Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud"

Transkript

1 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de 3-5-årige ligger på 95 procent. Analysen viser, at der er en klar sammenhæng mellem familiens baggrund og andelen af børn, der står uden for dagpleje og institutionerne. Især forældrenes herkomst, uddannelse og indkomst har stor betydning for, om børnene har et dagtilbud. Børn af indvandrere og efterkommere, ufaglærte og personer med lav indkomst står mere end dobbelt så ofte uden dagtilbud som andre børn. af Privatøkonom Mie Dalskov 2. februar 2010 Analysens hovedkonklusioner I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Når det gælder de 1-2-årige er dækningsgraden graden noget lavere, nemlig 84 procent, hvilket svarer til lidt mere end 8 ud af 10. Blandt de 3-5-årige er 95 procent indskrevet i et dagtilbud. Uanset børnenes alder har forældrenes arbejdsmarkedstilknytning stor betydning for om børnene har et dagtilbud. Andelen af børn, der hverken er indskrevet i dagpleje eller institution er op til 4 gange højere, hvis begge forældre er uden arbejde. Forældrenes herkomst har ligeledes stor betydning for om børnene er indskrevet i et dagtilbud. Børn af indvandrere og efterkommere er tre gange så ofte uden for dagtilbud. Samme mønstre gør sig gældende for forældrenes uddannelse og indkomst. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Tlf Mobil Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Børn, der hverken går i dagpleje eller i institution AE har for BUPL undersøgt, hvilke børn der hverken går i dagpleje eller daginstitution blandt de 1-5- årige. Undersøgelsen er foretaget ved at samkøre daginstitutionsregisteret og en række andre baggrundsregistre fra Finansministeriets Lovmodelregister, som AE har adgang til. Undersøgelsen vedrører børn i alderen 1-5 år den 1. januar Analysen er opdelt i to dele; én del for de 1-2-årige samt én del for de 3-5-årige. Igennem undersøgelsen er børnene i de forskellige aldersgrupper fordelt på dagtilbud og karakteristika for familien. Metoden bag undersøgelsen beskrevet i boks 1. Boks 1. Metoden bag undersøgelsen For at kunne belyse hvilke børn, der deltager i et dagtilbud, dvs. går i institution eller i dagpleje, er Danmarks Statistiks register for befolkningen kørt sammen med daginstitutionsregisteret. Begge registre er en del af Finansministeriets Lovmodelregister. Befolkningsoptællingen vedrører oplysninger om befolkningen pr. 1. januar 2008, mens daginstitutionstællingen vedrører oktober Baggrundsoplysningerne om forældrenes arbejdsmarkedsstatus vedrører november 2007, mens forældrenes indkomst er hele indkomsten i Oplysninger om bopæl, familiesammensætning og barnets alder vedrører 1. januar Da undersøgelsen omfatter befolkningen primo 2008 er alle tabeller dateret Der er undersøgelsens hovedformål at afdække karakteristika for de børn, der hverken går i dagpleje eller i daginstitution. Dette sker med udgangspunkt i data fra daginstitutionsregistret, der dækker børn i dagtilbud, der er omfattet af dagtilbudsog folkeskoleloven. Dette betyder i praksis at en række dagtilbud, der hører under serviceloven samt pasning i hjemmet ikke kan ses i registeret. Det er valgt at anvende én rest kategori - Anden pasning i undersøgelsen, der dækker børn, der reelt set ikke har et dagtilbud, og de børn, der har dagtilbud under serviceloven eller puljeordninger. Børn, der går i legestue er også indeholdt i kategorien Anden pasning. Kategorien Institutioner dækker over: vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, aldersintegrerede institutioner samt SFO er. For de 1-2-årige er desuden indført en kategori, der dækker børn i dagpleje. Undersøgelsen fordeler de 1-5-åriges efter dagtilbud på de tre ovennævnte kategorier og på forældrenes og familiens baggrundskarakteristika. Deltagelse i dagtilbud er fordelt på forældrenes herkomst, uddannelse, arbejdsmarkedsstatus, bruttoindkomst samt på familietype, familiens disponible indkomst og bopæl. Analysen er opdelt således at første del vedrører de 1-2-årige, mens anden del handler om de 3-5-årige. Man skal være opmærksom på at det ikke er muligt i den undersøgte del af registeret at se, om et barn er begyndt i folkeskolen. Derfor kan en 5-årig, der går i skole, indgå i analysen. Danmarks Statistik har oplyst daginstitutionsregisteret ikke er komplet, idet private og selvejende institutioner ikke nødvendigvis er omfattet. Det er kun de institutioner, der kører over kommunernes økonomi, der er med i registeret. Danmarks Statistik oplyser, at omkring 98 procent af 0-5-årige er dækket ind i data. Dette kan få konsekvenser for analysens konklusioner, da det ikke kan afvises, at resultaterne bliver skæve (det er måske nogle særlige institutioner og måske familier, der ikke er med i data). Denne undersøgelse, hvor daginstitutionsregisteret kobles sammen med Lovmodel-befolkningen er dog eneste mulighed for at lave en baggrundsanalyse af børn, der ikke går i dagtilbud. Når det gælder den enkelte ydelse, er der i alt seks kommuner, der slet ikke har oplysninger om børn i dagpleje i registeret. I praksis indhenter Danmarks Statistik disse oplysninger udenom registeret hos den enkelte kommune inden tallene offentliggøres. Kommunerne uden oplysninger om dagpleje er: Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø. For at tage højde for de manglende oplysninger om dagpleje i de pågældende kommuner er totaltabellen korrigeret i henhold til de officielle tal fra Danmarks Statistik. Det samme gør sig gældende for de kommunale tal, mens de seks kommuner er helt udeladt af de øvrige tabeller for de 1-2-årige. Dette betyder at i alt børn udelades af krydstabellerne for 1-2-årige. Tallene for de 3-5-årige er ikke korrigeret. Hvis tallene i undersøgelsen sammenlignes den de officielle tal for indskrevne børn i dagtilbud fra Danmarks Statistik kan der forekomme enkelte i nøjagtigheder. Dette skyldes dels, at Lovmodelregisteret bygger på en 33 procents stikprøve af befolkningen og dels, at børnenes alder i denne undersøgelse vedrører primo året og ikke tidspunktet for undersøgelsen i daginstitutionerne. Forklaringen på at børnenes alder ikke er brugt fra daginstitutionsregisteret er, at undersøgelsen også omfatter børn, der ikke indgår i registeret, hvorfor alderen på undersøgelsestidspunktet ikke kendes. Kategorien Uoplyst dækker over de børn, der enten ikke har oplysninger om forældrene eller forældre, der mangler baggrundsoplysninger som f.eks. indkomst eller uddannelse. 1 Danmarks Statistik har i Statistikbanken dateret Daginstitutionsregisteret til 2008, selvom undersøgelsen er foretaget i efteråret Det er derfor samme register, der ligger til grund for denne undersøgelse. 2

3 Generelt skal man huske på, at der er et højt samspil mellem de forskellige variable. Indkomst og arbejdsmarkedstilknytning hænger nøje sammen, og uddannelse vil også være korreleret med beskæftigelseschancerne. Analysen fortæller generelt ikke hvorfor ledige, ufaglærte og personer med lav indkomst ikke har indskrevet deres børn i et dagtilbud. Tabel 1 nedenfor viser en overordnet fordeling af de 1-5-årige på de forskellige dagtilbud. Kolonnen dækningsgrad viser, hvor stor en andel af børnene i aldersgruppen, der er omfattet af dagtilbud enten i dagpleje eller institutioner. Tabel årige fordelt på dagtilbud Anden pasning Dagpleje Institutioner Total Dækningsgrad pct. 1-årige ,7 2-årige ,3 3-årige ,0 4-årige ,9 5-årige ,1 I alt ,6 Anm: Tal for 1-2-årige i kommunerne Egedal, Næstved, Svendborg, Odense, Herning og Læsø indgår med en korrektion fra Danmarks Statistik. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Lovmodelregister (2008) samt Statistikbanken. 1-2-årige fordelt på dagtilbud Tabel 1 og 2 viser antallet af 1-2-årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedsstatus. Blandt de børn, hvor begge forældre er i arbejde, er dækningsgraden særlig høj. Her er det knap hver tiende barn, der står uden for dagpleje og institutionerne, mens det op imod hvert tredje barn i de familier, hvor den ene eller begge forældre er uden for beskæftigelse. Der er således langt flere børn, der i anden pasning blandt forældre, der har en dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hos de børn, hvor begge forældre er i arbejde, er dagpleje den mest anvendte pasningsform, mens institutioner er mest anvendt i familier, hvor den ene eller begge er ledig eller uden for arbejdsstyrken. Af de lidt mere end børn, hvis forældre - begge eller den ene - ikke er i beskæftigelse, er børn af studerende. Dette svarer til 23 procent af de forældre, der står uden for beskæftigelse. Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Begge forældre i arbejde Begge forældre ledige/udenfor Én forældre udenfor/ledig, den anden i arbejde Uoplyst I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. 3

4 Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Begge forældre i arbejde 11,3 48,5 40,2 100,0 Begge forældre ledige/udenfor 35,7 23,7 40,6 100,0 En forælder udenfor/ledig, den anden i arbejde 28,5 33,8 37,7 100,0 Uoplyst 64,5 25,0 10,5 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. Fordelt på familietyper er der ikke stor forskel på, hvilke familier der anvender andre pasningsformer end dagpleje og institutioner. Den store forskel mellem familietyperne er, at mens enlige typisk anvender institutioner, benytter ægtepar og samlevende dagpleje til deres børn. Dette ses i tabel 4 og 5. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familietype (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Enlige Ægtepar Samlevende Ikke-hjemmeboende barn I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familietype (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Enlige 15,5 37,2 47,4 100,0 Ægtepar 16,6 44,3 39,2 100,0 Samlevende 13,2 49,3 37,5 100,0 Ikke-hjemmeboende barn 59,1 28,2 12,7 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Blandt de familier, der har under kr. i disponibel indkomst, er andelen af børn i anden pasning næsten dobbelt så stor som gennemsnittet. Det svarer til, at 29 procent af børnene fra de familier, hvor indkomsten er lavest, hverken går i dagpleje eller institution. Andelen af børn, der med anden pasning er faldende med indkomsten op til en disponibel indkomst på kr. Herefter øges andelen med indkomsten, og der er således en tendens til, at dækningsgraden er lavest for de familier, der har hhv. det laveste og højeste rådighedsbeløb. Det skal dog 4

5 bemærkes, at andelen af børn, hvis familier har et rådighedsbeløb over kr., udgør en relativt lille andel af det samlede antal børn. Dette ses i tabel 6 og 7. Jf. tabel 6-7, er det bemærkelsesværdigt, at der er over indkomstgrupperne er stor forskel på, hvem der har deres børn i hhv. dagpleje og institutioner. Blandt de familier, hvor indkomsten er lavest, er der markant flere børn, der går i dagpleje, mens der er klart flest børn i institutioner blandt de rigeste familier. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familiens disponible indkomst (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Under kr kr kr kr Over kr Uoplyst I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familiens disponible indkomst (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Under ,1 35,1 35,9 100, kr. 18,1 48,8 33,1 100, kr. 9,4 45,3 45,3 100, kr. 8,2 24,9 66,9 100, kr. 9,8 17,4 72,8 100,0 Over kr. 15,6 19,1 65,3 100,0 Uoplyst 41,3 24,8 33,9 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. Når det gælder familiernes bruttoindkomst gælder samme mønster. De familier, der har den laveste indkomst før skat har den laveste dækningsgrad. Blandt de familier, der ville kunne få fuld friplads, står omkring hvert tredje barn uden for dagpleje eller institution. På landsplan er det kun hvert sjette barn, der står uden for dagpleje og institutionerne., jf. tabel 8 og 9. I de familier, der betaler halvdelen af pladsen, er 19 procent af børnene uden for de etablerede institutioner. Sammenlignet med de familier, der betaler mere end halvdelen af pladsen selv, er der ikke stor forskel, da det her er 22 procent af børnene, der står uden for dagpleje og institutionerne. I de familier, 5

