Gaddisijn December årgang nr. 3

Transkript

1 December årgang nr. 3

2 Formand for DOF-Bornholm: Carsten Andersen Bagå 1, 3790 Hasle Tlf eller DOF-Bornholms formål: At arbejde for beskyttelse af fuglene og deres levesteder på Bornholm, at udbrede kendskabet til fuglene samt at indsamle viden om øens fugleliv. GADDISIJN udkommer 3 gange årligt. Udsendes til ordinære, junior- og seniormedlemmer. Man kan abonnere separat på, ved at indbetale 150,- kr. årligt til foreningens kasserer: Kåre Kristiansen eller indsætte beløbet på vor konto i Danske Bank: Reg. nr kontonr Observationer indsendes til: Carsten Andersen (se adresse øverst på siden) Indslag til sendes til: Redaktør: Lis Jensen Pæretræsdalen 27, 3700 Rønne l.m.clemmensen@gmail.com Tlf Tryk: Søe Knudsen, Offset-Kopiering Hammeren 5, 7850 Stoholm Kære fuglevenner. Ganske kort fra redaktionen: Rigtig glædelig jul og godt nytår alle sammen. Tak for alle billeder, tegninger og artikler, som gør dette blad til noget særligt. Hanne Tøttrup og Lis Jensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Solhverv i sigte Side 3 Atlas III Side 4 Sommerkystfugletællinger Side 6 Generalforsamling 2016 Side 7 Farveringmærket rovterne Side 8 Bornholms fugle.2018 Side 10 Eilif på landbrugsskole Side 12 Christiansø - et besøg værd Side 13 Fænomenet KMO Side 14 Herluf Skjerning Larsen Side 17 På cykel til Almindingens fugletårne Deadline for : 1. marts 1. aug. 1. nov. Side 18 Bevar de danske enge Side 20 Vinterfeltkursus Side 21 Indkvartering på Christiansø Side 22 Høgeugle på Bornholm Side 23 Bornholmerminder Side 25 Aftenfalken Side 26 Islandsk Ryle, Korevlerne Side 27 Turreferater Side 28 Vidste du? Side 34 Sæt X i kalenderen Side 35 Siden sidst Side 40 Arrangementsoversigt Side 44 Forsidebillede: Høgeugle på vildtplejestationen. Foto: Carsten Andersen

3 Solhverv i sigte 3 Så står kalenderen atter på vinter. Dette indebærer blandt andet, at mange af os er gået i gang med at fodre fuglene omkring vores huse. Det er en fin lejlighed til at få næroplevelser med en række flotte og farvestrålende fugle som mejser, Rødhalse, Kvækerfinker og måske en Dompap eller to. Sidstnævnte er der heldigvis mange af i år. Husk i øvrigt at holde rent på foderpladsen, så fuglene ikke smitter hinanden med influenza og lignende. Det forestående årsskifte markerer, at vi er halvvejs i den store Atlas III undersøgelse. Det er gået rigtig godt med at få dækket øens kvadrater de første to år og nu skulle vi gerne have de sidste med, så vi kan melde fuldt hus fra Bornholm. Det er bestemt ikke alle steder i landet, man kan det uden hjælp udefra. Med andre ord hermed en opfordring til at tage ansvaret for et af de resterende områder. Husk at det stadig er muligt at komme med på optælleture og at man kan hjælpe de kvadratansvarlige med at indtaste ens egne fund af ynglefugle i deres områder. Meningen med hele dette store projekt er jo at få et indblik i den danske fuglefaunas tilstand. Hvilke arter går f.eks. tilbage, så vi skal passe ekstra på dem? Et lidt overraskende mønster tegner sig allerede: De almindeligste arter går tilbage og de sjældne frem. Vi ser det faktisk ganske tydeligt her på vores lille klippeø. Arter som Rød Glente, Havørn, Vandrefalk, Sølvhejre, Ravn og ikke mindste Trane er blevet langt mere regelmæssige i vores natur i løbet af det sidste årti. Til gengæld er det svært at være Vibe, Sanglærke, Digesvale, Løvsanger eller Nattergal. Det lyder jo egentlig meget godt, at de usædvanlige arter går frem og det gør det da også sjovere at kigge på fugle. Tilbagetoget for de mere almindelige arter er dog ganske alvorligt. Antalsmæssigt betyder fem par Røde Glenter og tyve Traner ikke det helt store i forhold til en reduktion af lærke- og løvsangerbestanden på næsten 50% siden årtusindskiftet. Naturen bliver altså mere og mere fuglefattig, selv om der nok er nogle flere sjældne arter ind imellem. Jeg vil slutte med at ønske alle foreningens medlemmer en god jul og et trods alt fuglerigt Carsten Andersen Formand DOF-Bornholm Fuglekonge, Christiansø. Foto: Mogens T Kofod.

4 November 2015 Så er anden Atlassæson overstået, og der er indsamlet rigtig mange nye observationer i kvadraterne. Der er dog ikke sket nogen særlig stigning i antallet af kvadrater, som dækkes af kvadratansvarlige i forhold til første sæson. Ud af øens 40 kvadrater bliver de 34 dækket af kvadratansvarlige. De sidste 6 kvadrater udgøres af 3 regulære kvadrater (2 i Klemenskerområdet og et omkring Østerlars) og 3 kvadrater med kun ganske få kvadratmeter land yderst på Rønne Havn og ved Svaneke og Årsdale. Hvornår er et kvadrat dækket godt nok? Det er svært at give et præcist svar på, da kvadraterne er ret forskellige. Antallet af ynglende arter afhænger jo naturligt nok af, hvor mange forskellige naturtyper, der er repræsenteret. I et almindeligt kvadrat med både åbent land, noget skov, lidt bebyggelse, nogle søer/damme og småmoser bør man dog nok finde mere end 50 sikre eller sandsynlige ynglearter, før det vil være godt dækket. Men som nævnt er der forskel på kvadraterne. Man vil nok også altid kunne forbedre dækningen ved at finde flere sikre ynglefund. Det kan dog være ret tidskrævende om end samtidig stærkt personligt tilfredsstillende. 4 Mange gode registreringer kommer i øvrigt ind takket være andre observatører end de kvadratansvarlige. Jeg vil derfor gerne opfordre til, at I, når I gør spændende iagttagelser uden for egne kvadrater (dvs. især sikre/sandsynlige ynglefund), så tast dem ind i de pågældende kvadrater. Tjeklisten Der findes i øvrigt et meget nyttigt redskab til at overskue, hvor godt man har dækket sit kvadrat. Allernederst på Atlassiden i Dofbasen ligger nogle links, bl.a. et der hedder Vejledninger. Herunder Generelt, og her ligger Tjekliste for ynglende arter. Jeg kan anbefale at printe denne liste over de almindelige danske ynglefugle ud og manuelt skrive de registrerede arter fra sit eget kvadrat ind. Så vil det måske vise sig, at der er en art eller to, som man nok har overset indtil nu. F.eks. opdagede jeg selv, at jeg slet ikke havde registreret Tornsanger i mit kvadrat i Almindingen. Det fik jeg så hurtigt rettet op på, da den bl.a. yngler både i Bastemose og Svinemose. TimeTælleTure Denne del af Atlasprojektet, som skal vise noget om antallet af fugle i kvadraterne, har der også været fremgang i i den forløbne sæson. Der er dog stadig nogle kvadrater, hvor disse optællinger ikke er foretaget endnu. Det er åbenbart lidt svæ-

5 rere at få taget hul på den del end på den generelle Atlasundersøgelse. Hvis metoden virker lidt uklar eller uoverskuelig, findes der vejledninger til optællingen under linket Vejledninger TimeTælleTure nederst på Atlassiden i Dofbasen. Her ligger også et feltskema, som kan printes ud og tages med i felten. Det er en rigtig god hjælp til at få fuglene registreret på den rigtige måde. Vi står netop nu lige foran sæsonen for VinterTimeTælleTure. De skal gennemføres i månederne december-februar. Har man ikke startet TimeTælleTurene endnu, kan man lige så godt begynde med vinteroptællingen. De 18 arter Denne del af projektet, som skal give en total bestandsopgørelse af de 18 fåtalligt ynglende arter, er nok den hidtil ringest dækkede del af projektet. Artslisten fremgår af de generelle vejledninger til projektet. De arter, som er mest relevante for Bornholm, er nok Engsnarre, Trane, Lille Præstekrave, Lille Flagspætte, Rødtoppet Fuglekonge og Karmindompap. Når jeg nævner lige disse, er det fordi vi faktisk har bestande af disse arter spredt 5 over øen. Det er vigtigt, at I taster alle iagttagelser af disse arter i yngletiden ind i Atlasdofbasen med angivelse af koordinater, uanset hvor på øen I møder dem. Det bliver under alle omstændigheder svært at få det fulde overblik over disse arter, men hvis vi samler alle vores iagttagelser, bliver det lettere. Der er flere arter ud af de 18 arter, der forekommer her på øen, men de forekommer kun ganske få steder, og er derfor nemmere at få styr på for de kvadratansvarlige, eks. Rørdrum og Natravn. Som nævnt er der stadig nogle få ledige kvadrater. Hvis nogle af jer synes, at I har overskud til at dække et nyt kvadrat, så gå ind på Atlashjemmesiden og ønsk at blive kvadratansvarlig for det ønskede kvadrat. Det gælder selvfølgelig også helt nye deltagere i projektet. Hvis I har nogen spørgsmål eller ønsker hjælp til noget, er I altid velkomne til at kontakte Kåre (tlf ) eller mig (tlf ). Jens Christensen Havørn i Hundsemyre den Foto: Carsten Andersen.

