Kvalitative metoder MPH 2014

Transkript

1 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november Kurset er struktureret i tre temaer: 1) Analytiske perspektiver 2) Metodologiske problemstillinger og 3) Kvalitet og sammenhæng i kvalitative undersøgelser. Projektarbejde: Undervejs i kursusforløbet skal I i grupper arbejde med jeres egne små projekter. Dette projektarbejde indebærer, at I inden for det overordnede tema arbejdspraksisser i sundhedsvæsenet skal designe en undersøgelse, som udforsker en konkret problemstilling med kvalitative metoder diskutere analytiske perspektiver på jeres problemstilling generere egen empiri om problemstillingen gennem et interview med en med-kursist fremlægge jeres undersøgelsesdesign I vil få nærmere information om projektarbejdet ved kursets start. Første del af kurset er en indføring i teoriens rolle i kvalitativ forskning og omfatter en introduktion til tre væsentlige tilgange til analyse og fortolkning af kvalitative data: et livsverdens-perspektiv, et praksis-perspektiv og et magt-teoretisk perspektiv. Projektarbejde: I skal udarbejde en problemstilling og diskutere sammenhæng mellem jeres problemstilling og et eller flere analytiske perspektiver. Målet er at I bliver i stand til forstå teoriens centrale rolle i afgrænsning og belysning af en kvalitativ problemstilling. Anden del af kurset introducerer forskellige metoder til produktion af kvalitative data. Fokus vil være på det semistrukturerede interview og det antropologiske feltarbejdes deltager-observation. Projektarbejde: Med udgangspunkt i jeres problemstilling skal I selv udføre et interview med en af de andre på holdet. Målet er at I får konkret erfaring med kvalitative metoder og indblik i de særlige muligheder, udfordringer og problemstillinger, som knytter sig til kvalitativ vidensproduktion. Tredje del af kurset handler om sammenhængen mellem forskningsproblem og valg af metode- og analysestrategi og giver kendskab til de redskaber og begreber, der anvendes til at vurdere kvalitet i kvalitativ forskning. Projektarbejde: Hver gruppe fremlægger mundtligt sit projektdesign og får konstruktiv kritik fra medkursister og underviser. Pensum i faget kvalitative metoder omfatter et kompendium og kapitler i lærebogen: Vallgårda, S. og Koch, L.(eds.) (2011): Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, 4. udgave. Bogen kan købes i Akademisk Boghandel. Af kursusplanen fremgår det, hvilket kapitel i lærebogen og/eller hvilken tekst fra kompendiet, der indgår i hver undervisningsgang. Alle anførte tekster (både primær og sekundær litteratur) er pensum. 1

2 Eksamen består af en 48 timers skriftlig opgave, som vil tage udgangspunkt i projektarbejdet. I eksamensopgaven skal I designe et kvalitativt forskningsprojekt med relevans for folkesundhedsvidenskaben. Eksamensopgaven løses individuelt. Eksamensopgaven bedømmes efter 7-skalaen med intern censur. Eksamensopgaven udleveres 12. november og afleveres den 14. november 2014 Mette Nordahl Svendsen, fagleder 2

3 FØRSTE DEL: INTRODUKTION TIL TEORIENS ROLLE I KVALITATIVE METODER OG DISKUSSION AF TRE FORSKELLIGE ANALYTISKE TILGANGE Undervisningsgang 1: Introduktion til kvalitativ metode Torsdag den 4. september kl Lokale Første time introducerer til den kvalitative forskningsproces og teoriens rolle i kvalitativ forskning. Kursusforløbet gennemgås, og I bliver også kort introduceret til eksamensformen. I anden time laver vi en øvelse til teksten om arbejdspraksisser (Vikkelsø og Vinge). I tredje time bliver I introduceret til projektarbejdet, og projektgrupperne etableres. Kapitel 1 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch. Kapitel 2 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch. Vikkelsø, Signe og S. Vinge (2004): Udforskning af arbejdspraksisser I: Hverdagens arbejde og organisering i sundhedsvæsenet. (Eds) Vikkelsø og Vinge. København: Handelshøjskolens Forlag. Kapitel 7 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch. Undervisningsgang 2: Livsverden og betydning Tirsdag den 9. september kl Lokale Fænomenologisk og hermeneutisk metode er grundlæggende for den kvalitative vidensproduktion. Det handler om at opnå indsigt i, hvordan mennesker lever, og hvordan de forstår og fortolker deres egen verden, altså en indsigt i eksistensens og forståelsens grundbetingelser. Første time introducerer til det fænomenologiske og hermeneutiske metode. Anden time omhandler brugen af den fænomenologiske og hermeneutiske metode i praksis og indebærer en øvelse om Riesman-teksten. I tredje time får I mulighed for at diskutere det fænomenologiske og hermeneutiske perspektiv på jeres egne problemstillinger (projektarbejde). 3

4 Kapitel 8 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch. Kapitel 7 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch. Allerede læst til første undervisningsgang. Riessman, CK. (2004): A thrice-told tale: New readings of an old story. I: Narrative Research in Health and Illness. (Eds) Brian Hurwitz, Trisha Greenhalgh & Vieda Skultans. Oxford: Blackwell Publishing. Undervisningsgang 3: Praksis Onsdag den 24. september kl Lokale I første time bliver I introduceret til aktør-netværksteori som analytisk blik på praksis. Med udgangspunkt i konkrete eksempler diskuterer vi centrale begreber inden for ANT som fx symmetrisk analyse, oversættelsesprocesser og grænseobjekter. I anden time diskuterer vi scriptbegrebet, som introduceres i Stefan Timmermans artikel. Fokus er på de netværk, teknologier fungerer i, og den måde teknologier i konkrete praksisser indeholder scripts, som er med til at fastholde eller transformere identiteter. I tredje time vil I få mulighed for at arbejde med praksis som analytisk perspektiv på jeres egen problemstilling (projektarbejde). Langstrup, H. & S. Vikkelsø (2014). Aktør-netværksteori og STS. I: S. Vikkelsø & P. Kjær (eds) Klassisk og moderne organisationsteori. København: Hans Reizels forlag. Timmermans, S. (1996): Saving Lives or Saving Multiple Identities?: The Double Dynamic of Resuscitation Scripts. Social Studies of Science: 26 (4): Undervisningsgang 4: Magt og styring Tirsdag den 30. september kl Lokale I første time bliver I introduceret til Foucaults magtperspektiv. Med udgangspunkt i kapitlet af Nexø og Koch diskuterer vi grundelementer i en Foucaulsk diskursanalyse, blandt andet objekter, talepositioner, begreber og strategier. Anden time introducerer til et konkret studie af, hvordan diskurser om risici får betydning i konkrete livssammenhænge. I tredje time får I mulighed for at arbejde med magt og styring som analytisk blik på jeres egen problemstilling. 4

5 Kapitel 5 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch. Svendsen, Mette N. og A. Wahlberg (2014):Bioteknologi i sundhedsvæsenet. I: Teknologi i sundhedspraksis. Eds. Lotte Huniche og Finn Olesen. Kapitel 6 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch. ANDEN DEL: PRODUKTION AF KVALITATIVE DATA Undervisningsgang 5: Interview Tirsdag den 7. oktober kl Lokale Det semistrukturerede, kvalitative interview er måske den mest anvendte metode, når nulevende enkeltindividers erfaringshorisonter, holdninger, værdier eller praksisser skal undersøges. Første time præsenterer jer for principperne for det semistrukturerede interview. I anden og tredje time får I mulighed for at udarbejde jeres egen interviewguide til interviewet med medstuderende. Selve interviewet skal udføres inden undervisningsgang 6. Kapitel 3 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch. Kvale, S. & S. Brinkmann (2008): InterView. Introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag. Side Järvinen, M. (2005). Interview i en interaktionistisk begrebsramme. I: Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv: Interview, observationer og dokumenter. (Eds) Järvinen, M., & Mik- Meyer, N. København: Hans Reitzels Forlag. 5

6 Undervisningsgang 6: Etnografisk feltarbejde Tirsdag den 21. oktober kl Lokale Feltarbejdet er antropologiens og etnografiens metode per excellence. Sociale fællesskaber og moralske horisonter kan nemlig ikke ses, men må erfares, og dette er et væsentligt argument for at bedrive feltarbejde. Det er feltarbejdet, der skaber de situationer, hvor det etnografiske materiale opstår. I første time bliver I introduceret til feltarbejde som metode. I de to efterfølgende timer diskuterer vi jeres interview, som samlet til slut op på interview og feltarbejde som metoder til produktion af kvalitative data. Kapitel 4 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch. Pols, J. (2005): Enacting Appreciations: Beyond the Patient Perspective. Health Care Analysis 13(3): TREDJE DEL: SAMMENHÆNG OG KVALITETSKRITERIER I KVALITATIV FORSKNING Undervisningsgang 7: kvalitet i kvalitativ analyse Tirsdag den 28. oktober kl Lokale I første time får I en introduktion til hvilke kriterier, man kan og bør lægge til grund for vurderingen af et kvalitativt studies kvalitet og validitet. I anden og tredje time laver vi et panel med forsvarere og opponenter i en diskussion af kvalitet i to kvalitative studier (Mol og Ambjörnsson ). Fremlæggere skal præsentere artiklens analyse og argument på en solidarisk måde. Opponenter skal forholde sig kritisk til artiklen og stille spørgsmål til fremlæggere, som herefter skal svare på kritikken. Stige, B; K. Malterud & T. Midtgarden. (2009): Towards an Agenda for Evaluation of Qualitative Research. Qualitative Health Research 19 (10):

7 Mol, Annemarie (2000): What Diagnostic Devices do: The Case of Blood Sugar Measurement. Theoretical Medicine and Bioethics 21: Ambjörnsson, Fanny (2005) Talk s I: Fat. (eds) D. Kulick & A. Meneley. New York: Penguin Group. Undervisningsgang 8 og 9: Sammenhæng i kvalitativ analyse Tirsdag den 4. november kl og Lokale Grupperne fremlægger deres undersøgelsesdesign for medkursister og fagleder. Der vil være mulighed for 20 minutters præsentation og 20 minutters diskussion for hver gruppe. Til hver gruppe udpeges en opponentgruppe, der indleder diskussionen af designet med at give kommentarer. Noter til præsentationen afleveres til fagleder og opponentgruppe to dage før fremlæggelsen. 7