Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud"

Transkript

1 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de 3-5-årige ligger på 95 procent. Analysen viser, at der er en klar sammenhæng mellem familiens baggrund og andelen af børn, der står uden for dagpleje og institutionerne. Især forældrenes herkomst, uddannelse og indkomst har stor betydning for, om børnene har et dagtilbud. Børn af indvandrere og efterkommere, ufaglærte og personer med lav indkomst står mere end dobbelt så ofte uden dagtilbud som andre børn. af Privatøkonom Mie Dalskov 2. februar 2010 Analysens hovedkonklusioner I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Når det gælder de 1-2-årige er dækningsgraden graden noget lavere, nemlig 84 procent, hvilket svarer til lidt mere end 8 ud af 10. Blandt de 3-5-årige er 95 procent indskrevet i et dagtilbud. Uanset børnenes alder har forældrenes arbejdsmarkedstilknytning stor betydning for om børnene har et dagtilbud. Andelen af børn, der hverken er indskrevet i dagpleje eller institution er op til 4 gange højere, hvis begge forældre er uden arbejde. Forældrenes herkomst har ligeledes stor betydning for om børnene er indskrevet i et dagtilbud. Børn af indvandrere og efterkommere er tre gange så ofte uden for dagtilbud. Samme mønstre gør sig gældende for forældrenes uddannelse og indkomst. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Tlf Mobil Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Børn, der hverken går i dagpleje eller i institution AE har for BUPL undersøgt, hvilke børn der hverken går i dagpleje eller daginstitution blandt de 1-5- årige. Undersøgelsen er foretaget ved at samkøre daginstitutionsregisteret og en række andre baggrundsregistre fra Finansministeriets Lovmodelregister, som AE har adgang til. Undersøgelsen vedrører børn i alderen 1-5 år den 1. januar Analysen er opdelt i to dele; én del for de 1-2-årige samt én del for de 3-5-årige. Igennem undersøgelsen er børnene i de forskellige aldersgrupper fordelt på dagtilbud og karakteristika for familien. Metoden bag undersøgelsen beskrevet i boks 1. Boks 1. Metoden bag undersøgelsen For at kunne belyse hvilke børn, der deltager i et dagtilbud, dvs. går i institution eller i dagpleje, er Danmarks Statistiks register for befolkningen kørt sammen med daginstitutionsregisteret. Begge registre er en del af Finansministeriets Lovmodelregister. Befolkningsoptællingen vedrører oplysninger om befolkningen pr. 1. januar 2008, mens daginstitutionstællingen vedrører oktober Baggrundsoplysningerne om forældrenes arbejdsmarkedsstatus vedrører november 2007, mens forældrenes indkomst er hele indkomsten i Oplysninger om bopæl, familiesammensætning og barnets alder vedrører 1. januar Da undersøgelsen omfatter befolkningen primo 2008 er alle tabeller dateret Der er undersøgelsens hovedformål at afdække karakteristika for de børn, der hverken går i dagpleje eller i daginstitution. Dette sker med udgangspunkt i data fra daginstitutionsregistret, der dækker børn i dagtilbud, der er omfattet af dagtilbudsog folkeskoleloven. Dette betyder i praksis at en række dagtilbud, der hører under serviceloven samt pasning i hjemmet ikke kan ses i registeret. Det er valgt at anvende én rest kategori - Anden pasning i undersøgelsen, der dækker børn, der reelt set ikke har et dagtilbud, og de børn, der har dagtilbud under serviceloven eller puljeordninger. Børn, der går i legestue er også indeholdt i kategorien Anden pasning. Kategorien Institutioner dækker over: vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, aldersintegrerede institutioner samt SFO er. For de 1-2-årige er desuden indført en kategori, der dækker børn i dagpleje. Undersøgelsen fordeler de 1-5-åriges efter dagtilbud på de tre ovennævnte kategorier og på forældrenes og familiens baggrundskarakteristika. Deltagelse i dagtilbud er fordelt på forældrenes herkomst, uddannelse, arbejdsmarkedsstatus, bruttoindkomst samt på familietype, familiens disponible indkomst og bopæl. Analysen er opdelt således at første del vedrører de 1-2-årige, mens anden del handler om de 3-5-årige. Man skal være opmærksom på at det ikke er muligt i den undersøgte del af registeret at se, om et barn er begyndt i folkeskolen. Derfor kan en 5-årig, der går i skole, indgå i analysen. Danmarks Statistik har oplyst daginstitutionsregisteret ikke er komplet, idet private og selvejende institutioner ikke nødvendigvis er omfattet. Det er kun de institutioner, der kører over kommunernes økonomi, der er med i registeret. Danmarks Statistik oplyser, at omkring 98 procent af 0-5-årige er dækket ind i data. Dette kan få konsekvenser for analysens konklusioner, da det ikke kan afvises, at resultaterne bliver skæve (det er måske nogle særlige institutioner og måske familier, der ikke er med i data). Denne undersøgelse, hvor daginstitutionsregisteret kobles sammen med Lovmodel-befolkningen er dog eneste mulighed for at lave en baggrundsanalyse af børn, der ikke går i dagtilbud. Når det gælder den enkelte ydelse, er der i alt seks kommuner, der slet ikke har oplysninger om børn i dagpleje i registeret. I praksis indhenter Danmarks Statistik disse oplysninger udenom registeret hos den enkelte kommune inden tallene offentliggøres. Kommunerne uden oplysninger om dagpleje er: Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø. For at tage højde for de manglende oplysninger om dagpleje i de pågældende kommuner er totaltabellen korrigeret i henhold til de officielle tal fra Danmarks Statistik. Det samme gør sig gældende for de kommunale tal, mens de seks kommuner er helt udeladt af de øvrige tabeller for de 1-2-årige. Dette betyder at i alt børn udelades af krydstabellerne for 1-2-årige. Tallene for de 3-5-årige er ikke korrigeret. Hvis tallene i undersøgelsen sammenlignes den de officielle tal for indskrevne børn i dagtilbud fra Danmarks Statistik kan der forekomme enkelte i nøjagtigheder. Dette skyldes dels, at Lovmodelregisteret bygger på en 33 procents stikprøve af befolkningen og dels, at børnenes alder i denne undersøgelse vedrører primo året og ikke tidspunktet for undersøgelsen i daginstitutionerne. Forklaringen på at børnenes alder ikke er brugt fra daginstitutionsregisteret er, at undersøgelsen også omfatter børn, der ikke indgår i registeret, hvorfor alderen på undersøgelsestidspunktet ikke kendes. Kategorien Uoplyst dækker over de børn, der enten ikke har oplysninger om forældrene eller forældre, der mangler baggrundsoplysninger som f.eks. indkomst eller uddannelse. 1 Danmarks Statistik har i Statistikbanken dateret Daginstitutionsregisteret til 2008, selvom undersøgelsen er foretaget i efteråret Det er derfor samme register, der ligger til grund for denne undersøgelse. 2

3 Generelt skal man huske på, at der er et højt samspil mellem de forskellige variable. Indkomst og arbejdsmarkedstilknytning hænger nøje sammen, og uddannelse vil også være korreleret med beskæftigelseschancerne. Analysen fortæller generelt ikke hvorfor ledige, ufaglærte og personer med lav indkomst ikke har indskrevet deres børn i et dagtilbud. Tabel 1 nedenfor viser en overordnet fordeling af de 1-5-årige på de forskellige dagtilbud. Kolonnen dækningsgrad viser, hvor stor en andel af børnene i aldersgruppen, der er omfattet af dagtilbud enten i dagpleje eller institutioner. Tabel årige fordelt på dagtilbud Anden pasning Dagpleje Institutioner Total Dækningsgrad pct. 1-årige ,7 2-årige ,3 3-årige ,0 4-årige ,9 5-årige ,1 I alt ,6 Anm: Tal for 1-2-årige i kommunerne Egedal, Næstved, Svendborg, Odense, Herning og Læsø indgår med en korrektion fra Danmarks Statistik. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Lovmodelregister (2008) samt Statistikbanken. 1-2-årige fordelt på dagtilbud Tabel 1 og 2 viser antallet af 1-2-årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedsstatus. Blandt de børn, hvor begge forældre er i arbejde, er dækningsgraden særlig høj. Her er det knap hver tiende barn, der står uden for dagpleje og institutionerne, mens det op imod hvert tredje barn i de familier, hvor den ene eller begge forældre er uden for beskæftigelse. Der er således langt flere børn, der i anden pasning blandt forældre, der har en dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hos de børn, hvor begge forældre er i arbejde, er dagpleje den mest anvendte pasningsform, mens institutioner er mest anvendt i familier, hvor den ene eller begge er ledig eller uden for arbejdsstyrken. Af de lidt mere end børn, hvis forældre - begge eller den ene - ikke er i beskæftigelse, er børn af studerende. Dette svarer til 23 procent af de forældre, der står uden for beskæftigelse. Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Begge forældre i arbejde Begge forældre ledige/udenfor Én forældre udenfor/ledig, den anden i arbejde Uoplyst I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. 3

