Bæredygtigt samspil - råstofindvinding land/hav
|
|
- Finn Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ingeniør M.I DA Skovbakken 37 Postboks NIBE Tlf.: SE nr.: Bæredygtigt samspil - råstofindvinding land/hav Udført for: Skov- og Naturstyrelsen, Udført af: Konsulentfirmaet Ole Askehave med assistance fra Teknologisk Institut Nibe 24
2 Forord Indvinding af råstofferne sand, grus og sten reguleres og administreres i henhold til den til enhver tid gældende råstoflov. Lovens bestemmelser administreres af Skovog Naturstyrelsen. Indvinding af disse råmaterialer foregår både til lands og til havs. Den samlede indvinding af sand, grus og sten fra landområdet har i de seneste 1 år udgjort ca. 24 mio. m 3, og fra havområdet ca. 6 mio. m 3 i gennemsnit pr. år. Ressourceknaphed i visse områder af landet og problemer med at få befolkningens accept af at der oprettes nye råstofindvindingsområder i ressourceområder med sand, grus og sten på land har ført til et ønske om at undersøge, hvilke muligheder der eksisterer for at supplere eller erstatte de produkter, der i dag stammer fra råstofindvinding i de landbaserede grusgrave med materialer indvundet til havs. Nærværende rapport er således udarbejdet på foranledning af Skov- og Naturstyrelsen ud fra et ønske om at kortlægge indvinding, oparbejdning og anvendelse af ressourcerne. Det har endvidere været et ønske at få belyst i hvilken udstrækning, land- og havmaterialer kan erstatte hinanden, og hvilke årsager, der er afgørende for den nuværende fordeling af mængderne på land- og havindvinding. Rapporten er udarbejdet på basis af et indgående kendskab til den produktion, der foregår, og de kvalitetsstyrings- og kontrolordninger, der anvendes, i forbindelse med indvinding og oparbejdning af råstoffer til lands og til havs, specielt når det drejer sig om produkter, der anvendes i betonbranchen. Som følge af en større opmærksomhed på miljøbeskyttelse og ressourcehusholdning er der allerede sket en ændring i mønstret for landets forsyning med de produkter, der traditionelt leveres af grusgrave på land. Der er således opnået en høj grad af udnyttelse af genbrugsmaterialer som nedknuste nedbrydningsmaterialer, nyttiggørelse i stedet for klapning af oprensningsmaterialer fra havnebassiner og sejlløb og anvendelse af restprodukter som flyveaske og andet affald. Anvendelse af genbrugs- og restprodukter sker i dag i et sådant omfang, at muligheden for ad denne vej at reducere anvendelsen af landmaterialer yderligere anses for at være minimal. Det er formålet med rapporten, at søge at afdække i hvilket omfang, det er reelt muligt at forskyde det nuværende forhold mellem forbruget af landmaterialer og havmaterialer i retning af større anvendelse af materialer indvundet på havet. 2
3 Indholdsfortegnelse 1. Råstoffer Råstofindvinding og råstofimport Landindvinding Havindvinding Import Mængder Indvundne landmaterialer Indvundne havmaterialer Importerede materialer Sand-, grus- og stenprodukter Normer og standarder Betontilslag Anlæg og vej Asfalt Landmaterialer Beton Landmaterialer til anden anvendelse Havmaterialer Beton Havmaterialer til anden anvendelse Importerede materialer Beton Importerede materialer til anden anvendelse Anvendelse af sand-, grus- og stenprodukter Anlægsarbejde Asfaltproduktion Beton- og mørtelproduktion Anden og ukendt anvendelse Eksport Lokalisering af sand-, grus- og stenindvinding Landmaterialer Havmaterialer Importerede materialer Lokalisering af sand-, grus- og stenproduktion Landmaterialer Havmaterialer Importerede materialer Lokalisering af sand-, grus- og stenaftagere Anlæg og vej Asfalt Beton
4 7.3.1 Fabriksbeton Betonelementer Betonvarer Mørtel Substitution Normer og standarder for produkterne Mængder Infrastruktur Lovgivning og administration Ral- og sandsugerbranchen Aftagerne Økonomi Konklusion Referencer
5 1. Råstoffer Ved råstoffer forstås i denne rapport sand, grus og sten. De indvindes især i istidsaflejringer på land og på havet i tilsvarende forekomster. På havet indvindes tillige i indvindingslokaliteter, som tilføres materialer, der vedvarende produceres og efterfølgende transporteres til indvindingslokaliteten af dynamikken i havet. Der er her tale om relativt finkornede materialer som sand og mindre sten. I denne rapport anvendes følgende begreber, der er almindeligt anvendt i råstofbranchen: ved ressourceområder forstås områder til lands og til havs, hvor der findes sand, sten, grus og klippe ved indvindingslokaliteter forstås områder beliggende i ressourceområder, hvor der er givet tilladelse til indvinding af råstoffer ved råstoffer forstås uforarbejdet sand, grus, sten og klippe ved råmaterialer forstås indvundne råstoffer ved produktionslokaliteter forstås steder, hvor råmaterialer oparbejdes til produkter, der afsættes til markedet. Landmaterialernes indvindings- og produktionslokalitet forudsættes at være den samme, medens havmaterialerne forudsættes indvundet i en indvindingslokalitet til havs og oparbejdet i en produktionslokalitet, der er den havn (det amt), hvor råmaterialerne udlosses. ved aftagere af sand, grus og sten forstås de virksomheder, der modtager ovennævnte produkter for at anvende dem som tilslag og lignende i deres produktion eller for anvendelse i anlægsprojekter. 5
6 2. Råstofindvinding og råstofimport Ved råstofindvinding forstås i dette afsnit den proces, der pågår, når sand, grus, sten, ral og fyldsand indvindes i grusgrave og stenbrud på land og opsuges fra indvindingsområder til havs. Ved råstofimport forstås den aktivitet, der udøves ved import af nedknuste bjergarter og i mindre omfang råmaterialer indvundet i istidsaflejringer fra specielt Norge og Sverige. Råstofindvindingen på landområdet administreres af amtskommunerne, mens råstofindvindingen på havområdet administreres af Skov- og Naturstyrelsen i henhold til Råstofloven fra 1997 og diverse bekendtgørelser om området. 2.1 Landindvinding Råstofloven fra 1997 er mht. landindvinding ikke væsentlig afvigende fra tilsvarende lov fra 1977, men lovens intentioner er tydeligere. Udnyttelse af råstofforekomster skal eksempelvis ske: - som led i en bæredygtig udvikling - efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af samfundsmæssige hensyn - så efterbehandlede arealer kan indgå i anden arealanvendelse - så en råstofforsyning sikres på længere sigt - så man sikrer, at råstofressourcerne udnyttes - så råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet samtidig med, at der lægges vægt på bl.a. miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser og landskabelige værdier samt infrastrukturanlæg. De råmaterialer, der indvindes på land, består af sand, grus og sten i forskellige blandinger og kvaliteter afhængigt af, hvor i landet indvindingen finder sted. På indvindingslokaliteten gennemgår de fleste råmaterialer en oparbejdning til produkter af forskellig sammensætning og kvalitet for at kunne afsættes på et marked, der efterhånden på alle områder stiller væsentlige krav til det færdige produkt. Dette gælder, hvad enten der er tale om produkter som fyldsand, bundsikringsgrus, stabilt grus eller tilslagsmaterialer til beton og asfalt. 2.2 Havindvinding Indvinding af sand, grus og sten samt fyldsand til havs bliver reguleret af Råstofloven, der for havområdet blev drastisk ændret i Indtil 1. januar 1997 var det tilladt for indehavere af indvindingsfartøjer med en tilladelse efter 19 i råstofloven uden begrænsninger at indvinde råmaterialer til havs, hvor det ikke af en eller anden særlig årsag var forbudt. Efter denne dato er indvinding forbudt på områder, hvor der ikke er udstedt en særskilt tilladelse til indvinding efter reglerne i den ændrede råstoflov med tilhørende bekendtgørelser. 6
7 Perioden fra 1. januar 1997 og 1 år frem er en såkaldt overgangsperiode, hvor ralog sandsugerbranchen har mulighed for at tilpasse sig det nye princip for indvinding af råmaterialer til havs. I overgangsperioden er indvinding således tilladt i 113 specielt udpegede områder, de såkaldte overgangsområder. Overgangsperioden opstod for at sikre, at indvindingen kunne fortsætte efter lovændringernes ikrafttræden, og for at give indvinderne tid til at ansøge om - og få udstedt - nye indvindingstilladelser i de eksisterende overgangsområder eller i nye ressourceområder. Efter 1. januar 27 skal man være i besiddelse af et registreret indvindingsfartøj og en indvindingstilladelse til et miljøvurderet ressourceområde for at kunne indvinde sand, grus og sten fra havet. Den strammere regulering af indvindingen indebærer en risiko for på længere sigt at fjerne den fleksibilitet, der hidtil har været en væsentlig og måske afgørende konkurrenceparameter for specielt indvinding af havmaterialer til anlægs- og kystsikringsarbejde. Efter gældende administrationspraksis er der, med henblik på at lægge loft over indvindingen og for at sikre en vis miljøbeskyttelse, fastsat en maksimumsgrænse på et ral- og sandsugerfartøjs lasterumfang på 2. m 3, og en overgrænse på den samlede flådes lasterumfang på ca. 25. m³. Erhvervet udøves i 23 af 21 firmaer, som driver 39 fartøjer med 19 tilladelse. De materialer, der indvindes til havs, er ligesom landmaterialerne, sand, grus og sten i forskellige sorteringer og kvaliteter afhængigt af, hvor på havområdet de indvindes. I modsætning til landmaterialerne er det ikke alle havbaserede råmaterialer der gennemgår en oparbejdning på landingsstedet/produktionsstedet for at kunne afsættes. Således er sand fra havet fra naturens hånd ofte velgraderet, og en erfaren indvinder vil være i stand til at justere sorteringen under selve indvindingen. Dette gælder både for fyldsand og for sand til andre formål, som f.eks. mørtel- og betontilslag. Indvindingsteknikken medfører, at stenfraktionen landes uden et større indhold af sand, hvorfor en simpel vask, sortering og nedknusning af overstørrelser i reglen er nok til at stenene kan anvendes som tilslag til beton og asfalt. 2.3 Import Efter at man i 195erne konstaterede alkalikiselreaktioner i en del betonkonstruktioner, bygget før, under og efter krigen, blev der nedsat et udvalg, som undersøgte problemet og beskrev det i en række rapporter. I slutrapporten anbefaledes det at anvende granitskærver i stedet for danske sten i broer og andre udsatte betonkonstruktioner. Dette betyder, at anvendelse af granitskærver er stigende fra ca I begyndelsen dækkes behovet af granitskærver fra Bornholm, men fra ca. 197 er der en stigende import af granitskærver fra Sverige. Senere begynder også import af granitskærver fra Norge 7
8 og Skotland. Importen fra Skotland er dog indstillet igen, ligesom produktionen på Bornholm er reduceret til ca. 6. m 3 pr. år. I dag importeres granitskærver udelukkende fra Sverige (fra Göteborg og Skåne) og fra Norge (Vestkysten op til Bergen). I begyndelsen af 21 var der hos Sand- og Sten Kontrollen/Dansk Grus Certificering optaget granitskærver fra 4 produktionssteder i Sverige og 3 produktionssteder i Norge. Med Basisbetonbeskrivelsens udgivelse i 1987, jf. pkt. 3.1, blev sten klassificeret i materialeklasser, hvor kravene til aggressiv miljøklasse udelukkede anvendelse af andre materialer end granitskærver og danske tilslag, der er dannet af tilsvarende bjergarter. Dette har dog ikke medført øget anvendelse af danske produkter i udsatte betonkonstruktioner. Til broer anvendes stort set kun granitskærver som stenfraktion i tilslag til beton. Ud over anvendelsen som tilslag til beton anvendes granitskærver også i visse typer asfaltbelægninger og som ballastskærver til banelegemer for tog. 2.4 Mængder Når der i dette afsnit tales om mængder, er det indvundne mængder, som de findes i Statistikbanken i Danmarks Statistik. Forskellen på indvundne mængder i dette afsnit og anvendte mængder i afsnit 4 skyldes at Danmarks Statistik medregner mængder, der anvendes til kystsikring og til eksport samt granitskærver produceret på Bornholm, i de indvundne mængder, medens de ikke medregnes under anvendte mængder. Den samlede indvinding af sand, grus og sten fra land- og havområdet i Danmark har igennem de seneste 1-12 år udgjort ca. 3 mio. m 3 i gennemsnit pr. år. Fordelingen mellem land- og havindvinding i perioden fremgår af nedenstående diagram. Råstofindvinding land og hav Land Hav 1 m Kilde: Danmarks Statistik 8
9 Den totale indvinding på land og hav fordelt på amterne ses nedenfor. For havmaterialernes vedkommende er mængderne indregnet under det amt, hvor udlosningshavnen er lokaliseret. Råstofindvinding indvinding/udlosning land og hav København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn 1 m 3 Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Aarhus Viborg Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Mængden for Århus Amt, der går udenfor diagramområdet, udgjorde i 1999 i alt 11 mio. m 3 heraf ca. 7 mio. m 3 til en havneudvidelse. Til sammenligning er amternes størrelse efter areal vist nedenfor: Am ternes areal Danmark total ca. 42. km 2 km København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Amt Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Kilde: MapInfo Professional 9
10 2.4.1 Indvundne landmaterialer Fra landområdet er der i perioden i gennemsnit indvundet ca. 24 mio. m 3 pr. år. Fordelingen af de indvundne mængder på amterne fremgår af diagrammet nedenfor. Råstofindvinding land København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Aarhus Viborg Nordjylland 1 m 3 Kilde: Danmarks Statistik Indvundne havmaterialer Fra havområdet er der i perioden i gennemsnit indvundet ca. 6 mio. m 3 om året. Heraf er ca. 2 mio. m 3 hovedsagelig indvundet med henblik på anvendelse som tilslag til beton og ca. 4 mio. m 3 som fyldsand. Fyldsandet har i gennemsnit været fordelt med 2,3 mio. m 3 til kystsikring og 1,7 mio. m 3 til anlægsarbejder, hvoraf de største har været broforbindelserne over Storebælt og Øresund samt udvidelse af havnen i Århus. Øvrige anlægsarbejder udgør ca. 5. m 3 fyldsand pr. år. 1
11 Indvinding fra havet Overgangsområderne Sand Grus Ral Fyld m Kilde: Skov- og Naturstyrelsen Mængden af fyldsand i 1999, der går udenfor diagramområdet, udgjorde 4,9 mio. m 3, primært anvendt til udvidelse af Århus Havn. Diagrammet ovenfor angiver indvindingsmængder fra de såkaldte overgangsområder. Diagrammet indeholder ikke de store mængder af fyldsand, der er indvundet til kystsikring og de store broprojekter samt en del andre anlægsprojekter, hvoraf indvindingen til havneudvidelsen i Århus er den største i perioden, da disse mængder er indvundet i særligt udlagte indvindingsområder. Diagrammet illustrerer således bidraget fra havet til den daglige husholdning, primært tilslagsmaterialer til beton-, mørtel- og asfaltproduktion. Gennemsnitlig i perioden udgør ca m 3 sand, 525. m 3 grus, 1 mio. m 3 ral og 7. m 3 fyldsand - i alt ca. 2,5 mio. m 3 materialer pr. år. 11
12 Diagrammet herunder viser indvundne mængder fordelt på amter (losseamter). Losning af havmaterialer fordelt på amter København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn 1 m 3 Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Aarhus Viborg Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Udlosningen i de amter, der når udenfor diagrammet, udgjorde: i 199 i Vestsjællands Amt i alt 3,35 mio. m 3 (Storebæltsbroen) i 1997 i Ringkøbing Amt i alt 3,33 mio. m 3 (Kystsikring) Kystsikring foregår foruden i Ringkøbing også i Ribe amt. i 1999 i Århus Amt i alt 6,76 mio. m 3 (Havneudvidelse) Mængden af havmaterialer, indvundet til tilslag til beton, varierer ikke meget over årene, medens fraktionen fyldsand varierer en del med omfanget af kystsikring og enkeltstående store anlægsprojekter Importerede materialer Importen af nedknuste bjergarter inkl. ballastskærver til jernbaner udgjorde ifølge Danmarks Statistik i alt ca m 3 i gennemsnit pr. år i perioden Langt den overvejende del stammer fra Norge og Sverige og fordelingen fremgår af nedenstående diagram. Størsteparten importeres som færdigsorterede produkter klar til anvendelse som tilslag til beton og asfalt og anden anvendelse. 12
13 Import af granit fra Norge og Sverige m Sverige m3 Norge m3 Kilde: Danmarks Statistik/Told og Skat. 13
14 3. Sand-, grus- og stenprodukter Ved sand-, grus- og stenprodukter forstås i dette afsnit de forskellige sorteringer og blandinger af oparbejdede råmaterialer, der fremstilles med henblik på anvendelse som tilslag til beton eller asfalt eller til anlægsarbejde. Produkterne anvendes i relativt mindre mængder til en lang række andre formål, jf. afsnit 4.4. I tidens løb er der, baseret på især dårlige erfaringer med anvendelsen af sand-, grusog stenprodukter til forskellige formål, udarbejdet normer og standarder for en del af produkterne. Formålet har været, at sikre en vis holdbarhed og styrke i slutprodukterne. Indførelsen af normer og standarder for delprodukterne betyder imidlertid, at en del af de hidtil anvendte råmaterialer falder for kvalitetskontrollen, hvorved den samlede anvendelige råstofressource reduceres. Denne tendens forstærkes, når producenterne af slutprodukterne af produktionstekniske eller andre årsager, der ikke er kvalitetsrelaterede, vælger at anvende for højt kvalificerede sand-, grus og stenprodukter. 3.1 Normer og standarder Normerne for området er under ændring som følge af nye EU standarder. Indtil nye normer foreligger, er Normstyrelsens Publikationer PN-28-N, 3. udgave, Dansk Standard DS 41, gældende norm for sand-, grus- og stenmaterialer. I denne norm er de eksisterende former for sand-, grus- og stenmaterialer beskrevet i form af funktionskrav og specifikationer. Funktionskravene er en beskrivelse af, hvordan produktet skal kunne håndteres og hvilke påvirkninger det skal kunne klare ved en nærmere beskrevet anvendelse, medens specifikationerne er en beskrivelse af specifikke krav til kemiske og fysiske egenskaber, som materialet skal opfylde. I 3. udgave af DS 41 (gældende 23) er følgende produkter beskrevet: Ballastskærver (Efter 23: DS/EN 1345) Bundsikringsgrus (Efter 23: DS/EN og 13285) Dækgrus til makadam (Efter 23: DS/EN 13242) Glatføregrus (Efter 23: DS/EN 13242) Stabilt grus (Efter 23: DS/EN og 13285) Sten til makadam (Efter 23: DS/EN 13242) Afretningsgrus (Efter 23: DS/EN 13242) I 3. udgave af DS 41 (gældende 23) er efterfølgende materialer udgået og flyttet: Betontilslag er beskrevet i Norm for Betonkonstruktioner DS 411 (Efter 23: DS/EN 1262) Mørtelsand er beskrevet i Norm for Murværkskonstruktioner DS 414 (Efter 23: DS/EN 13139) 14
15 Skærver til asfaltbetonslidlag er beskrevet i Anlægs- og udbudsforskrifter for Varmblandet asfalt (Efter 23: DS/EN 1343) Sten til grusasfaltbeton er beskrevet i Anlægs- og udbudsforskrifter for Varmblandet asfalt (Efter 23: DS/EN 1343) Skærver til afdækningsmateriale ved overfladebehandling er beskrevet i Anlægs- og udbudsforskrifter for Overfladebehandling (Efter 23: DS/EN 1343) Betontilslag Alle EU s medlemslande og lande, der er tilknyttet det europæiske standardiseringssamarbejde (CEN), er forpligtet til senest pr. juni 24 at indføre en fælles harmoniseret produktstandard, EN 1262: Aggregates for concrete. Denne standard, som er en del af en hel pakke af standarder for sand-, grus- og stenprodukter, markerer realiseringen af Byggevaredirektivets mål: Et fælles europæisk indre marked, med fælles harmoniserede standarder, som dermed erstatter de enkelte deltagerlandes egne nationale standarder. Siden indførelsen af normer for beton og betontilslag er der sket en udvikling i retning af mere og mere specifikke krav til tilslagsmaterialernes egenskaber og deres sammensætning. Betonnormer I den danske Betonnorm tilbage til 1949, er der ikke angivet krav til stentilslaget, men det anføres at kornene skal bestå af naturlige stærke bjergarter. I den senere norm fra 1973 er der ikke ændret meget på dette forhold, men det anføres dog som vejledning, at hvis der er risiko for skadelige alkalikiselreaktioner mellem tilslag og cement, bør valg af tilslag afpasses herefter. Dette gentages i Betonnormen fra 1984, som endvidere indeholder en henvisning til Norm for sand-, grus- og stenmaterialer af 1977, der dog ikke indeholder yderligere krav til tilslaget. Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner I 1987 udkom Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner (BBB). BBB var ikke en dansk standard, men var gældende for alle statslige og statsstøttede og offentlige byggearbejder. BBB s primære fokus var holdbarhed, mens betonnormen primært vedrørte tilslagets betydning for betonens styrke. BBB stillede krav om udarbejdelse af varedeklarationer for produkterne, inddelte tilslaget i miljøklasser, differentierede de holdbarhedsegenskaber, der skulle varedeklareres, frostbestandighed, renhed (humus), og alkaliresistens. Desuden stillede BBB krav om deklarering af ensartethed i produkterne til kornstørrelsesfordeling, densitet og absorption. Der var specificerede prøvningsmetoder og specifikation af hyppighed for prøvningens udførelse. 15
16 DS 481, anneks C Teknologiudviklingen i betonbranchen er en væsentlig årsag til, at BBB afløses af en rigtig produktstandard for betontilslag: DS 481, anneks C. Kravene i standarden er helt overvejende de samme, som de var i BBB, dog med enkelte nye, skærpede eller lempede krav, og den orienterer sig mod en kommende EN-standard. DS/EN 1262 Aggregates for concrete Denne kommende produktstandard er alle EU s medlemslande og lande, der er tilknyttet det europæiske standardiseringssamarbejde (CEN), forpligtet til at indføre senest 1. juni Anlæg og vej Der har ikke været samme fokus på denne produktkategori, som der har været på betonen. Man har hidtil klaret sig med kravene i DS 41. Af hensyn til overgangen til EU standarder, er der i de senere år udarbejdet et sæt Anlægs- og udbudsforskrifter, der ligger tæt op ad de nye standarder, jf. ovenfor Asfalt Der har ikke været samme fokus på denne produktkategori, som der har været på betonen. Man har hidtil klaret sig med kravene i DS 41. Af hensyn til overgangen til EU standarder, er der i de senere år udarbejdet et sæt Anlægs- og udbudsforskrifter, der ligger tæt op ad de nye standarder, jf. ovenfor. 3.2 Landmaterialer Beton En stor del af de råmaterialer, der indvindes på land anvendes som tilslag til beton. Landmaterialer til beton For at kunne opfylde betonproducenternes krav om en ensartet og jævnt sammensat kornkurve, der giver den færdigblandede beton en høj pakningsprocent, er betontilslag i Danmark traditionelt blevet produceret i et antal smalle fraktioner. Typisk anvendes 1 sandfraktion, fra - 4 mm, og 2 eller 3 stenfraktioner, fra 4 mm og normalt op til en maksimal kornstørrelse på 32 mm. Før fabriksbeton blev almindeligt anvendt, har det i en vis udstrækning været almindeligt i visse konstruktioner, som f.eks. fundamenter og gulve, også at anvende singels og paksten (32-63 mm og mm). Sorteringer og blandinger For at kunne overholde et eventuelt krav til sandfraktionens alkalikiselreaktivitet er mange sandprodukter, der markedsføres som fraktionen - 4 mm reelt en - 2 mm fraktion, idet kiselindholdet er højst i 2-4 mm fraktionen. Sand med en nominel maksimal kornstørrelse mindre end 2 mm anvendes sjældent til betonformål. 16
17 På grund af normative krav til maksimal kornstørrelse i forhold til afstanden mellem armeringsjernene og en udvikling i betonbranchen, der er gået mod stadig større armerings-tæthed, har stenfraktionen mm over en årrække fundet faldende anvendelse i betonbranchen. Dette har så, af ressourceudnyttelsesmæssige årsager, medført en tendens til stigende dosering af knuste korn i de mindre fraktioner, idet mm fraktionen nedknuses til 4-8 mm og 8-16 mm sten. Kvaliteter I Danmark indføres først en ensartet, systematisk dokumentation for betontilslagsmaterialers kvalitet med indførelsen af Basisbetonbeskrivelsen og de heri opstillede krav om udarbejdelse af varedeklarationer. Før Basisbetonbeskrivelsen havde enkelte større producenter af betontilslag udarbejdet produktblade og lignende, der ofte havde karakter af en blanding af reklamemateriale, brugsvejledning og produktbeskrivelse. Ved en screening af mange års deklarationsblade og annoncer for kontrollerede/certificerede produkter, er det dominerende billede, at det først og fremmest er sand til anvendelse i moderat og aggressiv miljøklasse og sten til anvendelse i moderat miljøklasse, der deklareres, medens produkter til anvendelse i passivt miljø kun undtagelsesvis deklareres. Dette sidste kan umiddelbart undre, taget i betragtning at ca. 75 % af den samlede betonproduktion anvendes i passivt miljø. Årsagen kan være, at der i de første år efter Basisbetonbeskrivelsen ikke var en tilstrækkelig mængde deklarerede tilslag i passiv miljøklasse. Betonbranchen og den daværende kontrolordning accepterede derfor en overgangsperiode hvor betonfabrikkernes egenkontrol af produkter til anvendelse i passiv miljøklasse ansås for at være tilfredsstillende. Dette har med tiden skabt præcedens for denne fremgangsmåde. Markedet har åbenbart accepteret kvaliteten af den leverede beton, hvorfor der hverken formelt eller reelt har været behov for yderligere produktgarantier. Af både geologiske og produktionsøkonomiske årsager er det kun ganske få danske grusgrave, der indenfor de sidste ca. 15 år har produceret sten som tilslag til beton til anvendelse i aggressiv miljøklasse (bornholmske granitskærver undtaget). Behovet er blevet dækket ved import af granitskærver fra fortrinsvis Norge og Sverige. Med hensyn til sand er billedet anderledes. I store dele af Jylland er sandforekomsterne fra naturens hånd anvendelige som tilslag til beton i moderat og aggressiv miljøklasse, medens dette kun er tilfældet i få smeltevandslommer på Fyn og Sjælland Landmaterialer til anden anvendelse Langt den største del af de råmaterialer, der indvindes på land anvendes til anlægsarbejde og til vejbygning. En mindre del anvendes til asfaltproduktion. Størstedelen af de produkter, der finder anvendelse til anlægsarbejder, leveres udeklarerede, kun underlagt producentens og modtagerens egenkontrol. 17
18 Det har helt overvejende været produkter fremstillet med henblik på anvendelse i slidlag, der er blevet deklareret og tilsluttet en anerkendt kontrolordning. Grunden til, at kun ganske få produkter til anvendelse som tilslag i asfaltproduktion er markedsført som deklarerede og overvågede, er formentlig, at kunderne/markedet hverken formelt eller reelt har haft behov for sådanne produktgarantier. Sorteringer og blandinger Produkterne leveres normalt i henhold til normerne, DS 41, DS 411, DS 414 og Vejregler for Varmblandet asfalt og Vejregler for Overfladebehandling. Produkter til anvendelse i vejbygning er typisk meget lange fraktioner. For eksempel stabilt grus - 32 mm og bundsikring typisk - 9 mm. Tilslag til anvendelse i asfaltproduktion produceres ligesom betontilslag i smalle fraktioner, men normalt ikke i de samme nominelle fraktioner. Typiske asfaltskærver produceres i fraktioner som 5-8 mm, 8-11 mm og mm. Årsagen hertil er, at sorteringen oprindelig er foregået i henhold til amerikanske og engelske specifikationer, hvor tommer har været anvendt i stedet for metersystemet. Når der omregnes til mm, fås derfor de afvigende fraktioner. Kvaliteter Produkter fremstillet med henblik på anvendelse i anlægsarbejde, vejbygning og asfaltproduktion produceres i henhold til gældende normer og vejregler med de heri specificerede krav til materialeegenskaber. En forskel i forhold til produkter fremstillet med henblik på anvendelse som betontilslag er, at det ofte er kunden, (entreprenør, bygherre eller asfaltproducent) der gennem prøvning kontrollerer, om den modtagne leverance opfylder specifikationerne. 3.3 Havmaterialer Beton Ser man bort fra produkter til anvendelse som betontilslag i passiv miljøklasse, hentes hovedparten af de danske råmaterialer, der anvendes til produktion af betontilslag, fra havet. Det er den samme type produkter, der produceres, uanset om råmaterialerne er landeller havmaterialer. Sorteringer og blandinger Sorteringer og blandinger til anvendelse som betontilslag er de samme uanset om råmaterialerne er land- eller havmaterialer. Kvaliteter Producenterne af havmaterialer reagerede meget hurtigt på anbefalingen i Basisbetonbeskrivelsen om at stille krav om systematisk prøvning og deklaration af tilslagsmaterialer til beton. Dette skete antagelig som følge af, at 196 ernes og 7 ernes betonskader havde givet betonen et dårligt ry, og at netop producenterne af havmaterialer med Basisbetonbeskrivelsens anvisninger ofte lettest kunne 18
19 dokumentere, at havmaterialerne var frostresistente og ikke reaktive i forhold til alkalikiselreaktioner. Som følge heraf blev producenter af havmaterialer leverandører til store dele af betonbranchen og leverede sand og sten til anvendelse i moderat og aggressivt miljø. Indtil en teknologiudvikling indenfor knusning slog igennem og gjorde det muligt at forbedre både kvalitet og kornform på knuste sten fra land, således at de kunne produceres som kubiske sten (centrifugalknusning), havde sten fra havet en fordel på kornformen, idet de kunne markedsføres som afrundede uknuste materialer, der giver den færdige betonblanding en bedre bearbejdelighed og ofte en bedre pakning, end de tilsvarende nedknuste bakkesten. Desuden bevirker udlægning af miljøbeskyttelsesområder, at ressourceområderne reduceres, hvorfor det efterhånden er vanskeligt at finde tilgængelige ressourceområder med en stenkvalitet, der vil kunne anvendes som tilslag til beton i moderat eller aggressiv miljøklasse. Sandprodukter fra havet indeholder som følge af dets miljø og den indvindingsteknologi, der anvendes, generelt mindre finstof, fraktionen <,25 mm kornstørrelse, end mange sandprodukter fra land. Dette har hidtil af mange betonproducenter været betragtet som en attraktiv egenskab. Spørgsmålet er, i hvor høj grad dette fortrin kan opretholdes med stigende anvendelse af selvkompakterende beton. Produkter til anvendelse i passiv miljøklasse ses sjældent blandt havmaterialer Havmaterialer til anden anvendelse Langt den største del af de råmaterialer, der anvendes til traditionelle anlægsarbejder, indvindes på land. Produkter fremstillet af havmaterialer produceres i minimalt omfang med henblik på anvendelse til vejbygning og som asfalttilslag. Dette skyldes hovedsagelig, at det under nuværende forhold ikke er muligt at møde markedsprisen på de tilsvarende produkter fremstillet af landmaterialer. Produkter fremstillet af havmaterialer til anden anvendelse end beton-, mørtel- og asfaltproduktion, er som følge af logistiske forhold konkurrencedygtige først og fremmest ved leverancer direkte fra indvindingsfartøjet, som sandfyld anvendt ved entreprenørarbejder, f.eks. havnerelaterede opfyldningsopgaver og ved broprojekter som forbindelserne over bælt og sund og i stort omfang til kystsikring. Derudover produceres forskellige specialprodukter af havmaterialer som f.eks. kvartssand til industriformål og kugleflint, som dog ikke vil blive behandlet her, som følge af den ringe mængde, jf. afsnit 4.4. En tiltagende mængde havmaterialer hidrørende fra oprensnings- og uddybningsarbejder i sejlrender og havnebassiner nyttiggøres ved cementproduktion og opfyldningsopgaver ved mindre havnerelaterede anlægsarbejder. 3.4 Importerede materialer Udenlandske producenter og danske importører af nedknuste bjergarter, i daglig tale benævnt granit eller granitskærver, har i adskillige år dækket behovet på markedet 19
20 for produkter, der har særlige kemiske eller fysiske egenskaber som f.eks. alkalikiselresistens og trykstyrke (beton) eller særlig høj massefylde (ballastskærver til jernbaner) Beton Importerede granitskærver har i mange år dækket en del af betonbranchens behov for tilslag til beton i moderat og aggressiv miljøklasse. Behovet opstår i stenfraktionen, idet der er mangel på sten i de danske råmaterialer såvel på land som på havet, der har egenskaber, der gør dem anvendelige som tilslag til beton, der skal anvendes i aggressiv miljøklasse. De importerede produkter udgør normalt ca. 35. m 3 pr. år eller ca. 1 % af det samlede forbrug af stentilslag til betonproduktion i alle miljøklasser. Granitskærver importeres primært fra Norge og Sverige, men i perioder har skotske produkter også været anvendt i Danmark. Sorteringer og blandinger Produkter mindre end 4 mm nominel kornstørrelse importeres ikke til Danmark. Fraktionerne kan afvige som tidligere nævnt under vejmaterialerne, men de typiske danske fraktioner, 4-8 mm, 8-16 mm og mm produceres også. Kvaliteter Det er primært produkter af nedknuste bjergarter, der anvendes i dansk betonproduktion, men også afrundede og uknuste produkter, der stammer fra smeltevandsmaterialer fra norske og svenske smeltevandsaflejringer, anvendes. De importerede produkter er dokumenteret frost- og alkalikiselresistente og deklareres derfor altid til anvendelse i miljøklasserne aggressiv eller ekstra aggressiv. Importerede produkter er dominerende i disse miljøklasser, men finder også anvendelse i moderat miljøklasse, samt hvor der stilles høje krav til overfladestyrken som ved kraftigt mekanisk belastede betongulve Importerede materialer til anden anvendelse Importerede nedknuste bjergarter har altid dækket en stor del af den danske asfaltbranches tilslagsbehov til bituminøse blandinger. Importerede produkter som bærelag er stort set ukendt. Sorteringer og blandinger Importerede asfalttilslag leveres i de samme sorteringer som tilsvarende danske. Kvaliteter Kun i et enkelt tilfælde har et antal fraktioner til vejbygning og asfaltproduktion været deklareret og kontrolleret/certificeret. 2
STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland
STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen
Læs mereMangel på råstoffer til vejbygning
Mangel på råstoffer til vejbygning Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut, chh@vd.dk Resume Selv om forbruget af danske sand-, grus- og stenmaterialer har været faldende
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 3 Opstilling af scenarier for betontilslag
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 3 Opstilling af scenarier for betontilslag Udbredt Råstofzone 1 (Sjælland) SAND STEN Tilgængeligt Ingen / Marginalt P M A E Udført for: Skov- og Naturstyrelsen,
Læs mereSkån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer
Skån naturen og spar penge GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Genbrugsmaterialer er et bedre, mere rentabelt og miljørigtigt alternativ til traditionelle råstoffer LAD OS SPARE
Læs mereSDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag SDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision
Læs mereGenbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk
Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering
Læs mereUdbuds- og anlægsforskrifter. Varmblandet asfalt. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Revisionshæfte
Udbuds- og anlægsforskrifter Varmblandet asfalt Maj 2004 Erstatter Nov. 2003 Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Revisionshæfte Forord Herværende revision af AAB Varmblandet asfalt nov. 1998 er gældende
Læs mereVEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag VEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision 1 Dato
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger)
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger) Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Hav- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Teknologisk Institut
Læs mereBILAG 1 Kravsammenligning
BILAG 1 Kravsammenligning I den efterfølgende tabel er kravene til Betontilslag i Danmark og referencelandene ridset op. Kravene er grupperet ud fra hvilken af følgende tre grupper kravet kan klassificeres
Læs mereKOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Region Syddanmark. Laboratorierapport. Februar, Vurdering af grusmaterialer som betontilslag.
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag KOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUS-PRØVER Revision 1
Læs mereRåstoffer i tal fra den nye råstofredegørelse Mads Leerbech Jensen
Råstoffer i tal fra den nye råstofredegørelse 2018 Mads Leerbech Jensen VMR - en del af Danske er Kerneopgaver Jordforurening Kortlægning, undersøgelser og oprensning Råstoffer planlægning og tilladelser
Læs mereAmt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003
Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene
Læs mereAsfalt Visioner april 2017 Visionær anvendelse af genbrug i asfalt
Visionær anvendelse af Ole Grann Andersson Faglig leder Teknologisk Institut Hvorfor genbruge asfalt? Miljørigtig løsning! Asfalt: Stenmateriale + filler + bitumen: Kan genbruges 100 %. Reduceret råstofimport
Læs mereSEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON
SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S DAKOFA Onsdag den 17. april, 2013 KONKLUSIONER I DET ER IKKE ØKONOMISK OG TEKNISK ATTRAKTIVT AT ANVENDE GENBRUGSMATERIALER
Læs mereBitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Læs merePerspektiver for asfaltbranchen og historien om asfaltgenbrug i Danmark
Perspektiver for asfaltbranchen og historien om asfaltgenbrug i Danmark Konference om cirkulær asfalt 23. januar 2019 Teknisk koordinator Uno Helk, Asfaltindustrien Indhold Baggrund Status Muligheder Udfordringer
Læs merePRODUKTIONSSTYRING FOR SAND, GRUS OG STEN TIL VEJBYGNING
UDBUDSFORSKRIFT VEJE PRODUKTIONSSTYRING FOR SAND, GRUS OG STEN TIL VEJBYGNING ERFARINGSOPSAMLING Svarfrist den 31.12.2006 December 2005 erstatter Oktober 2001 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1.
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereØvrige områder RÅSTOFPLAN REGION SJÆLLAND
Retningslinjer Generelle retningslinjer Graveområder Sand, sten, grus, kalk, kridt og ler skal primært graves indenfor de lokale eller regionale graveområder, som er angivet på figur 5. Graveområderne
Læs mereBaggrunden for fremtidens betonkrav
Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton
Læs mereDS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton
DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,
Læs mereDer er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.
NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken
Læs merePRODUKTIONSSTYRING FOR SAND, GRUS OG STEN TIL VEJBYGNING
PRODUKTIONSSTYRING FOR SAND, GRUS OG STEN TIL VEJBYGNING APRIL 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 1.1 Fordele for bygherre ved tredjeparts-certificering 3 1.2 Leverandørens oplysningspligt 3 2 DEKLARATIONSBLAD
Læs mereFortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED
Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger
Læs mereOm flyveaske Betonhåndbogen 2016
Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Nicolai Bech StandardConsult ApS Møde i Betonforeningen 24. februar 2016 Præsentation Betonforeningen 24 Februar, StandardConsult ApS 2 Oversigt Den historiske side af
Læs mereVejudstyr skal CE mærkes!
Vejudstyr skal CE mærkes! Som et led i det indre marked og for at fremme fri og fair konkurrence blev Byggevaredirektivet. for mange år siden vedtaget og er nu implementeret i alle EU medlemslande. Af
Læs mereRette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling)
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling) Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Hav- og Råstofkontoret Udført af: Anette Berrig, Erik Bruun
Læs mereIgangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Gunderup
Indkaldelse af idéer og forslag Gunderup Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Gunderup Debatfase fra den 10. december 2014 til den
Læs mereMarkedsanalyse af råstofområdet (sand, grus, ral)
DECEMBER 2017 MILJØSTYRELSEN Markedsanalyse af råstofområdet (sand, grus, ral) SLUTRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER
Læs mereStabile forhold i ledigheden på erhvervslokaler. Bygningsbestanden. Oline-Lokalebørs Statistikken i fremtiden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken
Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 2 Juli 2. Kvartal 27 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Stabile forhold i ledigheden på erhvervslokaler Ledigheden for kontorlokaler er siden sidste kvartal stort set uforandret
Læs merePARADIGME STABILT GRUS - SAB-P UDBUD DECEMBER 2016
PARADIGME UDBUD DECEMBER 2016 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Særlig arbejdsbeskrivelse for Stabilt grus er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Stabilt grus 1 ALMENT
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD DECEMBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 3 3 UDFØRELSE 4 3.1 Levering 4 3.2 Udlægning 4 3.3 Komprimering 4 3.4 Overflade 5 3.5 Arbejdstrafik 5 4 KONTROL
Læs mereCO 2 -opgørelse 2007/08/09
CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereRÅSTOFPRODUKTION I DANMARK Havområdet
RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK Havområdet 2009 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen 2010 Råstofproduktion i 2009 Havområdet Produktionsmængde fra samtlige optagningslokaliteter samt udlosningssteder
Læs mereDer skal bedre styr på byggeaffald. v/anke Oberender, centerleder, VHGB 6. december 2017, Vejforum
Der skal bedre styr på byggeaffald v/anke Oberender, centerleder, VHGB 6. december 2017, Vejforum Baggrund for etablering af VHGB Øget markedsfokus på bæredygtigt byggeri Øget politisk fokus på cirkulær
Læs mereVejledning Knust asfalt og beton
Knust asfalt og beton 1.3.1 Anvendelse som bærelag Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs merePARADIGME SLIDLAGSGRUS SAB-P UDBUD MAJ 2017
PARADIGME UDBUD MAJ 2017 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Slidlagsgrus - SAB er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til Slidlagsgrus - AAB. 1 ALMENT Supplerende særlige krav til AAB skal være i overensstemmelse
Læs mereSupplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag
Side 1 af 6 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF PRODUKTIONSSTYRING FOR GRUSMATERIALER TIL BRUG I PERMEABLE BÆRELAG Præambel Denne certificeringsordning er frivillig og giver producenter mulighed
Læs mereTulstrup Sten og Grus ApS Nejedevej 20 A, Tulstrup. 3400 Hillerød. Sendt til: Niels Jørgensen - niels@tulstrupstenoggrus.dk
Center for Regional Udvikling Tulstrup Sten og Grus ApS Nejedevej 20 A, Tulstrup 3400 Hillerød Sendt til: Niels Jørgensen - niels@tulstrupstenoggrus.dk Telefon Mail Web Region Hovedstaden Kongens Vænge
Læs mereNotat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland
Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten og kalk/kridt i regionen var i 2009 på ca. 5,3 mio. m 3. Heraf udgjorde indvinding af kalk
Læs mereFortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 9 Januar 1. Kvartal 2009 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED
Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 9 Januar 1. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Det seneste kvartal er ledigheden for kontorlokaler fortsat steget. Således er ledigheden på
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereNotat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.
Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde
Læs mereCIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK
CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK MUDP-Projekt af Ole Grann Andersson Faglig leder, Teknologisk Institut Cirkulær Asfaltproduktion i Danmark MUDP-projekt (Miljøstyrelsen, 2014) Lemminkäinen (ansøger),
Læs mereGenbrug af materialer som tilslag i beton begrænsninger og muligheder. Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S
Genbrug af materialer som tilslag i beton begrænsninger og muligheder Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S Dansk Betonforening den 6. april 2011 KONKLUSIONER DET ER IKKE ØKONOMISK OG TEKNISK ATTRAKTIVT
Læs mereVarmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002
Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,
Læs mereBeton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta.
3.2 Tilslag Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. Tilslag udgør den største del af betonen - normalt mellem 65 og 75 procent
Læs mereRegionsrådets principper for revisionen og ændringer af råstofplanen
Dato: 24. november 2011 Regionsrådets principper for revisionen og ændringer af råstofplanen Regionsrådet besluttede den 3. februar 2011, at der er behov for en revision af råstofplanen ud fra de indkomne
Læs mereFortsat faldende ledighed blandt kontorlokaler. Bygningsbestanden. Oline-Lokalebørs Statistikken i fremtiden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken
Oline-Lokalebørs Statistikken Fortsat faldende ledighed blandt kontorlokaler Gennem det seneste kvartal er ledigheden for kontorlokaler fortsat faldende i hovedstadsområdet og er nu faldet til 3,8 pct.
Læs mereAnvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald
Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald i Dragør Kommune 1 Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Tillæg 3 til Regulativ for Erhvervsaffald Dragør Kommune Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald
Læs mereSatser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)
Uddannelsesudvalget L 186 - Bilag 6 Offentligt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte SU-kontoret NOTAT Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og
Læs mereGrønbog om muligheder og begrænsninger for øget anvendelse af sømaterialer som supplement til landbaseret råstofindvinding
Grønbog om muligheder og begrænsninger for øget anvendelse af sømaterialer som supplement til landbaseret råstofindvinding Grønbog om muligheder og begrænsninger for øget anvendelse af sømaterialer som
Læs mereVejledning Knust beton og tegl
Vejledning Knust beton og tegl Vejledning 1. Alment Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereIgangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag
Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Øde Hastrup, Roskilde Debatperiode fra den 16. marts til den 19. april 2015. Send dine idéer og
Læs mereTeknisk notat. Indhold. Vurdering af råstofforbrug i perioden 2013-2037 for Region Sjælland. : Jakob Qvortrup Christensen
Teknisk notat Grontmij A/S Skibhusvej 52 A 5 Odense Danmark T +45 822 35 F +45 822 351 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af råstofforbrug i perioden 213-237 for Region Sjælland Projekt: 3.543.81
Læs mereGorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne.
Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 12 1553 København V Landsplanområdet J.nr. SNS-7322-00443/-00444/- 00445 Ref. pen Den 8. marts 2007 Ansøgninger om indvindingstilladelse i tidligere
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE MACADAM AAB UDBUD JANUAR 2017
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE JANUAR 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 3 2.1 Skærver 4 2.2 Dæksand 4 2.3 Bitumenemulsion 5 2.4 Stenmel 5 3 UDFØRELSE 5 3.1 Underlag 5 3.2 Udlægning af skærver
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk
Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Dato Klage over fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé FS 32/2012 Region Sjælland ønsker at indbringe Fredningsnævnet for Østsjællands
Læs mereBetoncentret
Betoncentret Eftermiddagens program Ca. 13.20: Ca. 13:30: Ca. 14:00: Ca. 14.15: Ca. 14.35: Ca. 14.50: Ca. 15:15: Introduktion v/ Thomas Juul Andersen Droner i byggeriet v/ Wilson Ricardo Leal Da Silva
Læs mereSvagt stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 5 Januar 1. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED
Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 5 Januar 1. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Svagt stigende ledighed Gennem det seneste år har ledigheden på kontorlokaler været svagt stigende. Således er ledigheden
Læs mereBeton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark
Dansk standard DS 2426 4. udgave 2011-01-03 Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Concrete Materials Rules for application of EN 206-1 in Denmark DS 2426 København DS projekt: M253247
Læs mereUBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL
UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Februar 2011 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. ALMENT 3 2. MATERIALER 3 2.1 Gradering
Læs mereAabenraa Kommune, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa. Henrik Nielsen, Nr. Hostrupvej 11, 6230 Rødekro Lorenz Nielsen, Lykkegårdsvej Rødekro
Høringsbrev Miljø og Råstoffer Kontaktperson: Jens T. Vejrup E mail: jens.t.vejrup@rsyd.dk Direkte tlf.: 2336 3614 Dato: 19 07 2016 Journal nr.: 16/13024 Indkaldelse af ideér og forslag vedr. ansøgning
Læs mereHVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206
Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Chefkonsulent Anette Berrig Dansk Byggeri HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? REVISION AF AAB FOR BETONBROER 1 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE
Læs mereNye regler for CE mærkning af byggevarer, herunder vinduer og yderdøre.
Side 1 Nye regler for CE mærkning af byggevarer, herunder vinduer og yderdøre. vil med denne skrivelse forsøge at udtrække essensen af den nye byggevareforordning, og hvad det reelt betyder for producenter
Læs mereFysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger
Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket
Læs mereNCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible
NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver
Læs mereBanenorm BN2-19-2. Ballast og underballast. Materialekrav
BN2-19-2 Udgivet: 01.03.2014 Overordnet ansvar: SPK Ansvar for indhold: BNIE Journal.nr.: 12-01754 Ansvar for fremstilling: NFN Ballast og underballast. Materialekrav Banenorm BN2-19-2 Udgivet: 01.03.2014
Læs mereGenanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt
Dansk Beton Forening 08.11.2017 - IDA: PELCON Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt Peter Laugesen Pelcon Materials & Testing ApS Pelcon assignments since 2004 Pelican Self Storage,
Læs mereGenanvendt beton: Hvad er op og ned? November 2017
Genanvendt beton: Hvad er op og ned? November 2017 2 #1 Hvorfor beskæftiger betonbranchen sig med genanvendelse nu? Branchen har set på dette i årevis, ja årtier, men incitamenterne (efterspørgslen) har
Læs mereRegion Hovedstaden Koncern Miljø
Koncern Miljø 2012 Region Hovedstaden Koncern Miljø FORSLAG HØRINGSPERIODE XX DEC. - XX MARTS RÅSTOFPLAN 2012 Indhold Side 4 Forord Side 5 Opbygning af Side 7 1. Indledning Side 8 2. Den regionale råstofplan
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereRÅSTOFPRODUKTION I DANMARK
RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK 2002 Havområde Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2003 Råstofproduktion i Danmark Havområde 2002 Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2003 Råstofproduktionsserie nr.
Læs mereStandarder for betonreparationer, status og fremtiden
Standarder for betonreparationer, status og fremtiden ved Arne Damgård Jensen Teknologisk Institut, Beton 1 Arne Damgård Jensen Indhold 1. Hvad er sket, hvad sker nu og i fremefter? 2. REPTON status 3.
Læs mereTilladelse til råstofindvinding, sand, grus og sten forventet årlig indvinding; m 3, kun over grundvandsspejl.
Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Skema til brug for screening (VVM-pligt) Region Midtjylland Tilladelse til råstofindvinding, sand,
Læs mereVedr. bortfald af vilkår om eneret til indvinding af råstoffer i Nordsøen Område 562-JA og 562-JB Jyske Rev
Råstofselskabet Ole Askehave Skovbakke 37 9240 Nibe Natur J.nr. BLS-7323-00012 13 Ref. jhg Den 9. juli 2009 Vedr. bortfald af vilkår om eneret til indvinding af råstoffer i Nordsøen Område 562-JA og 562-JB
Læs mereVelkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om:
Velkommen Christian Munch-Petersen Måske når vi også noget om: www.betonhaandbogen.dk DS/EN 206 DK NA Gælder DS/EN 206 DK NA for betonelementer? Ja Men Og I DS/EN 206 DK NA står i Anvendelsesområde :
Læs mereDebatoplæg - idéer og forslag
Indholdsfortegnelse Debatoplæg - ideer og forslag 3 Forord 5 FN's verdensmål 7 Nye graveområder 10 Retningslinjer 13 Genanvendelse 16 Fælles råstofstrategi 19 Kortlægning 21 Redegørelse 23 Nye graveområder
Læs mereDS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer
DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer Jørgen Hagelund Dansk Standard Strukturen & de indbyrdes relationer BR 10 Eurocode 1993 +NA EN 1090-1/-2/-3 BR EN
Læs merePlanproces 79 Råstofplan
Indholdsfortegnelse Debatoplæg - ideer og forslag 4 Forord 6 FN's verdensmål 8 Nye graveområder 11 Retningslinjer 14 Genanvendelse 17 Fælles råstofstrategi 20 Kortlægning 22 Redegørelse 24 Nye graveområder
Læs mereTilladelse til efterforskning efter råstoffer ved Moselgrund i Kattegat, seismiske undersøgelser og sedimentprøver i område 7321-00171
Århus Havn Mindet 2 Postboks 130 8100 Aarhus C Natur J.nr. BLS-7321-00171 Ref. sah Den 18. december 2008 Tilladelse til efterforskning efter råstoffer ved Moselgrund i Kattegat, seismiske undersøgelser
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen
Læs mereBilag 1 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Region Midtjylland
Bilag 1 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Region Midtjylland Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr.
Læs mereRåstofgeologiske undersøgelser for sand, grus og sten i området ved Højby graveområde, Odsherred Kommune Fase 1
NOTAT Projekt Højby graveområde, Odsherred Kommune Projektnummer 1321300088 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Råstofgeologiske undersøgelser for sand, grus og sten i området ved Højby
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE SLIDLAGSGRUS - AAB UDBUD MAJ 2017
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD MAJ 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 1.1 Entreprenørens ydelser 3 1.2 Underlag 3 2 MATERIALER 4 3 UDFØRELSE 5 3.1 Levering 5 3.2 Udlægning 6 3.3 Komprimering 6 3.4
Læs mereDokumentation skal på dagsorden Lovgivningens funktionskrav vs. ydeevnedeklarationer for byggeprodukter
Dokumentation skal på dagsorden Lovgivningens funktionskrav vs. ydeevnedeklarationer for byggeprodukter Peder Fynholm, Sektionsleder, pfy@teknologisk.dk, +45 7220 2333 Hvorfor er dokumentation af byggevarer
Læs mereNotat vedrørende evaluering af råstofloven
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 235 Offentligt Notat Vandplaner og Havmiljø J.nr. NST-700-00014 Den 1. februar 2012 Notat vedrørende evaluering af råstofloven Indledning... 3 I. Loven baggrund,
Læs mereLedigheden er uforandret. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 4 Oktober 4. Kvartal 2007 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED
Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 4 Oktober 4. Kvartal 27 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Ledigheden er uforandret Gennem det seneste år er ledigheden for kontorlokaler i hovedstadsområdet næsten uændret.
Læs mereNyttiggørelse af Havbundsmaterialer - verden igennem rådgiverens briller
Nyttiggørelse af Havbundsmaterialer - verden igennem rådgiverens briller Natur & Miljø 2015 Lars Brammer Nejrup Kyst- & Havneudvikling lbne@orbicon.dk Programmet Rådgiverens hverdag Ansøgningsvejen i dag
Læs mereCIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK - VEJLEDNING TIL MERE BÆREDYGTIGE ASFALTVEJE MED ØGET GENBRUG!
CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK - VEJLEDNING TIL MERE BÆREDYGTIGE ASFALTVEJE MED ØGET GENBRUG! Indhold Kortfattet vejledning fra det af Miljøstyrelsen støttede udviklingsprojekt med deltagelse af YIT
Læs mereWarm Mix Asfalt i Danmark. Vejforum Erik Olesen, Vejrirektoratet
Vejforum 2011 Erik Olesen, Vejrirektoratet Warm Mix Asfalt er en teknologi Hvor asfalt fremstilles ved lavere temperatur end traditionelt asfalt. Temperaturen er reduceret 20 40 C Energiforbruget er reduceret
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4
Læs mereInspektion af legepladsredskaber
Legepladsinspektør Uddannet : 1997 2013 Ledon A/S Rudi Samuelsen 2002 2007 Teknologisk Inst. Samuelsen6640@gmail.com 2009 Dansk Standard. Tlf.53591615 Inspektion af legepladsredskaber På foranledning af
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION. Nr CPR 9808/05 Gyldighedsdato
Nr. CPR 9808/05 Gyldighedsdato 01.01 2017 1. Byggevaretype: Flyveaske fra kul og biomasse forbrænding i henhold til EN 450-1:2012. 2. Byggevareidentifikation: EmiFlyveAske 3. Byggevarens tilsigtede anvendelse:
Læs mereSelvkompakterende Beton (SCC)
Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika
Læs mereNATURKLAGENÆVNET FORMANDEN
NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 9. marts 2004 J.nr.: 03-33/350-0012 lmp Afgørelse
Læs mere