6 Sommerkystfugletællingen 6. juni 2015 Denne fjerde ødækkende optælling giver os en mulighed for at følge det bornholmske fugleliv samme tid hver sommer. En række af de observerede arter ses i tabellen herunder. Lundsanger er ny i tabellen i år. For sangfugle kan forskellige faktorer på tælledagen påvirke resultatet, men Havesangeren går frem for nu fjerde år i træk, hvilket falder helt sammen med den almindelige betragtning om artens tilstand. Kærsangeren svinger i antal, men er gået en frem siden sidste år. Tornsangeren er også gået væsentligt frem, det er også sådan, som man hører det ude i landskabet. Nattergalen ligger med under det halve antal af, hvad vi hørte sidste år. Den er generelt i tilbagegang, hvilket vi dog ikke tidligere har registreret på Bornholm. Nu var det en dagtælling, men det er det samme for de foregående år Alk Digesvale Ederfugl, voksne Ederfugl, unger Gravand Gulbug (syng.) Havesanger (syng.) Karmindompap Knarand Knopsvane Kærsanger Lomvie Lundsanger 3 Nattergal Stor Skallesluger Stormmåge Strandskade Toppet Skallesluger Tornsanger (syng.) Troldand Mogens T. Kofod.

7 Akvarel af Herluf Skjerning Larsen (Luffe). Generalforsamling 2016 Torsdag d. 25. februar kl Bornholms Centralbibliotek i Rønne Dagsorden ifølge vedtægterne. 1. Valg af dirigent 2. Beretning om lokalforeningens virke 3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse 4. Fremlæggelse af budget til godkendelse 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant. 6. Valg af revisor 7. Forslag fra medlemmerne 8. Eventuelt Foreningen byder på et lille traktement. Ben Woodhams, Jens Christensen og Mogens T. Kofod vil fortælle om deres tur til Estland efter mødet. 7

8 Aflæsning af farveringmærket Rovterne. På DOF-turen ( madpakketuren ) til Nexø Sydstrand den 30. juli 2015 observeredes en rastende farveringmærket juvenil Rovterne i følgeskab med en af forældrefuglene. Den var mærket med en rød farvering med hvid kode AT9 og en ulæselig metalring. Observationen blev dagen efter sendt til Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum. Jeg har nu fået genmelding fra Ringmærkningscentralen med nedenstående mærkningsdata: Metalring nr.: Stockholm Farvering: rød med hvid tekst AT9 Art: Rovterne (sterna caspia) Alder: unge Dato: Sted: Stenarna, Hållnäs (ligger ca. 50 kilometer ØSØ for Gävle iflg. kort) Område: SV58 - Uppsala, Sweden Koordinater: N E Ringmærker: Swedish Bird Ringing Centre Tid: 0 år 1 måned 19 dage = 49 dage (efter ringmærkningen) Afstand: 642 kilometer (fra ringmærkningsstedet) Retning: 196 grader SSW Det kan tilføjes, at Rovternerne overnattede på Nexø Sydstrand, idet Erik Biering dagen efter noterede selvsamme fugle. Ole Leegaard Jensen 8 Rovterne med unge, fotograferet på madpakketuren til Nexø Sydstrand af Kell Olsen

9 naturligvis 9

10 Bornholms Fugle bliver 45 år i 2018 Skulle jubilæet fejres med en ny udgave af denne universelle bornholmske fuglebog? Bogen er et universelt opslagsværk, hvor man kan få meget at vide om snart sagt alt om fuglelivet på Bornholm, om lokaliteter, forekomster, arternes udvikling osv. Sammenholdt med årsrapporten, som desværre de sidste år er blevet forsømt, vil man kunne finde et dækkende billede Odinshane. Foto: Jonas Halberg. 10

11 af, hvad der er sket inden for ornitologien i de nu snart 45 år. Her vil naturligvis også kunne indgå en opsummering af de manglende årsrapporter, og i 2018 skulle data fra Atlas III også være på banen. Et af målene for den seneste Bornholms Fugle, der udkom i 1973, var at skabe et opdateret og eksakt billede af øens fugleliv og at gøre dette på en almen forståelig måde, så fuglenørder såvel som lettere fugleinteresserede nemt kunne opnå viden om øens fugle. Den gang og til nu er der sket en kæmpe udvikling inden for især den elektroniske indrapportering i Dofbasen og digitalfotograferingens rivende udvikling, hvor øens mange dygtige fotografer har skabt et stort og interessant billedarkiv, der underbygger mange af disse observationer og giver en unik mulighed for grundig artsbestemmelse såvel som formidling af fugle og naturoplevelser. Artsudbuddet på øen dengang og til nu er øget med hele 55 arter! og de ca observationer, der lå til grund for den seneste udgave af bogen, er i dag 11 udvidet til hele observationer fra Bornholm indtastet i Dofbasen! Således mener vi, der er lagt i kakkelovne til en værdifuld og berettiget opdatering af dette meget fine værk og endnu en gang at aktualisere formålet bogen beskrevet i Denne nye teknologi, hvor mange skribenter inddrages, fordrer dog naturligvis en kyndig redaktør og her vil vi pege på den person, vi finder mest indlysende: Jens Christensen. Jens var engageret i den første udgave og har været engageret i DOF på Bornholm i alle årene. Mange år som formand og som bestyrelsesmedlem, koordinator af tællinger, hvor særligt punkttællingerne giver et enestående overblik over, hvordan status er for de forskellige arter. Hermed til anbefaling Sune Riis Sørensen og Mogens T. Kofod

12 Eilif på landbrugsskole Godt nok er jeg fra landet, men derfor var det en overraskelse, at jeg på bestyrelsens - DOF-Bornholms - vegne skulle på landbrugsskole i Odense. Grunden var, at DOF havde arrangeret lokalafdelings-seminar sidst i september. Mødet blev afholdt på Dalum Landbrugsskole, hvor der i øvrigt ofte afholdes DOFmøder, idet lokaliteten næsten er midt i Danmark. Der var i alt 40 deltagere, der kom fra alle lokalafdelinger. I øvrigt var arrangørerne glade for, at også Bornholm var repræsenteret, for i første omgang var der ingen tilmelding herfra. Både direktøren for DOF Sigrid Andersen og formanden Egon Østergaard var blandt deltagerne, der blev delt op i diverse grupper. Formålet var at involvere de aktive i udviklingen af DOF, lære hinanden at kende, diskutere og erfaringsudveksle med henblik på at skabe sammenhæng i DOF s mange aktiviteter. Temaerne blev delt op i 5 emner, nemlig DOF s struktur, aktivering af flere aktive, kommunikation i DOF, samarbejde med de ansatte samt et frit emne uden overskrift. Jeg vil ikke skrive en hel masse om mødet, men blot konstatere, at vi kan/burde gøre meget for at skaffe flere medlemmer. Især de unge skal vi have fat i, men også handicappede, psykisk syge, spejderbevægelser, menighedsråd, flygtninge osv. Kun fantasien sætter grænser, som Torben sagde. Nu er vi nogenlunde med her på Bornholm, men ud over det ganske land er der store huller, hvor der ikke findes ornitologer. I øvrigt vil der på hovedbestyrelsesmødet her i efteråret blive sat fokus på de gennemgåede emner fra lokalafdelingsseminariet i Odense, så det bliver spændende at se, hvad der sker fremover i DOF. Én ting er for mig helt sikkert - vores nye direktør Sigrid Andersen er en moderne ledertype, som vil takle tingene på en helt anden/bedre måde end hidtil. Hun bad mig i øvrigt hilse alle ornitologer her på øen, når jeg vendte hjem. Eilif Bendtsen Akvarel af Herluf Skjerning Larsen. Torben Stenstrup fra Næstved indledte mødet med peptalk om måder at aktivere flere og få dem til at blive i foreningen. Han har været spejder i mange år og er således et rigtigt friluftsmenneske - nøjagtigt som ornitologer. Vældig inspirerende at høre på. 12

13 Christiansø er altid et besøg værd I uge var de første dage let overskyede, en dag med lidt småregn, men også en eftermiddag med sol. Alt i alt perfekt fuglevejr. Der var en invasion of småfugle så stor, som jeg aldrig har set det før. Jorden og buskene var nærmest levende af Fuglekonge og Rødhals. Der var også Bogfinker og Engpiber, Grønsisken og Gråsisken og de forskellige drosselfugle sås og hørtes. En dag var Bjergsisken der så også og pludselig var der Musvit overalt. Enkelte gæs havde taget en pause fra trækket og i de stille aftener hørtes Vindrossel trække. Fjeldvåge enten fløj lige over eller rastede lidt på vej mod SØ. Både Skovhornugle og Mosehornugle så vi, enkelte Gransanger var stadig på farten, heriblandt mindst en Sibirisk Gransanger og som ny art for mig fik jeg set en Fuglekongesanger, som var blevet ringmærket af Mikkel Lausten dagen før. Den smukke lille fugl, som er ultravims og ind i mellem leger Kolibri, fik jeg trods forsøg ikke billede af, men jeg fik dog billeder af andre fugle. Mogens T. Kofod Dompap på Christiansø. Foto: Mogens T. Kofod. 13

14 Fænomenet KMO Så oprandt tirsdag den 13. august KMO (Klaus Malling Olsen) kom til Bornholm for at afholde endnu et fuglekursus for DOF-Bornholm. Mon ikke det var 9. gang? Vores kasserer Kåre stillede igen lokaler m.v. til rådighed på Væbogård nord for Hasle. Fra kl til lidt i 22 tegnede, fortalte, viste KMO kendetegn m.v. om kursusemnet: Vadefugle og terner. At han er en fremragende formidler viste fine håndtegninger af fuglenes fjer, attituder, flugt, farver osv. Flotte fotos gjorde det lettere at se alle forskellighederne og der er mange. KMO har den sjældne evne, at han kan fortælle, så man kan forstå det og det gælder såvel nybegyndere som skrappe ornitologer. KMO anvendte mange herlige udtryk om fuglenes udseende, når de skulle identificeres. Her i flæng nogle af de sjoveste sammenligninger: En landsbytosse (Hvidklire), doven, teenager, slæbefødder, rundrygget som Klokkeren fra Notre Dame, blik som Bertel Haarder (Sølvmåge), vandpjaskeri, nålenæb (Damklire), tykke knæ (Brushane) osv. Alt ovennævnte var en stor mundfuld, især hvis man var nybegynder. Vi var 10 kursister, hvor de 7 var her fra øen. En del gengangere, der aldrig bliver trætte af at høre KMO fortælle. Efter lidt træthed og aftenkaffe/te, kørte vi hver til sit. Aftalte at 1. ekskursionsdag i morgen starter kl ved fugletårnet Nexø Sydstrand, hvor der ofte er en del vadefugle. 14 Dag 2. Ved Nexø Sydstrand var der højvande og 10 sekundmeter fra øst. Alligevel en del vadefugle, ænder og gæs. Gik senere til Ferskesø, hvor vi var heldige at se den flotte Isfugl. Lidt senere bag konservesfabrikken stod der på marken flere hundrede måger. Nogle sortvingede måger gav diskussion, idet Baltisk Sildemåge måske var blandet sammen med Nordsøsildemåge. KMO ville ikke afvise, at de 2 arter kunne yngle sammen. Noget helt nyt i den danske natur. Ikke før beskrevet, så det vil KMO snart gøre, oplyste han. Så til Salthammer, hvor vi var i over 1 time. Vi kunne komme ret tæt på fuglene, der ikke gad flyve i den stærke blæst. Mange vadefugle sås, blandt andet Stor Præstekrave, ryler, Hvidklire, Brushane m.v. Ved Dueodde spiste vi madpakken. Nu endelig læ for den kraftige vind, der dog senere igen kunne mærkes, da vi gik på træbroen og videre til den såkaldte lagune sydvest for fyret. Næsten intet vand i lagunen, kun halv- og helnøgne tyske turister, der gik og lå i klitområdet. For mig var det mest opløftende at klappe en sød Bull-terrier. Nå, men vi fandt da Lille Præstekrave og nogle ryler samt Splitterne. Ølene blev kort besøgt, idet der - som sædvanligt vil jeg hævde - var ret fugletomt. Nogle Traner, Musvåger og Rørhøge blev dog spottet, inden turen gik til Skørrebro og videre til Udkæret/ fugletårnet, hvor der endelig var mange

15 fugle. 2 gamle Havørne, 28 Traner, 2 Temmicksryler, jo, det var fremragende! Pyritsøen og Sorthat Odde fuglefattigt, men en flot stålorm vakte stor interesse. Det gjorde også vinafdelingen i Hasle Brugs, hvor flere forsynede sig til aftenens seance med mad, foredrag m.v. Hermansen havde kreeret en velsmagende gryde med kikærter, ris og karry. KMO fortalte igen om vadefugle, terner og måger. Han stoppede dog kl , idet flere begyndte at studere indersiden af øjnene. Morgendagens mødested blev aftalt: Hasle Røgeri kl Godnat! Dag 3. Hasle Røgeri. Sol og 24 grader. Lidt trykkende, men mon ikke regnen venter til i aften? Ikke mindre end 3 Rovterner fløj pludselig forbi os ved sydstranden. Herligt. Den er vist ved at blive mere almindelig. Måger, ænder og en del småfugle i området. Befandt os senere igen ved Udkæret, men denne gang på Springbakkevejen. Fint medlys på vadefugle og de samme 2 Havørne som dagen før. De fik alle ænder, gæs m.v. til at lette kortvarigt. Den ene ørn satte sig på jorden og den anden fløj mod øst til Kærgårdsmosen, som vi senere på dagen besøgte. Vandrefalk bader i Udkæret den Foto: Carsten Andersen. 15

16 Raghammer fremviste Stenpikker, Tårnfalk, Sjagger, tidselsommerfugl og sjove planter. Det behøver jo ikke hele tiden at handle om fugle, vel? Salthammer måtte vi bare besøge igen, selv om der var kræmmermarked tæt på. Det var fuglene da heldigvis ligeglade med. Vi faldt nu - igen - i staver om mågearter. Der blev da også afkrydset Kaspisk Måge, Middelhavssølvmåge, Baltisk Sildemåge, Nordsøsildemåge plus en del andre fuglearter. Nexø Havn/Fyldplads blev besøgt og her fandt vi Lille Lappedykker og Gul Vipstjert, hvorefter vi pludselig befandt os i en lille købmandshandel i Årsdale. Store isvaffeldag, uhm! Til Svaneke Fyr efter Kåres bil. Ved ikke om han forsøgte at ryste os af i bedste Agent 007 stil, for han drejede flere gange 180 grader for at finde vej. Godt GPS en er opfundet, for ellers fandt han da aldrig ud af, hvor Bornholm ligger på landkortet! Aftensmaden ventede på Væbogård. Dejlig mad med chili i diverse versioner. Flere fik vand i øjnene og hostede. Tja, det skulle jo være så sundt med krydret mad! KMO udviste stor energi ved aftenens gennemgang af vadefugle og måger. Én af pigerne forlod stedet - i god ro og orden - idet hun oplyste, at det var for mange oplysninger om fugle. Hun kunne ikke rumme det, sagde hun. Dag 3 gik på hæld. Dag 4. Vi mødtes ved Osand Bugt i Sandvig og fulgte vejen til fyret. Mange rastende småfugle på i området. Skønsmæssigt flere hundrede sangere fordelt på Torn-, Gærde- og Løvsanger. Fluesnapper, mange hundrede Landsvaler, en flot Skovsneppe og en masse andre arter. Sådan en dag havde der været fugle at fange til ringmærkning. Kørte nu helt ud bag Lufthavnen til den såkaldte 101-trappe. Vandrede langs hegnet og spottede en del vadefugle. Kåre og KMO var så heldige at se og høre en Citronvipstjert, men den forsvandt desværre mod øst ved Arnager Havn. Her spiste vi den medbragte mad og tog afsked med KMO, der skulle med fly kl Det blev aftalt/foreslået, at KMO i 2016 holder et fuglekursus med start i Skåne, hvorefter der fortsættes på Bornholm med rovfugle som tema. Lyder interessant. Det nye tårn i Kærgårdsmosen blev besøgt. 2 flotte Rørhøge gled forbi, inden det begyndte at regne. Heldige var vi, for dagens feltarbejde var alligevel slut. Eilif Bendtsen Akvarellerne på side 7, 12, 17, 24, 36, 38, 42, 43, 44 er malet af Herluf Skjerning Larsen (Luffe). 16

17 Herluf Skjerning Larsen Jeg har fået lov at bruge nogle af Herluf s akvareller til at illustrere med. Per Haspang, som er en nær ven af Herluf, har beskrevet ham sådan: Herluf er et multimenneske - billedmager, spillemand og livskunstner. Det sidste fordi det er nødvendigt, det mellemste fordi han har talent og synes, det er sjovt, det første fordi han ikke kan lade være: det er simpelthen livsnødvendigt for ham at udtrykke sig i billeder. Herluf er uddannet porcelænsmaler på Den Kgl. Porcelænsfabrik og har studeret malerkunst på Kunstakademiet. Derudover er han kunstpædagog og uddannet grafisk designer. Han har undervist i billedkunst på skoler og gymnasier, har illustreret bøger, arbejdet som illustrator på Zoologisk Museum og meget, meget andet. Om sine fuglebilleder siger Herluf: Jeg er ikke fuglekender. Jeg har ladet mig inspirere af de mange smukke fotos, der findes af fugle i flugt. Fuglene er som vores tanker, de flyver og kan flyve hen hvor de vil, men et eller andet sted bliver de alligevel rettet ind, så de finder hjem og lander på jorden igen. Vi drømmer i billeder, når vi taler, danner vi billeder hos modtageren. Det er naturligt for mennesket at udtrykke sig i billeder, eks. TV, film, malerier, fotografier, teater, aviser, selv ord er billeder. Hvis jeg skriver solnedgang, musik, dans osv., dukker der billeder frem, skabt af vores tanker. Jeg er først og fremmest en maler, der synes, det er spændende at mærke den virkning, billeder og musik har på sjæl og krop. Forkortet red. Jeg har den glæde, at jeg har lært Herluf at kende i musikkens verden og hermed oplevet hans akvareller. Lis Jensen (red.) 17

18 På cykel til Almindingens fugletårne Fuglekikkere i det nye Kærgårds-fugletårn. Foto: Jens Christensen I forbindelse med opførelsen af fugletårnet ved Kærgård er der samtidig blevet fremstillet en folder med en oversigt over fugletårnene i Almindingen og de tilstødende plantager. Folderen kan forhåbentlig inspirere både lokale og tilrejsende naturinteresserede til spændende fugleture i skoven. Brug folderen og oplev skovens og mosernes fugle på en ny måde! Folderen kan hentes her: Når folderen kommer nu, er det bl.a. fordi der ved søgning af midler hos fonde til et byggeri som tårnet ved Kærgård stilles krav om, at projektet skal kunne bidrage til en øget formidling af naturen i området. Dermed var det jo en fin anledning til at fremstille en oversigt over og introduktion til tårnene i skoven. 18

19 19

20 Der kom en mail... Kære medlemmer i DOF Vi har brug for jeres hjælp. SKRIV UNDER FOR AT BEVARE DE DANSKE ENGE Vores enge er truet af gift og gødning, som Regeringen vil give landbruget lov til at bruge, hvor nogle af vores mest truede fugle lever. Men mere gift og mere gødning er ødelæggende for de mange truede fugle, der lever på vores sidste enge. Det vil også ramme planter, insekter og pattedyr, der har brug for enge som levested til at få unger og finde føde. Derfor er vi i gang med at samle underskrifter for at vise Regeringen, at vi er mange, der vil bevare de sidste enge. Mere end 8000 danskere har allerede skrevet under. Jeg vil gerne sige tusind tak til alle jer medlemmer, der allerede har sat jeres underskrift. Jeres støtte og opbakning er uvurderlig for vores arbejde i DOF! Hvis I vil hjælpe os til at nå endnu længere ud, må I meget gerne dele underskriftindsamlingen med jeres venner og netværk og opfordre dem til 20 at skrive under også. Samtidig vil jeg opfordre jer, der endnu ikke har skrevet under til at gøre det på Mange fuglearter har brug for uspolerede enge! Tak fordi I hjælper os med at gøre politikerne opmærksomme på det. I kan løbende følge med i kampagnen på DOF s Facebookside. Her kan man også læse med uden at have en profil på Facebook. Mange hilsner Sigrid Andersen Direktør DOF Sakset fra egen mailbox. Red.

21 Vinterfeltkursus Skåne/ Bornholm med Klaus Malling Olsen tema: Rovfugle og andre vinterfugle Skåne/ Bornholm Fredag den 4. marts - søndag den 6. marts 2016 Fredag: Mødested ved Q8-tanken, Rønne Havn kl. 6.00, herefter afgang med færgen Dagen tilbringes på lokaliteter i Sverige. Hjem igen, afgang Ystad kl med ankomst Rønne Lørdag: Lokaliteter på Bornholm i dagtimerne, teori om aftenen. Søndag: Lokaliteter på Bornholm frem til tusmørke. Planen er at være i felten i Sverige fredag, og hvis vi orker det: Lidt rovfugleteori på færgen hjem til Bornholm om aftenen. Lørdag tilbringes de lyse timer i felten på Bornholm, og aftenen med teori med eksempler fra Klaus Mallings mange billeder og illustrative tegninger (foregår hos Kåre på Væbogård, Vystebyvej 4, 3790 Hasle). Søndag i felten på Bornholm frem til tusmørke. Det præcise forløb aftales fra dag til dag. Du skal selv sørge for overnatning og mad alle dage, undtagen lørdag, hvor der vil være aftensmad på Væbogård. Transporten foregår i privatbiler. Vi aftaler nærmere midt i februar. Kursusafgift: 995,- som dækker deltagelse, færge Rønne -Ystad - Rønne og aftensmad lørdag. Du skal således regne med udgift til mad (udover aftensmad 21 lørdag), og din del af udgiften til transporten i privatbil (aftales mellem deltagerne indbyrdes). Der er et begrænset antal pladser, så det kan blive nødvendigt at sige nej til de sidst tilmeldte. (Der er efter aftale med Kåre mulighed for at deltage i dele af kurset med delvis reduktion af kursusafgift). Kontakt Kåre på kkr.kkr@gmail.com eller for yderligere oplysninger, og inden du senest den 5. februar 2016 betaler på reg kontonr Ung kongeørn. Foto: Klaus Malling Olsen

22 Indkvartering på Christiansø Bornholmske fuglefolk som bare er lidt voksne, husker de næsten årlige forårsture til Christiansø, hvor vi boede i gymastiksalen, lavede mad selv, havde det herligt socialt sammen - og så en masse fugle. Som historierne er blevet genfortalt vrimlede det med Blåhals, Hortulan sås omtrent årligt og rariteterne som den Ægyptiske Natravn, Rosenstæren og alle de andre spændende ting var noget, der blev talt om i årevis. Efter adgangen til gymnastiksalen blev lukket, har vi været der i telt enkelte gange, men det bliver ikke det samme som i de historiske tures tid. Christiansø er imidlertid altid en overnatning værd. Her vil jeg lige fortælle om de muligheder, der er nu. Der er altid Kroen. I de sidste år har der været forsæsonstilbud med to for en på pension. Det er et godt tilbud, som jeg kan anbefale. Hestehytten kan man nu leje for følgende (2015) priser: Leje (normalt mandag - mandag) pr. uge pr. dag Uge Uge 2-27 påskeugen undtaget Påskeugen Uge Uge Uge Uge Uge Der betales desuden forbrugsafgifter efter 22 måler for el og varme. Rengøring foretages af lejer. Dagsbasis er for mindst to dage. Balonen, Dr. Dampes gamle Statsfængsel, udlejer celler for kr. pr nat. Der er dejligt fælleskøkken og toilet og bad. En seng kan slås ud til dobbeltseng eller man kan lave en opredning til person nr. 2. Fint sted. Blå Hane, som ligger smukt helt for sig selv på den sydlige del af øen, er det billigste. Man kan være to, der er el, men der er l a n g t til toilettet ved vagten. Endelig kan man jo ligge på Hertuginden! Campingpladsen, som har fået en aneksplads i Kongens Have. Vaskehuset er blevet køkken med indendørs spiseplads og der er kommet et toilet. Yderligere oplysninger og reservation til det hele på Administrationen. Ses vi på Christiansø 2016? Foto: Jonas Halberg Mogens T. Kofod

23 Høgeugle på Bornholm. Når enden er god er alting godt. Onsdag d. 11. november blev en Høgeugle opdaget liggende tilskadekommen i vejsiden ud for Rønne Plantage. Den var med al sandsynlighed blevet ramt af en bil. På denne triste måde fik vi vores blot tredje fund af arten. De to tidligere daterer sig til hhv. december 1971 ved Stavehøl og 19/ nær Rønne. Det er med andre ord 28 år siden, der senest er noteret Høgeugle på Bornholm. Nævnes skal dog et fund 25/ fra Christiansø. Artens optræden i Danmark er nært knyttet til de såkaldte invasioner. Det er typisk år, hvor der har været mange gnavere i skovene nordpå og yngleparrene derfor har fået mange unger på vingerne. Høgeuglen fra Rønne Plantage var da også en ungfugl. Netop 2015 repræsenterede et af de bedste gnaverår længe. Bl.a. medførte masser af lemminger på fjeldhederne det bedte år for Sneugle i Skandinavien i 30 år. Efterfølgende er en del Høgeugler desuden blevet observeret og ringmærket i Sydsverige. På grund af en misforståelse hos Dyrenes Vagtcentral (som har tlf.nr. 1812) havnede den tilskadekomne Høgeugle Høgeugle i pleje. Foto: Carsten Andersen 23

24 hos Bornholms Rovfugleshow. Herfra blev den bl.a. taget til dyrlæge og plejet de første dage. Det er dog kun på landets vildtplejestationer, man må tage sig af rovfugle og ugler, der forekommer vildt i Danmark, så torsdag d. 19. flyttede den til Bjergebakke, hvor Bornholms Vildtplejestation ligger. Fuglen havde allerede fået en del medieomtale og blev faktisk den mest kommenterede nyhed på TV2-Bornholms facebookside nogensinde. På vildtplejestationen genvandt den hurtigt en del af sin vildhed, samtidig med at dens helbred blev stadigt bedre. Susanne og Vicky Knudsen kunne sammen med undertegnede begynde at se den udøve flere og flere naturlige adfærdsmønstre. Specielt sjovt var det at se den fange mus, som den siden omhyggeligt gemte rundt om i den voliere, hvor den sad. Efterhånden åd den heller ikke længere i de lyse timer men når vi vendte tilbage næste formiddag, var de mus og kyllinger, den havde fået, væk. En uge efter den kom til Bjergebakke, blev den tilbudt en større voliere. Her tilbragte den de sidste tre dage og var nu tydeligvis klar til at få sin frihed tilbage. Lørdag d. 28. november 2½ uge efter sit uheld kunne vi derfor åbne en lem i loftet på dens voliere og slippe den fri. Inden da havde David Nestved i øvrigt ringmærket den flotte fugl. Det var første og sidste gang, den var i hænderne på nogen på vildtplejestationen. Den var dog ikke til sinds at forlade os med det samme, måske fordi den sad i tørvejr på endnu en regnvåd dag. Den var dog væk dagen efter og befinder sig forhåbentlig i en bornholmsk skovlysning, når dette læses. En uforglemmelig oplevelse var det at hjælpe denne imponerende fugl tilbage til et liv i det fri. Carsten Andersen Akvarel af Herluf Skjerning Larsen. 24

25 Bornholmerminder I 1963 gik jeg på realskole ved Kolding. Det var sidste år, at DSB havde tilbuddet om at rejse hvor som helst i Danmark - ganske gratis, hvis man var skoleelev. Altså skulle halvdelen af klassen til Bornholm. Kongedybet var det vist nok, vi sejlede med til Rønne den ganske nat. Spændende alt sammen med søsyge, tant og fjas. Man var vel skoleelev. Vi var dog ikke nær så støjende, som unge mennesker er i vore dage. Bus til Nordbornholm. Første gang i mit liv jeg så klipper. Waugh! Hvilket syn. Vi slog telte op på Sandvig Camping nær Hammeren. Her boede vi en uge. Der var mange sjove indslag/historier i den anledning, men det vil jeg spare læserne for, idet alt ikke var helt stuerent. Nå, men jeg husker, at jeg så et par Stor Tornskade på Hammeren. Mon de ynglede der? Observationen var i sidste uge af juni. I øvrigt fandt jeg 50 forskellige planter omkring campingpladsen, hvilket mine skolekammerater var meget imponeret over. En tur til Christiansø gav mine første Alke og Lomvier nogensinde. Selv Ederfugle havde jeg vist næsten aldrig set før. Jeg boede jo inde i landet sydvest for Kolding. I 1966 var jeg i typograflære. I den anledning besøgte jeg en kammerat på Bornholm, John Erik Asping, der var i lære på Bornholms Tidende. Husker vi var på Kanns Hotel i Åkirkeby, hvor vi spiste 10 forskellige slags sild for - ja, 25 det kostede vist kun 10 kr.! Hjemme hos John fik vi rågeunger. De smagte mindst ligeså godt som duer. Jeg har ikke smagt det siden i øvrigt. Husker ikke ret meget om fuglene. Men efter færgen var der dengang ofte 25 Sildemåger. I 1989 kom jeg til Bornholm august/ september som såkaldt "sommerfugl". Politiassistance ovre fra. Jeg kom da fra færdselspolitiet i Slagelse. Var 2 måneder hos Rønne politi. Så vist ikke så meget på fugle, idet en kvinde kom på tværs af min vej. Forelskelse. Jeg måtte bare til Bornholm igen. Blev således den 1. marts 1990 ansat ved Rønne politi. Kom straks med på fugleture i ornitologisk forening. Mine første notater som "førder" var den 21. marts En tur til Hundsemyre med Atlingand, Fjeldvåge, Grønsisken plus en masse andre. 25 arter. Samme dag ved Snogebæk en Alk, Havlit og en del dykænder. Sluttede af ved Ølene med Trane, Vandrikse, Træløber og 2 Gråmejser som jeg dengang kaldte Sumpmejser. Men... denne fugle findes jo ikke her på øen, så jeg har rettet det til Sortmejser, tror jeg nok. Nogle dage senere så jeg ved Galløkken Isfugl, Rød Glente og Lille Korsnæb. Jo, det var fedt at komme til Bornholm. Og - jeg er her endnu, selv om Vestsjælland kaldte i Tilbage til alle Jer her på Bornholm den 17. februar i år. Jeg bliver - skal bæres herfra! Eilif Bendtsen

26 Aftenfalken Sidst i august og start september bød på et stort udvalg af trækkende og rastende aftenfalke i Danmark. Grundet det varme vejr og den lune østenvind så vi dem nogle steder i pæne antal. Aftenfalken i Græsted: Græsted-aftenfalken var noget for sig. På trods af at Aftenfalke er kendte for at være meget tillidsfulde og samarbejdsvillige (især ungfuglene), så var dette individ det mere end forventet. Nærgrænsen lå på omkring 2 meter, hvilket er helt vildt. Fuglens helbred fejlede ingenting. Den var stationær på den mark, den holdt til og fløj rundt på alle halmballerne i den måned, den opholdt sig 26 på lokaliteten. Føden bestod primært af biller og regnorme. I ny og næ tog den også en mus. Utroligt at den kunne finde især biller, for dem kunne jeg ikke få øje på i stubmarken, så falkeblikket kan man ikke tage fra den. Ofte blev der også muset både højt til vejrs og imponerende nok kun 1 meter over jorden. Personligt havde jeg en stor oplevelse, og fuglen var en fornøjelse at tilbringe tid med, både for mit og andres vedkommende. Tekst og foto: Jonas Halberg

27 Islandsk Ryle, Korevlerne Da jeg har haft mit Nikon D200 kamera i 6-7 år, besluttede jeg mig for, at nu var det tid til et nyt, og så var det jo bare et plus, at efteråret er så skønt i år vejrmæssigt. Det er derfor blevet opgraderet til et Nikon D610, dog fik jeg brugt den første uge med manualen i hånden. Den første tur med det nye kamera gik til Korevlerne, som jeg fik anbefalet af en fugleven. Korevlerne ligger i Højby, tæt på Sjællands Odde. Det er et dejligt sted, som minder mig om Dueodde, da der er mange vadefugle. Jeg lå i sandet og havde en flok Islandske Ryler. Da den ene kom mistænkeligt tæt på, kunne jeg se, at den var såret. Jeg tror, den havde været i kamp med et pattedyr eller en anden fugl. Den havde blod i hovedet og kunne ikke se på det ene øje. Og ikke nok med det, så haltede fuglen også på det ene ben. På trods af at naturen er barsk, kan der ske mirakler, hvilket man må sige dette er. Næste gang jeg var deroppe, var den der nemlig stadig. Den kunne nu se på begge øjne og den haltede heller ikke mere. Da jeg var deroppe igen et par dage efter, var hele flokken med Islandske Ryler væk, også den sårede, så nu er den kommet igennem sit livs nok værste tid - og det nye kamera har levet op til alle mine forventninger! Tekst og foto: Jonas Halberg 27

28 Turreferater Grusgravene i Robbedale samt kysten langs lufthavnen Lørdag d. 29. august mødte 21 forventningsfulde deltagere frem til en sensommertur i behageligt vejr med ca. 20 graders varme, let SV- vind og få skyer. Mødestedet var Ørredsøen ved Vellensbyvej eller Grusgraven syd for Baunehøj, som lokaliteten er benævnt i DOFbasen. Grusgraven er interessant, bl.a. fordi den rummer en stor koloni af Digesvaler. På et tidspunkt var det Danmarks største med 1500 beboede redehuller. Antallet er siden reduceret væsentligt dels på grund af ulovlig grusgravning efter svalernes ankomst, dels som følge af en mere generel tilbagegang for Digesvaler. Den ulovlige grusgravning i yngletiden er der sat en stopper for for flere år siden. Den generelle tilbagegang skyldes dels levevilkårene i overvintringsområderne i Afrika og tørken i Sahelområdet, som fuglene passerer under trækket, dels brugen af sprøjtegifte på vore breddegrader. Der var stadig aktivitet omkring redehullerne, og i et par af hullerne kunne vi skimte unger, formentlig andet kuld i år. På marken nord for grusgraven gav en flok Hjejler på 100 stk. fin opvisning i luften, inden de landede på den nypløjede mark, hvor der også blev set Hvid- og Gul Vipstjert, Mursejler og Spurvehøg. På den videre vej hen over den enkle lejrplads ved Baunehøj blev der set eller hørt Skovpiber, Løvsanger, Gulspurv, Tornsanger og højt oppe over Skrædderbakkevej tæt ved Rolfshøj Syd blev der spottet Fiskeørn. I skoven ved Rolfshøj var Musvitter og Blåmejser talrige og en enkelt Munk blandede sig i selskabet. Ved Rolfshøj Syd hørte Carsten Isfugl. I samme grusgrav var der enkelte Skarver. Grusgravene i Robbedale har fungeret som væsentlige råstofkilder for grusgravningen i mere end 100 år indtil 1988, hvor gravningen stoppede. Området er vigtigt for drikkevandsforsyningen til Rønne, og gravningen udgjorde en stor risiko for forurening af drikkevandet. På den videre færd mod Skelsmyr hørtes kald fra Stor Flagspætte. Vandmængden i Skelsmyr er meget svingende. For at få en større vandflade har man på et tidspunkt etableret en dæmning i den sydlige ende, men det er ikke hvert år, der er vand nok til overløb. I dette forår er der blevet set Atlingand i søen. På ekskursionsdagen var der intet vand i søen. 28

29 Fra Lufthavnsvej blev der observeret Grå Fluesnapper, Broget Fluesnapper samt Bynkefugl. På samme strækning er der rejst en vejvisersten med henvisning til Stampemøllen. Stenen bærer initialerne HCL, som refererer til Hans Carlsen Lund, der drev Stampemøllen fra 1806 til Folk bragte vinterens hjemmevævede produkter af vadmelstøj og andet stof til stampning. På kyststien mellem lufthavnen og havet blev der observeret Gul Vipstjert, Stenpikker, Tornirisk, Sanglærke, Tårnfalk, Skarver samt en enkelt Rødrygget Tornskade. Ved tilbagekomsten til udgangspunktet kunne vi via smartphone konstatere, at vi havde tilbagelagt 10,5 km. Denne dags motion var i hus med gode oplevelser. Niels Erik Johansen 29

30 Holkastenen,Gråmyr, Hestestenene og Bokul Søndag den 20.sept. 23 fuglekiggere havde valgt at bruge en søndag formiddag på en tur i Gudhjem Plantage, Bokul og Holkadalen. Vejret var rigtig efterårsagtigt ustadigt med regnbyger, kig til solen og fine regnbuer. Turen gik fra parkeringspladsen bag Gudhjem Museum, ned i Holkadalen og op gennem Gudhjem Plantage. Det var småt med fugle lidt mejser og en Træløber blev hørt. Til gengæld valgte himlen at åbne sluserne over deltagerne med en heftig byge. Da det var stilnet af fortsatte turen forbi Bognemark, og ned til Gråmyr. Søen er i de seneste år blevet renset op, så der nu er en stor fri vandflade med indslag af hvide og lyserøde åkander. Desværre vokser krebsekloen krafigt, så om får år er Gråmyr sandsynligvis helt tilgroet igen. Fra Gråmyr gik det nu mod kysten ned til Hestestene og videre langs kysten mod Gudhjem. Turen gik nu op over Bokul til Flagbakken, hvis vi mødte Per Ketil, der var på plads på toppen af Gudhjem. En del unge Stære rastede i buskene på Bokul og svalerne fouragerede for at gøre sig klar til turen sydpå. Vi så Rødstjert han, et kort glimt af en Stenpikker og Øens faste Sule blev også set. Nu gik turen fra Bokul ned i Holkadalen af en snæver stejl og noget tilgroet sti, en udfordring for deltagerne. Vejret var med til at sætte den rette stemning på turen op gennem sprækkedalen, hvor vi besøgte Holkahesten, en stort liggende klippefremspring, der med en smule fantasi godt kan ligne en hest. For mange af deltagerne var Holkadalen en ny spændende oplevelse. Turen sluttede af med et kort besøg hos keramikeren Julie Høm, der bor i Holkadalen. Her fik vi lejlighed til at supplere de forholdsvis få fuglearter på turen med fuglerelieffer og keramiske Ederfugle mm. Turen sluttede efter tre timer ved udgangspunktet Thomas Christensen Jeg blev opmærksom på denne flotte vejrhane i Gudhjem. Måske ederfuglene skæver til den inden de trækker!? Foto: Merete Mortensen 30

31 Tur til Øle Å På årets første oktober-lørdag mødtes nitten veloplagte deltagere til en spændende tur i området omkring Ølene. Vejret var det smukkest tænkelige med fuld sol fra en dybblå himmel og nærmest vindstille. Begge de oprindelige turledere havde desværre måtte melde afbud, så det var Mogens Kofod og Carsten Andersen, der i stedet bød velkommen på P-pladsen ved det nordlige tårn. Vi kunne dog takke Hanne og Thomas for en velplanlagt rute. Allerede på parkeringspladsen var der en del Sortmejser at høre og arten skulle vise sig at være til stede nærmest overalt denne dag. I alt registrerede vi omkring hundrede individer adskillelige af disse syngende. Småflokke af Grønsisken vimsede også rundt i trætoppene. Kursen blev nu sat mod sydøst og snart genlød skoven af Dompappernes bløde, klare fløjt. Det var tydeligt, at efteråret for alvor var over os. Videre gik det langs Øleå af den nye sti. Det var nemt at se, hvor der var fældet grantræer for at give åen ånderum og nyt liv. Ravn, Træløber, Rødhals og Jernspurv kunne høres her; men ellers var der ikke alt for mange fugle. Resterne af to plukkede Ringduer viste os dog tydeligt, at vi her var i Duehøgens rige. Vel fremme ved Grønnevad drejedes vestpå ad den nyetablerede terrænsti gennem Povlsker Plantage. Her var afvekslende med smukke åbne partier og mellem nåletræerne fløj småflokke af Korsnæb. En del Fuglekonger var her også, lige som flere Gærdesmutter sang højlydt. Rundt omkring stod store og 31 små rørhatte og en del af disse endte vist i gryderne hos flere af deltagerne. Vi fortsatte af Rømersvej og krydsede snart Ølenevej for kort efter at stå ved det store fugletårn sydvest for mosen. Her fouragerede de deltagere, som havde medbragt en madpakke. Per var udkigspost i tårnet og opdagede en flot Blå Kærhøg lavt over Ølene. Den hvide overgump strålede pædagogisk om kap med solen. Flere kiler af gæs trak over området og den opmærksomme deltager kunne finde enkelte Blisgæs mellem Grågæssene. Musvåger, Spurvehøg, Tårnfalk, Dobbeltbekkasin og Engpiber blev ligeledes noteret her, inden vi fortsatte til det midterste tårn. Her var det mest Grønsisken på klods hold der tiltrak sig opmærksomhed. Endelig det sidste stykke tilbage til parkeringspladen. Under vejs fik en lille flok Halemejser os til at stoppe op og vi så disse kønne små fugle på ret tæt hold. Så var der allerede gået tre timer med en god travetur på syv km. Tak til alle for hyggeligt selskab. Mogens og Carsten Grønsisken. Foto: Mogens T. Kofod.

32 Korsnæb hen over os. Ingen Hvidvinge Ud i det grå de, som Henriette havde håbet på. Gennem Almindingen med stop ved BaDavid havde bedt Thomas om at sætte et stemose, hvor en Vandrikse sad tæt på meget gråt foto på hjemmesiden i forbintårnet og udstødte en én-stavelses lyd, der delse med denne fugletur lørdag den 7. ikke høres så tit. Ølene fremviste en del november Og det blev gråt - virkegråænder, Lille Lappedykker og en Blå lig gråt. Tåget med sigt mellem 150 til Kærhøg dame. Nogle Ringduer fløj over 300 meter. mosen. Tja, sagde læge Ratzer, når jægerlederne, David og Henriette, bød 7 delne skyder på dem, så bliver det vel til tagere velkommen på pendlerparkeringen Hulduer! ved busterminalen i Åkirkeby. Da der ikhjemturen ad Bygaden, hvor en Stor ke var gåse- eller hjejleflokke på SydTornskade forsøgte at følge med bilen, bornholm, blev vi enige om at koncentreder kørte 50 km/t. Fin afslutning på re os om de midterste områder på BornDOF-turen med omkring 25 spottede fugholm for en gang skyld. learter. Ganske godt i det vejr. Behøver jeg at nævne, at så snart turen blev afslutvi samlede os i 3 biler og besøgte/ tet kl. 1215, så lettede tågen. Ratzer havstoppede ved ikke mindre end 10 lokalide desværre ikke sin tværfløjte med, for teter. Først ved Kærgårdstårnet, som ikke så ville han have spillet "Tågen letter" af alle før havde besøgt. Her var Dompap Carl Nielsen. 6 stk. med både bløde kald og trompeteilif Bendtsen kald. Lidt finker, irisker og et par Skovskader viste sig. Så forbi Udkæret, hvor man næsten ikke kunne se vandet, selv om vi holdt på Springbakkevejen. Tåge. Derefter til Vestermarie Plantage, hvor det lykkedes os at parkere lidt uheldigt ifølge spejdere, hestefolk m.v. Nå, men der fløj da 8 Lille Gråsisken. Foto: Mogens T. Kofod. 32

33 Aftenfalk. Foto: Jonas Halberg 33

34 ..at jeg her i efteråret var på en lille tur til vadehavet ved Rømø/Rudbøl m.v. Enorme fuglemængder blev set. Således mange tusinde Pibeænder, Viber og Hjejler. 500 Storspover i én flok, 5000 Ryler i én flok osv. Og så var der lige 0,5 mio. Stære/sort sol. Selv om Stæren her i landet er gået omkring 40 pct. tilbage, så fortalte en lokal naturvejleder, at han i år havde set op imod 1,5 mio. stære ved Aventoft/Møllehus. Waugh! Eilif Bendtsen Foto: Jonas Halberg. at vi ikke troede, at vi skulle finde ynglende Slørugler på Bornholm i år? I juni måned blev der set sløruglepar på et par af de gode ynglegårde, men uden at uglerne gjorde mine til at ville yngle. Medio oktober henvendte en gårdejer, på hvis gård Sløruglen har ynglet 2 gange inden for de sidste 7 år, sig til mig og sagde, at der var store unger i kassen. Han mente, at der var 3, men ved besøg på gården, viste det sig, at der var 4 flotte store unger, hvor 3 af ungerne blev set kigge ud af kasssehullet på en gang! For dette sene kulds vedkommende må vi håbe, at der er føde nok, når de snart skal til at klare sig på egen hånd. Hanne Tøttrup...at i oktober så jeg syd for Nyker en Moskusand, der var kørt ned af en bil. Det havde været så voldsomt, at fuglens kråse lå 1 meter fra den. Rundt om den døde and løb 7 små ællinger rundt og sørgede. Jeg fik gennet dem ind på gården, hvor de boede. Det vil sige, den 7. måtte jeg bære, idet dens ene ben var beskadiget. Der var ingen hjemme på gården, hvor der løb en masse fjerkræ rundt. Jeg anbragte den døde/maste and i indkørslen, så ællingerne ikke igen skulle løbe ud på Ellebyvejen. Bilisten, tja, vedkommende har nok kørt noget uansvarligt. Og samvittigheden - hvor var den lige? Eilif Bendtsen 34

35 Julefugle omkring Sorthat Odde Lørdag den 12. december kl Mødested: P-pladsen for enden af Havvej. Vi slutter året af med en hyggelig tur til området omkring Sorthat Odde med to lokalkendte guider. Det betyder bl.a. vandfugle i Pyrit-, Smaragd- og Safirsøen, skovfugle i klinkerskoven samt kystfugle ud for selve odden. Arter som Bjergand, Hvinand, Taffeland, Stor Skallesluger og muligvis Lille Skallesluger, Ravn og Lille Korsnæb bør komme på turlisten og hvem ved, om ikke også Isfuglen viser sig. Turen afsluttes efter et par timers tid med æbleskiver og gløgg! Giv derfor gerne besked til en af lederne, hvis du har lyst til at deltage. Turledere: Kell Olsen, tlf og Carsten Andersen, tlf Månedstur søndag den 3. januar kl Mødested: Ved stakitfabrikken/ trinbrættet Kolde Kilde (vejkrydset Segenvej/Almindingsvej i Almindingen). Den første søndag i hver måned mødes vi fremover midt på Bornholm. Vi samkører i privatbiler til interessante lokaliteter på hele Bornholm og vender tilbage til udgangspunktet efter 2 til 3 timer afhængig af, hvad vi finder af fugle. Tag lidt mad og drikke med. Vi vil stoppe forskellige steder og nogle gange gå lidt, men ikke over 1 km. Turleder: Eilif Bendtsen, mobil Ederfugleællinger med tante. Foto: Mogens T. Kofod. 35

36 NOVANA-tællinger af fugle: Torsdag den 7. januar kl på Bornholms Centralbibliotek Rønne. Foredragsholder Preben Clausen, seniorforsker og biolog ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, besøger os og fortæller om hvorfor, hvornår og hvor og hvordan du kan bidrage ved fugletællinger. Denne aften er et tilbud til alle i DOF-Bornholm - mød derfor talstærkt op! Foreningen kommer med kage, hvis du selv vil tage kaffe/te med. Vinterkystfugletælling Weekenden den januar. For at følge de internationale tællinger bliver Vinterkystfugletællingen denne weekend. 36 Vinterfugle i Almegårdsterrænet Søndag den 24. januar 2016 kl Mødested: Nærkampbyen på Ll. Almegårdsvej. Områdets meget blandede sammensætning af græsarealer, småskove, krat og ådal giver rigtig gode muligheder for at møde et bredt udvalg af vinterfugle, bl.a. finker, drosler, pibere og rovfugle. Hvis vi er rigtig heldige, kan der være Vandstær i Blykobbeåen. Varighed ca. 2 timer. Turleder: Jens Christensen, mobil Akvarel. Malet af Herluf Skjerning Larsen

37 Vores Afrika Torsdag den 28. januar kl på Bornholms Centralbibliotek i Rønne. Vi vil denne aften tage et kig på en del af Afrikas forskelligartede natur gennem lokalforeningens medlemmers kameraer. Vi lægger tre vandrette tværsnit gennem det store kontinent. Det første går gennem Nordafrika på grænsen til Sahara det næste gennem det mere frodige Centralafrika og det sidste gennem Sydafrika. Fuglelivet her varierer ikke bare fra det Europæiske men også betydeligt fra snit til snit. Vi kommer altså til at opleve dyr og fugle knyttet til såvel ørken som tropisk skov, savanne og ferskvand. Så tag tropehatten på og kom og oplev en perlerække af spændende arter. Dine rejseguider denne aften er Annette, Carsten, Steffen, Lone og Steen. Generalforsamling torsdag den 25. februar kl på Bornholms Centralbibliotek i Rønne. Dagsorden ifølge vedtægterne. Se inde i bladet på side 7. Forårstur til Dueodde Lørdag den 26. marts kl Mødested: P-pladsen for enden af Fyrvejen. Tag med på en tur til en af efterårets klassiske lokaliteter om foråret! Dueodde er en lidt overset forårslokalitet. Det vil vi forhåbentlig råde bod på med denne spændende tur. Der er chance for mange forskellige oplevelser på turen rundt i terrænet. Der er selvfølgelig mulighed for en del forskellige trækfugle, som kommende sydfra får første landkending af Bornholm netop her. Det kunne være vi var heldige med nogle Traner og våger. Når vi spejder ud over havet, er lommer og ænder såvel trækkende som rastende en anden oplevelse vi vil kunne få. Ved strandlagunen er de Store Præstekraver sandsynligvis allerede til stede i pænt tal og suppleres måske af andre sjove vadefugle. Nogle af årets første vipstjerter må vi også møde en del af, lige som Engpiber og Sanglærke har travlt med at afstikke territorier mellem de lyngbevoksede klitter. Turen forventes afsluttet inden kl. 12. Turledere: Carsten Andersen (tlf ) og Niels Erik Johansen Årets naturoplevelser tirsdag den 5. april kl på NaturBornholm. Kom og hør hvad naturforeningerne har at byde på af spændende oplevelser fra året, der gik. I samarbejde med Naturhistorisk Forening, Svampevennerne og Stenklubben. 37

38 Svartingedalen søndag den 17. april kl Mødested: Ved rensningsanlægget på Simblegårdsvej ca. 500 m fra Svalhøj. DOFs tur i Svartingedalen vil denne gang begynde fra Simblegårdsvej, hvorfra vi går op langs Baggeå i retning mod Aahalsegård. Klippedalen kan være ret fugtig om foråret, specielt den sidste halvdel af turen, så vandtæt fodtøj anbefales. Svartingedalen rummer om foråret sprækkedalenes karakteristiske fugle som Gærdesmutte, Træløber, Musvit, Sangdrossel og Bogfinke, og hvem ved, måske hører vi også forårets første Løvsanger. Der er også gode muligheder for at opleve Kernebider, Ravn samt diverse rovfugle som f.eks. Rød Glente. Vegetationen i dalen fremviser hvert forår en stor og varieret forårspragt med diverse anemoner, bingelurt og lærkespore. Ledere: Karsten Rasmussen, tlf og Niels Erik Johansen, mobil Kommende tur Den grønne Ring søndag d. 8/5 kl Leder: Christian Lau. Billedet på næste side: Havørne i Hundsemyre den Foto: Carsten Andersen. Herunder akvarel af Herluf Skjerning Larsen. 38

39 39

40 Årets sidste udgave af Siden Sidst dækker perioden august til og med oktober. De to første måneder var særdeles lune og solrige, mens oktober især vil blive husket som ualmindelig tør. Det var dog fortsat mildt i hele Skandinavien, uden at vi på Bornholm nærmede os noget, der lignede nattefrost og antallet trækgæster fra nord bar i mange tilfælde præg heraf. Ofte er Sulen den første art som omtales her. Den er dog ved at være så regelmæssig, at en nærmere omtale ikke er nødvendig. Herefter følger gerne en stribe iagttagelser af Sølvhejrer; men det blev blot til en enkelt observation: 16/10 i Hundsemyre. Så var en optælling af Grågæs ud for Nexø Sydstrand 27/8 faktisk mere overraskende. Her var nemlig hele 5000 samlet! Det er det største antal indberettet fra Bornholm nogensinde. Husk samtidig på at det ikke er længere siden end 2009, at vi fik vores første firecifrede registrering. 40

41 Så kan vi faktisk springe helt frem til rovfuglene. Her var flere spændende arter. Sort Glente noteredes f.eks. fire gange i efteråret hhv. Langebjerg, Simplegård, Dueodde og Lobbæk. En større samling Røde Glenter (otte individer) 1/8 nær BOFA bør også omtales. Hedehøg sås fire gange i perioden 19-27/8 bl.a. en gammel han på vej over Sose. Hertil en ung Steppehøg både 17. og 28/9 fra Dueodde. Denne lokalitet bød i løbet af oktober desuden på store tal af Fjeldvåger. Her kan nævnes 10/ og 19/ De seneste ti år er disse tal kun overgået en enkelt gang, nemlig 28/10 sidste år hvor hele 485 trak ud herfra. Til gengæld blev det med i alt 20 Fiskeørne fra hele øen ikke noget imponerende efterårstræk af denne art. Der kan dog fak- tisk nå at komme lidt flere forbi i november. Havørn omtaler jeg som regel også detailleret; men også denne art indberettes efterhånden ganske jævnligt. Her skal derfor blot bemærkes, at et par gamle fugle sås regelmæssigt i vores vådområder af og til sammen med en ungfugl, som de sandsynligvis er forældre til. Det blev et rigtig fint år for Aftenfalke med hele 22 eksemplarer (!) fra elleve lokaliteter mellem 19/8 og 20/9. Bedst huskes nok op til syv fugle omkring lufthavnen. Så sent som 2/8 hørtes en syngende Vagtel ved Vysteby det blev årets tredje og vel sidste notering. Traner kunne jævnligt ses i bl.a. Udkæret hele sensommeren, hvor op til 70 rastede sammen. Det drejede sig utvivlsomt om lo- Foto på forrige side: Stor Tornskade, Hammeren den Foto: Annette B. Olesen. Øverst: Ung Havørn og Musvåge nær Hundsemyre den Foto: Carsten Andersen. 41

42 kale fugle. Større træktal lod imidlertid vente på sig i det milde vejr og 28/9 blev eneste dag med nævneværdige tal. Denne dag trak små 2000 fugle over Bornholm i flokstørrelser på op til 220. Vadefugletrækket ebbede lige så stille ud i løbet af august. Der var dog stadig pæne tal af f.eks. Brushøns og Tinksmede ved Udkæret, hvor op til 50 eksemplarer af begge arter kunne ses. Perioden bød også på tre Odinshøns hhv /8 Dueodde, 2-3/9 Melsted og 26-29/9 Udkæret. En Kærløber opdagedes både ved Nexø Sydstrand 26/8 og Salthammer 14/9. Hertil skal nævnes en mulig Sibirisk Hjejle set og hørt ved Udkæret 16/8. Den skal lige behandles af sjældenhedsudvalget, før den kan indgå i statistikken. Akvareller af Herluf Skjerning Larsen (Luffe) Vestkysten bød på fire Rovterner i form af en 10/8 ved Pyritsøen og tre voksne 15/8 ud for Hasle Sydstrand. Desuden en fra Dueoddekanten 23-25/9. Efterårets første Mosehornugle dukkede op 28/9 og i alt blev det til ni fugle. Derimod var der uhyre få Skovhornugle. Forhåbentlig bare som udtryk for at de ikke var søgt til fælles overnatning på dette tidspunkt. Tre Natravn lyder heller ikke af meget, men var faktisk kun lidt under gennemsnittet. Derimod virkede det, som om der var Isfugle overalt. De blev indberettet fra tretten forskellige steder og der var to både ved Dammemose nordøst for Klemensker og Pyritsøen. Bjerglærke er stadig ikke hverdagskost på Bornholm med bare otte fugle de fem seneste efterår. 15/10 sås periodens eneste to ved Vellensby. Til sammenligning 42

43 var der samtidig en flok på 50 nær Ringkøbing. Blandt piberne kan nævnes Storpiber 25/9 Dueodde og to Rødstrubede samme sted 14-22/9. Bjergvipstjert var også fint repræsenteret på øen med hele elleve eksemplarer fra otte kystlokaliteter. Klart flest og årtiets næststørste tal blev 20/10 4 nær Baltic Sea Glass. Der blev endda også fundet en Citronvipstjert hun 16/8 ved Arnager periodens andet SU-fund. Et par rigtig sene iagttagelser skal også med: 13/10 Rødrygget Tornskade nær Lilleå ved Lobbæk og 23/10 en Bynkefugl på Almegårdsterrænet. Det må være et udslag af det milde vejr. For begges vedkommende var der dog tale om landets eneste eksemplar af sin slags i oktober! Mon ikke også det milde vejr kan forklare sølle tre obs af lige så mange Ringdrosler? En Hvidbrynet Løvsanger opdagedes 23/9 ved Årsdalevang. Til sammenligning totalt ni fra de seneste fem år. Til småtingsafdelingen hører også periodens to Små Fluesnappere som sås hhv. 9/10 Hammeren og dagen efter Svaneke Nordskov. Årets blot anden registrering af Pungmejse kom fra Spellinge Mose 9/8, hvor mindst tre fugle hørtes. Det kunne jo godt tyde på, de har ynglet her. Af arter knyttet til moser hører også Skægmejse. Disse noteredes i et antal af hhv. ni og tre fra Grisby og Hammersøen i oktober. At to lokaliteter Hammeren og Sjelsmyr husede en enkelt Nøddekrige må nærmest betegnes som forventet, da det svarer omtrent til gennemsnittet. Endelig skal nævnes fire Lapværlinger (alle fra Dueodde) 22/9-19/10. Carsten Andersen 43