4 Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Begge forældre i arbejde 11,3 48,5 40,2 100,0 Begge forældre ledige/udenfor 35,7 23,7 40,6 100,0 En forælder udenfor/ledig, den anden i arbejde 28,5 33,8 37,7 100,0 Uoplyst 64,5 25,0 10,5 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. Fordelt på familietyper er der ikke stor forskel på, hvilke familier der anvender andre pasningsformer end dagpleje og institutioner. Den store forskel mellem familietyperne er, at mens enlige typisk anvender institutioner, benytter ægtepar og samlevende dagpleje til deres børn. Dette ses i tabel 4 og 5. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familietype (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Enlige Ægtepar Samlevende Ikke-hjemmeboende barn I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familietype (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Enlige 15,5 37,2 47,4 100,0 Ægtepar 16,6 44,3 39,2 100,0 Samlevende 13,2 49,3 37,5 100,0 Ikke-hjemmeboende barn 59,1 28,2 12,7 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Blandt de familier, der har under kr. i disponibel indkomst, er andelen af børn i anden pasning næsten dobbelt så stor som gennemsnittet. Det svarer til, at 29 procent af børnene fra de familier, hvor indkomsten er lavest, hverken går i dagpleje eller institution. Andelen af børn, der med anden pasning er faldende med indkomsten op til en disponibel indkomst på kr. Herefter øges andelen med indkomsten, og der er således en tendens til, at dækningsgraden er lavest for de familier, der har hhv. det laveste og højeste rådighedsbeløb. Det skal dog 4

5 bemærkes, at andelen af børn, hvis familier har et rådighedsbeløb over kr., udgør en relativt lille andel af det samlede antal børn. Dette ses i tabel 6 og 7. Jf. tabel 6-7, er det bemærkelsesværdigt, at der er over indkomstgrupperne er stor forskel på, hvem der har deres børn i hhv. dagpleje og institutioner. Blandt de familier, hvor indkomsten er lavest, er der markant flere børn, der går i dagpleje, mens der er klart flest børn i institutioner blandt de rigeste familier. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familiens disponible indkomst (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Under kr kr kr kr Over kr Uoplyst I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familiens disponible indkomst (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Under ,1 35,1 35,9 100, kr. 18,1 48,8 33,1 100, kr. 9,4 45,3 45,3 100, kr. 8,2 24,9 66,9 100, kr. 9,8 17,4 72,8 100,0 Over kr. 15,6 19,1 65,3 100,0 Uoplyst 41,3 24,8 33,9 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. Når det gælder familiernes bruttoindkomst gælder samme mønster. De familier, der har den laveste indkomst før skat har den laveste dækningsgrad. Blandt de familier, der ville kunne få fuld friplads, står omkring hvert tredje barn uden for dagpleje eller institution. På landsplan er det kun hvert sjette barn, der står uden for dagpleje og institutionerne., jf. tabel 8 og 9. I de familier, der betaler halvdelen af pladsen, er 19 procent af børnene uden for de etablerede institutioner. Sammenlignet med de familier, der betaler mere end halvdelen af pladsen selv, er der ikke stor forskel, da det her er 22 procent af børnene, der står uden for dagpleje og institutionerne. I de familier, 5

6 hvor indkomsten er så høj, at der ikke ydes tilskud, er det kun lidt mere end hver tiende barn, der er i samme situation. Det ser således ikke ud til, at fripladsskalaen sikrer lavindkomstfamilierne et dagtilbud. Omvendt kunne man forestille sig at andelen af børn uden for de etablerede dagtilbud havde været endnu højere, hvis ikke der var mulighed for friplads. Figur 1 nedenfor viser dækningsgraden dvs. andelen af 1-2-årige i dagpleje eller institutioner efter familiens bruttoindkomst. Det ses, at dækningsgraden er stigende med indkomsten bortset fra de helt lave indkomster på omkring kr. Dækningsgraden stabiliseres til omkring procent ved en bruttoindkomst på kr. Blandt familierne med de højeste bruttoindkomster dvs kr. er dækningsgraden oppe omkring 90 procent. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familiens bruttoindkomst (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt kr. (fuld friplads) kr. (0-50 % egenbetaling) kr. (51-99 % egenbetaling) Over kr. (100 % egenbetaling) Uoplyst I alt Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familiens bruttoindkomst (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt kr. (fuld friplads) 32,7 32,8 34,5 100, kr. (0-50 % egenbetaling) 18,6 38,2 43,2 100, kr. (51-99 % egenbetaling) 21,7 39,6 38,8 100,0 Over kr. (100 % egenbetaling) 13,0 47,5 39,5 100,0 Uoplyst 32,1 29,3 38,6 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. 6

7 Figur 1. Dækningsgrad blandt 1-2-årige fordelt på bruttoindkomst Pct Pct Familiens bruttoindkomst Anm: Figuren dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Figuren viser andelen af 1-2-årige, der går i dagpleje eller institution. Da der ses på samlet bruttoindkomst vil enlige forældre være koncentreret i den lavere ende af skalaen. Fordelt på forældrenes herkomst er der også store forskel på valg af dagtilbud. Mens børn af forældre med etnisk dansk baggrund i langt mindre grad står uden dagtilbud, er der en markant overrepræsentation blandt indvandrere og efterkommere 2. På landsplan står hvert sjette barn udenfor dagpleje eller institutionen, men i familier med anden etnisk herkomst end dansk er det mere end det dobbelte. Den højeste andel børn med anden pasning ses efterkommere, hvor 40 procent af de 1-2-årige ikke umiddelbart ser ud til at have et dagtilbud. Man skal her holde sig for øje, at antallet af børn af efterkommere, der står uden dagtilbud, antalsmæssigt er meget lavt nemlig under 200. Det ses i tabel 10 og 11, at det især er dagpleje, der fravælges blandt ikke etniske danskere. De børn af indvandrere og efterkommer, der har et tilbud, er i høj grad indskrevet i en daginstitution frem for i en dagpleje. 2 Danmarks Statistik har omlagt befolkningsstatistikken i 2008 således, at der nu er langt færre efterkommere end tidligere. Årsagen er, at Danmarks Statistik har fået bedre forældreoplysninger. 7

8 Tabel årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Dansk Efterkommer Indvandrer, ikke-vestlige lande Indvandrer, vestlige lande Andet I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. Tabel årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Dansk 12,4 49,1 38,5 100,0 Efterkommer 40,0 9,1 50,9 100,0 Indvandrer, ikke-vestlige lande 37,1 17,1 45,8 100,0 Indvandrer, vestlige lande 36,5 26,5 37,0 100,0 Andet 25,6 29,0 45,5 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. Tabel 12 og 13 viser sammenhængen mellem dagtilbud og forældrenes uddannelse for de 1-2-årige. Mens børn af forældre med en videregående uddannelse i mindre grad fravælger dagtilbud til deres børn, er det ikke ualmindeligt at børn af ufaglærte, hverken går i dagpleje eller institution. Mens det på landsplan er hver sjette, der står uden et dagtilbud, gælder det mere end hvert femte barn ufaglærte. Blandt de børn, der har et dagtilbud, er der stor forskel på typen af pasning alt efter uddannelse. Blandt de højest uddannede, er der markant flere børn i institutionerne, mens der blandt faglærte og personer med korte videregående uddannelser er en klar overvægt af børn i dagpleje. Titel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Ufaglært Faglært Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Uoplyst I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. 8

9 Titel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Ufaglært 21,8 39,2 39,1 100,0 Faglært 16,1 54,8 29,1 100,0 Kort videregående uddannelse 14,8 52,9 32,3 100,0 Mellemlang videregående uddannelse 12,7 45,8 41,5 100,0 Lang videregående uddannelse 12,1 27,8 60,1 100,0 Uoplyst 52,5 20,2 27,3 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. Fordelt på kommune er det især i børn i det Sydlige Danmark, der står uden dagtilbud. Det ses i tabel 14 og figur 2, der viser andelen af børn i Anden pasning samt dækningsgraden fordelt på bopælskommune. På figuren ses i de lyse områder, der hvor dækningsgraden er lav. Nordjylland, Vestjylland og Syddanmark er klart overrepræsenteret. Omvendt er dækningsgraden relativt høj i kommunerne omkring Hovedstaden og Århus. Tabel 14 og figur 2 Tabel årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune Færrest i anden pasning Flest i anden pasning Kommune Pct. Kommune Pct. Vallensbæk 6,7 Tønder 30,0 Solrød 6,8 Svendborg 26,4 Allerød 7,4 Herning 26,1 Skanderborg 8,3 Billund 24,0 Hørsholm 9,2 Brønderslev 23,1 Lejre 9,5 Albertslund 22,7 Tårnby 10,2 Lolland 22,7 Fredericia 10,6 Thisted 22,7 Faxe 11,0 Næstved 22,5 Morsø 11,1 Frederikshavn 22,2 9

10 Figur 2. Dækningsgrad for 1-2-årige fordelt på bopælskommuner Samlede tabeller for kommunerne er lagt i bilaget. 3-5-årige fordelt på dagtilbud Dækningsgraden er generelt hos blandt de 3-5-årige jf. tabel 1 i begyndelsen af rapporten. I gennemsnit er 95 procent af de 3-5-årige enten indskrevet i dagpleje eller i daginstitution. I de følgende tabeller er de to kategorier slået sammen. Tabel 15 og 16 viser sammenhængen mellem dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning. Mens det på landsplan kun er hvert tyvende barn i 3-5-årsalderen, der reelt set er uden dagtilbud, er det dobbelt så mange i de familier, hvor den ene forælder står uden for beskæftigelse, og tre gange så mange i de familier, hvor begge forældre er uden for beskæftigelse. Blandt de lidt mere end forældre, hvor mindst den ene ikke er i beskæftigelse, er studerende. Det svarer til 18 procent. 10

11 Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedsstatus (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Begge forældre i arbejde Begge forældre ledige/udenfor En forælder udenfor/ledig, den anden i arbejde Uoplyst I alt Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedsstatus (procent) Anden pasning Institutioner go dagpleje I alt Begge forældre i arbejde 3,3 96,7 100,0 Begge forældre ledige/udenfor 14,7 85,3 100,0 En forælder udenfor/ledig, den anden i arbejde 10,4 89,6 100,0 Uoplyst 24,4 75,6 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. Når det gælder familietype, er der ikke stor forskel på, hvor stor en andel af de 3-5-årige, der er uden dagtilbud. Både for ægtepar og enlige ligger andelen på niveau med landsgennemsnittet, mens andelen for samlevende er en smule mindre. Resultaterne ses i tabel 17 og 18. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familietype (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Enlige Ægtepar Samlevende Ikke-hjemmeboende barn I alt

12 Tabel årige fordelt på dagtilbud og familietype (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje Enlige 5,2 94,8 100,0 Ægtepar 5,0 95,0 100,0 Samlevende 4,2 95,8 100,0 Ikke-hjemmeboende barn 23,5 76,5 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 I alt Fordelt på disponibel indkomst er det som blandt de 1-2-årige de familier med mindst og mest i disponibel indkomst, der har den højeste andel af 3-5-årige i anden pasning. Det er således i mellemindkomstfamilierne, at dækningsgraden er højest. Fælles for familierne med hhv. lavest og højest rådighedsbeløb er, at forældrene måske ikke har arbejde, og derfor selv passer børnene. En anden forklaring, der kan gælde for de rigeste familier, er at de har en anden pasningsordning for børnene f.eks. en aupair-pige. Tabel årige fordelt på dagtilbud og disponibel indkomst (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Under kr kr kr kr kr Over kr Uoplyst I alt Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. Tabel årige fordelt på dagtilbud og disponibel indkomst (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Under kr. 11,3 88,7 100, kr. 4,6 95,4 100, kr. 2,5 97,5 100, kr. 2,4 97,6 100, kr. 3,9 96,1 100,0 Over kr. 7,2 92,8 100,0 Uoplyst 19,1 80,9 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. 12

13 Når det gælder familiens bruttoindkomst, er der tendens til at dækningsgraden er klart stigende med indkomsten, jf. tabel samt figur 3. Blandt de familier, der kunne få fuldt tilskud, er andelen af børn i anden pasning på 17 procent dvs. næsten hvert femte barn. Dette er mere end tre så meget som i gennemsnittet blandt de 3-5-årige. Tabel årige fordelt på dagtilbud og bruttoindkomst (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt kr. (fuld friplads) kr. (0-50 % egenbetaling) kr. (51-99 % egenbetaling) Over kr. (100 % egenbetaling) Uoplyst Uoplyst Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. Tabel årige fordelt på dagtilbud og bruttoindkomst (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt kr. (fuld friplads) 16,8 83,2 100, kr. (0-50 % egenbetaling) 6,6 93,4 100, kr. (51-99 % egenbetaling) 6,3 93,7 100,0 Over kr. (100 % egenbetaling) 3,9 96,1 100,0 Uoplyst 14,6 85,4 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. 13

14 Figur 3. Sammenhæng mellem dækningsgrad blandt 3-5-årige fordelt på bruttoindkomst Pct Pct Familiens bruttoindkomst Anm.: Figuren viser andelen af 3-5-årige, der går i dagpleje eller institution. Da der ses på samlet bruttoindkomst vil enlige forældre være koncentreret i den lavere ende af skalaen. Blandt de 3-5-årige har familiens etniske herkomst stor betydning for andelen af børn i anden pasning. Tabel 23 og 24 fordeler de 3-5-årige på dagtilbud efter forældrenes etniske oprindelse. Andelen af danske børn, der står uden for de etablerede institutioner, er lavest, idet dækningsgraden for etnisk danske børn er helt oppe på 96 procent. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere er andelen af børn uden for dagpleje og institutioner på ca. 12 procent, mens den er der på knap 18 procent for børn af indvandrere fra vestlige lande. Børn af indvandrere og efterkommere står 3-4 gange så ofte uden for institutioner og dagpleje som danske børn. Tabel årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Dansk Efterkommer Indvandrer, ikke-vestlige lande Indvandrer, vestlige lande Andet I alt Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. 14

15 Tabel årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Dansk 3,8 96,2 100,0 Efterkommer 12,4 87,6 100,0 Indvandrer, ikke-vestlige lande 12,1 87,9 100,0 Indvandrer, vestlige lande 17,6 82,4 100,0 Andet 8,5 91,5 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. Selvom der ikke er markante forskelle mellem forældrenes uddannelsesniveau er der en lille overrepræsentation af 3-5-årige i anden pasning blandt ufaglærte. Dækningsgraden er højest blandt forældre med en lang eller mellemlang videregående uddannelse eller en faglig uddannelse. Det ses i tabel 25 og 26. Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Ufaglært Faglært Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Uoplyst I alt Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Ufaglært 7,3 92,7 100,0 Faglært 4,3 95,7 100,0 Kort videregående uddannelse 5,0 95,0 100,0 Mellemlang videregående uddannelse 4,0 96,0 100,0 Lang videregående uddannelse 3,8 96,2 100,0 Uoplyst 27,2 72,8 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. 15

16 Tabel 27 og figur 4 viser andelen af børn uden pasning og dækningsgraden på bopælskommune. Blandt de 3-5-årige er dækningsgrad særlig lav i de midtjyske samt på Lolland, men modsat hos de 1-2- årige, er dækningsgraden også lav i storbyerne. Odense og København samt Frederiksberg er alle blandt de kommuner, hvor der er flest børn i anden pasning. Tabel årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune Færrest i anden pasning Flest i anden pasning Kommune Pct. Kommune Pct. Solrød 0,7 Lolland 12,0 Odder 1,1 Thisted 8,8 Allerød 1,4 Herning 8,5 Ballerup 1,6 Frederiksberg 8,5 Fredericia 1,9 Odense 8,2 Varde 2,0 Viborg 8,1 Hillerød 2,1 København 7,8 Morsø 2,2 Hedensted 7,8 Skanderborg 2,3 Svendborg 7,7 Ishøj 2,4 Albertslund 7,4 Figur 4. Dækningsgrad for 3-5-åriges fordelt på bopælskommune 16

17 Bilagstabeller Bilagstabel årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens

18 Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg

19 Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerlands Viborg Vordingborg Aabenraa Aalborg Århus I alt Anm: Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø er korrigeret i forhold til offentliggjorte tal fra Danmark Statistik. Christians Ø, Læsø, Fanø, Samsø, Ærø og Langeland er udeladt (I alt 423 børn). Bilagstabel årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune () Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Albertslund 22,7 15,0 62,3 100,0 Allerød 7,4 12,9 79,7 100,0 Assens 17,8 80,7 1,5 100,0 Ballerup 13,4 12,3 74,3 100,0 Billund 24,0 70,5 5,5 100,0 Bornholm 18,8 54,4 26,8 100,0 Brøndby 21,6 10,6 67,8 100,0 Brønderslev 23,1 73,8 3,1 100,0 Dragør 12,2 20,9 67,0 100,0 Egedal 16,4 28,9 54,7 100,0 Esbjerg 19,8 50,6 29,6 100,0 Favrskov 12,2 76,2 11,6 100,0 Faxe 11,0 62,0 27,0 100,0 Fredensborg 16,4 19,9 63,7 100,0 Fredericia 10,6 46,5 42,9 100,0 Frederiksberg 19,0 3,6 77,4 100,0 Frederikshavn 22,2 68,0 9,8 100,0 Frederikssund 11,2 38,5 50,3 100,0 Furesø 14,2 9,8 75,9 100,0 Faaborg-Midtfyn 15,4 76,7 7,9 100,0 19

20 Gentofte 12,2 7,3 80,5 100,0 Gladsaxe 11,4 12,5 76,1 100,0 Glostrup 16,8 9,6 73,7 100,0 Greve 12,5 28,7 58,7 100,0 Gribskov 14,8 52,8 32,4 100,0 Guldborgsund 16,2 53,1 30,7 100,0 Haderslev 15,0 66,0 19,0 100,0 Halsnæs 13,4 49,2 37,4 100,0 Hedensted 17,4 79,1 3,5 100,0 Helsingør 19,8 13,1 67,2 100,0 Herlev 13,8 17,6 68,6 100,0 Herning 26,1 52,9 20,9 100,0 Hillerød 13,6 14,8 71,5 100,0 Hjørring 16,7 75,6 7,7 100,0 Holbæk 19,0 47,3 33,8 100,0 Holstebro 12,8 63,2 24,0 100,0 Horsens 17,8 70,3 11,9 100,0 Hvidovre 14,7 13,3 72,0 100,0 Høje-Taastrup 17,1 6,9 76,0 100,0 Hørsholm 9,2 11,8 78,9 100,0 Ikast-Brande 14,0 68,2 17,8 100,0 Ishøj 21,3 10,0 68,8 100,0 Jammerbugt 21,6 71,8 6,6 100,0 Kalundborg 13,7 64,0 22,3 100,0 Kerteminde 19,3 77,5 3,2 100,0 Kolding 14,0 68,4 17,5 100,0 København 18,1 7,5 74,4 100,0 Køge 17,9 25,7 56,4 100,0 Lejre 9,5 71,4 19,1 100,0 Lemvig 15,6 61,7 22,7 100,0 Lolland 22,7 60,8 16,5 100,0 Lyngby-Taarbæk 14,3 10,0 75,7 100,0 Mariagerfjord 17,6 78,3 4,1 100,0 Middelfart 17,7 72,4 9,9 100,0 Morsø 11,1 71,5 17,4 100,0 Norddjurs 18,1 66,5 15,4 100,0 Nordfyns 14,5 84,2 1,4 100,0 Nyborg 11,6 73,4 14,9 100,0 Næstved 22,5 41,2 36,3 100,0 Odder 11,6 68,0 20,4 100,0 Odense 15,0 52,7 32,3 100,0 20

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet 4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde

Læs mere

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover 9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover AE har undersøgt udviklingen i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Stik imod regeringens mål om at flere unge skal vælge en faglært

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere