UDGIVER: Museum Lolland-Falster Frisegade Nykøbing F ISSN: ISBN: TRYK: MUSEUM LOLLAND-FALSTER PRIS: 75,-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDGIVER: Museum Lolland-Falster Frisegade 40 4800 Nykøbing F ISSN: 1904-6251 ISBN: 87-87179-74-1 TRYK: MUSEUM LOLLAND-FALSTER PRIS: 75,-"

Transkript

1 ÅRSSKRIFT 2011

2 UDGIVER: Museum Lolland-Falster Frisegade Nykøbing F ISSN: ISBN: TRYK: MUSEUM LOLLAND-FALSTER PRIS: 75,- SPONSORER i 2011: 69 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Museum Lolland-Falster - med vind i sejlene 2 Forord af Michael Fagerlund 4 Kommunedag Gravhøje 6 Flintøkser og andre fængslende fund 7 Museumssamarbejde rundt om Østersøen 8 Registrering 10 Nekrolog 11 Refshaleborg fra en ny vinkel 12 Pottemageriet på Lolland og Falster fra 1616 til Gennemgang af fredede bygninger på Lolland-Falster 18 Årsberetning 2011 for Falsters egnshistoriske arkiv 20 En tidsrejse på Pederstrup viser nye veje for pædagogik 22 Knuthenborg i det lollandske landskab 24 Detektorfund 26 Samarbejde - videndeling og uddannelse 27 Breaking News!!! - Hallo er der nogen? 28 Brød i Norden 29 Østersøkeramik - hvad er det? 31 Pederstrup - Det kan blive en svane 34 Familien Gøyes opstigen til magtens centrum 36 Årets udgravninger på bopladsområdet ved Hoby 38 At indsamle historien 42 Besøgsstatistikker 43 Årsberetning for Museum Lolland-Falster Personale 74 Personalets kursus-, konference og publikationsvirksomhed 76 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

4 ULLA SCHALTZ MUSEUM LOLLAND-FALSTER MED VIND I SEJLENE Tekst: Museumsdirektør Ulla Schaltz Det tredje år i Museum Lolland-Falsters historie, 2011, skulle vise sig at blive et lige så spændende år som de to første. Som det vil fremgå af dette årsskrift, så har vi travlt på museet, rigtig travlt. Museets medarbejdere har igen i år gjort en kæmpe indsats for Museum Lolland-Falster. Alle har arbejdet seriøst og professionelt for at få museets mange opgaver og projekter til at lykkes. Museet arbejder efter en fireårig arbejdsplan, som dækker de 5 søjler i museumsarbejdet, nemlig indsamling registrering, bevaring, forskning og formidling. Alle opgaver er lige vigtige, for at vi kan få museet løftet og give brugerne en fin oplevelse og service i vores arbejde for at formidle og bevare kulturhisto - rien. Et meget stort projekt blev færdigt i 2011, nem - lig istandsættelsen af stubmøllen fra Fejø; møllen er blevet flyttet og renoveret for midler fra A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal. Den 11. september kunne vi så endelig indvie møllen på den nye plads med et flot arrangement og en overraskelse; i dagene op til fik vi nemlig nyheden om, at træprøver udtaget fra de ældste dele af møllen viser, at vi har Danmarks ældste stubmølle. Møllen står nu på sin nye plads med sejl på vingerne. Igen i år har museet afholdt store events som damptræf, fødevarefestivalen Moder Jord og julemarkedet i Nykøbing. Det er et kæmpe arbejde, som vores medarbejdere bruger meget tid på. Det er synlige projekter, hvor vi får den positive respons fra borgerne med det samme. Takket været det store projekt Mulighedernes Land har Realdania, Bevica Fonden og Lolland Kommune gjort det muligt at få skabt en ny og spændende udstilling på Reventlow-Museet. Den kan opleves fra sommeren I 2011 blev de indledende øvelser gjort i form af ombygningen af den såkaldte Stutteristald. Men projekter, som er lige så tidskrævende som de udadvendte projekter, er oprydning af administra - tions- og museumssager og indhentning af flere års registreringsefterslæb. Disse er ikke synlige for offentligheden, men vitale for at Museum Lolland-Falster kan leve op til sin statsanerkendelse. Museets me - darbejdere har gjort en kæmpe indsats og er nået et kæmpe skridt mod orden i samlingen og har samtidig fået den gjort tilgængelig for offentligheden via Museernes Samlinger. Museets arkæologer har nu i flere år været klar til den store opgave, som kommer i forbindelse med udgravninger til den faste forbindelse til Tyskland. Vi har også været klar til omfartsvejen omkring Nykøbing og færdiggørelsen af udgravningerne i forbindelse med statsfængslet på Nordfalster. Alle tre store projekter påbegyndes i 2012, men der har været en del forberedelse af opgaverne i Vi ser frem til endelig at komme i jorden. Alt det kan læseren selv fordybe sig i i dette årsskrift, som består af en lang række artikler om museets arbejdsmark og en årsberetningsdel, som gennemgår alle museets aktiviteter. Artiklerne er vanen tro skrevet af museets medarbejdere og samarbejdspartnere. Tak for indsatsen i Debatten om fremtidens museumslandskab har nu stået på i flere år. En stor udredning blev sat i gang, og så blev der valgt. Siden har vi ventet i spænding på, hvordan den nye kulturminister ser udredningen. I forbindelse med udredningen har den bygherrebetalte arkæologi været i centrum. Museumsudredningen peger på, at museerne skal have en lang række af kompetencer og et vist volumen for at løse opgaven. Museum Lolland-Falster er skabt med baggrund i ønsket om et stærkt og kompetent museum på Lolland-Falster og har siden starten 1. januar 2009 arbejdet målrettet på at løfte det arkæologiske ansvar. I foråret 2011 fik museet endnu en spændende opgave. Vi ansøgte om at få turistinformationen i Nykøbing Falster, og til vores store glæde fik vi den. Det er en spændende og udfordrende opgave at få turisterne til at føle sig hjemme på vores øer. Med vores baggrund som kulturinstitution vil vi gerne arbejde for, at turisterne også får øjnene op for den fantastiske lokale kulturarv. Vi har indrettet en midlertidig turistinformation i museets indgang Langgade 2. I 2012 arbejder vi på en ny og spændende turistinformation. Museum Lolland-Falsters medarbejderstab er nu på ca. 60 medarbejdere. På trods af det er vi meget afhængige af vores samarbejde med museets mange frivillige. De yder en indsats på mange forskellige områder af museets arbejdsmark: registrering, formidling, bevaring osv. I er uundværlige for museet mange tak for samarbejdet. Museet har et driftstilskud fra Guldborgsund og Lolland Kommuner og et stort statstilskud. Til trods for det er fundraising nødvendig. I løbet af året har vi henvendt os til forskellige med ansøgninger om større MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

5 eller mindre beløb til forskellige arbejdsopgaver. I 2011 har vi også fået en lang række af sponsorer. Tak fordi I har set velvilligt på vores henvendelser og ment, at Museum Lolland-Falster er værd at investere i. Som altid har museet nydt godt af stor interesse fra borgernes, faglige kollegaers og politikeres side. Det giver sig udslag på mange måder, f.eks. ved at museets personale bliver inddraget i projekter og inviteret med i udvalg og bestyrelser samt som debattører og foredragsholdere, og museets personale glæder sig hver gang, vi kan bidrage med at sætte kulturarven på dagsordenen. Endnu engang tak for et godt år vi kan se, at 2012 bliver lige så produktivt og fyldt med spændende arbejdsopgaver for museets medarbejdere. God fornøjelse med læsningen af Museum Lolland-Falsters årsskrift. Ulla Schaltz MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

6 MICHAEL FAGERLUND FORORD Tekst: Formand for bestyrelsen Michael Fagerlund Museum Lolland-Falster er en institution med mange og alsidige opgaver. Som statsanerkendt museum varetager det, foruden indsamling og registrering samt forskning, opgaver på det kulturhistoriske område indenfor bl.a. bevaring og formidling. At i særdeleshed bevaringsopgaven kan være om-fattende, ja nogen gange ganske tung at løfte, kan man let overbevise sig om ved at besøge museets samling af bygninger på frilandsmuseet ved bred - den af Maribo Søndersø. Lige så charmerende og stemningsfyldt området tager sig ud på en varm solskinsdag, lige så klart står det, at adskillige af bygningerne trænger til en kærlig hånd. Bygningsrestaurering er en bekostelig affære. Og af bitter nød bliver vedligeholdelsesopgaver ofte skubbet foran og udskudt til en ikke nærmere bestemt fremtid, når budgetterne skal lægges. Frilandsmuseets mest markante bygning, stubmøllen fra Fejø, var i kraft af denne nødtvungne mekanisme for to år siden i så forfalden stand, at det var nødvendigt at afmontere vingerne, før de faldt af selv. Og udsigterne for møllens fremtid så lidet gunstige ud. Takket være en generøs donation fra»a.p. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal«blev det imidlertid muligt at foretage en gennemgribende renovering og i samme forbindelse at flytte møllen udenfor museumslandsbyen svarende til den traditionelle placering af vin - dmøllerne. Og søndag den 11. september blev arbejdets færdiggørelse markeret ved en festlig sammenkomst på Frilandsmuseet. En lykkelig udgang men det grundlæggende problem består fortfarende: Museet ejer for mange bygninger til, at de alle på sigt kan vedligeholdes forsvarligt. Og den opmærksomhed, de kræver, kan indebære, at andre måske mere relevante museumsopgaver får mindre opmærksomhed, end de fortjener. Med den endelige overtagelse af Reventlow-Mu - seet fra Lolland Kommune blev antallet af byg - nin-ger i museets varetægt i 2011 forøget med yderligere tre. Efter aftalen følger der imidlertid driftsmidler med, der efter en faglig vurdering skal kunne holde bygningerne og Reventlowparken i for-svarlig vedligeholdelsesstand; endvidere har støtteforeningen påtaget sig en række opgaver, der bidrager mærkbart til at aflaste museets personale. Og helt overordnet må skabelsen af ét kulturhistorisk museum på Lolland-Falster og i denne sammenhæng overtagelsen af ansvaret for herre-gårdsområdet ses som en styrkelse af museet i faglig henseende. Problematikken omkring bygningsmassen kan imi - dlertid ikke i længden ignoreres, og bestyrelsen imødeser, at en overordnet strategi på dette område vil skulle udarbejdes. Tilsvarende er der i år vedtaget en indsamlingspolitik til at sikre, at tilgangen til samlingerne kan styres med fokus på museets profil. Det kommende år vil byde på en række store op - gaver på det arkæologiske område. Først og fremmest gravninger i forbindelse med etableringen af Femern Bælt-forbindelsen, som allerede er påbegyndt. Der bliver i en periode tale om en væsentlig udvidelse af museets aktivitetsniveau med an-sæt - telse af et større antal arkæologer på projektbasis samt en stærkt forøget omsætning. En vellykket gennemførelse af disse opgaver vil indebære en markant styrkelse fagligt såvel som organisatorisk, der vil bidrage til, at Museum Lolland-Falster fortsat kan hævde sig stærkt i den danske muse-umsver - den som en institution, der til fulde lever op til sit ansvar overfor såvel borgerne som museumsloven og vores statsanerkendelse som det kulturhistoriske museum på Lolland-Falster. Michael Fagerlund Formand for bestyrelsen MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

7 ANNA-ELISABETH JENSEN KOMMUNEDAG 2011 Tekst: Souschef, Arkæolog Anna-Elisabeth Jensen Foto: Ann-Lise Hass Informationsdag og workshop om sagsbehandling, kortlægning og forvaltning af kulturmiljøer og fortidsminder på Lolland og Falster den 16. marts Informationsdagen med workshop blev afholdt i Amtsforvalterboligen på Museum Lolland-Falster. Målgruppen var primært alle kommunens sagsbehandlere, der arbejder med fysisk planlægning og museets inspektører for arkæologi og nyere tid. Formålet var gensidig information og netværksdannelse med henblik på at gøre det gode samarbejde endnu bedre og måske lidt lettere i dagligdagen. Dagen startede med en præsentationsrunde af de 22 deltagere. Fra Teknik og Miljømyndighederne i Guldborgsund og Lolland Kommuner deltog 15 sagsbehandlere, der i det daglige arbejder med natur og miljø, plansager, byggesager, byfornyelse, GIS, vejprojekter og meget mere. Fra Museum Lolland-Falster deltog 7 museumsinspektører, der til daglig arbejder med forvaltningen af museumslov - en med en baggrund i arkæologi, etnologi, historie og kulturgeografi. I hele dagen deltog desuden arkitekt M.A.A. Helene Bang Nielsen fra Institut for By og Landskab på arkitektskolen i Århus, der som masterstuderende på nordisk master i kulturarv var interesseret i at få kontakt til Lolland Kommunes nedrivningsteam. Sidst på dagen deltog også Allan Leth Frandsen fra Den Gamle By, dels for at fortælle om købstadsmuseets moderne by Nye tider 1927 dels for at efterlyse egnede bygningsemner fra Lolland og Falster. Opsamling evaluering. Det gør vi igen. Museet havde som forberedelse til opsamling på dagen spurgt, om der var behov for denne slags gensidige informationsmøder i øvrigt, og om det i så fald skulle være hvert år, eller bare en eller to gange i hver kommunal valgperiode? Konklusionen på dagen var fra såvel Teknik og plan myndighederne som fra museets sagsbehandlere, at det havde været rart at mødes ansigt til ansigt, og at det er noget, vi vil tilstræbe at gøre en gang om året med et konkret og vedkommende indhold eller tema og gerne med oplæg og input udefra, f.eks. fra Kulturstyrelsen. Museum Lolland-Falster lo - vede at foreslå en dato i marts 2012 inden udgangen af Det blev diskuteret, om det var relevant at etablere et egentligt netværk på tværs af de to kommun - ers forvaltninger og museet. Der var enighed om, at det i praksis ville være hensigtsmæssigt at få eta - bleret relevante kontaktlister med adresser og kernearbejdsgrupper, så der efter behov til hver en tid hurtigt kan etableres ad hoc arbejdsgrupper om konkrete projekter som nedrivninger eller den kommende faste forbindelse over Femern Bælt. Uddrag af artikel i Danske Museer årgang 24 nr s Anna-Elisabeth Jensen: Kommunedag - vi gør det igen! Artiklen vil medio 2012 også være tilgængelig i sin helhed på com Efter en kort præsentation af Museum Lolland-Fal - sters organisation og de to kommunale teknik og miljømyndigheders organisation blev der afholdt en workshop om sagsgang og sagshåndtering mellem museet og de kommunale sagsbehandlere med diskussion i mindre grupper. I grupperne diskuteredes, om der var noget, der kunne gøres lettere og mere hensigtsmæssigt? Muligheden for at museet i højere grad kunne graduere og validere høringss - var og muligheden for at inddrage museet så tidligt som muligt. I grupperne diskuteredes også, hvilke tidsfrister og flaskehalse det er vigtigt at være opmærksomme på hos hinanden? Både kommunerne og museet er opmærksomme på, at en del af planlægningen i de kommende år skal tage hensyn til den kommende tunnel over Femern Bælt. Der er også risiko for, at sagsbehandlingen af de ganske mange nedrivningssager, der er initieret af de bevilligede nedrivningspuljemidler til både Lolland og Guldborgsund Kommuner, kan generere flaskehalse. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

8 LARS EWALD JENSEN GRAVHØJE Tekst: Museumsinspektør - Forhistorisk arkæolog Lars Ewald Jensen Illustration: Henrik Sørensen Selvom den kommende faste forbindelse over Femern Bælt nu engang kun skal bygges et sted, fra Rødby Havn til Femern, synes den alligevel at være alle steder. På møder, i avisen og radioen, men i 2011 nok allermest på Museum Lolland-Falster! Museet har gennemført en omfattende analyse af, hvilke kulturhistoriske værdier der bliver fjernet, når forbindelsen bygges. Med et omfang på ca. 300 ha. er det et ganske stort område, og for det arkæologiske team har arbejdet i forbindelse med etableringen af forbindelsen stået på i hele Arbejdet er intensiveret i anden halvdel af 2011, hvor de konkrete planer blev offentliggjort, og hvor forskellige indledende undersøgelser viste, at arkæologiske undersøgelser forud for anlægsarbejdet ikke bliver helt normale. Det er Femern A/S, der har anmodet museet om at vurdere, om der er risiko for, at der er væsentlige arkæologiske fund i området. Det spørgsmål er ret let at svare på, for man kan næppe grave i et areal på 300 ha uden at træffe på fortidsminder. Normalt vil museet anbefale, at man udlægger søgegrøfter i en prøvegravning, da de giver et ganske godt billede af, hvad man kan finde på et areal. Imidlertid blev det i oktober klart, at på ca. 187 ha af området kan man ikke trække søgegrøfter. De drukner i Østersøen på under 1 time! Kender man arealet lyder det helt forkert, for Østersøen er jo netop holdt ude af arealet af stormflodsdiget, men tilsyneladende løber Østersøen simpelthen under diget og giver en grundvandstand på blot ½ meter under terræn! Vi vidste godt, at området var vådt, fordi der er tale om et areal, som før stormflodsdiget blev bygget, var en form for lagune på bagsiden af de små øer, hvor man opførte stormflodsdiget. Men at det nærmest var flydende under overfladen, havde vi ingen idé om. kender i dag, har været nogenlunde stabilt siden ca f. Kr., men før det tidspunkt lå havniveauet op til ca. 100 m lavere. Havet har nået -4 m ca f. Kr., hvilket er præcis den dybde, der er ned til grundmorænen i den dybeste del af lagunen. Der er en mulighed for, at vi kan finde bopladser fra 6000 f. Kr. til lidt efter ca f. Kr., hvorefter lagunen har været helt oversvømmet. Det kan blive meget spændende, bl.a. fordi landbruget indføres til Danmark i den sidste del af den nævnte periode. Landbruget kommer sydfra, og Lolland-Falster kan godt have været et af de første steder, man begyndte at dyrke jorden. Overgangen fra at leve af jagt og fiskeri til at dyrke jorden er meget spændende og vanskelig at forklare. Umiddelbart synes landbrug måske mere sikkert end jagt, men man skal huske, at landbruget ikke gav mange fold igen og var meget mere arbejdskrævende end jagt og fiskeri. Det alvorlige hovedbrud er imidlertid, hvordan vi skal undersøge, om der virkelig er bopladser ude i arealet, og om de skal udgraves. Når de kan ligge i ned til 4 meters dybde, og grundvandet står i ½ meter, er det ikke helt lige til. Svaret fandt vi i Holland. Mere end halvdelen af landet er inddæmmet, og hollænderne har udviklet en metode med en kombination af boreprøver og små testhuller, som kan vise, om der er bopladser dybt under overfladen, og om de har en værdi, der gør at de skal udgraves. Året 2012 bliver et meget spændende år for arkæologien på Museum Lolland-Falster. Vi kom - mer efter alt at dømme til at anvende metoden med boreprøver i en størrelse og på en måde, som ikke før er set i Danmark. Er vi heldige, finder vi med den nye metode nogle af Danmarks bedst bevar - ede bopladser fra jægerstenalderen. Jo, 2012 bliver et spændende år Hele oktober og november gik med alvorlige arkæologiske hovedbrud. De meget våde jordsedimenter betyder på den ene side, at vi ikke kan grave som normalt. Men på den anden side kan de bopladser, som vi forventer ligger derude, indeholde ekstremt velbevarede fund af f. eks. læder og træ, fordi de er druknede, før de blev nedbrudte. Det sidste kræver en forklaring: det havniveau, vi MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

9 STINE JÆGER HOFF FLINTØKSER OG ANDRE FÆNGSLENDE FUND Tekst: Museumsinspektør - Forhistorisk arkæolog Stine Jæger Hoff Foto: MLF 2011 var året, hvor Museum Lolland-Falster tog hul på de første udgravninger, hvor det kommende statsfængsel på Nordfalster skal ligge. I foretog museet den første undersøgelse inden for det berørte område, så vi vidste allerede, at der lå en del interessante fund og ventede på os. Land - mændene i området havde desuden fortalt om de mange flintøkser, som de i tidens løb har fundet under pløjning. Udgravningerne forventes først tilendebragt i sommeren 2012, men de for eløbige resultater viser, at området har været et særdeles attraktivt sted at bosætte sig. På stort set samtlige forhøjninger er vi stødt på spor efter bosættelser (indtil videre i alt 9) primært dateret til bondestenalderens tragtbægerkultur (ca f.kr.), dog er andre af oldtidens perioder også repræsenteret. keramik dekoreret med vulster (små udposninger) langs randen, furer eller snoreaftryk. Der blev også fundet et helt lerkar, men det var desværre så ødelagt, at det ikke kunne hjemtages i hel tilstand. Det hele lerkar under udgravning Blandt den dekorerede keramik var der enkelte skår, som var særligt spændende. Skårene er dekoreret i den såkaldte Virum-stil, som er en stilart indenfor keramikken, der kan dateres ret nøjagtigt til f.kr. Skårene er særdeles interessante, idet stilarten ikke tidligere er registreret i vores område. Oversigtskort over de daterede bosættelser (copyright Kort og Matrikelstyrelsen) De mest interessante fund stammer fra de såkaldte kulturlag og gruber. Kulturlag er jordlag af varierende tykkelse og indeholder ofte en større mængde fund i form af affald fra husholdningen, redskaber mm. Lagene dannes af menneskelig aktivitet og ses ofte i forbindelse med længerevarende bosættelse på det samme sted. Gruber er huller ofte gravet for at bruge leret, og som efterfølgende er blevet opfyldt med f.eks. affald fra bosættelsen. Fundene fra kulturlagene og gruberne består hovedsageligt af flintafslag, som er restprodukter efter redskabsfremstilling, men der er også blevet fundet flere redskaber såsom skrabere, fragmenter fra økser, segl samt en mejsel. Udover flintsagerne er der også fundet andre spændende genstande, bl.a. en ildbuk, en lerskive, et skår fra et sikar samt Relationen mellem bosættelserne og andre fund i området På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige noget om, hvordan relationen mellem de forskel - lige bosættelser har været, idet museet endnu ikke har tilendebragt undersøgelserne. De foreløbige resultater antyder dog, at flere af bosættelserne fra bondestenalderen enten har eksisteret samtidigt eller har efterfulgt hinanden inden for kort tid. Sammenholdes bosættelsesfundene med andre fund gjort i området, tegner der sig et interessant billede. Øst for museets udgravninger ligger et kulturarvsareal med gravfund dateret til bondestenalderbronzealder (ca f.kr.), mens der er registreret flere offerfund i de nærliggende moser samt en overpløjet gravhøj syd for udgravningerne med lignende dateringer. Sammenholdes disse fund med bosættelserne, synes de i fællesskab at udgøre et kulturlandskab, som i perioder af bondestenalderbronzealder har bestået af både bosættelsesområder, gravpladser og offerfund. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

10 BIRGIT WILSTER HANSEN MUSEUMSSAMARBEJDE RUNDT OM ØSTERSØEN Tekst: Magasinforvalter, konservator og museolog Birgit Wilster Hansen Foto: Gotlands Museum, Ulrika Mebus I dagene oktober mødtes medarbejdere fra 6 museer på Fornsalen i Visby på Gotland for at påbegynde samarbejdet NETWORK OF MUSEUMS IN THE BALTIC. Kriteriet for at kunne deltage er, at man arbejder med spørgsmål relateret til kulturen omkring Østersøen. 14 museer fra Turku i nord til Lübeck mod syd og fra St. Petersborg i øst til Lolland-Falster i vest har ønsket at deltage i dette netværk. Heraf var der som nævnt 6 museer, der havde sendt medarbe - jdere til Visby. Fra Museum Lolland-Falster deltog souschef Anna-Elisabeth Jensen og undertegnede. På sigt er det meningen, at flere medarbejdere fra MLF skal have mulighed for at deltage i samarbejdet. Det er museet på Gotland som, med finansiel støtte fra det svenske Riksantikvarieämbetet, har taget initi - ativet til Samarbejdende museer rundt Østersøen. Netværket arbejder mod at skabe en platform for udveksling af museumsrelaterede udfordringer, der berører den naturlige og kulturelle arv i Østersøen og landene omkring den. Dette omfatter samarbejde om udstillinger, udvikling af kulturarvslokaliteter, formidlings-programmer, analyser af genstande, bevaringsrelaterede spørgsmål og meget andet. Håbet er, at dette netværk kan danne grundlag Netværkets formål er: At øge kontakt og samarbejde mellem mu seerne i Østersøregionen og etablere et langvarigt internationalt museumssamarbejde vedrørende spørgsmål relateret til Østersølandenes kultur, kunst, miljø og historie. At bibringe forståelse for at vi er del af en større sammenhæng, hvor kulturudveksling i år - hundreder har bevæget sig på kryds og tværs. At øge adgangen til kollegial eksper - tise med indgående kendskab til og viden om Østersøregionen. At udvide vores forståelse og vinkling af de genstande, fænomener og problemstillinger alle museer arbejder med hver dag. At dele viden om museale arbejdsprocesser. for et langvarigt samarbejde, vidensudveksling og kompetenceopbygning mellem museerne i og omkring Østersøen. Mødet på Gotland Programmet for mødet på Gotland blev efter en kort velkomst og introduktion til Gotlands Museum indledt med 15 minutters præsentation af hvert af de deltagende museer. Skønt knapt halvdelen af de i netværket deltagende museer var repræsenteret i Visby, viste præsentationerne bredden og variationen i museerne. Efter indledningen og svensk lunch i museets kantine bød programmet på en kort spadseretur til et af Visbys mange fredede huse. Museet på Gotland samarbejder med Högskolan på Gotland. Samarbejdet rummer bl.a. et delprojekt i det nationale svenske forskningsprojekt Spara och bevara. I projektet forsøger man at finde energieffektive, etiske og æstetiske acceptable løsninger på bevaring af historiske bygninger og interiører. Under et besøg i den velbevarede 1600tals træbygning, Burmeister Hus i Visby og med udgangspunkt i det aktuelle arbejde dér, fortalte Tor Broström, Institutionen för kultur, energ i och miljö Kulturvård, om arbejdet og de foreløbige resultater. Set i lyset af ønsket om at bevare vores bygningsarv, de sti - gende energipriser og målet om en halvering af energiforbruget inden 2020, var det et spændende og yderst relevant indlæg. Tilbage i museet inddeltes vi i grupper efter arbejdsområder og gik i gang med at diskutere ønsker og muligheder for opgaver og samarbejdsprojekter. Snakken og diskussionerne var livlige og givende. Efter ca. 1½ times diskussion præsenterede hver gruppe forslag til emner og projekter, der kunne samarbejdes om. Mødets første dag sluttede med en guidet tur i Fornsalen, hovedmuseet i Gotlands Museum, hvor vi blandt meget andet så museets nyeste udstilling om Slaget om Visby 1361 (hvor Valdemar Atterdag indtog byen). Efter omvisningen var Region Gotland vært ved en middag, hvor maden blev indtaget omgivet at de fantastiske gotlandske billedsten. I disse omgivelser fortsatte de ivrige faglige diskussioner kun afbrudt af et meget flot indslag med koret Allmänna Sången Visby, som sang a cappella. Mødets anden dag startede med en morgentur MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

11 langs en strækning af den smukke, knapt 3,5km lange middelalderlige bymur. Ikke mindst historien om hvordan byen i 1700tallet havde forsøgt at sælge muren som byggemateriale, som ingen dog ville købe, gjorde indtryk. Tilbage på museet skulle der have været en præsentation af en svensk bevarings-webplatform. Dette punkt blev aflyst pga. sygdom. I stedet tog vi fat på diskussionen om netværkets fremtid. Alle var enige om, at dette netværk skulle fortsætte, og at man havde meget at give og lære af hinanden. Næste spørgsmål var, hvordan vi rent praktisk skulle fortsætte arbejdet. Her var der igen mange indlæg og mange gode ideer. Der blev truffet beslutning om projektets ledelse, samarbejde i faggrupper og tværfaglige projekter, kommunikation mellem deltagerne osv. Efter en udbytterig formiddag startede vi eftermiddagen med en guidet tur i Visby, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Vi så blandt andet et par kirkeru - iner, hvoraf den ene var ved at blive restaureret med henblik på afholdelse af koncerter og andre arrangementer. Turen sluttede i landshøvdingeresidensen, hvor landshøvdingen for Gotland bød på et glas vin og en snack, samtidig med at interiøret i det smukke hus kunne beses. Embedet deltager i bevaringsarbejdet for Gotlands natur og kulturminder og er en nær samarbejdspartner for museet. beså vi kalkstensgalgerne på et højdedrag udenfor Visby (i brug op i 1800tall et), den middelalderlige Källunge kirke, gravfeltet Trullhalsar med grave fra bronzealder og Merovingertid og Liste ängar, en af ca. 300 gotlandske enge, hvor der slås hø på traditionel vis. Turen sluttede i ruinerne af Cistercienserklostret i Roma, hvor der nu hver sommer opføres Shakespeare. Fremtiden Efter et par udbytterige dage ser vi frem til mange frugtbare udvekslinger mellem de deltagende museer. Netværket kan forhåbentlig udvikle van - dreudstillinger, seminarer, udveksling osv. Ligesom samarbejdet måske også vil øge antallet af museumsbesøgende og deres muligheder for at rejse i og mellem landene omkring Østersøen. Endelig vil netværkets multikulturelle, flernationale projekter have et godt udgangspunkt for ansøgninger til EU fonde og kulturelle programmer. I skrivende stund ser vi frem til et uformelt besøg af kollegerne fra Gotland, hvor vi bl.a. skal have sa - marbejdet omkring web-platformen for de deltagende museer på plads. Denne platform har vi på Museum Lolland-Falster i samarbejde med Gotlands Museum lovet at stå for. Næste samling for alle museer i samarbejdet er planlagt af det Arkæologisk- Historiske Museum i Elblag i Polen til oktober Mødets sidste dag bød på en tur til nogle af Gotlands seværdigheder uden for bymuren. Behørigt guidet af medarbejdere fra Gotlands Museum Morgentur langs bymuren Visby Gotlands Museum MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

12 LOUIS HUSBALLE REGISTRERING Tekst: Registreringskoordinator, historiker Louis Husballe Foto: Peter Wilcken Hacke I 2010 blev der sat ekstra fokus på museets registreringsefterslæb, og et registreringsteam blev installeret på 1. sal i Frisegade 43 i Nykøbing, hvor der var indrettet registreringsrum, fotoatelier og pakkerum. Dette team har fungeret i hele 2011 og har gjort et pænt indhug i registreringsefterslæbet. Planen var oprindeligt, at al registrering skulle være tilendebragt i løbet af 2011, men andre presserende opgaver har gjort, at vi har udsat færdiggørelsen til midten af Ud over nogle opgaver, som slet ikke har med genstandsregistrering at gøre, opstår der i øvrigt mange afledte opgaver ved en gennemgang af samlingerne. Vi registrerer ikke ukritisk enhver genstand, som ikke tidligere har fået nummer, men ser tillige på, om genstandene overhovedet bør indgå i museets samlinger set ud fra den nuværende ind - samlingspolitik. Dette afføder så en række overve - jelser, hvis genstanden tænkes kasseret. Den proces kan involvere både Kultur styrelsen, andre danske museer og giveren eller dennes arvinger, så det er ikke altid blot at tage en unummereret genstand ned fra hylden, registrere den og sætte den tilbage på hylden. Desuden vil man under en sådan oprydningsproces uundgåeligt støde ind i alle mulige an - dre objekter i form af arkivalier, billeder, rekvisitter og lignende. Alt sammen noget, som kræver stillingtagen og helst også handling. I den sidste ende er alt efterslæb mangel på stillingtagen og handling, og al oprydning tilstedeværelse af samme begre - ber. Det sidste er vi kommet et godt stykke vej med i Endelig vil registreringen af museets samlinger aldrig kunne erklæres et hundrede procent færdig. Der vil altid være en beskrivelse, der kan gøres lidt bedre, en relation som kan blotlægges, et foto der kan være bedre og så videre. Registreringspraksis vil altid være resultat af den til enhver tid værende praksis i dansk museumsverden, på Museum Lolland-Falster og blandt de medarbejdere, som udfører opgaven på museet. Vi forsøger naturligvis at lægge os så tæt op ad den generelle praksis som mulig, men visse særegenheder slipper vi nok aldrig helt for. Om ikke andet kan tidligere tiders praksis revideres og justeres. Det kan ikke skjules, at indsamlingspolitikken er noget mere restriktiv nu, end den var for år siden. En kritisk gennemgang af samlingerne med kassation for øje vil uden tvivl reducere betydeligt i museets samlinger, men det er en helt anden og ganske omfattende opgave. Digitaliseringens vel - signelser har i øvrigt ganske håndgribelige følger. Vi sætter skuffe efter skuffe til side med titusindvis af kartotekskort ordnet efter museumsnumre, - efter topografi, - efter registrantgrupper, - efter involverede personer og så videre. Det store arbejde, man tidligere har lagt i at vedligeholde disse kartoteker, er nu erstattet af digitale søgemuligheder på kryds og tværs, kun udfordret af at strukturere og begrænse informationerne. Ligesom vi stadig omgiver os med opslagsværker, som tidligere var uundværlige, velvidende at de oftest er digitalise - rede med adgang fra internettet og kan suppleres med masser af andre seriøse søgemuligheder. En af årets finere registreringer. Broche med filigran. Har tilhørt Pipaluk Freuchen ( ), datter af polarforskeren Peter Freuchen. Smykket stammer fra Peter Freuchens oldemor Margrethe Elisabeth Canaris ( ) MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

13 En af de store udfordringer i oprydningsprocessen er generel mangel på plads. Uagtet museets mange bygninger er der ikke ret meget samlet plads til magasinering af genstande. Vel kan der stadig stuves genstande ind forskellige steder, men jo mere trang magasineringen bliver, jo mere besværlig bliver al fremtidig håndtering. Disse forhold sætter virkelig indsamlings- og kassationspolitikken i perspektiv. I løbet af 2011 har vi også afsluttet de rettelser i registreringsdatabasen Regin, som blev direkte afsløret under scanning og digitalisering af mu - seets genstandskort. Firmaet Konkat, som udførte opgaven, havde udarbejdet en 12 sider lang liste over sags- og genstandsnumre, hvor der var usikkerheder, overlapninger eller andre fejl. Disse er rettet, men samtidig har gennemgangen også afsløret, at der stadig er en del poster i Regin, som kræver opmærksomhed. De fejl, vi støder ind i efterhånden, retter vi naturligvis med det samme, og resten tager vi lidt ad gangen. Ved slutningen af 2011 er der i Regin registreret cirka halvdelen af en protokol på 347 numre med kunst og inventar fra Reventlow-Museet Pederstrup. Indføringen sker lidt specielt, idet alle 347 numre bliver registreret i Regin Kulturhistorie, mens 82 af numrene, som er kunstværker, er nævnt med henvisning til Regin Kunst, hvor de er grundigt registreret. Regin Kulturhistorie er den del af Kulturstyrelsens database, som vi normalt registrerer nyere tids genstande i, og som offentligheden har adgang til igennem portal - en Museernes Samlinger (MUSSAM). Regin Kunst er en tilsvarende del til kunst, hvortil der er offentlig adgang gennem portalen Kunstindeks Danmark & Weilbachs Kunstnerleksikon (KID). Det betyder, at offentligheden ganske kort inde i det nye år, vil kunne læse om alle kunstværker og genstande på Reventlow-Museet, og allerede nu findes fotos af næsten alle kunstværkerne. ANNA-ELISABETH JENSEN NEKROLOG Tekst: Souschef Anna-Elisabeth Jensen Museum Lolland-Falsters tidligere bogholder Lars Rasmussen er ikke mere. Det var med sorg, vi på museet modtog meddelelse om, at vor tidligere bogholder Lars Rasmussen døde natten mellem søndag den 31. juli og mandag den 1. august Lars Rasmussen blev pensioneret fra sin stilling på Museum Lolland-Falster med udgangen af 2009 efter at have været tilknyttet museet i mere end 20 år. Først som Museet Falsters Minders revisor, siden som bogholder for Museet Falsters Minder, hvor han samvittighedsfuldt og kompetent udgjorde en af nøglepersonerne i museets lille faste stab. Vi vil alle mindes, hvordan Lars uforståeligt for os andre kunne more sig over et kontoudtog eller tørre regnskabskolonner. Lars arbejdede i alle årene med omhu og kompetence samt med et dybt engagement i museets virke og som en personlig støtte for en lang række af museets forskellige medarbejdere. Lars har også gennem museets vidtforgrenede lokale og nationale netværk været rådgiver for et utal af foreninger og personer i tilknytning til museet. Kulturmindeforeningen, Sammenslutningen af Lokalhistoriske foreninger i det tidligere Storstrøms Amt, Landsforeningen By og Land for blot at nævne et par enkelte. I mere end 15 år var Lars fast tovholder, bagstopper, bagageslæber mv. på Kulturminde - foreningens arrangementer. Lars holdt altid sine private problemer for sig selv, men støttede til enhver tid op om andre, når de havde behov for det. Til sin store glæde nåede Lars at blive morfar, og i sit otium indgik Lars Rasmussen i museets korps af frivillige, så længe helbredet tillod det. Vi vil savne ham. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

14 THIT BIRK PETERSEN REFSHALEBORG FRA EN NY VINKEL Tekst: Forhistorisk arkæolog Thit Birk Petersen Illustration: Nationalmuseets Antikvarisk-Topografisk Arkiv Refshaleborg er en velkendt og elsket lokalitet på Lolland-Falster. De fleste kender borgen, har hørt om den eller været til bal på dansepladsen, da den i sin tid funge rede. At borgen også var den største borg i sin samtid, opført af kongemagten i 1150 erne og senere, i 1256, udsat for angreb vidner om dens betydning i fortiden. Leif Plith Lauritsen har i tidligere artikler beskrevet de arkæologiske undersøgelser på selve borgområdet og afvist teorien om, at angrebet i 1256 blev foretaget af bønder. Denne artikel behandler imidlertid Refshaleborg på en anden og mindre militant måde. Jeg har det seneste år beskæftiget mig med Refshaleborg og dens umiddelbart omkringliggende landskab i forbindelse med mit speciale, og det er disse resultater, der her skal præsenteres. Det omtalte landskab er hovedsageligt området omkring den nuværende Refshale landsby og området direkte ned til Maribo Søndersø Denne blev første gang udgravet i 1969 af Niels- Knud Liebgott fra Nationalmuseet. Udover nogle grave fremkom et fundament på områdets højeste punkt. Fundamentet bestod af små sten og lidt større sten, men ingen syldsten Liebgott tolkede dette som værende et fundament til en kirke, idet det er placeret højt i landskabet, og der er begravelser inde i bygningen. i foretog Keld Snedker udgravninger for daværende Lolland-Falster Stiftsmuseum på området. Han udgravede omkring 90 grave og lokaliserede et korsformet fundament Snedkers plantegning. Den røde ring markerer det korsformede fundament. De stiplede linjer er Liebgotts udgravning fra Nationalmuseets Antikvarisk-Topografisk Arkiv Oversigt over de forskellige udgravninger foretaget i perioden Kort fra Liebgotts plantegning af kirkefundamentet fra Nationalmuseets Antikvarisk-Topografisk Arkiv. Under den nuværende Refshale landsby ligger rester af den middelalderlige landsby, men der ligger også rester af en middelalderlig kirkegård. Snedker mente, der kunne være tale om enten en klokkestabel eller en yngre stubmølle anlagt efter kirkegårdens ophør. Han så dog et problem ved den første tolkning, idet der ikke var lokaliseret no - gen kirke. Han accepterede ikke Liebgotts funda - ment som værende et kirkefundament, og mente de mange sten var naturlige forekomster i undergrunden. En mølle faldt ham mere naturligt. Snedker havde desværre fat i den forkerte ende. Jeg har konsulteret flere eksperter med forstand på både klokkestabler og stubmøller, og de er alle enige om, at der ikke kan være tale om en mølle. Fundamentet er for småt, og desuden ville man aldrig placere en mølle på indviet jord. Samtidig hersker der ikke længere tvivl om, at Liebgott lokaliserede kirken i I 1989 dannedes en gruppe af arkæologer og historikere med interesse i kulturlandskaber og især i landskabet omkring Refshaleborg. Gruppen havde afsæt på Lolland-Falster Stiftsmuseum med Karen Løkkegård Poulsen som tovholder. Det nystartede MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

15 projekt fik titlen Projekt Refshale og havde til formål at undersøge Refshaleborg og dens tilhørsforhold til det omkringliggende landskab. Da selve borgen var, og stadig er, et fredet fortidsminde, begyndte man med at undersøge de omkringliggende elementer. Kirkegården kom igen i fokus og ligeledes et område ned mod vandet, hvor der gennem tiden var observeret røde teglsten i marken, samt søbredden hvor der stadig i tørre sommermåneder kan ses træpæle i vandet. Ved kirkegården fandt man flere grave, så der alt i alt er fundet omkring 200 grave. Man fandt også afgrænsningen af kirkegården. Denne var markeret af en grøft, der blev fyldt op i 1300-årene, da kirkegården ikke længere benyttedes. Den røde plet på marken har været omtalt som ladegården til borgen. Denne teori blev dog hurtigt afkræftet, da man fandt en teglovn på stedet. Teglstenene fundet på borgen og de fundet i ovnen har nogenlunde samme mål, og derfor har teglovnen formentlig brændt sten til borgens ringmur. Pælene i søen kunne lokaliseres både på øen og på fastlandet. Man tolkede dette som, at de måtte være dele af samme anlæg, formentlig to bådebroer. De nyeste undersøgelser foretaget i 2004 har dog bevist, at der er tale om en bro med vippeanordning på midten, der kunne hejses i tilfælde af angreb. Projekt Refshale foretog således mange undersøgelser over en længere periode ( ). Desværre blev udgravningerne aldrig rigtig samlet, publiceret eller rapporteret fyldestgørende, idet projektet gik i stå i I 2004 blev projektet genoptaget af Leif Plith Lauritsen, og disse udgravninger har været omtalt i tidligere årgange af årsskriftet. Ved udgravningerne konstateredes det, at borgen havde flere faser, og at ringmuren var den sidste fase, samt at denne var under opbygning, da angrebet i 1256 fandt sted. Borgen har altså ikke været færdigbygget eller ordentlig beskyttet, da den blev angrebet. Hvem der kunne finde på at angribe en borg under opbygning er et interessant spørgsmål og for at finde svaret, må man se på de faktiske historiske begivenheder i lokalområdet, men også nationalt og muligvis internationalt. Ser man på de foretagne undersøgelser og deres resultater opstår et landskab omkring Refshaleborg, der er fyldt med liv. Der har været en landsby, en kirkegård, kirke og borgen. Nyere undersøgelser fra England peger på, at landskabet omkring en borg i lige så høj grad markerer status som selve borgen. Landskabet er med til at fremhæve borgherrens status, og besøgende vil via bestemte statusmarkører og adgangsruter ikke være i tvivl om, at han/hun er på vej ind i et elitelandskab. Statusmarkørerne er fortrinsvis kirker eller andet gejstligt byggeri, landsbyer/byer, parker/haver og vand som element i landskabet. I de engelske eksempler er der ofte tale om større byer med handel samt stort anlagte dyrehaver og parker, som man generelt først ser nogle hundrede år senere herhjemme i forbindelse med herregårdens opståen. I England er vand også anvendt meget bevidst, og det ses, at der ved borge fra 1100-tallet er anlagt enorme søer og dambrug netop for at markere status. I det danske materiale forekommer disse elementer, men de fremstår en smule mere nedtonet. Ved Refshaleborg er der for eksempel ingen anlagte dyrehaver, men der er store områder med skov. Det vides, at kongerne i middelalderen brugte øer og store skovområder til netop dyrehold og jagt. Ved Refshaleborg er der ikke anlagt søer eller dambrug, men selve borgen er placeret i Lollands største sø, og det må da siges at være bevidst anvendelse af vand som statusmarkør. Samtidig adskiller det borgen fra den verdslige verden. Landsby og kirke fandtes også i Refshaleområdet, og derved indeholder det alle de markører, der er nødvendige for, at man kan tale om et designet landskab bevidst anvendt af borgherren. Teorien er fortrinsvis afprøvet på engelske borge fra lige efter den Normanniske invasion i 1066 og frem. Dette er første gang, metoden testes på materiale fra Danmark. De nævnte markører er lokaliseret i Refshaleområdet, og der er derfor ingen tvivl om, at teorien også er gældende for det danske borgmateriale om end i en lidt anden og mindre markant form end de engelske eksempler. I Danmark har man fortrinsvis anvendt det foreliggende landskab og ud fra det skabt de statusmarkører, der var behov for. Designede landskaber var en del af den middelalderlige elites redskaber til iscenesættelse og har været bevidst anvendt. Litteratur: Hansson, M. 2011: Medeltida Borgar. Maktens hus i Norden. Historiska media Johnson, M. 2002: Behind the Castle Gate. From Medieval to Renaissance. Routledge Lauritsen, L. P. 2006: Refshaleprojektet. I: Lolland-Falsters Historiske Samfund Side Liddiard, R. 2000: Landscapes of Lordship. Norman Castles and the countryside in Medieval Norfolk, I: BAR British Series 309, 2000 Olsen, R. A. 2011: Danmarks middelalderborge. Århus Universitet MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

16 LEIF PLITH LAURITSEN POTTEMAGERIET PÅ LOLLAND & FALSTER Tekst: Leder af formidlingsafdelingen, arkæolog Leif Plith Lauritsen Foto: Leif Plith Laurtisen FRA 1616 TIL 1959 Lolland-Falster har altid været en kulturel smeltedigel. Befolkningen og øerne har vist sig rummelige og har med stor kraft kunnet opsluge eller integrere de mange nye traditioner og påvirkninger, som øernes tilflyttere har medbragt gennem tiden. Og netop den store mængde af tilflyttere er måske grunden til, at keramikken her på øerne relativt sent får sine lokale karaktertræk. Ehlers samling i Haderslev afspejler denne tilpasning. Et øjeblik står man og ser på f.eks. keramik fra Fyn eller Bornholm for i næste øjeblik at se stort set den samme type keramik stammende fra Lolland eller Falster. Det er keramik, hvor ligheden er så stor, at man næsten fornemmer, at en svend er flyttet til Lolland-Falster fra en af de ovennævnte øer. Ofte når håndværkersvendene flyttede værksted, lærte de sig relativt hurtigt at arbejde efter gældende normer om udformning, begitning, glasur m.m., men samtidig medbragte de traditioner, som de var oplært i, og på Lolland-Falster har man åbenbart modtaget disse nye input med åbne arme. Dermed står man, når man skal beskrive keramikken fra Lolland-Falster, med en lang række af keramiktyper, der ikke er så forskellige fra andre steder i Danmark. Men Der er dog også keramik, som er tydeligt egnsbestemt. Pottemagere 1616 ca Stubbekøbing Den første pottemager, det er lykkedes at lokalisere til Stubbekøbing, er Hans Jensen. Han er nævnt i Lensregnskabet fra Vordingborg i årene I den periode har han fra sit værksted i Stubbekøbing leveret ovnpotter til opsætning på Vordingborg Slot. Efter svenskekrigen i 1660 nævnes Niels Pottemager på mandtalslisten over Stubbekøbings skatteborgere. Næste mand med tilnavnet Pottemager nævnes først i Her omtales Niels Schytte Pottemager som svigersøn til byfogeden. På trods af tilnavnene er det intet i regnskaberne, der beviser, at hverken Niels Pottemager eller Niels Schytte Pottemager er knyttet til erhvervet. Nykøbing Den tidligste skriftlige kilde, vi har om en lokal pottemager i Nykøbing, er fra året Her bliver der leveret 14 natpotter til slottet fra Hans Hansens værksted 2. Muligvis kender vi navnet på en endnu tidligere pottemager, nemlig Ole Mortensen Koch, der får borgerskab i 1681, og hvis søn får borgerskab i 1714 som pottemager. Men idet Ole Mortensen Kochs erhverv ikke opgives, så kan vi ikke være sikre på, at han var pottemager, selvom normen dengang var, at erhvervet så at sige gik i arv til sønnen. Enkedronningesædet på slottet i Nykøbing var sikkert udslaggivende med hensyn til den faktor, at det største antal pottemagere på øerne var bosat i Nykøbing. Fra var der 7 pottemagere, der fik borgerskab. Dette antal var ikke stabilt. I perioden var der kun en enkelt pottemager, der fik borgerskab, men i årene fra fik pludselig 6 pottemagere igen borgerskab. Denne pludselige stigning hænger muligvis samme med loven om den fri næring, der blev vedtaget i 1852 men først slog rigtig igennem omkring Grunden til denne tilbagegang i første omgang og dernæst fremgang er uvis. Men de nævnte og her følgende faktorer, her i blandt slottets indvirkning samt nævnte lovgivning, presser sig dog voldsomt på som forklaring på de lokale pottemageres tilbagegang og siden hen eksplosionslignende vækst. I perioden fra er markedslisterne bevaret. I disse ses tydeligt endnu en faktor i pottemagernes historie, nemlig den store import af keramik, der sikkert har presset lokale pottemagere ud af markedet. I perioden er der udstedt pas til skippere fra Rønne, og i årene udstedes der næsten hvert år pas til både skippere og pottemagere fra Rønne. Flere af navnene på listerne er de samme år efter år, og ofte forekommer der flere pottemagere fra samme by. Således fandtes der den 16. juli 1835 ikke mindre end 5 pottemagere fra Rønne på markedet i Nykøbing. I løbet af 1830 erne begyndte de såkaldte Potteskippere fra Heiligenhafen at indfinde sig på markederne, ikke kun i Nykøbing men også i mange af de andre kystnære købstæder på Lolland-Falster. Naturligvis var der også danske pottemagere på markederne, heriblandt Kähler fra Næstved 3. En anden faktor kunne være den nedgang byen oplever i forbindelse med slottets nedrivning i årene efter 1767, hvor det blev bortauktioneret til nedrivning. Det kongelige slot med enkedronningesædet var landets tredjestørste, og dets blotte tilstedeværelse har sikkert kunnet brødføde flere lokale håndværkere og handlende, heriblandt naturligvis pottemagere. Men ikke kun i Nykøbing blev der solgt importeret keramik. Markedslisterne fra Maribo anfører også MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

17 pottemagere fra bl.a. Rønne, og her dukker mange af de samme navne op, som man finder på listerne fra Nykøbing F. Sakskøbing Den by, der derimod markerer sig mest markant med hensyn til en fortløbende tradition af pot - temagere, er Sakskøbing. Den tidligste repræsentant for pottemagermestrene, som det er lykkedes at finde i byens historie, er Jens Mortensen, der i 1695 opnår borgerskab. Om end det er meget sparsomt, hvad der findes af skriftlige kilder om Sakskøbings pottemagere, kan vi dog gennem registre over de forskellige mestre og svende se, at Søndergade 18, 24 og 69a alle har rummet pottemagere. Dermed synes det troligt, at netop Søndergade i Sakskøbing er stedet, hvor pottemagerne boede i byen. Maribo For Maribos vedkommende bliver der i 1689 nævnt to unavngivende pottemager. Det første borgerskab, der gives til en pottemager kendes dog først fra 1753, hvor det gives til Hans Pedersen. Fra dette år og frem til 1933, hvor Carl Petersen lukker sit værksted, er der i Maribo registreret 9 mestre, der har haft borgerskab. Deres virksomhed i byen var dog ikke kontinuerlig. I perioden fra 1777, hvor Peter Widersen får borgerskab som pottemager, og frem til den næste i rækken, Jens Rasmussen, der får borgersk - ab i 1849, er der ikke registreret andre pottemagere. Så selv om Peter Widersen måske kunne arbejde mange år frem efter 1777, har han vel næppe kunnet producere frem til 1849, hvor næste mester som nævnt får borgerskab. Der må altså i en årrække frem til 1849 være en periode uden en egentlig pottemager i Maribo, og dermed er rækken af pottemagere brudt. Nakskov Nakskov har som eneste købstad på Lolland-Falster ingen pottemagere overhovedet i perioden 1728 til Frem til sin død i 1918 havde pottemager Frederik Ferdinand Jørgensen værksted og butik i gaden Nordenkirke 5. Bortset fra denne enkelte pottemager kan pottemagerhåndværket på Lolland-Falster i perioden lokaliseres til købstæderne Stubbekøbing, Nykøbing, Sakskøbing og Maribo samt et par enkelte værksteder på landet. Opsving og endeligt, Midt i 1800-tallet sker der et opsving i lertøjsproduk - tionen på Lolland-Falster. Århundredet starter dog som det forrige sluttede. Keramikken mangler stadig tydeligt egnspræg, men fra midten af århundredet begyndte pottemagerne at skabe specielle lokale traditioner. En af de mest markante er den polykrome marmorering, der især ses på potterne med to ører, men også andre keramiker som sparegrisen m.fl. Endvidere ses det ofte, at den traditionelle barsels - potte bliver skabt uden hank og låg, hvad der ellers er normen i det meste af landet. Barselsmaden kom i krukker med to ører. I disse var der bundet et bånd, som fungerede som hank. Barselskrukker kendes fra hele landet. Den typiske er en krukke med en stor buet hank hen over åbningen(den på billedet). Den lollandske var ofte en krukke med to ører i stedet for hank. I disse var bundet et bånd, som fungerede som hank. Foto: Roberto Fortuna Traditionen tro var denne krukke første gang fyldt med sødsuppe og nogle dage senere med hønsekødssuppe med kogt høne. Barselspotterne er kraftigt formede med to brede hanke uden profilering. Den øverste del af potten er dekoreret med glasur, ofte i meget smukke farver. Denne farverige dekorering er hyppigt en marmoreret bort i hvidgult og grønt på en dyb rødbrun bund. En anden variant er en rødbrun og grøn marmorering eller plantelignende dekoration på en lys bund. Endelig forekommer også smukke, graciøse stregornamenter eller en bladbort med en fin linjevirkning. Også fra Lolland-Falster kender vi de populære sparegrise. De populære sparegrise blev fremstillet i stor stil. De var nemme at producere og en billig og gerne givet gave MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

18 Sparegrisene fra Lolland-Falster har mange lighedspunkter med de sjællandske, og enkelte med de fynske. De har enten 4 små ben eller en større rund fod. Ofte er øjnene blot en indridset cirkel. Farven er normalt en lys grøn eller gul lagt på lys bund. Den almindeligste bundfarve er en hvidgul begitning. Oven på denne er der ofte små streger eller pletter, der kan være f.eks. grønne, gulbrune og næsten sortbrune, men enkelte har en fin blå farve. Nu og da ses grisene også marmoreret med mangan eller gulbrunt eller begge blandet. Der knytter sig en sjov historie til netop fremstillingen af sparegrisene, og skikken kendes sikkert også fra andre egne. Værkstedsbesøg hos pottemageren var tidligere meget yndet. Ikke mindst for at se dette fasciner - ende håndværk, hvor der af en uformelig klump kan drejes de mest fantastiske ting. Fra Lolland vides det, at det var en tradition, at når der kom besøg, drejede en af svendene straks en lille flad skål. Denne blev foldet på midten således, at kanterne dannede ryggen af grisen. Derefter sattes der ører og ben på grisen. Når denne var færdig, blev der lavet en revne i ryggen på den. Så placeredes den foran den besøgende, idet der tydeligt blev sagt: Den er til penge. Opfattede den besøgende ikke denne opfordring, eller blev den overhørt, tog svenden fat på en øl - dunk. Når denne var færdig blev også denne placeret foran den besøgende med ordene: Denne er til øl. Blev denne hentydning heller ikke forstået og honoreret med en omgang øl til værkstedet, blev drejeskiverne ikke rørt, før gæsten var gået 4. Der findes også fantasifuldt udformede høns, som enten er sparebøsser eller pip i røven fugle. En af de håndværkere, som fra midten af 1800-tallet mestrede leret bedst, er muligvis Andreas Kristian Petersen. Han var født i Flensborg i 1817 og var med i krigen på dansk side. Han blev uddannet i Holsten, hvorfra han kom til Lolland. Her havde han sit værksted på Skovalléen under Søllestedgård. Fra Søllestedgård har vi en beskrivelse af den gamle pottemager Petersen. H.L.H. Jørgensen beskriver hans værksted som følger: Pottemager Petersen havde mange herlige ting som nattergale, krukker, alle mulige nyttegenstande som lysestager, potter, fade, dunke og urtepotter, og hvad det nu var alt sammen. Han lavede også mange dekorative ting f.eks. blomstervaser i meget smukke former Lågkrukke stammende fra Petersens værksted ca Der findes også fantasifuldt udformede høns, som enten er sparebøsser eller pip i røven fugle. Lidt senere i beretningen fortæller han om pottemageren som menneske og beskriver ham som en vigtig del af husstanden: Om eftermiddagen juleaften kom Pottemager Petersen altid op på gården for at ønske glædelig jul, han var i sit stiveste puds, sort diplomatfrakke af smukt blankt klæde. Så sad han hos os børn i spisestuen og fortalte historier og klippede af papir dyr og dukker og mange fantastiske figurer; han forkortede dagen og forlængede juleglæden for os MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

