Bygmester Solness. NBO Ms

Transkript

1 Bygmester NBO Ms Bygmester NBO Ms Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Kari Kinn, Henninge Margrethe Solberg, Mette Witting 1

2 Bygmester NBO Ms Dette manuskript tilhører Hildur. Kristiania, Henrik Ibsen. Bygmester. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen

3 Bygmester NBO Ms Bygmester. 3

4 Bygmester NBO Ms Personerne: Bygmester Halvard. Fru Aline, hans hustru. Doktor Herdal, huslæge. Knut Brovik, forhen arkitekt, nu assistent hos. Ragnar Brovik, den gamles søn, tegner. Kaja Fosli, hans søsterdatter, bogholderske. Frøken Wangel. Nogle damer. Folkemænde på gaden. (Handlingen foregår hos bygmester.) 1. 4

5 Bygmester NBO Ms Første akt. Et ru... tarveligt udstyret arbejdsværelse hos bygmester. Fløjdør på væggen til venstre fører ud til venstre forstuen. Til højre er døren til husets indre værelser. På bagvæggen en åben dør til tegneværelset. Foran til venstre en pult #med# bøger, papirer og skrivesager. Ovenfor døren en ovn. I hjørnet til højre sofa med bord. E{t}n mindre sofa med bord og et par stole for i forgrunden. Tændte arbejdslamper på bordet i arbejdsværelset, på bordet i hjørnet og på {f}pulten. (Inde i #tegne# arbejdsværelset sidder #Knut# gamle Brovik og hans søn Alfred beskæftiget med konstruktioner og beregninger. Ved pulten i arbejdsværelset står Kaja Fosli og skriver i hovedbogen. Knut Brovik er en gammel, tynd mand med hvidt hår og skæg. Han er klædt i en noget luvslidt men vel vedl{...}igeholdt sort frakke. Bærer blå briller og e{n}t [HIS: Det er muligvis omvendt, «t» som blir overskrevet av «n».] hvidt, noget gulnet halstørklæde. Alfred Brovik er en ung #velklædt#, lyshåret, slank mand med en noget ludende holdning. Kaja Fosli er en spædbygg{t}et ung pige... på nogle og tyve år, omhyggeligt og smagfuldt klædt men af et hektisk udseende. Alle tre arbejder en t... Hun bærer en grøn øjenskærm. Alle tre arbejder nogen tid i taushed.) {A}Knut Brovik (rejser sig pludselig, som i angst, fra tegnebordet, ånder tungt tungt og besværligt id{t}et han går hen i døråbningen.) Nej, nu holder jeg det snart ikke længer ud! Kaja. Det er visst værre med (går hen til ham.) Brovik. Det er visst v rent dårligt med dig ikveld, onkel? Å jeg synes det blir værre dag for dag. Alfred (har rejst sig og kommer nærmere.) Du skulde helst gå hjem, far. Prøve på at få sove lidt Brovik (utålmodig.) Gå til sengs kanske? Vil d{...}u da at jeg rent skal kvæles! 5

6 Bygmester NBO Ms Kaja. Alfred. Brovik. Men gå en liden tur da Ja gør det. Jeg skal gå med dig. Jeg går ikke før han kommer. Ikveld vil jeg snakke #rent ud# med ham (bittert.)... med ham principalen. Kaja (angst.) Alfred. Å nej, onkel, vent #da endelig# med det! Ja, heller vente, far! Brovik (trækker vejret besværligt.) Hah, hah! Jeg har nok ikke tid til at vente ret længe nu. Kaja (lyttende.) Hys!. Nu hører jeg ham nede i trappen! (De går alle tre til sit arbejde igen. Kort stilhed.) (Bygmester Halvard kommer ind gennem forstuedøren. Han er en kraftig mand, sund og stærk. Noget til års, med mørkt tætklippet, tykt, lidt gråsprængt hår, mørk knebelsbart og mørke, b... svære {j}øjenbryn. Har bærer en grågrøn tilknappet jakke med ståkrave og brede brystslag. På hodet har han en blød, grå filthat og under armen et par mapper.) (ved døren, peger spørgende mod tegneværelset og spørger sagte:) hviskende:) Er de gået? Kaja (sagte, ryster på hodet.) Nej. \[HIS: Tilføyelsestegn markerer at tilføyelsen skal inn mellom replikk og sceneanvisning.] (Hun tager øjenskærmen af.) / ( går fremover gulvet, kaster sin hat på en stol, oglægger mapperne på bo{d}rdet ved hjørnesofaen.) og går så atter hen imod pulten. Kaja skriver uafbrudt men 6

7 Bygmester NBO Ms synes nervøst urolig.) (højt.) Hvad er det for noget, De står og fører ind der, frøken Fosli? Kaja (farer sammen.). Å det er bare noget, som La mig få sé, frøken. (bøjer sig over hende, lader som om han ser i hovedbogen og hvisker:) Kaja? 2. Kaja (skrivende, sagte.) Ja? Kaja, (som før.),... (smiler.) Hvorfor tar De altid den skærmen af når jeg kommer? Jo, for jeg ser så styg ud med den. Vil De ikke gerne det da, Kaja? Kaja (skotter halvt op til ham.) Ikke for nogen pris i verden. Ikke i Deres øjne. (stryger hende let over håret.) Stakkers, stakkers lille Kaja. Kaja (dukker hodet.) Hys, den kan høre Dem! ( driver henover gulvet #mod højre, vender om# og standser ved døren til tegneværelset.). Alfred (rejser sig.) Har nogen været her og spurgt efter mig? 7

8 Bygmester NBO Ms Ja, de unge folk, som vil ha bygget villa ude ved Løvstrand., (brummende.) Nå, de? Ja, de får vente. Jeg er ikke på det rene med mig selv om planen endnu. Alfred (noget nølende.) (som før.) Brovik (ser op.) Det var dem så svært om at gøre at få tegningerne snart. Ja, gud bevar s, det vil de jo allesammen. For de går og længter så urimelig efter at få flytte ind i sit eget, sa de.. Ja vel; ja vel. En kender det! Og så tar de det slig, som det bedst kan falde sig. Får sig så n en en bolig. Et slags tilholdssted bare. Men ikke noget hjem. Nej tak! La dem så heller vende sig til en anden! Brovik (skyder brillerne op i panden og ser studsende på ham.) Til en anden? Vilde De gi det arbejde fra Dem. (utålmodig.) Ja, ja, ja, for fanden! Hvis endelig så skal være, så. Heller det end at bygge bort i vejr og vind. (udbrydende) For jeg kender jo ikke videre til de folk endnu! Brovik. Folkene er solide nok. Alfred kender dem. Han vanker i familjen. Svært solide folk.. Å, solide, solide! Det er jo sletikke det, jeg mener. Herre gud, forstår ikke De mig heller nu. (heftig.) Jeg vil ikke ha noget [HIS: Her mangler det noe. Førstetrykket har «med de fremmede».]mennesker at skaffe. La dem vende sig[his: Her mangler det noe. Førstetrykket har «til».] hvem de vil for mig! Brovik (rejser sig.) Er det Deres alvorlige mening? 8

9 Bygmester NBO Ms (mut.) Ja, det er. For en gangs skyld. (Brovik veksler et blik med Alfred, som gør en advarende bevægelse. Derpå går han ind i det forreste værelse.) Brovik.. Brovik (til Kaja.) Kaja (urolig.) Brovik. Må jeg få lov til at tale et par ord med Dem? Gerne det. Gå der ind så længe, du. Å, men onkel Gør som jeg siger, barn. Og luk døren efter dig. (Kaja går nølende ind i tegneværelset, kaster et ængsteligt blik til {s} og lukker døren.) Brovik, 3. (noget dæmpet.) Jeg vil ikke at de stakkers barnene skal vide, hvor ilde det har sig med mig.. Ja, De ser svært klejn ud nu om dagene. Bro{...}vik. Med mig er det snart forbi. Kræfterne tar af fra den ene dagen til den anden., r... (rykker i lænest{...}olen.) Brovik. Sæt Dem lidt. Tak, må jeg det? (rykker lænestolen lidt tilrette.) Brovik. Her. Vær så god. Nå? Ja, det er jo dette her med Alfred som er det tyngste. 9

10 Bygmester NBO Ms Hvad skal det bli til med ham?. Deres søn blir naturligvis her hos mig så længe han bare vil. Brovik. Ja men det er jo netop det han ikke vil. Ikke synes at han kan nu længer.. Nå, han er da ganske godt aflagt, skulde jeg tro. Men skulde han forlange mere, så skal jeg ikke være uvillig til at Brovik. Nej, nej, det er sletikke det. Men han må da engang få lejlighed til at arbejde på egen hånd, han også.. Brovik. Tror De at Alfred har alle de rigtige evner til det. Nej, sé det er jo det forfærdelige at jeg er begyndt at tvile. For {d}de har da aldrig sagt et opmuntrende ord om ham. Men så synes jeg det er umuligt andet alligevel. {...}Han må ha evnerne.. Nå men han har jo ingenting lært sådan grundigt. Undtagen det at tegne da. Brovik (ser med lønligt had på ham og siger hæst:) De havde heller ikke lært af faget dengang De stod i tjeneste hos mig, Men De la i vej ligefuldt, De.... (drager vej{en}ret tungt.) Og slog Dem op. Og tog luven både fra mig og fra så mange andre.. Brovik. Ja, ser De det! Sligt kan nogen hver udsætte sig for Nå, men De da ikke ha hjerte til at la mig gå i graven uden at få sé, hvad gutten duer til. Og så vilde jeg jo gerne sé dem gifte også, før jeg går bort., (lidt hvast.) Er det hende, som vil ha det så? Brovik. 10

11 Bygmester NBO Ms Ikke Kaja så meget. Men Alfred snakker hver dag om det. (bønligt.) De må, De må hjælpe ham til noget selvstændigt arbejde nu! Jeg må få sé noget, som {...}Alfred har gjort. Hører De det! (arrig.) Men jeg kan da, for fan, ikke hale bestillinger ned fra månen til ham! Brovik.. Brovik. Han kan få en pen bestilling nu netop. Et stort #arbejde.# Kan han? Hvis De vil gi vilde gi Deres samtykke. Hvad slags arbejde kan det være?er det? Brovik. (noget nølende.). Brovik. Han kan få bygge den villaen ude på Løvstrand. Den! Men den skal jo jeg selv bygge! Å, De har jo ikke videre lyst til det. (opfarende.) Brovik.. Ikke lyst! Jeg! Hvem tør sige det? Det sa De jo selv nu for nylig. 4. Å, hør aldrig på hvad jeg så n siger! Kan Alfred få bygge den villaen? Brovik. Ja. Han kender jo familjen. Og så har han, så n for moro... skyld, gjort tegninger og overslag og alt sammen. Og de tegningerne, de er de fornøjet med? De som skal bo der? 11

12 Bygmester NBO Ms Brovik. Ja; men bare dersom De vilde se på dem igennem og oggodkende dem.. Brovik. Så vilde de la Alfred bygge hjemmet for sig? J De likte så svært godt,[his: Her mangler det noe. Førstetrykket har «det, som»] han vilde ha frem. De syntes det var noget så aldeles ny altsammen dette her.. Åhå, nyt! Ikke sligt noget gammeldags noget, som det jeg plejer bygge! Brov{...}ik. De syntes det var noget andet.. (i undertrykt forbit{t}relse.) ude! Det var altså til Alfred de kom her mens jeg var Bro{...}vik. De kom for at hilse på Dem og spørge om De kunde være villig til at træde tilbage ifald De fandt at teg- Alfreds {...}tegninger Brovik.. Træde tilbage! Jeg! Træde tilbage for Deres søn! Træde tilbage fra aftalen, mente de. Å, det kommer jo ud på et. (lér forbittret.) Ja så da! Halvard han skal begynde at træde tilbage nu! Gi plads! Gi plads for de, som yngre er! For de aller yngste kanske! Bare gi plads! Plads! Plads! Brovig. Herre gud, her er da vel plads til mere flere end en eneste en. Å, her er ikke så svært rundeligt med {l}plads heller. Nå, det får nu være som det vil. Men jeg træder aldrig tilbage! Viger aldrig for nogen! Aldrig frivilligt! Aldrig i denne verden gør jeg det! Brovik 12

13 Bygmester NBO Ms (rejser sig med møje.) Skal jeg altså gå ud af livet uden tryghed, uden glæde, uden tro og lid til Alfred? Ud Uden at få sé et eneste værk af ham? Skal jeg det? (vender sig halvt til siden og mumler.) Brovik. Hm, spør da ikke mere nu. Jo, svar mig på det. Skal jeg gå så rent fattig ud af livet? (synes at kæmpe med sig selv, derpå siger han med lav men fast stemme:) kan. Brovik. De får gå ud af livet slig, som De bedst véd og Må så være da. (Han går opover gulvet.) (går efter ham, halvt fortvilet.) Ja, for jeg kan ikke andet, skønner De! Jeg er nu engang slig, som jeg er! Og jeg kan da ikke skabe mig om heller! Brovik Nej, nej, De kan vel ikke det. (vakler og standser ved sofabordet.) Får jeg lov til at ta et glas vand?. Vær så god. (Skænker i rækker ham glasset.) Brovik. Tak. (drikker og sætter glasset fra sig.) går hen og lukker op døren til tegneværelset.). Alfred, De får komme og følge Deres far hjem. (Alfred rejser sig hurtigt. Han og Kaja kommer ind i arbejdsværelset.) 13

14 Bygmester NBO Ms Alfred. 5. Brovik. Alfred.. Hvad er det, far? Tag mig under armen. Så går vi. Ja vel. Tag på dig, du også, Kaja. Frøken Fosli må bli efter. Bare et lidet øjeblik. Jeg har et brev, som må skrives. Brovik, (ser på.). God nat. Sov godt om De kan. God nat. (Gamle Brovik og Alfred går ud gennem forstuedøren. Kaja går hen til pulten. står med {...}ludende hode ved lænestolen til højre.) Kaja (usikker.) (kort.) Er der noget brev? Nej visst er der ikke, nej. (ser baskt på hende.) Kaja! Kaja (angst, sagte.) Ja? (peger med fingeren mod gulvet.) Kaja. Kom her hen! S{...}traks! Ja. (går nølende nogle skridt.). Kaja (adlyder.) Hvad vil De m... Nærmere! Hvad vil De mig? 14

15 Bygmester NBO Ms (ser en stund på hende.) Kaja.. Kaja. Kaja (sagte.). Kaja. Er det Dem, jeg kan takke for dette her? Nej nej, tro da ikke det! Men gifte Dem det vil De jo nu. Alfred og jeg har været forlovet i fire-fem år, og så Og så synes De det får ha en ende. Er det ikke så? Alfred og onkel siger at jeg skal. Og så får jeg jo føje mig da. (mildere.) Kaja, holder De nu ikke i grunden ikke lidt af ham også? Kaja. Jeg holdt svært meget af Alfred før jeg kom her til Dem. Men ikke nu længer? Slet ikke? Kaja (lidenskabeligt, folder hænderne imod ham.) Å, De véd jo at... nu holder jeg bare af en eneste én. Ikke af nogen anden i hele verden. Kommer aldrig til at holde af nogen anden.. Ja, det siger De. Og så går De fra mig alligevel. La r mig sidde her alene med det altsammen. Kaja. Men kunde jeg da ikke få bli hos Dem om også Alfred?. Nej nej, det går aldeles ikke. Går Alfred sin vej og gir sig til at arbejde på egen hånd, så får han #selv# brug for 15

16 Bygmester NBO Ms Dem. Kaja (vrider hænderne.) Å jeg synes ikke at jeg kan skilles fra Dem! Det er da så rent #rent# umuligt, synes jeg!. Så se at De kan få Alfred bort fra de du{...}mme indfald. Gift Dem med ham så meget De vil (retter sig) Ja, ja, jeg mener, få ham til at bli i sin gode stilling her hos mig. For så kan jeg jo få beholde Dem også, kære Kaja. Kaja. Å ja, hvor dejligt det vilde være om det kunde mage sig så! 6. (fatter hende med begge hænder om hodet og hvisker.) For jeg kan ikke være Dem foruden. M{...}å {...}ha Dem hos mig her hver eneste dag. Kaja (nervøst henreven.) Å gud! Å gud! (kysser hende på håret.) Kaja! Kaja! Kaja (segner ned for ham.) er! (hurtigt.) Å, hvor snil De er imod mig! Hvor usigelig snil De Rejs Dem! Rejs Dem da, for! Jeg synes jeg hører nogen! (Han hjælper hende op. Hun vakler hen til pulten. Fru kommer i døren. Hun ser mager og udtæret ud, med spor af fordums skønhed. Hel... Blonde hængekrøller. Elegant, helt sort klædt. Taler med klagende stemme og noget slæbende.) Fru (i døren.) Halvard! 16

17 Bygmester NBO Ms (vender sig.) Å, er du der, kære? Fru (med et blik på Kaja.). Jeg kommer nok til ulejlighed, jeg, kan jeg skønne. Aldeles ikke. Frøken Fosli har bare et lid{t}et brev at skrive. Fru.. Ja, jeg ser det. Hvad var det så du vilde mig, Aline? Fru. Jeg vilde bare si at doktor Herdal sidder inde i hjørnestuen. Kommer du kanske ind, du også, Halvard? (ser mistænksomt på hende.) Hm, vil doktoren så nødvendigt snakke med mig, du? Fru. Nej, så nødvendig just ikke. Han kom indom til på besøg til mig. Og så vilde han jo gerne hilse på dig med det samme. (lér stille.) lidt. Kan tænke mig det, ja. Nå, så får du be ham vente Fru.. Og så kommer du ind til ham siden? Kanske det. Siden, siden, kære. Om lidt. Fru (atter med et blik til Kaja.) Ja, glem det nu bare ikke, Halvard. (Træker sig tilbage og lukker døren efter sig.) Kaja (sagte.) mig!. Å gud, å gud, fruen tænker visst noget ondt om Å, slet ikke det. Ikke mere end vanligt ialfald. Men 17

18 Bygmester NBO Ms det er bedst at De går nu alligevel, Kaja. Kaja., Og så (strængt.) Ja, ja, nu må jeg gå. Og så bringer De dette her andet i orden for mig. Hører De det! Kaja.. Å, gid det så sandt stod til mig, så Jeg vil ha det i orden, siger jeg. Kaja, (angstfuldt.) Går det ikke på anden måde, så skal jeg gerne gøre det forbi med ham (opfarende.) Kaja. Gøre det forbi! Ja, heller det. For jeg må, jeg må få bli her hos Dem! Kan ikke gå ifra Dem! Rent umuligt det! (bruser ud.) Men, for fan, Alfred da! Det er jo netop Alfred, som jeg! Kaja (ser på ham med forskrækkede øjne.), (fatter sig.) Er det mest for Alfreds skyld at, at? Å nej visst ikke, nej! De skønner da ingenting heller. (mildt og sagte.) Det er naturligvis Dem, jeg vil ha. Først og frems Dem, Kaja. Men De må få Alfred til at bli i stillingen også. Så, så, gå nu hjem. Kaja. Ja, ja, god nat da.. 18

19 Bygmester NBO Ms God nat. (idet hun vil gå.) Å, hør her! Ligger Alfreds tegninger derinde? Kaja.. Ja, jeg så ikke han tog dem med sig. Så gå ind og find dem til mig. Jeg vil sé f lidt på dem. Kaja, (glad.). Å ja gør endelig det! For Deres skyld, kære Kaja. Nå, lad mig så få dem, hører De! (Kaja skynder sig ind i tegneværelset, roder ængstelig i bordskuffen, finder mappen og bringer den.) Kaja.. Her er alle tegningerne. Godt. Læg dem der på bordet. Kaja (lægger mappen fra sig.). Godt nat da. Og tænk godt og snilt på mig. Å, det gør jeg jo altid. God nat, kære lille Kaja. Se så! (Fru og doktor Herdal kommer gennem døren til højre. Han er en ældre, fyldig herre med rundt veltilfreds ansigt, skægløs, har tyndt lyst hår og bærer guldbriller.) Fru (endnu i døren.). Halvard, nu kan jeg ikke holde på doktoren længer. Nå, kom De bare her. Fru. Kaja (forvirret.) Alt færdig med brevet, frøken. 19

20 Bygmester NBO Ms Brevet? Ja, det var et ganske kort et. Fru.. Det må visst ha været svært kort. Ja, godnat da, frøken Fosli. Og kom så betids igen imorgen. Kaja. Det skal jeg nok. God nat, frue. (Hun går ud gennem forstuedøren.) Fru. Det må være godt for dig, det, Halvard, at du har fåt fat på denne frøkenen.. Ja såmænd. Hun er brugbar til noget af hvert, hun. Fru. Hun lader til det. Doktor Herdal.. Flink i bogførsel også? Nå, en deacutel øvelse har hun jo altid fåt i disse to år. Og så er hun snil og villig til hvad det skal være. Fru.. Ja, det må jo være en stor behagelighed Det er det. Især når en ikke er forvænt i så henseende. Fru.. Kan du sige det, Halvard? Å nej, nej, kære Aline. Jeg be r om forladelse. Fru. Ingen årsag. Ja, doktor, så kommer De altså 8. igen siden og drikker té hos os? Doktor Herdal. Bare jeg har gjort det sygebesøget så kommer jeg. Fru. 20

21 Bygmester NBO Ms Tak for det. (Hun går ud gennem døren til højre.). Har De hastværk, doktor. Doktor Herdal.. Nej, på ingen måde. Må jeg så få snakke lidt med Dem da? Doktor Herdal.. Ja, særdeles gerne. Så lad os sætte os ned. (de tar plads ved bordet til højre.) Sig mig, mærked De noget hos Aline? Doktor Herdal.. Nu, da hun var her inde, mener De? Ja. Ligeover for mig. La De mærke til noget? Doktor Herdal (smiler.) Ja, for fanden, en kunde da ikke godt undgå at lægge mærke til at Deres hustru hm Nå? Doktor Herdal. at Deres hustru ikke synes vid{re}ere godt om denne frøken Fosli.. Ikke andet? Det har jeg selv mærket, det. Doktor Herdal Og det er jo ikke så underligt endda, synes jeg Hvilket? Doktor Herdal. At hun ikke præcist liker at De sådan dagstødt har et andet fruentimmer hos Dem.. Nej, nej, De kan ha ret i det. Og Aline også. Men den ting, det kan nu ikke være anderledes, det. 21

22 Bygmester NBO Ms Doktor Herdal.. {H}Kunde De da ikke ta Dem en kontorist da? Den første den bedste fyr! Nej tak, det kan jeg ikke være tjent med. Doktor Herdal. Men når nu Deres hustru, så {...}svag, som hun er. Når hun nu ikke tåler at sé på dette her? Ja, det får i guds navn være det samme, havde jeg nær sagt. Jeg må beholde Kaja Fosli. Kan ikke bruge nogen anden end netop hende. Doktor Herdal.. Ingen anden? Nej, ingen anden. Doktor Herdal (rykker sin stol nærmere.) Hør nu herr, kære herr. Må jeg få lov til at gøre Dem et spørsmål i al fortrolighed?. Ja, vær så god. Doktor Herdal. Fruentimmer, ser De, de har i visse ting et mærkværdig fint instinkt.. Det har de. Det er visst og sandt. Men? Doktor Herdal. Nå{,}. Hør så her. Når nu Deres hustru aldeles ikke kan udstå denne Kaja Fosli. Ja, hvad så? Doktor Herdal. har hun da aldeles ikke den ringeste grund for denne uvilkårlige uvilje? (ser på ham og rejser sig.) Åhå! Doktor Herdal. 22

23 Bygmester NBO Ms Har hun ikke det?, (kort og bestemt.) Nej. Doktor Herdal.. 9. Slet aldeles ingen grund altså? Ingen anden grund end sin egen mistænksomhed. Doktor Herdal. liv. Jeg véd at De har kendt mange kvinder i Deres Ja, det har jeg. Doktor Herdal Og syntes ganske godt om enke{...}lte af dem også. Å ja, det med. Doktor Herdal Men i dette her, i dette med frøken Fosli? Her er der altså ikke sligt noget med i spillet?. Nej. Ikke nogetsomhelst fra min side. Doktor Herdal. Men fra hendes da? Det har De ingen ret til at spørge om. Doktor Herdal. Det var Deres hustrus instinkt, vi gik ud fra. Var så, ja. Og for så vidt. Alines instinkt, det har på en viss måde ståt sin prøve. Doktor Herdal. (sætter sig.) Nu vil jeg for Nå, ser vi det! Jeg vil fortælle Dem en underlig historie, doktor. Hvis De vil høre på den da. 23

24 Bygmester NBO Ms Doktor Herdal. Jeg hører gerne på underlige historier. Nå da. De véd sagtens at jeg tog Knut Brovik og sønnen i min tjeneste. For en syv-otte år siden. Da det var gået så rent tilagters med den gamle. Doktor Herdal.. Det kender jeg så nogenlunde, ja. De er i grunden et par flinke fyrer, de to. Det vil si, når de ikke får gå på egen hånd. Men så for godt og vel f et pa år siden {s}fandt han, sønnen, på at forlove sig og så, naturligvis, så skulde han g... begynde at bygge selv. De tænker altid på sligt noget, de unge. Doktor Herdal (lér.). Ja, de har den uvane at de gerne vil sammen. Nå. Det var jeg naturligvis ikke tjent med. Hm, for jeg havde brug for dem til beregninger af bæreevne og kubikindhold og alt det dævelskab, ser De. Doktor Herdal.. Å ja, det hører vel med, det også. Gør så ja. Men Alfred, han skulde og han vilde begynde på egen hånd. Alt det, at jeg var villig til at lægge på lønnen, lige meget hjalp det. Doktor Herdal. Å nej, når de unge fyrerne først kommer på de tanker så. Men så en dag kom hun her ind til dem i et ærende. Og da jeg fik sé hvor inderlig forgabte de to var i hverandre, så slog den tanke ned i mig: kunde jeg få hende i tjeneste, så blev kanske de... han også. Doktor Herdal.. Det var jo en nokså rimelig tanke. Ja, men jeg sa ikke et ord til hende om den ting. Bare snakked lidt venligt med hende om et og andet. Og hun kendte ikke mig dengang. Og jeg altså 24

25 Bygmester NBO Ms ikke hende heller Doktor Herdal. Nå?. Men så, den næste dag, så n udover kvælden da de to andre var gåt hjem, så kom hun til mig her igen og {s}gav sig til at snakke som om vi havde truffet en aftale. Akkurat om det som jeg bare havde ønsket, {ne}men sletikke sagt o... et ord om. Doktor Herdal.. Det var ret mærkeligt. Ja, var det ikke? Hun vilde vide hvad hun havde at gøre, om hun kunde få begynde den næste dag, og sligt noget. Doktor Herdal. Tror De ikke hun gjorde det for at få være samme med kæresten?. Det faldt mig også ind i førstningen. Men nej, der var ikke så. Fra ham gled hun ligesom rent bort da hun kom her til mig. Doktor Herdal.. Gled over til D{...}em da? Ja, så helt og holdent. Kan ikke ha øjnene fra mig. #Føler det, når jeg ser på hende# Skælver og ryster bare jeg kommer i nærheden af hende. H{m}vad synes De om det? Doktor Herdal.. Hm, det lar je... sig jo nok forklare. Nå, men det andet de? Det, at hun trode jeg havde sagt hende, hvad jeg bare havde ønsket og villet sådan i stilhed? Doktor Herdal.. Ja, det er jo ret mærkeligt. Kan De forklare Dem sligt noget, doktor? Doktor Herdal. 25

26 Bygmester NBO Ms Nej, det indlader jeg mig ikke på. Kunde tænke mig det på forhånd. Derfor så har jeg aldrig før villet #snakke# tale om det heller. Men det er så forbandet brydsomt for mig alt dette her, skønner De. Her må jeg gå dagstødt og lade som om. Men jeg kan ikke andet. For render hun ifra mig, så går Alfred sin vej også. {H}Doktor Herdal. Og De har ikke fortalt Deres hustru sammenhængen i dette?. Nej. Doktor Herdal. Men hvorfor i al verden gør De ikke det da? (ser fast på ham og siger dæmpet.) Fordi jeg synes der ligger ligesom en slags velgørende selvpinsel for mig i det at la Aline få gøre mig uret. Doktor Herdal (ryster på ho{...}det.). Dette her forstår jeg ikke det guds skabte ord af. Jo, ser De, for det er da ligesom en smule afdrag på en bundløs, umådelig gæld Doktor Herdal.. Til Deres hustru? Ja. Og det letter jo altid lidt op i sindet. En kan få puste friere ud en stund da, forstår De. Doktor Herdal. Nej, ved gud, om jeg forstår et ord, (rejser sig igen.) Ja, ja, ja, så snakker vi ikke mere om det heller. (driver henover gulvet, kommer tilbage, standser og ser på doktoren med et lunt smil:) Men De synes vel at De har fået mig dygtig godt på glid nu, doktor? Doktor Herdal (noget ærgerlig.) 26

27 Bygmester NBO Ms På glid? Det skønner jeg heller ikke et gran af, herr.. Å, si De det bare rent ud. For jeg har så inderlig godt mærket det, ser De! Doktor Herdal. Hvad har De mærket for noget? (dæmpet, langsomt.) At De går her så lunt og holder øje med mig. Doktor Herdal. Gør jeg! Hvorfor i al verden skulde jeg gøre det? Fordi De tror {.}at jeg. Nå, for fa n, De tror om mig det samme om mig, De, som Aline tror. Doktor Herdal. Og hvad tror så hun om Dem da? Hun er begyndt at tro at jeg er sådan sådan syg. Doktor Herdal. Syg! De! Det har hun aldrig sagt et levende ord om til mig. Hvad skulde der da fejle Dem, kære? (læner sig over stolryggen og hvisker.) Aline går her og tror at jeg er gal. Det gør hun. 11. Doktor Herdal (rejser sig.). Men, kæreste, bedste herr Jo så min sæl og salighed! Således er det. Og det har hun fåt Dem til at tro på også. Å, jeg kan forsikre Dem, doktor, jeg mærker det så godt på Dem. For jeg la r mig ikke lure så let, jeg, skal jeg si Dem. Doktor Herdal Aldrig, herr, aldrig med en tanke er sligt noget faldet mig ind. (med et vantro smil.) Ja så? Virkelig ikke det? 27

28 Bygmester NBO Ms Doktor Herdal. Nej aldrig! Og visst aldrig Deres hustru heller. Det tror jeg næsten jeg tør sværge på.. Nå, det skulde De dog helst la være. For, på en måde, ser De, så så kunde hun jo kanske også ha grund til at tro noget sligt. Doktor Herdal Nej, nu må jeg rigtignok sige! (afbrydende, slår ud med hånden.) Ja, ja, kære doktor, la os så ikke komme nærmere ind på dette her. Det er bedst at hver blir ved sit. (går over i en stille lystighed) Men hør nu, doktor hm Doktor Herdal Ja?. Når De altså ikke tror at jeg er sådan syg, så må De vel sagtens bilde Dem ind at jeg er en svært lykkelig mand da? Doktor Herdal (lér.) Skulde det bare være en indbildning? Nej, nej, forstår sig! Gud bevar s vel. Tænk det, at være bygmester! Halvard! Jo, jeg takker! Doktor Herdal Ja, jeg må virkelig sige at for mig står det, som om De har havt lykken med Dem i en ganske utrolig grad.. Det har jeg. Kan ikke klage på det. Doktor Herdal. Først så brændte jo den gamle fæle røverborgen ned for Dem. {...}Og det var da virkelig et stort held. Det var Alines familjehjem, som brændte, husk på det. Doktor Herdal. Ja, for hende må det jo ha været en tung sorg. 28

29 Bygmester NBO Ms Hun har ikke forvundet det den dag #idag#. Ikke i alle disse tolv-tretten år. Doktor Herdal Det, som fulgte bagefter, det var vel det værste slag for hende, kan jeg tro. Det ene med det andet. Doktor Herdal. Men De De selv, De svang Dem da op på det. Blev første mand her på Deres område. Å jo, herr, \[HIS: Uttrykket er ikke i førstetrykket. Det har her samme plassering som i manuskriptet.] i Deres fag ialfald./ De har rigtignok havt lykken med Dem. Ja, men det er jo netop det, som jeg går og gruer så forfærdeligt for. Doktor Herdal. Gruer De? Både sent og tidlig. For engang må da vel omslaget komme, skønner de... De. Doktor Herdal. Å hvad! Hvor skulde det omslag komme fra? Det kommer fra ungdommen. Doktor Herdal Pyt! Ungdommen! De er da vel ikke aflægs, skulde jeg tro. De står #da nu så grundmuret # jo netop nu på Deres fuldeste middagshøjde. Omslaget kommer. Jeg aner og føler at det nærmer sig. En eller anden gir sig til at kræve: træd tilbage for mig! {G}Og så stormer alle de andre efter og skriger: gi plads! Gi plads, gi plads! Jo, pas De bare på, doktor. Engang kommer ungdommen her og banker på døren. Doktor Herdal 12. (lér.) Nå herregud, hvad så? 29

30 Bygmester NBO Ms Hvad så? Jo, så er det ude med bygmester. (Det banker på døren til venstre.) (farer sammen.) Hvad er det{?}![his: Det er muligvis omvendt, «!» som blir overskrevet av «?». Førstetrykket har spørsmålstegn her.] Hørte De noget? Doktor Herdal (højt.) Der er nogen som banker. Kom ind! ( Wangel kommer ind gennem forstuedøren. Hun er af middels højde; smidig og fint bygget #Lidt brunet af solen#. Klædt i turistdragt med #ophæftet skørt# udslået matroskrave og flad skotsk hue. Randsel, plaid i rem og lang bergstok.) Wangel (går med tindrende glade øjne imod.) God aften! (ser uvisst på hende.) (lér.). God aften Jeg tror næsten at De ikke kender mig igen! Nej, jeg må rigtignok si at så n i øjeblikket Doktor Herdal. Men jeg kender Dem igen, frøken Å, er det Dem, som? Dokor Herda{g}l. Javisst er det mig. ([HIS: Feilplassert parentesbue. Førstetrykket har en sceneanvisning her.] Vi mødtes oppe på en af fjeldstuerne nu isommer. (til.) Hvad blev der så af de andre damerne?. Å, de tog vejen vestover, de. Doktor Herdal. 30

31 Bygmester NBO Ms De likte nok ikke rigtig at vi gjorde al den sjau om k{j}velden.. De gjorde vis{...}st ikke det. Doktor Herdal. (truer med f{...}ingeren.) Og det var nu ikke frit for, heller, at De kokkettérte en smule med os. Jeg synes det er morsommere, det, end at sidde og strikke hosesokker. Doktor Herdal.. Det er jeg så fuldkommen enig med Dem i. Kom De til byen nu ikveld? Ja, nu netop kom jeg. Doktor Herdal. Ganske alene, frøken Wangel? Ja da! Wangel? Heder De Wangel (ser #lystig# forundret på ham.). Ja visst gør jeg da vel det. Så er De kanske datter af distriktslægen oppe i Lysanger? (som før.). Ja, hvem skulde jeg ellers være datter af? Nå, så har vi truffet hinanden der oppe da. Den {v}som- {...}mer jeg var der og bygged tårn på den gamle kirken. (lidt alvorligere.) Ja, vel var det dengang. 31

32 Bygmester NBO Ms Nå, det er lange tider siden, det. (ser fast på ham.). Det er akkurat de ti år siden. Og dengang var De vel bare barnet, kan jeg tænke, (henkastende.) Så n en #13# tolv #14# tretten år. Doktor Herdal. 13. {...}Er det første gang, De er i byen, frøken Wangel? Ja, det er såmænd det. Dokt. Og De kender kanske ingen her? Ingen uden Dem. Ja, og så Deres frue. Så De kender hende også? Lidt bare. Vi var sammen nogen dage på sanatoriet. Nå der oppe. Hun sa at jeg gerne måtte besøge hende, hvis jeg skulde komme her til byen. (smiler) Det havde hun nu #for# slet- #resten ikke# ikke behøvet.. At hun da sletikke har snakket om det ( sætter stokken fra sig og spænder randselen af. står og ser på hende.) (går imod ham.) Nå, så vil jeg be at jeg må få bli her inat da. Det kan visst så godt la sig gøre. 32

33 Bygmester NBO Ms For jeg har ikke andre klæ r, end de, jeg går i. Ja, og så et sæt undertøj i randselen. Men det må vaskes. For det er så svært skiddent. Å ja, det blir der nok råd for. Nu skal jeg bare sige min hustru til Doktor Herdal. Så vil jeg gøre mit sygebesøg imens. Ja, gør det. Og siden så kommer De jo igen. Doktor H{il}erd{e...}al (lystig, med et blik på.) Ja, det kan De forbande Dem på (lér) De spåde sandt alligevel, De, herr!. Hvorledes det? Doktor Herdal. Ungdommen kom dog og ban{...}ked på hos Dem. Ja, det var nu på en anden måde, det. Doktor Herdal Var så. Unægtelig! (Han går ud gennem forstuedøren. åbner døren til højre og taler ind i sideværelset.) (Fru. Aline, du må være så snil at komme ind. Her er en frøken Wangel, som du kender. (Fru kommer frem i døren.) Fru. Hvem er det? (sér ) Å, er det Dem, frøken? (går nærmere og rækker hende hånden.) Ja, Dem traf jeg jo i- sommer. Så De kom da til byen alligevel.. Frøken Wangel er kommet nu netop. Og så bér hun at hun må få bli her inat. Fru Her? Ja så gerne det. 33

34 Bygmester NBO Ms For at få sit tøj gjort lidt i stand, fo skønner du. Fru. Jeg skal ta mig af Dem så godt jeg kan. #Det er bare pligt, det# Deres kuffert kom mer vel efter? Fru Jeg har ingen kuffert. Nå, det ordner sig nok, håber jeg. Men nu får De ta tiltakke her hos min mand sålæl{...}nge. Så skal jeg sé at få et værelse gjort lidt hyggeligt for Dem.. Kan vi ikke ta et af barnekammerserne? For de står jo fuldt færdige. Fru Å jo. Der har vi mere end plads nok. (til.) Sæt De{r}m nu ned og hvil Dem lidt. (H{...}un gå{...}r ud til højre.) (, med hænderne på ryggen, driver lidt om på gulvet. står foran ved bordet, ligeledes med hænderne på ryggen, og følger hende med øjnene.) (standser og ser på ham.) 14.. Har De flere barnekammerser, De? Her er tre barnekammerser i huset. Det var svært. Så har De vel fælt mange barn da? Nej vi har ingen barn. Men nu kan jo De få være barn her sålænge. For inat, ja. Jeg skal ikke skrike. Jeg vil prøve om jeg ikke kan få sove som en sten. Ja, for De er vel svært træt, kan jeg tro? Nej da! Men alligevel. For det er så rasende 34

35 Bygmester NBO Ms dejligt at ligge så n og drømme. Drømmer De tidt så n om nætterne? Ja da! Næsten altid. Hvad drømmer De så mest om da? Det siger jeg ikke ikveld. En anden gang kanske. (Hun driver atter hen over gulvet, standser ved pulten og roder om mellem bøgerne og papirerne.) (går lidt nærmere) Er der noget, De leder efter? Nej, jeg står bare og ser på alt dette her. (vender sig.) Kanske jeg ikke må? Jo vær så god. Er det Dem, som skriver i den store protokollen? Nej, det er bogholdersken. Et fruentimmer? Ja naturligvis. En så n en, som De har her hos Dem? Ja. Er hun gift, hun? (mere og mere oprømt.) Nej, det er en frøken. 35

36 Bygmester NBO Ms Nå så. Men hun gifter sig visst snart nu. Det er jo bra for hende, det. Men ikke videre bra for mig. For så har jeg ingen til at hjælpe mig.... Kan De ikke få fat på en anden en, som er lige så god da? Kanske De vilde bli her og og skrive i {...}protokollen? (ser op på ha{n}m.) Jo, det kan De t{...}ro! Nej tak, det skal vi ikke ha noget af. (Hun driver atter henover gulvet og sætter sig i gyngestolen.... går også til bordet.) (ligesom fortsættende.) for her er da vel andet at ta sig til, end sligt noget. (ser smilende på ham.) Mener ikke De også det? Forstår sig. Først og fremst så skal De vel omkring i butikkerne og få fiffet Dem rigtig op. (lystig.). Nej, jeg tror helst jeg la r være det! Så? Ja, for jeg har sat alle pengene mine overstyr nu, må De vide. (lér.) Hverken koffert eller penge altså!

37 Bygmester NBO Ms Ingen af delene. Men skidt, det kan også være det samme nu. Se, det kan jeg rigtig like Dem for! Bare for det? For det ene med det andet. (sætter sig i lænestolen.) Lever Deres far endnu?. Ja, far lever. Og nu tænker De kanske på at studere herinde? Nej, det er ikke faldt mig ind. Men De blir da vel her i nogen tid, véd jeg? Alt eft{r}er som det føjer sig. (Hun sidder en stund og sér på ham, halvt alvorlig, halvt med et undertrykt smil. Derpå tager hun rejsehuen af og lægger den foran sig på bordet.) Bygmester? Ja?. Er De svært glemsom, De? Glemsom? Nej, ikke så vidt jeg véd. Men vil De da sletikke til at snakke med mig om det der oppe fra? Oppe fra Lysanger? Ja, fra den forfærdelig dejlige sommeren, da De bygged kirketårnet. 37

38 Bygmester NBO Ms Nå, det er da ikke stort at snakke om, det, synes jeg. (ser bebrejdende på ham.). Hvorfor skal De nu sidde og si sligt. Nå, så snak De til mig om det da. Da tårnet var færdigt, havde vi stor stads i byen. Ja, jeg mindes det. Der var musik på kirkegården. Og mange hundrede mennæsker. Vi skolepiger var hvidklædte, vi. Og så havde vi flag allesammen. Å ja, de flagene, de husker jeg rigtignok. Så kløv De opover stilladset. Lige op til det øverste. Og en stor krans havde De med Dem. Og den kansen havde D... hængte De helt oppe på vindfløjen. \[HIS: Tilføyelsestegn markerer at tilføyelsen skal inn mellom rollenavn og replikk.] (kort:,) afbrydende)/ Jeg brugte så dengang. For det er en gammel skik, det. Jeg s{...}ynte{...}s det var så vidunderlig spændende at stå dernede og sé {...}op til Dem. Tænk, om han nu faldt udover! Han, bygmesteren selv! Ja, det kunde sgu godt ha hændt, det. For en af disse her hvidklædte dævelungerne, hun bar sig slig, og skreg slig op til mig (tindrende glad). «Hurra for bygmester»! Ja! og vifted og svinged slig med flaget sit at jeg at jeg rent #næsten blev# ør af at sé på det. Den 38

39 Bygmester NBO Ms (sagtere, ser på ham.) Den dævelungen, det var mig, det. (fæster øjnene stivt på hende) Ja, nu, når De siger det, så synes jeg nok at For det var så forfærdelig dejligt og spændende. Jeg kunde ikke skønne at der fandtes en bygmester i hele verden, som kunde bygge så umådelig højt tårn. Og så at De stod allerøvest deroppe selv! Lyslevende! Og at De sletikke blev {s}en smule svimmel! Det var nu det aller mest 16. så n svimlende at tænke sig. Hvoraf vidste De da så sikkert at jeg ikke var? (afvissende.) var. Nej da! Fy! Det kendte jeg da vel indvendig at De ikke # [HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg, på høyde med ' replikk «Det rigtige?». Tilføyelsen mangler tilføyelsestegn, plasseringen følger derfor førstetrykket. Dette medfører splitting av s replikk. Tankestrekene i denne tilføyelsen indikerer høyst sannsynlig skifte av replikkinnehaver. For enkelhets skyld er tankestrekene innlemmet i replikkteksten.] For ellers kunde De jo ikke ståt og sunget deroppe. jeg? Sunget? Sang Ja, det gjorde De da rigtignok. Jeg har {...}aldrig sunget en tone i mit liv. Jo, De sang. Det hørtes som harper i luften. S. (tankefuld) Det er noget forunderlig noget, dette her. # (tier en stund, ser på ham og siger sagt {...}dæmpet:) Men så, bagefter, så kom jo det rigtige. Det rigtige? 39

40 Bygmester NBO Ms Ja, det behøver jeg da vel ikke at minde Dem om? Å jo, mind mig lidt om det også. Husker De at der blev holdt #stor# middag for Dem i klubben? Ja vel. Det var samme eftermiddagen, det. Og så var De bedt hjem hos os til aftens. Det er ganske rigtig, frøken Wangel! D Mærværdigt, a... hvor godt De har husket alle disse her småting. Småting? Var det kanske en småting, det også, at jeg var alene i stuen da De kom? Var De altså det? (uden at svare ham.) Den gang kaldte De mig ikke for... dævelunge. Nej, det gjorde jeg vel ikke. De sa at jeg var dejlig i den hvide kjolen. Og at jeg så ud som en liden prinsesse. Det gjorde De visst også, frøken Wangel. Og dertil så glad, som jeg var den dag, så Og så sa De at når jeg blev stor, så skulde jeg være Deres prinsesse. (smiler lidt.) Sé, sé, sa jeg det også? Ja, De gjorde det. Og da jeg så spurte, hvor længe jeg skulde #gå og vente på det# vente, så sa De at De vilde komme igen om ti år, som et trold, #sa De# og bortføre mig. Til Spanien eller noget sligt{,}. sa De. Og der vilde De købe et kongerige til mig, 40

41 Bygmester NBO Ms sa De. Ja, efter en god middag ser en ikke så nøje på skillingen. Men sa jeg virkelig alt dette her? (lér stille.) Ja, og De sa også, hvad kongeriget skulde hede. Nå da? Det skulde hede kongeriget Appelsinia, s{å}a De. Nå, det var jo et appetitligt navn. Nej, jeg likte det slet ikke. For det var jo som om je... De vilde gøre nar af mig.. Men det var da visst ikke[his: Her mangler noe, ev. 'min' som i førstetrykket.] mening. Nej, det skulde en jo rigtignok også tro. Efter det, som De gjorde bagefter. Hvad i al verden gjorde jeg da bagefter? Det behøver jeg a... da vel ialfald #ikke# at minde Dem om. For det må De da sagtens selv huske, véd jeg. Ja, ja, sæt mig bare lidt på glid, så kanske. Nå? (ser fast på ham.) De tog og kyssed mig, bygmester. (rejser sig op fra stolen.) Gjorde jeg! Jaha, De gjorde det. De tog mig med begge armene og bøjed mig bagover og kyssed mig. Mange gange.. 41

42 Bygmester NBO Ms Men kære snille frøken Wangel! \[HIS: Tilføyelsestegn markerer at tilføyelsen skal inn mellom replikk og sceneanvisning.] (rejser sig)/ 17. De vil D da vel aldrig nægte det? Jo, det vil jeg rigtignok nægte! Så n lige op i mine åbne øjne! Ja, for De tar fejl! De tar fejl! (ser hånligt på ham.) Nå så. (Hun vender sig fra ham, går langsomt hen imod venstre, støtter panden, med hændern foran, mod væggen og blir ubevægelig stående. Kort ophold.) (går varsomt hen bag hende) Frøken Wangel! (tier og rører sig ikke.) Stå nu ikke der som en stenstøtte.... Dette her må være noget, som De har drømt. (lægger hånden på hendes arm.) Hør nu her (gør en utålmodig bevægelse med armen.). (som om en tanke sk{...}yder op i ham.) Eller! Bi lidt! Her stikker noget dybere under, skal De sé! (rører sig ikke.) (dæmpet men med eftertryk.) Jeg må ha tænkt på alt dette her. Je... J{...}eg må ha villet det. Ha ønsket det. Havt lyst til det. Og så. Skulde det ikke hænge slig sammen? {...} 42

43 Bygmester NBO Ms (tier) (utålmodig.) Nå ja, ja, for fan, så har jeg gjort det også da! (drejer lidt på hodet og spørger.) Tilstår De altså nu? Ja. Alt, hvad De vil. At De tog og slog armene om mig? Ja da! Og bøjed mig bagover? Svært langt bagover. Og kyssed mig? Ja, jeg gjorde det. Mange gange? Så mange, De bare vil. (vender sig imod ham og har igen det tindrende glade udtryk i øjnene.) Nå, ser De at jeg fik #lokket# det ud af Dem tilslut! (drager på smilebåndet.) Ja, tænk bare, at jeg kunde glemme sligt noget. (atter lidt mut, går fr{...}a ham.) Å, De har vel kysset så mange i Deres dage, De, kan jeg tænke. Nej, det må De da ikke tro om mig. 43

44 Bygmester NBO Ms ( sætter sig i lænestolen. står og støtter sig til gyngestolen.) (ser opmærksomt iagttagende på hende.) Frøken Wangel? Ja?. Hvorledes var det nu? Hvad blev det så videre til dette her? Det blev jo ikke til noget mere. Det véd De da. For så kom de andre fremmede og så. Ja rigtig! De andre kom. At jeg kunde glemme det også. 18. Å, De har såmænd ingenting glemt. #Bare skammet Dem lidt, kanske#. En glemmer da ikke sligt noget, ved jeg. Nej, det skulde jo synes så. Eller (ser lidt på ham.) Eller har De kanske også glemt, hvad dag det var{,}? #Da# De hejste kransen på tårnet deroppe? Ja, selve dagen har jeg, min sæl, glemt. Jeg véd bare at det var for ti år siden. Så n udover høstparten. (nikker langsomt med hodet). Det var for ti år siden, den 19de September. Jaha, det var vel så ved lag. Sé, det mindes De også! (standser.) Men bi lidt! Jo, idag har vi også den 19de September. Ja, vi har det. Og de ti år er gået. Og De kom ikke, som De #havde# love{d}t mig. 44

45 Bygmester NBO Ms Lovet Dem? Skræmt Dem med, mener De vel? Jeg synes ikke, det var noget at skræmme med, det. Nå, narret Dem lidt med da. Var det bare det, De vilde? Narre mig? Nå, eller spøge lidt med Dem da. Jeg husker det, gud hjælpe mig, ikke. Men noget sligt noget har det vel været. For De var jo bare et barn dengang. Å, jeg var kanske ikke #så# {...}rent barn heller. Ikke så n en tøsunge, som De tror. (ser forskende på hende) Har De rigtig for ramme alvor gået og tænkt at jeg vilde komme igen? (dølger et #halvt# spottende smil.) Ja da! Jeg havde ventet det af Dem. At D jeg vilde komme hjem til Deres og ta Dem med mig? Akkurat som et trold, ja. Og gøre Dem til prinsesse? De lovte jo det. Og gi Dem et kongerige? Hvorfor ikke det ({...}ser op i loftet.) Hvorfor ikke det? For det behøvte jo ikke at være #netop# så nt et almindeligt, rigtigt kongerige heller. 45

46 Bygmester NBO Ms Men noget andet, som var lige så godt? Ja, mindst lige så godt. (ser lidt på ham.) Kunde De bygge de højeste kirketårne i verden, så måtte De vel sagtens kunne gøre udvej til et eller andet slags kongerige også, tænkte jeg mig. (ryster på hodet.) Jeg kan ikke rigtig få rede på Dem, frøken Wangel. Kan De ikke det? Jeg synes, det er så ligetil, jeg. Nej, jeg kan ikke bli klog på, om De mener alt det, som De siger. Eller om De bare sidder så n og {...}driver spas (smiler.) Gør nar kanske? Jeg også? Ja netop. Gør nar. Af os begge to. (ser en stund på hende.) Har De længe vidst at jeg var gift? Ja det har jeg da vidst hele tiden. Hvorfor spør De om det? Nej, nej, det faldt mig bare så n ind. (ser i taushed på hende og siger dæmpet:) Hvorfor er De kommen? 19. ude. Fordi jeg vil ha fat i mitt kongerige. Nu er jo tiden (lér uvilkårligt.) Jo, De er god, {d}de! Ryk ud med mit kongerige, bygmester! (banker med fin{d}geren.) Kongeriget på bordet! (rykker gyngestolen nærmere og sætter sig.) Alvorlig talt, hvorfor er De kommen? Hvad vil 46

47 Bygmester NBO Ms De egentlig her. Å, for det første så vil jeg nu gå omkring og sé på alt dette her, som De har bygget. Da får De mere end nok at løbe om efter. Ja, De har jo bygget så forfærdelig meget. Jeg har det. Mest i de senere årene. Mange kirketårne også? Så ne umådelig høje? Nej, jeg bygger ingen kirketårne nu mere. Hvad bygger De da? Hjem for mennesker. Kunde De ikke gøre lidt lidt så n kirketårn i de hjemmene også? (studser) Hvad mener De med det? Jeg mener, noget, som peger sådan frit tilvejrs. Me{n}d fløjen så svimlende højt oppe. (grubler lidt.) Mærkværdig nok at De siger det. For det er jo netop det, jeg allerhelst vilde. Ja men hvorfor gør De det så ikke da? Nej, for menneskene vil ikke ha det. Tænk, at de ikke vil det! 47

48 Bygmester NBO Ms Men nu bygger jeg mig et nyt hjem #her lige over for # Til Dem selv? Ja. Det er omtrent færdigt. Og på det er der et tårn Højt tårn?... Ja. Svært højt? Folk vil visst si at det er altfor højt. For et hjem at være. Det tårnet vil jeg ud og sé på imorgen tidlig. (sidder og ser på hende med hånden under kind.) Sig mig, frøken Wangel, hvad heder De? Til fornavn, mener jeg. Jeg heder.? Så? Véd De ikke det da? De kaldte mig jo selv den dagen da De var uskikkelig. Gjorde jeg det også? Men dengang sa De «lille». Og det likte jeg ikke. Så De likte ikke det, frøken? Nej, ikke ved den lejlighed. Forresten «prinsesse», det vilde ta sig ganske godt ud, synes jeg. Ja vel. Prinsesse af af. Hvad var det nu konge- 48

49 Bygmester NBO Ms riget skulde hede? 20. Å fy da! Det d{...}umme kongeriget vil jeg ikke ha noget af. Jeg vil ha mig et ganske andet et. (sidder fremdeles og ser på hende.) Er det ikke underligt? Jo mere jeg tænker over det så står det for mig, som om jeg i hele lange år har gået her og pint mig med at hm. Med hvad? Med at komme på noget noget sådan oplevet, som jeg syntes, jeg måtte ha glemt igen. Men aldrig så fik jeg tag i, hvad det #kunde være# var for noget.. De skulde slået knude på Deres lommetørklæde. Så havde jeg bare gået og funderet på, hvad den knuden kunde betyde. (rejser sig.). Å ja, der gi es vel slige trold i verden også. Det var inderlig godt at De kom til mig nu. Var det godt? For jeg har siddet her alene#.# {o}og stirret på det altsammen. (sagtere.) Jeg skal si Dem, jeg er begyndt at bli så ræd, så ræd for ungdommen. (blæser) Pyh, er ungdommen noget at bli ræd for! Ja, just den. Derfor så har jeg låset og stæ{g}ngt mig inde. (hemmelighedsfuldt.) De skal vide, at ungdommen vil komme her og dundre på døren. Bryde ind til {...}mig. 49

50 Bygmester NBO Ms Jeg #Så# {S}synes #jeg#, De skulde #gå ud og# lukke op for #ungdommen da.# den, jeg. # [HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg. «få» og «de.» (på slutten av hver linje i tilføyelsen) er skrevet inn i nestes sides venstre marg. Tilføyelsen mangler for øvrig tilføyelsestegn og er plassert i henhold til førstetrykket.] Lukke op? Ja, så ungdommen kunde få slippe ind til {...}dem. Sån med det gode. # Nej, nej, nej! Undommen det er ligesom gengældelsen, det, ser De. Den kommer i spidsen for omslaget. Ligesom under en ny fane., (rejser sig, ser på ham og siger med en sittrende trækning om munden.) Kan De bruge mig til noget{?}#, bygmester?# Ja, det kan jeg rigtignok! D For De kommer også ligesom under ny fane, synes jeg. Ungdom mod ungdom altså! Doktor Herdal kommer ind gennem forstuedøren.) Doktor Herdal.. Nå, er De og frøkenen her endnu? Ja, vi har havt mangt og meget at snakke om, vi to. Doktor Herdal Nej Nej Både gammelt og nyt. Doktor Herdal Nej, har De det? Å, det har været så svært morsomt. For bygmester han har så n en rent ubegribelig hukommelse, han. Alle mulige småting så husker han dem. (Fru kommer gennem døren til højre.) Fru Se så, frøken Wangel. Nu er værelset i orden til Dem? 50

51 Bygmester NBO Ms Fru Barnekammerset?... Ja{,}. {d}det mellemste. Men først så s{...}kulde vi vel tilbords. (nikker alvorlig til.) Fru Frøken skal sove i barnekammerset.? Ja, frøken Wangel heder. Jeg har kendt hende da hun var barn. Fru Nej, har du det, Halvard?. Nå, vær så god da. Der er dækket. (Hun tager doktor Herdals arm og går ud med ham til højre.) (vender sig i døren.) 21. Er det sandt, som De sa? Kan De bruge mig til noget?. De er #visst# den, som jeg #sårest# så sårt behøver. (ser på ham med glade, forundrede øjne{.)}#og slår hænderne sammen.)#. Men du store, dejlige verden! Nå? Så har jeg jo kongeriget da! (uvilkårligt.)! (med en dirrende trækning om munden.) Næsten, havde jeg nær sagt. (Hun går ud til højre. følger hende.) 51

52 Bygmester NBO Ms Anden akt. (En smukt udstyret, mindre salon hos bygmester. På bagvægen glasdør ud til veranda og have. Til højre et brudt hjørne,... med karnap, hvori blomsteropsatser og et stort vindu. Et tilsvarende brudt hjørne med en liden tapet... til venstre. I dette en liden tapetdør. På væ... sidevægen til venstre en almidelig dør. Ligeså på sidevæggen tilhøjre. #I forgrunden konsolbord med stort spejl og planter# S Udskårne møbler #og blomsteropsatser# i smagfuld opstilling. Foran til venstre en sofa med bord og lænestole. #Længere tilbage på samme side et bogskab# Foran karnappet et lidet bord og et par stole. Det er tidlig formiddag.) (Bygmester sidder #i...# ved det lille bord foran ka{...}rnappet. {...}Ragnar {...}Broviks mappe ligger opslået på borden. Han blader i tegningerne og ser nøje på nogle af det. Et uroligt drag går over hans {g}ansige. Fru går lydløst om #med en liden vandkande# og vander og steller med blomsterne. Hun er sortklædt som før. Hendes hat, sjal, og parasol ligger på en stol ved spejlet. følger hende et par gange ufomærket med øjnene. Ingen af dem taler.) (Kaja Fosli kommer stilfærdig i døren til venstre.) (vender hodet og siger ligegyldigt henkastende.) Kaja.. Kaja. Nå, er det Dem? Jeg vilde bare melde at jeg er kommen. Ja, ja, det er godt. Er ikke Ragnar der også? Nej, ikke endnu. Han måtte bli lidt hos onkel. #For doktoren komm...# #og ven{...}te på doktoren# Men siden vilde han komme og forhøre sig Kaja. Hvorledes l... står det sig med den gamle idag? Dårlig. Han be r så meget undskylde at han må bli liggende idag dagen over.. Bevar es vel. Lad ham endelig det. Men gå så De til Deres 52

53 Bygmester NBO Ms arbejde. Kaja Ja. #(standser ved døren) Vil De kanske snakke med Ragnar når han kommer.# (Hun går ud til venstre.) [HIS: Et klammetegn under sceneanvisningen markerer sannsynligvis at Ibsen har ønsket å flytte sceneanvisningen til under ' tilføyde replikk. Dette samsvarer i så fall med førstetrykket.] #[HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg nederst] Nej, jeg[his: Et ord mangler. Førstetrykket har 'véd'] ikke noget så n særligt # ( blader atter i tegningerne.) Fru (henne ved karnappet) Gad vide, om han ikke dør, han også. # [HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg, på høyde med påfølgende replikk.] Den gamle? # (ser hen på hende). Fru Han også? Hvem andre? Jo, jo, gamle Brovik han dør visst også nu, Halvard. Du skal nok få sé det. Fru Kære Aline, skulde du ikke ud og gå lidt? Jo, jeg skulde jo egentlig det. (Hun blir ved at stelle med blomsterne.) (bøjet over tegningerne.) Sover hun endnu? Fru (sér på ham.) Er det frøken Wangel, du sidder og tænker på? (ligegyldig). 22. Fru Jeg kom så n til at huske på hende. 53