Grønlands og Færøernes politiske og retlige position

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Grønlands og Færøernes politiske og retlige position"

Poul Bertelsen
7 år siden
Visninger:

1 Grønlands og Færøernes politiske og retlige position

2 Grundlovens 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.

3 Lov om Færøernes hjemmestyre 1 Færøerne udgør inden for denne lovs rammer et selvstyrende folkesamfund i det danske rige. I henhold hertil overtager det færøske folk ved sin folkevalgte repræsentation, lagtinget, og en af dette oprettet forvaltning, landsstyret, inden for rigsenheden ordningen og styrelsen af færøske særanliggender som angivet i denne lov. Lov om Grønlands hjemmestyre 1 (1978-loven) Stk. 1. Grønland udgør et særligt folkesamfund inden for det danske rige. Det grønlandske hjemmestyre varetager inden for rigsenhedens rammer grønlandske anliggender efter reglerne i denne lov. Stk.2. Det grønlandske hjemmestyre består af en i Grønland valgt repræsentation, der benævnes landstinget, og en forvaltning, der ledes af et landsstyre.

4 Lov om Grønlands selvstyre Kapitel 3. Økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og staten 5 Stk. 1 Staten yder Grønlands Selvstyre et årligt tilskud på 3.439,6 mio. kr., jf. dog 8, stk. 1. Beløbet er angivet i pris- og -lønniveau. 10

5 Det er kun en del af statens eller rigsmyndighedernes kompetence, der kan overføres, og det er kun sagsområder, der alene vedrører den pågældende del af staten og ikke angår staten som helhed eller andre dele af staten, der kan overføres til et hjemme- eller selvstyre.

6 - selv- og hjemmestyrelovenes baggrund - lovenes præambler - sagsområderne hvad er overtaget af selv- og hjemmestyrene, hvad kan og hvad kan ikke overtages særligt interessante sagsområder, herunder råstof- og udlændingepolitikken - økonomi - udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitik, - Grønlands og Færøernes adgang til selvstændighed

7 »Jeg vil give såvel det færøske som det grønlandske folk en meget klar besked: I bestemmer selv jeres fremtid og jeres tilhørsforhold til Danmark.«

8 »Færøernes fremtid bestemmes helt og holdent af færingerne selv.«

9 Lov om Grønlands selvstyre Præamblen I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter. Lov om Færøernes hjemmestyre Præamblen I erkendelse af den særstilling, som Færøerne i national, historisk og geografisk henseende indtager inden for riget, har rigsdagen i overensstemmelse med vedtagelse i Færøernes lagting vedtaget og vi ved vort samtykke stadfæstet følgende lov om Færøernes forfatningsmæssige stilling i riget:

10 »Det er op til Grønland selv at bygge til og bygge ud.«statsminister Lars Løkke Rasmussen, den 21. juni 2009

11 »Vi vil arbejde for en snarlig overtagelse af ansvaret for udlændingeområdet samt lovgivningsområdet for indvandring. Vi ønsker at gøre dette, da vi forventer en stor mangel på arbejdskraft«. Landsstyreformand Hans Enoksen (Siumut) i sin nytårstale 2009 til det grønlandske folk

12 »Der er ikke noget at rafle om. Hvis man vil have ejendomsretten til undergrunden på Grønland, så må man tage konsekvenserne, og så må man sige, at man ønsker at kappe båndende over til Danmark. Det er den eneste måde, fordi nu er det et rigsfællesskab, og nu er ejendomsretten fælles.«statsminister Anker Jørgensen, radiointerview i Grønlands Radio, 6. november 1976.

13 »Ingen af parterne er forpligtet på et bestemt forhandlingsresultat.«2008/1 LSF 128, afs

14 Grundloven 19 Stk. 1. Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke.

15 »Som det fremgår af Danmarks Riges Grundlov 19, stk. 1, handler kongen (regeringen) på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Heri ligger, at enkelte dele af riget efter grundloven ikke vil kunne tillægges selvstændig kompetence i disse anliggender. Det ville derfor forudsætte en grundlovsændring, hvis [Grønland eller Færøerne] statsretligt skulle have adgang til på egne vegne at handle i mellemfolkelige anliggender«(fremhævet i bemærkningerne)«. Folketingstidende , 2. saml., tillæg A, s (Grønland) og s (Færøerne).

16 »Jeg kan godt forstå, at Danmark gerne vil blande sig og kalde det udenrigs- og sikkerhedspolitik. Men Danmark skal respektere, at selvstyret har rettighederne til alle naturressourcer i Grønland. Vi vil gerne samarbejde med Danmark, men det er os, der har kompetencerne og rettighederne.«information, 18. november 2013

17 »Vi ser os ikke som mennesker, der er i stand til at have alt. Det er umuligt at have 80 ambassader rundt om i verden. Det er nonsens. Det er håbløst.«politiken, 12. august 2012

18 »Det er i nogen grad sandsynligt, at der frem mod 2020 vil opstå mindre, militære sammenstød. Det kan f.eks. være chikane af andre staters militære styrker, deres civile udforskning eller udnyttelse af naturressourcerne, f.eks. olieboringer eller fiskeri i eller nær omstridte områder.«forsvarets efterretningstjeneste, Efterretningsmæssig risikovurdering 2011, s. 39

Relaterede dokumenter

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt 30. oktober 2015 J.nr. 15-2919473 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 167 af 2.