Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Transkript

1 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de 3-5-årige ligger på 95 procent. Analysen viser, at der er en klar sammenhæng mellem familiens baggrund og andelen af børn, der står uden for dagpleje og institutionerne. Især forældrenes herkomst, uddannelse og indkomst har stor betydning for, om børnene har et dagtilbud. Børn af indvandrere og efterkommere, ufaglærte og personer med lav indkomst står mere end dobbelt så ofte uden dagtilbud som andre børn. af Privatøkonom Mie Dalskov 2. februar 2010 Analysens hovedkonklusioner I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Når det gælder de 1-2-årige er dækningsgraden graden noget lavere, nemlig 84 procent, hvilket svarer til lidt mere end 8 ud af 10. Blandt de 3-5-årige er 95 procent indskrevet i et dagtilbud. Uanset børnenes alder har forældrenes arbejdsmarkedstilknytning stor betydning for om børnene har et dagtilbud. Andelen af børn, der hverken er indskrevet i dagpleje eller institution er op til 4 gange højere, hvis begge forældre er uden arbejde. Forældrenes herkomst har ligeledes stor betydning for om børnene er indskrevet i et dagtilbud. Børn af indvandrere og efterkommere er tre gange så ofte uden for dagtilbud. Samme mønstre gør sig gældende for forældrenes uddannelse og indkomst. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Tlf Mobil md@ae.dk Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Børn, der hverken går i dagpleje eller i institution AE har for BUPL undersøgt, hvilke børn der hverken går i dagpleje eller daginstitution blandt de 1-5- årige. Undersøgelsen er foretaget ved at samkøre daginstitutionsregisteret og en række andre baggrundsregistre fra Finansministeriets Lovmodelregister, som AE har adgang til. Undersøgelsen vedrører børn i alderen 1-5 år den 1. januar Analysen er opdelt i to dele; én del for de 1-2-årige samt én del for de 3-5-årige. Igennem undersøgelsen er børnene i de forskellige aldersgrupper fordelt på dagtilbud og karakteristika for familien. Metoden bag undersøgelsen beskrevet i boks 1. Boks 1. Metoden bag undersøgelsen For at kunne belyse hvilke børn, der deltager i et dagtilbud, dvs. går i institution eller i dagpleje, er Danmarks Statistiks register for befolkningen kørt sammen med daginstitutionsregisteret. Begge registre er en del af Finansministeriets Lovmodelregister. Befolkningsoptællingen vedrører oplysninger om befolkningen pr. 1. januar 2008, mens daginstitutionstællingen vedrører oktober Baggrundsoplysningerne om forældrenes arbejdsmarkedsstatus vedrører november 2007, mens forældrenes indkomst er hele indkomsten i Oplysninger om bopæl, familiesammensætning og barnets alder vedrører 1. januar Da undersøgelsen omfatter befolkningen primo 2008 er alle tabeller dateret Der er undersøgelsens hovedformål at afdække karakteristika for de børn, der hverken går i dagpleje eller i daginstitution. Dette sker med udgangspunkt i data fra daginstitutionsregistret, der dækker børn i dagtilbud, der er omfattet af dagtilbudsog folkeskoleloven. Dette betyder i praksis at en række dagtilbud, der hører under serviceloven samt pasning i hjemmet ikke kan ses i registeret. Det er valgt at anvende én rest kategori - Anden pasning i undersøgelsen, der dækker børn, der reelt set ikke har et dagtilbud, og de børn, der har dagtilbud under serviceloven eller puljeordninger. Børn, der går i legestue er også indeholdt i kategorien Anden pasning. Kategorien Institutioner dækker over: vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, aldersintegrerede institutioner samt SFO er. For de 1-2-årige er desuden indført en kategori, der dækker børn i dagpleje. Undersøgelsen fordeler de 1-5-åriges efter dagtilbud på de tre ovennævnte kategorier og på forældrenes og familiens baggrundskarakteristika. Deltagelse i dagtilbud er fordelt på forældrenes herkomst, uddannelse, arbejdsmarkedsstatus, bruttoindkomst samt på familietype, familiens disponible indkomst og bopæl. Analysen er opdelt således at første del vedrører de 1-2-årige, mens anden del handler om de 3-5-årige. Man skal være opmærksom på at det ikke er muligt i den undersøgte del af registeret at se, om et barn er begyndt i folkeskolen. Derfor kan en 5-årig, der går i skole, indgå i analysen. Danmarks Statistik har oplyst daginstitutionsregisteret ikke er komplet, idet private og selvejende institutioner ikke nødvendigvis er omfattet. Det er kun de institutioner, der kører over kommunernes økonomi, der er med i registeret. Danmarks Statistik oplyser, at omkring 98 procent af 0-5-årige er dækket ind i data. Dette kan få konsekvenser for analysens konklusioner, da det ikke kan afvises, at resultaterne bliver skæve (det er måske nogle særlige institutioner og måske familier, der ikke er med i data). Denne undersøgelse, hvor daginstitutionsregisteret kobles sammen med Lovmodel-befolkningen er dog eneste mulighed for at lave en baggrundsanalyse af børn, der ikke går i dagtilbud. Når det gælder den enkelte ydelse, er der i alt seks kommuner, der slet ikke har oplysninger om børn i dagpleje i registeret. I praksis indhenter Danmarks Statistik disse oplysninger udenom registeret hos den enkelte kommune inden tallene offentliggøres. Kommunerne uden oplysninger om dagpleje er: Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø. For at tage højde for de manglende oplysninger om dagpleje i de pågældende kommuner er totaltabellen korrigeret i henhold til de officielle tal fra Danmarks Statistik. Det samme gør sig gældende for de kommunale tal, mens de seks kommuner er helt udeladt af de øvrige tabeller for de 1-2-årige. Dette betyder at i alt børn udelades af krydstabellerne for 1-2-årige. Tallene for de 3-5-årige er ikke korrigeret. Hvis tallene i undersøgelsen sammenlignes den de officielle tal for indskrevne børn i dagtilbud fra Danmarks Statistik kan der forekomme enkelte i nøjagtigheder. Dette skyldes dels, at Lovmodelregisteret bygger på en 33 procents stikprøve af befolkningen og dels, at børnenes alder i denne undersøgelse vedrører primo året og ikke tidspunktet for undersøgelsen i daginstitutionerne. Forklaringen på at børnenes alder ikke er brugt fra daginstitutionsregisteret er, at undersøgelsen også omfatter børn, der ikke indgår i registeret, hvorfor alderen på undersøgelsestidspunktet ikke kendes. Kategorien Uoplyst dækker over de børn, der enten ikke har oplysninger om forældrene eller forældre, der mangler baggrundsoplysninger som f.eks. indkomst eller uddannelse. 1 Danmarks Statistik har i Statistikbanken dateret Daginstitutionsregisteret til 2008, selvom undersøgelsen er foretaget i efteråret Det er derfor samme register, der ligger til grund for denne undersøgelse. 2

3 Generelt skal man huske på, at der er et højt samspil mellem de forskellige variable. Indkomst og arbejdsmarkedstilknytning hænger nøje sammen, og uddannelse vil også være korreleret med beskæftigelseschancerne. Analysen fortæller generelt ikke hvorfor ledige, ufaglærte og personer med lav indkomst ikke har indskrevet deres børn i et dagtilbud. Tabel 1 nedenfor viser en overordnet fordeling af de 1-5-årige på de forskellige dagtilbud. Kolonnen dækningsgrad viser, hvor stor en andel af børnene i aldersgruppen, der er omfattet af dagtilbud enten i dagpleje eller institutioner. Tabel årige fordelt på dagtilbud Anden pasning Dagpleje Institutioner Total Dækningsgrad pct. 1-årige ,7 2-årige ,3 3-årige ,0 4-årige ,9 5-årige ,1 I alt ,6 Anm: Tal for 1-2-årige i kommunerne Egedal, Næstved, Svendborg, Odense, Herning og Læsø indgår med en korrektion fra Danmarks Statistik. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Lovmodelregister (2008) samt Statistikbanken. 1-2-årige fordelt på dagtilbud Tabel 1 og 2 viser antallet af 1-2-årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedsstatus. Blandt de børn, hvor begge forældre er i arbejde, er dækningsgraden særlig høj. Her er det knap hver tiende barn, der står uden for dagpleje og institutionerne, mens det op imod hvert tredje barn i de familier, hvor den ene eller begge forældre er uden for beskæftigelse. Der er således langt flere børn, der i anden pasning blandt forældre, der har en dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hos de børn, hvor begge forældre er i arbejde, er dagpleje den mest anvendte pasningsform, mens institutioner er mest anvendt i familier, hvor den ene eller begge er ledig eller uden for arbejdsstyrken. Af de lidt mere end børn, hvis forældre - begge eller den ene - ikke er i beskæftigelse, er børn af studerende. Dette svarer til 23 procent af de forældre, der står uden for beskæftigelse. Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Begge forældre i arbejde Begge forældre ledige/udenfor Én forældre udenfor/ledig, den anden i arbejde Uoplyst I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. 3

