XL Bergvesenet BV Rapport angaaende Sulitjelmabolagets gruber og ertsforekomster i Knfjord og Kvamangen.

Transkript

1 XL Bergvesenet Posthoks 3021, 7002 Trondheim Rapportarkivet Bergvesenet rapport nr BV 1238 Intern Journal nr Internt arkiv nrrapport lokaliseringgradering Trondbeim Åpen Kommer fra..arkiv Ekstern rapport nr Oversendt fra Fortrolig pga Fortrolig fra dato: Tittel USB NGU BA nr. 139 Rapport angaaende Sulitjelmabolagets gruber og ertsforekomster i Knfjord og Kvamangen. Forfatter Dato Bedrilt II. Helmsen Sulitjelmabolaget Kommune FylkeBergdistrikt 1: kartblad 1: kartblad Alta F'innmark Troms og Finnmark Fagområde Dokument type Forekomster Råstofftype Malm/metall Ernneord Cu Gamlegruvene Wards Woodfalls Hopkins Cedar Kisgangen Bergnnork Sammendrag Rapprteneer utarbeidet på grunnlag av befaringer av mutingsområder tilhørende Sulitjelmabolaget. Kobberkis - svovelkis forekomster på kalkspat - kvartsganger i Kåfjord blir relativt detaljert beskrevet, inkludert produksjonsdata, gehalter og økonomiske beregninger. I tillegg beskrives Raipas gruve (kobberkis, broget kobber og kobberglans på sprekker i dolomitt), Kwunangen grubedistrikt (hovedsakelig linseformet kobbermalm i kvartsrik skifer) og Sulitjelma gruver.

2 Norges Cuu,u;;sku Undersøkelse,oks, L 1 )01Irundheit,, PkuRT auguaende.-juliteilmabollgtts gruber ug cvtsf&rekomster ved 1t-te Pcrn

3 Indledning. Le LA111telmabolaget tilhorende grubefelter, eom af undertegnede; blev befaret i maanederne dotober-november 1904, ør bel1ggende: Kaafjori og Kwanangen gruber nær den 70 breddegrad ved banden af henholdsvis Alten og Kvmnangen-fjord, Sulltjelma gruber nær den 67 breddegrad omkring Langvandet ved Skjørstadfjordens bund. aufjords gruber ligger I en holde over havet uf m., de fleste av Kvmnangens og Sulltjelmas ertsforlkomster på hölefjhldet, m. over havet. Altens kobbergruber / Indbefattende gruber og rtsforekomster 1 Kaafjord, Kvmnangen og omllggende distrlkter / blev i 1903 af Consul N.Pereson eolgt til Julltelma Akt1ebolag. Dr1ften af dette gamle verk blev optaget af Herr Perseon , fter at have ligget nede siden Kaafjord grubor blev bearbeidet af et engelsk selskab, der 11geledes 1 en aarreekke holdt driften gltaende i oml1ggende gruber, navnllg 1 Kvmnangen og Ra1pas. Eiendomeretten stotter sig til folgende dooumentert I Kaafjords distrikt 146 muthingsbreve m. fterfalgende frlstbev1111nger. I Sakkobanis " 63 muthlngsbreve m. efterf. fr1stb. /nmr 1 / fl I Ba1pas 10 I Borelvdalens " 53 Alte1det/ I Kv,Isund sondenfor Bamaterfeet/ 14 I lappesgalda " 34 /a6ndenfor Hammerfebt/ I Kvmnangcn 202 Diverse 2 Sum 4 muthin sbreve med efterfolgende fr1stbev1111nger. Ge fleste af dlttse muthinger gjmlder kobbermalm / delv1e med et 11det guld-'og 861v-lndhold/, 7 af do under pos. 8 natvnte forekomster 1ndeholder jernmalm. Ved de fleate r udmael udfort. / Ved forekomstene under pos. 6 er 1ntet udmaal foretaget og antages eiendomeretten her at vmre tv1vlsom. /Dooumenterne er gjennemgaaet og befundet at vmre 1orden. Grundeiendommene bestaar for6vrlgt 1: I Kaafjord: Betydelig jordelendom med fossefald i 2611selven og Mathieelven samt forskjellige rettlghlter 1 statene økoge. I Kvmnangen: TlIstrmkkellg jordelendom ved udex1bn1ngaistedet Badderen og 1 gruberegionen eamt flere betydellge foesefald 1 Badderelven, der gjennml6ber grubefeltet. fl

4 å. KAIJORD UL:TRIKT. Kort geologisk o- vers1gt. /ofr.kart No.I/ -2- f,rtsforekomsturne findea ulle 1nden et gronstensmaesiv, der optr,cder omkring :Lltenfjordens bund. Forekomsterne er typiske gange, bustaaende hovedsagelig af kvarts og kalkspath med lmpreguatlon af kobberkls og svovlkis. Gangene har alle t1inærmelsesvls samme strog, N-S og er anordnet i 4 / muligens flere / omtrent parallelle ertszoner, hvoraf hvert har en samlet lmngde av 1,5-2-2,5 km. I de 2 laveste ertszoner har forekometerne oftestet fladt fald mot vest, 1 de 2 Overete et ste1lt fald mot det. Inden hvert ertestrog forefindee efter hverandre flere op til 6 a 7 gange -malmliaealer- dew kan have en langde sf 1ndtil m. og er adek1lt ved mellemliggende sterlle gangpartler, bestaaende af en fra den omgivne grdneten afvlgende bergartsmasse, den saakaldte "sandeten". Flere af de letdrre forekomster har et etmrkt fald 1 felt /dragning/ mod nord. Beskr1vel- Den stdrete og mest bearbeidede af de mldre forekomater r øe af de den såakaldte "Gamlegrube", der egentlig bestaar af fire gamenkette le gruber: Nordgruben., Sydgruben, Baohkes grube, Ivare grube forekom- og ligger 1 hovedertszonen No. 2 nedenfra. eter./efr. kart No. Nordgruben ligger holest. Dens gang gaar ud i dagen 1 sin syd- * 2./ ligste del 1 en Imngde af oa. 243 m. I den dverete del af grubensjnordpart1 deler gangen elg i 3 / eller flere / grene, hvorav de 2 /Baohkes og Ivare gange / har et stellt fald og gaar ud i dagen nordenfor de nyenavnte dagdrlfter, medens den 3d1e, der sandsynligvls er hovedgangen, har t svagt fald og 1kke er plavist i dagen. - Det er eandsynligt, at Baohkes og Ivars ganggrene, der er 1,0-3,0 m. magtåge, forteatter ogeaa leengere mot syd. Nordgrubens malmlineal er opfaret oa. 300 m. 1 lmngdeaxens retning, oa. 80 m, tvers paa denne retning. Gangen megt1ghet er 1 almlndelighet 2 a 3 m et enkelt ted 8-10 m. /lier er dog kvaliteten daarl1g/. I dybpartlet mot nord ør gangen afekaaret qf en elette, paa hvie anden side endnu Ingen regelmmesig gang er fundet. - der gjenotaar 1kkemeget wala selve den gamle grube. Mellem Nordgruben og den anden hovedgrube, Sydgruben, ligger et m. bredt graabergspart1. Afetanden mellem gruberne er /kke etdrre, end at tyfordringen for begge foregaar gjennem sam- me stoll, Jtures etoll, der er m. lang, og gjeanem hvilken raamalmen pr. hestebane bringes ud tll vaskerlet, hvia øvre etage llgger 50 a 60 m. over fjordens n1veau. Sydgrubens gang gaar 1kke ud 1 dagen. Malmllnealen ør opfaret ea. 350 m. ltengdeaxens retn1ng, oa. 70 m. tvers paa denne. I sydvæggen /udvmggen opover/ er gangen 0,5-1,5 m. magtig, delv1e aeget uren. I den gamle sydgrube ovenfor..)tures etoll staar 11det malm 1gjen, mgn her er der 1 de seuere aar ikke drevet nogen underrogelse. I partiet under Stures stoll, hvor nu omtrent den hele afbygning er conoentreret, er mmegtigheten 4-3 m. Alan har her oaavist 1 a 2 paralelgange av 1-3 m:e mmgtighet, hvorad 1: ' er afbygget. I nordvmggen /udvægg mod dybet/ er gangen Emegt1ghet oa. 2 m., men em den her afskaaret af øn elette / mu- 11gens den samme som afskjærer gangen 1 Norågrubens dybpartl, se ovenforapaa hvis anden elde man endnu ikke har fundet malm. UdS1gterne herfor er dog gode. Ogeaa tllhdrende ertesone No.2

