69. møde. Torsdag den 14. marts 2013 (D) 1

Transkript

1 Torsdag den 14. marts 2013 (D) møde Torsdag den 14. marts 2013 kl Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 116: Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret Af finansministeren (Bjarne Corydon). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 2) 3. behandling af lovforslag nr. L 122: Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for Af finansministeren (Bjarne Corydon). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 99: Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om leje af erhvervslokaler m.v. og lov om almene boliger m.v. (Kommunal indbringelse af sager for huslejenævnene, udvidelse af frakendelsesordningen, forhåndsgodkendelse af lejen for ejer- og andelsboliger og udlejning af almene boliger til virksomheder m.v.). Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 114 A: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Fremrykket underretning om boligsocialt anviste lejere). Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen). (2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 114 B: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Landsbyggefondens medfiniansiering af Center for Boligsocial Udvikling). Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen). (2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 114 C: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om boligbyggeri. (Midlertidig genhusning, forenkling vedrørende skillevægsarbejder og udbetaling af ungdomsboligbidrag m.v.). Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen). (2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 90: Forslag til lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 91: Forslag til lov om ændring af SU-loven og forskellige andre love. (Konsekvensændringer som følge af lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger). Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 9) 3. behandling af lovforslag nr. L 104: Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd, lov om valgmenigheder og lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. (Valgret og valgbarhed i pastorater med flere sogne samt udvidet adgang til brug af folkekirkens kirker m.v.). Af ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 10) 2. behandling af lovforslag nr. L 113: Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og lov om forbud mod tobaksreklame m.v. (Krav om billedlegitimation og skiltning herom samt forbud mod reklame for tobaksvarer på internettet for specialbutikker). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 11) 2. behandling af lovforslag nr. L 121: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af borgernes frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis). Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 12) 1. behandling af lovforslag nr. L 151: Forslag til lov om finansielle rådgivere. Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen). (Fremsættelse ). 13) 1. behandling af lovforslag nr. L 152: Forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven og lov om Det Centrale

2 2 Torsdag den 14. marts 2013 (FM ) Virksomhedsregister. (Indførelse af iværksætterselskaber, nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital, afskaffelse af muligheden for at stifte nye selskaber med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen). (Fremsættelse ). 14) 1. behandling af lovforslag nr. L 153: Forslag til lov om ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. (Mere effektivt klagesystem på udbudsområdet og præcisering af retsvirkningerne af at anvende indkøbscentralers rammeaftaler). Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen). (Fremsættelse ). 15) 1. behandling af lovforslag nr. L 161: Forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse ). 16) 1. behandling af lovforslag nr. L 162: Forslag til lov om ændring af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester. (Styrkelse af den parlamentariske kontrol og indsigt). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse ). 17) 1. behandling af lovforslag nr. L 167: Forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om landbrugsejendomme og lov om dyrlæger. (Uddannelseskrav i forbindelse med husdyrhold, gruppevis levering af slagtesvin, obligatorisk digital kommunikation om forhåndsanmeldelse af eksport af levende dyr m.v. og tilsyn med personer, der yder dyrlæger bistand). Af fødevareministeren (Mette Gjerskov). (Fremsættelse ). 18) 1. behandling af lovforslag nr. L 168: Forslag til lov om ændring af lov om udendørs hold af svin. (Ændring af revisionsbestemmelse m.v.). Af fødevareministeren (Mette Gjerskov). (Fremsættelse ). 19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 57: Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af forbuddet mod bestemte hunderacer m.v. Af Per Clausen (EL) og Pernille Skipper (EL). (Fremsættelse ). 20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 58: Forslag til folketingsbeslutning om en selvfinansierende etableringsordning for yngre fiskere. Af Thomas Danielsen (V), René Christensen (DF), Mette Bock (LA) og Lene Espersen (KF). (Fremsættelse ). Pernille Skipper (EL) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 78 (Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en undersøgelseskommission vedrørende Morten Storms aktiviteter for PET og andre vestlige efterretningstjenester). Titlen på den anmeldte sag vil fremgå af (jf. ovenfor). Det første punkt på dagsordenen er: 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 116: Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret Af finansministeren (Bjarne Corydon). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 10:00 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Vi går til afstemning. Afstemning Kl. 10:00 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Vi slutter afstemningen. Lovforslaget er enstemmigt vedtaget med 107 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren. [For stemte 107 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0]. Det næste punkt på dagsordenen er: 2) 3. behandling af lovforslag nr. L 122: Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for Af finansministeren (Bjarne Corydon). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 10:01 Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. Kl. 10:00 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Vi går til afstemning. I dag er der følgende anmeldelse:

3 Torsdag den 14. marts 2013 (L 99) 3 Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse nu. Jeg slutter afstemningen. Kl. 10:01 Det næste punkt på dagsordenen er: 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 114 A: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Fremrykket underretning om boligsocialt anviste lejere). Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen). (2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 10:02 Lovforslaget er enstemmigt vedtaget med 108 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren. [For stemte 108 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0]. Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Kl. 10:03 Det næste punkt på dagsordenen er: 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 99: Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om leje af erhvervslokaler m.v. og lov om almene boliger m.v. (Kommunal indbringelse af sager for huslejenævnene, udvidelse af frakendelsesordningen, forhåndsgodkendelse af lejen for ejer- og andelsboliger og udlejning af almene boliger til virksomheder m.v.). Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 10:02 Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse nu. Jeg slutter afstemningen. For stemte 64 (S, RV, SF, EL og KF), imod stemte 47 (V, DF og LA), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Kl. 10:02 Det næste punkt på dagsordenen er: 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 114 B: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Landsbyggefondens medfiniansiering af Center for Boligsocial Udvikling). Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen). (2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 10:03 Afstemning Forhandling Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Jeg slutter afstemningen. For stemte 105 (V, S, DF, RV, SF, EL og KF), imod stemte 5 (LA), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Der er heller ikke her stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig fra talerstolen? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Afstemning Kl. 10:04 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes nu. Vi slutter afstemningen. Lovforslaget er enstemmigt vedtaget med 109 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren.

4 4 Torsdag den 14. marts 2013 (L 114 C) [For stemte 109 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0]. Kl. 10:05 Afstemning Det næste punkt på dagsordenen er: 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 114 C: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om boligbyggeri. (Midlertidig genhusning, forenkling vedrørende skillevægsarbejder og udbetaling af ungdomsboligbidrag m.v.). Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen). (2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 10:04 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse nu. Jeg slutter afstemningen. Lovforslaget er enstemmigt vedtaget med 110 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren. [For stemte 110 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0]. Forhandling Der er heller ikke her stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, og vi går til afstemning. Afstemning Kl. 10:04 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og det kan vi nu. Jeg slutter afstemningen. Lovforslaget er enstemmigt vedtaget med 110 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren. [For stemte 110 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0]. Det næste punkt på dagsordenen er: 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 91: Forslag til lov om ændring af SU-loven og forskellige andre love. (Konsekvensændringer som følge af lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger). Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 10:06 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, og vi går til afstemning. Kl. 10:06 Afstemning Det næste punkt på dagsordenen er: 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 90: Forslag til lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 10:05 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og det kan vi nu. Jeg slutter afstemningen. Lovforslaget er enstemmigt vedtaget med 109 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren. [For stemte 109 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0]. Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, og vi går til afstemning. Det næste punkt på dagsordenen er: 9) 3. behandling af lovforslag nr. L 104: Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd, lov om valgmenigheder og lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. (Valgret og valgbarhed i pa-

5 Torsdag den 14. marts 2013 (L 113) 5 storater med flere sogne samt udvidet adgang til brug af folkekirkens kirker m.v.). Af ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 10:06 Forhandling Det næste punkt på dagsordenen er: 11) 2. behandling af lovforslag nr. L 121: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af borgernes frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis). Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:08 Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Afstemning Kl. 10:07 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 10:08 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse nu. Jeg slutter afstemningen. For stemte 102 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 8 (EL). Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Afstemning Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget? Det er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 10) 2. behandling af lovforslag nr. L 113: Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og lov om forbud mod tobaksreklame m.v. (Krav om billedlegitimation og skiltning herom samt forbud mod reklame for tobaksvarer på internettet for specialbutikker). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 10:07 Det næste punkt på dagsordenen er: 12) 1. behandling af lovforslag nr. L 151: Forslag til lov om finansielle rådgivere. Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen). (Fremsættelse ). Forhandling Kl. 10:09 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, og så er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget. Nu går vi til førstebehandlingerne, og så må jeg altså bede om mere ro i salen og flytning af samtaler ud af salen. Vi skal stadig væk have lidt mere ro. Forhandlingen er åbnet. Hr. Mads Rørvig som Venstres ordfører. Kl. 10:09 Mads Rørvig (V): Tak for det. Vi skal førstebehandle lovforslag L 151 om rådgivning om finansielle produkter til forbrugerne, som ministeren har fremlagt her i Folketinget i dag. Det regelsæt, som ministeren foreslår, ligner meget det regelsæt, som er for investeringsrådgivere. Der bliver stillet en række krav til, hvad man skal kunne leve op til for at kunne kalde sig finansiel rådgiver. Det er overordnet set, kan man sige, sympatisk, men i Venstre har vi også en række betænkeligheder ved det her lovforslag, som vi vil tage op i udvalgsbehandlingen. Vi er som bekendt ikke tilhængere af et stort administrativt bøvl for virksomhederne, og i det her lovforslag er der eksempler på, at der bliver stillet store krav, for det er

6 6 Torsdag den 14. marts 2013 (L 151) jo ofte små virksomheder, vi har med at gøre, når der ydes rådgivning ud over det kendte bank- og investeringssystem. Hvis vi eksempelvis kigger på kravet til forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, herunder en forretningsgang for håndteringen af interessekonflikter jævnfør 3, stk. 2, så er det en god idé at have en forretningsgang, men hvad er en forretningsgang? Det lægger man op til tilsynet at definere, og når man har mange små og mellemstore virksomheder i den her branche, kan det være urimelig store krav at fastsætte, at der skal være forretningsgange, hvis nu tilsynet vurderer, at det skal ske i samme omfang, som det f.eks. sker i de store banker. Det ville kvæle de små virksomheder i administrativt bøvl. Det er i det hele taget svært at se, hvad det er for nogle specifikke krav, også når vi taler om kompetencekrav, fordi vi lægger det ud til tilsynet at afgøre, og det er også uden for ministerens beføjelser at afgøre, hvad tilsynet lægger i f.eks. et kompetencekrav. Der er også et forsikringskrav til de små virksomheder. Og det kan jo lyde godt nok, at man forsikrer sig, hvis man yder finansiel rådgivning, men hvis vi kigger på det forsikringsmarked, der er for investeringsrådgivere, så er der kun én udbyder af forsikringer inden for det her. Det betyder jo også, at der er dyre forsikringer inden for det her område, når der kun er én udbyder. Det betyder jo også, at det er endnu et markant økonomisk krav til en ofte lille virksomhed, der yder finansiel rådgivning. Men vi er enige i intentionerne om, at det kan være fornuftigt med et regelsæt, også for at øge forbrugerbeskyttelsen, men vi skal have mere klarhed over, hvor det er, man sætter barren, for hvis vi skal kunne stemme ja til det her lovforslag, skal vi have nogle kriterier i stedet for bare at sige, at det må tilsynet finde ud af, så det forventer vi at få i udvalgsbehandlingen. Kl. 10:13 Så er der en kort bemærkning fra fru Mette Reissmann. Kl. 10:13 Mette Reissmann (S): Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Mads Rørvig om det vedrørende forsikring. Det undrer mig meget, at man fra Venstres ordførers side mener, at vi nu herfra skal gå ud og blande os i de forsikringstilbud, der er til erhvervsdrivende uagtet de erhvervsdrivendes virksomheders størrelse. Er det ikke en lidt utidig indblanding i den fri prisdannelse fra Venstres side? Kl. 10:13 Kl. 10:13 Mads Rørvig (V): Nej, altså, det var egentlig bare en kølig konstatering. Vi kan se, der er mange små og mellemstore virksomheder, og der er kun én udbyder af forsikring. Så det er jo ikke, fordi jeg vil lave det om; jeg konstaterer bare, at det er dyre forsikringer. Så en enkeltmandsvirksomhed, der skal ud at tegne en dyr forsikring, vil få en stor økonomisk belastning. Så det var egentlig bare en konstatering af, at når vi laver sådan et lovforslag her, har det også nogle konsekvenser. Det øger det administrative arbejde, og det bliver en øget økonomisk byrde for en lille virksomhed. Så det var egentlig bare en konstatering af, at det bliver dyrere og det bliver mere besværligt. Kl. 10:14 Må jeg lige en gang til bede om noget mere ro ovre i sidegangen. Så er det fru Mette Reissmann igen. Kl. 10:14 Mette Reissmann (S): Tak. Altså, nu kan det godt være, at hr. Mads Rørvig læser noget med usynligt blæk i lovforslaget og i øvrigt også i det materiale, der følger med. Jeg kan ikke helt se, at der er dokumentation for, at ikke andre forsikringsselskaber har en så innovativ tilgang til det at føre forretning på det danske forsikringsmarked, at de faktisk godt kan tilbyde produkter af den her karakter. Mit næste spørgsmål går mere på, at hr. Mads Rørvig udtrykker, i hvert fald i mine ører, en vis form for mistillid til vores Finanstilsyn. Det synes jeg jo er lidt beklageligt, for jeg kan da ikke andet end se, at man med den ordlyd, som forslaget nu indeholder, faktisk fremstiller tilsynet som helt berettiget og skulle have tillid til, at det faktisk er i stand til at formulere lige præcis kravet til den her form for finansiel rådgivning, som vi behandler i dag. Kunne hr. Mads Rørvig udbygge sin argumentation i forhold til, hvorfor han nu ikke har tillid til, at der fra Finanstilsynets side skulle være mulighed for at tilpasse det også de uvildige finansielle rådgivere? Kl. 10:15 Kl. 10:15 Mads Rørvig (V): Jeg ved ikke, om jeg har mistillid, men man kan jo også vende den om og sige, at jeg har mere tillid til fru Mette Reissmann som folkevalgt, end jeg har til Finanstilsynet, når vi laver love herinde i Folketinget. Min pointe var egentlig bare, at når vi siger, at der skal være et kompetencekrav og der skal være forsikring, så er det op til os folkevalgte måske at være lidt mere specifikke med hensyn til, hvad det er, inden vi sender opgaven ud i en myndighed, hvor vi så ikke har nogen beføjelser overhovedet og ministeren heller ikke har nogen beføjelser. Så det er jo egentlig bare værd at være lidt mere specifik i forhold til at definere, hvad der ligger i et kompetencekrav, inden vi udliciterer opgaven. Kl. 10:16 Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning. Kl. 10:16 Benny Engelbrecht (S): Nu er der jo en uafhængighed i Finanstilsynet; der er et armslængdeprincip, som kan være ganske sundt, når man har en tilsynsmyndighed. Derfor bliver jeg lige nødt til at spørge, hvis det er sådan, at vi som politikere skal blande os meget detaljeret i, hvad de finansielle rådgivere gør: Er det så også Venstres holdning, at vi skal blande os meget detaljeret i, hvordan bankernes tilsyn føres, og hvilke kompetencer bankerne har? Altså, mener hr. Mads Rørvig eksempelvis, at det er hr. Mads Rørvig og hr. Benny Engelbrecht, som skal sætte sig ned og bestemme, hvilke kompetencer der er i f.eks. bankernes bestyrelser? Kl. 10:17 Kl. 10:17 Mads Rørvig (V): Nej, men jeg tror, hr. Benny Engelbrecht lidt misforstår, hvad jeg siger jeg håber ikke, han misforstår det med vilje. Men min pointe er egentlig, at lad os fra Folketingets side stille nogle krav, og så skal

7 Torsdag den 14. marts 2013 (L 151) 7 vi selvfølgelig ikke føre tilsyn, for det har vi en tilsynsmyndighed til. Men jeg mener måske godt, at man kan være lidt mere specifik med hensyn til, hvad det betyder, at nogen f.eks. har kompetence til at yde rådgivning. Er det en certificeringsordning, man skal lave? Er det et specielt uddannelsesniveau, man skal have for at yde den her slags rådgivning? Det mener jeg godt vi herinde i Folketinget kan tage stilling til, uden at det betyder, at vi blander os unødigt. Hvad angår tilsynet, har vi Finanstilsynet til det; de skal nok føre tilsyn med det. Men lad os måske være en lille smule mere specifikke med hensyn til, hvad vi lægger i de ord, vi vedtager i den lov. Kl. 10:17 Hr. Benny Engelbrecht. Kl. 10:17 Benny Engelbrecht (S): Jamen det er bare, så vi er helt enige: Jeg går ud fra, at Venstres ordfører også deler det synspunkt, at vi skal ligestille, sidestille, de finansielle rådgivere og bankerne i forhold til den måde, vi håndterer dem på, og de krav, vi stiller til dem. Altså, det er bare, så vi er helt sikre på det: Skal den rolle, som Finanstilsynet skal spille i forhold til bankerne, være den samme, som de spiller i forhold til de finansielle rådgivere? Kl. 10:18 Kl. 10:18 Mads Rørvig (V): Jamen det er jo faktisk ikke det, der lægges op til i lovforslaget, for der kommer ikke fuldstændig symmetri i, hvad der stilles af krav til en bankrådgiver, og hvad der stilles af krav til en, der rådgiver om finansielle produkter. Der kommer ikke fuldstændig symmetri i det, så den rettesnor har man faktisk ikke i det lovforslag, der ligger her. Men jeg håber, vi kan blive enige om det jeg tror ikke, vi er så langt fra hinanden og at vi i udvalgsbehandlingen kan tale om det og være lidt mere specifikke med hensyn til: Hvad mener vi med et kompetencekrav? Er det en certificeringsordning? Er det et uddannelsesniveau? Det tror jeg godt vi kan blive lidt mere specifikke med hensyn til. Kl. 10:19 Tak til Venstres ordfører. Hr. Benny Engelbrecht som socialdemokratisk ordfører. Kl. 10:19 Benny Engelbrecht (S): Tak, formand måske snart formand for hele verden. Lad mig starte med et citat, som jeg fandt frem i forbindelse med et lille studie op til behandlingen af det her lovforslag. Det er Forbrugerrådets tidligere cheføkonom, Carsten Holdum, der på et tidspunkt udtalte, at man er bedre beskyttet, når man køber en buket blomster på nettet, end når man optager et boliglån til flere millioner kroner i banken. Dagens lovforslag skal netop tage livtag med den problemstilling ved at fastsætte konkrete regler for ikkefinansielle virksomheder, der yder rådgivning til forbrugere om netop finansielle produkter. I Socialdemokratiet mener vi grundlæggende, at det er vigtigt at beskytte forbrugere i forbindelse med køb og salg af ydelser. Det princip gør sig især gældende i forbindelse med ydelser, der kan være svære for forbrugerne at gennemskue. Finansiel rådgivning hører til under den kategori, hvad enten det så sker i et pengeinstitut, eller det sker hos en uafhængig rådgivning. Mangel på gennemsigtighed og mangel på etisk praksis blandt visse finansielle rådgivere har gjort det nødvendigt at fastsætte en nedre grænse for, hvad der er lovligt, og hvad der er ulovligt. Det giver i dag mening at stille krav til de personer, der skal rådgive forbrugere om uigennemskuelige finansielle produkter. Det er fuldstændig, ligesom det gav god mening i slutningen af 1700-tallet at vedtage en lov imod kvaksalveri i Danmark, så det ikke var alle og enhver, der kunne rende rundt og kalde sig for læge. En af de centrale pointer i Erhvervs- og Vækstministeriets rapport om muligheder for at styrke uvildig finansielle rådgivning det er en rapport fra 2010 er, at forbrugere skal være bedst muligt rustet til at træffe den for dem rigtige beslutning i forbindelse med eksempelvis låntagning. Det afgørende, for at forbrugere kan gøre det, er, at de bliver rådgivet korrekt, så de kan træffe deres beslutning på et så velinformeret grundlag som muligt. Dette forhold er særlig vigtigt for personer, der kan have svært ved at overskue den finansielle sektors palet af kreative produkter. I Socialdemokratiet synes vi, det er et sundt princip, at der stilles krav til personer og virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter, og jeg er glad for, at i dag kan arbejde os tættere på en bedre regulering på området. Det fremsatte forslag fastsætter en række krav og regler for rådgivning om finansielle produkter og lad mig blot nævne nogle enkelte af dem: Krav om egnethed og hæderlighed på direktionsgangen og i bestyrelse; krav til de ansattes kompetencer i den rådgivende virksomhed; en række regler om god skik og håndtering af interessekonflikter og regler om, hvornår en finansiel rådgiver overhovedet må betegne sig selv som uafhængig. Det er ikke urimelige krav og regler, hvis man spørger mig. Tilliden til det finansielle system er tyndslidt i disse år, og sektoren selv har et stort ansvar for at få repareret på disse skader. Derfor glæder det da også Socialdemokraterne, at de myndigheder, organisationer og virksomheder, som forslaget har været i høring hos, generelt har givet udtryk for, at de er positive over for forslaget. Dagens forslag vil sikre, at markedet for uafhængig finansiel rådgivning om finansielle produkter bliver mere gennemsigtigt, mere ensartet og underlagt et tilsyn fra Finanstilsynet. Det vil også sikre en styrket konkurrence inden for den finansielle sektor, da forbrugerne får mulighed for at købe råd af uafhængige rådgivere. Det er rigtig godt. Og så vil det ikke mindst være med til at genskabe tilliden til den finansielle sektor. Sidst vil jeg dog blot nævne, at i forhold til det med tilliden kan dagens tiltag altså ikke stå alene, men at der kræves en fælles og ansvarsfuld indsats af den finansielle sektor og af regeringen for at genskabe den tabte tillid. Det er nok også bl.a. i det lys, at man skal se dagens rapport fra SIFY-udvalget; altså udvalget vedrørende særligt systemisk vigtige banker. Med disse ord kan Socialdemokraterne samlet set tilslutte sig forslaget. Kl. 10:23 Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører. Kl. 10:23 Hans Kristian Skibby (DF): Som ordføreren før mig sagde, er det her lovforslag med til at fastsætte nogle rammer for virksomheder, ikkefinansielle virksomheder, men virksomheder, der har praksis med at rådgive om finansielle produkter til forbrugere. I den nuværende lovgivning er der ikke lovhjemmel til at kræve en tilladelse, og derfor er det, som det her lovforslag lægger op til, jo

8 8 Torsdag den 14. marts 2013 (L 151) sådan set ganske fornuftigt, netop at der bliver stillet nogle større krav til de virksomheder, der begiver sig ud i finansiel rådgivning. Det, der er det grundlæggende i lovforslaget, og det håber jeg også at ministeren lytter til, når jeg siger det nu har jeg ikke mindre end to erhvervsministre til at sidde på bænken, kan man sige er, at det her lovforslag også har nogle betænkelige vinkler, og jeg synes, at det, som der bl.a. er blevet foreslået i høringssvarene fra Dansk Aktionærforening og Sammenslutningen af uafhængige økonomiske rådgivere, var positivt. De har jo netop i deres høringssvar sagt, at det måske kunne være fornuftigt samtidig med det her også at kigge på det med, at prisen opdeles, sådan at når en kunde f.eks. går ind i en bank, får man en pris for rådgivning og en pris for det produkt, som man går ind og efterspørger. Det er jo sådan, at hvis man går ind i sit pengeinstitut i dag og siger, at man påtænker at købe et hus, vil man jo sådan set få noget rådgivning, og man vil også efterspørge et produkt, nemlig penge, et boliglån osv., og der ved man ikke altid, hvad det egentlig er, man betaler for, når man får en samlet regning, når man så samtidig eksempelvis ofte vil blive tilbudt produkter fra et givet kreditforeningsinstitut. Derfor vil det være fornuftigt at stille nogle krav til at få oplyst de differentierede priser, netop for at forbrugeren også kan se, om man har en fordel ved at gå ud på det åbne marked og finde en rådgiver til sig selv som privatkunde uden for banken. Det lægges der så ikke op til med det her forslag, men det synes jeg måske at ministeren skal overveje at få ind, sådan som der er udtrykt ønske om fra Dansk Aktionærforening og den her sammenslutning af uafhængige økonomiske rådgivere. Vi har også tidligere set nogle eksempler her i Danmark på, at det der med rådgivning kan være en vanskelig sag. Jeg husker bl.a., at vi i fjernsynet så nogle tidligere medarbejdere i danske kreditforeninger, som jo udtalte, at de var forundrede over, at de med 4 timers undervisning kunne besætte et job i et kreditforeningsfirma i Danmark og så ringe til kreditforeningens kunder og anbefale dem at lægge deres lån om osv., uden at de havde nogen som helst økonomisk-faglig grunduddannelse bag sig. Der kan man åbenbart gøre det med et 4 timers introduktionskursus, og det synes jeg måske også at man kunne sætte spørgsmålstegn ved. Det her er et lovforslag, som går ind og kigger på reglerne omkring rådgivning af andres finansielle produkter, men kunne man ikke også godt begynde at kigge på, hvordan rådgivningen skal være over for ansatte hos finansielle virksomheder, som bedriver udlån af penge enten i form af banklån eller i form af kreditforeningslån? Det synes jeg måske også at vi skulle prøve at kigge på, nu hvor vi alligevel har lejlighed til at behandle det her lovforslag. Men grundlæggende er vi positive over for forslaget. Vi mener, at det giver forbrugerne en bedre retstilling, og vi mener også, at det er til gavn for graden af oplysningstilgængelighed for kommende låntagere. Så på den baggrund ser vi frem til udvalgsarbejdet og til at stille udvalgsspørgsmål osv., men grundlæggende er vi positive. Kl. 10:27 Tak til ordføreren. Hr. Andreas Steenberg som Radikal ordfører. Kl. 10:27 Andreas Steenberg (RV): Det lovforslag, vi skal diskutere nu, er et lovforslag om uafhængige finansielle rådgivere. En uafhængig finansiel rådgiver er en person eller et selskab, som uafhængigt af banker eller realkreditinstitutioner rådgiver forbrugeren om f.eks. et boliglån eller en anden form for finansielt produkt. I dag er det i princippet sådan, at enhver kan kalde sig uafhængig finansiel rådgiver, fordi der ikke er nogen regulering eller nogen lovramme for det område. Derfor kan man som kunde, som forbruger, ikke vide sig sikker på, om man får kompetent rådgivning, og man kan heller ikke vide sig sikker på, om den her rådgiver i virkeligheden er uafhængig af nogen finansiel virksomhed, for i princippet kan rådgiveren være på provision fra en finansiel virksomhed og derfor fremme den finansielle virksomheds produkt. Det er baggrunden for, at vi foreslår den her lovgivning fra regeringens side. Den skal regulere og sætte rammer for det her marked. Bl.a. bliver der stillet krav til virksomhederne i forhold til bestyrelsessammensætning, i forhold til uafhængighed fra andre finansielle virksomheder og også i forhold til kompetence og kvalifikationer hos de folk, der er i virksomheden. Det vil sige, at man som kunde kan vide sig sikker på, hvad det er, man køber, når man kommer til en uafhængig finansiel rådgiver. Det bliver Finanstilsynet, der skal kontrollere loven og føre tilsyn med de her virksomheder, ligesom Finanstilsynet jo gør i dag med banker og rigtig mange andre institutioner og virksomheder. Vi kan varmt støtte det her lovforslag, som vi mener er med til at sikre markedet for uafhængige finansielle rådgivere, fordi vi nu får en ramme for, hvad det vil sige at være uafhængig finansiel rådgiver. Kl. 10:29 Tak til den Radikale ordfører. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører. Kl. 10:29 Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Jeg synes, det er godt og vigtigt, at vi i dag kan behandle dette lovforslag, som skal stramme op i forhold til finansielle rådgivere. Jeg er sikker på, at der findes rigtig mange gode og velordnede finansielle rådgivere derude, for hvem det slet ikke vil være et problem at opfylde nogen af de nye krav, der kommer til finansielle rådgivere. Det tror jeg såmænd er i deres egen interesse, fordi det her handler om, at forbrugerne skal føle sig trygge og sikre, og det tror jeg at alle i branchen kan være interesserede i. Vi skal ikke længere tilbage end til november, da vi havde en sag om et firma, som hed Nordfinans, som snørede folk til at tage lån på tvivlsomme vilkår. De udnyttede simpelt hen, at folk stod i en svær situation, hvor de havde en betydelig gæld at bokse rundt med. Fremover vil vi kunne stille forbrugerne bedre i forhold til den slags virksomheder. Fremover vil der nemlig skulle være en tilladelse til at drive den her slags virksomhed. Der vil være et etisk kodeks, som gælder for den her slags virksomheder, der vil være krav om, at rådgiverne skal have kompetence, og frem for alt vil der også være et krav om, at man tegner en forsikring, så man er beskyttet mod at give forkert eller dårlig rådgivning. Det tror jeg er svært at være imod. Det vil give forbrugerne nogle bedre kort på hånden, fordi de meget hurtigt vil kunne sortere de virksomheder fra, som ikke har orden i sagerne. Jeg og SF kan kun støtte, at det her lovforslag bliver behandlet hurtigst muligt. Jeg synes, det er rigtig tiltrængt, at vi får det. Kl. 10:31 Tak til SF's ordfører. Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører. Kl. 10:31 Frank Aaen (EL): Enhedslisten er også positive over for lovforslaget, som vil styrke den uafhængige rådgivning på det finansielle område. Jeg tror, alle ved, at det er et problem, at man i en finansiel virksomhed tror, at det er en rådgiver, man sidder over for, men hvor det i virkeligheden

9 Torsdag den 14. marts 2013 (L 151) 9 er en salgskonsulent, en salgsmedarbejder, der oven i købet kan være sikker på at få fremgang i virksomheden, hvis det lykkes at få rigtig mange lokket til det nye spændende produkt. Vi har læst om den slags sager adskillige gange. Vi støtter forslaget her, men vi synes i virkeligheden, at det burde strammes op på flere områder. Vi støtter dem, der har været fremme at sige, at det at kalde sig rådgiver inden for det her område kun kan bruges af uafhængige rådgivere, fordi det at kalde en bankansat for rådgiver er stærkt misvisende. Vi synes sådan set, det ville være en god løsning helt at fjerne ordet rådgiver i forbindelse med ansatte i finansielle institutioner. Vi støtter også forslaget om, at man fjerner alle former for provision, og det skal være, hvad enten det er direkte eller indirekte provision. Det skal være sådan, at vil man have en rådgivningsydelse, betaler man for den, og så bliver der ikke samtidig betalt ad andre kanaler til samme person, som dermed har en finansiel, økonomisk interesse i en bestemt anden virksomheds interesser. Altså, er man rådgiver og får penge for at levere uafhængig rådgivning, skal man, om jeg så må sige, kun arbejde for kunden og ikke samtidig arbejde for en anden virksomhed. Vi er også enige i, at undtagelsesbestemmelserne er betænkelige, fordi man så lige pludselig modtager rådgivning fra en, der ikke er anerkendt som uafhængig rådgiver. Der er nogle forslag fra Forbrugerombudsmanden om at støtte hans muligheder for at få oplysninger og gå ind i sager, som vi også gerne vil se nærmere på i udvalgsarbejdet. Og der er behov for at få en stærkere klageadgang for kunderne i forhold til uafhængig rådgivning eller rådgivning i det hele taget, hvis man stadig væk kan være ikkeuafhængig rådgiver. Så vi har altså en hel del ting, som vi har taget fra høringssvarene, og som vi gerne vil stille som forslag, som spørgsmål til ministeren i udvalgsarbejdet. Det ændrer ikke på, at vi vil støtte forslaget, når det kommer til den endelige afstemning, men vi synes godt, det kan være lidt bedre end det, der ligger her. Kl. 10:34 Tak til Enhedslistens ordfører. Fru Mette Bock som Liberal Alliances ordfører. Kl. 10:34 Mette Bock (LA): Tak for det. L 151 er et forslag, som stiller en række krav til ikkefinansielle virksomheder, som udbyder finansiel rådgivning både i forhold til egnethed, hæderlighed og uafhængighed. Og der må man jo sige som indgang, at det er meget svært at være imod finansiel rådgivning, som er egnet, hæderlig og uafhængig. Men man kan selvfølgelig også spørge sig selv om, hvorvidt det samme ikke også kunne gøre sig gældende for rigtig mange andre fag, og om, hvorvidt det er statens rolle at kontrollere, om en virksomhed lever op til de her krav. Vi tror faktisk, det er illusorisk, at man kan lave den her type lovgivning og sikre, at høje standarder for finansiel rådgivning altid overholdes. Vi mener også, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde, før man fra politisk hold bestemmer, hvem der må og hvem der ikke må udføre et erhverv. Der er ting i det her, som vi synes er positive. Altså, vi synes, det er fint at stille krav til uddannelsesniveau og andre ting. Men der er forhold, som vi i udvalgsbehandlingen gerne vil have uddybet. Vi havde erhvervsministeren i et samråd i går, hvor vi bl.a. diskuterede den rådgivning og den revision, som finder sted ude i landboforeningerne for øjeblikket. Og der blev stillet nogle spørgsmål på samrådet, som vi gerne vil afvente svar på. Vi tror heller ikke på, at man kan opretholde de her vandtætte skotter mellem rådgivning og revision osv., så derfor vil vi gerne lige afvente, at vi får svar på en række af de spørgsmål, der er stillet, før vi tager endelig stilling til lovforslaget. Kl. 10:36 Tak til Liberal Alliances ordfører. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører. Kl. 10:36 Brian Mikkelsen (KF): Det Konservative Folkeparti er generelt positiv over for forslaget her. Det er vigtigt, at der bliver stillet de samme krav til rådgivere, hvad enten de tilhører finansielle virksomheder eller de tilhører ikkefinansielle virksomheder. Det sikrer en god ramme, en god garanti for forbrugerne, og det sikrer også mulighed for, at man får en vished for, at man får den rigtige rådgivning. Der er nogle punkter, man bliver nødt til sådan lige at få boret lidt ud, f.eks. hvor stor magt Finanstilsynet har til at stille krav, uden at der kommer en politisk tilkendegivelse om det. Vi har et uafhængigt tilsyn, som skal operere i armslængde i forhold til ministeren, og det gælder også det tilsyn, der er i forhold til den finansielle sektor. Men her er det jo krav til nogle rådgivere og til den institution, der er bag. Jeg deler for øvrigt Venstres ordførers bemærkninger om, at vi nu også lige skal være opmærksomme på, hvad Finanstilsynet render rundt og laver. Vi har et tilsyn, som fungerer rigtig godt, meget kompetent, men også et tilsyn, som er mere og mere restriktivt og mere og mere indgribende i forhold til den finansielle sektor. Og lige netop på det her punkt er det rimeligt og også retmæssigt forståeligt, hvis Folketinget får noget at sige om, hvilke krav der skal stilles. Så med den enkelte bekymring, også i forhold til det administrative i forbindelse med små virksomheder, er vi positive over for det, og vi ender med at stemme for det her forslag. Kl. 10:37 Tak til den konservative ordfører. Erhvervs- og vækstministeren. Kl. 10:38 Erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen): Tak for ordet og for bemærkningerne. Der er overordnet set tale om et forslag, som har til formål at fastsætte rammer for virksomheder, der ikke er finansielle virksomheder, men som yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere. Derfor er eksempelvis banker og realkreditinstitutter ikke omfattet af lovforslaget. Forslaget vil styrke forbrugernes mulighed for at få kompetent rådgivning om finansielle produkter uden for den traditionelle finansielle sektor. Forslaget sikrer også, at rådgivere kun må kalde sig uafhængige, hvis de ikke modtager provision og ikke formidler de produkter, som de rådgiver om. Og endelig vil ordningen sikre, at markedet for finansiel rådgivning uden for den traditionelle finansielle sektor bliver mere gennemsigtigt og ensartet, samt at det bliver underlagt tilsyn fra Finanstilsynet. Hovedreglen er, at lovforslaget finder anvendelse på virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, når virksomhederne ikke er finansielle virksomheder. Det er uden betydning, om rådgivningen udgør virksomhedens hoved- eller bibeskæftigelse. Der er dog visse typer af rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, som er undtaget. Det gælder bl.a. lejlighedsvis rådgivning, som sker i forbindelse med udøvelse af en anden erhvervsvirksomhed, hvor denne anden erhvervsvirksomhed er reguleret. Eksempelvis vil en advokat, der lejlighedsvis rådgiver om finansielle produkter i forbindelse med sit erhverv, ikke være omfattet af lovforsla-

10 10 Torsdag den 14. marts 2013 (L 151) get. Lovforslaget omfatter ligeledes ikke rådgivning, som ydes af en finansiel virksomhed, herunder banker og realkreditinstitutter, og det skyldes, at disse virksomheder allerede i dag er underlagt en omfattende regulering, der også omfatter krav til den rådgivning, virksomhederne yder. Investeringsrådgivere og forsikringsformidlere er ligeledes undtaget fra forslaget, da disse formidlere allerede er reguleret. Endelig skal det fremhæves, at lovforslaget kun omfatter rådgivning, der ydes til forbrugere. Rådgivning om finansielle produkter til erhvervsdrivende er derfor ikke omfattet af lovforslaget. Som noget nyt indeholder lovforslaget et krav om, at ikkefinansielle virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, fremadrettet skal have Finanstilsynets tilladelse. For at sikre, at virksomheder med tilladelse som finansiel rådgiver har et vist niveau, indeholder forslaget en række betingelser, som skal være opfyldt, for at Finanstilsynet kan give tilladelse. Det er således en betingelse, at virksomheden har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, herunder at der skal være en forretningsgang til at håndtere interessekonflikter, som kan skade forbrugerens interesser. Og mindst en gang årligt skal virksomheden vurdere, om denne forretningsgang fungerer efter hensigten, og lave de nødvendige justeringer, hvis det ikke vurderes at være tilfældet. Forretningsgangen skal offentliggøres og være tilgængelig på virksomhedens hjemmeside. Ligeledes er det en betingelse for tilladelsen, at medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion skal opfylde krav til såkaldt egnethed og hæderlighed. Det vil sige, at disse ledelsesmedlemmer skal have den nødvendige erfaring for at kunne udøve deres erhverv. De må derudover ikke være pålagt strafansvar, hvis overtrædelsen kan indebære risiko for, at erhvervet ikke kan varetages på betryggende vis. Endelig vil en konkursbehandling diskvalificere til en ledelsespost. Og disse krav svarer i øvrigt til, hvad der generelt gælder efter den finansielle lovgivning. Et krav for tilladelse er derudover, at virksomheden har tegnet en ansvarsforsikring eller noget tilsvarende, og det er for at sikre kunder, der har et erstatningskrav mod virksomheden som følge af mangelfuld rådgivning. Ud over de allerede nævnte krav, der særlig retter sig mod ledelsen, foreslås det ligeledes, at ansatte hos en finansiel rådgiver skal have tilstrækkelige kompetencer til at kunne yde en forsvarlig rådgivning. Kompetencekravet finder kun anvendelse på de ansatte i virksomheden, der yder rådgivning i henhold til den her lov. Administrativt personale m.v. er derved ikke omfattet heraf. Kl. 10:43 Men lovforslaget bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte de kompetencekrav, som de ansatte, der yder rådgivning i henhold til loven, skal opfylde. Med fastsættelsen af disse kompetencekrav vil Finanstilsynet tage udgangspunkt i de allerede eksisterende krav, der i dag gælder for bankansatte, hvis de yder investeringsrådgivning. Som det generelt er tilfældet for lovgivning på det finansielle område, foreslås det udtrykkeligt nævnt i loven, at en finansiel rådgiver skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis. Og denne forpligtelse vil jeg uddybe nærmere ved at udstede en bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere. Bekendtgørelsen vil afspejle de eksisterende regler om god skik i den finansielle sektor. Ud over de ting, jeg allerede har nævnt, mener jeg, at det er et meget væsentligt element ved lovforslaget, at der opstilles betingelser for, hvornår en finansiel rådgiver må anvende betegnelsen uafhængig. Det gælder ligeledes for tilsvarende betingelser, der giver indtryk af, at virksomheden yder uafhængig rådgivning. En finansiel rådgiver, der betegner sig som uafhængig, må eksempelvis ikke direkte eller indirekte modtage provision eller andet vederlag fra virksomheder, der sælger eller formidler finansielle produkter. Ligeledes må en uafhængig finansiel rådgiver ikke formidle finansielle produkter, hvis virksomheden samtidig rådgiver om de samme produkter. Og endelig må en uafhængig finansiel rådgiver ikke have snævre forbindelser til en finansiel virksomhed eller anden virksomhed, som sælger eller formidler finansielle produkter. Det vil konkret sige, at en uafhængig finansiel virksomhed f.eks. ikke må være datterselskab af en finansiel virksomhed. Og for at sikre, at det er klart for alle, om en given finansiel rådgiver er uafhængig eller ej, indføres der en forpligtelse til, at alle finansielle virksomheder, der ikke er uafhængige, oplyser dette via deres hjemmeside, og herunder skal en afhængig finansiel rådgiver oplyse om en eventuel provision og andet vederlag. Det foreslås, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med overholdelse af loven, og det finansieres ved, at finansielle rådgivere under tilsyn betaler en afgift til Finanstilsynet. Og Finanstilsynet kan i forlængelse af deres tilsyn bl.a. gribe ind og påbyde en virksomhed at afskedige en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, hvis de pågældende personer ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet har endvidere mulighed for at undersøge, om virksomheden yder rådgivning i overensstemmelse med regler om god skik. Det foreslås endelig, at Forbrugerombudsmanden, svarende til hvad der gælder for den øvrige finansielle lovgivning, får adgang til at anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar næste år. Dog foreslås en overgangsordning for virksomheder, som allerede har påbegyndt aktiviteter, der er omfattet af loven. Disse foreslås at skulle leve op til lovens krav 1 år senere, dvs. den 1. januar Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget og håber på en konstruktiv udvalgsbehandling. Kl. 10:46 Der er en kort bemærkning fra hr. Mads Rørvig. Kl. 10:47 Mads Rørvig (V): Tak til ministeren. Vil ministeren ikke være lidt mere specifik om de her kompetencekrav? Hvad er det for nogle specifikke kompetencekrav, ministeren har til hensigt at sætte op? Når vi kigger både i lovforslaget og i bemærkningerne, står der nemlig kun sådan tre linjer om det, så det vil jeg gerne have at ministeren er lidt specifik om. Kl. 10:47 Ministeren. Kl. 10:47 Erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen): Den kommende bekendtgørelse om kompetencekrav til ansatte hos en finansiel rådgiver vil tage udgangspunkt i de allerede eksisterende krav, som i dag gælder for bankansatte på det finansielle område, hvis de yder investeringsrådgivning Kl. 10:47 Hr. Mads Rørvig. Kl. 10:47 Mads Rørvig (V): Det er jo ikke så betryggende eller særlig klart, altså det at tage udgangspunkt i det. Vil det være det samme? Hvad vil i givet fald være anderledes? Og hvad er det for nogle regler, der ligger i dag? Det er fint nok, at vi kan tage udgangspunkt i dem, men hvad er det så, der kan blive anderledes? At tage udgangspunkt i det er ikke det samme,

11 Torsdag den 14. marts 2013 (L 152) 11 som at det bliver de samme krav. Tænker ministeren på sådan noget som uddannelsesniveau? Er det en certificeringsordning? Eller hvad er det, man lægger i de kompetencekrav? Kl. 10:48 Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Ministeren. Kl. 10:48 Erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen): Jamen der er allerede kompetencekrav til bankansatte, hvis de yder investeringsrådgivning, sådan som vi kender det i dag. For så vidt angår finansielle rådgivere, er der i dag ikke noget krav til deres uddannelsesniveau, ligesom der ikke er nogen kontrol med, at de har de fornødne kompetencer til at yde økonomisk rådgivning. Det skal ses i forhold til, at finansielle rådgivere i princippet skal besidde en bredere viden, end tilfældet er for bankansatte. De skal således kunne rådgive forbrugeren ikke kun om ét instituts produkter, men om en flerhed af institutters forskellige produkter, herunder kunne sammenligne dem og redegøre for fordele og ulemper. Derfor mener jeg, at der er behov for kompetencekrav til de finansielle rådgivere. Og i forlængelse af det kan det også tænkes, at der bør strammes op på de øvrige kompetencekrav, der gælder inden for den finansielle sektor. Jeg er umiddelbart åben over for, at vi ser nærmere på det og bliver mere konkrete. Kl. 10:49 Hr. Preben Bang Henriksen for en kort bemærkning. Kl. 10:49 Preben Bang Henriksen (V): Jeg vil bare lige høre: Synes ministeren, det er helt tilfredsstillende, at Folketinget vedtager den her lovgivning på et tidspunkt, hvor der ikke ligger mere omkring de kompetencekrav? Jeg tænker på, at der jo er mange igangværende finansielle virksomheder, som jo i hvert fald teoretisk, men desværre også praktisk kunne ringe under det her lovforslags behandling, og når vi har vedtaget det, og spørge: Hvad så, opfylder vi de her krav? Og så må folketingsmedlemmerne sige: Det ved vi søreme ikke, det er noget, Finanstilsynet afgør. Synes ministeren, det er helt rimeligt, at de her krav ikke er bedre belyst på nuværende tidspunkt? Jeg ved godt, at ministeren jeg hørte også godt svaret henviser til de krav, der gælder for de bankansatte, men så synes jeg jo egentlig heller ikke, at de er skarpere, end at de godt kunne trænge til at blive trukket op, allerede inden vi vedtager lovgivningen. Synes ministeren, det er rimeligt, at Folketinget ikke har mere specifikke regler for, hvad det er for kompetencekrav, man taler om? Kl. 10:50 Ministeren. Kl. 10:50 Erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen): Jamen jeg vil egentlig anbefale, at spørgsmålet kommer med i udvalgsbehandlingen, så det hele kan blive mere præciseret. Kl. 10:50 Tak til ministeren. Så er der vist ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet. Det næste punkt på dagsordenen er: 13) 1. behandling af lovforslag nr. L 152: Forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven og lov om Det Centrale Virksomhedsregister. (Indførelse af iværksætterselskaber, nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital, afskaffelse af muligheden for at stifte nye selskaber med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen). (Fremsættelse ). Kl. 10:50 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Hr. Preben Bang Henriksen som Venstres ordfører. Kl. 10:51 Preben Bang Henriksen (V): Da Danmark trådte ind i EF, fik man, i det omfang man ville drive virksomhed med begrænset hæftelse, to muligheder. Man kunne drive virksomhed i aktieselskabsform, det havde man altid kunnet, men nu kunne man også gøre det i anpartsselskabsform. Reglerne for at drive virksomhed i anpartsselskabsform har selvfølgelig været undergivet ændringer lige siden, men de mest markante ændringer blev gennemført af Folketinget med indførelsen af selskabsloven, hvor man netop slog aktieselskabslov og anpartsselskabslov sammen til en samlet lovgivning. Ved den lejlighed var kapitalkravene også oppe at vende, og man besluttede at bibeholde kapitalkravene på kr. for aktieselskaber og kr. for anpartsselskaber. Det er hovedemnet i den lovgivning, ministeren nu lægger frem, at for så vidt angår anpartsselskaber, skal kapitalkravet nedsættes fra kr. til kr., og for så vidt angår en helt ny gruppe, en tredje gruppe selskaber med begrænset ansvar, ja, så indfører man altså det, der hedder ivs, iværksætterselskaber, med alene et kapitalkrav på 1 kr., og det skulle de fleste dog kunne opfylde. Hvad angår kapitalkrav, tror jeg, det er vigtigt at slå fast, at det, man stiller krav om, er kapitalens størrelse på stiftelsestidspunktet. Hvordan selskabet ellers udvikler sig siden hen, er en helt anden sag. Man kunne godt have betænkeligheder som den kreditgiver eller den leverandør, der skulle levere til en virksomhed, om der nu var tilstrækkelig kapital i virksomheden, men jeg må sige, at der ikke er nogen leverandør i kongeriget Danmark, der leverer eller giver kredit til en virksomhed på basis af kapitalen på stiftelsestidspunktet. Man vil gå ind og betragte kapitalen på det tidspunkt, hvor leverancen finder sted. Det er jo helt sikkert, at 2 dage efter at man har stiftet sådan et firma, har man omsat den indskudte kapital, hvad enten det var eller kr. Uanset hvilket beløb det var, er det omsat i hvad ved jeg? møbler, kontorinventar, maling eller depositum og lignende. Så på den baggrund vil jeg sige, at det dybest set er skin-

12 12 Torsdag den 14. marts 2013 (L 152) grende ligegyldigt, hvor stort et kapitalkrav der er i forbindelse med stiftelsen af et selskab. Anderledes er det ikke. De leverandører, der leverer, vil søge oplysninger i det aktuelle årsregnskab, eller også vil de som sagt søge sikkerhed på anden vis, bankgaranti og lignende. Med de bemærkninger kan jeg derfor tilslutte mig ministerens forslag. Det er jo da et radikalt forslag, radikalt i gåseøjne ikke det, at anpartsselskabskapitalen nedsættes til kr., men altså mere det, at man nu har 1-kronesselskaber. Man kan spørge: Når nu jeg står og siger, at det er ligegyldigt, hvad er så begrundelsen for at stemme for? Jamen begrundelsen for at stemme for skal naturligvis findes i det forhold, at disse selskabstyper har man i udlandet. Man har Delawareselskaber, hvor der ikke skal være kapital. Man har 1- pundsselskaber i England, man har tilsvarende selskabstyper i Norge, Tyskland og Frankrig eksempelvis. Så vi skal selvfølgelig ikke stå tilbage for de her lande på det område. Der er også en række tekniske ændringer i lovforslaget. Nu skal vi ikke gå for meget i detaljer her under førstebehandlingen, men der er en enkelt ændring, som vi i hvert fald fra Venstres side vil forsøge at få belyst i udvalgsbehandlingen, og det handler om selskabsloven 101, stk. 5. Det er den, der taler om, at man kan kræve fuldstændige resultater af en afstemning. Hvis der er mennesker i en sal og der er fire mennesker, der stemmer imod, skal selskabet kunne fortælle, hvor mange stemmer de fire mennesker, der stemmer imod, har. Det burde heller ikke være noget problem, men det er det jo altså tit, hvis folk ikke har lige mange stemmer og man gerne vil have afstemningen til at køre ved håndsoprækning. Så tit er det et problem for store selskaber, at man er nødt til at gennemføre skriftlige afstemninger, for ellers kan man ikke opfylde 101, stk. 5, om en nøjagtig angivelse af, hvor mange der har stemt imod. Men det kan vi prøve at kigge på i udvalget. Den sidste bemærkning, jeg har, gælder det forhold, at ministeren i lovforslaget her lægger op til, at s.m.b.a.er skal ophøre, og det kan jeg også kun tilslutte mig. Der er utrolig dårlige erfaringer med den her selskabstype af årsager, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her. Kl. 10:55 Tak til Venstres ordfører. Hr. Benny Engelbrecht som socialdemokratisk ordfører. Kl. 10:55 Benny Engelbrecht (S): Indledningsvis vil jeg erklære mig fuldstændig enig med hr. Preben Bang Henriksen i, at der virkelig er dårlige erfaringer, som vi heller ikke behøver at komme ind på her, med netop s.m.b.a.er, så den sidste bemærkning fra Venstres ordfører vil jeg også gøre til Socialdemokraternes. Der er jo mange delelementer i det foreliggende lovforslag. Derfor vil jeg blot lige fremhæve dem, som vi som Socialdemokrater finder mest interessante og centrale. Først og fremmest er der jo s.m.b.a.erne. Det er sådan, at som et led i evalueringen af selskabsloven fra 2009 er der foretaget en grundig analyse af den selskabsform. På baggrund af den analyse, og at sagkundskaben de senere år har udtrykt bekymring ved den manglende gennemsigtighed i s.m.b.a.erne, vurderes det, at den selskabsform bør sløjfes helt. Men det er selvfølgelig også sådan, at når man fjerner sådan en mulighed, er det naturligt at se på, om man kan erstatte den med nye og bedre alternativer. Derfor er det for Socialdemokraterne også magtpåliggende at understrege, at det selvfølgelig er vigtigt, at der er nogle gode rammevilkår for iværksættere i Danmark. Det er helt afgørende, at den foreslåede afskaffelse af muligheden for at oprette s.m.b.a.er ikke betyder, at det bliver unødvendigt svært for en iværksætter at starte en virksomhed. Tværtimod mener vi, at det er ganske udmærket, og at der er god ræson i, at man i forlængelse af det her forslag sørger for, at så mange virksomheder som muligt vælger fra starten at etablere sig i en lovreguleret selskabsform, hvor der stilles krav til kapitalledelse og åbenhed. Det er også derfor, at det foreslås, at man i stedet indfører en ny type anpartsselskaber for iværksættere, som Venstres ordfører også så præcist beskrev. Kravene til den selskabsform er, at der ganske rigtigt indbetales en selskabskapital på blot 1 kr. i forbindelse med stiftelsen af selskabet, men at mindst 25 pct. af selskabets overskud derefter henlægges til en særlig reserve, indtil der er tilvejebragt en selskabskapital på mindst kr. Og det vil altså sige, at det er den samme form som den, vi kender fra anpartsselskaber. Den foreslåede selskabsform betyder, at mindre erhvervsdrivende og iværksættere kan starte en virksomhed uden at skulle præsentere og præstere et stort økonomisk indskud, samtidig med at det sker inden for selskabslovens rammer, og det er meget vigtigt. Det mener vi er en god løsning. Hertil skal jeg blot tilføje, at muligheden for at oprette et iværksætterselskab for 1 kr. ikke skal ske som en enkeltstående mirakelkur for erhvervslivet og iværksætteriet. Forslaget skal derimod ses i sammenhæng og i forlængelse af de initiativer, som regeringen og Socialdemokraterne i øvrigt har indført for erhvervslivet og for folk, som har en iværksætter i maven. Det sidste, jeg vil komme ind på, er forslaget om at nedsætte kapitalkravet til anpartsselskaber. Et lignende forslag blev diskuteret frem og tilbage her i salen under forhandlingerne om selskabsloven tilbage i En svækkelse af kapitalkravet fra de nuværende kr. til kr. betyder, at Danmark kommer på linje med andre europæiske lande. Dermed mindskes risikoen for, at Danmark bliver et land, hvor nye selskaber i praksis er filialer af udenlandske, der etablerer sig i andre lande med mindre regulering og kapitalkrav end i Danmark. Socialdemokraterne mener, at det giver giver god mening at fastholde et minimumskrav om kapital i anpartsselskaberne. En fastholdelse af et kapitalkrav vil skabe troværdighed om anpartsformen og samtidig også sikre medarbejdere og kreditorer mod tab. Det samlede forslag forventes at have positive konsekvenser for erhvervslivet, idet forslaget bl.a. letter de administrative byrder i forbindelse med stiftelsen af et nyt selskab. Alt i alt forventes forslaget at give en besparelse på 12 mio. kr. årligt på samfundsniveau, hvis selskaberne udnytter muligheden fuldt ud. Og i en tid, hvor vi i øvrigt har et jævnt fokus på de administrative byrder, er det jo på godt jysk ikke så ringe endda. Med de ord kan Socialdemokraterne tilslutte sig forslaget. Kl. 10:59 Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører. Kl. 11:00 Hans Kristian Skibby (DF): Hvis nogen havde gjort sig forhåbninger om, at det her lovforslag skulle være med til at skabe nogen form for paladsrevolution i Danmark, må de i hvert fald tro om igen, må man sige. Det er et lovforslag, som absolut er i bagatelstørrelsen. Det er muligt, at man har nogle selskaber, som får et nyt navn, det er muligt, at vi har nogle s.m.b.a.er, selskaber med begrænset ansvar, som der ikke kommer nye af, fordi de bliver udfaset, og det er også muligt, at folk nu har mulighed for at købe sig til et selskab for 1 kr. og det er da dagens tilbud, kan man sige, hvis man er fra Lars Larsens butik men

13 Torsdag den 14. marts 2013 (L 152) 13 grundlæggende må man sige, at jeg ikke tror, det her er et lovforslag, som kommer til at flytte ret meget i den danske iværksætterkultur. Det, som er de grundlæggende problemer og udfordringer for mange nyetablerede virksomheder i Danmark, uanset hvilken selskabsstruktur de har om de er blevet kørt som enkeltmandsejede virksomheder i eget cpr-nummerregi, eller om de kører som s.m.b.a. eller de nye ivs, iværksætterselskaber, som der kommer nu er, at det er svært at få kapitaltilførsel og kreditter og lave renter på sine lån, hvis ikke man har noget at byde på selv. Der må vi altså sige, at hvis man ikke har andet at byde på, end at man kan komme med 1 kr. og sige: Værsgo, nu har jeg lavet et it-selskab, og jeg vil til at lave computerprogrammer så er det ikke det, der er den allerbedste begyndelse. Men i Dansk Folkeparti er vi jo optimister, og vi tror selvfølgelig også på, at regeringen har en plan med det her. Vi har bl.a. også noteret os, at man refererer til de her tyske erfaringer, som jo giver en form for tiltro til, at det måske kan være en løftestang i nogle virksomheder. Vi ser i hvert fald ikke nogen udfordringer på den negative side ved at støtte det her lovforslag. Vi tror ikke på, at der vil komme ret mange succeser ud af det ud over dem, vi har i forvejen men omvendt skal al tvivl jo komme den anklagede til gode, kan man sige. Men jeg synes jo, når jeg kigger på det, at det mindste, man som iværksætter burde kunne gøre, var at rejse en kapital på kr. og så stifte et anpartsselskab. Det burde egentlig være det grundlæggende. Eller også kunne man, som man kan i dag, vælge at køre et selskab i sit eget cpr-nummer. Det har man jo mulighed for at gøre uden nogen som helst form for udgift. Det betyder selvfølgelig bare, at man kautionerer med sine egne penge, men jeg tror også, at mange af dem, der ender med at køre en selskabskonstruktion som et ivs, som noget af det første, hvis de skal ud og købe noget, vil blive mødt af krav om selvskyldnerkautioner og alle mulige andre kautionstyper, for at leverandører kan få sikkerhed for betaling for levering af varer og tjenesteydelser til de her nye selskaber. Vi støtter lovforslaget, om end vi synes, det er et lille et af slagsen. Vi ser ikke nogen problemer i det, men vi ser heller ikke ret mange gevinster. Kl. 11:03 Tak til ordføreren. Andreas Steenberg som radikal ordfører. Kl. 11:03 Andreas Steenberg (RV): Dansk Folkepartis ordfører noterede sig, at det her lovforslag ikke var en paladsrevolution. Og jeg ved ikke, om jeg skuffer ordføreren eller glæder ordføreren, men jeg vil i hvert fald sige, at vi fra radikal side er rigtig glade for, at vi ikke laver en revolution i dag. Det er ikke noget, vi støtter op om. I 2009 fik Danmark en ny selskabslov. De ændringer af selskabsloven, vi skal diskutere i dag, kommer på baggrund af en evaluering af den nye lov. For det første foreslår regeringen at afskaffe muligheden for at stifte et selskab med begrænset ansvar. Det foreslår vi, fordi evalueringen har vist, at den her type selskaber oftere går konkurs eller bliver tvangsopløst. Så den selskabsform mener vi har vist sig ikke at være god, og derfor foreslår vi at afskaffe den. For det andet laver vi en ny ordning for iværksættere. Vi indfører en mulighed for at lave et decideret iværksætterselskab, hvor kravet er, at der kun skal være 1 kr. i kapital ved stiftelsen. Det skulle gerne gøre det bare lidt nemmere at være iværksætter i Danmark og komme i gang med at lave en virksomhed. For det tredje vil vi gøre det mere attraktivt at stifte et anpartsselskab. Derfor foreslår vi at sænke kapitalkravet for anpartsselskaber fra kr. til kr. Det er også en ændring, der gerne skulle gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark i hvert fald at starte en virksomhed. Radikale Venstre synes, at de her lovændringer er gode for iværksætterne, og det er også godt for anpartsselskaberne, at vi sætter kapitalkravet ned. Det er fuldstændig i tråd med regeringens øvrige politik, som er at gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark. Og selv om det selvfølgelig er nogle små ændringer, er det nogle små skridt, som vil gavne iværksættere og erhvervslivet rigtig meget. Radikale Venstre kan støtte lovforslaget. Kl. 11:05 Tak til ordføreren. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører. Kl. 11:05 Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Nogle vil ikke lave paladsrevolution, og jeg vil ikke holde en lang enetale om det her lovforslag. Det gode ved at være nummer fem i rækken er, at alle andre har sagt en række fornuftige ting, som jeg kan tilslutte mig. Det helt overordnede er jo, at vi med det her forslag sikrer eller forhåbentlig sikrer at flere selskaber vil lægge sig i Danmark og ikke flygte til andre lande, hvor kapitalkrav og regulering er lavere end i Danmark. Det her lovforslag er så en tilpasning til virkeligheden i andre EU-lande, og det kan vi kun støtte op om. Så SF kan stemme for det her forslag. Kl. 11:06 Tak til SF's ordfører. Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører. Kl. 11:06 Frank Aaen (EL): Selve ideen med at have mulighed for at drive virksomhed i selskabsform er jo, at man kan stifte gæld i selskabet, uden at personen, der ejer selskabet, eller personerne, der ejer selskabet, personligt hæfter for gælden. Det er jo i al sin enkelhed det, der er baggrunden for at have et selskab overhovedet. Vi har så hidtil sagt, at I forhold til nogle aktieselskaber har vi en vis tro på, at der er penge i kassen, nogle er anpartsselskaber, og der ved vi godt at der er knap så mange penge i kassen. Men vi har en eller anden form for tiltro til, at selskabsformen trods alt også indeholder en vis egenkapital, så man er i stand til at honorere kreditorer. Men altså dette, at man har et selskab, der hæfter, og som har en vis egenkapital, blev jo fuldstændig udhulet med de forskellige lempelser, der er lavet gennem årene, og nu er den ultimative lempelse, at man bare skal have 1 kr., som jo lige så godt kunne være 0 kr. Jeg ved ikke, om ministeren kan forklare det. Hvorfor er det ikke bare 0 kr., når det i realiteten er 0 kr.? Men det, man skal være opmærksom på, er altså, at selskabsformen giver mulighed for at stifte gæld, uden at ejeren, personen bag, hæfter for gælden. Så ved jeg godt, at man kan sige og det hørte vi også fra Venstres ordfører at der jo ikke er nogen, der leverer varer til et selskab, bare fordi der står ApS. Det er sikkert helt korrekt, men det er jo ikke alle, der kan nægte at levere varer eller yde kredit, for lige så snart man har et selskab, er man jo i stand til at opkræve skat hos de ansatte og beholde skatten i stedet for at sende den videre til skattevæsenet, lang tid efter at skatten er indkrævet. På samme måde er det med moms. Når et selskab sælger varer, opkræver det moms, og den moms videresendes så efter nogle meget gunstige regler på et senere tidspunkt.

14 14 Torsdag den 14. marts 2013 (L 152) Det offentlige er jo tvangskreditor til selskaber, og derfor er det i virkeligheden staten, der typisk taber penge, når der er selskaber, som ikke kan honorere de krav, der er fra kreditor, f.eks. at der skyldes til statskassen. Den udvikling, som altså er pågået i nogle år, hvor sikkerheden for, at der er penge i selskabet, som optager kredit hos skattevæsenet tvangsmæssigt myndighederne kan ikke forhindre det synes jeg ikke man skal gå videre med. Jeg synes tværtom, at man burde stramme op på reglerne, også af hensyn til iværksættere. Det er da en god idé, at man har nogle penge, og så putter man dem i selskabet og bruger dem til at udvikle produkter. Det er også derfor, at alle heroppe siger, at det her jo ikke er nogen særlig hjælp til iværksættere. Det er jeg fuldstændig enig i. Det er bare at lempe regler for selskaber, som jeg synes er unødvendige eller rettere sagt skadelige i forhold til at have en vis troværdighed omkring det at drive en virksomhed i selskabsform. Jeg lagde også mærke til, at revisorer, advokater, ansatte i SKAT alle sammen advarer imod den her regel, hvor man udhuler kapitalgrundlaget for selskaber. Så har jeg set det eneste argument, der er for at gøre sådan her, og det er i virkeligheden, at det gør man i andre lande. Det kan jeg godt forstå, men måske skulle man overveje, hvordan vi kan undgå, at man hen over grænserne kan lave fiktive selskaber, som man kan i dag, og flytte rundt med dem efter forgodtbefindende. Jeg synes, at det var vigtigere at gå den vej end at udhule de eksisterende krav til selskaber. Kl. 11:10 Tak til Enhedslistens ordfører. Fru Mette Bock som Liberal Alliances ordfører. Kl. 11:10 Mette Bock (LA): Tak. L 152 er jo faktisk en relativt lille ændring af en lov, som generelt bliver vurderet som velfungerende. Og der vil jeg sige, at som ny i politik kan det virke en anelse trættende, at det skal fylde 201 sider. Jeg synes virkelig, det er frygteligt, for at sige det ligeud. Men bortset fra det og hvis vi kigger på substansen i det, er der rigtig mange gode takter i den foreslåede ændring. At man sænker kapitalkravet fra kr. til kr., er rigtig godt. Vi har i sammenligning med andre EU-lande absolut ligget i den høje ende, og den lettelse af kapitalkravet til andelsselskaberne kombineret med udfasningen af selskaberne med begrænset ansvar, altså de såkaldte s.m.b.a.er, synes vi faktisk er rigtig fornuftige skridt, som er i tråd med de erfaringer, som man har gjort siden lovens vedtagelse i Vi synes også, at det er en rigtig god forbedring af rammevilkårene, der ligger, omkring iværksætteri, og den nye mulighed for at stifte iværksættervirksomheden er et rigtig centralt element i Liberal Alliances politik, og derfor er vi meget positive over for det. Jeg tror på, at det vil føre til, at flere iværksættere får lyst til at komme ud over rampen og tage skridtet og komme i gang i eget selskab. Når vi så kombinerer det med de administrative lettelser for erhvervslivet, hvilket vil være en konsekvens af det her forslag, synes vi, der er rigtig gode grunde til at stemme for de foreslåede ændringer. Så Liberal Alliance er positive. Kl. 11:12 Tak til ordføreren. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører. Kl. 11:12 Brian Mikkelsen (KF): Det Konservative Folkeparti er positive over for forslaget. Danmark er et godt land at være iværksætter i; vi er i gentagne undersøgelser kåret som et af verdens bedste iværksætterlande. Derfor skal man fortsætte videre ad det spor, som gør, at det er nemmere at etablere virksomheder og det er nemmere at være virksomhed. Vi synes f.eks., at regeringen skal være mere ambitiøs i forhold til at fjerne byrder ved at have nogle eksplicitte målsætninger for, hvor mange byrder der skal fjernes. Vi synes også, man skal sætte skatter og afgifter ned for virksomhederne, så det bliver lettere at være virksomhed i Danmark. Men en af de måder, hvorpå vi kan gøre det mere attraktivt at være virksomhed, er at gøre det nemmere at starte virksomhed. Så derfor synes vi, at det, regeringen spiller ud med her, er positivt, både i forhold til det at stifte et anpartsselskab, hvor man sænker kravet fra kr. til kr., og at man har mulighed for at lave det, som jo fungerer relativt godt i Tyskland, og som jeg selv har været nede at se på, nemlig iværksætterselskaberne med den lille kapital, i det her tilfælde på 1 kr. Så Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget, og vi glæder os til at få det behandlet så hurtigt som muligt. Kl. 11:13 Tak til ordføreren. Erhvervs- og vækstministeren. Kl. 11:13 Erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen): Tak for ordet. Det lovforslag, som vi behandler i dag, følger op på evalueringen af selskabsloven. Formålet med evalueringen har været at samle op på de erfaringer, som brugerne af selskabsloven har gjort sig, siden loven trådte i kraft i Erfaringerne med selskabsloven har generelt været gode, så intentionerne med at gøre selskabsreguleringen mere tidssvarende og praktisk anvendelig er altså lykkedes. Lovforslaget indeholder fire større ændringer, som jeg gerne vil nævne. For det første vil vi gøre op med den manglende gennemsigtighed i selskaber med begrænset ansvar, de såkaldte s.m.b.a.er. Undersøgelser foretaget i forbindelse med evalueringen viser, at s.m.b.a.er i højere grad end anpartsselskaber går konkurs eller bliver tvangsopløst. Og derfor foreslår vi, at muligheden for at stifte et s.m.b.a. afskaffes. Samtidig ønsker vi at gøre det lettere at stifte selskaber inden for de mere lovregulerede rammer, som selskabsloven tilbyder. Her stilles der bl.a. krav til selskabets kapitalberedskab, ledelsens ansvar og åbenhed omkring selskabets forhold. For det andet foreslår vi særligt for iværksættere at indføre muligheden for at stifte et såkaldt iværksætterselskab. Der er tale om en særlig type anpartsselskab, hvor der alene er krav om en start- eller selskabskapital på 1 kr. ved stiftelsen. Til gengæld forpligtes iværksætterselskabet til at opbygge en selskabskapital på minimum kr., inden der kan betales udbytte fra selskabet. Når iværksætterselskabet opfylder kapitalkravet på kr., kan det lade sig omregistrere til et almindeligt anpartsselskab. Det er vores forventning, at iværksætterselskaberne kan være et attraktivt alternativ til s.m.b.a.erne, samtidig med at reguleringen fremmer god ledelse, åbenhed og økonomisk stabilitet. Regeringen ønsker generelt at gøre det mere attraktivt at stifte et anpartsselskab. Vi vil derfor for det tredje sænke kapitalkravet for anpartsselskaber fra kr. til kr. Det er i tråd med, hvordan det er i de lande, vi traditionelt sammenligner os med, og her er der en generel tendens til at sænke eller helt at fjerne kapitalkrav.

15 Torsdag den 14. marts 2013 (L 153) 15 Som det fjerde og sidste indfører vi regler, som gør det muligt for selskaber at flytte deres hjemsted til et andet EU-land. Det er nødvendigt, fordi EU-Domstolen gennem de seneste år har afsagt flere domme vedrørende selskabers flytning til et andet EU-land. Reglerne skal samtidig sikre bl.a. kreditorers og medarbejderes stilling ved selskabets flytning. Hvis medarbejderne f.eks. har ret til medbestemmelse, er det en forudsætning, at denne rettighed beskyttes, når selskabet flytter til et andet EU-land. Endelig indeholder lovforslaget en række ændringer og præciseringer af sådan mere teknisk karakter for at gøre loven lettere at forstå. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget og håber på en konstruktiv drøftelse i udvalget. Kl. 11:17 Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 14) 1. behandling af lovforslag nr. L 153: Forslag til lov om ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. (Mere effektivt klagesystem på udbudsområdet og præcisering af retsvirkningerne af at anvende indkøbscentralers rammeaftaler). Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen). (Fremsættelse ). Kl. 11:17 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Hr. Kim Andersen som Venstres ordfører. Kl. 11:17 Kim Andersen (V): Tak for det. Det lovforslag, som vi skal drøfte, er et forslag fra erhvervsministeren, L 153, lov om ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne, og det har til hensigt at skabe et mere effektivt klagesystem på udbudsområdet og at præcisere retsvirkningerne af at anvende indkøbscentralers rammeaftaler. Jeg vil gerne begynde med at sige, at i Venstre er vi meget store tilhængere af udbud og af et effektivt og gennemsigtigt udbudssystem. Udbud er et rigtig nyttigt redskab til at skabe konkurrence og sikre, at indkøbere og forbrugere kan købe bedst og billigst ind. Det kommer både tilbudsydere og indkøbere til gavn. Det her forslag indeholder så forskellige initiativer, som har til hensigt at effektivisere det nuværende klagesystem på udbudsområdet. Det indeholder endvidere nogle tiltag, som skal skabe klarhed omkring retsvirkningerne ved at anvende indkøbscentralernes rammeaftaler. Det foreslås bl.a., at der bliver kortere klagefrister ved EU-udbud, og samtidig indføres der klagefrister for de udbud, som hører under tilbudsloven. Der er også et element om, at Klagenævnet for Udbud skal kunne afvise en klage eller undlade helt eller delvist at afgøre en klage, såfremt den er åbenlyst ubegrundet. Endelig foreslås det, at fremover skal det ikke være muligt for Klagenævnet for Udbud at erklære en kontrakt uden virkning med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at det altså kun bliver fremadrettet, at man skal kunne afvise en kontrakt. Derudover vil man lave nogle præciseringer af retsvirkningerne. Vi er i og for sig positive over for det her forslag fra erhvervsministeren. Vi synes, det er nyttigt at revidere sådan et klagesystem, når der nu har været kritik af den måde, det har fungeret på indtil nu, hvor der bl.a. har været for lange sagsbehandlingstider. Det er naturligt. Og der har været nedsat en arbejdsgruppe, der er kommet med de her anbefalinger, og det anerkender vi. Men vi skal jo også sørge for, at der er den fornødne retssikkerhed for virksomhederne. Vi kan ikke afvise, at der vil være klagere, som vil opleve at blive generet af de kortere klagefrister ved EU-udbud, og at det kan give potentielle klagere for lidt tid til at vurdere, om der er grundlag for at indbringe en klage. Vi må også have set på, om det er rigtigt over en kam at gøre det sværere for virksomheder at klage over myndighedsafgørelser. Det kan jo være en glidebane, hvis man fraviger det princip, at der skal kunne klages over en myndighedsafgørelse, og det kan også være hæmmende for en naturlig klageadgang, hvis man hæver gebyrerne, som der også ligger i forslaget, for voldsomt. Det vil vi godt have boret lidt ud, fordi vi altså har en interesse i at varetage virksomhedernes interesser også i forhold til at medvirke ved udbud. Men hvis vi kan få nogle fornuftige svar på det, og det håber vi sådan set at vi kan, er vi positive over for det her forslag fra erhvervsministeren. Dermed vil jeg sådan set sige, at vi går konstruktivt ind i det, men at vi altså har nogle ganske få spørgsmål. Tak. Kl. 11:22 Tak til ordføreren. Hr. Benny Engelbrecht som socialdemokratisk ordfører. Kl. 11:22 Benny Engelbrecht (S): Muligheden for at indberette klager om myndigheders fejl og forsømmelser er en del af borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Den mulighed skal dog selvfølgelig altid vejes op imod, at klagesystemerne heller ikke må drukne i klagesager, eller at behandlingstiderne bliver for voldsomme. Socialdemokraterne mener, det er vigtigt at sikre et effektivt og enkelt klagesystem for udbud, hvor ressourcerne bliver anvendt bedst muligt, og vi har været klar over, at der var en ubalance her. Et stigende antal klagesager gavner ingen parter i et udbud. I de seneste år er antallet af klagesager steget markant. Det betyder, at der bruges mere og mere tid på klagebehandling, det medvirker til at forsinke og øge omkostningerne i udbudsprocessen, og det er ikke hensigtsmæssigt. Den udvikling vil vi gerne have bremset. Der har været et udtrykt ønske om, både fra erhvervslivet og fra kommuner og regioner, at det her klagesystem fik et eftersyn. Det lovforslag, vi står med her, er derfor også et udtryk for en ret bred konsensus, som er opnået i det udvalgsarbejde, der har været foretaget. Jeg synes, at det arbejde, der har været foretaget, er værd at anerkende. Det konkrete lovforslag, vi nu behandler, indeholder forslag, som præciserer lovgivningen om håndhævelse af udbudsreglerne og sikrer, at den fremadrettet kan fungere mere effektivt og mere enkelt. Lovforslaget falder i fire overordnede punkter. For det første foreslås det, at klagefristerne ved EU-udbud forkortes, samt at der indføres frister for indbringelse af klager over

16 16 Torsdag den 14. marts 2013 (L 153) overtrædelse af tilbudsloven. Det sikrer, at Klagenævnet kan anvende ressourcerne på aktuelle sager frem for på sager, hvor der for længst er indgået kontrakt. For det andet foreslås det, at Klagenævnets mulighed for at undlade at behandle en klage eller afgøre den helt eller delvis præciseres, eksempelvis i forbindelse med klager eller påstande, som er udsigtsløse eller åbenlyst ubegrundede. Det skulle forventeligt frigøre ressourcer hos Klagenævnet. For det tredje foreslås det, at man begrænser Klagenævnets mulighed for at anvende den særlige udbudsretlige sanktion uden virkning. Sidst foreslås det, at der skabes klarhed om retsvirkningerne ved at anvende indkøbscentralers rammeaftaler, sådan at retssikkerheden for indkøbscentralernes brugere bliver bedre. Samlet set drejer lovforslaget sig om at gøre det nemmere og mere smidigt for Klagenævnet at forvalte deres opgave, sådan at nævnet hurtigt kan træffe afgørelser, og Socialdemokraterne ser det som et positivt tiltag, at vi altså får strammet op på klagereglerne. Forslaget understøtter samlet set en effektiv håndhævelse af udbudsreglerne, idet forslaget først og fremmest forventes at medføre færre klager, herunder de åbenlyst ubegrundede eller udsigtsløse klager. Færre klagesager vil komme de ordregivende myndigheder til gode i form af en lettelse af de økonomiske og administrative byrder i forbindelse med behandlingen af klagesager, og samtidig vil det også være positivt for de tilbudsgivere, der har en sag til behandling i nævnet, da sagsbehandlingstiden forventeligt bliver kortere. Det er med andre ord en forventelig og klokkeklar win-win, som det hedder på nydansk, for begge parter. Med disse ord kan Socialdemokraterne tilslutte sig forslaget. Kl. 11:25 Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører. Kl. 11:25 Hans Kristian Skibby (DF): Jeg kan i tråd med det, ordføreren før mig sagde, fortsætte med at sige, at der ikke er nogen, der har noget imod, at der bliver færre klagesager, specielt fordi de klagesager, vi kan se frem til der bliver færre af, netop er de åbenlyst ubegrundede klager. Mange af de udbudsklager, som vi har set, er kommet nærmest pr. automatik fra nogen, som eksempelvis har tabt i en almindelig udbudsrunde. Det har medført, at man fra det offentliges side har brugt mange ressourcer på og har haft store udgifter til at undersøge klager, som man pr. definition vidste ikke havde ret meget andet konkret indhold, end at klageren var utilfreds med ikke have vundet et udbud. Men det her lovforslag er jo et forslag, som har til formål at effektivisere sagsbehandlingen og nedbringe sagsbehandlingstiderne ved Klagenævnet for Udbud, og det kan Dansk Folkeparti ikke have noget som helst imod. Vi synes, at det er fint, at der bliver foretaget en sanering af udbudslovgivningen på det her område. Selvfølgelig er der nogle enkelte praktiske spørgsmål, som også Venstres ordfører var inde på i sin ordførertale, om, at vi skal sikre, at det stadig væk er sådan, at de små og selvstændige erhvervsdrivende, som er med i de her udbud, også har mulighed for trods alt at benytte sig af et klagesystem i de helt oplagte sager, hvor det må gøre sig gældende. Men umiddelbart ser vi ikke nogen grund til at tale imod det her lovforslag, som regeringen har fremsat. Kl. 11:27 Tak til ordføreren. Hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører. Kl. 11:27 Andreas Steenberg (RV): Det er selvfølgelig helt afgørende, at virksomheder kan klage over et udbud fra det offentlige. Omvendt skal et klagesystem ikke misbruges, det skal være effektivt og så lidt bureaukratisk som muligt. Vi kan se, at omkostningerne til klager i dag er store, og at antallet af klager stiger. Derfor nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, bl.a. bestående af branchen selv, der skulle se på området, og det lovforslag, vi førstebehandler i dag, følger i høj grad deres anbefalinger. Regeringen foreslår tre ændringer af klagesystemet, som vi mener er nødvendige for at sikre effektiviteten i klageprocesserne: For det første forkorter vi klagefristerne ved EU-udbud, og vi indfører klagefrister for klager, der vedrører tilbudsloven. For det andet indfører vi mulighed for, at nævnet kan afvise en klage, hvis nævnet vurderer, at den er åbenlyst ubegrundet. For det tredje indfører vi begrænsninger for, hvornår nævnet kan kræve at en kontrakt bliver ophævet. Den første ændring af den praksis er, at kontrakten kun kan ophæves for fremtidige og ikke hidtidige leverancer. Den anden ændring sikrer folks retsstilling, hvis købet er foretaget gennem en indkøbscentral, ved at kontrakten ikke kan opsiges, hvis det viser sig, at centralen har lavet en fejl. Vi mener, at de her tre lovændringer skal være med til at sikre, at omkostningerne og bureaukratiet mindskes i forhold til den slags klager, og derfor støtter vi lovforslaget. Kl. 11:29 Tak til ordføreren. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører. Kl. 11:29 Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Udbud er kommet for at blive, og jeg tror også, at hvis det foregår på den rigtige måde, kan det skaffe både kommuner, regioner og stat de bedste produkter til den bedste pris. Vi skal derfor samtidig sikre, at alle virksomheder har fair og lige adgang til de her udbud, og til det hører, at vi også har et effektivt og godt klagesystem. Der har været en del kritik af det nuværende klagesystem, og der har også været nedsat en arbejdsgruppe, som har set på tingene for at imødekomme den kritik. Det er derfor, vi behandler lovforslaget i dag. Der er kommet en række forslag til ændringer på området, og det kommer formentlig til at medføre nogle justeringer, som forhåbentlig giver både tilbuds- og ordregiver en bedre behandling og kortere sagsbehandlingstid. Forhåbentlig betyder det så også i den anden ende, at tingene kan afsluttes til rette tid. Så SF kan støtte det her lovforslag. Det giver meget god mening. Kl. 11:31 Tak til SF's ordfører. Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører. Kl. 11:31 Frank Aaen (EL): Udbud er kommet for at blive, sagde SF's ordfører. Ja, det er en pestilens, der er kommet for at blive. Og den vokser og vokser på grund af de krav, som bl.a. EU stiller til, at alle mulige opgaver skal sendes i udbud, uanset om det så var nemmere at løse opgaven uden et omkostningstungt udbud, som udbudsforretninger jo er. Selvfølgelig er der ting, der skal i udbud det er ikke sådan, at vi er fundamentalt imod udbud men hele filosofien om, at alt bliver bedre, ba-

17 Torsdag den 14. marts 2013 (L 153) 17 re det kommer i udbud og det bliver udsat for konkurrence, hvad enten det så angår indkøb af varer eller det angår andre opgaver inden for f.eks. velfærdsområdet, ja, den er vi lodret imod. Privatisering er en dårlig ting, som mindsker samfundets mulighed for at styre udviklingen, og som overlader mere og mere til markedskræfterne. I virkeligheden er det her et spørgsmål om en modsætning mellem demokrati og marked, hvor det i dag går mere og mere i retning af markedet. Det er Enhedslisten fundamentalt imod, og vi slås imod det, hvor vi kan komme af sted med det. Men når vi så kan se, at der er en stigende mængde af udbud, og vi samtidig ser en stigende mængde klager, også grundløse klager, og vi ser omkostningen for det offentlige i forbindelse med alle de her klagesager og de forsinkelser, de påfører, så er vi helt indstillet på at støtte det her lovforslag, som altså trods alt begrænser mængden og omfanget af klager, og som gør dem nemmere at håndtere, end som det er i dag. Så vi støtter lovforslaget. Men det er altså ikke en støtte til, at der bliver flere udbud og mere privatisering. Kl. 11:32 Tak til ordføreren. Fru Mette Bock som Liberal Alliances ordfører. Kl. 11:33 Mette Bock (LA): Tak for det. Det kunne jo være interessant engang at høre, om hr. Frank Aaen faktisk mener, at et frit marked og et demokrati er fuldstændige modsætninger, for så kunne vi da få nogle spændende diskussioner. L 153 er et forslag, som Liberal Alliance ser positivt på. Vi ser meget gerne et velfungerende udbudssystem som et væsentligt element i en offentlig effektivisering. Det er et løft af kvaliteten, som potentielt kan hjælpe med at skabe ikke bare bedre offentlige ydelser, men også plads til lettelser til erhvervslivet. Så intentionen med forslaget om at smidiggøre udbudsprocessen kan vi selvfølgelig bakke op om. Men vi synes alligevel, man skal fare med lempe, for et effektivt fungerende klagesystem er en essentiel del af en udbudsproces, ikke kun i forhold til at sikre, at udbuddene holder sig inden for rammerne af lovgivningen, men også i forhold til at sikre, at parterne oplever processen som rimelig. Når det f.eks. af Dansk Byggeris høringssvar fremgår, at der i dag kun bliver klaget over 2,2 pct. af sagerne det svarer til i alt 125 klager så synes vi, det bør give anledning til at overveje, om der er brug for en særlig vidtgående revision af reglerne. Det er selvfølgelig en afvejning imellem det at få processen til at køre så hurtigt som muligt og det at prøve at give en så god mulighed, man overhovedet kan, for, at virksomhederne ikke føler sig forfordelt. Men de foreslåede tidsfrister virker, synes vi, meget stramme set i forhold til den tid, som det tager at få aktindsigt og at rekvirere juridisk bistand, hvilket bl.a. er angivet i Dansk Erhvervs høringssvar. Det kan både skabe en frygt for en dårligere proces og for, at antallet af klager vil stige, fordi der vil blive klaget sådan bare for en sikkerheds skyld. Så det betyder kort sagt, at vi ikke kan støtte forslaget, sådan som det foreligger nu. Kl. 11:34 Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører. Kl. 11:34 Brian Mikkelsen (KF): En effektiv klagestruktur er afgørende for, at et frit marked kan fungere. Klagenævnet for Udbud har også den rigtig gode funktion, at man forhindrer, at der opstår mytedannelser om nepotisme, om kammerateri i forbindelse med udbud, og det sikrer også en fornuftig retstilstand på området, at man hele tiden kan gå ind og få klaget, hvis man føler, at der er foregået et eller andet, som man ikke er helt enig i. Derfor er det vigtigt med transparens. Derfor er det vigtigt, at det er muligt at klage til en fornuftig pris, og at det foregår hurtigt og effektivt. Her har vi jo et problem med Klagenævnet for Udbud, for det foregår ikke hurtigt og effektivt. Der er for mange klager til, at det foregår hurtigt og effektivt. Så de tiltag, som regeringen lægger op til her, synes vi sådan set er ganske positive. Vi bliver nødt til lige at bore ud, om det betyder, at nogle af dem, som klager retmæssigt, alligevel burde kunne klage, altså om man screener for mange væk så at sige. Det vil vi stille nogle spørgsmål om og kigge nærmere på under udvalgsbehandlingen. Men udgangspunktet om at få afbureaukratiseret området, udgangspunktet om at få gjort det mere effektivt støtter vi, og derfor er vi positive over for forslaget, men har brug for at få boret nogle af konsekvenserne ud, før vi endeligt tager stilling til, hvordan vi vil stemme til det konkrete forslag. Kl. 11:36 Tak til ordføreren. Erhvervs- og vækstministeren Kl. 11:36 Erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen): Mange tak for alle jeres bemærkninger. Det er vigtigt at have et effektivt og smidigt klagesystem, som understøtter en effektiv konkurrence om offentlige opgaver. Effektiv konkurrence om offentlige opgaver bevirker, at alle virksomheder har lige adgang til offentlige kontrakter, og at det offentlige får de bedste anskaffelser til prisen. Lovforslaget skal derfor understøtte et mere effektivt og forenklet klagesystem på udbudsområdet. I praksis kan det nuværende klagesystem indebære store forsinkelser og omkostninger. Samtidig er der gennem de seneste år sket en markant stigning i antallet af klager. På den baggrund nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, der skulle se på, om klagesystemet kunne forenkles, og fremlægge konkrete forslag til en ny organisering af klagesystemet. Størstedelen af lovforslaget følger anbefalingerne fra denne arbejdsgruppe. Lovforslaget indeholder tre grundlæggende ændringer. For det første foreslår vi at forkorte klagefristerne ved EU-udbud og indføre klagefrister ved klager, der vedrører tilbudsloven. De nye frister tvinger potentielle klagere til hurtigere at tage stilling til, om der er anledning til at klage. Dermed skal Klagenævnet for Udbud ikke anvende ressourcer på sager, hvor der for længst er indgået kontrakt, men kan i stedet anvende sine ressourcer på aktuelle sager. For det andet præciserer lovforslaget, at Klagenævnet har mulighed for at undlade at behandle en klage. Klagenævnet kan dermed eksempelvis afvise klager og påstande, som er udsigtsløse eller åbenlyst ubegrundede. En sådan præcisering kan begrænse antallet af åbenlyst ubegrundede klager og medvirke til at påvirke sagsbehandlingstiden i en positiv retning. Endelig for det tredje indfører forslaget en begrænsning på to områder af klagenævnets anvendelse af den særlige udbudsretlige sanktion uden virkning. Sanktion uden virkning betyder, at klagenævnet udsteder påbud om, at ordregiveren skal ophæve kontrakten. Det er altså en meget vidtgående sanktion.

18 18 Torsdag den 14. marts 2013 (L 161) Det første er, at det foreslås, at en kontrakt alene kan erklæres for uden virkning for fremtidige leverancer. Det vil altså ikke længere være muligt at stille krav om tilbagelevering af allerede gennemførte leverancer. Det andet er, at det foreslås præciseret, at en ordregiver, der køber ind på en indkøbscentral inden for en rammeaftale, ikke kan gøres ansvarlig, hvis det viser sig, at rammeaftalen indeholder fejl. Hermed skabes der klarhed over retsvirkningerne af at anvende indkøbscentralers rammeaftaler. Samlet set understøtter forslaget en effektivisering af klagesystemet, hvilket skal nedbringe antallet af klager særlig de udsigtsløse klager. Det kan frigøre ressourcer i Klagenævnet, så sagsbehandlingstiden kan blive kortere. Et effektivt klagesystem er en fordel for både tilbudsgivere og ordregivere, og kortere sagsbehandlingstider vil bidrage til, at projekterne bliver færdige til tiden. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget, og jeg håber på en konstruktiv debat i Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget. Kl. 11:40 Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget netop henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 15) 1. behandling af lovforslag nr. L 161: Forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse ). Sammen med dette punkt foretages: 16) 1. behandling af lovforslag nr. L 162: Forslag til lov om ændring af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester. (Styrkelse af den parlamentariske kontrol og indsigt). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse ). Kl. 11:40 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Hr. Karsten Lauritzen som Venstres ordfører. Kl. 11:41 Karsten Lauritzen (V): Tak. Vi behandler her i dag to lovforslag, hvor man et eller andet sted godt kan sige, at det er lidt historisk, for det er langt mere end et årti siden, at det arbejde, som vi i dag ser resultatet af, tog sin start, da man for 14 år siden nedsatte Wendler Pedersen-udvalget under Nyrupregeringen, der skulle se på, hvordan man kunne modernisere tilsynet med efterretningstjenesterne, dvs. både Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste. De arbejdede så i 14 år og kom med deres betænkning og anbefaling i to tykke bind sidste år til Folketinget og til Folketingets Retsudvalg. Jeg tror, at man må sige, at der er sket meget i løbet af de 14 år, og en del af de lovforslag, vi behandler her i dag, afspejler også det. Det ene af de lovforslag, vi behandler i dag, handler om den parlamentariske kontrol gennem Folketingets Kontroludvalg, som slet ikke har været omfattet af udvalgets arbejde. For Venstres vedkommende bliver jeg nok nødt til at sige, at vi ikke synes, at det er hensigtsmæssigt, at der går 14 år, fra man træffer en politisk beslutning og må undersøge noget nærmere, til det fører til et resultat i Folketingssalen. Man står i den situation, som vi også gør her, at det, der var den politiske diskussion dengang, da man nedsatte Wendler Pedersen-udvalget, og den diskussion, vi har i dag, er ændret så væsentligt, at man nok må sige, at det ikke er hensigtsmæssigt, at udvalgsarbejdet tager så lang tid. Men på den gode side må man jo konstatere, at det, der er blevet leveret, er meget gennemarbejdet. I Venstre er vi glade for, at der er lavet en politisk aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre om at sikre en fremadrettet mere effektiv kontrol med efterretningstjenesterne, og det er det, som de her lovforslag indeholder. Det er jo sådan, at man i et demokrati må måle demokratiet på retssikkerhed, også når det handler om de beføjelser, som myndigheder som f.eks. Politiets Efterretningstjeneste har over for muligheden for at løse nogle af de udfordringer, vores samfund står over for. I øjeblikket er det jo en terrortrussel, som desværre er omfangsrig og vedvarende og har været det i ganske lang tid. Hvad angår hensynet til den enkelte og hensynet til, at efterretningstjenesten effektivt kan løse sit arbejde, har vi i Venstre været af den opfattelse, at der ikke har været balance hidtil, og derfor er vi også glade for, at de to lovforslag, der ligger her i dag, er et skridt i den rigtige retning, hvor man får mere indsigt fra parlamentarisk side med, hvad PET foretager sig, og man får mere legalitetskontrol af det nye tilsynsorgan af, hvad Politiets Efterretningstjeneste laver, og man sikrer, at love og regler bliver overholdt og borgernes rettigheder bliver respekteret. Det er selvfølgelig en balance, og vi synes, at dér, hvor aftalen ligger, har man fundet et udmærket balancepunkt. Det ene lovforslag handler som sagt om den parlamentariske kontrol og Folketingets Kontroludvalg, som har mulighed for at få indsigt i en stor del af det, som Politiets Efterretningstjeneste laver. Der giver man mulighed for øget indsigt. Efter Venstres opfattelse styrker man ikke muligheden for parlamentarisk kontrol nævneværdigt, fordi det stadig væk vil være sådan, at selv hvis Folketingets Kontroludvalg bliver opmærksom på uregelmæssigheder, lovbrud og andet, er reaktionsmulighederne meget begrænsede. Jeg må sige, at vi bakker op om den aftale, der er lavet med regeringen, men modsat justitsministeren betragter vi ikke det her som et kvantespring i retning af mere kontrol og mere parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne, men det er et nødvendigt og rigtigt skridt i den rigtige retning. I Venstre har vi ikke været så meget optaget af den parlamentariske kontrol og Folketingets Kontroludvalg, som er et af lovforslagene. Vi har mere været optaget af legalitetskontrollen. Det er den kontrol, der i dag udføres af Vambergudvalget, som blev nedsat i 1964, hvis jeg ikke tager meget fejl, og som nu bliver moderniseret og bliver til et egentligt PET-tilsyn, en egentlig tilsynsmyndighed, der skal føre tilsyn med, at Politiets Efterretningstjeneste overholder de regler, som omgærder dens arbejde. Der er vi da glade for, at man har udvidet tilsynsområdet til forskel fra det tidligere Vambergudvalg. Vi er også glade for, at vi er blevet imødekommet på et par centrale områder i forbindelse med legalitetstilsyn og det her nye tilsynsorgan, som skal erstatte Vambergudvalget, nemlig spørgsmålet om, at Folketinget er inde over, helt konkret Folketingets Kontroludvalg, udpegningen af en del af medlemmerne til det nye tilsynsorgan. Det vil efter vores opfattelse sikre, at der bliver et stærkere mandat til at være uafhængig og bedre muligheder for, at udvalget kan udfylde sin kontrolopgave.

19 Torsdag den 14. marts 2013 (L 161) 19 Kl. 11:46 Jeg skal understrege, at det, at man ønsker at føre mere kontrol med Politiets Efterretningstjeneste, jo ikke er udtryk for, at vi fra Venstres side har noget som helst at udsætte på PET's arbejde. De løser deres opgaver på glimrende vis og har i en lang række tilfælde afværget terrorangreb i Danmark. Men det må være en principiel debat, at når man har myndigheder, der har muligheder for meget, meget vidtgående beføjelser, at så er der også nogle, der fører tilsyn med dem. Der er de to lovforslag, der ligger her, et skridt i den rigtige retning. Vi havde gerne taget et lille skridt videre i forhold til legalitetstilsynet og legalitetskontrollen i det her nye tilsynsorgan og havde gerne set, at udvalget fik mulighed for at se på lidt mere af PET's arbejdsområde end blot data og personregistreringer. Det var der ikke ønske om blandt de partier, der står bag ved aftalen, og det må vi så tage ad notam, men der havde vi ønsket at lægge et større pres, end det lovforslaget afspejler. Vi synes nu, at det kompromis og den aftale, der er indgået, er med til at fremtidssikre PET's muligheder for at arbejde og offentlighedens øgede retssikkerhed som følge af de to lovforslag, der gennemføres. Man kan jo sige, at noget af det, der er historisk, er, at vi nu får et egentligt lovgrundlag for Politiets Efterretningstjeneste, hvor alle kan gå ind og se, hvilke love og regler PET arbejder under. Jeg skal skynde mig at sige, at det nok ikke er noget, lægmand umiddelbart kan sætte sig ind i, når man læser lovforslaget, men det er et betydeligt skridt i den rigtige retning, at der nu er et egentligt lovgrundlag, som PET kan operere under frem for instrukser fra Justitsministeriets side. Med de ord skal jeg sige, at vi i Venstre er tilfredse med den aftale, der er indgået. Vi er tilfredse med nogle af de indrømmelser, som vi har fået undervejs, og vi betragter de to lovforslag, der ligger her i dag, som en bevægelse i den rigtige retning, og vi er glade for, at det nu sker efter 14 år. Så tror jeg, at vi i Folketinget forhåbentlig på sigt kan lære af, at når man sætter udvalgsarbejde i gang, er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, at det tager så lang tid, som det har taget i det her tilfælde. Men med de ord skal jeg sige, at Venstres folketingsgruppe støtter de to lovforslag, som foreligger. Kl. 11:49 Der er tre korte bemærkninger. Det er så det, vi når inden pausen. Fru Pernille Skipper først. Kl. 11:49 Pernille Skipper (EL): Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Hr. Karsten Lauritzen siger jo meget klart, og det vil jeg gerne kvittere for, at Venstre gerne havde set, at vi fik en yderligere kontrol med PET end det, der er lagt op til i det her lovforslag. Når jeg sådan læser medierne, aviserne, kan jeg se, at der er flere af ordførerne for de partier, der står bag den her aftale, som har sagt, at de ville ønske, at man kunne være gået lidt videre og have fået en bedre kontrol. Jeg tror sådan set, at det kun er Dansk Folkeparti, der ikke har ytret ønske om det. Jeg har sådan lidt svært ved at forstå, hvordan der så kan være flertal for, at det er her, vi lander, når alle partier undtagen Dansk Folkeparti ønskede en yderligere kontrol. Hvad er der sket inde i de forhandlingslokaler? Vil ordføreren løfte sløret en lille smule for det? Kl. 11:50 Kl. 11:50 Karsten Lauritzen (V): Ja, det er jo et rigtig godt spørgsmål, fru Pernille Skipper stiller. De to punkter, som Venstre havde og gerne ville gå videre med nemlig at få Folketinget ind over udpegningen af medlemmer af det nye tilsyn i endnu højere grad, end det er tilfældet i det kompromis, det er endt med, og at udvide tilsynsområdet for legalitetskontrollen var nogle synspunkter, vi fremførte. Men jeg kan jo kun sige, hvad Venstre sagde i forhandlingslokalet. Så må man jo lægge to og to sammen, og når det ikke er blevet til noget, er det nok, fordi der ikke var flertal for de synspunkter i den kreds af partier, der sad og forhandlede. Jeg kan sige for Venstres vedkommende, at det, vi har sagt i medierne, også er de synspunkter, vi har fremført i forhandlingslokalet. Men måske har det ikke gjort sig gældende for alle andre. Det kan fru Pernille Skipper jo spørge de pågældende ordførere om. Kl. 11:51 Fru Pernille Skipper. Kl. 11:51 Pernille Skipper (EL): Det vil fru Pernille Skipper så gøre senere i dag. Tak for svaret. To ting så: Kan hr. Karsten Lauritzen ikke se, at det må se en lille smule mystisk ud for os, der står uden for forhandlingslokalet, at vi ligesom har et flertal i Folketinget, som alle sammen siger, at de gerne ville have haft en yderligere kontrol, og at det, vi så har fået, er noget, som sådan set bare er en kodificering af det, der var gældende i forvejen i store træk. Kan hr. Karsten Lauritzen ikke se, at det er mystisk? Og så den anden ting, i forlængelse heraf: Siden der jo åbenbart er et flertal det tyder det i hvert fald på indtil videre for, at vi skal have en yderligere kontrol, har Venstre så nogle tanker om, hvordan vi kan arbejde videre med at udvikle det her område, sådan at vi rent faktisk kan få en styrket kontrol? Og har Venstre nogen tanker om at tage det her op igen, hvis eller når Venstre på et tidspunkt kommer til at sidde med regeringsmagten igen? Kl. 11:52 Kl. 11:52 Karsten Lauritzen (V): Det sidste først: Jeg tror nok, man må konstatere, at det her var det resultat, som man nåede frem til efter 14 års grundigt arbejde og nogle politiske forhandlinger og i øvrigt også en omfattende proces i Folketingets Retsudvalg. Jeg har været glad for det samarbejde, vi har haft, som jo har haft til formål at sikre, at vi traf beslutningen om det her på et oplyst grundlag. Så det er nok det, der foreløbig ligger, og jeg tror, det er vigtigt, at vi også sikrer ro omkring de arbejdsbetingelser, som Politiets Efterretningstjeneste har. Men jeg kan da sige til fru Pernille Skipper, at vi ikke har nogen planer om at give øgede beføjelser til Politiets Efterretningstjeneste. Det er jo en diskussion, som også verserer: Skal man give øgede beføjelser? Det har man jo gjort med to terrorpakker. Det er en diskussion om, hvorvidt man skal gå videre. Det er der nogle der ønsker. Der kan jeg bare sige til fru Pernille Skipper, at det ikke er et ønske, som Venstre har. Med hensyn til hvad der er sket i forhandlingslokalet, kan jeg kun sige, at de synspunkter, vi har fremført i aviserne, fremførte vi også i forhandlingslokalet. Men det var der så ikke flertal for.

20 20 Torsdag den 14. marts 2013 (L 161) Kl. 11:53 Kl. 11:55 Hr. Per Clausen, kort bemærkning. Kl. 11:53 Kl. 11:55 Per Clausen (EL): Nu er det nok hverken første eller sidste gang, vi kan konstatere, at når Venstre laver en aftale med regeringen, så bliver det lidt dårligere, end nogen af dem havde tænkt sig, da de kom ind i lokalet sammen. Det er derfor, det er så farligt, når de bevæger sig derind sammen, for de får det dårligste op i hinanden. Men det, jeg gerne vil spørge hr. Karsten Lauritzen om, er, om han ikke kan bekræfte, at fra nu af når den lov bliver vedtaget er det lovligt at registrere mennesker udelukkende på grund af deres lovlige politiske aktivitet, og hvis det efterfølgende viser sig, at denne registrering var unødvendig, var forkert, har man intet som helst krav på at få det oplyst. Det er den klargøring, der sker, som i virkeligheden klargør den praksis, vi indtil i dag troede var ulovlig. Kl. 11:53 Kl. 11:53 Karsten Lauritzen (V): Man kan i hvert fald sige, at med det her lovforslag bliver der jo en indirekte mulighed, ved at skrive til det nye tilsynsorgan, for at få tilsynsorganet, altså PET-tilsynet, til at undersøge, om de registreringer, der er på en, er registreringer, der er sket i overensstemmelse med de love og regler, der er. Og det kan jo i hvert enkelt tilfælde være en konkret afvejning af forskellig art. Det får man nu mulighed for at tilsynet kan kigge på. Man får ikke et brev tilbage, hvor der står: Ja, PET har lavet en fejl her, den har de nu rettet. Men man får brev tilbage om, at man kan have sikkerhed for, at det i hvert fald er undersøgt, og så er det jo tilsynets opgave at give henstillinger til PET om, at de skal overholde de registreringsregler, der er stillet op. Med hensyn til det konkrete spørgsmål, hr. Per Clausen stiller, synes jeg, vi skal stille det som udvalgsspørgsmål og se, hvad resultatet er. Jeg tror ikke, at hr. Per Clausen har ret. Kl. 11:55 Hr. Per Clausen. Kl. 11:55 Per Clausen (EL): Det vil sige, at lidt i modsætning til det, der står i lovteksten og i bemærkningerne, så mener hr. Karsten Lauritzen, at det fremover ikke bliver muligt lovligt at registrere mennesker udelukkende på grund af den lovlige politiske aktivitet, de har været involveret i. Det tror jeg da hr. Karsten Lauritzen har afklaret, inden han indgik aftalen, og inden han sagde, at han ville stemme for det her lovforslag. Så det tror jeg godt hr. Karsten Lauritzen kan svare på. Så vil jeg bare konstatere, at for mig at se er det sådan, at jeg mener, at jeg er registreret udelukkende for lovlig politiske aktivitet. Det mener jeg faktisk var i strid med de tidligere regler, men nu bliver det lovligt. Og det bliver også fuldt lovligt, når jeg spørger, om jeg er ulovligt registreret, at jeg så vil få det svar, at det er jeg ikke. Og så må jeg gætte mig til, om jeg har været registreret og er blevet slettet, eller om jeg aldrig har været registreret. Det er konsekvensen af den lovgivning, som hr. Karsten Lauritzen har lavet aftale med regeringen om. Karsten Lauritzen (V): Jeg synes, at vi skal gøre det, og hvis hr. Per Clausen ikke vil stille spørgsmålet, skal jeg hjertens gerne gøre det, for så kan vi få afklaret, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Det, der i hvert fald kan siges, er, at man med det her lovforslag udvider tilsynets kontrolområde, og det er positivt; man giver mulighed for en indirekte indsigt og forsikring om, at det, der er registreret om en, er registreret i overensstemmelse med reglerne. Det må hr. Per Clausen vel også være glad for. Jeg tror, at hr. Per Clausen er en af de få hvis ikke den eneste, der rent faktisk har fået indsigt i, hvad der er registreret i PET, for det kom frem, at hr. Per Clausen faktisk var registreret. Jeg forstår da godt det principielle synspunkt, som hr. Per Clausen fremfører, men jeg kan ikke komme det nærmere end det, jeg tidligere har sagt. Og så skal jeg bare sige, at lige præcis det spørgsmål, hr. Per Clausen spørger ind til, jo afspejler et enstemmigt udvalg, der har siddet i 14 år, og de anbefaler, det er sådan, at vi skal lave reglerne på området. Derfor tror jeg ikke, at det er fuldstændig forkert. Kl. 11:57 Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning. Kl. 11:57 Tom Behnke (KF): Jeg føler et stærkt behov for at understrege, at for Det Konservative Folkepartis vedkommende er vi ganske godt tilfredse med den aftale, der er indgået. Man kunne måske tidligere har fået indtryk af, at der er flere partier, der er i tvivl om det her. Det er vi ikke fra konservativ side. Vi er tilfredse og glade for den aftale, der er lavet, og med de lovforslag, der er fremsat. Mit spørgsmål til Venstre er i den sammenhæng: Når nu Venstre har været med til at indgå aftalen og støtter lovforslagene, hvad er så formålet med at betvivle den fremtidige praksis? Kl. 11:57 Kl. 11:57 Karsten Lauritzen (V): Så tror jeg, at hr. Tom Behnke har hørt forkert, for jeg har sådan set ikke fra Folketingets talerstol forsøgt at betvivle den praksis. Jeg har blot sagt, at der er forskellige udlægninger af den aftale. Og jeg vil ikke være med til fra Folketingets talerstol at fortælle den almindelige dansker, at man nu har givet Folketingets kontroludvalg mulighed for i langt højere grad at kontrollere efterretningstjenesterne. Det har man ikke. Man har givet større indsigt, men man har ikke givet mulighed for at udføre parlamentarisk kontrol. Det er jo bare sådan, det er. Jeg står fuldt og helt bag den aftale, der er lavet. Sådan er det. Men det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at vi på nogle punkter ønskede at gå lidt videre. Det har der så ikke været flertal for i Folketinget, og sådan er det. Det handler ikke om at betvivle aftalen. Det handler blot om at fortælle, hvordan man oplever den aftaletekst, der er indgået.