4 Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Begge forældre i arbejde 11,3 48,5 40,2 100,0 Begge forældre ledige/udenfor 35,7 23,7 40,6 100,0 En forælder udenfor/ledig, den anden i arbejde 28,5 33,8 37,7 100,0 Uoplyst 64,5 25,0 10,5 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. Fordelt på familietyper er der ikke stor forskel på, hvilke familier der anvender andre pasningsformer end dagpleje og institutioner. Den store forskel mellem familietyperne er, at mens enlige typisk anvender institutioner, benytter ægtepar og samlevende dagpleje til deres børn. Dette ses i tabel 4 og 5. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familietype (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Enlige Ægtepar Samlevende Ikke-hjemmeboende barn I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familietype (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Enlige 15,5 37,2 47,4 100,0 Ægtepar 16,6 44,3 39,2 100,0 Samlevende 13,2 49,3 37,5 100,0 Ikke-hjemmeboende barn 59,1 28,2 12,7 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Blandt de familier, der har under kr. i disponibel indkomst, er andelen af børn i anden pasning næsten dobbelt så stor som gennemsnittet. Det svarer til, at 29 procent af børnene fra de familier, hvor indkomsten er lavest, hverken går i dagpleje eller institution. Andelen af børn, der med anden pasning er faldende med indkomsten op til en disponibel indkomst på kr. Herefter øges andelen med indkomsten, og der er således en tendens til, at dækningsgraden er lavest for de familier, der har hhv. det laveste og højeste rådighedsbeløb. Det skal dog 4

5 bemærkes, at andelen af børn, hvis familier har et rådighedsbeløb over kr., udgør en relativt lille andel af det samlede antal børn. Dette ses i tabel 6 og 7. Jf. tabel 6-7, er det bemærkelsesværdigt, at der er over indkomstgrupperne er stor forskel på, hvem der har deres børn i hhv. dagpleje og institutioner. Blandt de familier, hvor indkomsten er lavest, er der markant flere børn, der går i dagpleje, mens der er klart flest børn i institutioner blandt de rigeste familier. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familiens disponible indkomst (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Under kr kr kr kr Over kr Uoplyst I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familiens disponible indkomst (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Under ,1 35,1 35,9 100, kr. 18,1 48,8 33,1 100, kr. 9,4 45,3 45,3 100, kr. 8,2 24,9 66,9 100, kr. 9,8 17,4 72,8 100,0 Over kr. 15,6 19,1 65,3 100,0 Uoplyst 41,3 24,8 33,9 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. Når det gælder familiernes bruttoindkomst gælder samme mønster. De familier, der har den laveste indkomst før skat har den laveste dækningsgrad. Blandt de familier, der ville kunne få fuld friplads, står omkring hvert tredje barn uden for dagpleje eller institution. På landsplan er det kun hvert sjette barn, der står uden for dagpleje og institutionerne., jf. tabel 8 og 9. I de familier, der betaler halvdelen af pladsen, er 19 procent af børnene uden for de etablerede institutioner. Sammenlignet med de familier, der betaler mere end halvdelen af pladsen selv, er der ikke stor forskel, da det her er 22 procent af børnene, der står uden for dagpleje og institutionerne. I de familier, 5

6 hvor indkomsten er så høj, at der ikke ydes tilskud, er det kun lidt mere end hver tiende barn, der er i samme situation. Det ser således ikke ud til, at fripladsskalaen sikrer lavindkomstfamilierne et dagtilbud. Omvendt kunne man forestille sig at andelen af børn uden for de etablerede dagtilbud havde været endnu højere, hvis ikke der var mulighed for friplads. Figur 1 nedenfor viser dækningsgraden dvs. andelen af 1-2-årige i dagpleje eller institutioner efter familiens bruttoindkomst. Det ses, at dækningsgraden er stigende med indkomsten bortset fra de helt lave indkomster på omkring kr. Dækningsgraden stabiliseres til omkring procent ved en bruttoindkomst på kr. Blandt familierne med de højeste bruttoindkomster dvs kr. er dækningsgraden oppe omkring 90 procent. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familiens bruttoindkomst (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt kr. (fuld friplads) kr. (0-50 % egenbetaling) kr. (51-99 % egenbetaling) Over kr. (100 % egenbetaling) Uoplyst I alt Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familiens bruttoindkomst (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt kr. (fuld friplads) 32,7 32,8 34,5 100, kr. (0-50 % egenbetaling) 18,6 38,2 43,2 100, kr. (51-99 % egenbetaling) 21,7 39,6 38,8 100,0 Over kr. (100 % egenbetaling) 13,0 47,5 39,5 100,0 Uoplyst 32,1 29,3 38,6 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. 6

7 Figur 1. Dækningsgrad blandt 1-2-årige fordelt på bruttoindkomst Pct Pct Familiens bruttoindkomst Anm: Figuren dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Figuren viser andelen af 1-2-årige, der går i dagpleje eller institution. Da der ses på samlet bruttoindkomst vil enlige forældre være koncentreret i den lavere ende af skalaen. Fordelt på forældrenes herkomst er der også store forskel på valg af dagtilbud. Mens børn af forældre med etnisk dansk baggrund i langt mindre grad står uden dagtilbud, er der en markant overrepræsentation blandt indvandrere og efterkommere 2. På landsplan står hvert sjette barn udenfor dagpleje eller institutionen, men i familier med anden etnisk herkomst end dansk er det mere end det dobbelte. Den højeste andel børn med anden pasning ses efterkommere, hvor 40 procent af de 1-2-årige ikke umiddelbart ser ud til at have et dagtilbud. Man skal her holde sig for øje, at antallet af børn af efterkommere, der står uden dagtilbud, antalsmæssigt er meget lavt nemlig under 200. Det ses i tabel 10 og 11, at det især er dagpleje, der fravælges blandt ikke etniske danskere. De børn af indvandrere og efterkommer, der har et tilbud, er i høj grad indskrevet i en daginstitution frem for i en dagpleje. 2 Danmarks Statistik har omlagt befolkningsstatistikken i 2008 således, at der nu er langt færre efterkommere end tidligere. Årsagen er, at Danmarks Statistik har fået bedre forældreoplysninger. 7

8 Tabel årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Dansk Efterkommer Indvandrer, ikke-vestlige lande Indvandrer, vestlige lande Andet I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. Tabel årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Dansk 12,4 49,1 38,5 100,0 Efterkommer 40,0 9,1 50,9 100,0 Indvandrer, ikke-vestlige lande 37,1 17,1 45,8 100,0 Indvandrer, vestlige lande 36,5 26,5 37,0 100,0 Andet 25,6 29,0 45,5 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. Tabel 12 og 13 viser sammenhængen mellem dagtilbud og forældrenes uddannelse for de 1-2-årige. Mens børn af forældre med en videregående uddannelse i mindre grad fravælger dagtilbud til deres børn, er det ikke ualmindeligt at børn af ufaglærte, hverken går i dagpleje eller institution. Mens det på landsplan er hver sjette, der står uden et dagtilbud, gælder det mere end hvert femte barn ufaglærte. Blandt de børn, der har et dagtilbud, er der stor forskel på typen af pasning alt efter uddannelse. Blandt de højest uddannede, er der markant flere børn i institutionerne, mens der blandt faglærte og personer med korte videregående uddannelser er en klar overvægt af børn i dagpleje. Titel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Ufaglært Faglært Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Uoplyst I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. 8

9 Titel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Ufaglært 21,8 39,2 39,1 100,0 Faglært 16,1 54,8 29,1 100,0 Kort videregående uddannelse 14,8 52,9 32,3 100,0 Mellemlang videregående uddannelse 12,7 45,8 41,5 100,0 Lang videregående uddannelse 12,1 27,8 60,1 100,0 Uoplyst 52,5 20,2 27,3 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. Fordelt på kommune er det især i børn i det Sydlige Danmark, der står uden dagtilbud. Det ses i tabel 14 og figur 2, der viser andelen af børn i Anden pasning samt dækningsgraden fordelt på bopælskommune. På figuren ses i de lyse områder, der hvor dækningsgraden er lav. Nordjylland, Vestjylland og Syddanmark er klart overrepræsenteret. Omvendt er dækningsgraden relativt høj i kommunerne omkring Hovedstaden og Århus. Tabel 14 og figur 2 Tabel årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune Færrest i anden pasning Flest i anden pasning Kommune Pct. Kommune Pct. Vallensbæk 6,7 Tønder 30,0 Solrød 6,8 Svendborg 26,4 Allerød 7,4 Herning 26,1 Skanderborg 8,3 Billund 24,0 Hørsholm 9,2 Brønderslev 23,1 Lejre 9,5 Albertslund 22,7 Tårnby 10,2 Lolland 22,7 Fredericia 10,6 Thisted 22,7 Faxe 11,0 Næstved 22,5 Morsø 11,1 Frederikshavn 22,2 9

10 Figur 2. Dækningsgrad for 1-2-årige fordelt på bopælskommuner Samlede tabeller for kommunerne er lagt i bilaget. 3-5-årige fordelt på dagtilbud Dækningsgraden er generelt hos blandt de 3-5-årige jf. tabel 1 i begyndelsen af rapporten. I gennemsnit er 95 procent af de 3-5-årige enten indskrevet i dagpleje eller i daginstitution. I de følgende tabeller er de to kategorier slået sammen. Tabel 15 og 16 viser sammenhængen mellem dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning. Mens det på landsplan kun er hvert tyvende barn i 3-5-årsalderen, der reelt set er uden dagtilbud, er det dobbelt så mange i de familier, hvor den ene forælder står uden for beskæftigelse, og tre gange så mange i de familier, hvor begge forældre er uden for beskæftigelse. Blandt de lidt mere end forældre, hvor mindst den ene ikke er i beskæftigelse, er studerende. Det svarer til 18 procent. 10

11 Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedsstatus (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Begge forældre i arbejde Begge forældre ledige/udenfor En forælder udenfor/ledig, den anden i arbejde Uoplyst I alt Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedsstatus (procent) Anden pasning Institutioner go dagpleje I alt Begge forældre i arbejde 3,3 96,7 100,0 Begge forældre ledige/udenfor 14,7 85,3 100,0 En forælder udenfor/ledig, den anden i arbejde 10,4 89,6 100,0 Uoplyst 24,4 75,6 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. Når det gælder familietype, er der ikke stor forskel på, hvor stor en andel af de 3-5-årige, der er uden dagtilbud. Både for ægtepar og enlige ligger andelen på niveau med landsgennemsnittet, mens andelen for samlevende er en smule mindre. Resultaterne ses i tabel 17 og 18. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familietype (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Enlige Ægtepar Samlevende Ikke-hjemmeboende barn I alt

12 Tabel årige fordelt på dagtilbud og familietype (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje Enlige 5,2 94,8 100,0 Ægtepar 5,0 95,0 100,0 Samlevende 4,2 95,8 100,0 Ikke-hjemmeboende barn 23,5 76,5 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 I alt Fordelt på disponibel indkomst er det som blandt de 1-2-årige de familier med mindst og mest i disponibel indkomst, der har den højeste andel af 3-5-årige i anden pasning. Det er således i mellemindkomstfamilierne, at dækningsgraden er højest. Fælles for familierne med hhv. lavest og højest rådighedsbeløb er, at forældrene måske ikke har arbejde, og derfor selv passer børnene. En anden forklaring, der kan gælde for de rigeste familier, er at de har en anden pasningsordning for børnene f.eks. en aupair-pige. Tabel årige fordelt på dagtilbud og disponibel indkomst (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Under kr kr kr kr kr Over kr Uoplyst I alt Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. Tabel årige fordelt på dagtilbud og disponibel indkomst (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Under kr. 11,3 88,7 100, kr. 4,6 95,4 100, kr. 2,5 97,5 100, kr. 2,4 97,6 100, kr. 3,9 96,1 100,0 Over kr. 7,2 92,8 100,0 Uoplyst 19,1 80,9 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. 12

13 Når det gælder familiens bruttoindkomst, er der tendens til at dækningsgraden er klart stigende med indkomsten, jf. tabel samt figur 3. Blandt de familier, der kunne få fuldt tilskud, er andelen af børn i anden pasning på 17 procent dvs. næsten hvert femte barn. Dette er mere end tre så meget som i gennemsnittet blandt de 3-5-årige. Tabel årige fordelt på dagtilbud og bruttoindkomst (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt kr. (fuld friplads) kr. (0-50 % egenbetaling) kr. (51-99 % egenbetaling) Over kr. (100 % egenbetaling) Uoplyst Uoplyst Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. Tabel årige fordelt på dagtilbud og bruttoindkomst (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt kr. (fuld friplads) 16,8 83,2 100, kr. (0-50 % egenbetaling) 6,6 93,4 100, kr. (51-99 % egenbetaling) 6,3 93,7 100,0 Over kr. (100 % egenbetaling) 3,9 96,1 100,0 Uoplyst 14,6 85,4 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. 13

14 Figur 3. Sammenhæng mellem dækningsgrad blandt 3-5-årige fordelt på bruttoindkomst Pct Pct Familiens bruttoindkomst Anm.: Figuren viser andelen af 3-5-årige, der går i dagpleje eller institution. Da der ses på samlet bruttoindkomst vil enlige forældre være koncentreret i den lavere ende af skalaen. Blandt de 3-5-årige har familiens etniske herkomst stor betydning for andelen af børn i anden pasning. Tabel 23 og 24 fordeler de 3-5-årige på dagtilbud efter forældrenes etniske oprindelse. Andelen af danske børn, der står uden for de etablerede institutioner, er lavest, idet dækningsgraden for etnisk danske børn er helt oppe på 96 procent. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere er andelen af børn uden for dagpleje og institutioner på ca. 12 procent, mens den er der på knap 18 procent for børn af indvandrere fra vestlige lande. Børn af indvandrere og efterkommere står 3-4 gange så ofte uden for institutioner og dagpleje som danske børn. Tabel årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Dansk Efterkommer Indvandrer, ikke-vestlige lande Indvandrer, vestlige lande Andet I alt Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. 14

15 Tabel årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Dansk 3,8 96,2 100,0 Efterkommer 12,4 87,6 100,0 Indvandrer, ikke-vestlige lande 12,1 87,9 100,0 Indvandrer, vestlige lande 17,6 82,4 100,0 Andet 8,5 91,5 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. Selvom der ikke er markante forskelle mellem forældrenes uddannelsesniveau er der en lille overrepræsentation af 3-5-årige i anden pasning blandt ufaglærte. Dækningsgraden er højest blandt forældre med en lang eller mellemlang videregående uddannelse eller en faglig uddannelse. Det ses i tabel 25 og 26. Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Ufaglært Faglært Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Uoplyst I alt Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Ufaglært 7,3 92,7 100,0 Faglært 4,3 95,7 100,0 Kort videregående uddannelse 5,0 95,0 100,0 Mellemlang videregående uddannelse 4,0 96,0 100,0 Lang videregående uddannelse 3,8 96,2 100,0 Uoplyst 27,2 72,8 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. 15

16 Tabel 27 og figur 4 viser andelen af børn uden pasning og dækningsgraden på bopælskommune. Blandt de 3-5-årige er dækningsgrad særlig lav i de midtjyske samt på Lolland, men modsat hos de 1-2- årige, er dækningsgraden også lav i storbyerne. Odense og København samt Frederiksberg er alle blandt de kommuner, hvor der er flest børn i anden pasning. Tabel årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune Færrest i anden pasning Flest i anden pasning Kommune Pct. Kommune Pct. Solrød 0,7 Lolland 12,0 Odder 1,1 Thisted 8,8 Allerød 1,4 Herning 8,5 Ballerup 1,6 Frederiksberg 8,5 Fredericia 1,9 Odense 8,2 Varde 2,0 Viborg 8,1 Hillerød 2,1 København 7,8 Morsø 2,2 Hedensted 7,8 Skanderborg 2,3 Svendborg 7,7 Ishøj 2,4 Albertslund 7,4 Figur 4. Dækningsgrad for 3-5-åriges fordelt på bopælskommune 16

17 Bilagstabeller Bilagstabel årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens

18 Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg

19 Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerlands Viborg Vordingborg Aabenraa Aalborg Århus I alt Anm: Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø er korrigeret i forhold til offentliggjorte tal fra Danmark Statistik. Christians Ø, Læsø, Fanø, Samsø, Ærø og Langeland er udeladt (I alt 423 børn). Bilagstabel årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune () Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Albertslund 22,7 15,0 62,3 100,0 Allerød 7,4 12,9 79,7 100,0 Assens 17,8 80,7 1,5 100,0 Ballerup 13,4 12,3 74,3 100,0 Billund 24,0 70,5 5,5 100,0 Bornholm 18,8 54,4 26,8 100,0 Brøndby 21,6 10,6 67,8 100,0 Brønderslev 23,1 73,8 3,1 100,0 Dragør 12,2 20,9 67,0 100,0 Egedal 16,4 28,9 54,7 100,0 Esbjerg 19,8 50,6 29,6 100,0 Favrskov 12,2 76,2 11,6 100,0 Faxe 11,0 62,0 27,0 100,0 Fredensborg 16,4 19,9 63,7 100,0 Fredericia 10,6 46,5 42,9 100,0 Frederiksberg 19,0 3,6 77,4 100,0 Frederikshavn 22,2 68,0 9,8 100,0 Frederikssund 11,2 38,5 50,3 100,0 Furesø 14,2 9,8 75,9 100,0 Faaborg-Midtfyn 15,4 76,7 7,9 100,0 19

20 Gentofte 12,2 7,3 80,5 100,0 Gladsaxe 11,4 12,5 76,1 100,0 Glostrup 16,8 9,6 73,7 100,0 Greve 12,5 28,7 58,7 100,0 Gribskov 14,8 52,8 32,4 100,0 Guldborgsund 16,2 53,1 30,7 100,0 Haderslev 15,0 66,0 19,0 100,0 Halsnæs 13,4 49,2 37,4 100,0 Hedensted 17,4 79,1 3,5 100,0 Helsingør 19,8 13,1 67,2 100,0 Herlev 13,8 17,6 68,6 100,0 Herning 26,1 52,9 20,9 100,0 Hillerød 13,6 14,8 71,5 100,0 Hjørring 16,7 75,6 7,7 100,0 Holbæk 19,0 47,3 33,8 100,0 Holstebro 12,8 63,2 24,0 100,0 Horsens 17,8 70,3 11,9 100,0 Hvidovre 14,7 13,3 72,0 100,0 Høje-Taastrup 17,1 6,9 76,0 100,0 Hørsholm 9,2 11,8 78,9 100,0 Ikast-Brande 14,0 68,2 17,8 100,0 Ishøj 21,3 10,0 68,8 100,0 Jammerbugt 21,6 71,8 6,6 100,0 Kalundborg 13,7 64,0 22,3 100,0 Kerteminde 19,3 77,5 3,2 100,0 Kolding 14,0 68,4 17,5 100,0 København 18,1 7,5 74,4 100,0 Køge 17,9 25,7 56,4 100,0 Lejre 9,5 71,4 19,1 100,0 Lemvig 15,6 61,7 22,7 100,0 Lolland 22,7 60,8 16,5 100,0 Lyngby-Taarbæk 14,3 10,0 75,7 100,0 Mariagerfjord 17,6 78,3 4,1 100,0 Middelfart 17,7 72,4 9,9 100,0 Morsø 11,1 71,5 17,4 100,0 Norddjurs 18,1 66,5 15,4 100,0 Nordfyns 14,5 84,2 1,4 100,0 Nyborg 11,6 73,4 14,9 100,0 Næstved 22,5 41,2 36,3 100,0 Odder 11,6 68,0 20,4 100,0 Odense 15,0 52,7 32,3 100,0 20