Bæredygtigt samspil - råstofindvinding land/hav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtigt samspil - råstofindvinding land/hav"

Transkript

1 Ingeniør M.I DA Skovbakken 37 Postboks NIBE Tlf.: SE nr.: Bæredygtigt samspil - råstofindvinding land/hav Udført for: Skov- og Naturstyrelsen, Udført af: Konsulentfirmaet Ole Askehave med assistance fra Teknologisk Institut Nibe 24

2 Forord Indvinding af råstofferne sand, grus og sten reguleres og administreres i henhold til den til enhver tid gældende råstoflov. Lovens bestemmelser administreres af Skovog Naturstyrelsen. Indvinding af disse råmaterialer foregår både til lands og til havs. Den samlede indvinding af sand, grus og sten fra landområdet har i de seneste 1 år udgjort ca. 24 mio. m 3, og fra havområdet ca. 6 mio. m 3 i gennemsnit pr. år. Ressourceknaphed i visse områder af landet og problemer med at få befolkningens accept af at der oprettes nye råstofindvindingsområder i ressourceområder med sand, grus og sten på land har ført til et ønske om at undersøge, hvilke muligheder der eksisterer for at supplere eller erstatte de produkter, der i dag stammer fra råstofindvinding i de landbaserede grusgrave med materialer indvundet til havs. Nærværende rapport er således udarbejdet på foranledning af Skov- og Naturstyrelsen ud fra et ønske om at kortlægge indvinding, oparbejdning og anvendelse af ressourcerne. Det har endvidere været et ønske at få belyst i hvilken udstrækning, land- og havmaterialer kan erstatte hinanden, og hvilke årsager, der er afgørende for den nuværende fordeling af mængderne på land- og havindvinding. Rapporten er udarbejdet på basis af et indgående kendskab til den produktion, der foregår, og de kvalitetsstyrings- og kontrolordninger, der anvendes, i forbindelse med indvinding og oparbejdning af råstoffer til lands og til havs, specielt når det drejer sig om produkter, der anvendes i betonbranchen. Som følge af en større opmærksomhed på miljøbeskyttelse og ressourcehusholdning er der allerede sket en ændring i mønstret for landets forsyning med de produkter, der traditionelt leveres af grusgrave på land. Der er således opnået en høj grad af udnyttelse af genbrugsmaterialer som nedknuste nedbrydningsmaterialer, nyttiggørelse i stedet for klapning af oprensningsmaterialer fra havnebassiner og sejlløb og anvendelse af restprodukter som flyveaske og andet affald. Anvendelse af genbrugs- og restprodukter sker i dag i et sådant omfang, at muligheden for ad denne vej at reducere anvendelsen af landmaterialer yderligere anses for at være minimal. Det er formålet med rapporten, at søge at afdække i hvilket omfang, det er reelt muligt at forskyde det nuværende forhold mellem forbruget af landmaterialer og havmaterialer i retning af større anvendelse af materialer indvundet på havet. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Råstoffer Råstofindvinding og råstofimport Landindvinding Havindvinding Import Mængder Indvundne landmaterialer Indvundne havmaterialer Importerede materialer Sand-, grus- og stenprodukter Normer og standarder Betontilslag Anlæg og vej Asfalt Landmaterialer Beton Landmaterialer til anden anvendelse Havmaterialer Beton Havmaterialer til anden anvendelse Importerede materialer Beton Importerede materialer til anden anvendelse Anvendelse af sand-, grus- og stenprodukter Anlægsarbejde Asfaltproduktion Beton- og mørtelproduktion Anden og ukendt anvendelse Eksport Lokalisering af sand-, grus- og stenindvinding Landmaterialer Havmaterialer Importerede materialer Lokalisering af sand-, grus- og stenproduktion Landmaterialer Havmaterialer Importerede materialer Lokalisering af sand-, grus- og stenaftagere Anlæg og vej Asfalt Beton

4 7.3.1 Fabriksbeton Betonelementer Betonvarer Mørtel Substitution Normer og standarder for produkterne Mængder Infrastruktur Lovgivning og administration Ral- og sandsugerbranchen Aftagerne Økonomi Konklusion Referencer

5 1. Råstoffer Ved råstoffer forstås i denne rapport sand, grus og sten. De indvindes især i istidsaflejringer på land og på havet i tilsvarende forekomster. På havet indvindes tillige i indvindingslokaliteter, som tilføres materialer, der vedvarende produceres og efterfølgende transporteres til indvindingslokaliteten af dynamikken i havet. Der er her tale om relativt finkornede materialer som sand og mindre sten. I denne rapport anvendes følgende begreber, der er almindeligt anvendt i råstofbranchen: ved ressourceområder forstås områder til lands og til havs, hvor der findes sand, sten, grus og klippe ved indvindingslokaliteter forstås områder beliggende i ressourceområder, hvor der er givet tilladelse til indvinding af råstoffer ved råstoffer forstås uforarbejdet sand, grus, sten og klippe ved råmaterialer forstås indvundne råstoffer ved produktionslokaliteter forstås steder, hvor råmaterialer oparbejdes til produkter, der afsættes til markedet. Landmaterialernes indvindings- og produktionslokalitet forudsættes at være den samme, medens havmaterialerne forudsættes indvundet i en indvindingslokalitet til havs og oparbejdet i en produktionslokalitet, der er den havn (det amt), hvor råmaterialerne udlosses. ved aftagere af sand, grus og sten forstås de virksomheder, der modtager ovennævnte produkter for at anvende dem som tilslag og lignende i deres produktion eller for anvendelse i anlægsprojekter. 5

6 2. Råstofindvinding og råstofimport Ved råstofindvinding forstås i dette afsnit den proces, der pågår, når sand, grus, sten, ral og fyldsand indvindes i grusgrave og stenbrud på land og opsuges fra indvindingsområder til havs. Ved råstofimport forstås den aktivitet, der udøves ved import af nedknuste bjergarter og i mindre omfang råmaterialer indvundet i istidsaflejringer fra specielt Norge og Sverige. Råstofindvindingen på landområdet administreres af amtskommunerne, mens råstofindvindingen på havområdet administreres af Skov- og Naturstyrelsen i henhold til Råstofloven fra 1997 og diverse bekendtgørelser om området. 2.1 Landindvinding Råstofloven fra 1997 er mht. landindvinding ikke væsentlig afvigende fra tilsvarende lov fra 1977, men lovens intentioner er tydeligere. Udnyttelse af råstofforekomster skal eksempelvis ske: - som led i en bæredygtig udvikling - efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af samfundsmæssige hensyn - så efterbehandlede arealer kan indgå i anden arealanvendelse - så en råstofforsyning sikres på længere sigt - så man sikrer, at råstofressourcerne udnyttes - så råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet samtidig med, at der lægges vægt på bl.a. miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser og landskabelige værdier samt infrastrukturanlæg. De råmaterialer, der indvindes på land, består af sand, grus og sten i forskellige blandinger og kvaliteter afhængigt af, hvor i landet indvindingen finder sted. På indvindingslokaliteten gennemgår de fleste råmaterialer en oparbejdning til produkter af forskellig sammensætning og kvalitet for at kunne afsættes på et marked, der efterhånden på alle områder stiller væsentlige krav til det færdige produkt. Dette gælder, hvad enten der er tale om produkter som fyldsand, bundsikringsgrus, stabilt grus eller tilslagsmaterialer til beton og asfalt. 2.2 Havindvinding Indvinding af sand, grus og sten samt fyldsand til havs bliver reguleret af Råstofloven, der for havområdet blev drastisk ændret i Indtil 1. januar 1997 var det tilladt for indehavere af indvindingsfartøjer med en tilladelse efter 19 i råstofloven uden begrænsninger at indvinde råmaterialer til havs, hvor det ikke af en eller anden særlig årsag var forbudt. Efter denne dato er indvinding forbudt på områder, hvor der ikke er udstedt en særskilt tilladelse til indvinding efter reglerne i den ændrede råstoflov med tilhørende bekendtgørelser. 6