19 Men det var ikke kun potter og papirfigurer som pottemager Petersen lavede. En naturlig del af hans virke var de store kakkelovne af ler, der pynt - ede både på Søllestedgård og på Søholt samt hos mange af omegnens beboere. I haven ved Søllestedgård stod i mange år to store svampe eller paddehatte af ler, der fungerede som stole, hvor man kunne hvile sig. Også disse var pottemager Petersen mester for. Til de dekorative ting, som han fremstillede, hører også store smukke vaser med frit formede blomster, blade og slyng. Disse kunne både være glaserede og uglaserede med eller uden kold bemaling. Der kendes også vaser som ovennævnte, hvor selve vasen er udformet som en flettet kurv. Pottemager Petersen trak sig til bage i og døde i En svend ved navn Peder Nielsen har troligt fortsat værkstedet nogle år, men der kendes vist kun ét signeret arbejde af ham, en meget naivistisk løve. i april Gennem de næste godt 40 år fortsatte værkstedet produktion på trods af flere mester- og ejerskifter. Fabrikken havde sin storhedstid under ledelse af Carl August Ludvig Richter, der fra 1871 og 20 år frem ledede den. Fabrikken blev overtaget af Hans Larsen, der drev den videre under navnet Guld - borg Lervarefabrik frem til 1905, hvor sønnen Chr. Larsen overtog og førte fabrikken videre endnu no - gle år. Et sidste suk De sidste håndpottemagerier på Lolland-Falster lukker omkring Nærmere betegnet lukker Carl H. Th. Petersen i Maribo den 92 år gamle virksomhed i juli De mekaniserede pottemagerværksteder lukker nogle få årtier senere omkring midten af nittenhundredetallet. Det sidste værksted på Lolland- Falster er Anker Keramik i Nykøbing, der frem til 1959 producerer egne varer, som bl.a. solgte godt til USA. Ud over dette foretog man brændinger for kunstnere, som kunne få brændt deres keramik der. Da Anker Keramik i 1959 flytter til Sjælland sælges ejendommen til andet formål, og produktionen af lervarer uddør på Lolland-Falster. Litteratur: 1.Nørregaard, Anker Lertøj og pottemagere på Lolland-Falster, side 25 i Lolland-Falsters Stiftsmuseums Årsskrift Hjelholt, Holger Falsters historie II, side 22 3.Ehlers, Louis Dansk lertøj side 221 Dekorativ stor vase med frit formede blomster, blade og slyng ca Som nævnt var perioden fra 1850 og frem til ca. år 1900 en opgangstid keramisk set. Der opstod rundt om på Lolland-Falster en mindre række af pot - temagere eller teglværker, hvor der også blev lavet keramik. De overlevede dog ikke alle lige lang tid. Således oprettes i 1840 erne Holmegårds Pottemageri i Branderslev ved Nakskov, men det eksisterede kun frem til omkring 1854, hvor der ikke forekommer flere optegnelser om den. Modsat denne er der også eksempler på værksteder, der overlever flere generations- eller ejerskifter. Et godt eksempel på dette er Guldborg-Lolland fajanceovne og lervarefabrik, der bliver startet af lensbaron O.D. Rosenørn-Lehn til baroniet Guldborg 4.Nørregaard, Anker Lertøj og pottemagere på Lolland-Falster, side 17 i Lolland-Falsters Stiftsmuseums Årsskrift Jørgensen, H.L.H. Gamle Pottemager Petersen i Skovalléen paa Søllestedgaard side i Lolland-Falsters Historiske samfund Nørregaard, Anker Lertøj og pottemagere på Lolland-Falster, side 29 i Lolland-Falsters Stiftsmuseums Årsskrift Petersen, Carl Lollands sidste Haandpottemageri, side 130 i Lolland-Falsters Historiske samfund 1943 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

20 KATHA QVIST GENNEMGANG AF FREDEDE BYGNINGER PÅ LOLLAND-FALSTER Tekst: Museumsinspektør Nyere tid, etnolog Katha Qvist Fotos: Ann-Lise Hass, Winnifred Eriksen & Peter Wilcken Hacke. Bygningskultur 2015 er Kulturstyrelsens og Realdani - as koordinerede indsats for bygningskulturen, rettet mod de fredede og bevaringsværdige bygninger. Hjemmeside for det overordnede projekt: www. bygningskultur2015.dk. Et af initiativerne i Bygningskultur 2015 er en gennemgang af alle de fredede bygninger i Danmark med henblik på en vurdering af frednings- og bevaringsværdierne. En sådan gennemgang har ikke fundet sted siden fredningsloven blev vedtaget i Det omfattende arbejde påbegyndtes i 2010 og fortsætter frem til Under gennemgangen bliver fredningsværdierne i de bygninger, der er blevet fredet i perioden , beskrevet med bygningsbeskrivelse, bygningshistorie, miljømæssig værdi, kulturhistorisk værdi, arkitektonisk værdi og de bærende fredningsværdier. Disse beskrivelser blev fra 1990 foretaget, når en bygning blev fredet. er, og i løbet af 2012 vil samtlige fredede bygninger på Lolland-Falster altså også være at finde her. På den modstående side ses et lille udvalg af de i alt 111 fredede bygninger på Lolland og Falster I arbejdet med at beskrive de fredede bygninger er museerne indbudt til at deltage. Museum Lolland- Falster har med glæde sagt ja til dette samarbejde, og en række af museets inspektører og formidlere bidrager med de bygningshistoriske beskrivelser for samtlige fredede bygninger på Lolland-Falster. Mu - seet står for den samlede beskrivelse af de fem fredede bygninger, som ejes af Museum Lolland-Falster. Udover de konkrete beskrivelser af bygningerne bidrager museet med også at sætte fokus på det omgivende kulturmiljø samt lægge vægt på de kulturhistoriske fredningsargumenter. Der er 111 fredede bygninger på Lolland-Falster. 60 af de fredede bygninger har adresse i Guldborg - sund Kommune og 51 i Lolland Kommune. Som det ses på modstående side gælder bygningsfredning mange forskellige slags bygningsmasser, lige fra byhuse og landejendomme over præstegårde, møller og jernbanestationer til pumpestationer og herregårde. Arbejdet med beskrivelserne af de mange bygninger påbegyndtes i 2011 og afsluttes i De fredede bygninger i de to kommuner fotograferes i samarbejde med museets frivillige fotografer, Ann-Lise Hass og Winnifred Eriksen. Når beskrivelserne løbende bliver færdige og leveres til Kulturstyrelsen, lægges historierne om bygningerne sammen med såvel arkivfotos som nye fotos på hjemmesiden Her er der et bredt udvalg af forskelligartet historisk viden, som formidles af arkiver, biblioteker og muse MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

21 Stationsvej 10, Bandholm, Stationsbygningen. Østergade 65, Rødby, Magasnbygningen. Nystedvej 73, Toreby, Fuglsang, bl.a. pavillonen. Gammel Torv, Nysted. En række fredede huse. Axeltorv 1, Nakskov. Theisens Gård. Magletving Møllevej 23, Torrig. Husmandssted. Møllesøvej 2, Væggerløse. Pumpestationen. Østofte Møllevej 262, Østofte. Stubmøllen. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

22 THOMAS BOGTOFT MØLLER ÅRSBERETNING 2011 Tekst: Bibliotekar, arkivar Thomas Bogtoft Møller Fotos: Thomas Bogtoft Arkivet har i løbet af året haft en jævn strøm af henvendelser og forespørgsle r. Det har ikke været et travlt år, men ej heller et stille år. Besøgstallet lå i 2011 på 68 personer, hvoraf de 15 var på Arkivernes Dag. Arkivet holdt i år åbent på Arkivernes Dag, som altid er den anden lørdag i november, med fremvisning af internetsiden Historisk Atlas. En projektor var sat op i det nye fotoatelier for at vise, hvad Historisk Atlas kan. Det var også en lejlighed for publikum til at se, hvordan arkivet fungerer. Der var desværre mange, der mødte op med konkrete opgaver, som det ikke var muligt at behandle på denne dag med åbent hus. Det ville kræve en større arbejdsindsats, end der var tid til under disse forhold. Det har så givet overvejelser om, at arkivet skulle holde åbent nogle lørdage i løbet af året. Nogle af gæsterne gav udtryk for, at de ikke kunne komme i de normale åbningstider, som ligger i deres arbejdstid. Flere måtte således gå uden at få de oplysninger og se de materialer, de søgte. De kommer forhåbentlig tilbage på et senere tidspunkt. Der var kun undertegnede på arkivet den dag, da en anden medarbejder måtte melde fra. Jeg troede, at jeg nok lige kunne klare det alene, men der manglede ekstra hænder. I fremtiden skal der være mindst to tilstede på en sådan dag. De besøgende har igen i 2011 primært spurgt FOR FALSTERS EGNSHISTORISKE ARKIV efter oplysninger på personer fra deres slægtsforskning og efter topografiske billeder. Arkivet modtog i forbindelse med levering af billeder til Anders Madsens bog med erindringer fra jernbanens folk rundt omkring på Lolland-Falster et eksemplar af denne som gave til museets bibliotek. Museet havde besøg af et hold etnologistuderende fra Københavns Universitet, og tre af holdene var forbi arkivet for at samle materiale til den opgave, de skulle skrive. Arkivet havde heldigvis noget materiale til alle emnerne. Der er blevet svaret på 51 forespørgsler pr. mail. Jeg modsætter mig som rege l at svare på telefoniske henvendelser, da der tit forekommer misforståelser og manglende information ved denne kommunikationsform. Så dem der ringer bliver bedt om at sende en mail i stedet, men et par forespørgsler er blevet modtaget over telefonen. Arkivet er også blevet opsøgt af Forlaget Banebøger, som udgiver Jernbanehistorisk årbog. I 2012 er det 50 år siden, den nye stationsbygning i Nykøbing F. blev bygget og området blev ændret. Det vil de gerne markere med en artikel i deres årbog for Så jeg havde besøg af en af artiklens forfattere, som vil se, om han kunne supplere det materiale, han allerede havde indsamlet. Jeg fik et udkast af artiklen og ser meget frem til, at den udkommer. Jernbanen er stadig et populært emne for den lokale historieskrivning MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

23 Arkivet mistede en af sine frivillige medarbejdere i året. Den tidligere bogholder på museet Lars Rasmussen døde, og vi kommer til at savne hans selsk - ab og arbejde. Resten af den frivillige stab er stadig på arkivet. Det er Frank Nielsen, Ole Carlslund, Ingolf Møller Pedersen og Leif Clausen. De frivillige damer, der laver ting til butikkerne, sidder nu ved det store bord i arkivets publikumsrum. De har flyttet deres dag fra tirsdag til onsdag, så den ikke falder sammen med arkivets åbningstid. Arkivets daglige leder er undertegnede, men flere af museets medarbejdere er tilknyttet. Historiker Lene Tønder Buur og arkivar Marianne Hansen. Fra registratorgruppen er Lykke Herlov og Christina Hansen ved at tage forskellige arkivkurser, og historiker Louis Husballe vikarierer gerne på arkivet, når det er nødvendigt. Så museet arbejder på, at arkivet kan blive betjent af flere forskellige medarbejdere. Det er så lykkedes at komme i gang med Arkibas registreringer på arkivet. Marianne Hansen og jeg har været på flere kurser i årets løb, og Lykke Herlov har arbejdet med systemet på sin tidligere arbejdsplads. Så vi føler os godt rustet til den kommende registreringsfremtid. Arkivet har igen i år været igennem fysiske forandringer, der har ændret indretningen kraftigt. Det gamle mødelokale, som skulle være magasin for arkivet, er blevet istandsat og indrettet som museets fotoatelier. Det har bevirket, at publikumsrummet skulle optimeres med reolplads og arkivskabe. Der var to re - oler og fire arkivskabe med avisudklip i det tidligere mødelokale, som nu måtte flyttes. Det bevirkede, at den ekstra arbejdsplads i hjørnet af publikumsrummet måtte skippes, og reolen mellem vinduerne ligeså for at gøre plads til de fire arkivskabe. Der blev så også plads til arkivkartoteket med arkivets kortregistreringer til stor glæde for arkivaren, da det i 2010 var blevet flyttet ud på gangen. Og denne kan være noget kold i vinterhalvåret. Et gammelt arkivskab i træ måtte kasseres, da det ikke opfyldte arkivets mål med at skabe bedre opbevaringsmuligheder. Der blev i stedet opsat en arkivreol, som senere blev til 1½ reol, da nogle hylder blev skåret igennem, så der var til to halve reoler. Den anden halvdel blev brugt til at udfylde et lille stykke væg ved de eksisterende reoler. Skrivebordet er blevet vendt, så det står under vinduet. Det gav plads til, at der stadig kunne være et rulleskuffedarium under det. Så pladsen bruges nu optimalt under de nuværende forhold. Der er stadig to arbejdspladser og det store arkivbord til rådighed sammenlagt i publikumsrummet og det tilstødende avisrum. Så arkivet kan sta - dig fuldt ud udfylde de rammer, der er fastlagt for dets arbejde. Det er meningen, at 2. salen i arkivet ad åre skal sættes i stand for at give yderligere magasinplads. Det lille rum bag toilettet, hvor der egentlig skulle sættes hylder op, bliver nu brugt til opbevaring af arkivets eget og Guldborgsund arkivernes fælles udstillingsudstyr. Tre aflåste stålskabe uden nøgler er blevet lukket op og har afsløret flere arkivalier, der ikke er registreret. Så der er nok at tage fat på de næste mange år. 1. Det gamle mødelokale, nu fotoatelier 2. To halve reoler udnytter pladsen optimalt 3. Arkivskabe i publikumsrummet MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

24 ANNE ELMER EN TIDSREJSE PÅ PEDERSTRUP VISER NYE VEJE FOR PÆDAGOGIK Tekst: Kultur- og naturformidler Anne Elmer Fotos: MLF 10 dagtilbud fra Lolland deltog i 2011 i et stort kulturhistorisk projekt omkring Pederstrup og Reventlow Museet. Projektets titel var En tidsrejse på Pederstrup og skulle både give børnene en lærerig oplevelse og gøre pædagogerne dygtigere til at inddrage kulturhistorie og kulturelle udtryksformer fremover. Projektet var kommet i stand gennem et samarbejde mellem Museum Lolland-Falster, Sektor for Dagtilbud i Lolland Kommune, Børnehaven Myretuen i Holeby, Kultur og Fritid Lolland kommune og Lollands Billedskole. Begrundelsen for museet for at indgå i det store projekt var, at arbejdet med at skabe kulturhistorisk sans hos børn i børnehavealderen er et af omdrejningspunkterne for museets formidling. Kulturhistorisk sans forstår vi som interesse for, viden om, forståelse for, motivation for, tæft for, smag for kulturhistorien. Når vi opstiller et mål som kulturhistorisk sans for vores formidling, vil vi også gerne kunne måle, om vores indsats lykkes. Derfor har vi formuleret følgende succeskriterier for arbejdet med kulturhistorisk sans: At barnet er grebet at kulturhistorien, at kulturhistorien er en del af barnets interessesfære og leg. At barnet selv er opsøgende i forhold til kulturhistorien gennem spørgsmål, billedbøger, film etc. At barnet aktivt motiverer familie og institution/skole til sammen med barnet at beskæftige sig med kulturhistorien gennem højtlæsning, aktiviteter, film, ture til historiske steder og museer. Derudover var museets deltagelse i det kulturelt tværfaglige projekt også begrundet i, at vi har meget positive erfaringer med netop tværkulturelle samarbejder. Sådanne samarbejder tvinger os til at se på kulturhistorien med andre briller og giver sparring og inspiration til nye måder at arbejde på i det daglige. Ida Byrge Sørensen fra Sektor for Dagtilbud i Lolland Kommune formulerede kommunens målsætninger for samarbejdet således: Når det kommer til at af- prøve og udvikle nye læringsformer for børn, så er vi langt fremme i Lolland Kommune. Børn lærer og oplever i helheder, og derfor skal vi også tænke i helheder, når vi skal virkeliggøre målene i de pædagogiske læreplaner. Det er vigtigt, at børn kender deres rødder og bliver stolte af, hvor de kommer fra. På Pederstrup kan børnene opleve Lollands udvikling gennem 400 år både kulturelt og lokalhistorisk. Samtidig arbejder vi med nye formidlingsformer, så kulturarven bliver levende og giver mening, også for mindre børn. Der var fire temaer, børnene skulle arbejde med i fire forskellige workshops: En kulturhistorisk præsentation af C.D.F. Reventlow, hans familie, bygningerne og parken. Præsentationen tog afsæt i parken, et par af udstillingens malerier, hovedbygningens rum og køkkenet, som i den anledning var befolket med to køkkenpiger, der sammen med mig fortalte om livet på Pederstrup i og 1800-tallet. Og parkens lille pavillon var beboet af tedamerne, statister, der som fine herskabsfruer nød deres te og fik besøg af børnene i løbet af dagen, når de trængte til en pause. Rokokoen som stilperiode i form af et animationsværksted, hvor børnene lavede små film med rokokofigurer, der dansede til musik fra tiden. Værkstedet blev ledet af Rikke Hallund. Guldaldermalerier, hvor billedkunstneren Mimi Blume førte børnene ind i periodens arbejde med himmel og landskab og instruerede dem i selv af lave deres egne guldaldermalerier. Den fjerde workshop beskæftigede sig med traktorens indførsel i Danmark. Der var opstil - let en ægte Ferguson på pladsen foran Ridehuset, og ved siden af denne byggede børnene på en fælles skulptur en stor trak - tor af træ. Derudover byggede børnene hver deres egen traktor. Workshoppens mekaniker var billedkunstneren Jesper Gram. Som forberedelse modtog daginstitutionerne en introduktionskurv, som de kunne bruge til forber delse med børnene inden besøget på Pederstrup MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

25 Kurven indeholdt: bøger om C.D.F. Reventlow med billeder og fortællinger om herskab og tjenestefolk på de lollandske godser billedhæfter med billeder til de enkelte workshops to papdukker (landarbejderdrengen Orla og herskabspigen Christine) farveark af Orla og Christine på Pederstrup en rokokoparyk en legetøjstraktor malerpensler og palet en tekop med underkop en grydeske et vejledningshæfte til pædagogerne Daginstitutionerne brugte kurven grundigt. For eksempel afholdt børnene i en af institutionerne et lille herskabs-selskab og især de to papdukker, Orla og Christine, fungerede rigtigt godt som bindeled mellem forberedelsen hjemme og besøget på Pederstrup, idet de begge deltog i alle fire workshops. Ja, de fungerede så godt, at en af drengene simpelthen tog navneforandring og insisterede på, at nu hed han Orla! som kilder, kildekritik og historiesyn. Guiden giver også anvisninger på temaer, som institutionen kan tage op i forbindelse med den kulturhistorie, der ligger lige uden for institutionernes dør. Børnekulturprojektet er støttet økonomisk af Fødevareministeriet og EU, LAG-Lolland, Lolland Kom - munes Kultur og Fritidssektor, Sektor for dagtilbud til børn, huskunstnerordningen i Kulturstyrelsen og børnekulturpuljen i Lolland kommune. De 10 deltagende dagtilbud er Mælkebøtten og Falken i Nakskov, Stjernehuset i Horslunde, Trylle - fløjten i Søllested, Vandloppen i Rødby, Møllebakken i Østofte, Myretuen i Holeby, og Børnehusene Øster Park, Skovtrolden og Præstebakken i Maribo. En tidsrejse på Pederstrup blev af alle involverede parter daginstitutionerne og deres børn, pæda - goger og forældre, kunstnerne, embedsmændene og museet oplevet som en stor succes. Børnene var meget engagerede og tog hul på både kulturhis - torien og billedkunsten med liv og lyst. Og pædag - ogerne gav udtryk for, at kulturhistorie nu ikke længere var et område, som føltes fremmed og ukendt at arbejde med, hvilket vi allerede nu kan se i form af de bookinger, som vi har fået på aktiviteter efter forløbet. Og fra museet side kan vi sige, at vores mål at styrke den kulturhistoriske sans i høj grad blev opfyldt. Projektdagene på Pederstrup løb over to uger fra den 12. september til den 23. september, og det hele sluttede med en fernisering i Ridehuset lørdag den 24. september. Ferniseringen var en fantastisk afslutning, idet ca. 500 forældre, børn, bedsteforældre, pædagoger, daginstitutionsledere og embedsmænd fra sektoren mødte op og fyldte Ride - huset i de tre timer, ferniseringen løb over. Projektet handlede også om at gøre pædagogerne i stand til selv at lave tilsvarende forløb i fremtiden. Derfor deltog de i en introduktionsdag før projektdagen og i et efterfølgend e seminar om formidling af kulturhistorie til børn. Til seminaret havde museet udarbejdet en guide til kulturhistorien. Guiden tager afsæt i de seks læreplanstemaer, som daginstitutionerne skal arbejde ud fra og præsenterer de overordnede begreber MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

26 JESPER MUNK ANDERSEN KNUTHENBORG I DET LOLLANDSKE LANDSKAB Tekst: Museumsinspektør Herregårde, historiker Jesper Munk Andersen Fotos: Finn Brasen Illustration: Ole Jørgen Rawert I sensommeren 1820 opholdt den danske landskabsmaler Ole Jørgen Rawert ( ) sig på Lol - land og tegn ede en augustdag Bandholmgård, som denne tog sig ud to år efter, at Frederik greve Knuth var gået bort ( ). Som Bandholmgård præsenterer sig på tegningen, liggende lavt i landskabet med stråtag og træer tæt på sig, kan det være svært at forestille sig, at denne gård ikke blot var en forpagtergård under grevskabet Knuthenborg, men at den i en længere periode havde fungeret som forvalterbolig og senest som grevens faste residens, mens hovedbygningen på Knuthen - borg blev ombygget. Forestillingen om, at herregårdslandskabet på Lol - land igennem historien har været præget af stolte bygninger, heraldiske markeringer og en tydelig forbindelse mellem gods og ejerskab må vige, når tegninger som Bandholmgård betragtes. Frem til 1800-tallets økonomiske vækst på de store gårde med øget byggeaktivitet og herskabelig livsud - foldelse til følge, var herre gårdslandskabet hovedsageligt funderet i et administrativt og driftmæssigt tilhørsforhold, der kun i det små manifesterede sig visuelt i landskabet. Da Bandholmgård i 1820 blev sat på papir, var grevskabet således endnu ikke aflæseligt i landskabet gennem en særlig byggeskik eller farveholdn - ing. Som det langt op i tallet kan læses i kon - trakterne fra grevskabets talrige forpagtergårde, så fremstod de endnu i høj grad som store bøndergårde i bindingsværk i stil med Bandholmgård. Behandlet, som det bl.a. fremgår af forpagtningskontrakten for Knuthenlund fra midten af århun - dredet, på traditionel lollandsk vis kalket over stok og sten og med en tydelig præcisering af vedlige - holdelsen. Med samme behandling af fæstegodset og husmandsstederne under grevskabet medførte det, at det ved første øjekast var næsten umuligt at aflæse, hvorvidt man en augustdag i 1820 opholdt sig på Knuthenborgs jorde eller i eksempelvis Halsted, hvor de nu orangerøde huse ligeledes var hvidkalkede som på resten af øen. Markerede godslandskabet sig ikke i bygnings - massen omkring 1820, så kunne tidens vejføring og jordinddeling dog give et praj om ejerskabet til jorden. Som Johannes Philip Hage ( ) i 1844 beskrev, så var udskiftningen på Knuthenborg tilvejebragt og særdeles forbilledligt udført. Udskiftningen var sket sent og til forskel fra Reventlowslægtens grevskab Christianssæde, så bar det knuthenborgske landskab ikke præg af de snørklede vejforløb, som udskiftningen på nabogrevskabet havde medført. Det krævede dog et trænet øje at gennemskue dette, og selv i kirkerne, hvoraf Knuhen borg havde patronatsretten til hele syv, markeredes ejerskabet kun tydeligt i Hunseby kirke, hvor slægten siden 1600-tallet havde ladet sig begrave. 26 år efter at Rawert en augustdag tegnede Band- En augustdag i 1820 tegnede Ole Jørgen Rawert ( ) Bandholmgård. Med sine lave længer og store stråtag var der ikke meget herregårdsstemning over den gamle hovedgård, som i 1685 af Christian V var blevet foræret til Eggert Christoffer Knuth ( ). Det Kongelige Bibliotek MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

27 Bandholmgård som den kom til at tage sig ud efter Eggert Christoffer greve Knuth ( ) i rejste en ny bygning til sin moder på stedet, tegnet af arkitekt Henrik Steffens Sibbern ( ). Med tårn, stejle gavle og slægts-emblemer var ingen i tvivl om slægten Knuths ejerskab til gården. Foto Finn Brasen holmgård, påbegyndtes en ændring af grevska - bets bygningsmasse, da den gamle forpagtergård på tegningen i 1846 måtte falde til fordel for en skovriderbolig. Efter den unge Frederik Marcus greve Knuth ( ) i 1837 kunne overtage styringen af grevskabet, indledtes en gennemgående strukturel forandring af Knuthenborg. Samtidig med at grevskabet mistede grebet om fæstegodset ved overgangen til arvefæste, iværksattes en ud - bygning af forpagtergårdene og en ensretning af bygningsmassen, der skulle manifestere grevska - bets tilstedeværelse i landskabet gennem en særlig byggeskik og via heraldiske markeringer på bygningerne. Knuthenborg indledte en ny type manifestering, der med Eggert Christoffer greve Knuths ( ) tiltrædelse i 1856 skulle nå hidtil usete højder. Han iværksatte ikke blot anlæggelsen af den imponerende park. Han opførte også en helt ny bygningsmasse på godset bl.a. med ensartede nybygninger på avlsgårdene Knuthenlund, Maribo Ladegård og Havlykkegård. I krydsfeltet mellem en praktisk administration af forpagtergårdene og et behov for at sætte ejerskabet i scene efterlodes ingen i tvivl om, hvor meget og hvor langt grevskabet Knuthenborg bredte sig tallets iscenesættelse af det knuthenborgske herregårdslandskab er på mange måder ganske enestående i sin konsekvente og omfangsrige udførelse. Alligevel er historien om Knuthenborgs udvikling ganske sigende for godslandskabet generelt på Lolland. Det var ikke kun Knuthenborg, der i løbet af 1800-tallet iværksatte en betoning af ejerskabet og tilstedeværelse i landskabet. Udviklingen spores generelt på hele øen i denne periode. Modsat hvad der kunne forventes, så satsede herregårdene nu stort på at vise deres ejerskab i landskabet i en tid, hvor fordums administrative og juridiske beføjelser over godslandskabet ellers smuldrede væk mellem fingrene på herregårdsejerne. Med Grundlovens indførelse i 1849 mistede godserne definitivt de sidste særrettigheder, og kun majoraterne grevskaber, baronier og stamhuse kunne endnu i 60 år gøre krav på en særstatus i forhold til arvegangen. Alligevel indledte herregårdene en markering af ejerskabet i landskabet genne m farveholdninger, byggeskikke og krav til beplantning. På Knuthenborg medførte markeringen en fornyelse af bygnings - massen, der ensrettedes i stil og farver, mens det på andre godser som f.eks. Halsted Kloster løstes på en enklere måde gennem en konsekvent farveholdning, som i 1940 erne blev gennemført på samtlige huse og gårde. Stiller man sig en sensommerdag op på det sted, hvorfra Rawert i 1820 tegnede sit billede af Bandholmgård, så er det muligt ved selvsyn at konstatere, hvordan herregårdslandskabet i 1800-tallet undergik en forandring, der efterlod herregårdenes dominans synlig for selv det utrænede øje. Hvor skovridergården havde taget over i 1846, rejstes kun 18 år senere endnu en ny bygning, nemlig grevskabets enkesæde, der siden blev udbyg - get til Knuth enborgs nuværende hovedbygning. Majestætisk knejsende på kanten af åen, der løber igennem parken, er der langt fra den nuværende bygning med tårn og stejle gavle til den lave tætte bindingsværksgård, hvori Frederik greve Knuth residerede i begyndelsen af 1800-tallet tallets administrative og driftmæssige herregårdslandskab blev her på Knuthenborg transformeret til en slægtsog statusgivende ejerskabsdemonstration i overensstemmelse med den generelle udvikling. I forbindelse med projektet Herregård & Landskab Lolland, et demonstrationsprojekt under Realdanias satsning Mulighedernes Land, har museet indledt en undersøgelse af udvalgte lollandske herregårde derunder Knuthenborg med henblik på en åbning af to faste udstillinger om herregårdslandskabet på Lolland i juni 2012 på Reventlow-Museet Pederstrup og Knuthenlund. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

28 KASPER HØHLING SØSTED DETEKTORFUND Tekst: Museumsinspektør - Arkæologi, forhistorisk arkæolog Kasper Høhling Søsted Fotos: Tom E. Pedersen Museum Lolland-Falster har et tæt samarbejde med flere meget dygtige detektorførere, der hvert eneste år indleverer oldsager, som de i deres fritid har bippet op af den lolland-falsterske muld med deres metaldetektor. Når museet har registreret detektorfundene, sendes de fleste videre til Nationalmuseet, som vurderer, om der er tale om danefæ. Siden midten af 1990 erne har de frivillige detektorføreres indsats på Lolland og Falster i gennemsnit resulteret i registreringen af 10 nye lokaliteter hvert eneste år. I 2011 er det navnlig én detektorførers indsats på en lokalitet, som har tiltrukket sig arkæologernes opmærksomhed. Detektorføreren hedder Tom E. Pedersen. Tom, som bor på Lolland, har gået med metaldetektor i mere end 30 år, og i løbet af den periode har han gjort flere spændende metalfund. Toms fund har ikke kun bidraget med nye punkter til det arkæologiske landkort, men også til vores forståelse af bl.a. handel, produktion, møntcirkulation, magtrelationer og krig i forhistorisk og historisk tid. der muldlaget på markerne umiddelbart nord og syd for kirken, mens romerske sølvmønter fundet nordøst for Søllestedgård indikerer, at landskabet omkring landsbyen også var beboet i ældre romersk jernalder. Sidstnævnte tolkning støttes af Søllesteds navneen - delse. Navneendelsen dateres normalt til jernalderen, og den angiver, at den overordnede ejerlavsstruktur omkring den nuværende landsby formodentlig blev etableret allerede i århundred - erne efter Kristi fødsel. I efteråret 2011 kunne Tom bidrage med endnu en brik til historien om Søllesteds udvikling, da han på en mark mellem landsbyen og Troelseby fandt 10 arabiske sølvmønter (såkaldte Dirhem er) fra vikingetiden. Mønterne blev fundet indenfor et lille område, hvilket tyder på, at der er tale om et oppløjet skattefund. Hvorfor man har gravet mønterne ned, ved vi ikke, men det er ikke usandsynligt, at mønterne for mere end 1000 år siden er blevet gemt under gulvet i et hus. Selvom huset for længst er forsvundet fra jordens overflade, kan der stadigvæk være bevarede rester af det skjult under muldlaget. For at finde ud af om der er en sammenhæng mellem skattefundet og en samtidig vikingetidsbe - byggelse, vil museet i efteråret 2012 foretage en mindre undersøgelse på det sted, hvor mønterne blev fundet. Tom og hans metaldetektor vil - naturligvis - deltage i undersøgelsen. Det kan jo være, at der dukker flere mønter eller andre spændende metalgenstande op. De 10 arabiske sølvmønter. På kortet ses områder, hvor detektorfund indikerer bebyggelse fra forskellige forhistoriske og historiske tidsperioder. Lokaliteten ligger ved Søllested på Lolland, hvor Tom igennem en årrække har foretaget detekteringer af markerne omkring landsbyen. Plotter man Toms fund af metalgenstande på et kort, kan man se, at de med stor sandsynlighed repræsenterer forskellige bebyggelsesmæssige forløbere til det nuværende Søllested. Talrige fund af bl.a. mønter viser, at resterne af middelalderens Søllested formodentlig ligger skjult un MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

29 ULLA SCHALTZ SAMARBEJDE - VIDENSDELING OG UDDANNELSE Tekst: Museumsdirektør Ulla Schaltz Foto: MLF Museum Lolland-Falster er altid parat til et samarbejde med de mange forskellige aktører, som omgiver os. Men det er ekstra spændende, når vi får en henvendelse fra København Universitet, Saxo Instituttet. På denne afdeling af universitetet uddannes bl.a. fremtidens historikere, arkæologer og etnologer. Det vil med andre ord sige: de medar - bejdere, vi gerne skal have på museerne fremover. På uddannelsens første år skal de studerende igennem et feltarbejdsforløb for at lære at indsamle viden i felten blandt andet gennem interviews og arkivbesøg. Ud over at blive undervist i de mere praktiske færdigheder i forbindelse med interviews og arkivstudier, så har feltarbejdet også et overordnet tema. Det blev så i studieåret 2010/2011 Udviklingen på Lolland-Falster. Museets medarbejdere var behjælpelige med at fremskaffe og udvælge litteratur til undervisningen, og undertegnede var på universitetet for at hol - de en forelæsning om emnet. Det blev et meget spændende møde med mere end 60 studerende på etnologistudiet. De studerende havde mange spørgsmål og mange holdninger til, hvordan livet og udviklingen former sig for Lolland-Falster. Det blev til mange timers god diskussion. De studerende blev efterfølgende bedt om at melde sig på forskellige problemstillinger, der skulle danne grundlag for de rapporter, som skulle blive resultatet af feltarbejdet på Lolland-Falster. Der blev valgt forskellige temaer, en gruppe beskæftigede sig med den polske indvandring, en anden med uddannelse på Lolland-Falster. Der var stor interesse for at undersøge, hvordan der arbejdes med branding på Lolland-Falster. Her specielt i forbindelse med herregårde, alternativ energi og fødevareproduktionen. I perioden marts 2011 indlogerede de ca. 60 etnologistuderende og 3 lærere sig på van - drehjemmene i Maribo og Nykøbing. De to van - drehjem var basen for feltarbejdet, som foregik flere steder på Lolland-Falster og involverede en meget lang række af lokale borgere, som stillede sig selv og deres tid til rådighed for de studerende. Hver morgen drog de studerende ud i området og indsamlede viden til deres opgaver, som skulle danne grundlag for en eksamen. De studerende havde nogle gode dage på Lolland- Falster og fik afleveret nogle gode opgaver. Her er nogle citater fra dem: De tog bedre imod os end forventet; der var rigtig meget hjælp fra informanterne de tilbød f.eks. at køre os til den næste informant og hjalp med praktiske ting. De gjorde en masse ekstra, som de ikke havde behøvet. Vi følte os utrolig velkomne og respekterede. De spurgte ind til vores projekter og virkede interesserede. Der var ikke den der dårlige attitude; så kommer I københavnere bare her. Overrasket over hvor samarbejdsvillige og opmærksomme informanterne var. Meget interesserede i at hjælpe. De studerende blev taget godt imod, og havde et indtryk af at Lolland var et sted, hvor man var meget hjælpsomme. Man føler sig velkommen og respekteret. Udover den megen hjælp de fik fra deres informanter, fik de også megen hjælp med praktiske problemer af folk, de mødte på gaden. De studerende vendte også hjem med en følelse af, at man gør noget aktivt for at komme af med den dårlige omtale. De synes, at det virker som om, mange kæmper for deres lokalområde. Den ene aften var museet vært for lidt mad og en omvisning i museets udstilling om Femø-lejren. I forbindelse med omvisningen var der en god og spændende diskussion om at lave feltarbejde og indsamle viden. For Museum Lolland-Falster er det vigtigt at gå ind i et sådant samarbejde. Vi vil gerne være med til at præge de kommende museumsfolk og i øvrigt vise museumsverdenen frem som en god og spændende arbejdsplads. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

30 ANNE-LOTTE SJØRUP MATHIESEN BREAKING NEWS!!! Tekst: Museumsinspektør, Formidling Anne-Lotte Sjørup Mathiesen Fotos: MLF, Tom E. Pedersen - HALLO ER DER NOGEN? Hvad gør en god historie? Hvad er det, der gør, at en konkre t historie klarer sig igennem nåleøjet blandt de mange hundrede nyheder, der dumper ind hos nyhedsmedierne hver dag? Og når de frem, eller bliver de sorteret fra, allerede inden de når til den rette medarbejder, der kan se et perspektiv i historien? Når Museum Lolland-Falster sender en pressemeddelelse, bruger vi den som en appetitvækker for et givet emne eller for at udmelde et konkret budskab. Emnerne spænder bredt og er ikke lige nemme at sælge. Derfor er det utrolig vigtigt at finde den helt rigtige overskrift, der kan få modtageren til at stoppe op og ikke bare trykke på delete. Men det er ikke givet, at en fæn - gende overskrift er nok, men den har muligvis fået meddelelsen et skridt nærmere end mange når. Det glade smil tilhører Geoff Hudespith med sin dampgrammofon. Om det er hans umiddelbare begejstring på billedet eller hans sjove dampmaskine er ikke til at vide, men billedet nåede Politikens læsere. Billedet er taget ved damptræffet Når pressemeddelelsen frem til ønskede modtager, er der flere elementer afsenderen kan bruge som virkemidler for at få sit budskab rigtigt igennem. For det første er det vigtigt, at historien er aktuel og væsentlig for det medie, som den er sendt til. Så ikke noget med at fortælle om udstillinger, der er åbnet, arrangementer, der er afholdt eller emner, der ikke henvender sig til mediets læsere. Gør man det, forringes ens muligheder for at brænde igennem kraftigt, hvis ikke helt. En anden og vigtig overvejelse er, om modtageren kan sætte sig ind i afsenderens tankegang og identificere sig med emnet. Kan journalisten fornemme, hvordan dampen breder sig på Frilandsmuseet ved årets damptræf, fordi han selv har en dampmaskine eller mærke mulden under neglene som i en arkæologisk udgravning, fordi vedkommende selv har fundet en smuk stenøkse som barn på en mark, har vi med en konkret historie ramt rigtigt, men det kan imidlertid ikke ske hver gang. Men kan man med historien få modtageren til at fornemme fortællerens begejstring eller måske tænke godt det ikke var mig, wau, det kender jeg godt eller det kan jeg godt se for mig, kan man have fået dem på krogen. En overraskende eller sensationel vinkel på en nyhedshistorie kan virke forfriskende og måske være det, der trigger modtageren, da det kan have givet vedkom - mende et nyt syn på historiens emne. Indgår disse elementer både i overskriften og brænder igennem i hele historien, skal modtageren have en dårlig dag for ikke at blive bare det mindste interesseret. Skulle historien fange journalistens interesse, er der nu tre muligheder: den kan blive kasseret, bragt som den er, eller journalisten kan skrive en ny historie med udgangspunkt i meddelelsen. Når vi sender til lokale medier, er det ofte mulighed 2, som journalisterne vælger. I sådan et tilfælde er det selvfølgelig vigtigt, at budskabet kommer klart igennem, og at med - delelsen indeholder alle relevante informationer. Men der er også flere tilfælde, hvor en af Museum Lolland-Falsters pressemeddelelser bliver brugt som inspiration til at lave en uddybende historie. I størstedelen af disse tilfælde bliver der aftalt et møde med den interesserede journalist, som møder op med fotograf på det relevante sted for historien. Ved disse tilfælde kommer der mere personlighed i historien, da læserne efterfølgende vil kunne fornemme, at der har været en dialog mellem museets medarbejder og journalisten. Ved et direkte møde med en journalist er det også nemmere at få flere af historiens detaljer med. Journalisten stiller spørgsmål til emnet, som vi ikke nødvendigvis selv havde gjort og skaber på den måde en ny vinkel på det. Museum Lolland-Falster har et godt samarbejde med øernes lokale medier, der er meget interesserede i størstedelen af de historier, vi sender ud. Der er altid behjælpelige journalister og fotografer, der ønsker at dele ud af alle de forskellige ting, der sker indenfor museets mange mure. Det er derimod lidt sværere at nå de landsdækkende medier. Om det er, fordi de ikke interesserer sig for Museum Lolland-Falsters arbejde, eller om det er vores geografiske placering, er desværre ikke til at sige MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

31 Det lykkes dog at nå dem en sjælden gang, men kunne de være med til at sætte fokus på Lolland- Falster som et sted fyldt med spændende kulturhistorie, ville det være et skridt i den rigtige retning. Museum Lolland-Falster sender i gennemsnit en pressemeddelelse ud om ugen til lokale og landsdækkende medier. Vi sender dem digitalt, og de når således både ud til skriftlige og digitale medier. Er det relevant, sender vi et godt billede med, men det er vigtigt, det hænger sammen med historien, da det ellers kan forvirre modtageren. Ved udsendelse af pressemeddelelser sendes samtidig nyhedsbrev ud til museets over 700 modtagere (januar 2012), som får det direkte ind i deres mailbox. Nyhederne bliver også vægtet på museets hjemmeside, hvor pressen har adgang til pressemeddelelserne, og almindelige besøgende kan læse dem som nyhedsopslag. Guld, sølv og glimmer er altid noget, der kan sælge historier. Fundet af ti vikingetidsmønter af typen dirhem nåede frem til Jyllands Postens læsere i slutningen af KATHA QVIST BRØD I NORDEN Tekst: Museumsinspektør Nyere tid, etnolog Katha Qvist Fotos: Anne-Mette Andersen, MLF Norsam, der er et netværk for samtidsdokumenta - tion og forskning i Norden, inviterede i foråret 2009 til deltagelse i det fælles projekt Brød i Norden. Målet var, at små og store museer skulle indsamle og formidle viden om madkultur i dag. Undervejs i forløbet var der i 2010 to workshops om digital dokumentation og formidling, og i foråret 2011 præsenterede de deltagende resultaterne ved et afslut - tende seminar i Stockholm. Museum Lolland-Falster bidrog med en under - søgelse af den lokale Palmekage, som der allerede i 1997 blev lavet en arkivundersøgelse af hos Museet Falsters Minder. Den nyere undersøgelse omfatter en dokumentation af palmekagebagningen hos de Lolland-Falsterske bagere i dag og en indsamling af vidnesbyrd om palmekagens betydning og tradi - tioner forbundet med den, ligesom spørgsmålet om palmekagens opståen er forsøgt forfulgt. Oplæg om Palmekagen ved det afsluttende seminar på Nordiska Museet i Stockholm, april Der var deltagelse i projekt Brød i Norden fra Danmark, Grønland, Finland, Estland, Island, Norge og Sverige. Foto: Anne-Mette Andersen MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

32 Palmekagens hemmeligheder og herligheder Påskens Palmekager er Falsters helt egen slags wienerbrød. Palmekagen bliver efterspurgt, før sæsonen går i gang og er en traditionsrig kage. En sæsonkage, som nogen bare skal have, når påsken nærmer sig. Den har overlevet som en fast tradition i over 100 år, men efterspørges i dag stort set kun af den ældre generation. Quintin, der kom fra Tyskland, havde opskriften med til Danmark og videregav den til sin lærling. Indsamling og formidling I arbejdet med indsamling af fortællinger og nye oplysninger om Palmekagen, er disse efterlyst på museets hjemmeside og gennem flyers i butikkerne hos de bagere på Lolland og Falster, der sælger palmekager. Der har ikke været så mange tilbagemeldinger som håbet, og de oplysninger, der er fremkommet, bekræfter stort set, hvad vi i forvejen mente at vide. Bagermester Bjerregaard, der var den første, vi kender, der bagte Palmekager, havde sit bageri i Langgade 9, hvor Den Gamle Købmandshandel i dag ligger. Foto: Museum Lolland-Falster Traditionen med Palmekagerne opstod formentlig, da bagermester Bjerregaard i Nykøbing på Falster i begyndelsen af 1900-tallet begyndte at bage en særlig slags kager, som han kun solgte Palmesøndag. Kagerne, som han kaldte Palmekager, blev en stor succes, og de blev derfor hurtigt kopieret og bagt af byens øvrige bagere. Bjerregaard værnede om sin opskrift, og end ikke hans svende fik indsigt i den særlige sammensætning. Han tog også opskriften med sig i graven, og derfor kender vi i dag ikke den oprindelige opskrift. Men vi ved, at Palmekagerne, så snart de også blev bagt af byens øvrige bagere, blev bagt enten på en bolle- eller wienerbrødsdej, at de blev banket flade undervejs i hæveprocessen, og at der kom en sukkerdrysblanding ovenpå. Palmekagens udtryk og udseende har dermed ikke ændret sig stort de seneste godt 100 år. Vi ved til gengæld ikke, hvorfor Bagermester Bjerregaard begyndte at bage Palmekager. Men da det siges i beretninger fra 1950 erne, at kagerne især var efterspurgt af de polske indvandrere, kan det meget vel tænkes, at Bjerregaard blot producerede en vare, som blev efterspurgt, og at efterligningen af en traditionel polsk kage tilfældigvis blev populær i bredere kredse end de polske. Bjerregaard overtog i 1897 sit bageri efter Bagermester Quintin, som han stod i lære hos. Det er derfor også en mulighed, at Palmekagen bages stadig i tiden op til påske hos bagere på Lolland og Falster. Mest udbredt er den dog i Nykøbing. Her er det wienerbrødsbageren hos Steens Bager, der kommer den specielle sukkerblanding på kagerne. Foto: Museum Lolland-Falster Dokumentationen af palmekagebagningen i dag er foregået ved, at en bagermester har deltaget i et længere kvalitativt interview, og bagningen af palmekager i hans bageri er observeret, filmet og fotograferet. Enkelte andre bagerier er blevet besøgt, og derudover er der lavet en kvantitativ undersøgelse, hvor alle øvrige bagerier på Lolland og Falster har besvaret en række spørgsmål af mere statistisk karakter. Dette har givet et overblik over Palmekagens udbredelse i dag og et overblik over de forskellige variationer af Palmekagen. Det digitale produkt af undersøgelsen, en film om Palmekagen, kan ses på museets hjemmeside under fanebladet historie/undersøgelser/palmekagen MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

33 ANNA-ELISABETH JENSEN ØSTERSØKERAMIK - HVAD ER DET? Tekst: Souschef, Arkæolog Anna-Elisabeth Jensen Tegning: Leif Plith Lauritsen Foto: Jens Olsen, Næstved Museum 2000 I de skriftlige kilder fra den tidlige middelalder er der dokumentation for dynastiske forbindelser mellem slaver og daner 1. Stednavnematerialet bærer desuden vidnesbyrd om slaviske bosættelser på øerne i det sydøstlige Danmark på Lolland, Falster og Møn 2 i vikingetiden eller den tidlige middelalder. Den slavisk inspirerede Østersøkeramik dominerer de arkæologiske inventarer i århundrede i det danske Østersøområde 3. Det er uomtvisteligt, at der generelt har været tætte kontakter på tværs af Østersøen, men hvilken form har kontakterne haft? Og hvorfor har den slaviske bosættelse på Lolland, Falster og Møn tilsynelad - ende ikke efterladt erkendte arkæologiske spor? I Europa i dag fokuseres på identitet med nedton - ing af de nationalistiske tendenser. Forskellige etniske grupper og multietniske samfund er på dagsordenen. De arkæologiske institutioner i det daværende Storstrøms Amt iværksatte i 1999 et fælles amtsligt arkæologisk forsknings- og formidlingsprojekt, der kunne belyse identitet og integration i en kulturhistorisk kontekst med denne artikels forfatter som tovholder 4. I årene derefter udbyggedes projektet finansieret af Nationalmuseets daværende Marinarkæologiske Forskningscenter i Roskilde. Projektet foregik ikke mindst i et frugtbart samarbejde med Dr. Fred Ruchhöft fra GWZO 5 Geisteswissenschaftliges Zentrum Ostmitteleuropas i Leipzig, der arbejdede med tilsvarende problemstillinger på Rügen. Arbejdet med den dengang planlagte publikation blev i oktober-november 2011 genoptaget af Museum Lolland-Falster med henblik på færdiggørelse i Ikke mindst Østersøkeramikken spiller en vigtig rolle i den planlagte monografi om Grænselinjer i et kystlandskab i vikingetid og tidlig middelalder. Den første offentlige fremlæggelse af Østersøkeramik fra Lolland-Falster er en selvstændig artikel om vendisk 6 keramik i Stiftsmuseets årsberetning for 1946 skrevet af S. Laursen 7, der som medlem af museets bestyrelse af Nationalmuseet var blevet henvist til et indlæg om slavisk keramik på et nordisk arkæologmøde mere end 20 år tidligere 8. Østersøkeramikken kan på grund af form, ornamentik og bundmærker givetvis udskilles i værkstedskredse, men der er aldrig foretaget en tilbundsgående analyse af materialet siden Wilhelm Karret fra Virket på Falster blev fremlagt i Lolland- Falsters Stiftsmuseums Aarsberetning for 1946 som eksempel på vendisk keramik på Lolland-Falster. Gebers påbegyndte en inventering i slutningen af 1970 erne for Universitetet i Kiel 9. Allerede Gebers påpegede muligheden for at udskille kombinationer af bundmærker, karformer og ornamentikelementer, som karakteristiske for mindre geografiske områder. Parallelt med de undersøgelser som Mats Roslund har foretaget på den skånske og svenske Østersøkeramik 10. De samme typer lukkede kar og krukker findes i materialet fra kystpladsen Næs på Sydsjælland med overfladefund fra sen germanertid og vikingetid, fra og tallets lag på kongeborgen i Vordingborg og fra gruber sammen med 1300-tals mønter i Ravnse landsbyen på Falster. Karformerne begrænses i det store og hele til lukkede 9-12 cm høje serveringsskåle, der kan rumme ½-1½ l og cm høje dobbeltkoniske opbevaringskrukker, der rummer 1-2½ liter. Desuden findes et indslag af større forrådskar, der har kunnet rumme i gennemsnit 6-7 l, og endelig er der enkelte omkring cm høje lamper, heraf også eksempler med hul fod, så lampen har kunnet monteres på en stang. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

34 Karret fra Vejleby ved Rødbyfjord er et eksempel på en af de 9-12 cm høje lukkede serveringsskåle, der kan rumme ½-1 liter. Enkelte af bundmærkerne kan blot afskrives som aftryk af drejeakslen fra den kavalet, karrene er efterbearbejdet på 11, mens andre kun kan tolkes som en form for bomærker eller mestermærker. Bunden af Østersøkeramikken fremtræder ofte ru, idet karrene har stået til tørre på sand, men også på andre ganske forskellige underlag. På Lolland er der eksempler på, at keramikken i bunden har aftryk af strå eller blade og eksempler på, at der i bun - den ikke er sandkorn, men knust granit. På Sydsjælland er der eksempler på aftryk af tekstil i bunden. Torbjörn Brorsson fra keramiklaboratoriet i Lund har undersøgt Østersøkeramik med samme bomærke fra et par pladser i hver sit sogn ved Rødbyfjord på Lolland. Keramikken er så identisk, at ikke alene må den stamme fra samme værksted, men den er nok også fremstillet samtidig 12. Karret fra Hampegård ved Gundslev på Falster er et eksempel på en af de dobbeltkoniske opbevaringskrukker, der kan rumme 1-2½ liter. Lerkarbunde, dels med aftryk af drejeaksel fra kavalet, dels med Mercedes tegn som bundmærke. Karret fra Musse på Lolland er et eksempel på de cm høje lamper med hul fod. Østersøkeramikken er fremstillet af lokalt kalkfattigt ler, homogent magret med sand eller silt. Den ny - brændte keramik fremtræder som oftest mørk grå - brun som resultat af en reduceret brænding på omkring grader. Den jordfundne keramiks ofte flammede farver skyldes sekundær opvarmning enten ved daglig brug eller i forbindelse med karrets destruktion. Karrene er strimmelopbyggede og efterbearbejdet på en kavalet. Efterbearbejdningen kan som oftest ses direkte på det afdrejede randparti eller indirekte gennem den under omdrejning indridsede ornamentik. Geografisk set dominerer Østersøkeramikken fuldstændigt keramikinventarerne på Lolland og Falster i perioden, mens der på Sydsjælland er et større indslag af anden uornamenteret dårligt brændt keramik. Idet Østersøkeramikken først og fremmest benyttes som kogekar, er der ikke den store form- eller ornamentvariation gennem tid, og den er derfor vans - kelig at datere nærmere. I løbet af vikingetiden er der dog en tendens til, at keramikken bliver bedre brændt, finere magret, idet sand erstatter granit, og keramikken bliver generelt mere tyndvægget. Kronologisk set dominerer fureornamentik og bølgelinier det yngre materiale, mens det ældre materiale også opviser forskellige former for stempelornamenter samt omløbende horisontale kamornamentere - de bånd med og uden pålagte lister MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

35 Østersøkeramikken kan, som den slaviske keramik, underinddeles i to hovedgrupper: Tidlig Østersøkeramik: spor af afdrejning af øverste del af karret på skive med fast ikke roterende akse. Hvis der er bundmærker, er det som oftest aftryk af aksen. Bunden er plan, og karrene er uornamenterede eller kamornamenterede, datering ældre end Sen Østersøkeramik: den tidligste drejeskivekeramik, efterdrejet på kavalet, med konkav bund og bundmærker, typisk fureornamenteret, grov dateringsramme Litteratur: 1 Christian Lübke: Die Beziehungen zwischen Elbund Ostseeslawen und Dänen vom 9. bis zum 12. Jahrhundert: Eine andere Option elbslawischer Geschichte. s i (hrsg:) Ole Harck und Christan Lübke: Zwischen Reric und Bornhöved. Die Beziehungen zwischen den Dänen und ihren slawischen Nachbarn vom 9. bis ins 13. Jahrhundert. - Sdr. Vissing runestenen formodes at omtale Tove som abodritfyrsten Mistivois datter og danerkongen Harald Blåtands hustru. Adam af Bremen 3. bog kap 19 og 51 omtaler abodritfyrsten Gottskalks ægteskab med Svend Estridsens datter. Adam af Bremens krønike (Historia Hammaburgensis Ecclesia) oversat og kommenteret af Allan A. Lund Wormianum Friederike Housted: Stednavne af slavisk oprindelse på Lolland, Falster og Møn. Navnestudier nr. 34 København Hans Jørgen Madsen: Vikingetidens keramik som historisk kilde. Fra Stamme til Stat 2. (Red: Mortensen, P. & B. Rasmussen) Aarhus 1991 s , Hartwig Lüdtke & Kurt Schietzel (hrsg) Handbuch zur mittelalterlichen Keramik in Nordeuropa Neumünster 2001 s Se index.htm samt Baltic Ware and Slavic Settlements Bridge the Fehmarn Belt During the Viking Age and the Early Middle Ages s i Across the Western Baltic. Sydsjællands Museum Venner og Fjender - dagligliv ved Østersøen/Freunde und Feinde - Alltagsleben an der Ostsee Ausstellungen zur Archäologie in Lübeck 7. Palle Birk Hansen & Anna-Elisabeth Jensen samt Manfred Gläser & Ingrid Sudhoff Lübeck Danmark fra vikingetid til valdemarstid ( århundrede) i Ausstellungen zur Archäologie in Lübeck 6, Lübeck 2003 Venner og fjender. dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder. Resultater fra et forsknings- og formidlingsprojekt inden for Storstrøms Amt & Indlæg fra et tværvidenskabeligt seminar i Stubbekøbing d september Udgivet af Museumsfagrådet i Storstrøms Amt og Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter Næstved 2002 Venderne var her. Amtscentret for undervisning. Næstved 2002 et undervisningsmateriale til gymnasieskolen udarbejdet i samarbejde mellem arkæologer, Amtscentret for undervisning og lokale gymnasielærer med ansøger som tovholder. På sporet af venderne. Folder til kulturlandskabet i Storstrøms Amt i vikingetid og tidlig middelalder ( ). Næstved Venner og fjender omkring Østersøen - de dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder. Præsentation af et arkæologisk forsknings- og formidlingsprojekt inden for Storstrøms Amt. s Venderne og Danmark (red: Carsten Selch Jensen, Kurt Villads Jensen & John Lind) Mindre skrifter udgivet af Center for Middelalderstudier, Syddansk Universitet, Odense Universitet nr. 20, Venner og fjender omkring Østersøen - de dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder. Et arkæologisk forsknings- og formidlingsprojekt inden for Storstrøms Amt. s Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog Maribo Geisteswissenschaftliges Zentrum Ostmitteleuropas i Leipzig 6 Vendere er en samlebetegnelse for slaver bosiddende ved Østersøens kyster, dvs. indbefattende de stammeforbund, der i de skriftlige kilder optræder som abodritter, wilzer, pommeraner og sorber. De vendiske befolkninger syd for Østersøen blev i 1000 og 1100 årene kristnet og indlemmet i henholdsvis den tyske og den polske stat. Venderne blev i tidens løb assimileret af de andre befolkningsgrupper, så der i dag kun findes et pommersk mindretal, kaschuberne, i det i det nordlige Polen ved Danzig og et vendisk mindretal sorberne i Brandenborg i nærheden af Berlin. se John Lind 2002 s. 17 i Venner og Fjender (Red: A-E Jensen et al., Næstved 2002) nordlige Polen ved Danzig og et vendisk mindretal sorberne i Brandenborg i nærheden af Berlin. Se John Lind 2002 s. 17 i Venner og Fjender (Red: A-E Jensen et al., Næstved 2002) 7 S. Laursen 1947: Vendiske skår i stiftsmuseet Lolland- Falsters Stiftsmuseums Aarsberetning 1946 Maribo G. Karlin, G. 1923: Medeltida keramik i Norden. Nordiska Arkeologmötet i Stockholm Wilhelm Gebers: Ostseekeramik auf den dänischen Inseln s i Kiel Papers 80 (red) H. Hinz: Siedlungsforschungen auf den dänischen Inseln und im westlichen Ostseeraum, Fuglsang/Lolland 10 Mats Roslund. Lund Gäster i huset. Kulturel överföring mellan slaver och skandinaver 900 till Roesdahl, E Århus Bundmærker på middelalderligt lertøj i Danmark Kuml rapport 56 fra 2010 Torbjörn Brorsson: Bottenmärke på Östersjökeramik från Aagebygard, Pallerup och Vejleby, Lolland, Danmark ett bidrag til tolkningen af keramiken och dess sociala miljö MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

36 LEIF SALLE NIELSEN PEDERSTRUP - DET KAN BLIVE EN SVANE Tekst: Forvalter, Leif Salle Nielsen Fotos: MLF Museum Lolland Falster gennemførte i juni måned 2010 en sammenlægning med Reventlow-Museet Pederstrup. Forinden havde der været mange bud på museets fremtid, ikke mindst om museets sammenlægning med andre museer, deriblandt Muse - um Lolland Falster. Jeg er gennem tiden kommet en del i parken og har samtidig set meget på bygningerne, men min interesse for bygningerne blev skærpet meget, da sammenlægningen kom på tale, så det blev til nogle ture derud for at se lidt nøjere på bygningerne. Jeg havde godt bemærket, at bygningerne udvendigt var meget mangelfuldt vedligeholdt. Hoved - bygningen havde vinduer og døre så godt som uden maling, en facade der var begroet med alger, afskallet puds og maling samt tagsten og rygning, hvor teglen smuldrede i stykker. Endvidere var vand trængt ind i facade og udstillingslokaler fra tagrender og nedløb. I dele af kælderen var en vis vedligeholdelse påbegyndt men meget mangelfuldt udført. I udstillingsrummene forefandtes par - ketgulve, der var meget medtagne af fugt og slid. På tagetagen fandtes tagvinduer, der ikke var ind - dækket, så varmen trak ud under taget med varmetab og kondens til følge. I jorden fandtes en olietank med olie, der heldigvis ikke var blevet utæt. Ridehuset udviste også tydelige tegn på man - glende vedligeholdelse: Skifertaget var i meget dårlig stand ligesom skotrenderne var meget hullede, så den indtrængende regn ødelægger lofter og gulve, hvilket først og fremmest var et stort problem i det store rum, hvor der er parketgulv. Vinduer og døre manglede maling, murværk manglede fuger, ligesom en del mursten var ødelagte. Kvisten ved Stutteristalden var ved at falde ind i huset på grund af spær, der var knækket som følge af fugt. Tagrender var blevet nedtaget, så vand kunne løbe ned af og trænge ind i murværket med fugtproblemer til følge. På lofterne forefandtes en større mængde kassable effekter, deriblandt en hel del træ med borebiller i. Flere ledninger, der var tilsluttet elnettet hang og lå løst. Caféen var blevet sat i stand for år tilbage. Trods det var der alligevel råd i vinduer, spær og dækbrædder i begge gavle, ligesom en del tagsten ikke lå rigtigt. Museets personale fra Maribo tog sammen med håndværkere ude fra opgaven op med at på- begynde udbedring af akutte skader samt indledning af generel vedligeholdelse. Vi startede med at sikre, at kvisten på Stutteristalden ikke væltede ind i huset, og begyndte så på maling af døre og vinduer i Ridehuset. Mange af vinduerne og dørene tog vi med til Frilandsmuseet, hvor vi kunne stå inde på værkstedet og ordne dem. Det var et stort arbejde, da der var meget reparation af råddent træ og slibearbejde. 2 til 3 mand var i gang i en længere periode med at kitte og male dem. Men samtidig var det også en fornøjelse, at der kom mange og sagde, at det var glædeligt, at der skete noget med bygningerne på Pederstrup. Et af de størr e problemer var, at det regnede ind i bygningerne, så vi forsøgte selv med at lappe huller i skotrender og tage, men måtte konstatere, at det kunne vi ikke selv klare, så vi måtte have en blikkenslager til at gøre det for os. Det forbedrede forholdene væsentligt, men der er stadig mulighed for, at det regner eller sner ind forskellige steder, alt efter vindretningen. Taget på Ridehuset er i meget dårlig stand, så her er et nyt tag løsningen. En spæd begyndelse på dette var, at en fond gerne ville være med til at sætte Stutteristalden i stand til ud - stillingsbrug, hvorfor det blev muligt at rette kvisten op samt at lægge ny skifer på mod øst. På selve hovedbygningen gik vi gang med inddækningerne omkring tagvinduer på loftet, så varmen ikke forsvandt ud i det fri. Endvidere påbegyndtes reparation og maling af vinduer og døre udvendig, hvilket er en meget krævende opgave, da de er utroligt dårligt vedligeholdt ligesom vinduer er malet fast og beslag er rustet fast. Mange af rammerne blev taget med til Frilandsmuseets værksted for at blive repareret. Endvidere fik vi repareret parketgulvene, hvor de var mest medtaget. Der blev også lagt varmekabler i nedløb for at forhindre frosne nedløb og tagrender. Olietanken blev suget ren og renset. Enkelte tagsten, der var hul igennem, blev udskiftet. Til gengæld må rygningen samt de resterende afskallede tagsten vente lidt, til der er økonomi til at udskifte dem. Endvidere blev der også sat manglende termostat - ventiler på radiatorerne, skiftet varmerør, som var rusttærede samt opsat ny ekspansionsbeholder i kælderen, idet den gamle lå på loftet og ikke virkede. Endelig foretoges oprydning i kælderen samt maling af den gamle lejlighed. Caféen fik nye spær i gavlene, ligesom vinduer og MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

37 tagsten blev repareret. Vi må sige, at det har været en stor mundfuld at gå i gang med, men spændende og udfordrende. Der ligger dog stadig meget arbejde i fremtiden for at få Pederstrup til at forvandle sig fra en grim ælling til en svane. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

38 CHRISTINA FRANCK FAMILIEN GØYES OPSTIGEN TIL MAGTENS CENTRUM Tekst: Videnskabelig medarbejder Herregårde, historiker Christina Franck Fotos: Finn Brasen Krenkerup indtager en unik position i dansk godshistorie pga. Eline Gøyes Jordebog. Jordebogen vidner i detaljer om, hvilke overvejelser for jordopkøb Eline Gøyes far Mogens Gøye og farfar Eskild Gøye gjorde sig og hvilke (ufine) metoder, som blev benyttet for at opnå målet at blive Danmarks rigeste og mest magtfulde jordbesiddere i perioden før og efter reformationen i På bare to generationer formåede Gøyeslægten at rejse sig fra en lavadelig middelposition til den ab - solutte magtelite. Rejsen begyndte, da hr. Eskild omkring 1420 overtog Krenkerup efter sin far. På dette tidspunkt bestod herregården af 58 bøndergårde. Da Mogens Gøye arvede herligheden godt 56 år efter, var antallet firedoblet til 176. Lolland var i perioden præget af mindre, lavadelige jordbesiddere, og Eskild Gøyes jordeopkøb bestod derfor primært af handler af enkelte gårde; sælgerne var ganske ofte forarmede enker. Et køb, som fik stor betydning, skete i 1490, da det lykkedes for hr. Eskild at købe ikke mindre end 24 gårde i Krenkerups nabolag. Grunden til et stort godsimperium var lagt. Eskild Gøyes ambitioner stoppede ikke med denne handel, men fortsatte med raketfart de næste år, hvor han blev godt hjulpet af sin stigende indflydelse i det offentlige system og af de politiske forhold. I 1495 blev hr. Eskild udnævnt til lensmand på Ål - holm Slot. Det gav ham den fordel, at han som inddriver af kongelige skatter og afgifter vidste, hvem der havde problemer med at betale. Eskild Gøye lånte herefter penge til den kriseramte, hvorved han sikrede sig pant i ejendommen. Det skete ofte, at ejeren ikke kunne betale lensmanden tilbage, hvorefter hr. Eskild overtog ejendommen. I slutningen af 1400-tallet begyndte Kalmarunionen at vakle. Svenske godsejere kunne derfor se en ide i at afhænde deres danske besiddelser. Dette er muligvis årsagen til Eskild Gøyes køb af Glentofte, da sælgeren var enke efter den skånske stormand Eggert Krummedige. Disse opkøb blev foretaget på fuldt lovlig vis, men hr. Eskild gik ikke af vejen for at bruge mindre rene metoder. I 1485 forsøgte Eskild Gøye at overtage nogle gårde fra adelsmanden Peder Bille på Sjælland ved at påstå, at han gennem arv var kommet i besiddelse af dem. Hr. Peder anlagde sag, men Eskild Gøye sendte sin foged til retsmødet, dog uden skøder på gårdene, og fik på denne måde sagen trukket ud. Hr. Peder løb med den endelige sejr, men jordebogen viser alle Eskild Gøyes krumspring for at komme i besiddelse af gårdene, som belejligt nok lå i nær - heden af hans mødrene arv, herregården Gisselfeld To elementer i Eskild Gøyes personlige forhold har hjulpet ham frem. Hr. Eskild havde uden tvivl et godt udgangspunkt, da han var eneste overlevende i søskendeflokken og derfor enearving. En anden vigtig årsag til hr. Eskilds fremgang skal findes i hans ægteskab med Mette Eriksdatter Rosenkrantz datter af rigets stærkeste mand, Erik Ottesen Rosenkrantz. Ægteskabet gjorde det muligt for brudgom - men at få foden ind på det jyske marked, hvor svigerfaderen var lensmand og havde store besiddelser. Det var således væsentlige rigdomme og position, Eskild Gøye efterlod sine tre børn Mogens, Henrik og datteren Ide efter sin død i Arven efter deres far var af en sådan størrelse, at det først var to år efter hr. Eskilds død, at hans børn kunne tage deres arv i besiddelse. Mogens Gøye fik Krenkerup, hvorimod hans søskende fik mere spredte besiddelser. Broderen fik Gisselfeld og strøggods på Lolland og Falster, og søsteren fik familiens besiddelser i Skåne. Den nye herre indtog Krenkerup i I modsætning til sin fader tog hr. Mogens ikke fast bolig på Krenkerup, men opholdt sig til gengæld i Jylland, hvor hans jordopkøb og lensmandsudnævnelser gav ham tilnavnet Kongen af Nørrejylland. Opkøbene holdt dog ikke op på Lolland. I Mogens Gøyes periode blev antallet af gårde under Krenkerup, ifølge jordebogen, forøget fra 176 til 211. Et noget beskedent antal i forhold til faderen, men Krenkerup har alligevel haft en stor betydning. Den stabilitet, som Krenke rup har givet i kapital til hr. Mogens, har betydet, at han kunne udvide sine besiddelser særligt i Jylland. Som sin fader gjorde Mogens Gøye et meget godt parti. Han giftede sig med enearvingen til seks herregårde, Mette Albrechtsen Bydelsbak. Gårdene var fordelt i henholdsvis Jylland og på Fyn, og det gav derfor god mening, at hr. Mogens jordeopkøb primært fandt sted her, men en enkelt gang var en erhvervelse på Lolland ganske bemærkelsesværdig MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

39 Mogens Gøye var gennem sin fædrene arv og sit ægteskab i en sådan position, at han som den eneste mand, foruden kongen, kunne drage godsmæssig fordel af reformationen. Reformationen betød, at kirkens gods kom til at høre under kongen. Det gjorde kongen til den største jordbesidder i riget og dermed den mest magtfulde. Adelens omfattende godshandler blev færre, og det betød, at der op - stod ro på markedet. Det kunne en storgodsejer som Mogens Gøye kun drage fordel af. Reformationen tillader også eftertiden et indgående billede af hr. Mogens politiske talent. Jordebogen og bevarede breve vidner om, hvordan Mogens Gøye først støttede den ene side og konge, snart den anden, og han kom ud af perioden på vinderens parti. At han har været succesfuld, vidner erhvervelsen af Radsted Kirke om. Kirken var efter reformationen kongens, men han valgte i 1538 at overgive den til hr. Mogens. Jordebogen vidner ikke om et køb, så kirken må have været en gave. Det må siges at være enestående og vidner om Mogens Gøyes helt særlige position som stående over adelsstanden i en klasse helt for sig selv. Denne klasse understøttes af hans andet ægteskab med Margrethe Sture. Mange adelsmænd havde som mål at udvide slægtens jordbesiddelser og dermed højne familiens indflydelse, men ægteskabet mellem fru Margrethe og hr. Mogens passer ikke ind i denne tradition, da fru Margrethe tilhørte Danmarks fattige lavadel. Til gengæld skulle hun have været meget smuk. Det er derfor muligt, at Mogens Gøye har ladet noget andet råde end blot det adelige ægteskabskodeks, fordi han havde både økonomisk og magtmæssigt råd til det? Mogens Gøye døde i 1544 og efterlod sig ti børn. Det betød at den store arv blev spredt for alle vinde. Datteren Eline fremstillede jordebogen, så man kunne holde styr på alt, men alligevel gik det galt. I 1568 gled Krenkerup ud af Gøyernes besiddelse, og i 1698 uddøde slægten. Gøyefamiliens historie vidner om, hvor vigtig det var at gifte sig godt og producere få arvinger, hvis slægtens formue og position skulle bevares i mere end en generation, og minder eftertiden om, hvor flygtig rigdom og magt kan være. Litteratur: 1.Femstillingen er et resumé af forfatterens artikel Mogens Gøye Strategi i ægteskab blev grundlagt af Danmarks største jordbesidder udgivet i Dansk Personalhistorisk Tidsskrift 2011:2 s For fodnoter og fuld bibliografi henvises hertil. I det flade lollandske landskab omkring Radsted ligger den Krenkerups gule hovedbygning. Billedet ligner et idealbillede af den danske herregård, som tårnene strækker sig mod den blå himmel og græsset står grønt. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

40 SUSANNE KLINGENBERG ÅRETS UDGRAVNINGER PÅ BOPLADSOMRÅDET VED HOBY Tekst: Museumsinspektør Nationalmuseet Susanne Klingenberg Fotos: Lennart Larsen, Arnold Mikkelsen, Katrine Kølle Hansen, Jannick Hansen, Thor Holmboe Hoby på Lolland er en af de klassiske arkæologiske lokaliteter i Danmark. På dette sted er fundet Nordeuropas rigeste grav fra det 1. årh. e. Kr. I graven fandtes blandt andet to af verdens fineste romerske sølvbægre udsmykket med scener fra Homers Iliaden. Fra samme ejendom stammer et andet fornemt gravfund, som er fra tiden lige før Kr. fødsel. Den afdødes brændte ben er lagt i et romersk bronzekar. Dette fund vidner om, at der allerede i tiden lige inden Kr. fødsel levede en mand af en vis rang og betydning i Hoby. der, der var samtidig med de to rige gravfund. Der er undersøgt mange bebyggelser fra tiden omkring Kr. fødsel, men de har sandsynligvis i de fleste tilfælde tilhørt den mere almindelige landbefolkning. Datidens elite kender vi primært fra gravfundene. Kombinationen af gravfund tilhørende datidens absolutte magtelite og dens bebyggelse giver enestående muligheder for at belyse sociale og økonomiske forhold. Undersøgelserne ved Hoby vil kunne give os et indblik i de fysiske og rumlige rammer for et stormandsmiljø i tiden omkring Kr. fødsel. Der er foreta get mindre undersøgelser på stedet i 2000, 2001, 2005 og Alle undersøgelserne er foretaget i et samarbejde mellem Museum Lolland- Falster og Nationalmuseet. I 2010 blev der indledt et samarbejde med Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie, Schloss Gottorf, der blandt andet har foretaget en geomagnetisk kortlægning af området. Se artikel i Museum Lolland-Falsters årskkrift Hoby bægre: Sølvbægrene fra Hoby. Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet Oversigtkort med udgravningskampagner ved Hoby samt fundstedet for den rige romertidsgrav. Bebyggelse og grav er beliggende på en mindre forhøjning i terrænet, der på kortet er markeret ved højdekurven den stiplede linje. Udarbejdet af Katrine Kølle Hansen, Museum Lolland- Falster.Baggrundskort: Copyright KMS. Brandgrav fra Hoby: Det romerske bronzekar, der var anvendt som urne. Foto: Arnold Mikkelsen Siden midten af 1990erne har amatørarkæologen Boje Hansen foretaget søgninger med metaldetektor på markerne i Hobyområdet. I 1999 iagttog han keramik og mørk jord på markerne ved Skibelund. De efterfølgende undersøgelser på stedet viste, at han havde fundet en bebyggelse fra ældre jernal- Årets undersøgelse foregik i perioden 10. juni 8. juli. I undersøgelsen deltog 6 studerende og deres instruktør fra SAXO-instituttet, Københavns Universitet. I arkæologistudiet indgår seminar-udgravninger, og i 2011 var en af disse udgravninger undersøgelsen ved Hoby. Udgravningen blev finansieret af Museum Lolland-Falster, Nationalmuseet og Kulturarvsstyrelsen. Bopladsområdet er beliggende på en øst-vest ori - enteret mindre forhøjning i det ellers meget flade MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

41 terræn i området. Den rige grav fra ældre romersk jernalder er fundet mod sydøst, medens boplad - sområdet fra ældre jernalder findes mod nordvest. Landskabet i området ændredes meget, da der i 1800-tallet blev anlagt et dige ud mod Østersøen. Arealerne bag dette blev efterfølgende drænet og er i dag landbrugsområder. Før diget blev anlagt, gik en mindre fjordarm ind mod Hoby-området. Det er derfor meget sandsynligt, at der også i æl - dre jernalder kan have været en fjordarm, der er gået næsten ind til Hoby, så man herfra kunne sejle ud i Østersøen. Bebyggelsen ved Hoby har haft en strategisk god placering lidt tilbagetrukket fra kysten, men alligevel tæt ved denne. Herfra har der ikke været langt ad kystvejen til Elb-området. Efter romernes nederlag i det såkaldte Varus-slag i Teu - toburger skoven i år 9 e. Kr., foretog de frem til år 16 e. Kr. en række straffeekspeditioner i dette om - råde, inden de trak sig tilbage til Rhingrænsen. Der har således på dette tidspunkt ikke været langt fra Hoby til de områder syd for Østersøen, hvor romerne befandt sig. Kulturlag med hus 1, der ses som et område med gult ler. Foto: Katrine Kølle Hansen. MLF. Resultatet af årets undersøgelse. I 2011 blev der undersøgt 4 hustomter og et møddingslag/kulturlag. En af hustomterne er pt. ikke dateret, medens de øvrige hustomter kan dateres til sen førromersk og ældre romersk jernalder, dvs. de er samtidige med de to rige gravfund fra området. De tre af hustomterne kunne kun erkendes som aftegninger i undergrunden, heraf var de to treskibede langhuse, medens de udaterede hustomter kunne erkendes ved to sæt tagbærende stolper. Konstruktionen kan dog fortsætte uden for dette års undersøgelsesområde. Den bedst bevarede hustomt lå i et indtil 60 cm tykt kulturlag/muldlag, og kunne i dette erkendes dels ved større bevarede partier af lergulvet, dels ved fyldskifter med partier af ler. I de øverste cm fandtes rester af lergulvet samt mange fund. Under dette lag fandtes et ca cm tykt muldlag uden fund eller erkendbare konstruktioner. Hustomten (hus 1) er et treskibet langhus orienteret vest/nordvest øst/sydøst i to forskudte faser med henholdsvis 5 og 4 sæt tagbærende stolper. Hustomten havde i begge faser haft lergulv i hele husets udstrækning. I husets midtersektion fremkom to større gruber med spor efter kraftig ild - spåvirkning. I den østlige del fandtes et ovnanlæg. Uden for den nordøstlige del af hustomten blev der undersøgt et møddingslag med et meget stort ind - hold af keramik og dyreknogler. Laget er samtidigt med den undersøgte hustomt. I forbindelse med årets undersøgelse er der registreret 7455 genstande samt 137 poser med omkring 3000 stykker knogle. Fundene fra årets undersøgelse består primært af keramik og knoglemateriale fra Kulturlag med knogler og keramik fremkommet umiddelbart uden for hus 1. Foto: Jannick Hansen. Københavns Universitet. ældre jernalder. Der er dog også enkelte fund fra ældre stenalder, middelalder og nyere tid. Det omfattende zoologiske materiale fra undersøgelsen er bragt til Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie, Schloss Gottorf. En foreløbig gennemgang af materialet er foretaget af Ulrich Scmölcke. Den viser, at ca stykker knogle vil kunne analyseres, og at der vil kunne udtages materiale til DNA analyser. Det keramiske materiale fra undersøgelsen bearbejdes pt. af Anders Nielsen, Københavns Universitet, i forbindelse med udarbejdelse af speciale i forhistorisk arkæologi. Jordprøverne fra de tagbærende stolper er floteret, men der mangler gennemgang af materialet med henblik på bestemmelser af makrofossiler samt AMS-datering af materialet fra den udaterede hustomt. Analyser af knoglematerialet vil kunne bidrage med væsentlige oplysninger om, hvilke husdyr man holder, hvornår blev de slagtet, og om man gik på jagt. DNA analyser vil kunne bidrage med oplysninger om tegn på forædling af dyreracer, indslag af fremmede dyr, således som man har tolket fundet af en hund fra en af de rige grave fra Himlingøje. Makrofossilerne vil kunne fortælle om, hvilke planter man dyrkede, hvilke planter, der fandtes i området etc. De gode MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

42 bevaringsforhold for dyreknogler og makrofossiler i Hoby giver os mulighed for at belyse mange as - pekter af de økonomiske forhold på lokaliteten og sammenligne dem med forholdene på andre bopladser fra samme periode såvel i nærområdet som mere regionalt. Hustomt, der kun kunne erkendes i undergrunden. De tagbærende stolper er markeret med landmålerstokke. Hustomten har været overlejret af et muldlag samt dele af kulturlaget med hus 1. Foto: Katrine Kølle Hansen. MLF. På en samtidig boplads, der er beliggende ca. 6,5 km nordøst for Hoby, er udgravet et stort knoglemateriale, som vil kunne inddrages i dette arbejde. Er det så stormandens bolig vi har undersøgt i 2011? Store dele af bopladsområdet er stadig ikke undersøgt, og der mangler da også stadig en del ana - lyser af det allerede fremkomne materiale. Så vi kan endnu ikke være helt sikre, men hus 1 adskiller sig dog på mange punkter fra andre samtidige hus - tomter. Konstruktionen er meget kraftig med store og dybe stolper, der har båret tagkonstruktionen samt en kraftig vægkonstruktion i den østlige del af hustomten. Hustomten synes at være opført på en form for terrasse og har derfor ligget markant på den lille forhøjning i forhold til de øvrige bygninger på stedet. Der kunne ikke påvises stald i hustomten. Et traditionelt langhus bestod i ældre jernalder af en beboelsesdel og en stald. Det har ikke været tilfældet i det undersøgte langhus, der har haft lergulv i hele husets udstrækning. Desuden var der store gruber ca. midt i hustomten med spor efter kraftig ild samt ovnanlæg i den østlige del af hustomten træk vi ikke finder i de traditionelle langhuse. Så alt i alt er det i hvert fald en meget speciel hustomt, vi har undersøgt i 2011, og den kan meget vel have indgået i stormandens gårdskompleks. Det blev indledningsvis nævnt, at årets undersøgelse foregik som seminar-udgravning for studer- ende fra Københavns Universitet. Alle tre institu-tioner var meget glade for dette arrangement, og det er derfor aftalt, at de næste års undersøgelser også gennemføres som seminarudgravninger. Den planlagte undersøgelse i 2012 vil tage udgangspunkt i de tilstødende arealer op mod feltet med hus 1. Feltet fra 2011 vil blive udvidet mod nord, således at udsmidslag og kulturlag kan afgrænses. Desuden vil der blive foretaget en udvidelse mod øst, således at kulturlaget også afgrænses i denne retning. Ved magnetometer undersøgelserne i 2010 blev der i dette område påvist en struktur, der er tolket som dele af en udjævnet høj. Hus 1 er tilsyneladende opført på dele af denne udjævnede høj der er skabt en kunstig jordterrasse, hvorpå hustomten er opført. Dette fænomen kendes fra andre halbygninger i det danske område, men er hidtil kun påvist på storgårde fra tiden efter 500 e. Kr. Ved undersøgelsen i 2012 skal vi se, om vi kan få verificeret denne teori i forbindelse med udgravningen af arealet øst for hus 1. Endelig skal området vest for hus 1 undersøges, således at kulturlaget også bliver afgrænset i denne retning, og arealet mel - lem hus 1 og de vestlige felter bliver dokumenteret. Ved en undersøgelse af de her nævnte arealer vil vi få undersøgt og afgrænset kulturlaget mod nord, nordøst og nordvest. Desuden vil den nordlige og vestlige del af bopladsområde være totalt under - søgte, og vi vil på denne baggrund kunne udlede mere om bebyggelsesstrukturen på lokaliteten. Resultaterne af udgravningerne ved Hoby indgår i forskningsprojektet Førkristne Kultpladser. Dette projekt ledes af Lars Jørgensen, Nationalmuseet, og det er muliggjort takket være en bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Dette projekts hovedformål er at udforske og undersøge den førkristne religions baggrund, kendetegn og ritualer. Dette belyses ud fra fire forhistoriske pladser med stormandsgårde med potentiale for forskning af den førkristne religion: Tissø og Toftegård på Sjælland, Gudme på Fyn og Hoby på Lolland. Deltagelsen i dette projekt betyder, at der er midler til bearbejdning og publicering af resultaterne fra undersøgelserne. Bebyggelsen ved Hoby repræsenterer den ældste af projektets stormandsresidenser, og den er central for forståelsen af religionens og stormandsgårdens strukturelle udvikling. Rummer bebyggelsen ved Hoby mulige kultbygninger, som det ses på de yngre storgårde ved Gudme og Tissø, eller er de fraværende i Hoby? Repræsenterer kultbygninger et fænomen, der ikke ses i det skandinaviske område i tiden lige efter Kr. fødsel? Kun fortsatte udgravninger på Hoby kan afklare dette. Museum Lolland-Falster og Na MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

43 tionalmuseet håber på at kunne fortsætte udgravningerne de næste år, men det kræver, at der kan opnås økonomisk støtte til undersøgelserne. Litteratur: I forbindelse med årets udgravning blev der afholdt et velbesøgt åbent hus arrangement på udgravningen. Der er stor interesse for undersøgelserne, og det er dejligt, at så mange kommer til åbent hus arrangementerne på udgravningen. Desuden møder vi en meget stor imødekommenhed og hjælpsomhed fra lodsejer og naboer - tak for det. Foto: Thor Holmboe. MLF. Blankenfeldt, Ruth and Klingenberg, Susanne: The Hoby Project. I Arkæologi I Slesvig/Archäeologie in Schleswig. The 61st International Sachsenssymposium 2010 pp Haderslev. Katrine Kølle Hansen: En stormandsgård ved Hoby. Årsskrift Museum Lolland-Falster 2010 pp Jørgensen, Lars & Sofie Drotner: Førkristne Kultpladser et forskningsprojekt omkring jernalderens og vikingetidens hedenske religion. I: H.C. Gulløv, C. Paulsen & B. Rønne (red): Nordlige Verdner ændringer og udfordringer. Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september Susanne Klingenberg: Hoby en stormandsresidens fra tiden omkring Kristi fødsel. I. Nationalmuseets Arbejdsmark P Klingenberg, Susanne: Hoby a chieftain s residence from the centuries around the birth of Christ. In (Editor) Boye, Linda: The Iron Age on Zealand Status and Perspectives. Nordiske Fortidsminder, Series C, volume 8. Copenhagen 2011, pp MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

44 LENE TØNDER BUUR AT INDSAMLE HISTORIEN Tekst: Museumsinspektør - Nyere tid, historiker Lene Tønder Buur Fotos: MLF At indsamle historien betyder, at museumsinspektørerne på Museum Lolland-Falster bliver nødt til at reflektere over, i hvilket omfang genstande, fotos, arkivalier, interviews samt dokumentation heraf skal prioriteres. Det kan fx være, at der er temaer eller geografiske områder, mod hvilke indsatsen skal målrettes. Museumsgenstandene er museernes rygrad, og det er museernes fineste opgave at koble studier i menneskets materielle kultur med den mere gængse historieskrivning både på forskningsog formidlingsniveau. I 2011 udarbejdede museet en ny og formuleret indsamlingspolitik for indsamlingen af de såkaldte nyere tids genstande. Det har været et nødvendigt arbejde, ikke mindst fordi Kulturstyrelsen kræver, at statsanerkendte museer har retningslinjer på genstandsområdet, men retningslinjerne er samtidig en rettesnor og hjælp til de faglige inspektører, der har indsamling af genstande som arbejdsområde. På helt overo rdnet plan betyder det, at Museum Lolland-Falsters indsamling foretages i henhold til ICOMs etiske regler samt i henhold til Kulturstyrelsens retningslinjer. Desuden offentliggøres indsamlingspolitikken i museets arbejdsplan og på museets hjemmeside (http://www.aabne-samlinger.dk/ lollandfalster/samlinger/indlevering.asp). Indsamlingen koncentreres inden for museets geografiske ansvarsområde, dvs. Lolland og Guldborgsund Kommuner og dækker tiden fra reformationen i 1536 til i dag. Endelig skal indsamling underbygge og supplere museets forsknings-, undersøgelses- og dokumentationsområder. Det vil sige, at indsamlingspolitikken fastlægges for en 4-årig periode med årlig revision. På det konkrete niveau er museet interesseret i at vide så meget som muligt om en genstand. Vi vil kende genstandens oprindelse og livshistorie. Det betyder, at museet er interesseret i at vide, fx hvem der fremstillede den samt hvor og hvornår. Men også hvordan den har været brugt. Endelig er museet interesseret i at høre om, hvilken betydning genstanden har haft for fx giver eller bruger. Ud fra de nye retningslinjer har Museum Lolland- Højtaleranlæg fra systuen Brdr. Engelbredt i Nysted. Indtaget sammen med en del andre genstande i forbindelse med fabrikkens lukning i Falster i 2011 således koncentreret indsamlingen om temaerne: Herregårde, polske efterkommere samt industri- og velfærdssamfundets kulturarv. Samtidig har det været vigtigt at få fokuseret mere på kontakten mellem borgere og museet, således at det bliver tydeliggjort, hvorledes museet prioriterer indsamlingen af historien. Derfor er der blevet lagt en vejledning til publikum på museets hjemmeside, hvor man har bedre mulighed for at orientere sig om museets procedurer, når man ønsker at tilbyde museet nye genstande. I foråret 2012 følger museet arbejdet op med udgivelsen af en folder om museets indsamlingspraktik. Pastel af grevinde Reventlow, tegnet af Jens Juel. Indtaget i Museet modtager rigtig mange henvendelser om indlevering af genstande fra borgere, og vi må som museum erkende, at vi ikke kan indtage alle genstande, der har relation til Lolland-Falster. Vi bliver nødt til at prioritere, og derfor siger vi ja tak til nogle genstande og nej tak til andre. Med indsamlingspolitikken har vi en håndbog, der hjælper inspektørerne med at reflektere og prioritere, indenfor hvilke områder vi takker ja og nej. At indsamle historien er et spændende arbejde, hvor man som museumsinspektør nødsages til at foretage en række valg om, hvilke historier der prioriteres frem for andre. Dette er valg som tidligere inspektører har stået overfor, og det vil være et valg som også fremtidens inspektører vil blive stillet overfor. Sådan er det at indsamle historien MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT 2011

45 BESØGSSTATISTIKKER MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSSKRIFT

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres.

27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres. Disposition Baggrund 27. Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER MAJ 2014 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER En guide til bygherrer, lokalpolitikere og planlæggere om arkæologiske udgravninger 2 BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER BYGGERI & ARKÆOLOGI Denne

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Parat til at løfte en kæmpe opgave

Parat til at løfte en kæmpe opgave Parat til at løfte en kæmpe opgave Anna-Elisabeth Jensen, souschef og arkæolog, Museum Lolland-Falster Ulla Schaltz, direktør og etnolog, Museum Lolland-Falster Det er ikke nogen hemmelighed, at Lolland-Falster

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF00198 Solcelleanlæg ved Væggerløse

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF00198 Solcelleanlæg ved Væggerløse Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af MLF00198 Solcelleanlæg ved Væggerløse udført af Stine Jæger Hoff for, sommer Oversigtkort over anlægsarealet Kort- & matrikelstyrelsen Museets j.nr.: MLF00198

Læs mere

Formidlingsstrategi for Museum Lolland-Falster

Formidlingsstrategi for Museum Lolland-Falster Formidlingsstrategi for Museum Lolland-Falster September 2012 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommuners statsanerkendte kulturhistoriske museum med formidlingsforpligtelse

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup udført af Katrine Kølle Hansen og Stine Jæger Hoff for, forår/sommer 2011 Foto: Muldafrømning ved Ønslev

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,

Læs mere

Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen

Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen 1 Lerkarret blev fundet i sommeren 1891 på en 32 tønder stor hedeparcel af stenhuggeren O. Bengtsson,

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

HAM 5265 Sdr. Sejerslev, Emmerlev sogn

HAM 5265 Sdr. Sejerslev, Emmerlev sogn HAM 5265 Sdr. Sejerslev, Emmerlev sogn Arkæologisk forundersøgelse forud for etablering af syv byggegrunde ved præstevænget i Sdr. Sejerslev. Der fremkom arkæologiske anlæg i form af to kogestensgruber.

Læs mere

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet 1. Indledning Politimuseets formelle status er noget uklar. Henhører det under Politihistorisk Selskab, eller må det på baggrund

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt.

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. - Arkæologisk forundersøgelse forude for etablering af biogasanlæg. Af arkæolog Anine Madvig Struer Arkæologisk Rapport nr. 526, 2016

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved, Rands VKH 2799 Gårslev sogn, Holmans herred, Vejle Amt. Stednr.: 17.05.02 sb.nr 29 Resumé Sb. 29 ses som en forhøjning i forgrunden af

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport. FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Kulturhistorisk Museum i Randers har givet udtryk for stor interesse i deltagelse i et sådant forpligtende museumssamarbejde.

Kulturhistorisk Museum i Randers har givet udtryk for stor interesse i deltagelse i et sådant forpligtende museumssamarbejde. GENERELLE BETRAGTNINGER VEDRØRENDE MUSEUMSSAMARBEJDET PÅ DJURSLAND Ved Brita Mosdal og Jakob Vedsted, februar 2008 Museet for Syddjurs og Djurslands Museum er enige i, at det er en god ide, at indlede

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

Museer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008

Museer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Museer i Qeqqata Kommunia - Status og visioner Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Foto: Anne Bahnson. Sisimiut Katersugaasiviat. Januar 2009 Notat til museumskonferencen 2009

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

REFSHALEBORG - borgen på øen i søen

REFSHALEBORG - borgen på øen i søen AR TI KE L M Au ÅN gu ED st E 20 N 15 S REFSHALEBORG - borgen på øen i søen Af: Thit Birk Petersen, arkæolog I Maribo Søndersø ligger en ø, Borgø. De fleste lokale kender den, idet der indtil midten af

Læs mere

Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. 28. april. Museumslandskabet i forandring

Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. 28. april. Museumslandskabet i forandring Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. Museumslandskabet i forandring KulturArVsstYrelsen 27. april Dagens moderator: Thomas Buch-Andersen, P1 9.30 Ankomst og

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2 Forundersøgelsesrapport MOE 00388 Regionshospitalet Randers, etape 2 Af museumsinspektør cand. mag Thomas Guntzelnick Poulsen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk

Læs mere

Nyhedsbrev oktober 2014

Nyhedsbrev oktober 2014 Nyhedsbrev oktober 2014 Haderslev, 28. oktober 2014 udgravningsdata.dk Tlf: 73 52 34 69/24 60 78 53 Så er efteråret over os og det er tid til refleksion over årets hidtidige aktiviteter i MUD, samt fremtidige

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

OBM 7050 Langehede, Søndersø

OBM 7050 Langehede, Søndersø OBM 7050 Langehede, Søndersø Forundersøgelse forud for anlæggelse af nyt biogasanlæg. Af Arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr.505, 2016 Indledning...3 Udgravningens forhistorie...3 Udgravningens

Læs mere

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Forundersøgelse i forbindelse med om og tilbygninger på Psykiatrisk afdeling, ved Middelfart Sygehus. Af Arkæolog Maria Elisabeth

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Herregården før, nu og i fremtiden

Herregården før, nu og i fremtiden Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 4 Offentlig Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Nationalmuseet Indbyder til FÆLLESSEMINAR Herregården før, nu og i fremtiden Indlæg ved: Museumschef Per

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport for den arkæologiske overvågning af. MLF00359, Tømmergade 5, Nakskov

Kulturhistorisk Rapport for den arkæologiske overvågning af. MLF00359, Tømmergade 5, Nakskov Kulturhistorisk Rapport for den arkæologiske overvågning af MLF00359, Tømmergade 5, Nakskov udført af Brian Westen for, 06-02-2012 Figur 1. Resens kort over Nakskovs befæstning med angivelse af formodet

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser Om kunstmuseer og den igangværende sammenlægning mellem Vestsjællands Kunstmuseum og

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Historiker - 2080. April 2014. 2. FAGETS MÅL Formålet med historikerkursus er at bibringe kursisten viden, færdigheder og kompetencer for selvstændigt at kunne varetage enhedens

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

På KØS kommer eleverne bag om kunsten

På KØS kommer eleverne bag om kunsten På KØS kommer eleverne bag om kunsten I et nyt samarbejde med Nørrebroskoler møder eleverne både kunsten i byrummet og på museet, hvor de kommer bag om kunstværkerne og skaber deres egne værker. Det foregår

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN MÅNEDENS ARTIKEL December 2013 4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN - på sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog Udsnit af palisadeanlægget ved Løggård. De to mest markante hegnsforløb

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere