Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud
|
|
- Karla Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de 3-5-årige ligger på 95 procent. Analysen viser, at der er en klar sammenhæng mellem familiens baggrund og andelen af børn, der står uden for dagpleje og institutionerne. Især forældrenes herkomst, uddannelse og indkomst har stor betydning for, om børnene har et dagtilbud. Børn af indvandrere og efterkommere, ufaglærte og personer med lav indkomst står mere end dobbelt så ofte uden dagtilbud som andre børn. af Privatøkonom Mie Dalskov 2. februar 2010 Analysens hovedkonklusioner I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Når det gælder de 1-2-årige er dækningsgraden graden noget lavere, nemlig 84 procent, hvilket svarer til lidt mere end 8 ud af 10. Blandt de 3-5-årige er 95 procent indskrevet i et dagtilbud. Uanset børnenes alder har forældrenes arbejdsmarkedstilknytning stor betydning for om børnene har et dagtilbud. Andelen af børn, der hverken er indskrevet i dagpleje eller institution er op til 4 gange højere, hvis begge forældre er uden arbejde. Forældrenes herkomst har ligeledes stor betydning for om børnene er indskrevet i et dagtilbud. Børn af indvandrere og efterkommere er tre gange så ofte uden for dagtilbud. Samme mønstre gør sig gældende for forældrenes uddannelse og indkomst. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Tlf Mobil md@ae.dk Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Børn, der hverken går i dagpleje eller i institution AE har for BUPL undersøgt, hvilke børn der hverken går i dagpleje eller daginstitution blandt de 1-5- årige. Undersøgelsen er foretaget ved at samkøre daginstitutionsregisteret og en række andre baggrundsregistre fra Finansministeriets Lovmodelregister, som AE har adgang til. Undersøgelsen vedrører børn i alderen 1-5 år den 1. januar Analysen er opdelt i to dele; én del for de 1-2-årige samt én del for de 3-5-årige. Igennem undersøgelsen er børnene i de forskellige aldersgrupper fordelt på dagtilbud og karakteristika for familien. Metoden bag undersøgelsen beskrevet i boks 1. Generelt skal man huske på, at der er et højt samspil mellem de forskellige variable. Indkomst og arbejdsmarkedstilknytning hænger nøje sammen, og uddannelse vil også være korreleret med beskæftigelseschancerne. Analysen fortæller generelt ikke hvorfor ledige, ufaglærte og personer med lav indkomst ikke har indskrevet deres børn i et dagtilbud. Boks 1. Metoden bag undersøgelsen For at kunne belyse hvilke børn, der deltager i et dagtilbud, dvs. går i institution eller i dagpleje, er Danmarks Statistiks register for befolkningen kørt sammen med daginstitutionsregisteret. Begge registre er en del af Finansministeriets Lovmodelregister. Befolkningsoptællingen vedrører oplysninger om befolkningen pr. 1. januar 2008, mens daginstitutionstællingen vedrører oktober Baggrundsoplysningerne om forældrenes arbejdsmarkedsstatus vedrører november 2007, mens forældrenes indkomst er hele indkomsten i Oplysninger om bopæl, familiesammensætning og barnets alder vedrører 1. januar Da undersøgelsen omfatter befolkningen primo 2008 er alle tabeller dateret Der er undersøgelsens hovedformål at afdække karakteristika for de børn, der hverken går i dagpleje eller i daginstitution. Dette sker med udgangspunkt i data fra daginstitutionsregistret, der dækker børn i dagtilbud, der er omfattet af dagtilbudsog folkeskoleloven. Dette betyder i praksis at en række dagtilbud, der hører under serviceloven samt pasning i hjemmet ikke kan ses i registeret. Det er valgt at anvende én rest kategori - Anden pasning i undersøgelsen, der dækker børn, der reelt set ikke har et dagtilbud, og de børn, der har dagtilbud under serviceloven eller puljeordninger. Børn, der går i legestue er også indeholdt i kategorien Anden pasning. Kategorien Institutioner dækker over: vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, aldersintegrerede institutioner samt SFO er. For de 1-2-årige er desuden indført en kategori, der dækker børn i dagpleje. Undersøgelsen fordeler de 1-5-åriges efter dagtilbud på de tre ovennævnte kategorier og på forældrenes og familiens baggrundskarakteristika. Deltagelse i dagtilbud er fordelt på forældrenes herkomst, uddannelse, arbejdsmarkedsstatus, bruttoindkomst samt på familietype, familiens disponible indkomst og bopæl. Analysen er opdelt således at første del vedrører de 1-2-årige, mens anden del handler om de 3-5-årige. Man skal være opmærksom på at det ikke er muligt i den undersøgte del af registeret at se, om et barn er begyndt i folkeskolen. Derfor kan en 5-årig, der går i skole, indgå i analysen. Danmarks Statistik har oplyst daginstitutionsregisteret ikke er komplet, idet private og selvejende institutioner ikke nødvendigvis er omfattet. Det er kun de institutioner, der kører over kommunernes økonomi, der er med i registeret. Danmarks Statistik oplyser, at omkring 98 procent af 0-5-årige er dækket ind i data. Dette kan få konsekvenser for analysens konklusioner, da det ikke kan afvises, at resultaterne bliver skæve (det er måske nogle særlige institutioner og måske familier, der ikke er med i data). Denne undersøgelse, hvor daginstitutionsregisteret kobles sammen med Lovmodel-befolkningen er dog eneste mulighed for at lave en baggrundsanalyse af børn, der ikke går i dagtilbud. Når det gælder den enkelte ydelse, er der i alt seks kommuner, der slet ikke har oplysninger om børn i dagpleje i registeret. I praksis indhenter Danmarks Statistik disse oplysninger udenom registeret hos den enkelte kommune inden tallene offentliggøres. Kommunerne uden oplysninger om dagpleje er: Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø. For at tage højde for de manglende oplysninger om dagpleje i de pågældende kommuner er totaltabellen korrigeret i henhold til de officielle tal fra Danmarks Statistik. Det samme gør sig gældende for de kommunale tal, mens de seks kommuner er helt udeladt af de øvrige tabeller for de 1-2-årige. Dette betyder at i alt børn udelades af krydstabellerne for 1-2-årige. Tallene for de 3-5-årige er ikke korrigeret. Hvis tallene i undersøgelsen sammenlignes den de officielle tal for indskrevne børn i dagtilbud fra Danmarks Statistik kan der forekomme enkelte i nøjagtigheder. Dette skyldes dels, at Lovmodelregisteret bygger på en 33 procents stikprøve af 1 Danmarks Statistik har i Statistikbanken dateret Daginstitutionsregisteret til 2008, selvom undersøgelsen er foretaget i efteråret Det er derfor samme register, der ligger til grund for denne undersøgelse. 2
3 befolkningen og dels, at børnenes alder i denne undersøgelse vedrører primo året og ikke tidspunktet for undersøgelsen i daginstitutionerne. Forklaringen på at børnenes alder ikke er brugt fra daginstitutionsregisteret er, at undersøgelsen også omfatter børn, der ikke indgår i registeret, hvorfor alderen på undersøgelsestidspunktet ikke kendes. Kategorien Uoplyst dækker over de børn, der enten ikke har oplysninger om forældrene eller forældre, der mangler baggrundsoplysninger som f.eks. indkomst eller uddannelse. Tabel 1 nedenfor viser en overordnet fordeling af de 1-5-årige på de forskellige dagtilbud. Kolonnen dækningsgrad viser, hvor stor en andel af børnene i aldersgruppen, der er omfattet af dagtilbud enten i dagpleje eller institutioner. Tabel årige fordelt på dagtilbud Anden pasning Dagpleje Institutioner Total Dækningsgrad pct. 1-årige ,7 2-årige ,3 3-årige ,0 4-årige ,9 5-årige ,1 I alt ,6 Anm: Tal for 1-2-årige i kommunerne Egedal, Næstved, Svendborg, Odense, Herning og Læsø indgår med en korrektion fra Danmarks Statistik. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Lovmodelregister (2008) samt Statistikbanken. 1-2-årige fordelt på dagtilbud Tabel 1 og 2 viser antallet af 1-2-årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedsstatus. Blandt de børn, hvor begge forældre er i arbejde, er dækningsgraden særlig høj. Her er det knap hver tiende barn, der står uden for dagpleje og institutionerne, mens det op imod hvert tredje barn i de familier, hvor den ene eller begge forældre er uden for beskæftigelse. Der er således langt flere børn, der i anden pasning blandt forældre, der har en dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hos de børn, hvor begge forældre er i arbejde, er dagpleje den mest anvendte pasningsform, mens institutioner er mest anvendt i familier, hvor den ene eller begge er ledig eller uden for arbejdsstyrken. Af de lidt mere end børn, hvis forældre - begge eller den ene - ikke er i beskæftigelse, er børn af studerende. Dette svarer til 23 procent af de forældre, der står uden for beskæftigelse. Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Begge forældre i arbejde Begge forældre ledige/udenfor Én forældre udenfor/ledig, den anden i arbejde Uoplyst I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. 3
4 Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Begge forældre i arbejde 11,3 48,5 40,2 100,0 Begge forældre ledige/udenfor 35,7 23,7 40,6 100,0 En forælder udenfor/ledig, den anden i arbejde 28,5 33,8 37,7 100,0 Uoplyst 64,5 25,0 10,5 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. Fordelt på familietyper er der ikke stor forskel på, hvilke familier der anvender andre pasningsformer end dagpleje og institutioner. Den store forskel mellem familietyperne er, at mens enlige typisk anvender institutioner, benytter ægtepar og samlevende dagpleje til deres børn. Dette ses i tabel 4 og 5. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familietype (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Enlige Ægtepar Samlevende Ikke-hjemmeboende barn I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familietype (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Enlige 15,5 37,2 47,4 100,0 Ægtepar 16,6 44,3 39,2 100,0 Samlevende 13,2 49,3 37,5 100,0 Ikke-hjemmeboende barn 59,1 28,2 12,7 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Blandt de familier, der har under kr. i disponibel indkomst, er andelen af børn i anden pasning næsten dobbelt så stor som gennemsnittet. Det svarer til, at 29 procent af børnene fra de familier, hvor indkomsten er lavest, hverken går i dagpleje eller institution. Andelen af børn, der med anden pasning er faldende med indkomsten op til en disponibel indkomst på kr. Herefter øges andelen med indkomsten, og der er således en tendens til, at dæk- 4
5 ningsgraden er lavest for de familier, der har hhv. det laveste og højeste rådighedsbeløb. Det skal dog bemærkes, at andelen af børn, hvis familier har et rådighedsbeløb over kr., udgør en relativt lille andel af det samlede antal børn. Dette ses i tabel 6 og 7. Jf. tabel 6-7, er det bemærkelsesværdigt, at der er over indkomstgrupperne er stor forskel på, hvem der har deres børn i hhv. dagpleje og institutioner. Blandt de familier, hvor indkomsten er lavest, er der markant flere børn, der går i dagpleje, mens der er klart flest børn i institutioner blandt de rigeste familier. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familiens disponible indkomst (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Under kr kr kr kr Over kr Uoplyst I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familiens disponible indkomst (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Under ,1 35,1 35,9 100, kr. 18,1 48,8 33,1 100, kr. 9,4 45,3 45,3 100, kr. 8,2 24,9 66,9 100, kr. 9,8 17,4 72,8 100,0 Over kr. 15,6 19,1 65,3 100,0 Uoplyst 41,3 24,8 33,9 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. Når det gælder familiernes bruttoindkomst gælder samme mønster. De familier, der har den laveste indkomst før skat har den laveste dækningsgrad. Blandt de familier, der ville kunne få fuld friplads, står omkring hvert tredje barn uden for dagpleje eller institution. På landsplan er det kun hvert sjette barn, der står uden for dagpleje og institutionerne., jf. tabel 8 og 9. I de familier, der betaler halvdelen af pladsen, er 19 procent af børnene uden for de etablerede institutioner. Sammenlignet med de familier, der betaler mere end halvdelen af pladsen selv, er der ikke stor 5
6 forskel, da det her er 22 procent af børnene, der står uden for dagpleje og institutionerne. I de familier, hvor indkomsten er så høj, at der ikke ydes tilskud, er det kun lidt mere end hver tiende barn, der er i samme situation. Det ser således ikke ud til, at fripladsskalaen sikrer lavindkomstfamilierne et dagtilbud. Omvendt kunne man forestille sig at andelen af børn uden for de etablerede dagtilbud havde været endnu højere, hvis ikke der var mulighed for friplads. Figur 1 nedenfor viser dækningsgraden dvs. andelen af 1-2-årige i dagpleje eller institutioner efter familiens bruttoindkomst. Det ses, at dækningsgraden er stigende med indkomsten bortset fra de helt lave indkomster på omkring kr. Dækningsgraden stabiliseres til omkring procent ved en bruttoindkomst på kr. Blandt familierne med de højeste bruttoindkomster dvs kr. er dækningsgraden oppe omkring 90 procent. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familiens bruttoindkomst (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt kr. (fuld friplads) kr. (0-50 % egenbetaling) kr. (51-99 % egenbetaling) Over kr. (100 % egenbetaling) Uoplyst I alt Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familiens bruttoindkomst (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt kr. (fuld friplads) 32,7 32,8 34,5 100, kr. (0-50 % egenbetaling) 18,6 38,2 43,2 100, kr. (51-99 % egenbetaling) 21,7 39,6 38,8 100,0 Over kr. (100 % egenbetaling) 13,0 47,5 39,5 100,0 Uoplyst 32,1 29,3 38,6 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. 6
7 Figur 1. Dækningsgrad blandt 1-2-årige fordelt på bruttoindkomst Pct Pct Familiens bruttoindkomst Anm: Figuren dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Figuren viser andelen af 1-2-årige, der går i dagpleje eller institution. Da der ses på samlet bruttoindkomst vil enlige forældre være koncentreret i den lavere ende af skalaen. Fordelt på forældrenes herkomst er der også store forskel på valg af dagtilbud. Mens børn af forældre med etnisk dansk baggrund i langt mindre grad står uden dagtilbud, er der en markant overrepræsentation blandt indvandrere og efterkommere 2. På landsplan står hvert sjette barn udenfor dagpleje eller institutionen, men i familier med anden etnisk herkomst end dansk er det mere end det dobbelte. Den højeste andel børn med anden pasning ses efterkommere, hvor 40 procent af de 1-2-årige ikke umiddelbart ser ud til at have et dagtilbud. Man skal her holde sig for øje, at antallet af børn af efterkommere, der står uden dagtilbud, antalsmæssigt er meget lavt nemlig under 200. Det ses i tabel 10 og 11, at det især er dagpleje, der fravælges blandt ikke etniske danskere. De børn af indvandrere og efterkommer, der har et tilbud, er i høj grad indskrevet i en daginstitution frem for i en dagpleje. Tabel årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Dansk Efterkommer Indvandrer, ikke-vestlige lande Indvandrer, vestlige lande Danmarks Statistik har omlagt befolkningsstatistikken i 2008 således, at der nu er langt færre efterkommere end tidligere. Årsagen er, at Danmarks Statistik har fået bedre forældreoplysninger. 7
8 Andet I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. Tabel årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Dansk 12,4 49,1 38,5 100,0 Efterkommer 40,0 9,1 50,9 100,0 Indvandrer, ikke-vestlige lande 37,1 17,1 45,8 100,0 Indvandrer, vestlige lande 36,5 26,5 37,0 100,0 Andet 25,6 29,0 45,5 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. Tabel 12 og 13 viser sammenhængen mellem dagtilbud og forældrenes uddannelse for de 1-2-årige. Mens børn af forældre med en videregående uddannelse i mindre grad fravælger dagtilbud til deres børn, er det ikke ualmindeligt at børn af ufaglærte, hverken går i dagpleje eller institution. Mens det på landsplan er hver sjette, der står uden et dagtilbud, gælder det mere end hvert femte barn ufaglærte. Blandt de børn, der har et dagtilbud, er der stor forskel på typen af pasning alt efter uddannelse. Blandt de højest uddannede, er der markant flere børn i institutionerne, mens der blandt faglærte og personer med korte videregående uddannelser er en klar overvægt af børn i dagpleje. Titel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Ufaglært Faglært Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Uoplyst I alt Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. 8
9 Titel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Ufaglært 21,8 39,2 39,1 100,0 Faglært 16,1 54,8 29,1 100,0 Kort videregående uddannelse 14,8 52,9 32,3 100,0 Mellemlang videregående uddannelse 12,7 45,8 41,5 100,0 Lang videregående uddannelse 12,1 27,8 60,1 100,0 Uoplyst 52,5 20,2 27,3 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. Fordelt på kommune er det især i børn i det Sydlige Danmark, der står uden dagtilbud. Det ses i tabel 14 og figur 2, der viser andelen af børn i Anden pasning samt dækningsgraden fordelt på bopælskommune. På figuren ses i de lyse områder, der hvor dækningsgraden er lav. Nordjylland, Vestjylland og Syddanmark er klart overrepræsenteret. Omvendt er dækningsgraden relativt høj i kommunerne omkring Hovedstaden og Århus. Tabel 14 og figur 2 Tabel årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune Færrest i anden pasning Flest i anden pasning Kommune Pct. Kommune Pct. Vallensbæk 6,7 Tønder 30,0 Solrød 6,8 Svendborg 26,4 Allerød 7,4 Herning 26,1 Skanderborg 8,3 Billund 24,0 Hørsholm 9,2 Brønderslev 23,1 Lejre 9,5 Albertslund 22,7 Tårnby 10,2 Lolland 22,7 Fredericia 10,6 Thisted 22,7 Faxe 11,0 Næstved 22,5 Morsø 11,1 Frederikshavn 22,2 9
10 Figur 2. Dækningsgrad for 1-2-årige fordelt på bopælskommuner Samlede tabeller for kommunerne er lagt i bilaget. 3-5-årige fordelt på dagtilbud Dækningsgraden er generelt hos blandt de 3-5-årige jf. tabel 1 i begyndelsen af rapporten. I gennemsnit er 95 procent af de 3-5-årige enten indskrevet i dagpleje eller i daginstitution. I de følgende tabeller er de to kategorier slået sammen. Tabel 15 og 16 viser sammenhængen mellem dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning. Mens det på landsplan kun er hvert tyvende barn i 3-5-årsalderen, der reelt set er uden dagtilbud, er det dobbelt så mange i de familier, hvor den ene forælder står uden for beskæftigelse, og tre gange så mange i de familier, hvor begge forældre er uden for beskæftigelse. Blandt de lidt mere end forældre, hvor mindst den ene ikke er i beskæftigelse, er studerende. Det svarer til 18 procent. 10
11 Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedsstatus (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Begge forældre i arbejde Begge forældre ledige/udenfor En forælder udenfor/ledig, den anden i arbejde Uoplyst I alt Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedsstatus (procent) Anden pasning Institutioner go dagpleje I alt Begge forældre i arbejde 3,3 96,7 100,0 Begge forældre ledige/udenfor 14,7 85,3 100,0 En forælder udenfor/ledig, den anden i arbejde 10,4 89,6 100,0 Uoplyst 24,4 75,6 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. Når det gælder familietype, er der ikke stor forskel på, hvor stor en andel af de 3-5-årige, der er uden dagtilbud. Både for ægtepar og enlige ligger andelen på niveau med landsgennemsnittet, mens andelen for samlevende er en smule mindre. Resultaterne ses i tabel 17 og 18. Tabel årige fordelt på dagtilbud og familietype (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Enlige Ægtepar Samlevende Ikke-hjemmeboende barn I alt
12 Tabel årige fordelt på dagtilbud og familietype (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje Enlige 5,2 94,8 100,0 Ægtepar 5,0 95,0 100,0 Samlevende 4,2 95,8 100,0 Ikke-hjemmeboende barn 23,5 76,5 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 I alt Fordelt på disponibel indkomst er det som blandt de 1-2-årige de familier med mindst og mest i disponibel indkomst, der har den højeste andel af 3-5-årige i anden pasning. Det er således i mellemindkomstfamilierne, at dækningsgraden er højest. Fælles for familierne med hhv. lavest og højest rådighedsbeløb er, at forældrene måske ikke har arbejde, og derfor selv passer børnene. En anden forklaring, der kan gælde for de rigeste familier, er at de har en anden pasningsordning for børnene f.eks. en aupair-pige. Tabel årige fordelt på dagtilbud og disponibel indkomst (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Under kr kr kr kr kr Over kr Uoplyst I alt Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. Tabel årige fordelt på dagtilbud og disponibel indkomst (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Under kr. 11,3 88,7 100, kr. 4,6 95,4 100, kr. 2,5 97,5 100, kr. 2,4 97,6 100, kr. 3,9 96,1 100,0 Over kr. 7,2 92,8 100,0 Uoplyst 19,1 80,9 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. 12
13 Når det gælder familiens bruttoindkomst, er der tendens til at dækningsgraden er klart stigende med indkomsten, jf. tabel samt figur 3. Blandt de familier, der kunne få fuldt tilskud, er andelen af børn i anden pasning på 17 procent dvs. næsten hvert femte barn. Dette er mere end tre så meget som i gennemsnittet blandt de 3-5-årige. Tabel årige fordelt på dagtilbud og bruttoindkomst (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt kr. (fuld friplads) kr. (0-50 % egenbetaling) kr. (51-99 % egenbetaling) Over kr. (100 % egenbetaling) Uoplyst Uoplyst Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. Tabel årige fordelt på dagtilbud og bruttoindkomst (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt kr. (fuld friplads) 16,8 83,2 100, kr. (0-50 % egenbetaling) 6,6 93,4 100, kr. (51-99 % egenbetaling) 6,3 93,7 100,0 Over kr. (100 % egenbetaling) 3,9 96,1 100,0 Uoplyst 14,6 85,4 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. 13
14 Figur 3. Sammenhæng mellem dækningsgrad blandt 3-5-årige fordelt på bruttoindkomst Pct Pct Familiens bruttoindkomst Anm.: Figuren viser andelen af 3-5-årige, der går i dagpleje eller institution. Da der ses på samlet bruttoindkomst vil enlige forældre være koncentreret i den lavere ende af skalaen. Blandt de 3-5-årige har familiens etniske herkomst stor betydning for andelen af børn i anden pasning. Tabel 23 og 24 fordeler de 3-5-årige på dagtilbud efter forældrenes etniske oprindelse. Andelen af danske børn, der står uden for de etablerede institutioner, er lavest, idet dækningsgraden for etnisk danske børn er helt oppe på 96 procent. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere er andelen af børn uden for dagpleje og institutioner på ca. 12 procent, mens den er der på knap 18 procent for børn af indvandrere fra vestlige lande. Børn af indvandrere og efterkommere står 3-4 gange så ofte uden for institutioner og dagpleje som danske børn. Tabel årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Dansk Efterkommer Indvandrer, ikke-vestlige lande Indvandrer, vestlige lande Andet I alt Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. 14
15 Tabel årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Dansk 3,8 96,2 100,0 Efterkommer 12,4 87,6 100,0 Indvandrer, ikke-vestlige lande 12,1 87,9 100,0 Indvandrer, vestlige lande 17,6 82,4 100,0 Andet 8,5 91,5 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. Selvom der ikke er markante forskelle mellem forældrenes uddannelsesniveau er der en lille overrepræsentation af 3-5-årige i anden pasning blandt ufaglærte. Dækningsgraden er højest blandt forældre med en lang eller mellemlang videregående uddannelse eller en faglig uddannelse. Det ses i tabel 25 og 26. Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Ufaglært Faglært Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Uoplyst I alt Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. Tabel årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Ufaglært 7,3 92,7 100,0 Faglært 4,3 95,7 100,0 Kort videregående uddannelse 5,0 95,0 100,0 Mellemlang videregående uddannelse 4,0 96,0 100,0 Lang videregående uddannelse 3,8 96,2 100,0 Uoplyst 27,2 72,8 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. 15
16 Tabel 27 og figur 4 viser andelen af børn uden pasning og dækningsgraden på bopælskommune. Blandt de 3-5-årige er dækningsgrad særlig lav i de midtjyske samt på Lolland, men modsat hos de 1-2- årige, er dækningsgraden også lav i storbyerne. Odense og København samt Frederiksberg er alle blandt de kommuner, hvor der er flest børn i anden pasning. Tabel årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune Færrest i anden pasning Flest i anden pasning Kommune Pct. Kommune Pct. Solrød 0,7 Lolland 12,0 Odder 1,1 Thisted 8,8 Allerød 1,4 Herning 8,5 Ballerup 1,6 Frederiksberg 8,5 Fredericia 1,9 Odense 8,2 Varde 2,0 Viborg 8,1 Hillerød 2,1 København 7,8 Morsø 2,2 Hedensted 7,8 Skanderborg 2,3 Svendborg 7,7 Ishøj 2,4 Albertslund 7,4 Figur 4. Dækningsgrad for 3-5-åriges fordelt på bopælskommune 16
17 Bilagstabeller Bilagstabel årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens
18 Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg
19 Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerlands Viborg Vordingborg Aabenraa Aalborg Århus I alt Anm: Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø er korrigeret i forhold til offentliggjorte tal fra Danmark Statistik. Christians Ø, Læsø, Fanø, Samsø, Ærø og Langeland er udeladt (I alt 423 børn). Bilagstabel årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune () Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Albertslund 22,7 15,0 62,3 100,0 Allerød 7,4 12,9 79,7 100,0 Assens 17,8 80,7 1,5 100,0 Ballerup 13,4 12,3 74,3 100,0 Billund 24,0 70,5 5,5 100,0 Bornholm 18,8 54,4 26,8 100,0 Brøndby 21,6 10,6 67,8 100,0 Brønderslev 23,1 73,8 3,1 100,0 Dragør 12,2 20,9 67,0 100,0 Egedal 16,4 28,9 54,7 100,0 Esbjerg 19,8 50,6 29,6 100,0 Favrskov 12,2 76,2 11,6 100,0 Faxe 11,0 62,0 27,0 100,0 Fredensborg 16,4 19,9 63,7 100,0 Fredericia 10,6 46,5 42,9 100,0 Frederiksberg 19,0 3,6 77,4 100,0 Frederikshavn 22,2 68,0 9,8 100,0 Frederikssund 11,2 38,5 50,3 100,0 Furesø 14,2 9,8 75,9 100,0 19
20 Faaborg-Midtfyn 15,4 76,7 7,9 100,0 Gentofte 12,2 7,3 80,5 100,0 Gladsaxe 11,4 12,5 76,1 100,0 Glostrup 16,8 9,6 73,7 100,0 Greve 12,5 28,7 58,7 100,0 Gribskov 14,8 52,8 32,4 100,0 Guldborgsund 16,2 53,1 30,7 100,0 Haderslev 15,0 66,0 19,0 100,0 Halsnæs 13,4 49,2 37,4 100,0 Hedensted 17,4 79,1 3,5 100,0 Helsingør 19,8 13,1 67,2 100,0 Herlev 13,8 17,6 68,6 100,0 Herning 26,1 52,9 20,9 100,0 Hillerød 13,6 14,8 71,5 100,0 Hjørring 16,7 75,6 7,7 100,0 Holbæk 19,0 47,3 33,8 100,0 Holstebro 12,8 63,2 24,0 100,0 Horsens 17,8 70,3 11,9 100,0 Hvidovre 14,7 13,3 72,0 100,0 Høje-Taastrup 17,1 6,9 76,0 100,0 Hørsholm 9,2 11,8 78,9 100,0 Ikast-Brande 14,0 68,2 17,8 100,0 Ishøj 21,3 10,0 68,8 100,0 Jammerbugt 21,6 71,8 6,6 100,0 Kalundborg 13,7 64,0 22,3 100,0 Kerteminde 19,3 77,5 3,2 100,0 Kolding 14,0 68,4 17,5 100,0 København 18,1 7,5 74,4 100,0 Køge 17,9 25,7 56,4 100,0 Lejre 9,5 71,4 19,1 100,0 Lemvig 15,6 61,7 22,7 100,0 Lolland 22,7 60,8 16,5 100,0 Lyngby-Taarbæk 14,3 10,0 75,7 100,0 Mariagerfjord 17,6 78,3 4,1 100,0 Middelfart 17,7 72,4 9,9 100,0 Morsø 11,1 71,5 17,4 100,0 Norddjurs 18,1 66,5 15,4 100,0 Nordfyns 14,5 84,2 1,4 100,0 Nyborg 11,6 73,4 14,9 100,0 Næstved 22,5 41,2 36,3 100,0 Odder 11,6 68,0 20,4 100,0 20
21 Odense 15,0 52,7 32,3 100,0 Odsherred 12,3 70,3 17,4 100,0 Randers 11,9 51,0 37,1 100,0 Rebild 15,4 80,6 4,0 100,0 Ringkøbing-Skjern 19,2 78,3 2,5 100,0 Ringsted 13,3 41,6 45,1 100,0 Roskilde 11,8 27,4 60,8 100,0 Rudersdal 11,8 11,6 76,6 100,0 Rødovre 18,0 28,5 53,4 100,0 Silkeborg 13,1 59,2 27,8 100,0 Skanderborg 8,3 72,6 19,1 100,0 Skive 13,2 77,7 9,1 100,0 Slagelse 14,4 65,5 20,1 100,0 Solrød 6,8 40,3 52,9 100,0 Sorø 14,7 65,3 20,0 100,0 Stevns 20,9 62,1 17,0 100,0 Struer 12,7 72,3 15,1 100,0 Svendborg 26,4 44,2 29,3 100,0 Syddjurs 18,9 68,1 13,0 100,0 Sønderborg 11,9 76,8 11,3 100,0 Thisted 22,7 63,0 14,3 100,0 Tønder 30,0 58,3 11,7 100,0 Tårnby 10,2 22,3 67,5 100,0 Vallensbæk 6,7 22,9 70,5 100,0 Varde 15,6 80,0 4,4 100,0 Vejen 18,8 77,4 3,8 100,0 Vejle 14,1 51,0 34,9 100,0 Vesthimmerlands 14,0 83,5 2,5 100,0 Viborg 16,6 67,1 16,3 100,0 Vordingborg 18,2 66,0 15,8 100,0 Aabenraa 20,6 68,7 10,6 100,0 Aalborg 14,0 73,9 12,0 100,0 Århus 14,4 16,7 68,8 100,0 I alt 16,1 44,8 39,1 100,0 Anm: Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø er korrigeret i forhold til offentliggjorte tal fra Danmark Statistik. Christians Ø, Læsø, Fanø, Samsø, Ærø og Langeland er udeladt (I alt 423 børn). Bilagstabel årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune (antal) Anden pasning Institutioner I alt Albertslund Allerød
22 Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt
23 Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk
24 Varde Vejen Vejle Vesthimmerlands Viborg Vordingborg Aabenraa Aalborg Århus I alt Bilagstabel årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune (procent) Anden pasning Institutioner I alt Albertslund 7,4 92,6 100,0 Allerød 1,4 98,6 100,0 Assens 5,8 94,2 100,0 Ballerup 1,6 98,4 100,0 Billund 5,9 94,1 100,0 Bornholm 7,2 92,8 100,0 Brøndby 3,9 96,1 100,0 Brønderslev 3,9 96,1 100,0 Dragør 5,1 94,9 100,0 Egedal 3,6 96,4 100,0 Esbjerg 5,6 94,4 100,0 Favrskov 2,5 97,5 100,0 Faxe 2,6 97,4 100,0 Fredensborg 5,3 94,7 100,0 Fredericia 1,9 98,1 100,0 Frederiksberg 8,5 91,5 100,0 Frederikshavn 5,8 94,2 100,0 Frederikssund 3,3 96,7 100,0 Furesø 3,2 96,8 100,0 Faaborg-Midtfyn 3,0 97,0 100,0 Gentofte 3,5 96,5 100,0 Gladsaxe 4,4 95,6 100,0 Glostrup 5,1 94,9 100,0 Greve 2,8 97,2 100,0 Gribskov 4,4 95,6 100,0 Guldborgsund 4,9 95,1 100,0 24
25 Haderslev 3,4 96,6 100,0 Halsnæs 5,5 94,5 100,0 Hedensted 7,8 92,2 100,0 Helsingør 3,6 96,4 100,0 Herlev 2,7 97,3 100,0 Herning 8,5 91,5 100,0 Hillerød 2,1 97,9 100,0 Hjørring 5,9 94,1 100,0 Holbæk 4,5 95,5 100,0 Holstebro 3,6 96,4 100,0 Horsens 4,0 96,0 100,0 Hvidovre 3,1 96,9 100,0 Høje-Taastrup 5,8 94,2 100,0 Hørsholm 6,2 93,8 100,0 Ikast-Brande 4,3 95,7 100,0 Ishøj 2,4 97,6 100,0 Jammerbugt 2,6 97,4 100,0 Kalundborg 3,5 96,5 100,0 Kerteminde 4,1 95,9 100,0 Kolding 4,4 95,6 100,0 København 7,8 92,2 100,0 Køge 2,9 97,1 100,0 Lejre 4,3 95,7 100,0 Lemvig 4,3 95,7 100,0 Lolland 12,0 88,0 100,0 Lyngby-Taarbæk 3,5 96,5 100,0 Mariagerfjord 3,5 96,5 100,0 Middelfart 4,6 95,4 100,0 Morsø 2,2 97,8 100,0 Norddjurs 7,4 92,6 100,0 Nordfyns 2,9 97,1 100,0 Nyborg 4,6 95,4 100,0 Næstved 3,7 96,3 100,0 Odder 1,1 98,9 100,0 Odense 8,2 91,8 100,0 Odsherred 3,9 96,1 100,0 Randers 2,5 97,5 100,0 Rebild 6,2 93,8 100,0 Ringkøbing-Skjern 7,0 93,0 100,0 Ringsted 2,8 97,2 100,0 Roskilde 2,8 97,2 100,0 25
26 Rudersdal 4,6 95,4 100,0 Rødovre 4,8 95,2 100,0 Silkeborg 2,4 97,6 100,0 Skanderborg 2,3 97,7 100,0 Skive 2,8 97,2 100,0 Slagelse 4,1 95,9 100,0 Solrød 0,7 99,3 100,0 Sorø 3,4 96,6 100,0 Stevns 3,9 96,1 100,0 Struer 6,4 93,6 100,0 Svendborg 7,7 92,3 100,0 Syddjurs 3,9 96,1 100,0 Sønderborg 4,0 96,0 100,0 Thisted 8,8 91,2 100,0 Tønder 4,5 95,5 100,0 Tårnby 3,7 96,3 100,0 Vallensbæk 3,0 97,0 100,0 Varde 2,0 98,0 100,0 Vejen 4,4 95,6 100,0 Vejle 6,0 94,0 100,0 Vesthimmerlands 5,8 94,2 100,0 Viborg 8,1 91,9 100,0 Vordingborg 4,6 95,4 100,0 Aabenraa 4,3 95,7 100,0 Aalborg 4,7 95,3 100,0 Århus 5,8 94,2 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 26
Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud
1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs mereFlest danskere på efterløn i Udkantsdanmark
Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
Læs mereDe fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Læs mereTema 1: Resultater, side 1
Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereFrustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem
Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI
Læs mereBorgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer
Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereAntal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe
Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereNotat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408
Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,
Læs mereSygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
Læs mereBekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse
BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,
Læs mereUndersøgelse om lokale lønforhandlinger
Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation
Læs mereUndersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet
AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereOpfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret
NOTAT 17. februar 2016 Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret J.nr. 15/13621 DOS/nfr Med beskæftigelsesreformen er der indført jobsamtaler med deltagelse af a-kassen, hvor
Læs mereFinansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes
Læs mereANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt
ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,
Læs mereOmfanget af den almene boligsektor i kommunerne
TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser
Læs mereUndersøgelse af lærermangel
ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer
Læs mereØkonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016
Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit
Læs mereSamletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010
Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereStatus for ministermål
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ministermål netværk 5 Februar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk
Læs mereOPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt
OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets
Læs mereRealkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008
København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereVærdighedspolitikker for ældreplejen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereI flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs
I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs Ungdomsledigheden er steget markant under krisen, og bruttoledigheden for de unge er i dag på ca. 11½ pct. for landet som helhed. Dykker man
Læs mereDe rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste
De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner
Læs mereKun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009
Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,
Læs mereSe hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region
Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereStor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
Læs mereNulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mereNotat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen
Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Resumé Bureau 2000 har efter aftale med FOA kortlagt forældrebetaling og åbningstid for skolefritidsordningerne fra august
Læs mereStørst fald i kommuner med flest tvangsauktioner
NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereOversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift
Oversigt over de 107 provstier Side 1 Københavns Stift Vor Frue Provsti: 5 sogne (Københavns Kommune) Amagerbro Provsti: 11 sogne (Københavns Kommune) Bispebjerg-Brønshøj Provsti: 11 sogne (Københavns
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereKun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022
Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere
Læs mereLO s jobcenterindikatorer
1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013
19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158
Læs mere2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015
2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2.1 - Bilag: Borgmesterbrev - Procedure for fordeling af flygtninge i 2015 DokumentID: 4076745 Til borgmesteren Procedure for fordeling af flygtninge i
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs merePrisstigninger på huse over hele landet
P R E S S E M E D D E L E L S E Prisstigninger på huse over hele landet For første gang siden begyndelsen af 2007 oplever alle landsdele fremgang i huspriserne i forhold til året før. Hovedstaden spurter
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs mereKOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL
Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen August 2014
43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758
Læs mereStore forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt
Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962
Læs mereStor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom
Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,
Læs mereDen danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland
Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Læs mereExperian RKI analyse 1. halvår 2013
Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person
Læs mereRegion Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6
Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008
Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563
Læs mereLO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse
Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs mereUngdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner
Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013
jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179
Læs mereSÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE
SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereBørnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten
Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland
Læs mereResultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.
AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse
Læs mere