7 Perioden fra 1. januar 1997 og 1 år frem er en såkaldt overgangsperiode, hvor ralog sandsugerbranchen har mulighed for at tilpasse sig det nye princip for indvinding af råmaterialer til havs. I overgangsperioden er indvinding således tilladt i 113 specielt udpegede områder, de såkaldte overgangsområder. Overgangsperioden opstod for at sikre, at indvindingen kunne fortsætte efter lovændringernes ikrafttræden, og for at give indvinderne tid til at ansøge om - og få udstedt - nye indvindingstilladelser i de eksisterende overgangsområder eller i nye ressourceområder. Efter 1. januar 27 skal man være i besiddelse af et registreret indvindingsfartøj og en indvindingstilladelse til et miljøvurderet ressourceområde for at kunne indvinde sand, grus og sten fra havet. Den strammere regulering af indvindingen indebærer en risiko for på længere sigt at fjerne den fleksibilitet, der hidtil har været en væsentlig og måske afgørende konkurrenceparameter for specielt indvinding af havmaterialer til anlægs- og kystsikringsarbejde. Efter gældende administrationspraksis er der, med henblik på at lægge loft over indvindingen og for at sikre en vis miljøbeskyttelse, fastsat en maksimumsgrænse på et ral- og sandsugerfartøjs lasterumfang på 2. m 3, og en overgrænse på den samlede flådes lasterumfang på ca. 25. m³. Erhvervet udøves i 23 af 21 firmaer, som driver 39 fartøjer med 19 tilladelse. De materialer, der indvindes til havs, er ligesom landmaterialerne, sand, grus og sten i forskellige sorteringer og kvaliteter afhængigt af, hvor på havområdet de indvindes. I modsætning til landmaterialerne er det ikke alle havbaserede råmaterialer der gennemgår en oparbejdning på landingsstedet/produktionsstedet for at kunne afsættes. Således er sand fra havet fra naturens hånd ofte velgraderet, og en erfaren indvinder vil være i stand til at justere sorteringen under selve indvindingen. Dette gælder både for fyldsand og for sand til andre formål, som f.eks. mørtel- og betontilslag. Indvindingsteknikken medfører, at stenfraktionen landes uden et større indhold af sand, hvorfor en simpel vask, sortering og nedknusning af overstørrelser i reglen er nok til at stenene kan anvendes som tilslag til beton og asfalt. 2.3 Import Efter at man i 195erne konstaterede alkalikiselreaktioner i en del betonkonstruktioner, bygget før, under og efter krigen, blev der nedsat et udvalg, som undersøgte problemet og beskrev det i en række rapporter. I slutrapporten anbefaledes det at anvende granitskærver i stedet for danske sten i broer og andre udsatte betonkonstruktioner. Dette betyder, at anvendelse af granitskærver er stigende fra ca I begyndelsen dækkes behovet af granitskærver fra Bornholm, men fra ca. 197 er der en stigende import af granitskærver fra Sverige. Senere begynder også import af granitskærver fra Norge 7

8 og Skotland. Importen fra Skotland er dog indstillet igen, ligesom produktionen på Bornholm er reduceret til ca. 6. m 3 pr. år. I dag importeres granitskærver udelukkende fra Sverige (fra Göteborg og Skåne) og fra Norge (Vestkysten op til Bergen). I begyndelsen af 21 var der hos Sand- og Sten Kontrollen/Dansk Grus Certificering optaget granitskærver fra 4 produktionssteder i Sverige og 3 produktionssteder i Norge. Med Basisbetonbeskrivelsens udgivelse i 1987, jf. pkt. 3.1, blev sten klassificeret i materialeklasser, hvor kravene til aggressiv miljøklasse udelukkede anvendelse af andre materialer end granitskærver og danske tilslag, der er dannet af tilsvarende bjergarter. Dette har dog ikke medført øget anvendelse af danske produkter i udsatte betonkonstruktioner. Til broer anvendes stort set kun granitskærver som stenfraktion i tilslag til beton. Ud over anvendelsen som tilslag til beton anvendes granitskærver også i visse typer asfaltbelægninger og som ballastskærver til banelegemer for tog. 2.4 Mængder Når der i dette afsnit tales om mængder, er det indvundne mængder, som de findes i Statistikbanken i Danmarks Statistik. Forskellen på indvundne mængder i dette afsnit og anvendte mængder i afsnit 4 skyldes at Danmarks Statistik medregner mængder, der anvendes til kystsikring og til eksport samt granitskærver produceret på Bornholm, i de indvundne mængder, medens de ikke medregnes under anvendte mængder. Den samlede indvinding af sand, grus og sten fra land- og havområdet i Danmark har igennem de seneste 1-12 år udgjort ca. 3 mio. m 3 i gennemsnit pr. år. Fordelingen mellem land- og havindvinding i perioden fremgår af nedenstående diagram. Råstofindvinding land og hav Land Hav 1 m Kilde: Danmarks Statistik 8

9 Den totale indvinding på land og hav fordelt på amterne ses nedenfor. For havmaterialernes vedkommende er mængderne indregnet under det amt, hvor udlosningshavnen er lokaliseret. Råstofindvinding indvinding/udlosning land og hav København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn 1 m 3 Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Aarhus Viborg Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Mængden for Århus Amt, der går udenfor diagramområdet, udgjorde i 1999 i alt 11 mio. m 3 heraf ca. 7 mio. m 3 til en havneudvidelse. Til sammenligning er amternes størrelse efter areal vist nedenfor: Am ternes areal Danmark total ca. 42. km 2 km København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Amt Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Kilde: MapInfo Professional 9

10 2.4.1 Indvundne landmaterialer Fra landområdet er der i perioden i gennemsnit indvundet ca. 24 mio. m 3 pr. år. Fordelingen af de indvundne mængder på amterne fremgår af diagrammet nedenfor. Råstofindvinding land København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Aarhus Viborg Nordjylland 1 m 3 Kilde: Danmarks Statistik Indvundne havmaterialer Fra havområdet er der i perioden i gennemsnit indvundet ca. 6 mio. m 3 om året. Heraf er ca. 2 mio. m 3 hovedsagelig indvundet med henblik på anvendelse som tilslag til beton og ca. 4 mio. m 3 som fyldsand. Fyldsandet har i gennemsnit været fordelt med 2,3 mio. m 3 til kystsikring og 1,7 mio. m 3 til anlægsarbejder, hvoraf de største har været broforbindelserne over Storebælt og Øresund samt udvidelse af havnen i Århus. Øvrige anlægsarbejder udgør ca. 5. m 3 fyldsand pr. år. 1

11 Indvinding fra havet Overgangsområderne Sand Grus Ral Fyld m Kilde: Skov- og Naturstyrelsen Mængden af fyldsand i 1999, der går udenfor diagramområdet, udgjorde 4,9 mio. m 3, primært anvendt til udvidelse af Århus Havn. Diagrammet ovenfor angiver indvindingsmængder fra de såkaldte overgangsområder. Diagrammet indeholder ikke de store mængder af fyldsand, der er indvundet til kystsikring og de store broprojekter samt en del andre anlægsprojekter, hvoraf indvindingen til havneudvidelsen i Århus er den største i perioden, da disse mængder er indvundet i særligt udlagte indvindingsområder. Diagrammet illustrerer således bidraget fra havet til den daglige husholdning, primært tilslagsmaterialer til beton-, mørtel- og asfaltproduktion. Gennemsnitlig i perioden udgør ca m 3 sand, 525. m 3 grus, 1 mio. m 3 ral og 7. m 3 fyldsand - i alt ca. 2,5 mio. m 3 materialer pr. år. 11

12 Diagrammet herunder viser indvundne mængder fordelt på amter (losseamter). Losning af havmaterialer fordelt på amter København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn 1 m 3 Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Aarhus Viborg Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Udlosningen i de amter, der når udenfor diagrammet, udgjorde: i 199 i Vestsjællands Amt i alt 3,35 mio. m 3 (Storebæltsbroen) i 1997 i Ringkøbing Amt i alt 3,33 mio. m 3 (Kystsikring) Kystsikring foregår foruden i Ringkøbing også i Ribe amt. i 1999 i Århus Amt i alt 6,76 mio. m 3 (Havneudvidelse) Mængden af havmaterialer, indvundet til tilslag til beton, varierer ikke meget over årene, medens fraktionen fyldsand varierer en del med omfanget af kystsikring og enkeltstående store anlægsprojekter Importerede materialer Importen af nedknuste bjergarter inkl. ballastskærver til jernbaner udgjorde ifølge Danmarks Statistik i alt ca m 3 i gennemsnit pr. år i perioden Langt den overvejende del stammer fra Norge og Sverige og fordelingen fremgår af nedenstående diagram. Størsteparten importeres som færdigsorterede produkter klar til anvendelse som tilslag til beton og asfalt og anden anvendelse. 12

13 Import af granit fra Norge og Sverige m Sverige m3 Norge m3 Kilde: Danmarks Statistik/Told og Skat. 13

14 3. Sand-, grus- og stenprodukter Ved sand-, grus- og stenprodukter forstås i dette afsnit de forskellige sorteringer og blandinger af oparbejdede råmaterialer, der fremstilles med henblik på anvendelse som tilslag til beton eller asfalt eller til anlægsarbejde. Produkterne anvendes i relativt mindre mængder til en lang række andre formål, jf. afsnit 4.4. I tidens løb er der, baseret på især dårlige erfaringer med anvendelsen af sand-, grusog stenprodukter til forskellige formål, udarbejdet normer og standarder for en del af produkterne. Formålet har været, at sikre en vis holdbarhed og styrke i slutprodukterne. Indførelsen af normer og standarder for delprodukterne betyder imidlertid, at en del af de hidtil anvendte råmaterialer falder for kvalitetskontrollen, hvorved den samlede anvendelige råstofressource reduceres. Denne tendens forstærkes, når producenterne af slutprodukterne af produktionstekniske eller andre årsager, der ikke er kvalitetsrelaterede, vælger at anvende for højt kvalificerede sand-, grus og stenprodukter. 3.1 Normer og standarder Normerne for området er under ændring som følge af nye EU standarder. Indtil nye normer foreligger, er Normstyrelsens Publikationer PN-28-N, 3. udgave, Dansk Standard DS 41, gældende norm for sand-, grus- og stenmaterialer. I denne norm er de eksisterende former for sand-, grus- og stenmaterialer beskrevet i form af funktionskrav og specifikationer. Funktionskravene er en beskrivelse af, hvordan produktet skal kunne håndteres og hvilke påvirkninger det skal kunne klare ved en nærmere beskrevet anvendelse, medens specifikationerne er en beskrivelse af specifikke krav til kemiske og fysiske egenskaber, som materialet skal opfylde. I 3. udgave af DS 41 (gældende 23) er følgende produkter beskrevet: Ballastskærver (Efter 23: DS/EN 1345) Bundsikringsgrus (Efter 23: DS/EN og 13285) Dækgrus til makadam (Efter 23: DS/EN 13242) Glatføregrus (Efter 23: DS/EN 13242) Stabilt grus (Efter 23: DS/EN og 13285) Sten til makadam (Efter 23: DS/EN 13242) Afretningsgrus (Efter 23: DS/EN 13242) I 3. udgave af DS 41 (gældende 23) er efterfølgende materialer udgået og flyttet: Betontilslag er beskrevet i Norm for Betonkonstruktioner DS 411 (Efter 23: DS/EN 1262) Mørtelsand er beskrevet i Norm for Murværkskonstruktioner DS 414 (Efter 23: DS/EN 13139) 14

15 Skærver til asfaltbetonslidlag er beskrevet i Anlægs- og udbudsforskrifter for Varmblandet asfalt (Efter 23: DS/EN 1343) Sten til grusasfaltbeton er beskrevet i Anlægs- og udbudsforskrifter for Varmblandet asfalt (Efter 23: DS/EN 1343) Skærver til afdækningsmateriale ved overfladebehandling er beskrevet i Anlægs- og udbudsforskrifter for Overfladebehandling (Efter 23: DS/EN 1343) Betontilslag Alle EU s medlemslande og lande, der er tilknyttet det europæiske standardiseringssamarbejde (CEN), er forpligtet til senest pr. juni 24 at indføre en fælles harmoniseret produktstandard, EN 1262: Aggregates for concrete. Denne standard, som er en del af en hel pakke af standarder for sand-, grus- og stenprodukter, markerer realiseringen af Byggevaredirektivets mål: Et fælles europæisk indre marked, med fælles harmoniserede standarder, som dermed erstatter de enkelte deltagerlandes egne nationale standarder. Siden indførelsen af normer for beton og betontilslag er der sket en udvikling i retning af mere og mere specifikke krav til tilslagsmaterialernes egenskaber og deres sammensætning. Betonnormer I den danske Betonnorm tilbage til 1949, er der ikke angivet krav til stentilslaget, men det anføres at kornene skal bestå af naturlige stærke bjergarter. I den senere norm fra 1973 er der ikke ændret meget på dette forhold, men det anføres dog som vejledning, at hvis der er risiko for skadelige alkalikiselreaktioner mellem tilslag og cement, bør valg af tilslag afpasses herefter. Dette gentages i Betonnormen fra 1984, som endvidere indeholder en henvisning til Norm for sand-, grus- og stenmaterialer af 1977, der dog ikke indeholder yderligere krav til tilslaget. Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner I 1987 udkom Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner (BBB). BBB var ikke en dansk standard, men var gældende for alle statslige og statsstøttede og offentlige byggearbejder. BBB s primære fokus var holdbarhed, mens betonnormen primært vedrørte tilslagets betydning for betonens styrke. BBB stillede krav om udarbejdelse af varedeklarationer for produkterne, inddelte tilslaget i miljøklasser, differentierede de holdbarhedsegenskaber, der skulle varedeklareres, frostbestandighed, renhed (humus), og alkaliresistens. Desuden stillede BBB krav om deklarering af ensartethed i produkterne til kornstørrelsesfordeling, densitet og absorption. Der var specificerede prøvningsmetoder og specifikation af hyppighed for prøvningens udførelse. 15

16 DS 481, anneks C Teknologiudviklingen i betonbranchen er en væsentlig årsag til, at BBB afløses af en rigtig produktstandard for betontilslag: DS 481, anneks C. Kravene i standarden er helt overvejende de samme, som de var i BBB, dog med enkelte nye, skærpede eller lempede krav, og den orienterer sig mod en kommende EN-standard. DS/EN 1262 Aggregates for concrete Denne kommende produktstandard er alle EU s medlemslande og lande, der er tilknyttet det europæiske standardiseringssamarbejde (CEN), forpligtet til at indføre senest 1. juni Anlæg og vej Der har ikke været samme fokus på denne produktkategori, som der har været på betonen. Man har hidtil klaret sig med kravene i DS 41. Af hensyn til overgangen til EU standarder, er der i de senere år udarbejdet et sæt Anlægs- og udbudsforskrifter, der ligger tæt op ad de nye standarder, jf. ovenfor Asfalt Der har ikke været samme fokus på denne produktkategori, som der har været på betonen. Man har hidtil klaret sig med kravene i DS 41. Af hensyn til overgangen til EU standarder, er der i de senere år udarbejdet et sæt Anlægs- og udbudsforskrifter, der ligger tæt op ad de nye standarder, jf. ovenfor. 3.2 Landmaterialer Beton En stor del af de råmaterialer, der indvindes på land anvendes som tilslag til beton. Landmaterialer til beton For at kunne opfylde betonproducenternes krav om en ensartet og jævnt sammensat kornkurve, der giver den færdigblandede beton en høj pakningsprocent, er betontilslag i Danmark traditionelt blevet produceret i et antal smalle fraktioner. Typisk anvendes 1 sandfraktion, fra - 4 mm, og 2 eller 3 stenfraktioner, fra 4 mm og normalt op til en maksimal kornstørrelse på 32 mm. Før fabriksbeton blev almindeligt anvendt, har det i en vis udstrækning været almindeligt i visse konstruktioner, som f.eks. fundamenter og gulve, også at anvende singels og paksten (32-63 mm og mm). Sorteringer og blandinger For at kunne overholde et eventuelt krav til sandfraktionens alkalikiselreaktivitet er mange sandprodukter, der markedsføres som fraktionen - 4 mm reelt en - 2 mm fraktion, idet kiselindholdet er højst i 2-4 mm fraktionen. Sand med en nominel maksimal kornstørrelse mindre end 2 mm anvendes sjældent til betonformål. 16

17 På grund af normative krav til maksimal kornstørrelse i forhold til afstanden mellem armeringsjernene og en udvikling i betonbranchen, der er gået mod stadig større armerings-tæthed, har stenfraktionen mm over en årrække fundet faldende anvendelse i betonbranchen. Dette har så, af ressourceudnyttelsesmæssige årsager, medført en tendens til stigende dosering af knuste korn i de mindre fraktioner, idet mm fraktionen nedknuses til 4-8 mm og 8-16 mm sten. Kvaliteter I Danmark indføres først en ensartet, systematisk dokumentation for betontilslagsmaterialers kvalitet med indførelsen af Basisbetonbeskrivelsen og de heri opstillede krav om udarbejdelse af varedeklarationer. Før Basisbetonbeskrivelsen havde enkelte større producenter af betontilslag udarbejdet produktblade og lignende, der ofte havde karakter af en blanding af reklamemateriale, brugsvejledning og produktbeskrivelse. Ved en screening af mange års deklarationsblade og annoncer for kontrollerede/certificerede produkter, er det dominerende billede, at det først og fremmest er sand til anvendelse i moderat og aggressiv miljøklasse og sten til anvendelse i moderat miljøklasse, der deklareres, medens produkter til anvendelse i passivt miljø kun undtagelsesvis deklareres. Dette sidste kan umiddelbart undre, taget i betragtning at ca. 75 % af den samlede betonproduktion anvendes i passivt miljø. Årsagen kan være, at der i de første år efter Basisbetonbeskrivelsen ikke var en tilstrækkelig mængde deklarerede tilslag i passiv miljøklasse. Betonbranchen og den daværende kontrolordning accepterede derfor en overgangsperiode hvor betonfabrikkernes egenkontrol af produkter til anvendelse i passiv miljøklasse ansås for at være tilfredsstillende. Dette har med tiden skabt præcedens for denne fremgangsmåde. Markedet har åbenbart accepteret kvaliteten af den leverede beton, hvorfor der hverken formelt eller reelt har været behov for yderligere produktgarantier. Af både geologiske og produktionsøkonomiske årsager er det kun ganske få danske grusgrave, der indenfor de sidste ca. 15 år har produceret sten som tilslag til beton til anvendelse i aggressiv miljøklasse (bornholmske granitskærver undtaget). Behovet er blevet dækket ved import af granitskærver fra fortrinsvis Norge og Sverige. Med hensyn til sand er billedet anderledes. I store dele af Jylland er sandforekomsterne fra naturens hånd anvendelige som tilslag til beton i moderat og aggressiv miljøklasse, medens dette kun er tilfældet i få smeltevandslommer på Fyn og Sjælland Landmaterialer til anden anvendelse Langt den største del af de råmaterialer, der indvindes på land anvendes til anlægsarbejde og til vejbygning. En mindre del anvendes til asfaltproduktion. Størstedelen af de produkter, der finder anvendelse til anlægsarbejder, leveres udeklarerede, kun underlagt producentens og modtagerens egenkontrol. 17

18 Det har helt overvejende været produkter fremstillet med henblik på anvendelse i slidlag, der er blevet deklareret og tilsluttet en anerkendt kontrolordning. Grunden til, at kun ganske få produkter til anvendelse som tilslag i asfaltproduktion er markedsført som deklarerede og overvågede, er formentlig, at kunderne/markedet hverken formelt eller reelt har haft behov for sådanne produktgarantier. Sorteringer og blandinger Produkterne leveres normalt i henhold til normerne, DS 41, DS 411, DS 414 og Vejregler for Varmblandet asfalt og Vejregler for Overfladebehandling. Produkter til anvendelse i vejbygning er typisk meget lange fraktioner. For eksempel stabilt grus - 32 mm og bundsikring typisk - 9 mm. Tilslag til anvendelse i asfaltproduktion produceres ligesom betontilslag i smalle fraktioner, men normalt ikke i de samme nominelle fraktioner. Typiske asfaltskærver produceres i fraktioner som 5-8 mm, 8-11 mm og mm. Årsagen hertil er, at sorteringen oprindelig er foregået i henhold til amerikanske og engelske specifikationer, hvor tommer har været anvendt i stedet for metersystemet. Når der omregnes til mm, fås derfor de afvigende fraktioner. Kvaliteter Produkter fremstillet med henblik på anvendelse i anlægsarbejde, vejbygning og asfaltproduktion produceres i henhold til gældende normer og vejregler med de heri specificerede krav til materialeegenskaber. En forskel i forhold til produkter fremstillet med henblik på anvendelse som betontilslag er, at det ofte er kunden, (entreprenør, bygherre eller asfaltproducent) der gennem prøvning kontrollerer, om den modtagne leverance opfylder specifikationerne. 3.3 Havmaterialer Beton Ser man bort fra produkter til anvendelse som betontilslag i passiv miljøklasse, hentes hovedparten af de danske råmaterialer, der anvendes til produktion af betontilslag, fra havet. Det er den samme type produkter, der produceres, uanset om råmaterialerne er landeller havmaterialer. Sorteringer og blandinger Sorteringer og blandinger til anvendelse som betontilslag er de samme uanset om råmaterialerne er land- eller havmaterialer. Kvaliteter Producenterne af havmaterialer reagerede meget hurtigt på anbefalingen i Basisbetonbeskrivelsen om at stille krav om systematisk prøvning og deklaration af tilslagsmaterialer til beton. Dette skete antagelig som følge af, at 196 ernes og 7 ernes betonskader havde givet betonen et dårligt ry, og at netop producenterne af havmaterialer med Basisbetonbeskrivelsens anvisninger ofte lettest kunne 18

19 dokumentere, at havmaterialerne var frostresistente og ikke reaktive i forhold til alkalikiselreaktioner. Som følge heraf blev producenter af havmaterialer leverandører til store dele af betonbranchen og leverede sand og sten til anvendelse i moderat og aggressivt miljø. Indtil en teknologiudvikling indenfor knusning slog igennem og gjorde det muligt at forbedre både kvalitet og kornform på knuste sten fra land, således at de kunne produceres som kubiske sten (centrifugalknusning), havde sten fra havet en fordel på kornformen, idet de kunne markedsføres som afrundede uknuste materialer, der giver den færdige betonblanding en bedre bearbejdelighed og ofte en bedre pakning, end de tilsvarende nedknuste bakkesten. Desuden bevirker udlægning af miljøbeskyttelsesområder, at ressourceområderne reduceres, hvorfor det efterhånden er vanskeligt at finde tilgængelige ressourceområder med en stenkvalitet, der vil kunne anvendes som tilslag til beton i moderat eller aggressiv miljøklasse. Sandprodukter fra havet indeholder som følge af dets miljø og den indvindingsteknologi, der anvendes, generelt mindre finstof, fraktionen <,25 mm kornstørrelse, end mange sandprodukter fra land. Dette har hidtil af mange betonproducenter været betragtet som en attraktiv egenskab. Spørgsmålet er, i hvor høj grad dette fortrin kan opretholdes med stigende anvendelse af selvkompakterende beton. Produkter til anvendelse i passiv miljøklasse ses sjældent blandt havmaterialer Havmaterialer til anden anvendelse Langt den største del af de råmaterialer, der anvendes til traditionelle anlægsarbejder, indvindes på land. Produkter fremstillet af havmaterialer produceres i minimalt omfang med henblik på anvendelse til vejbygning og som asfalttilslag. Dette skyldes hovedsagelig, at det under nuværende forhold ikke er muligt at møde markedsprisen på de tilsvarende produkter fremstillet af landmaterialer. Produkter fremstillet af havmaterialer til anden anvendelse end beton-, mørtel- og asfaltproduktion, er som følge af logistiske forhold konkurrencedygtige først og fremmest ved leverancer direkte fra indvindingsfartøjet, som sandfyld anvendt ved entreprenørarbejder, f.eks. havnerelaterede opfyldningsopgaver og ved broprojekter som forbindelserne over bælt og sund og i stort omfang til kystsikring. Derudover produceres forskellige specialprodukter af havmaterialer som f.eks. kvartssand til industriformål og kugleflint, som dog ikke vil blive behandlet her, som følge af den ringe mængde, jf. afsnit 4.4. En tiltagende mængde havmaterialer hidrørende fra oprensnings- og uddybningsarbejder i sejlrender og havnebassiner nyttiggøres ved cementproduktion og opfyldningsopgaver ved mindre havnerelaterede anlægsarbejder. 3.4 Importerede materialer Udenlandske producenter og danske importører af nedknuste bjergarter, i daglig tale benævnt granit eller granitskærver, har i adskillige år dækket behovet på markedet 19

20 for produkter, der har særlige kemiske eller fysiske egenskaber som f.eks. alkalikiselresistens og trykstyrke (beton) eller særlig høj massefylde (ballastskærver til jernbaner) Beton Importerede granitskærver har i mange år dækket en del af betonbranchens behov for tilslag til beton i moderat og aggressiv miljøklasse. Behovet opstår i stenfraktionen, idet der er mangel på sten i de danske råmaterialer såvel på land som på havet, der har egenskaber, der gør dem anvendelige som tilslag til beton, der skal anvendes i aggressiv miljøklasse. De importerede produkter udgør normalt ca. 35. m 3 pr. år eller ca. 1 % af det samlede forbrug af stentilslag til betonproduktion i alle miljøklasser. Granitskærver importeres primært fra Norge og Sverige, men i perioder har skotske produkter også været anvendt i Danmark. Sorteringer og blandinger Produkter mindre end 4 mm nominel kornstørrelse importeres ikke til Danmark. Fraktionerne kan afvige som tidligere nævnt under vejmaterialerne, men de typiske danske fraktioner, 4-8 mm, 8-16 mm og mm produceres også. Kvaliteter Det er primært produkter af nedknuste bjergarter, der anvendes i dansk betonproduktion, men også afrundede og uknuste produkter, der stammer fra smeltevandsmaterialer fra norske og svenske smeltevandsaflejringer, anvendes. De importerede produkter er dokumenteret frost- og alkalikiselresistente og deklareres derfor altid til anvendelse i miljøklasserne aggressiv eller ekstra aggressiv. Importerede produkter er dominerende i disse miljøklasser, men finder også anvendelse i moderat miljøklasse, samt hvor der stilles høje krav til overfladestyrken som ved kraftigt mekanisk belastede betongulve Importerede materialer til anden anvendelse Importerede nedknuste bjergarter har altid dækket en stor del af den danske asfaltbranches tilslagsbehov til bituminøse blandinger. Importerede produkter som bærelag er stort set ukendt. Sorteringer og blandinger Importerede asfalttilslag leveres i de samme sorteringer som tilsvarende danske. Kvaliteter Kun i et enkelt tilfælde har et antal fraktioner til vejbygning og asfaltproduktion været deklareret og kontrolleret/certificeret. 2

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 3 Opstilling af scenarier for betontilslag

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 3 Opstilling af scenarier for betontilslag Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 3 Opstilling af scenarier for betontilslag Udbredt Råstofzone 1 (Sjælland) SAND STEN Tilgængeligt Ingen / Marginalt P M A E Udført for: Skov- og Naturstyrelsen,

Læs mere

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger)

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger) Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger) Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Hav- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Teknologisk Institut

Læs mere

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Skån naturen og spar penge GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Genbrugsmaterialer er et bedre, mere rentabelt og miljørigtigt alternativ til traditionelle råstoffer LAD OS SPARE

Læs mere

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering

Læs mere

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen

Læs mere

BILAG 1 Kravsammenligning

BILAG 1 Kravsammenligning BILAG 1 Kravsammenligning I den efterfølgende tabel er kravene til Betontilslag i Danmark og referencelandene ridset op. Kravene er grupperet ud fra hvilken af følgende tre grupper kravet kan klassificeres

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling)

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling) Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling) Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Hav- og Råstofkontoret Udført af: Anette Berrig, Erik Bruun

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

Øvrige områder RÅSTOFPLAN REGION SJÆLLAND

Øvrige områder RÅSTOFPLAN REGION SJÆLLAND Retningslinjer Generelle retningslinjer Graveområder Sand, sten, grus, kalk, kridt og ler skal primært graves indenfor de lokale eller regionale graveområder, som er angivet på figur 5. Graveområderne

Læs mere

SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON

SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S DAKOFA Onsdag den 17. april, 2013 KONKLUSIONER I DET ER IKKE ØKONOMISK OG TEKNISK ATTRAKTIVT AT ANVENDE GENBRUGSMATERIALER

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Baggrunden for fremtidens betonkrav Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Nicolai Bech StandardConsult ApS Møde i Betonforeningen 24. februar 2016 Præsentation Betonforeningen 24 Februar, StandardConsult ApS 2 Oversigt Den historiske side af

Læs mere

RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK Havområdet

RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK Havområdet RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK Havområdet 2009 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen 2010 Råstofproduktion i 2009 Havområdet Produktionsmængde fra samtlige optagningslokaliteter samt udlosningssteder

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Gunderup

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Gunderup Indkaldelse af idéer og forslag Gunderup Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Gunderup Debatfase fra den 10. december 2014 til den

Læs mere

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB) Uddannelsesudvalget L 186 - Bilag 6 Offentligt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte SU-kontoret NOTAT Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten og kalk/kridt i regionen var i 2009 på ca. 5,3 mio. m 3. Heraf udgjorde indvinding af kalk

Læs mere

Tulstrup Sten og Grus ApS Nejedevej 20 A, Tulstrup. 3400 Hillerød. Sendt til: Niels Jørgensen - niels@tulstrupstenoggrus.dk

Tulstrup Sten og Grus ApS Nejedevej 20 A, Tulstrup. 3400 Hillerød. Sendt til: Niels Jørgensen - niels@tulstrupstenoggrus.dk Center for Regional Udvikling Tulstrup Sten og Grus ApS Nejedevej 20 A, Tulstrup 3400 Hillerød Sendt til: Niels Jørgensen - niels@tulstrupstenoggrus.dk Telefon Mail Web Region Hovedstaden Kongens Vænge

Læs mere

Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta.

Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. 3.2 Tilslag Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. Tilslag udgør den største del af betonen - normalt mellem 65 og 75 procent

Læs mere

Genbrug af materialer som tilslag i beton begrænsninger og muligheder. Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S

Genbrug af materialer som tilslag i beton begrænsninger og muligheder. Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S Genbrug af materialer som tilslag i beton begrænsninger og muligheder Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S Dansk Betonforening den 6. april 2011 KONKLUSIONER DET ER IKKE ØKONOMISK OG TEKNISK ATTRAKTIVT

Læs mere

Supplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag

Supplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag Side 1 af 6 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF PRODUKTIONSSTYRING FOR GRUSMATERIALER TIL BRUG I PERMEABLE BÆRELAG Præambel Denne certificeringsordning er frivillig og giver producenter mulighed

Læs mere

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Dansk standard DS 2426 4. udgave 2011-01-03 Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Concrete Materials Rules for application of EN 206-1 in Denmark DS 2426 København DS projekt: M253247

Læs mere

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Øde Hastrup, Roskilde Debatperiode fra den 16. marts til den 19. april 2015. Send dine idéer og

Læs mere

Grønbog om muligheder og begrænsninger for øget anvendelse af sømaterialer som supplement til landbaseret råstofindvinding

Grønbog om muligheder og begrænsninger for øget anvendelse af sømaterialer som supplement til landbaseret råstofindvinding Grønbog om muligheder og begrænsninger for øget anvendelse af sømaterialer som supplement til landbaseret råstofindvinding Grønbog om muligheder og begrænsninger for øget anvendelse af sømaterialer som

Læs mere

Aabenraa Kommune, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa. Henrik Nielsen, Nr. Hostrupvej 11, 6230 Rødekro Lorenz Nielsen, Lykkegårdsvej Rødekro

Aabenraa Kommune, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa. Henrik Nielsen, Nr. Hostrupvej 11, 6230 Rødekro Lorenz Nielsen, Lykkegårdsvej Rødekro Høringsbrev Miljø og Råstoffer Kontaktperson: Jens T. Vejrup E mail: jens.t.vejrup@rsyd.dk Direkte tlf.: 2336 3614 Dato: 19 07 2016 Journal nr.: 16/13024 Indkaldelse af ideér og forslag vedr. ansøgning

Læs mere

Teknisk notat. Indhold. Vurdering af råstofforbrug i perioden 2013-2037 for Region Sjælland. : Jakob Qvortrup Christensen

Teknisk notat. Indhold. Vurdering af råstofforbrug i perioden 2013-2037 for Region Sjælland. : Jakob Qvortrup Christensen Teknisk notat Grontmij A/S Skibhusvej 52 A 5 Odense Danmark T +45 822 35 F +45 822 351 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af råstofforbrug i perioden 213-237 for Region Sjælland Projekt: 3.543.81

Læs mere

Debatoplæg. Råstofplan 2016. Region Midtjylland. Indkaldelse af idéer og forslag. Region Midtjylland. Regional Udvikling

Debatoplæg. Råstofplan 2016. Region Midtjylland. Indkaldelse af idéer og forslag. Region Midtjylland. Regional Udvikling Debatoplæg Råstofplan 2016 Region Midtjylland Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperioden løber fra 5. februar 10. april 2015 Region Midtjylland Regional Udvikling Miljø Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland

Læs mere

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne.

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 12 1553 København V Landsplanområdet J.nr. SNS-7322-00443/-00444/- 00445 Ref. pen Den 8. marts 2007 Ansøgninger om indvindingstilladelse i tidligere

Læs mere

Region Hovedstaden Koncern Miljø

Region Hovedstaden Koncern Miljø Koncern Miljø 2012 Region Hovedstaden Koncern Miljø FORSLAG HØRINGSPERIODE XX DEC. - XX MARTS RÅSTOFPLAN 2012 Indhold Side 4 Forord Side 5 Opbygning af Side 7 1. Indledning Side 8 2. Den regionale råstofplan

Læs mere

UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL

UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Februar 2011 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. ALMENT 3 2. MATERIALER 3 2.1 Gradering

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Standarder for betonreparationer, status og fremtiden

Standarder for betonreparationer, status og fremtiden Standarder for betonreparationer, status og fremtiden ved Arne Damgård Jensen Teknologisk Institut, Beton 1 Arne Damgård Jensen Indhold 1. Hvad er sket, hvad sker nu og i fremefter? 2. REPTON status 3.

Læs mere

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Chefkonsulent Anette Berrig Dansk Byggeri HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? REVISION AF AAB FOR BETONBROER 1 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE

Læs mere

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder: NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Dato Klage over fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé FS 32/2012 Region Sjælland ønsker at indbringe Fredningsnævnet for Østsjællands

Læs mere

Banenorm BN2-19-2. Ballast og underballast. Materialekrav

Banenorm BN2-19-2. Ballast og underballast. Materialekrav BN2-19-2 Udgivet: 01.03.2014 Overordnet ansvar: SPK Ansvar for indhold: BNIE Journal.nr.: 12-01754 Ansvar for fremstilling: NFN Ballast og underballast. Materialekrav Banenorm BN2-19-2 Udgivet: 01.03.2014

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen

Læs mere

RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK

RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK 2002 Havområde Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2003 Råstofproduktion i Danmark Havområde 2002 Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2003 Råstofproduktionsserie nr.

Læs mere

Tilladelse til efterforskning efter råstoffer ved Moselgrund i Kattegat, seismiske undersøgelser og sedimentprøver i område 7321-00171

Tilladelse til efterforskning efter råstoffer ved Moselgrund i Kattegat, seismiske undersøgelser og sedimentprøver i område 7321-00171 Århus Havn Mindet 2 Postboks 130 8100 Aarhus C Natur J.nr. BLS-7321-00171 Ref. sah Den 18. december 2008 Tilladelse til efterforskning efter råstoffer ved Moselgrund i Kattegat, seismiske undersøgelser

Læs mere

ANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer

ANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer Det skal anmeldes til Frederikssund Kommune, hvis der genanvendes bygge- og anlægsaffald som erstatning for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om råstoffer 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om råstoffer 1) 2008/1 LSF 190 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., J.nr. BLST-700-00006 Fremsat den 1. april 2009 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag

Læs mere

Debatoplæg: Indkaldelse af idéer og forslag. Råstofplan 2012 Region Midtjylland. Region Midtjylland. Regional Udvikling

Debatoplæg: Indkaldelse af idéer og forslag. Råstofplan 2012 Region Midtjylland. Region Midtjylland. Regional Udvikling : Indkaldelse af idéer og forslag Råstofplan 2012 Region Midtjylland Høringsperioden løber fra 19. januar - 23. marts 2011 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer FORORD Kom ind i debatten

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

I medfør af 29, 34, 38 og 44, stk. 3, i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013, fastsættes:

I medfør af 29, 34, 38 og 44, stk. 3, i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013, fastsættes: BEK nr 788 af 23/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 16. september 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-700-00033 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

DEBATOPLÆG OM RÅSTOFPLAN 2016-2027

DEBATOPLÆG OM RÅSTOFPLAN 2016-2027 DEBATOPLÆG OM RÅSTOFPLAN 2016-2027 REDEGØRELSE FOR REVISION AF RÅSTOFPLAN 2012 INDKALDELSE AF IDÉER, FORSLAG OG BEMÆRKNINGER Offentlig høring om redegørelsen og indkaldelse af idéer, forslag og bemærkninger

Læs mere

Nyttiggørelse af Havbundsmaterialer - verden igennem rådgiverens briller

Nyttiggørelse af Havbundsmaterialer - verden igennem rådgiverens briller Nyttiggørelse af Havbundsmaterialer - verden igennem rådgiverens briller Natur & Miljø 2015 Lars Brammer Nejrup Kyst- & Havneudvikling lbne@orbicon.dk Programmet Rådgiverens hverdag Ansøgningsvejen i dag

Læs mere

Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21

Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Af H J Ertman Larsen, Leder af Asfaltafdelingen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, hje,@vd. Abstract Vejregelgruppe U.21 er

Læs mere

Bekendtgørelse om ansøgning og indberetning om råstofindvinding på landjorden og om regionsrådet kompetence til at fastsætte vilkår for anmeldte

Bekendtgørelse om ansøgning og indberetning om råstofindvinding på landjorden og om regionsrådet kompetence til at fastsætte vilkår for anmeldte Bekendtgørelse om ansøgning og indberetning om råstofindvinding på landjorden og om regionsrådet kompetence til at fastsætte vilkår for anmeldte rettigheder I medfør af 29, 34, 38 og 44, stk. 3, i lov

Læs mere

Camping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning

Camping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Camping 2005 En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Campingrådet juni 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning side 3 2. Overnatninger side 3

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Forslag til Råstofplan 2012 for Region Syddanmark

Forslag til Råstofplan 2012 for Region Syddanmark Forslag til Råstofplan 2012 for Region Syddanmark December 2011 Indhold 1 Planprocessen... 4 2 Redegørelse for råstofforsyningen... 5 2.1 Indvinding af grus/sand/sten... 5 2.2 Indvinding af ler, bentonit

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

Dancert 4. BYGGESTEN AF BETON OG POREBETON 5. BYGNINGSKALK 6. DELMATERIALER TIL BETON. Udg. 9

Dancert 4. BYGGESTEN AF BETON OG POREBETON 5. BYGNINGSKALK 6. DELMATERIALER TIL BETON. Udg. 9 Supplerende bestemmelser for produktcertificering Dato 2015-06-16 Sign: Side 1 af 8 0. GENERELT Nærværende supplerende bestemmelser for produktcertificering gælder som tillæg til Dancerts Almindelige vilkår

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

DEBATOPLÆG. Grusgraven omkørselsvejen 1, stenlille. Region Sjælland, Miljø & Ressourcer Alleen 15, 4180 Sorø .:

DEBATOPLÆG. Grusgraven omkørselsvejen 1, stenlille. Region Sjælland, Miljø & Ressourcer Alleen 15, 4180 Sorø  .: Grusgraven omkørselsvejen 1, stenlille DEBATOPLÆG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL VVM REDEGØRELSE Region Sjælland, Miljø & Ressourcer Alleen 15, 4180 Sorø Email.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Side

Læs mere

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. En samlet opgørelse af råstofforekomster på land og til havs baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. http://mima.geus.dk/

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 9. marts 2004 J.nr.: 03-33/350-0012 lmp Afgørelse

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning

Danmarks salg af handelsgødning Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Brolægning og belægningsarbejder

Brolægning og belægningsarbejder Dansk standard DS 1136 3. udgave 2013-06-21 Brolægning og belægningsarbejder Paving works DS 1136 København DS projekt: M261913 ICS: 93.080.20 Første del af denne publikations betegnelse er: DS, hvilket

Læs mere

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Dødsårsager 2005. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands Storstrøms

Læs mere

DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer

DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer Jørgen Hagelund Dansk Standard Strukturen & de indbyrdes relationer BR 10 Eurocode 1993 +NA EN 1090-1/-2/-3 BR EN

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

RÅSTOFFER OMRÅDE ØST Prisliste 1. januar 2015

RÅSTOFFER OMRÅDE ØST Prisliste 1. januar 2015 RÅSTOFFER OMRÅDE ØST Prisliste 1. januar 2015 2 REERSLEV GRUSGRAV & GENBRUG 8 PEDERSEJE STENVÆRK & GENBRUG 10 IGELSØ GRUSGRAV 12 MUNKE BJERGBY GRUSGRAV 13 NYRAND GRUSGRAV & GENBRUG 14 LØNG STENINDUSTRI

Læs mere

Med ny EN 206 forsvinder DS 2426. Anette Berrig Chefkonsulent. Sammenfatning Dansk Betondag 2012

Med ny EN 206 forsvinder DS 2426. Anette Berrig Chefkonsulent. Sammenfatning Dansk Betondag 2012 Med ny EN 206 forsvinder DS 2426 Anette Berrig Chefkonsulent Sammenfatning Dansk Betondag 2012 Ny EN 206 for beton forventes at træde i kraft i efteråret 2013 Generelt er der ikke meget nyt under solen

Læs mere

Hvordan udbyder man støjreducerende slidlag (SRS)

Hvordan udbyder man støjreducerende slidlag (SRS) Hvordan udbyder man støjreducerende slidlag (SRS) Metode til klassifikation af SRS Ved: Mikael Thau, LOTCON Dansk model for udbud af SRS Ved: Ole Olsen, Ribe Amt Metode til klassifikation af SRS ved Mikael

Læs mere

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger: Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.

Læs mere

Selvkompakterende Beton (SCC)

Selvkompakterende Beton (SCC) Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika

Læs mere

Råstofplan 2012. UDKAST! Debatoplæg

Råstofplan 2012. UDKAST! Debatoplæg Region Midtjylland Råstofplan Råstofplan 2012 (1-34-76-1-09) Råstofplan 2012 for Region Midtjylland UDKAST! Debatoplæg Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperioden løber fra den xx januar xx marts/april

Læs mere

RÅSTOFPLAN 2008. for Region Midtjylland. Regionshuset Viborg. Jord og Råstoffer

RÅSTOFPLAN 2008. for Region Midtjylland. Regionshuset Viborg. Jord og Råstoffer RÅSTOFPLAN 2008 for Region Midtjylland Regionshuset Viborg Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og Råstoffer Udgivelsesår: 2008 Redaktør:

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Naturstyrelsen. oktober 2015 NATURSTYRELSEN - ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE AF RÅSTOFINDVINDING I ØRESUND

Naturstyrelsen. oktober 2015 NATURSTYRELSEN - ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE AF RÅSTOFINDVINDING I ØRESUND Naturstyrelsen oktober 2015 NATURSTYRELSEN - ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE AF RÅSTOFINDVINDING I ØRESUND PROJEKT Projekt nr. 221426 Dokument nr. 1217200373 Version 19 Udarbejdet af JQC, JPL Kontrolleret af

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Hjemmeservice-ordningen

Hjemmeservice-ordningen Hjemmeservice-ordningen Rapport over hjemmeserviceordningen 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Marts 1998 Indhold Side 1 Tilskudsudbetalingerne 3 2 Virksomhederne i hjemmeservice-ordningen 4 3 Tilskuddets

Læs mere

Ansøgningsskema. Til brug for erhvervsmæssig indvinding af råstoffer. (Indsendes til Region Syddanmark)

Ansøgningsskema. Til brug for erhvervsmæssig indvinding af råstoffer. (Indsendes til Region Syddanmark) Ansøgningsskema Til brug for erhvervsmæssig indvinding af råstoffer (Indsendes til Region Syddanmark) Email: miljoe-raastoffer@rsyd.dk Bilag til ansøgningen: Udskrift fra tinglysningen.dk (tingbogsattest)

Læs mere

Fremskrivning af råstofforbruget for Region Syddanmark

Fremskrivning af råstofforbruget for Region Syddanmark Fremskrivning af råstofforbruget for 2013-2036 Region Syddanmark Råstoffer Nr. 4 2014 KOLOFON Titel: Fremskrivning af råstofforbruget for 2013-2036. Region Syddanmark Serie: Råstoffer. Nr. 4 2014. Rekvirent:

Læs mere

Fortsat grusgravning i Bromme Plantage i Sorø kommune

Fortsat grusgravning i Bromme Plantage i Sorø kommune DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 DEBAT Regionplan 2005-2016 Tillæg 11 TILLÆG 11 Fortsat grusgravning i Bromme Plantage i Sorø kommune Januar 2006 Et vue over graveområdet i Bromme. Indledning NCC Råstoffer

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

Notat om VVM-screening af ændrede aktiviteter på Aalborg Portlands interne genbrugsplads

Notat om VVM-screening af ændrede aktiviteter på Aalborg Portlands interne genbrugsplads Notat Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR-431-00023 Ref. tasme/benjo Den 18. december 2009 Notat om VVM-screening af ændrede aktiviteter på Aalborg Portlands interne genbrugsplads Bygherre Aalborg Portland

Læs mere

Udskiftningsordningen blev der ryddet op?

Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Landskabelig analyse Udarbejdelse af VVM Visualisering Design af vindmølleparker Planlægning SJ-Consult Landskabsarkitekt Susan Jessien Vestergade 48 H 8000 Århus

Læs mere

, -' ' *. # 0 % 0.&2,

, -' ' *. # 0 % 0.&2, Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Teknik & Miljø dato 2016 Sags-ID: Sagsbehandler: NN Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 3 i

Læs mere

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Titel: Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Poul Erik Nielsen, Ellen Hjort

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011

Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Vi kontrollerer, om de fritbærende undertagsprodukter, du sælger eller anvender, er CE-mærkede, og om de egenskaber, der kræves i

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere