Bæredygtigt samspil - råstofindvinding land/hav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtigt samspil - råstofindvinding land/hav"

Transkript

1 Ingeniør M.I DA Skovbakken 37 Postboks NIBE Tlf.: SE nr.: Bæredygtigt samspil - råstofindvinding land/hav Udført for: Skov- og Naturstyrelsen, Udført af: Konsulentfirmaet Ole Askehave med assistance fra Teknologisk Institut Nibe 24

2 Forord Indvinding af råstofferne sand, grus og sten reguleres og administreres i henhold til den til enhver tid gældende råstoflov. Lovens bestemmelser administreres af Skovog Naturstyrelsen. Indvinding af disse råmaterialer foregår både til lands og til havs. Den samlede indvinding af sand, grus og sten fra landområdet har i de seneste 1 år udgjort ca. 24 mio. m 3, og fra havområdet ca. 6 mio. m 3 i gennemsnit pr. år. Ressourceknaphed i visse områder af landet og problemer med at få befolkningens accept af at der oprettes nye råstofindvindingsområder i ressourceområder med sand, grus og sten på land har ført til et ønske om at undersøge, hvilke muligheder der eksisterer for at supplere eller erstatte de produkter, der i dag stammer fra råstofindvinding i de landbaserede grusgrave med materialer indvundet til havs. Nærværende rapport er således udarbejdet på foranledning af Skov- og Naturstyrelsen ud fra et ønske om at kortlægge indvinding, oparbejdning og anvendelse af ressourcerne. Det har endvidere været et ønske at få belyst i hvilken udstrækning, land- og havmaterialer kan erstatte hinanden, og hvilke årsager, der er afgørende for den nuværende fordeling af mængderne på land- og havindvinding. Rapporten er udarbejdet på basis af et indgående kendskab til den produktion, der foregår, og de kvalitetsstyrings- og kontrolordninger, der anvendes, i forbindelse med indvinding og oparbejdning af råstoffer til lands og til havs, specielt når det drejer sig om produkter, der anvendes i betonbranchen. Som følge af en større opmærksomhed på miljøbeskyttelse og ressourcehusholdning er der allerede sket en ændring i mønstret for landets forsyning med de produkter, der traditionelt leveres af grusgrave på land. Der er således opnået en høj grad af udnyttelse af genbrugsmaterialer som nedknuste nedbrydningsmaterialer, nyttiggørelse i stedet for klapning af oprensningsmaterialer fra havnebassiner og sejlløb og anvendelse af restprodukter som flyveaske og andet affald. Anvendelse af genbrugs- og restprodukter sker i dag i et sådant omfang, at muligheden for ad denne vej at reducere anvendelsen af landmaterialer yderligere anses for at være minimal. Det er formålet med rapporten, at søge at afdække i hvilket omfang, det er reelt muligt at forskyde det nuværende forhold mellem forbruget af landmaterialer og havmaterialer i retning af større anvendelse af materialer indvundet på havet. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Råstoffer Råstofindvinding og råstofimport Landindvinding Havindvinding Import Mængder Indvundne landmaterialer Indvundne havmaterialer Importerede materialer Sand-, grus- og stenprodukter Normer og standarder Betontilslag Anlæg og vej Asfalt Landmaterialer Beton Landmaterialer til anden anvendelse Havmaterialer Beton Havmaterialer til anden anvendelse Importerede materialer Beton Importerede materialer til anden anvendelse Anvendelse af sand-, grus- og stenprodukter Anlægsarbejde Asfaltproduktion Beton- og mørtelproduktion Anden og ukendt anvendelse Eksport Lokalisering af sand-, grus- og stenindvinding Landmaterialer Havmaterialer Importerede materialer Lokalisering af sand-, grus- og stenproduktion Landmaterialer Havmaterialer Importerede materialer Lokalisering af sand-, grus- og stenaftagere Anlæg og vej Asfalt Beton

4 7.3.1 Fabriksbeton Betonelementer Betonvarer Mørtel Substitution Normer og standarder for produkterne Mængder Infrastruktur Lovgivning og administration Ral- og sandsugerbranchen Aftagerne Økonomi Konklusion Referencer

5 1. Råstoffer Ved råstoffer forstås i denne rapport sand, grus og sten. De indvindes især i istidsaflejringer på land og på havet i tilsvarende forekomster. På havet indvindes tillige i indvindingslokaliteter, som tilføres materialer, der vedvarende produceres og efterfølgende transporteres til indvindingslokaliteten af dynamikken i havet. Der er her tale om relativt finkornede materialer som sand og mindre sten. I denne rapport anvendes følgende begreber, der er almindeligt anvendt i råstofbranchen: ved ressourceområder forstås områder til lands og til havs, hvor der findes sand, sten, grus og klippe ved indvindingslokaliteter forstås områder beliggende i ressourceområder, hvor der er givet tilladelse til indvinding af råstoffer ved råstoffer forstås uforarbejdet sand, grus, sten og klippe ved råmaterialer forstås indvundne råstoffer ved produktionslokaliteter forstås steder, hvor råmaterialer oparbejdes til produkter, der afsættes til markedet. Landmaterialernes indvindings- og produktionslokalitet forudsættes at være den samme, medens havmaterialerne forudsættes indvundet i en indvindingslokalitet til havs og oparbejdet i en produktionslokalitet, der er den havn (det amt), hvor råmaterialerne udlosses. ved aftagere af sand, grus og sten forstås de virksomheder, der modtager ovennævnte produkter for at anvende dem som tilslag og lignende i deres produktion eller for anvendelse i anlægsprojekter. 5