5 7. er de gamle gruber :,ards og Woodfalle, der lösee af en fclles stull, Nils stoll, hvis mundloch ligger nogle hundrede meter s5ndenfor.jtures stolls og 20 a 50 m. lavere end dette. Jtollen er farbargjort og undersbgeleesarbelde saavelsom afbygning paabtig:indt. I grube er malml1nealen paa det nærmeste afbygget ovenfor sto1len...;edenfor denne gjenetaar derimod malmen helt Uafbyggct 1 væggen med ea mægt1ghet av 1,0-1,3 m. men fattlg..mr er paavist en paralelgang paa 1,0 m:s mmgtignet 1 grubene 11ggende. XOODFALL,3 gang 11gg-r 1 det hængende 1 forhold t11 harde og 1 strbg paralel med denne, men med stellere fald mot veet. Denne gang maa være mindat 30!..)m. lang efter ströget. Med et tverslag og en atigort har man nyl1g gadet gjennem sandetenen og paatruffet den nordlige forteettelse af gangen, som her var ca. 3 m. bred. 1 HOJKINS grube lenger mot syd i eamme ertezone har man med et tverslag nær dagen overekaaret en 8 a 10 m. miegt1g gang. Joget Imngere mot ve-t og eyd er nyllg paatruffet 2 parallelle malmlinealer, de eaakaldte Coneulene an e. Dlese er forfulgt 1 dagen 1 oa. 100 m:e Dengde e er ø r ge og mod dybet 20 a 30 m..jegt1gheten er oa. 1,0 m. Med en etoll, der antageng bilver ca. 200 m. lang, og hvls 1r1ft allerede er langt fremskredet, haaber man at paatreeffe dieee gange paa et betydellgt dyb. Af de ovr1ge gamle gruber merkes: iditohelle,manoure, Bypere gruber / alle i 3die gangzone/, harl Johan/ 2det gangzone/. Follum og Thomas gruber / late gangzone/, hvilke endnu 1kke er opthget t11 drift. Flere af dleee gruber, eom f.eke, de tre förstnevnte, har bygriet paa flere paralelle gange af betydellg længde 1 dagen/ op til m./ og ekal have ført god malm. 4de gangzone dannes af den nylig opdagede ANNASforekomet, der 11gger oa. 2,5 km. 1 SV for vaskerdet. Gangen er forfulgt over en lang strmkning 1 dagea, men er kum oa. 1,0 m. mmgtig og endnu 11det malmfbrcnde..21 anden nyopdaget forekomst.1lnnings ligger oa. 2,5 km. 1 NV for vaskoriet og bestaar af.tobber- og evovik1e-1mpregnat1on 1 en hornagtig kvarts /cfr. Kvænangen/. Denne forekomet, der ved min befaring kun var blottlagt 1 en Imngde af oa. 30 m. 1 dagen, var den eaeste af de nye fund, eom saa virke- I1g lovende ud. opfaret I aarsrapporten for 1905 er der opgivet som gjenstaaende og malmkvan- opfaret malm/"ore in alght"/ i samtlige gruber 114,500 tone tum med raamalm. :ette kventum blev pr. 26 Oktober 1904 korrigert innhold af t11 95,500 tons, hvoraf 73,800 tons i hovedgruben, 21,700 kobber ef- tons 1 de Ovrlge gruber. ter vore prdver. Efter 1 gruberne og paa karterne nbiagt1g at have gjennemgaat " FrOvekart d1s5, upgaver finder jeg at kunne godkjenne det opförte kvantum /Kart II/ reamalm for hovedgrubens vedkommende. vad de hvr1ge gruber anggar tör jeg ikke regne mere end oa. 10,000 tone som

6 -4- virkeli fle)areretma1.1for strosning. 'dledhensyn til vor pr3vetagnlag tillader jeg mig at benvise til privekartet/kart II/ samt vedlagte ekr1velse af 17 'iovember1904 fra herr Grubeingenibr Hasniuseen,Rdros,dør medfulgte for ut udföre dette arbelde 1 Laafjord og Kvenangen. :..nalyserne vedliegea ligeledes. 1tesultateterfOlgende: For hovedgruben: Opfaret malm kobbør "Tordenskjold"/prOveno.1 /1,000 t.% 1,32 "Nedre Nansen"/ nn 2 / 2, ,43 "Uvre Nansen./itn3 / 1,100" 3,47 "Udvmg i "Sydgruben" /prbve no.4/ 10, ,42 "DagdriftenP"Baohkee Grubø" /"" 5/ ,07 "Nordgrubene"nordparti /"" 6/6,300 " 0,58 "Ovre gang 1 Klondyke"/prdsre 7 og 16/2,300! 1,42 B."Nødre gang2i Klondyke"/ " 8" 9 /900 1,97 "Alaskagangen"/prave no.10/24/ 24,700 " 1,07 "Baehkes attgort""ivaregrubø"/" " 13/ 13, "Lindelberg"i "Sydgruben"/ " " 14 2,100 5,53 "Nødre 8ekar"."Sydgruben"/ "" 152,330 " 4,49 "bare Oskar." "Sydgruben"/ " n " 5,07 "Bredgangen"."Nordgruben"./ " " 172,400 " 0,67 Sura73,800 tona Gjønnaminit2,07 % kobbør.

7 Andre gruber: vo3dfalls grube /prbve no.12/ ou. 5,000 t. 2,24 uosklusgrube " 11/ " 2,000 " 0,61 Konsulens gungkomplex / " 25/ " 3,000 " 1,26 x) x) spor av guld. SUM oa. 10,000 tone med gjønnomenitllg 1,62 kobbør. Det bemerkes, at gjennemenitegehaltonfor hovedgrubene vedkommende er noget hblere end ventet. Det maa imidlørtid erindres/ ofr. Ingenior Rasmuesens skrivelee/ at prbverne representerer kobberindholdetaf gangmassen, ikke af det berg som eventuelt blir afbygget. Videre tillader jeg mig at gjare opmerksom paa de meget vexlende gehalter. Mnkelte partler av gruben er megot gode, andre neppe arbygningeverdige. Som helhed betragtet viser Nordgruben sig at vore fattlg paa kobber, Sydgruben relativt rig. "jrbvernefra woodfalla og Roakins grubø / pröve no. 11 og 12 / der ifblge analyserne vieer henholdetie 0,61 og 2,24 51,!. Cu, er utv1lsomt omvexlede enten ved indpakningeneller pas velen..jeghar derfor uten videre ombyttet numere og reauutater. -; Udelgter I den wevnte aararapport for 1903 ør der som "sandsynllgt for frer::-malmkvantum"/"probableore"/ opfört 921,000 tons malm. Dette tidige tal er opstaaet ved at antage de nu opfaredø forekometers malmtllgangeareal..a denne beregning stötter sig p&a 'antagelser",har den forterettelsetil et bestemt dyb med det hldtil kjendte malm- eelvfölgelig ingen reel værdi. på grund af dlsse ertelelere rogelmeesighedog dø geologiske forhold forövrigt finder Jeg det imidlørtld rimeligt, at dø fortsætter til betydellgt atbrre dyb ønd hidtil ør naaet. Hovedgrubenemalmlinealer er vletnok for biebtikket afskaaret af eletter, men det er sandeynligtat gangene snart gjenfindes. Afbygningen ar de övrige gruber har intetsteds gaaet paa dybet. Der er ved de fleste andledning tll at aabne lelvetederne dybere ned ved forholdavis korte stollør. Ddenfor hovedgruben ansør jeg udelgternebedet for: woodfalls, Wards, Aoekine og Konaulens gruber. Det er ytdere mullgt, at ogsaa :Mltohells,Manoure og Rypere, mulige Hennings og "rollumsgruber i sin tid vil give bldrag t produotlonen.

8 -6- uvrpreride ied driften lste Januar-lete Oktober 1904 er der i grubermalmpro- ne dibrudt 15,7,7 kh.m,1 orter, 6792,3 kb.m.i etropeer. tilcent og senten 8376,0 kb.i...elier 24,458,0 tons berg. deraf ør udvundet grubeom- 15,159,0 tons raumalm / /:oa. 62 ; af det udbrudte berg/ og kostnin- 2328,3 tons fmrd1g malm/ foruden de 15,159,0 tone raamalm ger. " ang- fra gruberne er der paasit vaskeriet 5577,9 tone raama1m af en ler ved gammel beholdning/.,;.almprocenten bliver eaalødes oa. 7 /. driftea. De aumlede grubeudgifter er kr.9,40 pr. kb.m. berg og kr.5,20 lremt1d1ge pr. t3n raamalm./ Aeraf er kr.3,35 brydningeudglfter, kr.1,38 grubeom- fordringsudgifter. kostninger. Det undersogelses- og opfarings-arbeide som fortiden udfores i Kaafjordgruberne, er efter min mening ut1letrmkkellgt. Ved mit besog var der saaledee omtrent ingen underedgelesedr1ft igang i hovudgruben, heller 1kke 1 fløre aç de dvr1610 bedre forekomster. Opfaringsarbeidet gaar forlidet forud for etroeningen hvorved arbeidet besvmr11ggjdres og fordyree. Det bliver nodvendigt i frømtiden at indfdre øn forandring herl.derved vil grubeomkoetningerne etige. En t1levarendø beeparelse kan imidlertid opnaaee ved at amnice akkordprisene, der nu er for hdie, ved at indfdre mere system 1 afbygmingen og forbedringer 1 fordringen. Alt 1 alt antager Jeg, at ds samlede grubeomkostninger i fremtiden aom nu vil andragø til oa. kr.5 00 r. ton raamalm. Anlmg 1 Totalsummen i generalbalaacen /for Altene Kobbervmrk/ pr. dagen, 30te Juni 1904 er kr.1,469,99?:97. Grunde1endommene er opfdrt bygninger, med kr.45,337:71, anlmggene med kroner 699,433:03, maekiner 1nventar1- og inventarier med kr.404,782:99, material1er for gruben med er, maski- kr.85,806:98, for handølen med kr.40,377:49, malmbeholdningen ner, mate- med kr.83,285:40./vaskerlet koster pr.31/12 03 oa. rlallør etokr :-, det elektireke anlæg oa. kr.45,000;- vandog dissee kraftanliegget oa. kr.125,000:// verd/. Den knappe tid jeg havde t11 mln raadighet, tillod mig selvfblgelig ikke at foretage øn detallleret vmrdiberegnlng af anlmg, bygninger, materlal1er eto, eto. tn saadan beregning er I virkeligheden heller ikke af etor betydning /ofr, den omtrent samt1d1g udfdrte werd1børegning af,,d1rektdr Knudeen og af Dergmester Baohke, Direktdr 0.Witt og Ili ngonlör Th.Witt, henholdevle kr.158,680;- og kr.400,000:-/: Jeg skal i denne forbindelse 1ndekrumke mig til at bomarke, at flere af de nye anlmg som: vaskeriet, mekaniek vmrketed, lysanlmgget, kontor og butikbygningen forekommør mig at vmre dels kostbarere udetyret, dels etdrre ønd forholdene har krmvet. Nuwerende I t1dligere rapporter forudemttee en aarepiaduotion af minet production 4000 tons fferdig malm / med en gehalt av 9-12 Cad og en og produc- productionspris af kr.50:- kr.55:- pr. toa. tionspris. For de forlbbne 9 maaneder uf fbrete dr1ftsaar /1904/ er den Vasker1- samlede production - som ovenfor berört- 2328,3 tons / med en driften. gjennernctitsgehalt ifdlge vaeker1rapporten af 10,12 % Cu./ /:,,c,7 tons gjennemenitlig maanedsproduktion, evarønde til tons for det hele aar.

9 - 7- Prduktionsprisea er: Samlet gr...beudg1ft kr. 78,662:63,/: kr.33,72 pr. ton TI opberedn1ngsudg1ft ;,dministration & almindellge udgifter bluvopgivet til " 41,987:63 /: " 18,03 " " 12,000:- /. " 5,15 " 11 /efterat indtmgter ved handelen var fratrukket/ Lasteutgifter " 0,40 " um kr.57:36 pr. ton. i1ert11 er at bemmrke, at grubedriften i virkeligheden ør for lavt opfort, idet de för wevnte 5577,9 tona gammel raamalm ikke er paafort disee udgifter. Paa den anden side maa det erindres, at indevaerende aar neermest er at betragte som et proveaar, og at productionen af denne grund vistnok er belastet med extraordinmre udgifter, som senere ikke vil forekomme. Zfter vaskerirapporten holdt indgastende gods 1 dø 9 maaneder 1 gjennemanit 1,72 7 Cu./: 356,674,7 kg. metallisk kobber. Det fmrdlge product holdt 235,539,4 kg. kobber. Tabet ør graaberget 82,838,7 kg. eller 23,23 7 tab, forovrigt 38,296,6 kg. eller 10,73 %, tllsammen 33,96 af det passatte gods. Graaberget holdt i middel 0,43 Cu.Vaskertudgifterns er kr.16,03 pr. ton fmrdig malm og kr.2,02 pr. ton paaeat malm. 11,23 vmgtsprocent af raamalmen er udbragt eom fmrdigt product. Under mit ophold blev alt indgaaende godo og alle vaekeriproducter velet og provetaget 1 en driftstid af 4t3 timør. Der blev 1 denne tid ikke udtaget noget grovt graaberg eller skeidemalm. Resultatet af forsogsvakkningen or fölgende: paasat gods / som det komper fra 218,950 kg. a 2,32 7 Cu./ prove gruben/ no.19/ Production: Stykkmalm 4,910 kg. a 11,13 ; Cuiprove no.20/ Finmalm 10,180 " " 12,55 7 " / " " 21/ Finkis 4,470 " " 5,73 7 " / " "22 / alam 3,000 " " 11,52 % % / " " 23/ sum 22,560 kg. med gjennemsnitlig 10,77 % Cu.

10 padsat0 n 64 k. metallisk kobber. Udbragt»,4:7,0,494 kg. /- 47,9 % tub2,649,146 " /' 5,1 % Udbratv,egtprocent:10,30 ): Graaberget holdt 0,74 7. Cu./prOve no.24/. Af ovenstaaeade tal vil det indseee, at den nuværendø vaaker1dr1ft 1 Kaafjord bliver baade for kostbar o iver for store tab. W.an maa antage, at der under forsögevaekningenhar 11gget en del malm igjon 1 apparaterne. Tabet forekommørm1g nem11g uf rholdsmese1g atort, uagtet Jeg aneer det for mullgt, at dei 1 vasker1rapportenanforte tab er mindre end det tirkelige. Fremt1d1g Der er ingen tv1v1 om, at de ovenfor paapøgøde manglør ved produc- vaakerldriftenvil kunne rettes. Omkostningernevil bl.a. tion og kunne bringes ned ved at 1ndfore akkord latedetfor daglbn produotl- for vaskerlarbelderne.kobbertabet vil man 1m1dlørt1d lkke onepria. kunne reducere synderllgt uten ved at knuse afgangen paanyt og utvide slamopberødningen.dette vil udkræve nye apparater og utv1delser. Bedre vil det derfor efter min formening være at basere opbøredningenpaa en lavere produotgehalt/f.eks. '6 a 7 [ cud, smelte den saalødes vundne malm til ekjæreten 1 ::aterjaoketog eenere bessemere etenen. Un driftsplan gaar ud paa folgende: Naar undersogelses-og opfaringe-driften,-overeneetemmende med hvad der ovenfor ør udv1klet,- har naast eln normale udv1kling, bbr man aarlig kunne producere mindat 35,000 tons raamalm. Ved at gjenamtte mere graaberg 1 gruben ønd nu, hvilket vil være fordelagt1getogeaa for afbygningen,maa raamalmen kunne bringes op til en gjønnemen1tmgehaltaf 1 allefald 1,80 Cu. Rammalmen bruttoindholdaf kobber bliver da 630,000 kg. Om man røgner med et eamlet smalteog opberødningetabaf oa. 30 ("/. af raamalmene kobberindhold/ hvilket 1kke bbr være et for lavt tal., naar man taget honsyn t11 den forandrede opberedning og malmene udmerkede eammensetning som smeltemalm / /: 189,000 kg. kobber, bliver den samlede aarsproduotlon441,000 kg. beesemørkobber.opberedningsomkostningerneer aat til kr.1,40 pr. ton raamalm /ved Julltjelmanye vaaker1 i 1903 kr.1,12/, maeltoomkostningerne t11 kr.260:- pr. ton bessemerkobbør/ ofr. D1reotör Knudsens rapport af 27 Apr /.

11 -9- productionsonkostlinger: Grubeudgifter kr.5.10 pr. twi rahmulm :.55,000 x 5 0pberednirig9udgirt,r kr.1,40":35,000 x 1,4 Alurigifter og administration, som nu Jmelteomkostninger:26)u x 441 kr. 175,0J0:- "49,000:- "12,000:- " 114,660:- jum kr. 350,660:- /: cu. kr.795 ell6r afrundet oa. kr.800 pr. t)n beasemerkohber. Med en prls pr. t'un kobber fob. Laafjord af: -Nyunlæg efter driftsplanen. Kr. " " " 900/ 5u/ bllver aarsfurtjenesten 990/ ft 55/ 1080/ j60/" 1140/65/" rt kr. 44,100:- """ 83,790:- 123,460:- 149,940:- Ved den af m1g foreslaaøde dr1ftsplan bliver fölgende nyanlmg nödvend1ge: I. Udvidelse af vaskerlets akeldeafdellng.lan maa namlig forudsette,at der ved den foreslaaede opberedningsmaade blivermere stykmalm ønd nu. /frortldenør oes.32 af produktionen stykmal:a.om produotlonen kun økal holde 6 a 7 % Cu, autages stykmalmen at v111e udgjare oa. 50 af den hele'production./forövr1gt antagee det nuvmrende vasker1 at kunne anvendes uforandret. Omkostningeneved utvidellen anslaaee t11 kr. 20,000:- Smeltehytte for 1 materjaoketog 4 konvertorer for beesemeringmed de nddveadige b1psømaeklner, bygning etc. Omkostningeneanalaaes 1f1. D1r. Knudsen t11 70,000:- Udvidelae af kraftstatlonen. Det nuvrerendekraftanlmg, der bestaar af 2 peltonhjul med samlet kraftudv1kung af oa. 270 dk, har efter opglvende oa. 100 HK t11 overs. Da dette ansees utilatrmkkeligt,maa mere kraft skaffes, hvilket v1stnok rettest bör skje ved at utvlde dette anlmg, der arbølder smrdelee godt. Der maa indlmgges ny rhrledning og 1 nyt Peltonhjul av samme störrelse, som det nuwerende, hvorved yderl1gere oa. 135 UK opnaaea. Omkostningeneanslaaes til " Sum kr.140,000:- Hert11 kommer udgifter t11 extraordlnmr undersogelse og optaring 1 saavel nu optagne som uoptagne gruber. Omkostningørneherved anslaaes til ca. " :- Alt 1 alt ekulde saaledes kr.300,000:- efter mln mening være en passende sum for at utetyre Kaafjords gruber med de nodvend1ge nye anlmg og økaffe malmreserve for en drift efter don af mig foralasedø plan.

12 -10- Recapi- Zrtsforekomsterne 1 Kaafjord beetaar uf et storre antal meat tulut13n. mldre gruber, hvoraf en flerhed maa antag,.t v.ere brydværd1ge. vantum o faret malm har jeg 1 hovedgruben beregnet til 73,800 toas me en gjennemsnitlig kobbergehalt af 2,07. Kobberindholdet er meget vekslende, gjennemgaaende bedre 1 Sydend t ord-grube. For de ovrige gruber har Jeg børegnet et kvaraum af cs. 10,000 tons med et gjennemen1tlig kobberindhold av 1,62 ugsaa her er genalten vekslende. Udelgterne for at aatne nye malmtilgan-e ved udvidet undersogelee og opfaring maa ansises for at være gode. Ler dr1vee for t1den for lidet af disse arbeider, hvorfor man i de mermeete aar bliver nbdsaget til extraord1nært at undersoge ds allerøde optagne gruber samt aabne nye for drift. Den bogforte werd1 af Altena riobbergruber er pr. 50 JU ca. kr. 1, :- Flere af de nye anlasg er for kostbart bygget. _en nuværende produotion er for llden, productionepr1sen for hb1. iieductloner i udgifterne maa indfdree eaavel 1 grubedriften 5031 opberedningen. Da raamalmen egner seg bedre for ameltning end for en vldtgaaende opbcredning, foreslåes denne baseret paa produotion af smeltmalm med 6 a 7 7 Cu., hvllkei malm emeltes til skjmrsten, der bessemeres. Den fremt1d1ge aareproduktion antages pas sende at kunne mmttes til ca. 440 tone bessemerkobber, der formcntllg vil koste ca. kr.800:- pr.ton. T11 nyanlieg efter den foreslaeede drlfteplan antages at vilde medgaa ca. kr.140,j00:-, t11 utvldet underedgelseedrlft ca. kr.160,000.-, ialt ca. kr.300,000:- B. A PAS GRUBE. Denne 11uer paa den anden side af Altenflord, 8 å 10 tm. 1 bet for Boeekop og har fra Smret beerbe1det af det engelske kompan1 1 KaafJord, hvor malmen blev foremoltet. et meget mmgtlgt og etpar knometer langt leie af dolom1t har malmen - kobberkri, broget kobber og kobberglansforekommer paa amale, uregelmmeelge tvmrgange. Man faar 1ndtryk af, at malmen paa enkelte eteder har vseret ledsaget af mlneralet Tuagepath. Gange av rbd Jaspia, dar optrader mldt 1nde 1 dolomiten, staar vietnok ogsaa 1 en eller andeen forblndelse med erteforekomsten. Gruberummene har betydellge dimena1oner, mer er - paa grund af malmeas forekomstmaade - meget uregelmæaelge. Der er for tlden meget lidet malm at ne i gruben, hvilket vletnok vmsentligst maa tilskrlvea det tldllgere anvendte ntribut system". Der kan overholet lkke være tule om for bleblikket at t11-

13 lægge danne grube nogensomheletreel værd1..en da den gamle dr1fl ang1vos at have vtret fordelagt1ganbifrles en nmrmere undersbgelau,idet der paa forhaand OPt&E;. t detailleret geologusk kurt. C. GHUBDI:»filIKT: geo- Ogsaa disse ertsforekometeroptræcier1 grbnsten /d1or1t/. logisk Kun de færreste af samme type som Kaafjorde-, kulkepath-, overs1gt, kvarts-gange forende kobber og evovl-k1s. Ved stbrateparten /cfr. kart og deriblandt alle de sterrl forekomster findes malmen som III/. finere og grovere 1ndle1r1ng 1 en haard,taet kvartemasee - hornkvarts - ellerogeaa 1 en kvarter1g lereklfer. Beskrivelee af de befarede forekomster. /cfr.kart IV/ Letestederne kan neppe karakter1sereseom gange. De flsete har en tydelig lineeform og afgrmnanlngenmod den omglvende bergart er ofte us1kker. har 1 Kvænangefelteten stor mmngde forekometer/ofr. kart III/, hvoraf dog den allerstbrste del ør lidet undersbget og kun er at iagttage som en forvitringezonei dagen, ofteet 1 forbladelsemed den omtalte hornkvarts. Je fleste le1esteder her et nmr nord-synlkgt etrag med etedlt fald morivest - enkelte stryger mere bet-vestligt.-afetanden fra centralpunktett11 Baddøren er oa. 10 ka. 1. Cedars rube ansees som feltete vigtigeete.1.01øetødet,etryger NV- 0, har et atedlt fald mot 3V og desuden st sterkt fald 1 felt /dragning/ mod V. Af det udgaaende 1 dugen er der kun blottet et 11det parti ved indgaugen til den gamle akakt, forövrigt ør tørra1net overdmkket. Under dagen er forekometenopfaret i 3 etagør. Den Overste etage er ob. 12 m., mldtetagen m. og den laveste etuge oa. 30 m. under dagoverfladen.1 den bveret. etege er mulmen opfaret i en lmngde av 17,5 m. og 1 øn bredde af 11,5 m. Aatm anstaar fremdelee 1 nordetose og eidør. I m1dtetagen er hele det nu kjendte malmlele opfaret. Det har en stbrste Imngde af ca. 50 m. og en stbrete breddø af oa. 20 m. _t part1 paa oa. 5 metere brødelemidt inde 1 mulaleiet bestaar af ster11 hornkvarts. Malmene bredde ør eaaledes ca. 15 m,/ cfr. kart IV/. Malmlelets horlsontale projeotion danner en linseformet flade, 1det mblmen suoceselvt kller eig ud med begge ender. den laveste etage er der kun drevet en meter lang feltort, de e1dste m. 1 malm, der anstaar 1 ortena skram. :n ny malmlinse, der 1)1evpaatruffet mod den nye ekakt, som forovrlgt guar 1 graaberg fra dagen til midtøtagen, har vlet sig at være liden af utstr-ekningeauvel 1 felt som mod dybet.

14 -12- Uet opfarede mb1mkvantum i Cedars grube har jeg beregnet t11 /a.lgauende beregningomeadenefr. kert IV/: 1. Yra dagen - overote etagc 2415 cm 3 a 2,7 tuns ,5 tona 2 'ra overste - m1dtetagen 3089 cm 3 a 2,7 tons ,3 " 3. Pra m1dtetagen - lnveste etnge 5005 om 3 a 2, 7 tone ,5 " Jum cm a c, tons8 tons med gjennemsnitlig2,63, Cu., 0,7 gr. Au pr. ton. for 1 : 2,92 ; Cu. /prove no 32/, 1,0 g. u pr. ton 1ntot kg. " 2 : 2,60 Ç Cu. / " no 31/, 0,6 g. 1u " " " Ag. " 3 : 2,35 cu. / " no 30/, 0,59 g. u " " " Ag.! 'raovenstaaeade: 8509 om 3 a 2,7 tons 22974,3 tons gaar som udbrudt ved opfarings- og stossdrift 1000 cm 3 a 2,7 tons 2700 fl rest, gjenstaaendeog opfaret malm 7509 cm 3 a 2,7 tons 20274,3 tone med gjennemsn1t11g2,63 Cu., 0,7 g. Au pr. ton. Man faar av vora prover det indtryk, at gsaavelkobber som gu1d1ndholdet i Cedars grube noget paa dybet aftager. Jeg vil.med hensyn til danne malms solv- og guldgehalt gjøre opmerksow paa, at jeg bur seet analyser af enkelte prover, udfört 1 ::elsingborg,hvilke udviser en guldgehalt f 3-8 gr. pr tun og en oolvgenalt af 16 gr. pr. tun. Bifferencenmaa enten ligge deri, at malmens indhold pau mdle metaller er meget vekalende, eller ogsaa er den ene analysormkke fellagt1g. jeg er t1lbdlellg tll at antage det oldste, 1det det forekommer mig, at 1moteat fald 1al1efald I.av vore 4 gjennemsnitsprover burde have vlet en htdere gshalt. Om man antager, at det 1 midtetagen opfarede malmareal fortsmtter uformindsket op tll dagen og ned til dybetagen bliver det saaledes erholdte malmkvantum: 30 x 571 x 2, tons Dette bliver imidlertid ikke virkell reeareret mala. Efter opgave, erholdt paa stedet, har man under den nuwerende forsogsdrlft udvundet: Stykmalm 394 tone /: 22:7 wegtsprodent Vaskmalm 1011 " /: 58,3 Graaberg 330 " /: 19,0 Jum 1735 tons 100 wegtprocent

15 gjennemsnttsprdveaf den ved grubea liggende malmbeholdning /stykmalm og vaskmalm, blandet efter det virkelig vægteforhold/ viser /prove no. 2,7? Cu., 0,5 g. ø,.r. ton. 1ntet ebtv. Med hensyn til det hidtil udfdrte underebgelsesarbeideved Cedars grube vilde det have været heldigere,om havde synket dybere og opfaret etagen med storre vertikalafetand.med oatremt samme omkostning vilde man da ogsaa eventuelt hsve havt et betydelig stbrre malmparti prmpareret. ris an en ligger 3 a 4 km. i sydvest for Cedare grubø. Man an er dagen lagttage flere mrngtlge11nueformedeforekomster ar en kvartsrig lersk1fer med svov1k1e1mpregnatlon.forekomotørne har alle et nord-eydligt strbg men fald mot vest. Uer er fra dagen drevet flere gesmnker 1 det malmibrende berg, men kun en av disse var tbmt vand under min befuring. Efter ca. 16 meters lodret aveenkning havde man naaet le1setedets 11ggende, hvorerter et tværelag mod vest var anlagt paa dette dyb. En pröve /prbve nr.27/, taget amr dagen, v1ser 0,21 % Cu., ringe spor av guld. En pröve /prbve no.26/, taget ved geemnkets bund og i tværelaget vieer 1,87 Cu., 0,5 g. Au pr. ton. Denne forekomst anser jeg for at være lovende. Den her en betydelk utetrækning og nmegt1ghed,11/www5a1m1ndholdet / cfr. analyserne/ viser tendens til at tiltage mod dybet. I den saakaldte K eldsber 5 kulle, liengeremod nord 1 samme ertszone, har man ve e være ag mod ost og nmr dagen overskaaret et mægtigt, men malmfattlgt leie av lerekiferen.man drev for oleblikket vldere 1 gronsten, men haebede onart at paatræffe et nyt lele, der kunde 1agttages 1 dagen. De saakaldte Japan og Ma ue o 4 var ubetydellgedagdriftbr paa malm av Cedartypen. Leieste erne var ganske megt1ge og havde delv1s etor udstrmkning 1 felt, men malmfdringenhavde h1dt11 været sparsom. Bergmarks grube 11gger paa sydelden al Budderelven,mona Cedars grube og de 3 nyenævnte forekometer 11gger paa elvena nordside. Afåtanden fra Cedars grube er 2 a 3 km. Der optræder her flere dolomitgange og enkelte kvarts-kalkepath gange af KaafjordtypenoPaa en af de eldtenævntemed mmgt1gbed 0,5-1,5 m. var en skraasynk paa oa. 20 metere lmngde neddreven. En gjennemen1teprovefra gangen i ekraasynken/ prdve no. 22/ viser 1,54 / Cu., 0,4 g. Au, pr. ton. De bvrige gruber forekomster i Kvmnangen blev der paa grund af ve1rforholdeneikke anledning for mig til at befare. Jeg har med hensyn til disse derfor 1ntet andet at gjdre end at henvkse til t1dligere rapporter. Let blev m1g fordvr1gt meddelt, at de besogte forekomster - navnl1g Cedare grube og Kle-

16 -14- gangen - var feltets sturste og :Lesttypiske, hvorfor jeg antager, ut den mening, jeg har oprjort mig om Knenangensd1strlktets malmtfigunge, neppe vl1de were bleve e anden, om velret ikke lagt m1g hindringer lvelen. :Talmr.ns flosliumboldt1 Kbln er udfort et vaskeforebgmed 2320 kg. raafrentidige malm a 3,6 Cu. fra Cedars grube. 7:3 ; af reamalmene kobberbehandling-lndholder ved dette forsog gjenvundet som produkt fra settmaade. maskinerne/ med en genalt av 11,7-1",r,6 I Cu./.Graabergetholdt 0,7 Cu. og kobbertabet var 1 dette oa. 14 ;;./Detbemerkes, at af det samlede tab 24 var oa. 7 tub 1 slam, som ikke blev behandlet. Om dette navde veret tilfmlle, vilde def hele ta v s no ikke hnve oversteget 20 j./. Resultatet af denne forsogsvaakninger saavidt godt tor kobberets vedkommende, at man kan udtule, at o berednin en alene vilde være en bru bar rooes for Kwenan ema men oru ea det mul1 e ind o av m e me a er conoentreres semme som ko eret. Dette v e være en or o sv s en ø sag at un erebge. Opberadnineentil salgsvare vil vmre den billigste process 1 anlæg. Hverken skjærstenasmeltningeller Knudsens pyrltameltning vil kunne anvendes paa malmen fra Kvænangen uden at man bruger tilsetninger,idet malmen for den forste prooes er for sur. for den anden 1ndeholder forl1det svovl og jern. Ln process, som vistnok lader sig anvende, er udludning paa vned ve1. Denne proeess arbeider billigt og bringer 11det tab baade for kobberets og de ædle metallers vedkommende.anlmg 1 ator skela, sum her maatte bli tale om, er 1m1dlertld koetbart. Vprdien af de h1dt11 opförte bygninger og anlæg 1 Kvænangen antages at dreie sig om kr.50-60,000:- Afelutten- Forinden der 1 dette felt kan b11 tale om aniteg1 storre stil de benerk- for traneport, kraftoverforingog produktbehandling,hvilke ainger om anlmg under alle omatmndighedervil komme at koste store sum- 'Kvmnangfo- mer, bbr der efter min formening være opfaret et betydeligt rekomater- kvantua, mindet 1-200,000 tons raamalm. ne. Efter de ovenetaaende ore-ln-e1ght-beregningerog beskrivelser af de enkelte forekometer vil det indseee, at dette endnu ikke kan siges'at være tilfælde. Man bor derfor 1 Kvænangen forelöb1 kun tamke paa ved en rationel og grundllg undersöge ses r t s konstatere saa store malmtilgange, som kan berettige de planlagte Da feltet indeholder flere lovende foreomster, der foruden kobber muligens fbrer mdle metaller, anser jeg det sandsynligt at undersbgelseadr1ftenvil give det forbnskede resultat. Medens undersbgeleesdriftenfinder sted, bbs man se at faa vished angaaende malmene guld- og sblvgeholt,ligesom den fordelaptige,tebehundlingemnedebör nærmere udredee. 0mkomtn1rigerneved en naadua undersugelseedrlftbborikke andrage t11 mere end kr :-.

17 D...ZLITJ-LMA GPUBLR. J;vereEs:Jt=cnUemed min instrux vur hovedformaaletmod min befuring af grubern._1 sulitjelmu: Ter nsg1e af hovedgruberueaved.:ommendeut kontrollerede 1. uarsrapporterneunfdrte kvantu opfaret malm med angivelee af gjenne:asnitsgehalteefter driftsresultaterne,ai aaadan kontrol er udfert for: Giken Hankabakken og Jakohsbakkengruber, idet jeg ved ut gjennemgaa gruberne og karterne har opgjort min egen beregning. I aarsrapporteafor 1902, der er den eidste, hvor malmtilgangen er anfdrt med tal, findes fblgende opgaver: Kvantum opfaret malm Ren malm Svarende x) raamalm tll tone tons, CharIotte grube 101,300 oa 211,000 Giken grube 40,000 55,500 Ny sulitjelma grube 200,900 " 379,000 Koch grube 32,500 " 70,000 5 Hankabakken grube 80,000 " 270,000 Bureigruben 20,800 " 69,000 Tornerhjelm /Jakobebakken/grube 93,700 " 150,000 Samtl1ge gruber 574,200 oa.1214,500tona Den af m1g udfbrte beregniug glver folgende reaultat: Kvantum opfaret malm. Ren ma m.jvaren e raamalm tonstone Giken grube. Opmaalt malmareal oa kv.m. 1 kv.m. malmflade har som middel af de eldete 6 aars drlft givet 2,9 tone renmalm, alteaa: ,9 58,000 oa. 95,000 Ny-Sulltjelmagrube, Som ovenfor:40000x 5,16 206,400 oa. 390,000 Jakobsbekkengrube. Som ovenfor:24000x 4,22 101,280 oa. 160,000 x) Af raamalmen erholdes ved opberedning:jkrgdmalm,vaskmalm, graaberg..1.

18 -16- i.ankabakkensgrube le1ested er utvivlsomt meget stort,men 1ndeholder wesentlig vaskmalm. Jeg er sikker pae, at man 1.ar mcre :rialm1 denne grube end ovenfor er anfort, s lv om man ikke medregner mere, end hvad der staar hdlere end Alveaust 100 a. under Giken-u1itjelmA stollen 1 n1veau oa. 300 a. uvi':einkabakkens udgaaende 1 dugen har man paa en lang strakning opfarut et lelesten af samme karakter og hvilket antages at være sammen~gende med dette. Om sua er tilfælle, har man 1 denne grube, hvor arbygning hidt11 ikke hur foregaaet efter nogen stor maalestok, staaende et eærdelee stort kvantum vaskmalm fluid1gtil afbygning. woruden de gruber, hvis malmtllgenge er medtaget 1 ovenstaaende beregning, har man i jul1tjelmafeltetflere lovende forekomster, hvor der drives undersdgelser,som: Knudsins grube, Mons Petter grube, Fjeldgruben,Gudrun og Valdis gruber, Sagmogruben og.,turesgrube. Af diese har jeg kun luivtanledning til at se den eldetnmvnte,der er beliggende nordenfor Gdken grube, og hvor man har et mffigt1gtlede af vaekmalm, der meget ltgner Rankabakkens. Middelgehaltenaf raamalm fra de produoerendegruber 1 Sul1t elma 1 aarene 1 02 o , kobber. A ev0v1. A kobber. svovl. Charlotte grube Giken grube Ily-Sul1tjelmagrube Gankabakken grube look grube Burs1 grube Tornerhjel'.grube samtl1ge gruber 2,26 19,36 1,98 17,58 2,89 28,20 2,63 23,68 2,90 27,75 2,66 24,98 2,07 23,66 1,91 20,39 2,31 19,60 2,19 18,25 2,25 22,87 1,90 20,25 2,27 29,90 2,16 28,18 # 2,57 26,59 2,29 21,74 vrkedalen dea 31 December r Nc!.., E n li Bercicrkly:i. 1

