Tanker før ansættelse af en udenlandsk medarbejder
|
|
- Claus Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tanker før ansættelse af en udenlandsk medarbejder For de fleste opstår tanken om at ansætte en udenlandsk medarbejder først når man har konstateret at det ikke var muligt at besætte de ledige stillinger med dansk arbejdskraft. Nogen har måske tidligere selv været i udlandet for at arbejde og har derfor kendskab til hvad det vil sige at arbejde i et andet land, men for de fleste er det en ny situation. Det er derfor vigtigt at man gør sig nogle tanker om konsekvenserne og forbereder sig på situationen, så det kan blive så god en oplevelse som muligt både for virksomheden og de kommende udenlandske medarbejdere. Er det overhovedet relevant med en udenlandsk medarbejder og i givet fald hvordan? Først og fremmest bør man nok gøre sig nogle tanker om hvad der er relevant. Er der tale om en forbigående spidsbelastningssituation, så vil det måske være mere relevant at leje en vikar eller to for en begrænset periode i stedet for at rykke en udenlandsk medarbejder op med rode fra sit hjemland og så relativt hurtigt afskedige ham igen. Er der nogen i virksomheden der kan tale udenlandsk? I praksis har det vist sig at sprogproblemerne håndværker til håndværker ikke er det helt store problem så længe man står med en tegning og har murerstenen eller brædderne liggende foran sig, men skal der forklares lidt mere komplekse opgaver, gives sikkerheds eller miljøinstrukser eller bare sikres et vist socialt liv på arbejdspladsen, er det ganske praktisk hvis der kan tilknyttes en sprogkyndig medarbejder til de udenlandske medarbejdere. Er der tale om en klart definerbar opgave, vil det måske være mest relevant at finde en udenlandsk underentreprenør som kan byde på opgaven i stedet for selv at ansætte nogle nye medarbejdere. Har men ikke sprogkyndige medarbejdere, vil det være en god ide at få tilknyttet en tolk der enten kan ringes til eller som kan deltage i regelmæssige møder på arbejdspladsen hvor uafklarede spørgsmål kan afklares. Er der tale om en længere varende udvidelse eller fastholdelse af den faste bemanding, så vil det nok være mest relevant at bruge nogle kræfter på at få ansat nogle nye gode medarbejdere og kan de ikke findes i Danmark, ja så vil det jo være oplagt at kikke ud over grænserne for finde nogle kvalificerede personer med lyst til at arbejde her. Uanset hvilken metode der passer bedst til situationen vil der opstå en række spørgsmål og tanker og efterfølgende nogle at de spørgsmål der ofte dukker frem i den forbindelse. Man behøver absolut ikke at være verdensmester i udenlandsk for at ansætte og få en god oplevelse ud af at ansætte udenlandske medarbejdere, men det er nødvendigt at man på forhånd har gjort sig nogle tanker om hvordan man vil takle situationen så alle får det bedste ud af situationen. For længere varende ansættelsesforhold anbefales det ligeledes at de udenlandske medarbejdere får danskundervisning. Alle der får et dansk cpr nummer har ret til danskundervisning. Tilbudet gives fra ca. 75 sprogcentre og afdelinger spredt ud Side 1/6
2 over Danmark og der tilbydes undervisning i både dag- og aftentimerne. Det er kommunerne der har pligt til at sørge for danskundervisningen og det kan være forbundet med et gebyr på op til 1000 kr. pr modul. Hvordan og hvor skal de udenlandske medarbejdere bo? De danske overenskomster giver ikke arbejdsgiveren forpligtelser med hensyn til hvordan medarbejderne bor uden for arbejdstiden med mindre det sker i forbindelse med en udstationering eller aftalt arbejdsopgave. Omvendt er det vel klart for de fleste, at har medarbejderen ikke mulighed for at sove, spise og blive vasket på en anstændig måde, har man heller ikke en oplagt og tilfreds medarbejder der kan yde den forventede præstation, så både af hensyn til effektiviteten og et mere etisk synspunkt, vil det være nødvendigt at hjælpe de udenlandske medarbejdere til at få en passende bolig til en fornuftig pris, så lønnen ikke bliver spist op af opholds- og transportudgifter. På større byggepladser af længere varighed vil det være muligt at opføre camps af beboelsescontainere. Virksomheder, der har sine opgaver inden for en bestemt geografisk radius kan med fordel opbygge en centralliggende camp, således at eventuelt flere udenlandske medarbejdere kan få et socialt liv sammen efter fyraften, men ofte vil situationen være at man kun har få udenlandske medarbejdere ansat. Her kunne der være en god ide at tale med andre byggevirksomheder i lokalområdet måske har de også en eller to udenlandske medarbejdere ansat fra samme land og så kunne man måske i fællesskab finde en løsning på boligspørgsmålet til fælles gavn. Hvordan sikre vi os at de udenlandske medarbejdere også har et anstændigt liv uden for arbejdstiden? Nu er det naturligvis meget forskelligt hvilke krav og behov det individuelle menneske har, men generelt vil en udenlandsk medarbejder, der ikke forstår det danske sprog og som er mere eller mindre alene på arbejdspladsen, være en ensom person uden for arbejdstiden. Han, det er som regel en mand, er væk fra familien og sine venner, forstår ikke hvad der bliver sagt i radioen eller fjernsynet hvis der ikke er udenlandske kanaler og så kan en mørk vinteraften naturligvis blive lang. En god måde kunne være at forsøge at ansætte to eller flere medarbejdere fra samme land som på forhånd kender hinanden. Ofte har en potentiel ansøger en eller to makkere som også gerne vil have et job og som de gerne vil arbejde sammen med. Dels kan de så rejse sammen frem og tilbage og spare nogle penge og dels har de hinanden at støtte sig til i fritiden og gevinsten for virksomheden er gladere medarbejdere og en højere effektivitet på byggepladsen. Kan det ikke lade sig gøre, så undersøg om der ikke i nabolaget skulle være andre byggevirksomheder med tilsvarende udenlandske medarbejdere. Det er naturligvis ikke sikkert at de udenlandske medarbejdere har interesse i at snakke med andre, men så har de fået tilbudet. Endelig kan man også selv eller ens danske medarbejder forsøge at få nærmere kontakt med de udenlandske medarbejdere uden for arbejdstiden. Det vil dels fremme den fælles forståelse og lette på den kulturelle kløft og den største risiko er vel at man kan risikere at lære noget af hinanden og fremme forståelsen folkeslagene imellem og der er vel heller ikke så ringe endda. Side 2/6
3 Under alle omstændigheder kan man se, at hvor den danske virksomhed bare gider tage lidt hånd om de udenlandske medarbejderes sociale liv, så bliver det til en vindersituation for begge parter. En polsk medarbejder er ligeledes vant til en meget hierarkisk ledelsesform og mange bureaukratiske regelsæt som skal følges, men har ofte i sin dagligdag oplevet at man kan bestikke sig fra at følge reglerne og så kan han måske godt have vanskeligheder med at forstå den danske ledelsesform eller alvoren i at reglerne faktisk skal følges. Hvordan takler vi de kulturelle forskelle? Det kan anbefales at man, inden arbejdsforholdet påbegyndes, tager en grundig snak med de udenlandske medarbejdere om hvad virksomheden står for, hvilke ledelsesmetoder der anvendes og hvad der forventes af medarbejderen samt hvilke pligter og rettigheder han/hun har. Det er klart at begge parter ikke på forhånd kan være eksperter i hinandens forskellige baggrunde, men hvis man på forhånd gør sig klart, at der er disse til tider meget store forskelle på hvordan handlinger og opgaver forstås og begge er indstillet på at løse de konflikter der vil opstå, så er man allerede nået et langt stykke hen af vejen. Der er meget stor forskel på ledelseskulturerne fra land til land og de samfund vi er vokset op i. I Danmark har vi gennem årtier indarbejdet en meget flad ledelsesstruktur, giver hellere opgaver end ordre og lader ofte medarbejderen selv finde ud af hvordan de vil løse en bestemt opgave frihed under ansvar og ikke mere kontrol end absolut nødvendigt. Vi kan ligeledes som danskere godt lide at løse tingene i konsensus og bryder os ikke om at få en lodret ordre på en given opgave. I mange andre lande har man en mere hierarkisk ledelsesstruktur hvor der udstedes ordre og hvor det ikke forventes at medarbejderen viser initiativ til at gå ud over ordrens omfang uden at det på forhånd er godkendt af en leder. Generelt sagt er en tysk medarbejder vant til at arbejdet skal udføres efter en bestemt DIN-norm, hvor der nøjagtig står beskrevet hvordan arbejdet skal udføres, samt at det kontrolleres og godkendes før han går videre med den næste opgave og så kan det måske godt være svært at forstå en tildelt opgave fra en dansk mester eller at den lempeligere kontrol bliver opfattet som manglende interesse fra mesters side. Dansk Byggeri deltager gerne i en indledende snak sammen med de kommende medarbejdere og virksomheden, hvor en medarbejder der har arbejdet i mange år i både Tyskland og Polen kan bidrage til en bedre forståelse at de kulturelle forskelle. Hvilke ansættelsesforhold kan vi tilbyde de udenlandske medarbejdere? De udenlandske medarbejdere bør ansættes på samme vilkår som de danske medarbejdere alt efter hvilke kvalifikationer de har. De fleste ville kunne forstå en prøveperiode til en lidt lavere løn, men viser den udenlandske medarbejder, at han kan præstere det samme som sine danske kollegaer, bør han også have samme løn alt andet vil bare give gnidninger og problemer de ansatte imellem. Mange udenlandske medarbejdere vil være interesseret i at arbejde så mange timer som muligt de er ikke kommet til Danmark for at side og kikke fjernsyn i en beboelsescontainer, men for at tjene penge. Side 3/6