6 2. Råstofindvinding og råstofimport Ved råstofindvinding forstås i dette afsnit den proces, der pågår, når sand, grus, sten, ral og fyldsand indvindes i grusgrave og stenbrud på land og opsuges fra indvindingsområder til havs. Ved råstofimport forstås den aktivitet, der udøves ved import af nedknuste bjergarter og i mindre omfang råmaterialer indvundet i istidsaflejringer fra specielt Norge og Sverige. Råstofindvindingen på landområdet administreres af amtskommunerne, mens råstofindvindingen på havområdet administreres af Skov- og Naturstyrelsen i henhold til Råstofloven fra 1997 og diverse bekendtgørelser om området. 2.1 Landindvinding Råstofloven fra 1997 er mht. landindvinding ikke væsentlig afvigende fra tilsvarende lov fra 1977, men lovens intentioner er tydeligere. Udnyttelse af råstofforekomster skal eksempelvis ske: - som led i en bæredygtig udvikling - efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af samfundsmæssige hensyn - så efterbehandlede arealer kan indgå i anden arealanvendelse - så en råstofforsyning sikres på længere sigt - så man sikrer, at råstofressourcerne udnyttes - så råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet samtidig med, at der lægges vægt på bl.a. miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser og landskabelige værdier samt infrastrukturanlæg. De råmaterialer, der indvindes på land, består af sand, grus og sten i forskellige blandinger og kvaliteter afhængigt af, hvor i landet indvindingen finder sted. På indvindingslokaliteten gennemgår de fleste råmaterialer en oparbejdning til produkter af forskellig sammensætning og kvalitet for at kunne afsættes på et marked, der efterhånden på alle områder stiller væsentlige krav til det færdige produkt. Dette gælder, hvad enten der er tale om produkter som fyldsand, bundsikringsgrus, stabilt grus eller tilslagsmaterialer til beton og asfalt. 2.2 Havindvinding Indvinding af sand, grus og sten samt fyldsand til havs bliver reguleret af Råstofloven, der for havområdet blev drastisk ændret i Indtil 1. januar 1997 var det tilladt for indehavere af indvindingsfartøjer med en tilladelse efter 19 i råstofloven uden begrænsninger at indvinde råmaterialer til havs, hvor det ikke af en eller anden særlig årsag var forbudt. Efter denne dato er indvinding forbudt på områder, hvor der ikke er udstedt en særskilt tilladelse til indvinding efter reglerne i den ændrede råstoflov med tilhørende bekendtgørelser. 6

7 Perioden fra 1. januar 1997 og 1 år frem er en såkaldt overgangsperiode, hvor ralog sandsugerbranchen har mulighed for at tilpasse sig det nye princip for indvinding af råmaterialer til havs. I overgangsperioden er indvinding således tilladt i 113 specielt udpegede områder, de såkaldte overgangsområder. Overgangsperioden opstod for at sikre, at indvindingen kunne fortsætte efter lovændringernes ikrafttræden, og for at give indvinderne tid til at ansøge om - og få udstedt - nye indvindingstilladelser i de eksisterende overgangsområder eller i nye ressourceområder. Efter 1. januar 27 skal man være i besiddelse af et registreret indvindingsfartøj og en indvindingstilladelse til et miljøvurderet ressourceområde for at kunne indvinde sand, grus og sten fra havet. Den strammere regulering af indvindingen indebærer en risiko for på længere sigt at fjerne den fleksibilitet, der hidtil har været en væsentlig og måske afgørende konkurrenceparameter for specielt indvinding af havmaterialer til anlægs- og kystsikringsarbejde. Efter gældende administrationspraksis er der, med henblik på at lægge loft over indvindingen og for at sikre en vis miljøbeskyttelse, fastsat en maksimumsgrænse på et ral- og sandsugerfartøjs lasterumfang på 2. m 3, og en overgrænse på den samlede flådes lasterumfang på ca. 25. m³. Erhvervet udøves i 23 af 21 firmaer, som driver 39 fartøjer med 19 tilladelse. De materialer, der indvindes til havs, er ligesom landmaterialerne, sand, grus og sten i forskellige sorteringer og kvaliteter afhængigt af, hvor på havområdet de indvindes. I modsætning til landmaterialerne er det ikke alle havbaserede råmaterialer der gennemgår en oparbejdning på landingsstedet/produktionsstedet for at kunne afsættes. Således er sand fra havet fra naturens hånd ofte velgraderet, og en erfaren indvinder vil være i stand til at justere sorteringen under selve indvindingen. Dette gælder både for fyldsand og for sand til andre formål, som f.eks. mørtel- og betontilslag. Indvindingsteknikken medfører, at stenfraktionen landes uden et større indhold af sand, hvorfor en simpel vask, sortering og nedknusning af overstørrelser i reglen er nok til at stenene kan anvendes som tilslag til beton og asfalt. 2.3 Import Efter at man i 195erne konstaterede alkalikiselreaktioner i en del betonkonstruktioner, bygget før, under og efter krigen, blev der nedsat et udvalg, som undersøgte problemet og beskrev det i en række rapporter. I slutrapporten anbefaledes det at anvende granitskærver i stedet for danske sten i broer og andre udsatte betonkonstruktioner. Dette betyder, at anvendelse af granitskærver er stigende fra ca I begyndelsen dækkes behovet af granitskærver fra Bornholm, men fra ca. 197 er der en stigende import af granitskærver fra Sverige. Senere begynder også import af granitskærver fra Norge 7

