flyve rundt på jagt efter bytte. De almindeligste pattedyr, du kan møde, er ræven, haren og dværgflagermusen. Og hvis du interesserer dig for insekter, er der mulighed for at se de sjældne sortplettede blåfugle og hvidhovedede bredsnudebiller. Der findes selvfølgelig mange flere dyr på Møns Klint, hvis varierede natur er befordrende for en stor mangfoldighed i faunaen. Det skyldes de mange forskellige planter og træer, høje skrænter, lukket skov, åben skov, overdrev, søer, åer, enge og hav. Desuden er Møns Klint, og store områder omkring den, fredet. Det betyder, at man hverken må plukke planter eller genere dyrene. Den helt særlige attraktion på Møns Klint er vandrefalken, som kan jage sit bytte med en hastighed på op til 300 km/t. Det er verdens hurtigste dyr, og vingernes konstruktion overgår videnskabens teknologi. Derfor indgår studier af vandrefalken i udviklingen af moderne kampflys vingekonstruktion. Den er utrolig sjælden i Danmark faktisk er der kun et ynglende par i Danmark i øjeblikket netop på Møns Klint. Foto: 1

2 Vandrefalken Den mest kendte fugl ved Møns Klint er nok vandrefalken. Man kan være heldig at få øje på den. Enten ser man hunnen liggende på sine æg i en hule i klinten. Eller man ser hannen jage efter bytte, som fx en due, med over 300 km/t. Det er i øvrigt verdens hurtigste dyr, og den er målt med et NASA kamera til 560 km/t. NASA skulle i øvrigt bruge data fra fuglen, til at forbedre aerodynamikken på en rumfærge. Billede 1 Foto: Eskild Aagaard Vandrefalken er den mest udbredte falk i verden. Den findes på alle kontinenter - bortset fra Antarktis. Som navnet antyder, er vandrefalken en trækfugl. Vandrefalken tilhører familien af rovfugle. I denne familie har vi ud over falkene også ørne, høge, våger m.f. Vandrefalken lever i mange biotoper. Den yngler, hvor der er et stabilt fødeunderlag og den fornødne sikkerhed til at opfostre ungerne. I Møns Klint er der gode muligheder for at gemme en rede. Inde i hulen på billede 2 ligger hunnen på sine æg, mens hannen er ude at jage. Hunnen forlader ikke sine æg, før de er udruget. Billede 2 Foto: Eskild Aagaard Vandrefalken er en kompakt bygget fugl med et kraftigt bryst, og de voksne fugle har en karakteristisk sort skægstribe, stålgrå overside og tværstribet (hvid/sort) underside. Ungfuglenes underside er derimod længdestribet og oversiden er brunlig. Fuglen har pilformede vinger, hvis design også er blevet anvendt af flykonstruktører for at øge kampflys hastighed. 2

3 Fødegrundlaget består hovedsageligt af andre fugle. Det kan være småfugle, vadefugle, ryper, duer og ænder. Vandrefalken anvender forskellige strategier til jagten. Ofte sidder den højt oppe, og venter på, at byttet passerer forbi. Andre gange stiger den højt til vejrs, og foretager styrtdyk mod byttet, der bliver dræbt i luften under sammenstødet med vandrefalkens brystben. Vandrefalkens hastighed i styrtdyk er målt til 300 km/t. Der er eksempler på, at ældre etablerede vandrefalkepar samarbejder under jagten. Den kan finde på at dræbe flere fugle i luften, for efterfølgende at samle dem op på jorden. Vandrefalken blev i 1970 opført på listen over truede arter. I 1950-erne og 1960erne havde der været et så hurtigt fald i bestanden, at vandrefalken var tæt på udryddelse. Det skyldes en omfattende brug af insekt- og ukrudtsbekæmpelsesmidler gennem tiderne. Giftstoffer ophober sig i fuglens krop, da den er øverst i fødekæden. Det er det samme mønster man kender fra Isbjørne på Grønland. Konsekvensen af giftstofferne er, at fuglens æg får en tynd skal, som ikke kan holde rugetiden igennem. Mellemeuropæisk vandrefalk (Dansk vandrefalk) (Data) Længde Han 35 cm. Hun 50 cm. Vingefang Han 90 cm. Hun 105 cm. Vægt Han 650 gram Hun 950 gram Alder? Mage eller ej Lever parvis Trækfugl eller standfugl Trækfugl Yngletid April Antal kuld unger pr. år 1 Antal æg 3-4 hvide æg (hvide med rødbrune prikker) Rugetid dage (kun hunnen ruger) Flyvefærdig efter 30 dage Antal ynglende par i DK 1 2 Vandrefalken er kønsmoden, når den er 2 år gammel, og lægger normalt 3-4 æg med en vægt på 45 gram/stk. Falkene lægger æg omkring midten af april, og ungerne klækkes allerede efter en måned - i midten af maj. Som regel tager ungerne deres første flyvetur i midten af juni. Vandrefalken er meget sjælden i Danmark, og der er i øjeblikket kun et sikkert ynglende par. Parret bor i reden på billede 2, og den er derfor et stort tilløbsstykke og under særlig beskyttelse. 3

4 Stor flagspætten Når man går rund i skoven på Møns Klint, kan man høre den karakteristiske bankende lyd fra flagspætten. Stor flagspætte er let at kende på sit lange næb og sorte og hvide farver. Ryggen er helt sort med to store hvide skulderpletter. Den har desuden fine små hvide pletter på vingerne. Undersiden er lys med røde underhaledækfjer. Hannen kan kendes fra hunnen på, at han har en rød plet i nakken. Flagspætten er vores almindeligste spætteart. Stor flagspætte tilhører familien af spættefugle. I spættefamilien er der også vendehals, grønspætte, sortspætte mf. Billede 3 Foto: Anne Vibeke Tossell Flagspætten spiser billelarver, som den med sit lange, kraftige næb kan hakke ud af træerne. Den har en 4 cm lang, tynd tunge, som hjælper fuglen med at fange billelarverne. I vinterhalvåret spiser den især frø fra gran- og fyrrekogler. Den kan nå at tømme over 120 kogler på en enkelt dag. Generelt lever den af insekter, larver, koglefrø og nødder. Når flagspætten flyver, har den en meget hoppende eller bølgeformet flugt. Den kan sidde eller bevæge sig opad på selv lodrette træstammer. Den bruger sine stive halefjer til at støtte mod stammen. Spætten laver sit eget redehul ved at mejsle det ud i træet med sit næb. Den hugger sig et nyt redekammer hvert eneste år. Der er områder på Møns Klint, hvor elmesygen har, har efterladt en masse døde elmetræer. Det er perfekte steder for flagspætten. Der er mange insekter, som lever i træerne. Og træerne er perfekte at hugge en rede i. Mange småfugle flytter ind i spættens gamle huller. Dværgflagermusen kan også finde på at genbruge redekammeret. Stor flagspætte har, ligesom de andre spætter, nogle særlige tilpasninger til sin specielle levevis. En unik kraniekonstruktion gør, at fuglen ikke får hjernerystelse af at tromme på træstammer. Dette arbejde, kombineret med åbning af grankogler om vinteren, slider så meget på næbbets hornlag, at tre hele næblængder slides op i løbet af et år. Den er en udpræget standfugl, og dens trommen høres som en af de få lyde i den vinterstille skov. Intensiteten er dog højest i marts-april. Flagspætten lever enkeltvis undtagen, når de får unger. 4

5 Flagspætten (data) Længde cm Vingefang cm Vægt gram Alder 5-10 år Trækfugl eller standfugl Standfugl Yngletid April til juli Antal kuld unger pr. år 1 Antal æg 4 7 (hvide) Rugetid dage (både hun og han ruger) Flyvefærdig efter 21 dage Antal ynglende par i DK Nattergal Nattergalen hører til familien af drosselfugle. I denne familie har vi også solsorten, rødhalsen, sangdrosselen, rødstjerten mf. De er alle gode sangere. Billede 4 Foto: Helge Sørensen I Danmark yngler nattergalen i store dele af landet. Bestandstætheden falder generelt mod vest i Danmark. Vest for den jyske højderyg og i Nordjylland, er den ret sjælden. Nattergalen yngler i fugtige områder så som tilgroede moser, langs søer og vandløb, og desuden sjældent i lukket løvskov. På grund af nattergalens hemmelighedsfulde adfærd er dens ynglebiologi dårligt kendt. Nattergal (data) Længde cm Vingefang 24 26,5 cm Vægt gram Alder? Trækfugl eller standfugl Trækfugl Yngletid Juni Antal kuld unger pr. år 1 Antal æg 4 6 (oliven/kaffegrønne) Rugetid 13 dage Flyvefærdig efter 12 dage Antal ynglende par i DK

6 På trods af det relative store antal individer er nattergalen forholdsvis sjælden. Det skyldes, den er meget sky, og bruger meget tid på jorden, hvor den gemmer sig i krat og lignende. Her på jorden finder den også sit fødegrundlag, som er bær, insekter og edderkopper. Reden bygges normalt på jorden i skjul af højt græs Den er især glad for fugtige omgivelser langs søer og vandløb, men træffes også i løv- og blandingsskov. Man kan ofte høre nattergalens smukke, kraftige sang, og den blive så opslugt af at høre sig selv, at man kan komme tæt på den. Men selv om man kommer helt tæt på, er den svær at se, da dens gråbrune farver slører fuglen temmelig godt. Ræven Billede 5 Foto: Ræven har en varieret kost. Det har vi i specialegruppen oplevet på tæt hold. Efter ræven havde taget vores pølser, på en af vores teltpladser, var den ikke bleg også at stikke af med en 2 liters plastikdunk med mælk. Vi kunne følge sporene ind i skoven, hvor vi fandt de sørgelige rester spredt vidt omkring. Det er typisk ræven, snu som en ræv, at den kommer helt tæt på menneske for at stjæle fødevarer. Det gælder åbenbart ikke kun byræve, som er kendte for at gå i affaldet. Der er en bestand på ca i Danmark, og de er udbredt i hele landet. Ræven tilhører hundefamilien ligesom mårhund, ulv, alm. hund mf. Ræven er kendetegnet ved et hundelignende rovdyr med lang busket hale. Den er langhåret og rødbrun i farven med gråhvide farver på hals og bug. Pelsen har to lag; den inderste underuld og de ydre dækhår. Farvespillet giver et rødligt skær. Underulden er grålig, mens dækhårene er rødbrune med lyse spidser. Pelsen fældes en gang årligt, med begyndelse i april. Den nye pels er færdig i løbet af efteråret. Den har et spidst hoved med store øre. Den er cm lang med en hale på op til 40 cm. Den vejer mellem 3 og 8 kilo. Ræven lever i par eller familiegrupper. De forsvarer deres territorium. Ræven har parringstid(rolletid) i januar og februar. Drægtighedsperiode er på omkring 53 dage. Den får normalt mellem 4 og 8 hvalpe i et kuld, som fødes sidst i marts. Efter en måned bevæger ungerne sig uden for graven. Ræven ses hele året. 6

7 Ræven er mest nataktiv, men ses også om dagen, hvor den jager bytte. Ræven æder først og fremmest dyrisk føde som mus, harer, kaniner, rådyr, fugle, fugleæg og insekter. Men den tager også frugt, ådsler og husholdningsaffald. Når den ikke lusker rundt eller jager, opholder den sig hos sine unger i et kompleks af gange under jorden med flere indgange. Den etablerer oftest sin bolig i skrænter, men kan også bo i udhuse og anden bebyggelse i forbindelse med mennesker. Det er meget almindeligt at se ræven i byerne fx i Århus og København, hvor der er store bestande. Ellers træffes den i alle typer skov og åbent landskab. Ræven anses for at være øverst i fødekæden, men der er eksempler på, at rovfugle har taget ræveunger. Desuden kan store ørne tage de voksne ræve dette sker meget sjældent. Ræve kan få en dødelig sygdom kaldet skab. Sygdommen er forårsaget af skabmider, som lever og formerer sig i den øverste del af huden. Deres aktivitet fører til hårtab og dannelse af tykke, tørre skorper, som lugter ubehageligt. Disse skorpebelægninger kan blive mere end I cm tykke. Ræven dør af kulde, udmattelse og væsketab. Haren Haren er almindelig ved Møns Klint, og er i det hele taget meget almindelig i den danske natur. Haren tilhører, sammen med vildkaninen, en gruppe af pattedyr, der hedder lagomorpha. Denne gruppe minder om gnaverne, men adskiller sig fra gnaverne ved, blandt andet, at have ekstra fortand bag hver af de store fortænder. Billede 6 Foto: Haren vejer tre til seks kilo. Måler fra snudespids til halerod cm. De to køn ligner hinanden, men hunnen er en anelse større end hannen. Den lange pels er broget, med gulbrun som den grundlæggende farve, men med både lysere og mørkere partier. Den er mørkere på oversiden end på siderne. 7

8 Bugen er hvid. Halen er ca. 10 cm. lang sort på oversiden og hvid på undersiden. Øerne har en sort spids. Den har en hvid ring omkring øjnene. Fortænderne i både overmund og undermund er mejselformede. Alle tænderne er rodåbne (de vokser kontinuerligt). Den er større end vildkaninen. I løbet af ynglesæsonen kan haren få 3-4 kuld. Et kuld er på to til fem unger. Det første kuld fødes i slutningen af februar. Drægtighedsperioden er på 42 dage. Ungerne diger i en måned, men spiser græs allerede efter få dage. Haren lever i tilknytning til åbne arealer som dyrkede marker, enge, heder og moser, hvor den enten færdes alene eller i små flokke. Den er overvejende nataktiv, og hvileperioder tilbringes under buske, i højt græs eller i en fordybning i vegetation. Den har ikke en egentlig bolig. Ungerne fødes i et skjul i højt græs, under en busk eller i en fordybning på åbent areal. Haren lever udelukkende af planteføde. Om sommeren æder haren primært urter, græsser og markafgrøder, mens den om vinteren især lever af kviste, skud, bark og frugt. Haren spiser sin egen afføring. Når haren spiser, bliver de let fordøjelige dele af føden optaget i blindtarmen, som er særlig stor hos haren. De dele af føden, som er sværere at fordøje, afgives som ekskrementer, der kun er delvist nedbrudt. Når haren æder sine ekskrementer vil bakterier i blindtarmen nedbryde føden yderligere. På den måde udnytter haren sin føde fuldt ud. Harens største naturlige fjende, er ræven. Ræven kan tage fuldvoksne harer, mens mindre rovdyr og rovfugle (for eksempel vandrefalken) i større grad tager harekillinger. 8

