6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper"

Transkript

1 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og udvandring påvirker sammensætningen af befolkningen, både hvad angår kompetencer og brug af velfærdsgoder og samtidig afkobles sammenhængen mellem skattebetaling i Danmark og brugen af de danske velfærdsydelser. Problemstillingen er nærmere beskrevet i kapitel 2. Ved i højere grad at basere adgangen til velfærdsydelser på optjeningsprincipper, som sikrer tilknytning til det danske samfund, kan det danske velfærdssystem gøres mere robust over for migration og dermed skabe en tættere kobling mellem hvor længe man betaler skat og så anvendelsen af velfærdsydelser. Med et optjeningsprincip menes, at en person gennem objektivt målbare kriterier for en aktivitet i en given periode optjener ret til en velfærdsydelse og retten til velfærdsydelsen vil i en periode være helt eller delvist begrænset. I afsnit 6.1 skitseres en række optjeningsprincipper. Der er en række centrale problemstillinger forbundet med at afgrænse adgangen til velfærdsydelser ved hjælp af optjeningsprincipper. I afsnit 6.2 præsenteres en række af disse problemstillinger. 6.1 Mulige modeller for optjening Rettighederne til en velfærdsydelse kan reguleres på fire områder: A. Erhvervelse af adgang til ydelsen B. Udmåling af ydelsens størrelse C. Bevarelse samt generhvervelse af adgangen til ydelsen D. Muligheden for at tage ydelsen med ud af landet (eksportabilitet) I forhold til i højere grad at basere rettighederne til velfærdsydelser på optjeningsprincipper kan hvert af disse fire områder at regulere på kombineres med et målbart optjeningskriterium, som markerer en form for tilknytning til det danske samfund. Tre optjeningskriterier er allerede i brug i dag; bopæl og ophold, beskæftigelse samt forsikringsmedlemskab. I tabel 1 er illustreret en række kendte eksempler på gældende optjeningsprincipper. 187

2 Tabel 6.1. Eksempler på gældende optjeningsprincipper Optjeningskriterier: Ophold og bopæl Beskæftigelse Forsikringsmedlemskab A. Retten til ydelsen (åbne op for retten) F.eks. krav om 10 års ophold i landet for at kunne modtage førtidspension (borgere fra 3. verdens lande) F.eks. 26 ugers beskæftigelseskrav for at få sygedagpenge F.eks. 1 års medlemskab for at kunne modtage dagpenge Rettigheder: B. Udmålingen C. Bevarelse og generhvervelse af retten F.eks. brøkpensionsbegrebet. Fuld folkepension kræver 40 års bopæl F.eks. krav om 450- timers beskæftigelse for at bevare retten til kontanthjælp De fire optjeningsprincipper beskrives nærmere i de følgende afsnit til Erhvervelse af adgang til ydelsen Der eksisterer allerede i dag optjeningsprincipper i forhold til at åbne retten til en række ydelser. I praksis fungerer disse optjeningsprincipper, uanset om de opgøres på baggrund af ophold, bopæl eller beskæftigelse, som en venteperiode inden personer, som kommer til landet eller har haft ophold i udlandet får ret til danske velfærdsydelser. D. Mulighed for at tage ydelser med ud af landet (eksportabilitet) F.eks. krav om 2 års ophold de seneste 10 år for at kunne tage SU med ud af landet Princippet er mest brugt i forhold til sociale ydelser (både indkomsterstattende og tillægsydelser). Et eksempel herpå er 10 års opholdskrav for at få adgang til folkepension (for borgere fra 3. lande). Men lignende optjeningsprincipper findes også for enkelte serviceydelser. F.eks. kræver det tids-ubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i landet at få adgang til gratis uddannelse. Da man typisk først opnår permanent opholdstilladelse efter 5 års ophold i landet, svarer det i princippet til en karensperiode. Udlændinge og danskere, som har haft ophold i udlandet, der udelukkes fra velfærdsydelser i en periode med optjening, må enten undvære ydelsen eller selv finansiere den, hvis der findes en privat udbyder. Det udgør en særlig udfordring at indføre optjeningsprincipper i forhold til behovsbestemte eller akutte sociale og sundhedsydelser, hvor det er problematisk at udskyde adgangen. Det vedrører f.eks. adgangen til akut lægehjælp Man skal i øvrigt være opmærksom på de EU-retlige rammer, der gælder i forhold til adgang til sociale ydelser, herunder særligt reglerne om sammenlægning af forsikringsperioder i EFforordning 883. Der henvises nærmere til kapitel Udmålingen af ydelsen Optjeningsprincipper kan betyde, at personer som kommer til landet gradvist optjener retten til at modtage den fulde ydelse. Princippet kaldes et pro rata princip. Der gælder allerede i dag optjeningsprincipper i forhold til udmåling af en række sociale ydelser (både indkomsterstattende og tillægsydelser). F.eks. den såkaldte brøkpension, hvor 188

3 størrelsen af folke- og førtidspension opgøres på baggrund af, hvor lang tid en person har opholdt sig i landet. Et lignende princip blev med finansloven for 2011 indført i forhold til børnefamilieydelsen. Der er ikke kendskab til gældende optjeningsprincipper i forhold til udmåling af størrelsen af serviceydelser. Det skyldes til dels, at serviceydelser ofte vil være naturalydelser, hvor det ikke giver mening at modtage dele af ydelsen, f.eks. lægehjælp. Et udmålingskrav i forhold til serviceydelser må nødvendigvis derfor alternativt gå på graden af egenbetaling. Således at udlændinge (og danskere som har haft ophold i udlandet) på baggrund af f.eks. ophold gradvist optjener en lavere egenbetaling eller højere tilskud, efterhånden som personen får tilknytning til det danske samfund. På områder, hvor der allerede i dag findes brugerbetaling, kan personer, der kommer til landet, f.eks. starte med fuld egenbetaling og gradvist optjene en egenbetaling svarende til det som gælder personer med fast tilknytning til landet. På områder, hvor der ikke er nogen egenfinansiering, kan en person, som kommer til landet, f.eks. starte med en delvis egenbetaling og gradvis optjene retten til en fuldt finansieret ydelse Bevarelse eller generhvervelse af retten til en ydelse Adgangen til velfærdsydelser kan begrænses ved at indføre særlige krav til, hvordan man bevarer retten til en ydelse. Et optjeningsprincip til at erhverve retten til en ydelse på baggrund af f.eks. ophold i landet vil typisk også gælde for at bevare retten til ydelsen. F.eks. vil kravet om 7 års ophold de seneste 8 år for at få kontanthjælp også være et krav i forhold til at bevare retten til ydelsen. Det behøver imidlertid ikke være tilfældet. I princippet kan der godt indføres et skærpet krav i forhold til at bevare retten til en ydelse. Alternativt kan der indføres et tillægskrav om f.eks. beskæftigelse i en vis periode for at få/bevare fuld ydelse. 450-timers reglen udgør f.eks. et skærpet beskæftigelseskrav i forhold til at bevare retten til at modtage kontanthjælp Muligheden for at tage ydelsen med ud af landet (eksportabilitet) Adgangen til velfærdsydelser for personer med lille tilknytning til landet kan begrænses ved at indføre et særligt optjeningskrav i forhold til, hvornår man har ret til at tage en ydelse med ud af landet. F.eks. gælder der er et særligt opholdkrav for at kunne tage SU med ud af landet. Eksportabilitet hænger tæt sammen med reguleringen af sociale sikringsydelser i EUforordning 883/2004. om koordinering af landenes sociale sikringsordninger. EU-statsborgere kan efter disse regler have ret til at tage en kontant social sikringsydelse (f.eks. social pension eller sygedagpenge) med sig ud af landet, hvis de bor eller opholder sig i et andet EU-land. Optjeningsprincipper i forhold til eksportabilitet er mest relevant for sociale ydelser og mindre relevant for serviceydelser, som oftest ikke kan tages med ud af landet (naturalydelser). 6.2 Øvrige hensyn, der kan indgå i vurderingen af en øget brug af optjeningsprincipper for modtagelse af velfærdsydelser Den første forudsætning for at styrke optjeningsprincipperne for at modtage velfærdsydelser er at der er et råderum i juridisk forstand. Det juridiske rum er for EU-borgere (og særligt for EU-arbejdstagere) relativt begrænset, mens det er noget større for borgere fra 3. lande. 189

4 Det juridiske rum angiver alene rammerne for at styrke optjeningsprincipperne. For at vurdere ændringer på området er der en række andre forhold, der også skal tages hensyn til. Formålet med at styrke optjeningsprincipperne er at sikre robustheden i det danske velfærdssystem i lyset af den øgede globalisering og migration, hvor et stigende antal udlændinge og danskere med ophold i udlandet får adgang til de danske velfærdsydelser uden at have betalt fuld dansk skat. Det kan dog også være et hensyn, at Danmark fortsat kan høste gevinsterne ved den øgede globalisering, f.eks. i form af mulighederne for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft fra andre lande. Samtidig må det vurderes, om en øget brug af optjeningsprincipper medfører meget bureaukratiske og vanskeligt administrerbare velfærdsordninger. I det følgende gennemgås kort en række hensyn, som kan indgå i vurderingen af at styrke optjeningsprincippet i den danske velfærdsmodel Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Danmark vil om få år stå i en situation, hvor der vil være generel mangel på arbejdskraft som følge af den demografiske udvikling. Det er derfor en målsætning, at det skal være så let som muligt for virksomhederne at rekruttere kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Øgede krav til optjening af velfærdsydelser kan i visse tilfælde svække virksomhedernes tilskyndelse til at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det gælder særligt for de ydelser, der er midlertidige og er knyttet til ordinær beskæftigelse. Et eksempel er sygedagpenge, som i de fleste tilfælde udbetales som refusion til arbejdsgivere, der blandt andet via overenskomster kan være forpligtet til at udbetale løn under sygdom. Hvis der f.eks. kræves en opholdsperiode i Danmark inden der kan udbetales sygedagpenge, vil en konsekvens være, at arbejdsgivernes omkostninger ved af anvende udenlandsk arbejdskraft forøges. Øget krav til optjening af velfærdsydelser kan desuden i visse tilfælde påvirke virksomhedernes muligheder for at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, fordi det bliver mindre attraktivt for udenlandsk arbejdskraft at vælge Danmark som arbejdsland. Det kan f.eks. være tilfældet hvis der indføres bopælskrav for brug af visse serviceydelser - f.eks. lægehjælp og sygehusbehandling. Højt kvalificeret arbejdskraft kan som regel vælge mellem jobmuligheder i forskellige lande, og øget egenbetaling knyttet til ophold i Danmark vil gøre Danmark mindre attraktiv at søge arbejde i. Øgede omkostninger ved udenlandsk arbejdskraft kan endvidere medføre, at Danmark bliver et mindre attraktivt land for internationale virksomheder at slå sig ned i. Det gælder særligt virksomheder, der er afhængig af højt specialiseret international arbejdskraft, som f.eks. forskningsenheder Integrationsindsatsen Optjeningsforslag, der øger arbejdsgivernes omkostninger, kan også påvirke integrationsindsatsen. Det gælder f.eks. ved familiesammenføringer, hvor det er en højt prioriteret målsætning at integrere nyankomne familiemedlemmer på det danske arbejdsmarked. Hvis der f.eks. indføres et bopælskrav for adgangen til sygedagpenge, vil det medføre øgede omkostninger for arbejdsgiverne i de tilfælde, hvor ydelserne udbetales som refusion til 190

5 arbejdsgiverne. Det kan skabe en barriere for, at arbejdsgiverne ansætter nydanskere og dermed en barriere for integrationen, som bedst sker på arbejdspladserne. Tilsvarende vil et opholdskrav for retten til tilskud til en daginstitution kunne være i modstrid med integrationshensynet, idet der er et politisk ønske om, at børn af indvandrere er i daginstitution bl.a. for at lære at tale dansk Danskere, der vender hjem efter ophold i udlandet Optjeningsforslag, der knytter sig til ophold i Danmark, vil også ramme danskere, der vender hjem efter et længere ophold i udlandet. Set fra en økonomisk og beskæftigelsespolitisk synsvinkel er det særligt et problem i forhold til de veluddannede arbejdstagere, der har valgt at arbejde en periode i udlandet, f.eks. som udstationerede for danske eller internationale virksomheder eller som led i videreuddannelse. Det er vigtigt for virksomhederne og de danske vækstmuligheder, at der ikke skabes barrierer for at danskere, der får viden og erfaring ved at arbejde i udlandet, kan komme hjem og arbejde igen i Danmark. Denne problemstilling knytter sig i princippet til alle forslag om øget optjening Administrative omkostninger Optjeningsprincipper vil ofte udgøre særregler, som skal administreres ved siden af gældende regler, og er derfor ofte forbundet med administrationsomkostninger. Optjeningsprincipper risikerer derfor at medføre en betydelig administrativ byrde, fordi optjeningsprincippet stiller krav til registrering af og opfølgning på f.eks. opholdstid i Danmark. Samtidig medfører f.eks. et pro rata-princip, at ydelsen skal beregnes særskilt for hver enkelt modtager og størrelsen af ydelsen ændres løbende. De administrative byrder er mindst i de tilfælde, hvor der sker en opstramning af allerede gældende optjeningsprincipper. Det gælder f.eks. på førtids- og folkepensionsområdet, hvor der i forvejen er optjeningsprincipper både for modtagelse af ydelsen og for størrelsen af ydelsen. I de tilfælde er det relativt ukompliceret at ændre optjeningskravene. I en række andre tilfælde vil indførelse af optjeningskrav være et nyt princip, og der vil skulle indføres en ny særskilt registrering og beregning af ydelsen. De administrative byrder skal samtidig ses i lyset af, hvor mange personer en ændring vil berøre og dermed også det potentielle besparelsesprovenu Andre hensyn Til de mange velfærdsydelser knytter sig en række hensyn, der er afhængige af formålet med den enkelte ydelse. Det kan f.eks. være sundhedspolitiske hensyn vedrørende udgifterne til medicin, læger og sygehuse eller uddannelsespolitiske hensyn vedrørende tilskud til uddannelsesinstitutioner eller SU. Optjeningsprincipper kan ligeledes have social- og arbejdsmarkedspolitiske konsekvenser. 6.3 Afrunding Globaliseringen og den øgede migration skaber udfordringer for den danske velfærdsmodel, fordi den danske velfærdsmodel er skattefinansieret og fordi en øget migration afkobler sammenhængen mellem at betale skat i Danmark og så gøre brug af de danske velfærdsydelser. Det er derfor naturligt at overveje justeringer i den danske velfærdsmodel, der i højere grad sikrer koblingen mellem skattebetaling og brug af velfærdsydelser. Optjeningsprincipper er i 191

6 den forbindelse et muligt instrument og selv om særligt EU s regler begrænser det juridiske råderum, så er der dog en række muligheder for at knytte rettighederne til velfærdsydelser sammen med en øget brug af optjeningsprincipper. Tilsvarende overvejelser om at fremtidssikre den skattefinansierede velfærdsmodel gøres i andre nordiske lande. I Norge arbejder et udvalg med tilsvarende problemstillinger og i Sverige er der igangsat justeringer af velfærdsordningerne, der gør finansieringen mere robust. 192

Sammenfatning af rapporten

Sammenfatning af rapporten Sammenfatning af rapporten Der blev i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2011 i efteråret 2010 nedsat et hurtigarbejdende tværministerielt udvalg, som har haft til opgave at kortlægge udlændinges

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? 8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således

Læs mere

MEDARBEJDERE I UDLANDET

MEDARBEJDERE I UDLANDET MEDARBEJDERE I UDLANDET > En vejledning til virksomheder om social sikring ved udstationering og arbejde i flere lande inden for EU/EØS Denne vejledning gennemgår social sikringsreglerne ved udstationering

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG FILIPPINERNE OM SOCIAL SIKRING

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG FILIPPINERNE OM SOCIAL SIKRING VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG FILIPPINERNE OM SOCIAL SIKRING INDHOLD pkt. INDLEDNING 1. KAPITEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER DEFINITIONER Område 2. Statsborger 3. Lovgivning 4. Forsikringsperiode

Læs mere

4. Kortlægning af adgang til danske velfærdsydelser I: sociale ydelser

4. Kortlægning af adgang til danske velfærdsydelser I: sociale ydelser 4. Kortlægning af adgang til danske velfærdsydelser I: sociale ydelser 4.1 Oversigt over sociale ydelser og optjeningsprincipper Sociale ydelser udgøres af kontante ydelser. Disse ydelser kan enten udgøres

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

Vejledning om optjening og udbetaling af feriepenge under ophold i udlandet

Vejledning om optjening og udbetaling af feriepenge under ophold i udlandet Vejledning om optjening og udbetaling af feriepenge under ophold i udlandet Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og udbetaling af feriepenge under ophold i udlandet. Optjening af feriepenge

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2012/1 LSF 204 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 9. april 2013 af Christian Juhl (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til Lov

Læs mere

Orienteringsbrev til kommunerne nr. 13/07

Orienteringsbrev til kommunerne nr. 13/07 Orienteringsbrev til kommunerne nr. 13/07 22. august 2007 Erstatter orienteringsbrev nr. 09/07 Til samtlige kommuner Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 140 Offentligt (01) Notat J.nr. 14-0062545 Den18. februar 2014 Person og Pension CFB/KHK Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Der redegøres i afsnit

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 16.12.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Andragende 0895/2011 af Anthony Webb, britisk statsborger, om afslag på ydelse til arbejdssøgende i henhold

Læs mere

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.

Læs mere

Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser

Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser D.1. Indledning og sammenfatning I rapporten analyseres mulighederne for at indføre optjeningsprincipper for EU/EØS-borgere, borgere fra 3.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 2. februar 2017 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen Lokal

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

1. Sammenfatning og afgrænsning af udvalgets arbejde

1. Sammenfatning og afgrænsning af udvalgets arbejde 1. Sammenfatning og afgrænsning af udvalgets arbejde 1.1 Sammenfatning af rapporten Der blev i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2011 i efteråret 2010 nedsat et hurtigarbejdende tværministerielt

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Indvandring og integrering danske erfaringer

Indvandring og integrering danske erfaringer Indvandring og integrering danske erfaringer Torben M Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Perspektivmeldingseminar om innvandring og integrering Oslo 7. juni 2016 Indvandring og velfærdssamfund

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til udd a n n e l s e

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til udd a n n e l s e Et nyt arbejdsliv O r l ov til udd a n n e l s e To slags orlov Der er to forskellige orlovsmuligheder: Orlov til uddannelse Orlov til børnepasning Orlovsmulighederne skal være med til at øge rotationen

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. BEK nr 700 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2015-0002998

Læs mere

Orientering: Lovændringer integrationsområdet

Orientering: Lovændringer integrationsområdet Punkt 4. Orientering: Lovændringer integrationsområdet 2015-036697 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalget orientering redegørelse for lovændringer på integrationsområdet

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde

Læs mere

Faktaark: Indholdsfortegnelse

Faktaark: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud

Læs mere

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp== Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde i et andet EØS-land 3. Overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder

Læs mere

Sagsbehandlingstider i Borgerservice

Sagsbehandlingstider i Borgerservice Sagsbehandlingstider i Borgerservice Skemaet indeholder sagsbehandlingstiden på de enkelte fagområder i Borgerservice. Sagsbehandlingstiden beskriver, hvor lang tid der går fra Borgerservice har modtaget

Læs mere

Ret til behandling i udlandet inden for EU

Ret til behandling i udlandet inden for EU Ret til behandling i udlandet inden for EU Professor, dr. jur. Mette Hartlev WELMA Dias 1 Ret til behandling i EU Hvad siger den danske lovgivning om danske patienters ret til at søge behandling i andre

Læs mere

Orienteringsbrev til kommunerne nr. 10/08

Orienteringsbrev til kommunerne nr. 10/08 Orienteringsbrev til kommunerne nr. 10/08 15. april 2008 Til samtlige kommuner Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Orientering om vejledning

Læs mere

Rundskrivelse nr. 40/06

Rundskrivelse nr. 40/06 Rundskrivelse nr. 40/06 16. juni 2006 Revision af bekendtgørelser og vejledninger i forbindelse med, at den gamle efterlønsordning ophører Hermed udsendes i endelig korrektur følgende bekendtgørelser og

Læs mere

FAKTAARK. Dansk Arbejdsgiverforening

FAKTAARK. Dansk Arbejdsgiverforening FAKTAARK Dansk Arbejdsgiverforening Europa-Parlamentsvalget 25. maj 214 INDHOLD Forord Danmark har brug for et åbent europæisk arbejdsmarked og vi er godt klædt på til det 3 Faktaark 1 Det indre marked

Læs mere

Interview med Bent Greve

Interview med Bent Greve Bilag 1.1 Interview med Bent Greve Tilstede ved interviewet af professor Bent Greve fra Roskilde Universitet var fire gruppemedlemmer: Rasmus, Mads, Astrid og Louise. Rasmus og Mads indtog rollerne som

Læs mere

Når du skal have barn

Når du skal have barn Når du skal have barn Når du venter barn, er der mange praktiske ting, som skal overvejes. Du skal som kommende forældre bl.a. begynde at overveje, hvordan du vil holde barsel. Er du ansat på en overenskomst,

Læs mere

Bekendtgørelse om feriedagpenge

Bekendtgørelse om feriedagpenge BEK nr 698 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2015-0002998

Læs mere

Om at få efterløn i udlandet

Om at få efterløn i udlandet Om at få efterløn i udlandet Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Eva Hansen og Mette Wiederholt Pedersen Illustration: Bob Katzenlson Dato: December 2011 Overvejer du at tage til udlandet

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2012/1 LSF 85 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Social- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2012-8317 Fremsat den 16. november 2012 af social-

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt HØRINGSSVAR TIL FORSLAG AF EUROPA-PARLAMENTETS OG KOMMISSIONENS DIREKTIV OM HÅNDHÆVELSE AF DIREKTIV 96/71/EF OM UDSTATIONERING AF ARBEJDSTAGERE SOM

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W www.sum.dk Folketingets Europaudvalg

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.66 Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014... 3 5.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014... 5 5.71 Sygedagpenge...

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Folketinget 2011-12 R 10 Offentligt

Folketinget 2011-12 R 10 Offentligt Folketinget 2011-12 R 10 Offentligt Redegørelse nr. R 10 (11/4 2012) Folketinget 2011-12 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af 11/4 12 om fjernelse

Læs mere

Udredning vedrørende flygtninges optjening af ret til dansk pension

Udredning vedrørende flygtninges optjening af ret til dansk pension 1. november 2010 Udredning vedrørende flygtninges optjening af ret til dansk pension J.nr. 2010-2010710 JØP 1 Indledning Baggrunden for denne analyse vedrørende flygtninges optjening af ret til pension

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Notat - Uddannelsestilbud til ledige

Notat - Uddannelsestilbud til ledige Notat - Uddannelsestilbud til ledige Bilag til mødesag vedrørende uddannelsestilbud til ledige Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. september 2013. Notatet redegør nærmere om hvilke uddannelsestilbud de

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER

HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER Hallo Norden HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER Præsentation af Hallo Norden på seminaret Færøerne og Norden - muligheder, rettigheder, hindringer Torsdag 18. november 2010. HALLO NORDEN Hallo Norden

Læs mere

ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse

ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse Indhold: 1. Ansættelsesvilkår 2. Lønforhold 3. Ophør 4. Tjekliste ved udlandsansættelse 1. Ansættelsesvilkår I Danmark er de fleste ingeniørers arbejdsvilkår

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds tale (det talte ord gælder) Tak formand og tak for spørgsmålet.

Læs mere

Bilag C. Regelgennemgang i forhold til velfærdsydelser

Bilag C. Regelgennemgang i forhold til velfærdsydelser Bilag C. Regelgennemgang i forhold til velfærdsydelser - 202 - Betingelser for adgang til og brug af ydelsen 1. Adgangskriterier (Hvilke kriterier kræves opfyldt for at få adgang til 2. Udmålingskriterier

Læs mere

Martine Stagelund Hvidt. Danske sociale pensioner i EU-retlig og ligestillingsretlig belysning

Martine Stagelund Hvidt. Danske sociale pensioner i EU-retlig og ligestillingsretlig belysning Martine Stagelund Hvidt Danske sociale pensioner i EU-retlig og ligestillingsretlig belysning Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Martine Stagelund Hvidt Danske sociale pensioner i EU-retlig og ligestillingsretlig

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 684 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 684 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 684 Offentligt Folketingets Retsudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:8. april 2014 Under henvisning til Folketingets Retsudvalgs

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Ansøgning om tilskud til behandling i EU/EØS-lande efter de danske regler, der implementerer patientmobilitetsdirektivet

Ansøgning om tilskud til behandling i EU/EØS-lande efter de danske regler, der implementerer patientmobilitetsdirektivet Region Hovedstaden Center for Sundhed Enhed for Sundhedsjura Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Ansøgning om tilskud til behandling i EU/EØS-lande efter de danske regler, der implementerer patientmobilitetsdirektivet

Læs mere

Orientering til den fleksjobansatte - v 01-2014. Fleksjob

Orientering til den fleksjobansatte - v 01-2014. Fleksjob Orientering til den fleksjobansatte - v 01-2014. Fleksjob Tillykke med dit nye fleksjob: I forbindelse med din ansættelse bedes du være opmærksom på følgende. Hvor lang tid kan jeg være ansat i fleksjob:

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD til behandling i EU/EØS-lande efter de danske regler, der implementerer patientmobilitetsdirektivet

ANSØGNING OM TILSKUD til behandling i EU/EØS-lande efter de danske regler, der implementerer patientmobilitetsdirektivet ANSØGNING OM TILSKUD til behandling i EU/EØS-lande efter de danske regler, der implementerer patientmobilitetsdirektivet 1) Personoplysninger Navn CPR-nummer Adresse Postnummer og by Telefonnummer E-mail

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet 29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet

Læs mere

Redegørelse til Folketinget om fjernelse af grænsehindringer mellem de nordiske lande

Redegørelse til Folketinget om fjernelse af grænsehindringer mellem de nordiske lande J. nr. 39.Q.3.j. Redegørelse til Folketinget om fjernelse af grænsehindringer mellem de nordiske lande Indhold Resumé... 2 Fri bevægelighed i Norden en prioritet for regeringen... 3 Nordiske tiltag...

Læs mere

Forslag til handleplan

Forslag til handleplan Hjørring Kommune Internt notat Plan og Udvikling Sag nr. 03.00.00-A00-1-16 03-06-2016 Side 1. Notat, boliger for studerende i Hjørring Kommune - direktionsudgave Forslag til handleplan Boliger for studerende

Læs mere

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET FORORD Odense Byråd godkendte i januar 2016 Beskæftigelses- og Socialudvalgets beskæftigelsespolitik Odense i job. Politikken sætter

Læs mere

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 2 92 84 4 9. februar 216 KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver visiteret til

Læs mere

EURO OG SOCIALE SIKRINGSORDNINGER

EURO OG SOCIALE SIKRINGSORDNINGER i:\maj-2000\euro-hh.doc Af Henrik Hofman 29.maj 2000 RESUMÈ EURO OG SOCIALE SIKRINGSORDNINGER Dansk Folkeparti siger i deres ØMU-materiale, at Dansk velfærd er i fare, når sluserne mellem landene åbnes.

Læs mere

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesudvalget 2013-14 L 193 Bilag 1 Offentligt N O T A T Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 1.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget 1 i hele 1.000 kr. Borgerservice BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 05.46 Tilbud til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 61 Kontanthjælp til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 65 Repatriering 0 0 0 0 05.57

Læs mere

Job i Sverige. Øresunddirekt viser vej til det svenske arbejdsmarked

Job i Sverige. Øresunddirekt viser vej til det svenske arbejdsmarked Job i Sverige Øresunddirekt viser vej til det svenske arbejdsmarked 1 VELKOMMEN TIL EN VERDEN AF NYE MULIGHEDER Overvejer du at søge arbejde i Sverige? Eller har du allerede fundet et job på den anden

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Udkast af 1. september 2006 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Reform

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

I dette notat diskuteres forskellige muligheder i Københavns Kommunes administrative implementering af de såkaldte akutjobs.

I dette notat diskuteres forskellige muligheder i Københavns Kommunes administrative implementering af de såkaldte akutjobs. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT 07-11-2012 BILAG 1 Administration af akutjob i Københavns Kommune I dette notat diskuteres forskellige muligheder

Læs mere

Reform af fleksjob. intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden. 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted

Reform af fleksjob. intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden. 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted Reform af fleksjob intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C

Læs mere