19 ,lerrbankdirektor J.C:son kjellber.z, :u loqk!. c,rga..vct Panpo:t...)tookholm. rå grundlag af direktor A.Lolmsen5 rupport uf den 51 :.ecember1904 ber jug hdred få uttalu mig angående den eåkerhet som Altene koppargrufvorerbjudu fbr ett Ifrågasattbanklån. itt kopparmalm I mycket stora mångder förekommer 1nom,Itens distrlktet Rr otvlforlaktigt.um man ookså antager att de flesta af de gjorda Inmutningarneeakna vårde,upptrådadook på många stållen inom distriktet fdrekomsteraf kup'buirkisamband med etora mussiv af gabbro, hvilken bergart år de norska kopparklemalmernas modurklyft och till hvilkon gabbrom.issivstorlek de kånda k1smalmsfåltensutetrilokningbev1s11gen står 1 dlrekt f6rhållande. Genom på många stållen gjorda undersdkningarooh genom mångårlg grufdrlft på enstaka punkter år darjamte konstateradt,att eamlad malm upptråder inom distriktet 1 ett antal malastreok af rått stor uthållighet.wiende bearbetude malmfdrekometernaaro ej Annu genom planmålssigafbrarbeten så fbr malmbrytning fdrberedda, att man med trygghet kan gdra råkning på en 16nande grufrarelse under en följd af år. Och det vore fullkomligtoklokt att nedlligga ett större kapltal i nyaulagguinger för koppurene estraktion ur malmen, fbr,ån underebkningearbetenafortekr1dit så långt, att grufvornastbrmåga att for extraktioneverketproduoera tillråokligt mycket ooh tillråekligt god malm unde? mlnst 7 a 8 års t1d vore ådagalagt. Af direktbr Holmaens undersbkningframgår, att 1 Kaafjordsgrufvornaför nårvarande flnnas 83,300 ton rånalm 1 blottac gårsassa hållande 1 gedomenitt fullt 2 ; koppar. Kvallteten aaser jag vara tillfredsstållandeuoh den af herr Holmsen fareelagna extraktionsmetoden- skrådning,anrikulng, småltning ooh bessomering - den r1ktiga. Jag anser också låmpligt, att sedan ytter11- gare 200,000 ton råmalm genom fbrberedandearbeten blottade, anlagga smålthytta for en produktion af 400 a 450 ton bessemerkoppa per år. Vid beråkningen af produktionskoetnadenhar Holmsen af forelktlghetantagit rånialmeuskupparprocenttill 118 stållet for profningsresultatets2 Omkostnadernafdr grufdriften har han beråknat till 5:- kronor per ton berg, fbr anr1kningen t111 1,40 per ton ingående gode och fdr småltningen till 260:- kronor per ton bessemerkoppar.under foruteattningaf kompetent skateel behbfva dessa beråkningar ej bfverskridas,afven om man belastar grufdriftenmed en del allmänna umkostnader såsom skatter och onera, men drremot ej med rantorna på det hittllle nerlagde kapitalet. Hajes Holesensutgiftseiffrafor adminletrationen och diverse omkostnader till 20,000:- kronor, skulle de aamlade tillverkningskostnadernauppgå tll 55d,660 kronor fdr 441 ton bessemcrkoppareller till oa. 830 kronor per ton. Oeh man torde vara beråttigad antaga, att bessemerkopparnsmarknadspris1 genome en1tt kommer att atålla sig 150 kronor per ton hbgre. RAnt f6ljer, att man rlmligtviskan gbra råkning på, att Kaaf ords rufvor 1 samban med en smålthytts1 måttlig skala, kunna a en ml e od men dooke - såvidt man nu kan bed6maderkest gngar - no on e nner hb afkastnin.

20 -2- 'drsta steget maste dock sasom redan år påpekadt blif- Vd att forcera de fdrbaredende arhetenu i synnerhet i Gammeigruben. dr utt bedima kostnuden af dessu forberedande nrbeten, har jag sped1ellt 1nfudrat meddelunde frau..1rektor om tillgången pa råmalm per kvadratmdter gingarea 1 dessa grufvor. dan uppger 5 ton per kvadratmeter 1 ordgruben och 7 ton 1 aydgruben. Då e:aellert1d en del prter mte dr1fvas 1 ofynd1gt berg, torde dot ej vara tryggt stt rakna hdgre än 4 ton ramulm per blottad kvadrataatr antagunde utt de forberedande arbetena utfdrua pa ddt sätt, att grigan gailo% norlsonteda och atigande orter uppdelas generelt tuget i rutur mad 25 meters sida, behbfver man dr1fva 50 piater Prt fer utt blotta L,500 ton råmalm. Kostnaden af de fdrberedande arbetena per ton blottad råmaim b11r då, om man beråknar ortkostnaden 1nklusive utfrakt till 60 kronor per meter, krouor 1,25 per ton råmal.u. rotalkoataaden af de fbrberedande arbetena, scia enligt dennis plan ar0 njdvånd1ga fdr att blutta ytterligare 203,000 ton ramalm, updgå saladea t11 250,0u0:- kronor. Denna kapitalutgift, kun vlseerligen synas vara hag, men den akulde placera hela affaren på en solidare busis ooh fdr en bankinrattning, som utlånar penn1nrar t111 grufforetag, vare det fdrenadt med ganska stor rick att ej bet1pga såsom ett fdreta villkor, att de fdrberedande arbatenti hållas så mycket i advaace fraaför grufbrytningen, attman alltid med såkerhet kan pårakna minst 7 a 8 års idnande grufarbete. 1:et år också gifvet, att det ar fbrenadt med ekonomisk fbrdel vid sjalfva malmbrytningen, att fdrarbetene aro fullt afslutade, fbrran malmatroasaingen tager ain bdrjan lnom en ny etage. J2111 ded endu utglften af 250,0u0 krpnor til förberedande arbaten komma sedermera byggnadskostnaderna fdr emalthytta samt för kraftstationens och anrikningsverkets utvidgandel hvilka anlaggningar Direktbr aolmsen beråknar koste 143,000 kronor. Fdr denna summa böre de ockeå kunna utfbras. Jet belopp, som han analår fbr undersdkningar och förbereaande urbeten i grufvorna, kr. 160,000, anser jag dåremot vara fbr Angående frågau om lamnande af län til fdrbåttringar on] nybyggnader vid :safjordena grufvor, måste jag uttala aåsom mitt slutomddme, att frågan år for tidigt vackt och att det måste anses som grufagernes agen sak att genom aktlainbetalning bara omkostnaderna far de arbeten, som hro erforderliga att blotta tiltrå0klig malm fbr minst 7 a 8 års jemn malmbrytning, afpassau för produktion af 400 a 450 ton bessemerkoppar per år, hvifla fbrberedande arbens utförande måhte atallas såsom villkor fbr framtida lån. 3m Kvmnangenfgatet kan jag fatte mig helt kort. Desa hofvadgrufva, Codars grube, lofvar godt fdr framtiden, men malmen år annu fbga kand och måste ytterligare undersdkaa, fbrran fråga om banklån kan på allvar ifrågaaåttas. Enligt ofverenakommelse stannada larektbr Holmeen på återresa från,ltengrufvorna några dugur vld SuLitjelma fbr att fbretaga kontrollmatningar af on del af dessa grufvora malmreeerver. nana darefter gjorda beråkningar visa att de malmtillgångar, som dro anforda i bolagats Arsrapport fbr 1902 anarare åro fbr laga An fdr Att det under 1905 behandlade rågodset visar agre prooent koppar och svafvel ån under fdregående år fdrklarae enligt