6 hvor indkomsten er så høj, at der ikke ydes tilskud, er det kun lidt mere end hver tiende barn, der er i samme situation. Det ser således ikke ud til, at fripladsskalaen sikrer lavindkomstfamilierne et dagtilbud. Omvendt kunne man forestille sig at andelen af børn uden for de etablerede dagtilbud havde været endnu højere, hvis ikke der var mulighed for friplads. Figur 1 nedenfor viser dækningsgraden dvs. andelen af 1-2-årige i dagpleje eller institutioner efter familiens bruttoindkomst. Det ses, at dækningsgraden er stigende med indkomsten bortset fra de helt lave indkomster på omkring kr. Dækningsgraden stabiliseres til omkring procent ved en bruttoindkomst på kr. Blandt familierne med de højeste bruttoindkomster dvs kr. er dækningsgraden oppe omkring 90 procent. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familiens bruttoindkomst (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt kr. (fuld friplads) kr. (0-50 % egenbetaling) kr. (51-99 % egenbetaling) Over kr. (100 % egenbetaling) Uoplyst I alt Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familiens bruttoindkomst (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt kr. (fuld friplads) 32,7 32,8 34,5 100, kr. (0-50 % egenbetaling) 18,6 38,2 43,2 100, kr. (51-99 % egenbetaling) 21,7 39,6 38,8 100,0 Over kr. (100 % egenbetaling) 13,0 47,5 39,5 100,0 Uoplyst 32,1 29,3 38,6 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. 6

7 Figur 1. Dækningsgrad blandt 1-2-årige fordelt på bruttoindkomst Pct Pct Familiens bruttoindkomst Anm: Figuren dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Figuren viser andelen af 1-2-årige, der går i dagpleje eller institution. Da der ses på samlet bruttoindkomst vil enlige forældre være koncentreret i den lavere ende af skalaen. Fordelt på forældrenes herkomst er der også store forskel på valg af dagtilbud. Mens børn af forældre med etnisk dansk baggrund i langt mindre grad står uden dagtilbud, er der en markant overrepræsentation blandt indvandrere og efterkommere 2. På landsplan står hvert sjette barn udenfor dagpleje eller institutionen, men i familier med anden etnisk herkomst end dansk er det mere end det dobbelte. Den højeste andel børn med anden pasning ses efterkommere, hvor 40 procent af de 1-2-årige ikke umiddelbart ser ud til at have et dagtilbud. Man skal her holde sig for øje, at antallet af børn af efterkommere, der står uden dagtilbud, antalsmæssigt er meget lavt nemlig under 200. Det ses i tabel 10 og 11, at det især er dagpleje, der fravælges blandt ikke etniske danskere. De børn af indvandrere og efterkommer, der har et tilbud, er i høj grad indskrevet i en daginstitution frem for i en dagpleje. 2 Danmarks Statistik har omlagt befolkningsstatistikken i 2008 således, at der nu er langt færre efterkommere end tidligere. Årsagen er, at Danmarks Statistik har fået bedre forældreoplysninger. 7

8 Tabel årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Dansk Efterkommer Indvandrer, ikke-vestlige lande Indvandrer, vestlige lande Andet I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. Tabel årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Dansk 12,4 49,1 38,5 100,0 Efterkommer 40,0 9,1 50,9 100,0 Indvandrer, ikke-vestlige lande 37,1 17,1 45,8 100,0 Indvandrer, vestlige lande 36,5 26,5 37,0 100,0 Andet 25,6 29,0 45,5 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. Tabel 12 og 13 viser sammenhængen mellem dagtilbud og forældrenes uddannelse for de 1-2-årige. Mens børn af forældre med en videregående uddannelse i mindre grad fravælger dagtilbud til deres børn, er det ikke ualmindeligt at børn af ufaglærte, hverken går i dagpleje eller institution. Mens det på landsplan er hver sjette, der står uden et dagtilbud, gælder det mere end hvert femte barn ufaglærte. Blandt de børn, der har et dagtilbud, er der stor forskel på typen af pasning alt efter uddannelse. Blandt de højest uddannede, er der markant flere børn i institutionerne, mens der blandt faglærte og personer med korte videregående uddannelser er en klar overvægt af børn i dagpleje. Titel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Ufaglært Faglært Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Uoplyst I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. 8