8 og Skotland. Importen fra Skotland er dog indstillet igen, ligesom produktionen på Bornholm er reduceret til ca. 6. m 3 pr. år. I dag importeres granitskærver udelukkende fra Sverige (fra Göteborg og Skåne) og fra Norge (Vestkysten op til Bergen). I begyndelsen af 21 var der hos Sand- og Sten Kontrollen/Dansk Grus Certificering optaget granitskærver fra 4 produktionssteder i Sverige og 3 produktionssteder i Norge. Med Basisbetonbeskrivelsens udgivelse i 1987, jf. pkt. 3.1, blev sten klassificeret i materialeklasser, hvor kravene til aggressiv miljøklasse udelukkede anvendelse af andre materialer end granitskærver og danske tilslag, der er dannet af tilsvarende bjergarter. Dette har dog ikke medført øget anvendelse af danske produkter i udsatte betonkonstruktioner. Til broer anvendes stort set kun granitskærver som stenfraktion i tilslag til beton. Ud over anvendelsen som tilslag til beton anvendes granitskærver også i visse typer asfaltbelægninger og som ballastskærver til banelegemer for tog. 2.4 Mængder Når der i dette afsnit tales om mængder, er det indvundne mængder, som de findes i Statistikbanken i Danmarks Statistik. Forskellen på indvundne mængder i dette afsnit og anvendte mængder i afsnit 4 skyldes at Danmarks Statistik medregner mængder, der anvendes til kystsikring og til eksport samt granitskærver produceret på Bornholm, i de indvundne mængder, medens de ikke medregnes under anvendte mængder. Den samlede indvinding af sand, grus og sten fra land- og havområdet i Danmark har igennem de seneste 1-12 år udgjort ca. 3 mio. m 3 i gennemsnit pr. år. Fordelingen mellem land- og havindvinding i perioden fremgår af nedenstående diagram. Råstofindvinding land og hav Land Hav 1 m Kilde: Danmarks Statistik 8

9 Den totale indvinding på land og hav fordelt på amterne ses nedenfor. For havmaterialernes vedkommende er mængderne indregnet under det amt, hvor udlosningshavnen er lokaliseret. Råstofindvinding indvinding/udlosning land og hav København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn 1 m 3 Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Aarhus Viborg Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Mængden for Århus Amt, der går udenfor diagramområdet, udgjorde i 1999 i alt 11 mio. m 3 heraf ca. 7 mio. m 3 til en havneudvidelse. Til sammenligning er amternes størrelse efter areal vist nedenfor: Am ternes areal Danmark total ca. 42. km 2 km København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Amt Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Kilde: MapInfo Professional 9

10 2.4.1 Indvundne landmaterialer Fra landområdet er der i perioden i gennemsnit indvundet ca. 24 mio. m 3 pr. år. Fordelingen af de indvundne mængder på amterne fremgår af diagrammet nedenfor. Råstofindvinding land København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Aarhus Viborg Nordjylland 1 m 3 Kilde: Danmarks Statistik Indvundne havmaterialer Fra havområdet er der i perioden i gennemsnit indvundet ca. 6 mio. m 3 om året. Heraf er ca. 2 mio. m 3 hovedsagelig indvundet med henblik på anvendelse som tilslag til beton og ca. 4 mio. m 3 som fyldsand. Fyldsandet har i gennemsnit været fordelt med 2,3 mio. m 3 til kystsikring og 1,7 mio. m 3 til anlægsarbejder, hvoraf de største har været broforbindelserne over Storebælt og Øresund samt udvidelse af havnen i Århus. Øvrige anlægsarbejder udgør ca. 5. m 3 fyldsand pr. år. 1

11 Indvinding fra havet Overgangsområderne Sand Grus Ral Fyld m Kilde: Skov- og Naturstyrelsen Mængden af fyldsand i 1999, der går udenfor diagramområdet, udgjorde 4,9 mio. m 3, primært anvendt til udvidelse af Århus Havn. Diagrammet ovenfor angiver indvindingsmængder fra de såkaldte overgangsområder. Diagrammet indeholder ikke de store mængder af fyldsand, der er indvundet til kystsikring og de store broprojekter samt en del andre anlægsprojekter, hvoraf indvindingen til havneudvidelsen i Århus er den største i perioden, da disse mængder er indvundet i særligt udlagte indvindingsområder. Diagrammet illustrerer således bidraget fra havet til den daglige husholdning, primært tilslagsmaterialer til beton-, mørtel- og asfaltproduktion. Gennemsnitlig i perioden udgør ca m 3 sand, 525. m 3 grus, 1 mio. m 3 ral og 7. m 3 fyldsand - i alt ca. 2,5 mio. m 3 materialer pr. år. 11

12 Diagrammet herunder viser indvundne mængder fordelt på amter (losseamter). Losning af havmaterialer fordelt på amter København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn 1 m 3 Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Aarhus Viborg Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Udlosningen i de amter, der når udenfor diagrammet, udgjorde: i 199 i Vestsjællands Amt i alt 3,35 mio. m 3 (Storebæltsbroen) i 1997 i Ringkøbing Amt i alt 3,33 mio. m 3 (Kystsikring) Kystsikring foregår foruden i Ringkøbing også i Ribe amt. i 1999 i Århus Amt i alt 6,76 mio. m 3 (Havneudvidelse) Mængden af havmaterialer, indvundet til tilslag til beton, varierer ikke meget over årene, medens fraktionen fyldsand varierer en del med omfanget af kystsikring og enkeltstående store anlægsprojekter Importerede materialer Importen af nedknuste bjergarter inkl. ballastskærver til jernbaner udgjorde ifølge Danmarks Statistik i alt ca m 3 i gennemsnit pr. år i perioden Langt den overvejende del stammer fra Norge og Sverige og fordelingen fremgår af nedenstående diagram. Størsteparten importeres som færdigsorterede produkter klar til anvendelse som tilslag til beton og asfalt og anden anvendelse. 12

13 Import af granit fra Norge og Sverige m Sverige m3 Norge m3 Kilde: Danmarks Statistik/Told og Skat. 13

14 3. Sand-, grus- og stenprodukter Ved sand-, grus- og stenprodukter forstås i dette afsnit de forskellige sorteringer og blandinger af oparbejdede råmaterialer, der fremstilles med henblik på anvendelse som tilslag til beton eller asfalt eller til anlægsarbejde. Produkterne anvendes i relativt mindre mængder til en lang række andre formål, jf. afsnit 4.4. I tidens løb er der, baseret på især dårlige erfaringer med anvendelsen af sand-, grusog stenprodukter til forskellige formål, udarbejdet normer og standarder for en del af produkterne. Formålet har været, at sikre en vis holdbarhed og styrke i slutprodukterne. Indførelsen af normer og standarder for delprodukterne betyder imidlertid, at en del af de hidtil anvendte råmaterialer falder for kvalitetskontrollen, hvorved den samlede anvendelige råstofressource reduceres. Denne tendens forstærkes, når producenterne af slutprodukterne af produktionstekniske eller andre årsager, der ikke er kvalitetsrelaterede, vælger at anvende for højt kvalificerede sand-, grus og stenprodukter. 3.1 Normer og standarder Normerne for området er under ændring som følge af nye EU standarder. Indtil nye normer foreligger, er Normstyrelsens Publikationer PN-28-N, 3. udgave, Dansk Standard DS 41, gældende norm for sand-, grus- og stenmaterialer. I denne norm er de eksisterende former for sand-, grus- og stenmaterialer beskrevet i form af funktionskrav og specifikationer. Funktionskravene er en beskrivelse af, hvordan produktet skal kunne håndteres og hvilke påvirkninger det skal kunne klare ved en nærmere beskrevet anvendelse, medens specifikationerne er en beskrivelse af specifikke krav til kemiske og fysiske egenskaber, som materialet skal opfylde. I 3. udgave af DS 41 (gældende 23) er følgende produkter beskrevet: Ballastskærver (Efter 23: DS/EN 1345) Bundsikringsgrus (Efter 23: DS/EN og 13285) Dækgrus til makadam (Efter 23: DS/EN 13242) Glatføregrus (Efter 23: DS/EN 13242) Stabilt grus (Efter 23: DS/EN og 13285) Sten til makadam (Efter 23: DS/EN 13242) Afretningsgrus (Efter 23: DS/EN 13242) I 3. udgave af DS 41 (gældende 23) er efterfølgende materialer udgået og flyttet: Betontilslag er beskrevet i Norm for Betonkonstruktioner DS 411 (Efter 23: DS/EN 1262) Mørtelsand er beskrevet i Norm for Murværkskonstruktioner DS 414 (Efter 23: DS/EN 13139) 14

15 Skærver til asfaltbetonslidlag er beskrevet i Anlægs- og udbudsforskrifter for Varmblandet asfalt (Efter 23: DS/EN 1343) Sten til grusasfaltbeton er beskrevet i Anlægs- og udbudsforskrifter for Varmblandet asfalt (Efter 23: DS/EN 1343) Skærver til afdækningsmateriale ved overfladebehandling er beskrevet i Anlægs- og udbudsforskrifter for Overfladebehandling (Efter 23: DS/EN 1343) Betontilslag Alle EU s medlemslande og lande, der er tilknyttet det europæiske standardiseringssamarbejde (CEN), er forpligtet til senest pr. juni 24 at indføre en fælles harmoniseret produktstandard, EN 1262: Aggregates for concrete. Denne standard, som er en del af en hel pakke af standarder for sand-, grus- og stenprodukter, markerer realiseringen af Byggevaredirektivets mål: Et fælles europæisk indre marked, med fælles harmoniserede standarder, som dermed erstatter de enkelte deltagerlandes egne nationale standarder. Siden indførelsen af normer for beton og betontilslag er der sket en udvikling i retning af mere og mere specifikke krav til tilslagsmaterialernes egenskaber og deres sammensætning. Betonnormer I den danske Betonnorm tilbage til 1949, er der ikke angivet krav til stentilslaget, men det anføres at kornene skal bestå af naturlige stærke bjergarter. I den senere norm fra 1973 er der ikke ændret meget på dette forhold, men det anføres dog som vejledning, at hvis der er risiko for skadelige alkalikiselreaktioner mellem tilslag og cement, bør valg af tilslag afpasses herefter. Dette gentages i Betonnormen fra 1984, som endvidere indeholder en henvisning til Norm for sand-, grus- og stenmaterialer af 1977, der dog ikke indeholder yderligere krav til tilslaget. Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner I 1987 udkom Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner (BBB). BBB var ikke en dansk standard, men var gældende for alle statslige og statsstøttede og offentlige byggearbejder. BBB s primære fokus var holdbarhed, mens betonnormen primært vedrørte tilslagets betydning for betonens styrke. BBB stillede krav om udarbejdelse af varedeklarationer for produkterne, inddelte tilslaget i miljøklasser, differentierede de holdbarhedsegenskaber, der skulle varedeklareres, frostbestandighed, renhed (humus), og alkaliresistens. Desuden stillede BBB krav om deklarering af ensartethed i produkterne til kornstørrelsesfordeling, densitet og absorption. Der var specificerede prøvningsmetoder og specifikation af hyppighed for prøvningens udførelse. 15

16 DS 481, anneks C Teknologiudviklingen i betonbranchen er en væsentlig årsag til, at BBB afløses af en rigtig produktstandard for betontilslag: DS 481, anneks C. Kravene i standarden er helt overvejende de samme, som de var i BBB, dog med enkelte nye, skærpede eller lempede krav, og den orienterer sig mod en kommende EN-standard. DS/EN 1262 Aggregates for concrete Denne kommende produktstandard er alle EU s medlemslande og lande, der er tilknyttet det europæiske standardiseringssamarbejde (CEN), forpligtet til at indføre senest 1. juni Anlæg og vej Der har ikke været samme fokus på denne produktkategori, som der har været på betonen. Man har hidtil klaret sig med kravene i DS 41. Af hensyn til overgangen til EU standarder, er der i de senere år udarbejdet et sæt Anlægs- og udbudsforskrifter, der ligger tæt op ad de nye standarder, jf. ovenfor Asfalt Der har ikke været samme fokus på denne produktkategori, som der har været på betonen. Man har hidtil klaret sig med kravene i DS 41. Af hensyn til overgangen til EU standarder, er der i de senere år udarbejdet et sæt Anlægs- og udbudsforskrifter, der ligger tæt op ad de nye standarder, jf. ovenfor. 3.2 Landmaterialer Beton En stor del af de råmaterialer, der indvindes på land anvendes som tilslag til beton. Landmaterialer til beton For at kunne opfylde betonproducenternes krav om en ensartet og jævnt sammensat kornkurve, der giver den færdigblandede beton en høj pakningsprocent, er betontilslag i Danmark traditionelt blevet produceret i et antal smalle fraktioner. Typisk anvendes 1 sandfraktion, fra - 4 mm, og 2 eller 3 stenfraktioner, fra 4 mm og normalt op til en maksimal kornstørrelse på 32 mm. Før fabriksbeton blev almindeligt anvendt, har det i en vis udstrækning været almindeligt i visse konstruktioner, som f.eks. fundamenter og gulve, også at anvende singels og paksten (32-63 mm og mm). Sorteringer og blandinger For at kunne overholde et eventuelt krav til sandfraktionens alkalikiselreaktivitet er mange sandprodukter, der markedsføres som fraktionen - 4 mm reelt en - 2 mm fraktion, idet kiselindholdet er højst i 2-4 mm fraktionen. Sand med en nominel maksimal kornstørrelse mindre end 2 mm anvendes sjældent til betonformål. 16

17 På grund af normative krav til maksimal kornstørrelse i forhold til afstanden mellem armeringsjernene og en udvikling i betonbranchen, der er gået mod stadig større armerings-tæthed, har stenfraktionen mm over en årrække fundet faldende anvendelse i betonbranchen. Dette har så, af ressourceudnyttelsesmæssige årsager, medført en tendens til stigende dosering af knuste korn i de mindre fraktioner, idet mm fraktionen nedknuses til 4-8 mm og 8-16 mm sten. Kvaliteter I Danmark indføres først en ensartet, systematisk dokumentation for betontilslagsmaterialers kvalitet med indførelsen af Basisbetonbeskrivelsen og de heri opstillede krav om udarbejdelse af varedeklarationer. Før Basisbetonbeskrivelsen havde enkelte større producenter af betontilslag udarbejdet produktblade og lignende, der ofte havde karakter af en blanding af reklamemateriale, brugsvejledning og produktbeskrivelse. Ved en screening af mange års deklarationsblade og annoncer for kontrollerede/certificerede produkter, er det dominerende billede, at det først og fremmest er sand til anvendelse i moderat og aggressiv miljøklasse og sten til anvendelse i moderat miljøklasse, der deklareres, medens produkter til anvendelse i passivt miljø kun undtagelsesvis deklareres. Dette sidste kan umiddelbart undre, taget i betragtning at ca. 75 % af den samlede betonproduktion anvendes i passivt miljø. Årsagen kan være, at der i de første år efter Basisbetonbeskrivelsen ikke var en tilstrækkelig mængde deklarerede tilslag i passiv miljøklasse. Betonbranchen og den daværende kontrolordning accepterede derfor en overgangsperiode hvor betonfabrikkernes egenkontrol af produkter til anvendelse i passiv miljøklasse ansås for at være tilfredsstillende. Dette har med tiden skabt præcedens for denne fremgangsmåde. Markedet har åbenbart accepteret kvaliteten af den leverede beton, hvorfor der hverken formelt eller reelt har været behov for yderligere produktgarantier. Af både geologiske og produktionsøkonomiske årsager er det kun ganske få danske grusgrave, der indenfor de sidste ca. 15 år har produceret sten som tilslag til beton til anvendelse i aggressiv miljøklasse (bornholmske granitskærver undtaget). Behovet er blevet dækket ved import af granitskærver fra fortrinsvis Norge og Sverige. Med hensyn til sand er billedet anderledes. I store dele af Jylland er sandforekomsterne fra naturens hånd anvendelige som tilslag til beton i moderat og aggressiv miljøklasse, medens dette kun er tilfældet i få smeltevandslommer på Fyn og Sjælland Landmaterialer til anden anvendelse Langt den største del af de råmaterialer, der indvindes på land anvendes til anlægsarbejde og til vejbygning. En mindre del anvendes til asfaltproduktion. Størstedelen af de produkter, der finder anvendelse til anlægsarbejder, leveres udeklarerede, kun underlagt producentens og modtagerens egenkontrol. 17

18 Det har helt overvejende været produkter fremstillet med henblik på anvendelse i slidlag, der er blevet deklareret og tilsluttet en anerkendt kontrolordning. Grunden til, at kun ganske få produkter til anvendelse som tilslag i asfaltproduktion er markedsført som deklarerede og overvågede, er formentlig, at kunderne/markedet hverken formelt eller reelt har haft behov for sådanne produktgarantier. Sorteringer og blandinger Produkterne leveres normalt i henhold til normerne, DS 41, DS 411, DS 414 og Vejregler for Varmblandet asfalt og Vejregler for Overfladebehandling. Produkter til anvendelse i vejbygning er typisk meget lange fraktioner. For eksempel stabilt grus - 32 mm og bundsikring typisk - 9 mm. Tilslag til anvendelse i asfaltproduktion produceres ligesom betontilslag i smalle fraktioner, men normalt ikke i de samme nominelle fraktioner. Typiske asfaltskærver produceres i fraktioner som 5-8 mm, 8-11 mm og mm. Årsagen hertil er, at sorteringen oprindelig er foregået i henhold til amerikanske og engelske specifikationer, hvor tommer har været anvendt i stedet for metersystemet. Når der omregnes til mm, fås derfor de afvigende fraktioner. Kvaliteter Produkter fremstillet med henblik på anvendelse i anlægsarbejde, vejbygning og asfaltproduktion produceres i henhold til gældende normer og vejregler med de heri specificerede krav til materialeegenskaber. En forskel i forhold til produkter fremstillet med henblik på anvendelse som betontilslag er, at det ofte er kunden, (entreprenør, bygherre eller asfaltproducent) der gennem prøvning kontrollerer, om den modtagne leverance opfylder specifikationerne. 3.3 Havmaterialer Beton Ser man bort fra produkter til anvendelse som betontilslag i passiv miljøklasse, hentes hovedparten af de danske råmaterialer, der anvendes til produktion af betontilslag, fra havet. Det er den samme type produkter, der produceres, uanset om råmaterialerne er landeller havmaterialer. Sorteringer og blandinger Sorteringer og blandinger til anvendelse som betontilslag er de samme uanset om råmaterialerne er land- eller havmaterialer. Kvaliteter Producenterne af havmaterialer reagerede meget hurtigt på anbefalingen i Basisbetonbeskrivelsen om at stille krav om systematisk prøvning og deklaration af tilslagsmaterialer til beton. Dette skete antagelig som følge af, at 196 ernes og 7 ernes betonskader havde givet betonen et dårligt ry, og at netop producenterne af havmaterialer med Basisbetonbeskrivelsens anvisninger ofte lettest kunne 18

19 dokumentere, at havmaterialerne var frostresistente og ikke reaktive i forhold til alkalikiselreaktioner. Som følge heraf blev producenter af havmaterialer leverandører til store dele af betonbranchen og leverede sand og sten til anvendelse i moderat og aggressivt miljø. Indtil en teknologiudvikling indenfor knusning slog igennem og gjorde det muligt at forbedre både kvalitet og kornform på knuste sten fra land, således at de kunne produceres som kubiske sten (centrifugalknusning), havde sten fra havet en fordel på kornformen, idet de kunne markedsføres som afrundede uknuste materialer, der giver den færdige betonblanding en bedre bearbejdelighed og ofte en bedre pakning, end de tilsvarende nedknuste bakkesten. Desuden bevirker udlægning af miljøbeskyttelsesområder, at ressourceområderne reduceres, hvorfor det efterhånden er vanskeligt at finde tilgængelige ressourceområder med en stenkvalitet, der vil kunne anvendes som tilslag til beton i moderat eller aggressiv miljøklasse. Sandprodukter fra havet indeholder som følge af dets miljø og den indvindingsteknologi, der anvendes, generelt mindre finstof, fraktionen <,25 mm kornstørrelse, end mange sandprodukter fra land. Dette har hidtil af mange betonproducenter været betragtet som en attraktiv egenskab. Spørgsmålet er, i hvor høj grad dette fortrin kan opretholdes med stigende anvendelse af selvkompakterende beton. Produkter til anvendelse i passiv miljøklasse ses sjældent blandt havmaterialer Havmaterialer til anden anvendelse Langt den største del af de råmaterialer, der anvendes til traditionelle anlægsarbejder, indvindes på land. Produkter fremstillet af havmaterialer produceres i minimalt omfang med henblik på anvendelse til vejbygning og som asfalttilslag. Dette skyldes hovedsagelig, at det under nuværende forhold ikke er muligt at møde markedsprisen på de tilsvarende produkter fremstillet af landmaterialer. Produkter fremstillet af havmaterialer til anden anvendelse end beton-, mørtel- og asfaltproduktion, er som følge af logistiske forhold konkurrencedygtige først og fremmest ved leverancer direkte fra indvindingsfartøjet, som sandfyld anvendt ved entreprenørarbejder, f.eks. havnerelaterede opfyldningsopgaver og ved broprojekter som forbindelserne over bælt og sund og i stort omfang til kystsikring. Derudover produceres forskellige specialprodukter af havmaterialer som f.eks. kvartssand til industriformål og kugleflint, som dog ikke vil blive behandlet her, som følge af den ringe mængde, jf. afsnit 4.4. En tiltagende mængde havmaterialer hidrørende fra oprensnings- og uddybningsarbejder i sejlrender og havnebassiner nyttiggøres ved cementproduktion og opfyldningsopgaver ved mindre havnerelaterede anlægsarbejder. 3.4 Importerede materialer Udenlandske producenter og danske importører af nedknuste bjergarter, i daglig tale benævnt granit eller granitskærver, har i adskillige år dækket behovet på markedet 19

20 for produkter, der har særlige kemiske eller fysiske egenskaber som f.eks. alkalikiselresistens og trykstyrke (beton) eller særlig høj massefylde (ballastskærver til jernbaner) Beton Importerede granitskærver har i mange år dækket en del af betonbranchens behov for tilslag til beton i moderat og aggressiv miljøklasse. Behovet opstår i stenfraktionen, idet der er mangel på sten i de danske råmaterialer såvel på land som på havet, der har egenskaber, der gør dem anvendelige som tilslag til beton, der skal anvendes i aggressiv miljøklasse. De importerede produkter udgør normalt ca. 35. m 3 pr. år eller ca. 1 % af det samlede forbrug af stentilslag til betonproduktion i alle miljøklasser. Granitskærver importeres primært fra Norge og Sverige, men i perioder har skotske produkter også været anvendt i Danmark. Sorteringer og blandinger Produkter mindre end 4 mm nominel kornstørrelse importeres ikke til Danmark. Fraktionerne kan afvige som tidligere nævnt under vejmaterialerne, men de typiske danske fraktioner, 4-8 mm, 8-16 mm og mm produceres også. Kvaliteter Det er primært produkter af nedknuste bjergarter, der anvendes i dansk betonproduktion, men også afrundede og uknuste produkter, der stammer fra smeltevandsmaterialer fra norske og svenske smeltevandsaflejringer, anvendes. De importerede produkter er dokumenteret frost- og alkalikiselresistente og deklareres derfor altid til anvendelse i miljøklasserne aggressiv eller ekstra aggressiv. Importerede produkter er dominerende i disse miljøklasser, men finder også anvendelse i moderat miljøklasse, samt hvor der stilles høje krav til overfladestyrken som ved kraftigt mekanisk belastede betongulve Importerede materialer til anden anvendelse Importerede nedknuste bjergarter har altid dækket en stor del af den danske asfaltbranches tilslagsbehov til bituminøse blandinger. Importerede produkter som bærelag er stort set ukendt. Sorteringer og blandinger Importerede asfalttilslag leveres i de samme sorteringer som tilsvarende danske. Kvaliteter Kun i et enkelt tilfælde har et antal fraktioner til vejbygning og asfaltproduktion været deklareret og kontrolleret/certificeret. 2

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne.

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 12 1553 København V Landsplanområdet J.nr. SNS-7322-00443/-00444/- 00445 Ref. pen Den 8. marts 2007 Ansøgninger om indvindingstilladelse i tidligere

Læs mere

RÅSTOFFER OMRÅDE ØST Prisliste 1. januar 2015

RÅSTOFFER OMRÅDE ØST Prisliste 1. januar 2015 RÅSTOFFER OMRÅDE ØST Prisliste 1. januar 2015 2 REERSLEV GRUSGRAV & GENBRUG 8 PEDERSEJE STENVÆRK & GENBRUG 10 IGELSØ GRUSGRAV 12 MUNKE BJERGBY GRUSGRAV 13 NYRAND GRUSGRAV & GENBRUG 14 LØNG STENINDUSTRI

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Dancert 4. BYGGESTEN AF BETON OG POREBETON 5. BYGNINGSKALK 6. DELMATERIALER TIL BETON. Udg. 9

Dancert 4. BYGGESTEN AF BETON OG POREBETON 5. BYGNINGSKALK 6. DELMATERIALER TIL BETON. Udg. 9 Supplerende bestemmelser for produktcertificering Dato 2015-06-16 Sign: Side 1 af 8 0. GENERELT Nærværende supplerende bestemmelser for produktcertificering gælder som tillæg til Dancerts Almindelige vilkår

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21

Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Af H J Ertman Larsen, Leder af Asfaltafdelingen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, hje,@vd. Abstract Vejregelgruppe U.21 er

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Udskiftningsordningen blev der ryddet op?

Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Landskabelig analyse Udarbejdelse af VVM Visualisering Design af vindmølleparker Planlægning SJ-Consult Landskabsarkitekt Susan Jessien Vestergade 48 H 8000 Århus

Læs mere

RÅSTOFFER OMRÅDE VEST

RÅSTOFFER OMRÅDE VEST RÅSTOFFER OMRÅDE VEST Prisliste 1. januar 2015 2 ÅRHUS STEN & GRUS 6 VESTERHAVSRAL, ESBJERG 8 TJÆREBORG STEN & GRUS 10 VESTBIRK STENLEJE 12 SIEM GRUSGRAV 14 ST. ENDELT GRUSGRAV 16 ROM GRUSVÆRK 18 SEEST

Læs mere

Råstofplan for Region Sjælland 2012 2023

Råstofplan for Region Sjælland 2012 2023 Råstofplan for Region Sjælland 2012 2023 FORSLAG Høring 16. januar 2012-19. marts 2012 En miljømæssig og økonomisk bæredygtig råstofplan Regionsrådet vil med en revidering af den gældende råstofplan medvirke

Læs mere

Råstofredegørelse. Råstofplan 2016. Region Midtjylland. Har vi brug for en ny råstofplan? Region Midtjylland. Regional Udvikling

Råstofredegørelse. Råstofplan 2016. Region Midtjylland. Har vi brug for en ny råstofplan? Region Midtjylland. Regional Udvikling Råstofredegørelse Råstofplan 2016 Region Midtjylland Har vi brug for en ny råstofplan? Høringsperioden løber fra 5. februar 10. april 2015 Region Midtjylland Regional Udvikling Miljø Udgiver: Afdeling:

Læs mere

Indbudt licitation leverancer af sand og grus

Indbudt licitation leverancer af sand og grus Til de bydende ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATO 11. juli 2014 SIDE 1/9 REF CHPO PROJEKTNR A053039 Indbudt licitation leverancer af sand

Læs mere

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Lone H. Frederiksen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Kommune Disposition Hvad er nyttiggørelse? Lidt statistik Reglerne

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Råstofforsyning i Danmark. Sand, grus og sten

Råstofforsyning i Danmark. Sand, grus og sten Råstofforsyning i Danmark Sand, grus og sten Vejteknisk Institut Rapport 163 2008 Vejdirektoratet Guldalderen 12 2640 Hedehusene Telefon 7244 7000 Telefax 7244 7105 Vejdirektoratet.dk Titel Råstofforsyning

Læs mere

Genvinding af resourcer i slagge fra

Genvinding af resourcer i slagge fra Genvinding af resourcer i slagge fra forbrænding af affald - udviklingsprojekt 2011-2014 6. april 2011 Claus Pade, Teknologisk Institut (Jens Kallesøe & Søren Dyhr-Jensen, AFATEK) 1 Projektets partnerkreds

Læs mere

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning CE mærkning af Byggevarer Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning > > Hvad kan du læse om? > > Hvad er CE mærkning? > > Hvilke byggevarer skal CE mærkes? > > Produkter med CE mærke > > Hvor skal

Læs mere

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Jens Chr. Binder, NIRAS Kent Bentzen, NTU Baggrund og formål Projektet er igangsat og finansieret af Miljøstyrelsen efter anbefaling fra det

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt.

CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt. Generelt Cement- og Betonlaboratoriet (CBL) i Aalborg Portlands Research and Development Centre (RDC) blev etableret i 1977 i forbindelse med en sammenlægning af CtO-Laboratoriet, Cementlaboratoriet og

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

PRISLISTE 15.04.2015

PRISLISTE 15.04.2015 PRISLISTE 15.04.2015 2015 Salg af materialer fra Lønggården, Sorø Nedenstående priser skal tillægges aktuelt energitillæg samt råstofafgift 3,00 kr/ton Størrelse (mm) Rumvægt (kg/m 3 ) (kr/ton) Søsand

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning.

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning. Podek ApS Torvegade 89 7160 Tørring Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Rudi Pia Frederiksen Direkte nr.: 7975 5677 rudi.pia.frederiksen@hedensted.dk Lok.id.: 766-000376

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S

Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S Tekniske specifikationer Harmoniserede standarder Europæiske tekniske godkendelser ETA er i forhold til standarder CE Mærkning Attestering af overensstemmelse Systemer Fabrikskontrol

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

DBR-undersøgelse: Forventninger til nydimitterede ingeniører, der ansættes i betonbranchen

DBR-undersøgelse: Forventninger til nydimitterede ingeniører, der ansættes i betonbranchen 2001-05-01 DBR-undersøgelse: Forventninger til nydimitterede ingeniører, der ansættes i betonbranchen Baggrund DBR har tidligere taget initiativ til undersøgelsen Analyse af betonbranchens behov og ønsker

Læs mere

Vision og mål for MSE mod 2020

Vision og mål for MSE mod 2020 M S E S t r a t e g i p r o c e s 2 0 1 3 Vision og mål for MSE mod 2020 Strategi i MSE Som nævnt på MSE dagen 2012 er vi på vej op i Superligaen! Vi er fortsat den største entreprenør på Lolland Falster,

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Grusgravsafdelingen. Prisliste 1. august 2006. www.kudsk-dahl.dk

Grusgravsafdelingen. Prisliste 1. august 2006. www.kudsk-dahl.dk Grusgravsafdelingen Prisliste 1. august 2006 www.kudsk-dahl.dk Beafdeling Direktør Jørn Kudsk 73 82 10 04 Kontor, be Udsigtsvejen 24, 6510 Gram 73 82 10 00 Bestilling be/mørtel: Kørselsdisponent Hans Høirup

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Tilladelsen er meddelt på baggrund af ansøgning om tilladelse til indvinding af sand, grus og sten fra havbunden.

Tilladelsen er meddelt på baggrund af ansøgning om tilladelse til indvinding af sand, grus og sten fra havbunden. Rederiet Peter Rohde A/S Landsplanområdet J.nr. SNS-7322-00824 Ref. Lho/pen Den 25. maj 2007 Tilladelse til indvinding af råstoffer i område 554-DA Vedbæk Tilladelseshaveren, jf. ovenstående, meddeles

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

ALTÆDENDE. Danmarks største knuseentreprenør VI SÆTTER TÆNDERNE I ALT HVAD DER BLIVER SERVERET FRA ASFALT OG ARMERET BETON, TIL RØDDER OG AFFALDSTRÆ.

ALTÆDENDE. Danmarks største knuseentreprenør VI SÆTTER TÆNDERNE I ALT HVAD DER BLIVER SERVERET FRA ASFALT OG ARMERET BETON, TIL RØDDER OG AFFALDSTRÆ. ALTÆDENDE Danmarks største knuseentreprenør VI SÆTTER TÆNDERNE I ALT HVAD DER BLIVER SERVERET FRA ASFALT OG ARMERET BETON, TIL RØDDER OG AFFALDSTRÆ. ØKONOMIRIGTIG KNUSNING OG GENANVENDELS SKAL OGSÅ VÆRE

Læs mere

Bæredygtig. asfalt. Genbrug. Genbrug. Genbrug

Bæredygtig. asfalt. Genbrug. Genbrug. Genbrug Bæredygtig asfalt Genbrug Genbrug Genbrug Tendenser i samfundet I det moderne samfund tilstræber man i høj grad at spare på naturressourcerne. Genbrug af materialer og produkter er noget, der prioriteres

Læs mere

Jordregulativ Juli 2012

Jordregulativ Juli 2012 Jordregulativ Juli 2012 Udgiver: Ikrafttræden: Titel: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne 1. juli 2012 www.skidt.dk Jordregulativ Side 2 af 15 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 4 2 Lovgrundlag... 5

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

FORSLAG til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering ved kommunalt grundsalg

FORSLAG til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering ved kommunalt grundsalg FORSLAG til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering ved kommunalt grundsalg Vurdering Baggrunden for nærværende forslag til Administrative retningslinier for tilskud til ekstra fundering

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Affald en handelsvare. v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk

Affald en handelsvare. v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk Affald en handelsvare v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk Affald Definition af affald: Ethvert stof eller enhver genstand, som virksomheden ønsker at eller

Læs mere

UDKAST TIL. Bekendtgørelse om efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden 1

UDKAST TIL. Bekendtgørelse om efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden 1 J. nr. NST-700-00038 23. april 2015 UDKAST TIL Bekendtgørelse om efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden 1 I medfør af 20, stk. 6, 20 a, stk. 5, 22, stk. 3, 22 a, stk. 6 og 7, 23, stk.

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut VA-Bekendtgørelsen Leon Buhl Teknologisk Institut Godkendelser BR10 2012 BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

SIC Skagen Innovationscenter

SIC Skagen Innovationscenter SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Miljøminister Kirsten Brosbøl Personligt Børsgade 4 1215 København K. Skagen d.

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

BETON - TIL GAVN FOR MILJØ OG SAMFUND

BETON - TIL GAVN FOR MILJØ OG SAMFUND BETON - TIL GAVN FOR MILJØ OG SAMFUND Produktområdeprojekt vedrørende Betonprodukter 2003-2006 Betonindustriens Fællesråd Aalborg Portland A/S Teknologisk Institut September 2006 BETON - TIL GAVN FOR MILJØ

Læs mere

Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1. 5. december 2014

Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1. 5. december 2014 Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1 5. december 2014 Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid Side 1 af 5 1 SPØRGSNÅL OG SVAR NR. 1 Vordingborg Kommune

Læs mere

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I.

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I. Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008 Jens Erik Warfvinge EPJ-konsulent, M.I. Department of Health Informatics De første EDB journaler Diakonissestiftelsens

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer -undervisning VERSION 1.0.2014 Inspirationen til dette undervisningsmateriale fra er udarbejdet ud fra Undervisningsministeriets nye forenklede fælles mål for faget. Undervisningsmaterialet er rettet mod

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1996D0603 DA 12.06.2003 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 4. oktober 1996 om opstilling af listen over

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

Fra CPD til CPR. Hvis I vil vide mere. Bliv klar til byggevareforordningen

Fra CPD til CPR. Hvis I vil vide mere. Bliv klar til byggevareforordningen Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Bliv klar til byggevareforordningen I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for byggevarer, hvis I har brug for hjælp til at komme i gang med

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?

Læs mere