4 Nogle vil gerne have en fire dags uge, andre vil hellere arbejde 3 uger i træk og så have fri lidt længere tid ad gangen. Her må man så tage bestik i virksomhedens situation, arbejdsopgavernes karakter og den gældende overenskomst regler for arbejdstiden og aflønningsregler, således at man inden arbejdet påbegyndes har en klar skriftlig aftale om arbejdstiden og dens konsekvenser med hver enkelt medarbejder. Er man i tvivl så kontakt den relevante faglige organisation og få fortolket reglerne inden aftalen underskrives, så begge parter ikke ender i en ulykkelig situation der kunne have været undgået. Hvordan finder vi de udenlandske medarbejdere? Er du helt på bar bund, så kontakt din Arbejdsgiverorganisation. Den kan enten hjælpe dig direkte eller sætte dig i forbindelse med en relevant medarbejder hos Arbejdsformidlingen der har et internationalt samarbejde med kollegaer i andre lande. Disse ydelser vil normalt være uden omkostninger. Man kan også henvende sig direkte til de danske ambassader med sine behov og ønsker, der så vil give et tilbud på at løse opgaven. En tredje metode vil være at henvende sig til de internationale vikar- og rekrutteringsbureauer, der ligeledes vil kunne give et tilbud på opgaven. Har du på forhånd en udenlandsk medarbejder som du er glad for, vil det være oplagt at forelægge sagen for ham. Dels for at imødekomme en uberettiget frygt hos medarbejderen om at han er på vej til at blive fyret og dels for at finde ud af, om han ikke har en tidligere kollega som også gerne vil have arbejde i Danmark og som han gerne vil arbejde sammen med. Det vil for de fleste være en stor mundfuld selv at rekruttere medarbejdere i udlandet. Dels er der store omkostninger forbundet med opgaven og dels bliver markedet i øjeblikket bombarderet med annoncer fra useriøse vikarbureauer og rekrutteringsvirksomheder der søger folk til bl.a. Holland, Irland, England og naturligvis også Danmark og det rygtes naturligvis hurtigt blandt håndværkere at her skal man tage sig i agt. Mange er endt med at blive snydt for både løn og opholdsomkostninger af useriøse arbejdsformidlere og derfor er der ofte en vis sund skepsis blandt de udenlandske potentielle medarbejdere til stillingsannoncerne. Skal de udenlandske medarbejdere være medlem af en fagforening og en A-kasse? For mange udenlandske medarbejdere vil det ikke være naturligt at blive medlem af en fagforening. I Tyskland har medlemsflugten fra fagforeningerne været massiv over en årrække og organisationsgraden er under 30 % og i Polen og de baltiske lande ligger organisationsgraden langt under 10 %. Det er der mange årsager til som ikke skal nævnes her, men resultatet er, at mange udenlandske medarbejdere ikke umiddelbart vil finde det relevant at blive medlem af en fagforening. Det spørgsmål bør man derfor tage op i virksomheden inden ansættelsen af den udenlandske medarbejder. I mange tilfælde vil det være relevant at den nye medarbejder bliver medlem af den samme fagforening som de øvrige medarbejdere, i andre tilfælde vil en anden løsning være mere relevant, men under alle omstændigheder vil det være godt at have en holdning til emnet inden ansættelsen. De udenlandske medarbejdere bør som udgangspunkt være medlem af en dansk A-kasse. Dels for at sikre vedkommende understøttelse ved delvis eller periodisk arbejdsløshed, idet det er beskæftigelseslandets arbejdsløshedsforsikringer der skal dække disse forhold og dels for at sikre vedkommende under- Side 4/6
5 støttelse i bopælslandet, hvis han bliver fuldtidsarbejdsløs og igen skal overføres til sin hjemlands arbejdsløshedskasse. Alt for ofte opleves det at den udenlandske medarbejder ikke melder sig ind i en dansk A-kasse for at spare penge og melder sig ud af sit hjemlands A-kasse og på den måde kan medarbejderen ende i en meget ulykkelig situation. For grænsependlere, som den udenlandske medarbejdere i første omgang normalt vil være, gælder at beskæftigelseslandets A-kasse (i dette tilfælde Danmark) kan udbetale dagpenge ved hjemsendelse på grund af vejrlig, på grund af arbejdsfordeling, på grund af materialemangel eller feriepenge ved kollektiv lukning under det første ansættelses år. Hvis man medarbejderen må fyres og bliver fuldtidsarbejdsløs er det hjemlandets A-kasse der skal udbetale arbejdsløshedsunderstøttelse, men for begge forhold gælder naturligvis at man skal opfylde betingelserne for at være berettiget til understøttelse. Skal de udenlandske medarbejdere være syge- og socialforsikret i Danmark? Ja, her gælder EU-forordning 883/04 der regulerer vandrende arbejdstagers syge- og socialforsikringsforhold inden for EU. Som udgangspunkt skal man være social- og sygeforsikret der hvor ens arbejdsgiver bor. For personer der emigrere til Danmark gælder fuldstændig samme regler som for alle andre danskere, for grænsependlere gælder at de også skal social- og sygeforsikres i arbejdsgiverens hjemland, altså i dette tilfælde arbejdsgiverens kommune. Skal de udenlandske medarbejdere betale skat i Danmark? Ja, her gælder som hovedregel den aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning som Danmark har indgået med medarbejderens hjemland. Medarbejderen bliver forsynet med et dansk cpr nr. og et dansk skattekort. Så længe centeret for hans livsindhold er i hjemlandet (normalt der hvor kone og børn opholder sig) bevare hjemlandet den globale beskatningsret, men lønskatten skal betales i Danmark. For grænsependlere betyder det normalt begrænset skattepligt til Danmark, således at skattepligten kun omfatter den danske lønindkomst med fradrag af udgifter som knytter sig til denne lønindkomst, dvs.: 2 grænsependlerfradrag for gifte grænsependlere 2 udgifter til befordring mellem hjem og arbejde 2 faglige kontingenter men ikke bidrag til A-kassen Har grænsependleren mindst 75 % af sin indkomst i Danmark, har vedkommende mulighed for at blive beskattet som om man havde bopæl i Danmark. Det betyder at grænsependlerfradraget bortfalder, men at f.eks. renteudgifter i hjemlandet, bidrag til A-kassen, personfradrag fra hustru med ingen eller lav indkomst m.v. kan fratrækkes og vil i nogle tilfælde kunne betale sig for medarbejderen. Må undersøges individuelt for den enkelte. Har den udenlandske medarbejder ikke et skattekort skal arbejdsgiveren trække 60 % af lønnen uden fradrag. Side 5/6
6 Skal der indbetales arbejdsmarkedsbidrag, feriepenge og pensionsbidrag for de udenlandske medarbejdere? Ja, der skal indbetales som for de danske medarbejdere. De overenskomstmæssige aftalte pensionsordninger træder først i kraft efter 6 måneders beskæftigelse under en dansk overenskomst. Kan den udenlandske medarbejder få udbetalt feriepenge ved udrejse af Danmark? Ja, i forbindelse med at medarbejderen fratræder ansættelsesforholdet og dermed ikke længere er omfattet af ferieloven og herefter udrejser fra Danmark, kan feriepengene udbetales på en gang. Har medarbejderen opholdt sig i Danmark mere end 3 måneder og er blevet tilmeldt folkeregisteret, skal lønmodtageren være frameldt folkeregisteret. Har medarbejderen været grænsependler eller opholdt sig under 3 måneder i Danmark skal vedkommende ikke frameldes ved udrejsen. Må udenlandske medarbejdere føre et motordrevet køretøj i Danmark? Ja, personer der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, kan føre motordrevet køretøj her, hvis de er i besiddelse af et kørekort udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort. Kørekortet giver indehaveren ret til at føre køretøjer af samme kategori i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet. Må udenlandske medarbejdere føre et dansk indregistreret motordrevet køretøj i hjemlandet? Dette spørgsmål må afgøres af hjemlandets myndigheder i det enkelte tilfælde. Arbejdsgiveren kan udbetale feriegodtgørelsen kontant. Er feriegodtgørelsen indbetalt til FerieKonto, skal FerieKonto kontaktes med henblik på udbetalingen. Skal de udenlandske medarbejdere følge de danske sikkerheds- og miljøregler? Ja, de skal følge de samme regler som de danske medarbejdere. På arbejdstilsynets hjemmeside kan findes en række vejledninger på forskellige sprog. Med hensyn til stilladsarbejde, skal de udenlandske medarbejdere have en uddannelse der svarer til den danske 3-ugers uddannelse i systemstilladser. Skal der arbejdes med stilladskonstruktioner, der går ud over standardopstillinger, skal de have en yderligere uddannelse på ca. 2 uger, svarende til ERFA I uddannelsen i Danmark. Beskatning af benyttelse af firmabil Udgangspunktet er, at kørsel mellem en arbejdsplads og sædvanlig bopæl er privat efter 60 dage indenfor 2 år. Har den pågældende medarbejder derfor tilbagelagt strækningen mellem arbejdsplads og sædvanlig bopæl mere end 60 gange indenfor 2 år, vil brug af firmabil til at køre denne strækning, anses som privat kørsel og dermed udløse beskatning. Der findes dog en række undtagelser fra denne hovedregel og en række betingelser der skal være opfyldt for den pågældende, der medbringer firmabilen til sin bopæl, før der kan undgå beskatning. Der skal bl.a. føres et fuldstændigt kilometerregnskab for den pågældende bil, så skattemyndighederne er i stand til at kontrollere, at bilen ikke anvendes til privat kørsel. Det kan derfor generelt anbefales, at arbejdsgivere, der er i tvivl om reglerne, retter henvendelse til den lokale arbejdsgiverkontrolmyndighed og får vejledning. En anden mulighed er at anmode om bindende svar for en påtænkt ordning og mod betaling af de lovfastsatte gebyr på forhånd sikre sig de skattemæssige virkninger af ordningen. Vejledningen: Tanker før ansættelse af en udenlandsk medarbejder er udarbejdet af: Dansk Byggeri/Søren Lange Nielsen, specialkonsulent, Udenlandsk Arbejdskraft. Foto: Ricky John Molloy, Jesper Blæsild, Leif Tuxen Side 6/6
Er det overhovedet relevant med en udenlandsk medarbejder og i givet fald hvordan?
Tanker før ansættelse af en udenlandsk medarbejder For de fleste opstår tanken om at ansætte en udenlandsk medarbejder først, når man har konstateret, at det ikke var muligt at besætte de ledige stillinger
Læs mereVejledning om optjening og udbetaling af feriepenge under ophold i udlandet
Vejledning om optjening og udbetaling af feriepenge under ophold i udlandet Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og udbetaling af feriepenge under ophold i udlandet. Optjening af feriepenge
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne
Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde
Læs merelã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==
Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde i et andet EØS-land 3. Overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder
Læs merePjece om fleksydelse. Udgivet af
Pjece om fleksydelse Udgivet af KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Ydelsesservice Postboks 431 2500 Valby Tlf.: 82 56 40 00 Fax. 82 56 40 10 Version 1 Februar 2014 HVORNÅR KAN
Læs mereDEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE
DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereLederne Sønderjylland
Lederne Sønderjylland Fyraftensmøde om efterløn 10. marts 2011 Ved Brian Kjøller DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel Udskydelse
Læs mereSeniormøde 2014 Uddannelsesforbundet
Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn
Læs merevær sygefra værd at vide om
sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?
Læs mereDine rettigheder på Amager Bakke
Dine rettigheder på Amager Bakke Foto: Justin Hummerston Kom godt i gang Under byggeriet af Amager Bakke følger alle virksomheder den danske lovgivning og de danske overenskomstaftaler om løn og sikre
Læs mereAnsat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet
September 2012 Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Et springbræt til arbejdsmarkedet Du skal snart starte i et løntilskudsjob på en arbejdsplads.
Læs mereMEDARBEJDERE I UDLANDET
MEDARBEJDERE I UDLANDET > En vejledning til virksomheder om social sikring ved udstationering og arbejde i flere lande inden for EU/EØS Denne vejledning gennemgår social sikringsreglerne ved udstationering
Læs mereE N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D
FLEKSJOB OG SKÅNEJOB E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D OGSÅ MULIGE I FOLKEKIRKEN 2 Udgivet af Kirkeministeriet 2001 T RY K B o rch Try k G R A F I S K DESIGN Design Factory PAPIR A
Læs mereEfterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse
MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark
Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN
Læs mereDen Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension
Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god
Læs mereLov om ændring af ferieloven
Lov om ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) LOV nr. 1200 af 27/12/2003 (Gældende) Lov om ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde
Læs mereSpørgsmål og svar om Tillægsforsikringen
Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Nedenfor kan du finde "Spørgsmål og Svar" på mange af de områder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at man kan komme i tvivl om forsikringsbetingelserne. 1 Tegning
Læs merejuni 2013 Efterskolernes Ferievejledning
juni 2013 Efterskolernes Ferievejledning Denne puplikation er udarbejdet af Efterskoleforenings konsulent Jørgen Lycke i samarbejde med foreningens Juridisk/økonomisk enhed. (juni 2013) Indholdsfortegnelse
Læs mereVikaren også en kollega.
Vikaren også en kollega. Forskellige perspektiver på Vikaren LO Fokus på at indføre lovgivning, der beskytter arbejdstagernes rettigheder herunder også vikarerne FIU Fokus på uddannelse af tillidsvalgte
Læs mereForslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien
2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag
Læs mereTidsbegrænset livrente
Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til
Læs mereDanske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse
Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Børnepasningsorlov Januar 2005 FORORD 2 Både ansatte, selvstændige og ledige kan stadig få børnepasningsorlov, hvis barnet er født inden den 27. marts
Læs mereSådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme
Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes
Læs mereINTRODUKTION og AFTALESKRIFT
INTRODUKTION og AFTALESKRIFT Formål med frivillige madguider: At hjælpe borgeren til varige livsstilsændringer i forhold til: - At højne livskvaliteten for borgeren og vejlede denne i at træffe sunde valg
Læs mereKofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole
Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i
Læs mereOm at være selvforskyldt. ledig
Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Januar 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til
Læs mereVelkommen til Hartmanns A/S 3
vikarhåndbogen Indhold Velkommen til Hartmanns A/S 3 Vikar hos Hartmanns 4 Arbejdstid 4 Når du møder på arbejdspladsen 4 Tavshedspligt 5 Sygdom 5 Sygedagpenge 5 1., 2. og 3 ledighedsdag (G-dage) 6 Feriepenge
Læs mereSkatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25
Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Beskatningen af de danske pensioner Det danske pensionssystem består af tre søjler: 1. Folkepensionen finansieret via skatteindtægter
Læs mereRegler og rettigheder
Juni 2018 Regler og rettigheder når du arbejder i Danmark Her kan du læse om nogle af de vigtigste regler og rettigheder, som du skal kende, når du arbejder i Danmark. Du kan få mere at vide på hjemmesiden
Læs mereSeniormøde 2016. Uddannelsesforbundet. Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A
Seniormøde 2016 Uddannelsesforbundet Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A Dagpenge Kravene for at få udbetalt dagpenge: A-kasse medlem i mindst 1 år 1 års arbejde (1.924 timer) på fuldtid inden for de seneste
Læs mereFamiliens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte
Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold I korte træk.... 4 Praktiske dele af boskiftet.... 5 Boudlæg... 9 Ægtefælleudlæg...10 Uskiftet bo...12 Privat skifte....14 Forenklet privat
Læs mereLang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?
Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,
Læs mereFamilie og arbejde. Diskutér følgende spørgsmål:
Familie og arbejde At få børn, tage sig af dem og se dem trives er vigtigt, uanset om du er far eller mor. Traditionelt tager mødre langt det meste af orloven (cirka 90%), men også mange fædre ønsker frihed
Læs mereOm efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet
Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet A-kassen LH 4. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Lande og områder i EØS 3 3. Efterløn ved bopæl og ophold i andet EØS-land 3
Læs mereDirektørkontrakt. med kommentarer. Maskinmestrenes Forening
Direktørkontrakt med kommentarer Maskinmestrenes Forening Denne direktørkontrakt er udarbejdet af Maskinmestrenes Forening med udgangspunkt i lov nr. 392 af 22. juni 1993 om arbejdsgivernes pligt til at
Læs mereBekendtgørelse om feriedagpenge
BEK nr 698 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2015-0002998
Læs mereTilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse
Arbejdstagers navn og adresse Oplyses ved henvendelse Beslutningsdato Personnummer Du tilbydes ansættelse hos Navn Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel
Læs mereEfterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn
Om Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Ledernes arbejdsløshedskasse 10. udgave, april 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Pensionsliste 4 3. Hvad kan du bruge dit efterlønsbevis til? 4 3.1
Læs mereYDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL SENIORJOB
YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL SENIORJOB NOVEMBER 2014 INDHOLD S. 02 1. SÅDAN FÅR DU SENIORJOB S. 02 Betingelser for seniorjob i Københavns Kommune S. 02 Hvornår skal du søge seniorjob? S. 02 Kompensationsydelse
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs mereDenne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob
Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.
Læs mereindustriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat
Mini-udgave industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye
Læs mere[indsæt navn] [indsæt adresse] [indsæt by & postnummer] [indsæt CVR-nummer] (herefter kaldet virksomheden) [indsæt navn] [indsæt adresse]
Mellem undertegnede [indsæt navn] [indsæt adresse] [indsæt by & postnummer] [indsæt CVR-nummer] (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [indsæt navn] [indsæt adresse] [indsæt by & postnummer]
Læs mereOm at være selvforskyldt ledig
Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at være selvforskyldt ledig INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. HVAD SKER DER, HVIS DU SIGER ET ARBEJDE OP?...3 3. HVAD ER EN GYLDIG GRUND TIL AT SIGE ET ARBEJDE OP?...3 3.1.
Læs mereOm at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010)
April 2007 (Senest opdateret november 2010) INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER FLEKSYDELSESORDNINGEN?... 3 3. SÅDAN BEHANDLES DIN SAG... 3 4. BETINGELSER FOR AT VÆRE MED I FLEKSYDELSESORDNINGEN... 4
Læs mereSkabelon til et ansættelsesbevis
Skabelon til et ansættelsesbevis Dette er et kommenteret eksempel på et ansættelsesbevis. Du kan således godt få et ansættelsesbevis, der ikke nødvendigvis indeholder alle punkter, eller hvor indholdet
Læs mere... ... ... ... ... Ved tidsbegrænset ansættelse ophører ansættelsen uden yderligere varsel den...
ANSÆTTELSESBEVIS Efter Loven om ansættelsesbeviser skal der foreligge en skriftlig ansættelsesaftale for medarbejderen. Ansættelsesforholdet er ikke omfattet af nogen overenskomst. Funktionærloven, Barselsloven
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Hvem kan tegne forsikringen? 2. Hvad er DAGPENGE + 3. Oplysninger. 4. Ikrafttræden. 5. Karens. 6.
Indholdsfortegnelse 1. Hvem kan tegne forsikringen? 2. Hvad er DAGPENGE + 3. Oplysninger 4. Ikrafttræden 5. Karens 6. Selvrisiko 7. Hvornår udbetales ydelsen? 8. Hvem modtager ydelsen? 9. Hvor stor er
Læs mereFor ØSC-kunder udsendes nærmere beskrivelse af processen fra Statens Administration.
Feriepenge i eindkomst Pr. 1. januar 2012 overgik indberetning af feriepenge til eindkomst. Moderniseringsstyrelsen har derfor udarbejdet denne vejledning som hjælp til behandling af sager om feriepenge.
Læs mereTilflytterguide Ringkøbing-Skjern Kommune
Tilflytterguide Ringkøbing-Skjern Kommune Grænsependlere En grænsependler (efterfølgende betegnet som du ) er en EU/EØS borger, der: Arbejder i Danmark Bibeholder sin bolig/folkeregistrering i sit hjemland
Læs mereAnsøgning om uhævede feriepenge
Udbetaling af uhævede feriepenge må ikke ske på baggrund af denne blanket, hvis blanketten er modtaget efter den 5. juli 2010. Ansøgning om uhævede feriepenge (optjent i 2008 for ferieåret 2009/2010) Du
Læs mereProtokollat om Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond
Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale om fornyelse af vikaroverenskomsten for en 3-årig periode. Aftalen indgår i et samlet mæglingsforslag, såfremt et sådant fremsættes af
Læs mereNår pensionsalderen nærmer sig
Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen
Læs merepositiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst
Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms
Læs mereMultikulturelt arbejdsmiljø er en selvfølge. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING Lokale virksomheder med internationalt perspektiv
LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Samarbejdet på tværs af nationaliteter fungerer rigtig godt og giver generelt
Læs mereOm at få fleksibel efterløn
Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du
Læs mereSKAT: Spørgsmål/svar - Nye regler for beskatning af fri telefon, computer og internetadgang (borger)
Multimediebeskatningen afskaffes fra og med 2012. I stedet indføres nye regler for beskatning af fri telefon, computer og internetadgang. Det betyder, at du ikke længere skal betale skat af en computer,
Læs mereevaluering af kvaliteten af jeres aftale
evaluering af kvaliteten af jeres aftale formålet med øvelsen At analysere og evaluere kvaliteten af ESU-aftalen for gruppen ved at sammenligne den med en anden aftale og de juridiske rammer for direktivet
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereOm at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn
Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Maj 1999 Pjecen fortæller i hovedpunkter om de muligheder, du har for at fortsætte eller starte en selvstændig
Læs mereSIDE: 1 23. NOVEMBER 2015 HK PRÆSENTATION VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN
SIDE: 1 VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE OM DEN FLEKSIBLE EFTERLØN SIDE: 2 SIDE: 3 EFTERLØNSALDER EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONER ARBEJDE SAMTIDIG MED EFTERLØN FERIE OG ANDRE FRADRAG I EFTERLØN SKATTEFRI
Læs meremedarbejderobligationer
medarbejderobligationer Vil du fastholde og tiltrække de rigtige medarbejdere? giv dem et attraktivt personalegode med medarbejderobligationer. Spar dine medarbejdere for skat. alle virksomheder kan være
Læs meredsa tager hånd om NYUddannede
dsa tager hånd om NYUddannede meld Dig ind i din SunDheDSfaglige A-kASSe Velkommen i DSA DSA er a-kassen for dig, der lige er færdig eller næsten færdig med din uddannelse som bioanalytiker, ergoterapeut,
Læs mereAlmindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser
Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler
Læs mereVejledning til ansættelseskontrakt for fysioterapeut funktionær på fast løn ved en arbejdstid på mere end 8 timer pr.
Vejledning til ansættelseskontrakt for fysioterapeut funktionær på fast løn ved en arbejdstid på mere end 8 timer pr. uge i gennemsnit Denne vejledning er udarbejdet af Danske Fysioterapeuters arbejdsgiverrådgivning
Læs mereOverenskomst vedrørende vikariater i almen praksis
Overenskomst vedrørende vikariater i almen praksis Kapitel 1. Fælles bestemmelser 1. Oprettelse af kontrakt I enhver vikaraftale skal skriftlig kontrakt oprettes på den af PLO og YL udfærdigede standardblanket.
Læs mereDen 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.
Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i
Læs mereAnsatte på særlige vilkår
Ansatte på særlige vilkår vejledning til tillidsrepræsentanter Her kan du læse nærmere om lovgivningen og aftalerne om ansatte på særlige vilkår 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til tillidsrepræsentanter
Læs meresikring og støtte ved sygdom
sikring og støtte ved sygdom regler om sygedagpenge Sygedagpenge Tilmeld dig vores nyhedsbrev på dsa.dk og få spændende nyt om job og karriere I DSA arbejder vi under mottoet Din sikkerhed altid. Med det
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereEuropaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt HØRINGSSVAR TIL FORSLAG AF EUROPA-PARLAMENTETS OG KOMMISSIONENS DIREKTIV OM HÅNDHÆVELSE AF DIREKTIV 96/71/EF OM UDSTATIONERING AF ARBEJDSTAGERE SOM
Læs mereVejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere
Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 13. juni 2016
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 13. juni 2016 Sag 29/2015 (1. afdeling) Søfartens Ledere som mandatar for A (advokat Poul Hvilsted) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen)
Læs mereEt nyt arbejdsliv. O r l ov til udd a n n e l s e
Et nyt arbejdsliv O r l ov til udd a n n e l s e To slags orlov Der er to forskellige orlovsmuligheder: Orlov til uddannelse Orlov til børnepasning Orlovsmulighederne skal være med til at øge rotationen
Læs mereRundskrivelse nr. 50/08
Rundskrivelse nr. 50/08 18. december 2008 Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Ændring af bekendtgørelse og vejledning om fleksibel efterløn
Læs mereBarsel, adoption mv.
Barsel, adoption mv. Pjece om barsel, adoption m.v. Reglerne om barsel og adoption er komplicerede. Især, hvis man, som det faktisk er tænkt fra lovgivers side, bruger den fleksibilitet, der er indbygget
Læs mereVejledning om forhold der skal eller bør fastsættes i ansættelseskontrakten og forhold som bør undgås
Vejledning om forhold der skal eller bør fastsættes i ansættelseskontrakten og forhold som bør undgås Denne vejledning beskriver de forhold, som skal fremgå af ansættelseskontrakten og de forhold, som
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereVærd at vide om Barsel. læs mere om Dine rettigheder og fordele
Værd at vide om Barsel læs mere om Dine rettigheder og fordele I denne pjece vil du få de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel/forældreorlov.
Læs mereFOA Horsens Når du er medlem af FOA...
FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og
Læs mereSolgårdens syge-og sundhedspolitik.
Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereABAF NYT 18/2011 november 2011. Hvem kan få refusion og hvor fra? Alle virksomheder på det private
ABAF NYT 18/2011 november 2011 Hvem kan få refusion og hvor fra? Alle virksomheder på det private HUSK AT SØGE OM REFUSION FRA DA-BARSEL DER ER PENGE AT HENTE En undersøgelse viser, at mange virksomheder
Læs mereSamlet Funktion Køn Anciennitet Alder
Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16
Læs mereTILSKUD TIL PRIVAT BØRNEPASNING PLADSANVISNINGEN BØRNEFORVALTNINGEN BRØNDBY KOMMUNE
TILSKUD TIL PRIVAT BØRNEPASNING PLADSANVISNINGEN BØRNEFORVALTNINGEN BRØNDBY KOMMUNE INDHOLD TILSKUD TIL PRIVAT PASNING... 2 BØRNENES ALDER OG ANTAL BØRN... 2 AFTALER OM TILSKUD TIL PRIVAT PASNING... 3
Læs mereKort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP
Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir
Læs mere6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper
6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og
Læs mereAlmindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension. Generelle betingelser
Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed samt
Læs merePensionister bosiddende i udlandet kan havne i skattefælde, hvis de har sommerhus i Danmark
- 1 Pensionister bosiddende i udlandet kan havne i skattefælde, hvis de har sommerhus i Danmark Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Pensionister, der er emigreret til sydlige himmelstrøg, og
Læs mereEfterløn og skattefri præmie
A-KASSE Efterløn og skattefri præmie En blød overgang til din tilværelse som pensionist JANUAR 2016 EFTERLØN OG SKATTEFRI PRÆMIE FOA 3 Indhold Forord Forord 3 Efterløn og skattefri præmie 4 Økonomiske
Læs mereSelvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 0. SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED - samtidig med efterløn
Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 0 SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED - samtidig med efterløn Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 1 Indhold 1. Indledning...2 2. Muligheder for selvstændig
Læs mereOm at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn
Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Arbejdsdirektoratet Februar 2007 Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. MULIGHEDER FOR SELVSTÆNDIG
Læs mereVejledning om betaling under barsel
Vejledning om betaling under barsel Indhold Vejledning om betaling under barsel... 2 Medarbejderes ret til betaling ved graviditet og orlov... 2 Hvem har ret til løn ved barsel og orlov?... 2 Hvem har
Læs mereARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning
ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE
Læs merePÆDAGOGISK ASSISTENTELEV
FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV Hvilke fordele er der ved medlemsskab Som pædagogisk assistentelev
Læs mereFAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007
JANUAR 2007 FAMAGASINET FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS side 3 Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og FA er blevet enige om en etårig overenskomst
Læs mereOm at få fleksibel efterløn
Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli
Læs mere