9 Titel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Ufaglært 21,8 39,2 39,1 100,0 Faglært 16,1 54,8 29,1 100,0 Kort videregående uddannelse 14,8 52,9 32,3 100,0 Mellemlang videregående uddannelse 12,7 45,8 41,5 100,0 Lang videregående uddannelse 12,1 27,8 60,1 100,0 Uoplyst 52,5 20,2 27,3 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. Fordelt på kommune er det især i børn i det Sydlige Danmark, der står uden dagtilbud. Det ses i tabel 14 og figur 2, der viser andelen af børn i Anden pasning samt dækningsgraden fordelt på bopælskommune. På figuren ses i de lyse områder, der hvor dækningsgraden er lav. Nordjylland, Vestjylland og Syddanmark er klart overrepræsenteret. Omvendt er dækningsgraden relativt høj i kommunerne omkring Hovedstaden og Århus. Tabel 14 og figur 2 Tabel årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune Færrest i anden pasning Flest i anden pasning Kommune Pct. Kommune Pct. Vallensbæk 6,7 Tønder 30,0 Solrød 6,8 Svendborg 26,4 Allerød 7,4 Herning 26,1 Skanderborg 8,3 Billund 24,0 Hørsholm 9,2 Brønderslev 23,1 Lejre 9,5 Albertslund 22,7 Tårnby 10,2 Lolland 22,7 Fredericia 10,6 Thisted 22,7 Faxe 11,0 Næstved 22,5 Morsø 11,1 Frederikshavn 22,2 9

10 Figur 2. Dækningsgrad for 1-2-årige fordelt på bopælskommuner Samlede tabeller for kommunerne er lagt i bilaget. 3-5-årige fordelt på dagtilbud Dækningsgraden er generelt hos blandt de 3-5-årige jf. tabel 1 i begyndelsen af rapporten. I gennemsnit er 95 procent af de 3-5-årige enten indskrevet i dagpleje eller i daginstitution. I de følgende tabeller er de to kategorier slået sammen. Tabel 15 og 16 viser sammenhængen mellem dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning. Mens det på landsplan kun er hvert tyvende barn i 3-5-årsalderen, der reelt set er uden dagtilbud, er det dobbelt så mange i de familier, hvor den ene forælder står uden for beskæftigelse, og tre gange så mange i de familier, hvor begge forældre er uden for beskæftigelse. Blandt de lidt mere end forældre, hvor mindst den ene ikke er i beskæftigelse, er studerende. Det svarer til 18 procent. 10

11 Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedsstatus (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Begge forældre i arbejde Begge forældre ledige/udenfor En forælder udenfor/ledig, den anden i arbejde Uoplyst I alt Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedsstatus (procent) Anden pasning Institutioner go dagpleje I alt Begge forældre i arbejde 3,3 96,7 100,0 Begge forældre ledige/udenfor 14,7 85,3 100,0 En forælder udenfor/ledig, den anden i arbejde 10,4 89,6 100,0 Uoplyst 24,4 75,6 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. Når det gælder familietype, er der ikke stor forskel på, hvor stor en andel af de 3-5-årige, der er uden dagtilbud. Både for ægtepar og enlige ligger andelen på niveau med landsgennemsnittet, mens andelen for samlevende er en smule mindre. Resultaterne ses i tabel 17 og 18. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familietype (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Enlige Ægtepar Samlevende Ikke-hjemmeboende barn I alt

12 Tabel årige fordelt på dagtilbud og familietype (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje Enlige 5,2 94,8 100,0 Ægtepar 5,0 95,0 100,0 Samlevende 4,2 95,8 100,0 Ikke-hjemmeboende barn 23,5 76,5 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 I alt Fordelt på disponibel indkomst er det som blandt de 1-2-årige de familier med mindst og mest i disponibel indkomst, der har den højeste andel af 3-5-årige i anden pasning. Det er således i mellemindkomstfamilierne, at dækningsgraden er højest. Fælles for familierne med hhv. lavest og højest rådighedsbeløb er, at forældrene måske ikke har arbejde, og derfor selv passer børnene. En anden forklaring, der kan gælde for de rigeste familier, er at de har en anden pasningsordning for børnene f.eks. en aupair-pige. Tabel årige fordelt på dagtilbud og disponibel indkomst (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Under kr kr kr kr kr Over kr Uoplyst I alt Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. Tabel årige fordelt på dagtilbud og disponibel indkomst (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Under kr. 11,3 88,7 100, kr. 4,6 95,4 100, kr. 2,5 97,5 100, kr. 2,4 97,6 100, kr. 3,9 96,1 100,0 Over kr. 7,2 92,8 100,0 Uoplyst 19,1 80,9 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. 12

13 Når det gælder familiens bruttoindkomst, er der tendens til at dækningsgraden er klart stigende med indkomsten, jf. tabel samt figur 3. Blandt de familier, der kunne få fuldt tilskud, er andelen af børn i anden pasning på 17 procent dvs. næsten hvert femte barn. Dette er mere end tre så meget som i gennemsnittet blandt de 3-5-årige. Tabel årige fordelt på dagtilbud og bruttoindkomst (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt kr. (fuld friplads) kr. (0-50 % egenbetaling) kr. (51-99 % egenbetaling) Over kr. (100 % egenbetaling) Uoplyst Uoplyst Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. Tabel årige fordelt på dagtilbud og bruttoindkomst (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt kr. (fuld friplads) 16,8 83,2 100, kr. (0-50 % egenbetaling) 6,6 93,4 100, kr. (51-99 % egenbetaling) 6,3 93,7 100,0 Over kr. (100 % egenbetaling) 3,9 96,1 100,0 Uoplyst 14,6 85,4 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. 13

14 Figur 3. Sammenhæng mellem dækningsgrad blandt 3-5-årige fordelt på bruttoindkomst Pct Pct Familiens bruttoindkomst Anm.: Figuren viser andelen af 3-5-årige, der går i dagpleje eller institution. Da der ses på samlet bruttoindkomst vil enlige forældre være koncentreret i den lavere ende af skalaen. Blandt de 3-5-årige har familiens etniske herkomst stor betydning for andelen af børn i anden pasning. Tabel 23 og 24 fordeler de 3-5-årige på dagtilbud efter forældrenes etniske oprindelse. Andelen af danske børn, der står uden for de etablerede institutioner, er lavest, idet dækningsgraden for etnisk danske børn er helt oppe på 96 procent. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere er andelen af børn uden for dagpleje og institutioner på ca. 12 procent, mens den er der på knap 18 procent for børn af indvandrere fra vestlige lande. Børn af indvandrere og efterkommere står 3-4 gange så ofte uden for institutioner og dagpleje som danske børn. Tabel årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Dansk Efterkommer Indvandrer, ikke-vestlige lande Indvandrer, vestlige lande Andet I alt Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. 14

15 Tabel årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Dansk 3,8 96,2 100,0 Efterkommer 12,4 87,6 100,0 Indvandrer, ikke-vestlige lande 12,1 87,9 100,0 Indvandrer, vestlige lande 17,6 82,4 100,0 Andet 8,5 91,5 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. Selvom der ikke er markante forskelle mellem forældrenes uddannelsesniveau er der en lille overrepræsentation af 3-5-årige i anden pasning blandt ufaglærte. Dækningsgraden er højest blandt forældre med en lang eller mellemlang videregående uddannelse eller en faglig uddannelse. Det ses i tabel 25 og 26. Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Ufaglært Faglært Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Uoplyst I alt Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Ufaglært 7,3 92,7 100,0 Faglært 4,3 95,7 100,0 Kort videregående uddannelse 5,0 95,0 100,0 Mellemlang videregående uddannelse 4,0 96,0 100,0 Lang videregående uddannelse 3,8 96,2 100,0 Uoplyst 27,2 72,8 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. 15

16 Tabel 27 og figur 4 viser andelen af børn uden pasning og dækningsgraden på bopælskommune. Blandt de 3-5-årige er dækningsgrad særlig lav i de midtjyske samt på Lolland, men modsat hos de 1-2- årige, er dækningsgraden også lav i storbyerne. Odense og København samt Frederiksberg er alle blandt de kommuner, hvor der er flest børn i anden pasning. Tabel årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune Færrest i anden pasning Flest i anden pasning Kommune Pct. Kommune Pct. Solrød 0,7 Lolland 12,0 Odder 1,1 Thisted 8,8 Allerød 1,4 Herning 8,5 Ballerup 1,6 Frederiksberg 8,5 Fredericia 1,9 Odense 8,2 Varde 2,0 Viborg 8,1 Hillerød 2,1 København 7,8 Morsø 2,2 Hedensted 7,8 Skanderborg 2,3 Svendborg 7,7 Ishøj 2,4 Albertslund 7,4 Figur 4. Dækningsgrad for 3-5-åriges fordelt på bopælskommune 16

17 Bilagstabeller Bilagstabel årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens

18 Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg

19 Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerlands Viborg Vordingborg Aabenraa Aalborg Århus I alt Anm: Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø er korrigeret i forhold til offentliggjorte tal fra Danmark Statistik. Christians Ø, Læsø, Fanø, Samsø, Ærø og Langeland er udeladt (I alt 423 børn). Bilagstabel årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune () Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Albertslund 22,7 15,0 62,3 100,0 Allerød 7,4 12,9 79,7 100,0 Assens 17,8 80,7 1,5 100,0 Ballerup 13,4 12,3 74,3 100,0 Billund 24,0 70,5 5,5 100,0 Bornholm 18,8 54,4 26,8 100,0 Brøndby 21,6 10,6 67,8 100,0 Brønderslev 23,1 73,8 3,1 100,0 Dragør 12,2 20,9 67,0 100,0 Egedal 16,4 28,9 54,7 100,0 Esbjerg 19,8 50,6 29,6 100,0 Favrskov 12,2 76,2 11,6 100,0 Faxe 11,0 62,0 27,0 100,0 Fredensborg 16,4 19,9 63,7 100,0 Fredericia 10,6 46,5 42,9 100,0 Frederiksberg 19,0 3,6 77,4 100,0 Frederikshavn 22,2 68,0 9,8 100,0 Frederikssund 11,2 38,5 50,3 100,0 Furesø 14,2 9,8 75,9 100,0 Faaborg-Midtfyn 15,4 76,7 7,9 100,0 19

20 Gentofte 12,2 7,3 80,5 100,0 Gladsaxe 11,4 12,5 76,1 100,0 Glostrup 16,8 9,6 73,7 100,0 Greve 12,5 28,7 58,7 100,0 Gribskov 14,8 52,8 32,4 100,0 Guldborgsund 16,2 53,1 30,7 100,0 Haderslev 15,0 66,0 19,0 100,0 Halsnæs 13,4 49,2 37,4 100,0 Hedensted 17,4 79,1 3,5 100,0 Helsingør 19,8 13,1 67,2 100,0 Herlev 13,8 17,6 68,6 100,0 Herning 26,1 52,9 20,9 100,0 Hillerød 13,6 14,8 71,5 100,0 Hjørring 16,7 75,6 7,7 100,0 Holbæk 19,0 47,3 33,8 100,0 Holstebro 12,8 63,2 24,0 100,0 Horsens 17,8 70,3 11,9 100,0 Hvidovre 14,7 13,3 72,0 100,0 Høje-Taastrup 17,1 6,9 76,0 100,0 Hørsholm 9,2 11,8 78,9 100,0 Ikast-Brande 14,0 68,2 17,8 100,0 Ishøj 21,3 10,0 68,8 100,0 Jammerbugt 21,6 71,8 6,6 100,0 Kalundborg 13,7 64,0 22,3 100,0 Kerteminde 19,3 77,5 3,2 100,0 Kolding 14,0 68,4 17,5 100,0 København 18,1 7,5 74,4 100,0 Køge 17,9 25,7 56,4 100,0 Lejre 9,5 71,4 19,1 100,0 Lemvig 15,6 61,7 22,7 100,0 Lolland 22,7 60,8 16,5 100,0 Lyngby-Taarbæk 14,3 10,0 75,7 100,0 Mariagerfjord 17,6 78,3 4,1 100,0 Middelfart 17,7 72,4 9,9 100,0 Morsø 11,1 71,5 17,4 100,0 Norddjurs 18,1 66,5 15,4 100,0 Nordfyns 14,5 84,2 1,4 100,0 Nyborg 11,6 73,4 14,9 100,0 Næstved 22,5 41,2 36,3 100,0 Odder 11,6 68,0 20,4 100,0 Odense 15,0 52,7 32,3 100,0 20

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. 3. januar 2011 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 30. april 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt

Læs mere