9 Dværgflagermus På Møns Klint kan man, hvis man sidder i eller ved en skovkant eller i et område med enkeltstående træer, se dværgflagermusen. Den farer rundt med høj hastighed, og man skal være opmærksom, for at få øje på den. Fra snudespids til halespids er den kun ca. 7 cm. og vejer kun 3-8 gram. Vingefanget er 20 cm. Billede 7 Foto: Dværgflagermusen en almindeligt forekommende art i Danmark. Den er Danmarks mindste flagermus (jf. billedtekst). På oversiden er pelsen rødbrun eller mørkebrun, mens den er gulbrun på undersiden. De korte og brede ører, snuden og flyvehuden er sorte. Parringssæsonen varer fra juli til september. Drægtighedsperioden varer kun omkring halvanden måned. I juli føder hver hun 1 2 unger. Dværglagermusen går i vinterdvale i oktober. Dværgflagermusen lever, som de andre danske flagermusarter, af insekter. Myg, døgnfluer og natsværmere udgør en stor del af føden. Flagermusen bruger ekkolokalisering, når den jager, og finder vej. Det betyder, at flagermusen udsender nogle ultralydsskrig (mere end svingninger i sek.), der kastes tilbage som et ekko, når de rammer for eksempel byttedyr, en gren eller en bygning. Når ekkoet opfanges af flagermusens ører, kan den danne sig et lydbillede af omgivelserne, og derved bl.a. afgøre, hvor byttet eller forhindringerne befinder sig. Dværgflagermusen lever i tilknytning til løvskov. Hule træer, gamle spættereder og bygninger er både sommer- og vinterkvarterer. Da der er mange gamle spættehuller i døde træer på Møns Klint, er det et godt sted at bo. Hannerne forsvarer et territorium mod andre hanner i parringssæsonen. Hunnerne opsøger disse parringsområder, og en enkelt hun kan have et harem på op til ti hanner. I juli finder hunnerne sammen i kolonier, og her føder de deres unger. Der kan være op mod 100 hunner i en koloni. Hannerne parrer hunnerne i sensommeren året før befrugtningen af selve ægget. Sæden ligger i livmoderen indtil ægløsningen i foråret, hvor ægget bliver befrugtet. Dværgflagermusen er ikke truet, og dens eneste naturlige fjender er skovmår, husmår og nogle uglearter. 9

10 Hvidhovedet bredsnudebille Sortplettet blåfugl Billede 8 Foto: Billede 9 Foto: - P1 Natursyn På og ved Møns Klint findes 2 meget sjældne insekter. Det er sortplettet blåfugl (billede 7) og hvidhovedet bredsnudebille (billede 8 og 9). Det eneste sted i Danmark, man finder den sortplettede blåfugl, er på overdrevet Høvblege på Møns Klint. Den beskrives yderligere under det unikke på Møns Klint. Den hvidhovedede bredbille tilhører ordenen af insekter, som er karakteriseret ved at have hårde dækvinger, der skjuler flyvevingerne. Billerne har ligesom sommerfuglene fuldstændig forvandling, dvs. de klækkes fra æggene som larver. Larverne æder sig større og forpupper sig derefter. Først når puppen klækkes kommer den voksne bille frem. Snudebiller er en familie af biller. Med ca arter er denne familie formentlig den største dyrefamilie. I Danmark findes over 450 arter af snudebiller. Snudebillerne er kendetegnede ved deres lange snuder. Snudebillerne er derudover meget forskellige af udseende, og når længder på mellem 1 og 40 mm. Billerne er næsten udelukkende planteædere. Den hvidhovedede bredsnudebille er kun registreret få steder i Danmark. Den er yderst sjælden, og er på den røde liste hos Danmarks Miljøundersøgelser. Man kan være heldig at se den på Møns Klint. Billede 10 Foto: Man kender hvidhovedet bredsnudebille ved den hvide plet på hoved og bagkrop. Den har også hvide aftegninger på sine ben. Resten af billen har brune nuancer. Kroppen med hoved er ca. 10 mm. lang. Den er lidt bredere end normale snudebiller. Hvidhovedet bredsnudebille lever af grønne planter. 10

11 Kilder Dansk Ornitologisk Forening Dybbro, Tommy, Danmarks Naturleksikon, Danmarks Naturfredningsforening 2002 Dybbro, Tommy, Politikkens Fugle, Danmarks Naturfredningsforening