Dato Ar. Bergdistrikt. Rostvangen Borsjoho

Transkript

1 Bergvesenet BÆRBAR MASKIN Rapportarkivet IV:thoks 30, I, N-741 I rondheim V Bergyesenet rapport nr Intern Journal nr 6810 Internt arkly nr Rapport lokalisering Gradering Kommer fra..arktv Trondheimske Ekstern rapport nr Oversendt fra Fortrolig pga Fortrolig fra dato: Tittel Rustvangfeltet. Forfatter Bedrift (Oppdragsgiver ogletler oppdragstaker) Vogt. J.H L, Mortenson, Per, Hagen, 0 N. Dato Ar Bergselskabet Dovre Kommune Tynset Fylke Hedmark Bergdistrikt kartblad kartbiad Røros Fagornrade Geologi Provedrift Analyser Økonomi Dokument type Forekomster (forekornst. gruvefelt. undersokelsesfelt) Rostvangen Borsjoho Rastoffgruppe Rastofftype Malm/metall Cu Py Sarnmendrag, innholdsfortegnelse eller innholdsbeskrivelse Rapport i prosjektform som besknver arbeider pa forekomsten og hvordan situasjonen er pr dato Kjerneboringer 1906 beskrives. likesa malmberregning med kvatteter Det gjøres en utgifts- og inntektsberegning og en vurdenng av behov for anleggs- og driftskapital. Til slutt en vurdering av mulighetene til a bygge ut elver for kraftproduksjon.

2 Til bergsel,skabet Dovre! Herved tillader vi os at fremsende vor beretning om Rustvang-feltet med mere. Rustvangfeltet. Religgenhed osv. Rustvangen grube: Nedre stoll i hoide ca. 920 m. over havet ; øvre stoll 35 m. hoiere op og dagaabningerne til dagsynk nr. og 2 ca. hoiere end uedre stoll. Stuesjo og Nytroen i dalbunden nedenfor graben, i hoide ca. 700 m. over havet ; af standen il uftl inje mellem graben (nedre stolls munding) og nordre del af Stuesjo er ca. 21/4 km. Selve gruben ligger paa snaufjeld, over skovgneusen ; i lien nedenfor gruben er der skov (furn til hoide ca. 100 m. over Stuesjo og birkeskov til hoide ca ni. over samme). Tonset jernbanestation, hoide 493 m. over havet. Imigde af landevei fra Touset jernbanestation til Nytroen = ca. 25 km. (Skydslængden regnes = 27 km.) 1 luf tlinje er afstanden ifølge andskartet fra Tonset jernbanestation til Rustvangeu gruhe ca. 24 km.. men er antagelig lidt længere. Kjorsel paa vinterfore : fra gruben tied til dalbunden paa vintervei af længde ca. 5 km.; fra dalbunden kjøres over vande, myrer osv. efter dalforet indtil hovedveien naaes ved Fosbakken herved har man ca. 2 km.s længere kjorsel end efter landeveien, der paa partiet Nytroen til Fosbakken er gammel og bakket. Fra Fosbakken til Hanselen har man ny og god landevei, med næsten jevnt fald (mod Tonset) og knb med ganske nbetydelige modtræk. Fra Hanselen til Tonset jernbanestation har man næsten flad vei. undtagen paa det sidste stykke nær stationen, hvor der er en mindre modbakke. lijorselen er altsaa nu forst ca. 5 km. fra gruben til Stuesjo og derfra ca. 28 km. til Tonset jernbanestation. Transport Rustvangen Tonset. I. Under nuværende forholde og ved kjørsel af bygdefolk er saisonen for kjøringen begrænset til gjennemsnitlig 3-31/2 maaned. Fra graben til Stuesjoen tager mange kjørere 1 læs i to vendinger. hvilket for længer kjøringen. Pr. læs gaar, alt afhængig af fore, hest, redskab osv., fra noget under 1 ton til optil omkring 13/4 ton ; gjennemsnitlig omkring 1,2 ton. Fra nedre stoll (hvorfra transporten nu sker) til Tonset station betales nu 9 kr. pr. ton ; heri er indbefattet paa- og affiesning. Hertil kommer

3 2 Gruben maa rydde og holde istand den ca. 17 km. lange vintervei fra gruben til Posbakken; hertil medgaar nu 57 ore pr. ton; udgifter ved veining osv. ved Tonset station, for tiden ca. 45 øre pr. ton. Malmkjørerne tager material fra Tenset station til gruben for 1,5 øre pr. kg. og til Stuesjøen for I øre pr. kg. Pr. hest kan nu gjøres 3 ture pr. uge; dette kan dog ikke regnes som gjennemsnit for den hele kjoretid. Som ren undtagelse er gjort 4 ture pr. uge. Under nuværende forholde kan man gjøre sikker regning paa heste i kjørsel. Pr. hest pr. uge kan gjennemsnitlig regnes 21/2 ton. Ved 250 heste og 14 uger gjør dette tons pr. vinter. Man kan nok faa hestemagt til tons pr. vinter. Men ved saa stor kjørsel blir veien daarlig, og der blir saa stor efterspergsel efter staldrum osv., at transporten vil fordyres. Under nuværende forhold kan man ikke regne at faa kjørt mere end ca tons, uden at kjørselen øges noget. Inklusive extraudgifter kan kjørselen (heri udgifterne ved Tonset jernbanestation ikke medtagen ved ca tons pr. vinter regnes til 91/2 kr. pr. ton; ved lidt større kjørsel er dette kanske lidt snaut regnet. Der er planlagt taugbane fra gruben ned til Stuesjøen; taugbane-projektet har efter de forskjellige alternativer en længde af til m. Der foreligger anbud for bygning af denne tangbane, nemlig for det korteste af de to alternativer, under forudsætning af transportevne tons pr. aar for ikke over kr. Hestekjørselen vilde ved denne tougbane slippe den besværlige vei fra gruben til Stuesjoen. Dette parti er af kjørere indbyrdes leilighedsvis betalt med 3 kr. pr. ton. Hestekjorselen, medregnet veivedligehold, kan, under forudsætning af taugbane, sættes til kr. 7,30 pr. ton. Man kan under disse forholde sætte transportmængden til tons pr. aar; kommer man over tons. vil udgifterne stige noget. De latiende udgifter ved taugbanen sættes til 30 ori, pr. ton. Regner man. at taugbanen skal være amortiseret paa 8-10 aar, saa gjør dette med amortisation og forrentning (at kr. pr. aar. Selv ved aarlig transport at' kun tons gjor dette ikke mere end I kr. pr. ton. Legges hertil 30 ore i lobende ndgifter, kommer man ved transpirt af kun tons pr. aar op i kr. 1,31 pr. ton til tangbanen, altsaa en besparelse opnaaet ved denne af en kr. pr. ton. og heri er ikke medregnet indi re k te fordele ved taugbanen (som lettere transport fra gruben til Stuesja ; uafhængighed af veirforholde paa fjeldet ; adgang til ogelse af transportmasselu. Ved transport af S 000 tons aarlig stiger selvfølgelig fordelene ved en tangbane fra gruben ned til Stuesjoen. Om grubefeltet. Nærmest omkring gruben optræder diverse skifere, navnlig glimmerskifer og en skifrig anifibolit. Den hidtil kjendte hovedforekomst optræder noiagtig paa grænsen mellem disse. med glimmerskifer i det hængende og amfibolit i det liggende. Inde i amfilstliten i det liggende for hovedgruben optræder fiere indleininger af glimmersk ifer. Den omkring gruberne herskende strogretning er omkring N S (eller kanske ca. NNO SSV) og den herskende faldretning er mod øst. Herom er dog at merke, at bergarterne optræder i krusninger og foldninger ; faldet er saaledes jevnlig sterkt vekslende i størrelse og gaar undertiden i modsat retning af det vanlige. Gjennemsnitlig regnet kan faldets storrelse sættes til omkring mod øst. Oppe i dagen optræder fiere meget store og tykke rustzoner eller rustdækker; se det ledsagende kart. Man kjender her fiere nær hinanden liggende kisdrag, nemlig: hovedgrubens kis; b

4 3 dagsynk nr. 1» (se grubekartet), som optneder paa en zone i det liggende for hovedgrulien ; videre nævnes «dagsynk nr. 2» (om denne ligger paa sannne niveau som dagsynk nr. 1 er os abekjendt; antagelig ligger den paa et lavere niveau ()m hovnlgrubeu. begyndte med arbeide nær covre stoll), hvor der blev udtaget ca tons kis; samtidig blev drevet en længere synk onttrent men ikke noiagtig - efter faldet. samt paabegyndt «nedre sti)11.. Ifer er 1111 glennemslag mellem denne synk og nedre stoll; alt det afbygningsarbeide. som nu paagaar, er i grubens nedre del, paa halveta- 0.en med sazile ni. over nedre stolls plan. 1 grffiwns øvre del er kisgangen ved (dhygning fulgt tvert paa gmbens Lengderetning i en længde af ca. 11 iii. inden denne lamgde er malmens tykkelse vekslende mellent ea. 3 m. og ea. 6 in. æller lokalt op til 7 m.) Heri er ikke medregnet en særskilt zone at magnetit. hvorom mere nedenfor. 1,ængent mod vest og nordvest stikker kisgangen o mod dagen, nicli -- saavidt hidtil kjendt med aftagende mægtighed. 1 den ovre grube er der. navnlig i det hængende. tlere meget markerede fiddninger: disses foldningsakse gaar i retning ca. NV S(). med fald mod SO. Ved tlere andre geologisk analoge kisforekomster hertillands gaar kislinealens eller kisstidtkens lamgderetning parallelt med foldningsaksen; man har grund til at antage, at. dette ogsaa gjælder for Rustvangen; men dette kan for tiden ikke med sikkerhed paastaaes. kisstokken er bedst kjendt ved den ovre gruhe (hvor der blev arbeidet i og lidt desuden for julen samt i den nedre grube (,halvetagen)). hvor afbygningsarheidet nu paagaar. Disse to staar i forldndelse med hinanden ved den ovenfor omtalte synk langs kisens hamgende. f (len nordre del at den nedre Yrube ( halvetagen.) gaar en slette (med friktionsstriber, (le sidste at retning omtrent som kisstokkens foldretning): langs denne slette er kisen afskaaret; den er en forkastningsslette. Dens retning i den nordre grubes nordre del er omkring V 30 O N (se karten og dens fald er ca. 80 mod S 30 0V. Denne slette er hidtil ikke paavist i andre dele at gruhen. I retning omtrent lodret paa denne slette (eller omtrent lodret paa kisstokkens længderetning) var kisen ved vort besog opfaret i en længde at 23,5 m.; kisgangens mægtighed (maalt vinkelret paa faldet) i disse 23.5 ni. var ikke paa noget sted under 4 m., ofte paa ca. 5 in. og lokalt op til 0 m. eller kanske derover; i disse maal er medregnet nogle ganske tynde, inde i kisen optrædende striber at magnetit, derimod ikke et noget mægtigere parti af magnetit. Ved den indre ende a de 23,5 in. anstod kisen ved vort besog med den vanlige tykkelse og med den vanlige karakter: man kan altsaa være sikker paa, at kisen her maa fortsætte endnu et stykke. Ved den efterfølgende kalkyl over det gjenstaaende malmkvantum gaar vi ud fra, at kisen i den nedre grube er 40 in. bred (regnet vinkelret paa stokkens længderetning) som i den øvre grube. Hvis den ovenfor omhandlede formodning om kisstokkens længderetning parallelt med foldningsakserne er rigtig. skulde kisen i den nedre grube være lidt over 50 bred. Hvorledes det virkelig forholder sig, kan forst klargjores om et par maaneder. naar grnbedriften er længere fremskreden eml nu. Paa mellempartiet mellem den ovre og nedre grube er kisgangen forholdsvis regelmcessig; faldets storrelse er her gjennemsnitlig omkring l'artiet (af hoide m.) mellem den nedre grubes halvetagens saale og den nedre stoll viser derhnod tlere uregelmæssigbeder. Straks nedenfor )halvetagens» saale blir kisens fald meget steilere end ellers: i to synker staar gangen her næsten vertikalt Nær den indre ende af den nedre stoll (i afstand 150 m. fra dagen) traf man i stollens tag en ny kis, som har andet fald end det vanlige, nemlig fald mod vest; denne nye kisgang er opfaret (i niveau straks over nedre stolls plan) i en længde af ca. 20 m.

5 4 (se kartet) og her med mægtighed fra 1/2m. til 2 m., gjennemsnitlig omkring 1,5; i skraaartens indre anstaar kisen med miegtighed mindst 2 m. Ved en synk er paavist. at denne nye kisgang staar i direkte forbindelse med den store gangs leiested, dog saaledes. at den nye kisgang er adskilt fra kisen i den øvre grube ved et mellemliggende parti af magnetit. af ca. 3 m. tykkelse. Selve den store kisgang er hidtil ikke paavist i nedre stolls plan. Hvorledes den store kisgang her forholder sig, er altsaa fortiden ukjendt ; men da stollen ikke traf kisgangen i fortsættelse af dennes vanlige faldretning, maa der her være adskillige uregelmæssigheder, som vanskeliggjør driften. Man iagttager, at der her er en losining af kisen ; desuden kan det være muligt, at kisen her har mindre tulstrækning end ellers, eller at der optræder forkastninger. Dette kan først bringes paa det rene om nogle maaneder. Foruden koltberholdig svovlkis (herom nedenfor) optræder der i leiegtedet ogsaa en del magnetit, der er gjennemsat af striber af svovikis og kobberkis. Magnetiten er for en væsentlig del samlet i særskilt stribe (eller særskilte striber), navnlig i leiestedets nedre eller midtre del, og af hoist vekslende mægtighed. fra m. og derunder og op til I m. og derover. Magnetiten er en primær bestanddel af leiestedet (og ikke en Eisener Hut» 4. Rent lokalt, navnlig i kisgangens hængende. optræder tynde striber af kobberkis, dog i aldeles underordnet mængde. Ved brydning af ca tons kis i t skeidede man ud for sig ca. 3 tons kobbermalm med et snes 0/o kobber; nu lader man den i sporadisk mængde optrædende kobbermalm gaa ind i den vanlige exportkis. Robberprocenten i den kobberholdige svovkis veksler mellem under 1 0/o og over 5 0/o. Ved den nuværende drift i «halvetagent), skeider man i skeidehus lige ved nedre stolls munding kisen i exportkis og vaskemalm, hvilken sidste blir oplagt for fremtiden. I den sidste uges tid (7 arbeidsdage) for vort besøg var her udvundet: 271 vogne exportkis å vægt 1.4 tons kis pr. vogn 370 tims s7 vogne vaskentalm å vægt tons kis pr. vogn 90 Sum = 475 tons. Man tik altsaa i denne tid af det i kis stokken udvundne gods næsten noiagtig 8 0 0/0 (79.8 0/0) exportkis, og 20 0/0 vaskentalm. Ved mindre forceret drift og lidt bedre skeiding a. ved haandsoldning om sommeren) kunde man muligens her til med faa lidt over so ekportkis af det udskudte i leiestedet. 1 m af kisgangen veier omkring 41/4 tons. Naar hensyn tages til spild osv., regner vi i det folgende med 3 tons exportkis pr. mx, svarende til 70,5 exportkis. mod i disse dage 80 0/o. Exportkisen holder ifølge en række analyser /o svov1; vi regner i det folgende med 44 u/o. Saaledes smn exportkisen (fra den nedre grube) nu skeides, holder den efter vort skjon mindst 4 0/0 kobber. To gjennemsnitsprover. hver for ll) dages drift, har vist : 1/1-20/1 19tIS: 3)10 tons kis med 4.95 Vo Cu., u/o S nopl. =Vl -31/1 1905: 373 tons kis med 4.0I 0/0 Ca.. 44,74 0/0 S /0 uopl. Flere gjennemsnitsprøver at storre kisilartier vil man faa i den nærmeste fremtid.1 Vaskemalmen fra (len nedre grube holder antagelig mukring 1,5 0/o kobber (nogle gjennemsnitsanalyser viser helt op til 1,so 0/o og endog 3,oa 0/o kobber, samt ca. 35 0/o svovl og 16-21) uopløst.) Regnes for den nedre grube 80 Vo exportkis a 4 0/6 kobber og 20 0/o vaskemalm å 1.5 0jo kobber, saa svarer dette til Ifolge modtagenmeddeleisehar en i begyndelsen af febr. d. fl. afsendt skibslast med kis fra Rustvangen vist : 3,95140Co., 44,85'1:o8, 5,48(io uopl. Denne kis stammededels fra den nedre gruhe ug dels fra gjenliggende beholdning ved den evre grube, efter omskeidning. (Tilsat af prof. Vogt under korrekturhesningen.)

6 5 gjennemsnitlig /o kobber i det hele hele leiested her. Det ved driften afsendte kiskvantum paa tons. i sin hellied fra den øvre grube, holdt som bekjendt ifølge salgsanalyserne kun omkring 3 0/o kobber (eller rettere gjennemsnitlig lidt under 3 Vo kobber.) Man skeidede eller sioterede dengang mii vinteren under aaben himmel; skeidningen kunde følgelig ikke blive saa intensiv soul nu, og man kan have faaet med noget af den kobberfattige kis (der nu henliegges til vaskemalm) i exportkisen. Desuden er det sandsynligt, at kobberprocenten i kisen gjennemsnitlig ikke var fuldt saa hoi i (len øvre grube (vinteren 191)5-06). som i den nedre grube, der nu drives. Efter de nu foreliggende oplysninger anser vi det fuldt berettiget at gaa ud fra, at den skeidede exportkis fra kisstokken gjennemsnitlig holder 0/0 k obbe r; men vi forbeholder is at tultale ns nærmere herom. naar der foreligger tlere gjennemsnitsanalyser. Om størrelsen zif den liiiiiii stedfundne Expon vintenm I tons exportkis. Oplag ved grubeli, da driften forelobig stimsedes dee tons; dette kvantum blev før jul 1907 omskeidet. og herved udvundet ea. I 000 Udbrudt fra driftens gjenoptagelse i nov til 10de febr Sinn 7i;50 tons export kis. Desuden ligger der ved grullen oinkring tons vaskemalm, oplagt til eventnel tilgodegjørelse i fremtiden. Om de i tiden 201e juli til 18de deehr foretagne 4 diammithoringer. Af disse traf borhul ur. 2 (ca. 30 kisgangen. nemlig i det nuværende strosseparti i den nedre grube. De 3 andre borhul traf derimod ikke kis; herom er at benierke: nr. 3. som paa grund af vanskeligt brrg kun blev boret til 23 iiis dyb, og det i kun 15 m's afstand fra borbul nr. 3 beliggende 111'.4. som blev drevet til ilyb 101 in., ligger regnet efter borhulretningerne - resp. ea. 75 ni. og ea. 65 m. ostenfor kisstokkens nordostre begriensning, saaledes som denne n u er kjendt. Begge borhul ldev drevne med faldvinkel 600 miull vest. Efter det kjendskab man n u har til kisstokkens begriensning mod nordøst vr11 den i deebr paaviste forkastning, kunde disse horhul ikke trætte kisgangen. Borhul nr. 1 blev drevet til dyb 61 og ined faldvinkel 650 i retning mod ca S. nemlig vinkelret paa foldningsaksen de ovenfor inntalte foldninger i skiferen. Borhullet blev ansat i dagen i hoide 25 over plauet af nedre stoll, og i afstand (horisontalt regnet) ea. 4 m. fra punkt i nedre stoll. 120 ni. indenfor stolhnundingen. Stollen var kun inddrevet ea. 60 ni.. da borhullet blev paasitt. Borhullet i dagen ligger i hoide 15 in. over -,halvetagens, saale. og i afstand (liorisontalt regnen 2S-30 ni. 5 SU for denne saale. Efter at borhallet blev drevet, har det vist sig, at kisstokken nær under «halvetagenæ saale gaar over til et meget sterkere fald end heiere oppe i gruben. Selv om kisstokken i partiet nær ved eller nær under grundstollen skulde gjenoptage sit vanlige fald. vilde kisstokken ikke være bleven truffet af dette borhul, indtil dettes dyb 61 ni Af den omstændighed, at borhul nr. I ikke traf kisstokken, kan saaledes ikke drages den slutning, at kisstokken skulde være afsluttet i partiet i nierheden at nedre Dette bekræftes yderligere derved, at borhullet i sin hele længde- gik gjennem den bergart, som optræder i det li ængende for kisstokken. Borhullet viser kun, at der paa

7 6 det parti, som borhallet har overskaaret, ikke optræder kispartier i det hængende for den store kisstok, som hidtil er belagt med arbeide. Det bemærkes, at der nu er udfort adskillig mere mineringsarbeide inde i gruben end sommeren 1906, da professor Brogger besogte gruben; man kan saaledes lui levere i alle fald noget mere detaljeret beskrivelse af gruben end i Pagsynk nr. I. Denne synk ligger ca. 90 in. nordvest for hovedgrubens dagaabning. Synken er anlagt paa et leiested, der optribler i det 1iggen de for hovedgrubens kisstok. Synken er en slæbsynk, ca. 30 iii. dyb efter faldet, som her er paa ca Leiestedet i synken forer kobberkismagnetkis-malm (altsaa kobbermalm, ikke exportkis) at mægtighed lige ved dagen 1 ni. og senere.oget til mere end 2 in. (nemlig mere end ortshoiden). Man kan ndskeide en del kobbermalm med 5 0/0 kobber, men hovedmassen er vaskemalm, efter analyse med 2 0/9 kobber (efter at nholdigt er bortskeidet). Synken var ved vort besog fuld af vand; malm saaes paa berghalden. Dette leiested bor undersoges nærmere, specielt ved tverslag fra den indre ende af ovre stoll, som hidtil er drevet ind i længde ra. 140 in. (regnet efter stollens boininger). Der gjenstaar kun ca, 8 m. fra stollens indre ende frem til leiestedet. Den øvre stoll vil træffe leiestedet ca. 16 m. vertikalt regnet under dets ndgaaende i dagen. Om dagsynk n r. 2 har ing. Dahlberg givet os folgende oplysning: Der optræder her 1 m. mægtig impregnation af kobberkis, undertiden i nogenlunde rene partier. Synken er drevet ned til dyb 6 ni. vertikalt. Der anstaar imipregnation i synkens bund. Bergmester Hagen. som tidligere har befaret denne synk, bekræfter ovenstaaende. Der er adgang til anlæg af grundstoll for Rustvang-forekomsten, efter to ahernativer : Stoll fra Gletdalen; denne stoll vilde til antagen fortsættelse af hovedgruben paa dybet blive ca ). lang og bringe ind 135 ni. vertikalt under (len miværende nedre stoll. Stoll fra partiet ved Storral)l)en. list for gruben og paa skraaningen ned til Stuesjoen; denne stoll vilde blive ca. $04 in. lang og ind i dyb 125 m. vertikalt under den nuværende nedre stoll. Det hidtil kjendte mahnforraad hovedgruben. Længde fra det afdtekkede udgaaende i dagen nær ovre sta111til dialvetagens» saale efter faldet.. 7$ m. Bredde 40 m. Midlere mægtighed 4.5 m. Pr == 4,2 tons samlet kismængde. Dette giver : 78x40><4,5><4.2 = tons totalmalm Tillæg i det udgaaende ovenfor dagaabningen Tillæg for de forste 5 m. under dialvetagens» saale 5 X40 X 4,5X4.2 = 801) Skjonsmæssigt tillæg for partiet i den nylig fundne malm straks over nedre stoll : 205,(10X1,5X4,2= Sum tons totalmalm Der regues 3 tons exportkis pr. mi, svarende til ca. 7L5 ; dette giver 51 -i00 tons exportkis Herfra fragaar det hidtil udbrudte »-- Hest altsaa ) tois exportkis Da ovenstaaende er en overordentlig forsigtig beregning, kan tallet afrundes opad til tons exportkis (å 3,73 ujo kobber og 44 0/t) svov1). For at undgaa misforstaaelse gjores opmerksom paa, at dette tal, tons,

8 7 kun betegner det kvantum, som ved den hidtil stedfundne grubedrift er opfaret. Tallet giver derimod ikke nogen maalestok for det kvantum malm, som gruben i fremtiden ved fortsat grubedrift, bl. a. under niveauet af nedre stoll, kan producere. Samtidig med udbrydning af de her omhandlede to»s exportkis vil der, naar ogsaa medregnes det nu ved gruben liggende kvantum vaskemalm, falde med rundt tal tons vaskemalm. Udgiftsheregning for tilgodegjørelse af de hidtil opfarede tons exportkis, under forndsætning af tons aarlig produktion, og under forndsætning af tongbane til Stuesjøen, og at forsogsdrifterne boldes for sig: 1. Grubendgift. under forudsætning af. at grubeudgifterne belastes paa exportkiseu (og ikke noget paa vaskemalnien), og at alle udgifter til fortsat undersogelse af Rustvangfeltet bogføres paa særsk i t konto (hvorom nedenfor). Pr. ton : Minering, lemiming og fordring kr Tagrensning. gjenfyldning - ftso Lon til stiger og tilsyn Skeidning (4eneraludgifter 1.40 Samlet grubeudgift kr. 6,0o '). 'I'ongbane, udgift kr., skal amortiseres og forrentes paa tons. Gjør pr. ton.. kr. 0,80 Drift af tongbane med vedligehold Sum Kjørsel kr Veivedligehold.. - 0,30 Sinn 7.:(o 4 lidgift i Tonset: 3 mand i 4 maaneder kr. 0,20 Lastning - 0,25 Sum 0,4:p 5. Jernbanefragt Tonset Trondhjem 4,70 Overføres.. kr 19,55 Overført.. kr Udgifter Trondbjem: Losning kr Imstuing 0,30 'Pomteleie 0,25 Reparationer osv... Komndssion 0,04 Sum 0.s0 7. Skihsfragt Sum kr Iudtægt.sheregning. SOMovenfor nærnt gaar vi nd fra, at exportkisen holder: 3,75 6/9 kobber, 44 0/0 svovl. Som gjennemsnitspris for kobber antages 65 for best selected. For svovl regnes 41/4 pence pr. unit (i1,(.;intet for jernet i purple olæ). Beregning : ((S5-15) å 20 sh. giver 10 sh. pr. unit kobber. Fradrag 1 fra 3.75 giver /0 : altsaa 2.75 )< 10 sh. 27 sh. 6 d 44 0/9 svovl 41/4 d sh. 1 d Fragaar kommissilin. analysendgifter osv. 1 sh. 1 d Netto salgsværdi 42 sh. 0 d kr. 37,so Sammensti i Ved tons exportkis pr. aar. l'r. ton : indtægt kr. 37,so udgift - 25,85 Oversknd kr. 11,95 pr. ton, altsaa ved 000 tons aarlig med rundt tal kr. (eller kr.). Overskuddet vil for en væsentlig del være afhængig at den til hver tid gjældende kobberpris; ovenfor er gaaet ud fra en gjennemsnitlig notering af 65 for best seleeted. Denne udgifts- og indtægtsheregning er gjort op under den forudsætning, at kisen i sin helhed transporteres til Trondhjem og derfra videre pr. skib. Et andet alternativ er at anlægge torknuseri for kisen, og saa sende denne med jernbane sydover (med ondastning i Bamar) til sulfitfabriker i det sydlige Norge.

9 8 Man vil herved spare: Ternbanetransport Tonset Trondhjem, ovenfor ansat til kr. 4,70 pr. ton. Udgif ter i Trondhjem, kr. 0,80 pr. ton. Skibsfart fra Trondhjem, ovenfor ansat til kr. 5,50. Losning i havn og transport fra denne til vedkommende fahrik. Paa den anden side faar man udgifter: Anlæg af torkuuseri samt udgifter ved knusningen; inklusive amortisation af knuseri anslaaes udgifterne til hoist kr. 1,00 pr. ton..lernbanetransport Tonset Hamar; omlastning paa grund af slairbrud i Hamar; jernbanefragt fra Hamar til forbrugsstedet. Vi sidder her paa stedet (Nytroen skydsstation) ikke hule med materiel til at give kalkyl over disse udgifter, som forovrigt antagelig heller. ikke kan bestemmes uden efter konferance med jernbanestyrelsen. De forskjellige norske sulfitfabriker, som i tilfælde kunde tage kuust kis fra Rustvangen. har antageligvis jernbanespor lige til fabriktomten ; ovenstaaende post 4 (losning o. s. v.) vilde saaledes næsten i sin helhed indspares. En fordel ved salg af knnst kis, sammenlignet med salg af stykkis med hoist vekslende kobberindhold i de forskjellige stykker, er, at man er mere sikker paa en korrekt gjennemsnitsprove fio;kobberin dholdet Fornoden anbegskapital. Ved selve gruben behoves for afbygning af de ovenfor ondiandlede tons primakis, ikke noget nyt anlæg. To ugbane fra gruben til Stuesjo. Idengde efter de forskjellige alternativer 2,1 eller 2,5 km.; ved det sidste spares 0,8 km. i kjorsel, og man faar bekvemmere beliggenhed for opberedningsverk. I'dgift ifolge anbud ikke over kr Denne tougbane er forudsat bygget sommeren Forbedring af lasteudgif terne ved Tonset» 5 000,00 Fornodeu anlægskapital kr ,00 Ved alternativ paa 2,5 km. kræves indkjob af nogen plads. Hvis torknuseri anlægges. kommer ogsaa udgifterne til dette. Driftskapital. Der regnes 3/4 aars forskud i grubendgifter; for udgifter til kjorsel, jernbanefragt. udgift i Tonset og Trondhjem antages 3 maaneders forskud at være nok. Altsaa pr. ton kis: Grubendgift og tougbane kr X 74 kr. 5,s2 Andre ndgifter kr. 13,25 1/4 S kr. 8,64 eller for tons ca. kr ,0o med rundt tal. Fornden a rbei d ssty rk e for at ndtage tons exportkis pr. aar omkring 30 mand (heri ikke medregnet noget til forsogsarbeide.) Ovenstaaende beregning er kun gjort op for at vise den okonomiske Værdi ved det hi dti I kjend te malmkvantum; vi forndsætter selvfolgelig, at forsogsarbeide udfores i gruben i den fornodne udstrækning; udgi f. terne hertil omhandles nedenfor. Malmdriftens Storrelse bor afluenge af resultatet af det foreslaaede forsogsarbeide; herom senere. Planen for foretagendets rationelle udvikling maa altsaa være ikke kun at afbygge, hvad Itidtil er opfaret i den enkelte kisstok i Rustvangen, men: Nærmere undersogelse af Rustvangfeltet. Undersogelse af andre i egnen op. trædende forekomster. Naar man har sikret forekomster med tilstrækkelig produktionsevne, maa man forndsat at der ikke blir vedtaget Kviknebane anbegge tougbane til Rorosbanen i Tonset, samt opberedningsverk. muligens smeltehytte. I. Rustvangfeltet. Den kisstok, som nu drives, maa selvfolgelig opfares efter strog og fald, med speciel hensyntagen til dragning i felt, gaflinger og forkastninger.

10 9 Den øvre stoll bor suarest mulig bringes i forbindelse med «dagsynk nr. 1» dernæst bør dette felt undersoges efter streg og fald; videre bør cdagsynk nr. 2» undersoges. lien mellem Rustvangen grube og Stuesjøen findes en mængde rustzoner, som hidtil ikke har været gjenstand for nogensomhelst undersogelse ; disse bor noiagtig undersøges. Det paabegyndte kartarbeide, kompletteret med magnetometriske og geologiske detaljemaalinger. bør fuldfores. 2. Mussm erda le n. beliggende ea. 7 km. NNO for eventuelt vaskeri ved Stuesjøen, i hoide ea over denne. Saavel konsul Persson som «Dovre» har her fiere muthinger, inden for det saakaldte»nordlige koneessionsomraade. Man kjender her fiere rustzoner at lignende beskaffenhed og udstrækning som de ved Rustvangen. 1)er er paavist kobberholdig svoylkis. Ingenior Dahlberg tillægger dette felt stor betydning. I'denfor koneessionsomraadet vil vi desnden nævne folgende forekomster. som dels indehaves af konsul Persson, dels at «Dovre» og dels af andre, g som bor erhverves til nærmere midersogelse og eventuel drift: Afstand fra eventuelt vaskeri ved Stuesje. 1 Forekomster sondenfor Glotaelv, mellem denne og Lokkensæteren 3-4 km. 2. Forekomster i Borsjoho Eidsfjeldet Sæterhaugenfjeldet »--- - Børstnvolafjeldet. 4-5» fi., beliggende dels i Kvikne, dels i Tonset. Vi gjor opmerksom paa, at Rustvangen grnbe allerede er i besiddelse at et komplet diamantboringsapparat, som utvilsomt vil finde god anvendelse ved disse undersogelser. Vi lægger stor vegt paa, at undersogelsesarbeidet allerede fra sommeren at blir drevet saa intenst som mulig, og vi vil finde det særdeles ønskelig, at det eventuelle selskab hertil vil kunne anvende indtil kr ,00 aarlig i lobet af de 5 forste aar. I. forbindelse hermed gjor vi opmerksom paa, at at denne kapital bor i ethvert fald kun en mindre del anvendes til indkjob af forekomster, og vi g ar ud fra, at selskabet ved direkte muthing maa kunne erhverve saadanne, idet man forndsætter, at koneessionsbetingelserne for selskabet blir saaledes, at det erholder muthingsret i Nordre Osterdalen. Foretages disse undersogelser, vil man nære sikker forventning om, at derved saa mange drivbare forekomster kan paavises, at rationel drift i storre skala derpaa kan an- Itegges. Vi forudsætter saaledes, at der til undersegelsesdriften allerede straks blir sikret en kapital af kr. 51)111)60,m). Det næste store skridt vil saa være kraftanlæg, tougbaner. nodvendigt maskineri, opberedningsverksted, eventuelt smeltehytte, fornodne bygninger ete. Paa dette tidspunkt er det umuligt at angive, hvorledes og med hvilken kapital det eventuelle store bergverksforetagende skal realiseres. Eventuel tougbane fra Stuesjøen til Rorosjernbanen kan kortest anlægges til et punkt paa jernbanen, midtveis mellem Tonset og Auma stationer. Afstanden fra dette punkt til nedre station for.planlagt tougbane ved Stuesjoen er efter amtskartet noiagtig 211 km.: dette er dog sandsynligvis lidt for lidet, og man maa regne med længde 22 km. Udgifterne anslaaes rent skjonsmæssig til 1/2 million kroner. Augaaemle fremtidig drivkraft.. 1. Fra G10 t a kan udtages vand. der gjennem en rorledning i 560 m. lang med en faldheide at 10(1 m. kan levere 100 hk. til drift at vaskeriet og desuden vaskevand til samme. Omkostningerne vil bli nogenlunde rimelige og der er anledning til at skaffe mere kraft ved at magasinere vanddamme i hoifjeldet. Ifølge bergloven vil denne vandkraft i tilfælde kunne exproprieres. 2) Ved Fosbakken danner Tunna et fald at 36 m's hoide, hvor der er udmerket auledning til aulæg at en kraftstation.

11 10 Uden regnlering, hvilken vilde blive meget kostbar, vil her ikke kunne paaregnes mere end 200 hk. Afstanden fra Tunnfossen til den eventuelle lange tougbanes midtpunkt er 4 km. I Sevildalen vil et par fosse kunne udbygges underet ; naar reguleringsdam anbringes for Savalen, vil en ikke ubetydelig kraft kunne erholdes. Afstanden fra Sevilfossen til den eventuelle tongbanes endepunkt ved jernbanen er 7 km. Endvidere findes i Orkla ved Orkelbogen ca. 9 km. fra Stuesjøen et ikke ubetydeligt vandfald. Endelig nævnes, at der ikke langt fra Stuesjøen findes ndstrakte torymyrer. der formentlig vil kunne levere billig brænde til damp- og gasgeneratoranlæg. Fortegnelse over eiendounne. bygninger osv.. som tilborer Rustvangen gruber (Konsul Persson) (if. opgave af ing. Dahlberg.) Gaarden Rustvangen, indkjøbt for kr ,00. Eiendommen har et areal, som til skovgrænsen opgives til 345 hektar. Paa Rustvangen er opført kontorbygning med funktionærbolig, (kostende kr ,00), og malmkjørestald med logi for kjørerne, for GOheste og mænd, (kostende ca. kr ,00.) For istandsættelse og indredning af 2 leiligheder til brug for funktionærer, respektive ved Stuesjøen og Nytrøen, er paakostet ca. kr ,00, hvorefter de mod en allerede fastsat aarlig leie kan disponeres. Brygge med baader og færge ved Stuesjøen kr. 500,00. Ved gruben er opført : 3 barakker (1 med forsamlingssal) med fornødne udhus, hvor 80 mand kan mdkvarteres. 1 magasinbygning med snedkerverksted og et lidet mekanisk verksted. Skeidehus og smedie umiddelbart ved nedre stolls munding. Dynamitkjadder. Samtlige bygninger er solid opførte, bekvemt indredede og i god stand. Alle bygningerne ved gruben koster tilsammen kr ,00. En skogteig ved Savalen, indkjøbt for kr. 600,00. Oplagstomt med et lidet magasin samt vægt ved Tønset jernbanestation, kostefide ea. kr ,00. Ved gruben findes inventar, fuldt tilstrækkeligt til den nuværende drift. Efter opgave er til inventaranskaffelse anvendt ca. kr ,00, hvoraf til diamantbormaskine ca. kr ,00 og til indkjob af 2 heste kr ,00. Materialbeholdning ved gruben til værdi ca. kr ,00. Ovenstaaende poster, nr udgjør i sum ca. kr ,00. Nytrøen, 19de febrnar N. Hagen. Per Mortenson. H. L. Vogt. Hermed 4 bilag, derat 3 karter.