Redegørelse om Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland. (Landsstyreformanden)

Transkript

1 6. mødedag, onsdag den 1. oktober Dagsordenens punkt 64 Redegørelse om Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland. (Landsstyreformanden) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Landsstyreformanden har ordet, vær så god. Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Tak. På landsstyrets vegne er det mig en glæde at forelægge denne redegørelse om Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland. Under forelæggelsen på forårssamlingen af lovforslaget om afholdelse af en vejledende folkeafstemning om indførelse af selvstyre i Grønland, blev det annonceret, at landsstyret ville forelægge denne redegørelse. Den 17. april 2008 færdiggjorde Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission sit arbejde ved sit sidste kommissionsmøde på Christiansborg i København. Dermed havde kommissionen fuldført sin opgave, som den var beskrevet i kommissoriet - at komme med anbefalinger til indførelsen af selvstyre i Grønland, og med dette udvidede beføjelser og rettigheder til det grønlandske folk. 1

2 Den 6. maj 2008 afleverede kommissionen sin betænkning til statsminister Anders Fogh Rasmussen og jeg selv ved en højtidelighed i Katuaq. Denne dag vil i fremtiden stå som en historisk og højtidelig dag. Den 18. juni 2008 præsenterede kommissionen sin betænkning - igen i Katuaq. Den dag kunne kommissionen præsentere betænkningen og dens anbefalinger og svare på spørgsmål fra offentligheden. Med præsentation havde kommissionen afsluttet sit arbejde, og kommissionen er dermed ophørt. Landsstyret vil også benytte denne lejligheden til at takke alle, som har bidraget til det omfattende og grundige arbejde, som har resulteret i et resultat, som landsstyret er meget tilfreds med. Det er landsstyrets ønske, at resultatet af kommissionens arbejde vil blive taget godt imod af befolkningen, og at alle, enten offentligt, i familien, blandt arbejdskolleger eller i andre sammenhænge vil deltage aktivt i debatten om selvstyre. Det centrale dokument i betænkningen er Udkast til Lov om Grønlands Selvstyre. Selve lovforslaget med tilhørende bemærkninger, som den danske regering forelægger hjemmestyret til udtalelse, kan afvige fra udkastet i betænkningen. Sådanne afvigelser er eller vil blive oplyst i forbindelse med landsstyrets informationskampagne. Lovforslaget om selvstyre og et lovforslag om henholdsvis visse personalemæssige spørgsmål og et lovforslag om forskellige forhold i forbindelse med selvstyre, vil blive forelagt Landstinget til udtalelse, umiddelbart efter at resultatet af folkeafstemningen foreligger. Landsstyret håber således, at befolkningen afgiver et klart ja til indførelse af selvstyre. Med en stor folkelig opbakning, vil Landstinget med størst mulig vægt kunne afgive sin udtalelse om lovforslagene, inden disse fremsættes i Folketinget. Landsstyret forventer, at Folketinget kan behandle forslagene, således at selvstyret er en realitet den 21. juni

3 Landsstyret har nu iværksat en oplysningskampagne, der skal resultere i, at alle har fået mest mulig information om selvstyrets indhold forud for folkeafstemningen om selvstyre den 25. november i år. Det er vigtigt, at befolkningen går til folkeafstemningen på så oplyst et grundlag som muligt. Her har vi alle en stor opgave foran os. Vi har taget hul på løsningen af opgaven, men vi har stadig et stykke vej endnu, inden vi er i mål. Selvstyrekommissionens opgave Da statsminister Anders Fogh Rasmussen og landsstyreformanden underskrev kommissionens kommissorium her i Nuuk den 21. juni 2004, stod der blandt andet i kommissoriet, at Den danske Regering og Grønlands Landsstyre ønsker at sikre størst mulig grad af ligeværdighed mellem Grønland og Danmark samt at øge det grønlandske folks selvbestemmelse i størst muligt omfang, inden for rammerne af det eksisterende rigsfællesskab, Selvstyrekommissionen har levet op til kommissoriet, idet den har udarbejdet udkast til Lov om Grønlands Selvstyre. Forslaget giver regler for, hvordan det grønlandske folk kan forøge sin selvbestemmelsesret og overtage flere sagsområder indenfor rammerne af rigsfællesskabet. Endvidere sikrer forslaget en større grad af ligeværdighed mellem Danmark og Grønland end det vi kan udlede af den gældende hjemmestyrelov. Samlet set er betænkningen på flere hundrede sider, og det vil føre for vidt i denne redegørelse at gennemgå alle emner i betænkningen. Landsstyret vil derfor koncentrere redegørelse om 5 overordnede punkter. Anerkendelse som et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse I forslaget til selvstyrelov anerkendes det grønlandske folk som et folk med ret til selvbestemmelse. Denne anerkendelse er en klar forbedring i forhold til den betegnelse det grønlandske folk har i dag under hjemmestyreloven: et særligt folkesamfund i det danske rige. Det grønlandske folk anerkendes nu juridisk. 3

4 Vi har alle sammen selv vidst, at vi udgjorde vort eget folk i Grønland. Med indførelsen af selvstyret, vil lovgivningen blive bragt i overensstemmelse med virkeligheden. Landsstyret takker kommissionsmedlemmerne for dette resultat! I folkeretten kendes ikke betegnelsen et særligt folkesamfund. Derfor giver denne betegnelse ikke i sig selv særlige rettigheder i henhold til folkeretten. Med anerkendelsen som folk i henhold til folkeretten, anvender lovforslaget begreber, der er kendt i international lovgivning fx i FN Pagten og i FN s konventioner om borgerlige og politiske rettigheder, samt konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Her står blandt andet: Intet i denne konvention må fortolkes som en indskrænkning i alle folks naturlige ret til fuld og fri nydelse og udnyttelse af deres naturgivne rigdomskilder og ressourcer. Med anerkendelsen som folk, følger der således andre rettigheder med fx retten til de naturgivne rigdomskilder og ressourcer. Ejendomsretten til undergrundens ressourcer Med anerkendelsen som folk, styrkes folkets ret til landets ressourcer. Ved at overtage råstofområdet, vil det grønlandske folk overtage ejendomsretten til råstofferne. Grønland får også indtægterne fra råstofferne. Vi vil selv kunne afgøre, hvem der skal have tilladelse til at efterforske og udnytte råstoffer i Grønland. Vi skal ikke længere vente på, at Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland indstiller til den danske regering og landsstyret, hvilke selskaber, der skal have tilladelser til at efterforske og udnytte råstoffer i Grønland. Arbejdsgangen bliver hurtigere og mindre bureaukratisk. Det bliver således udelukkende Grønland, der bestemmer hvem der skal have tilladelser i relation til råstofaktiviteter. 4

5 Hjemmestyreloven anvender formuleringen grundlæggende rettigheder til ressourcerne. Formuleringen er uklar, og Grønland har ikke politisk kunnet få ejendomsretten til ressourcerne med denne bestemmelse. I dag lovgiver folketinget på råstofområdet. Ved Grønlands overtagelse af sagsområdet, overtager vi også retten til at lovgive på området. Og vi har behov for ny lovgivning, der åbner for den hjemmehørende befolknings ret til selv at forsøge at udnytte de mineralske forekomster, som findes rundt omkring i landet. Vi har behov for lovgivning, der udelukkende tager hensyn til grønlandske forhold. Hvis vi som hjemmehørende borgere finder sand, må vi gøre med det hvad vi vil. Hvis vi derimod finder guld i vores eget land, har vi stort set ingen chance for at forsøge at udnytte det. Her må vi være fleksible og give mulighed for vort folks egen udnyttelse af råstofferne. Det har været en hård kamp igennem årtier at forsøge at opnå retten til undergrundens ressourcer. Ved indførelsen af selvstyre, vil det endelig blive virkelighed. Landsstyret takker kommissionsmedlemmerne for denne sejr. Det grønlandske sprog bliver det officielle sprog i Grønland Ved selvstyrets indførelse, bliver det grønlandske sprogs status lovfæstet som det officielle sprog i Grønland. Det omtales ikke blot længere som hovedsproget i Grønland, som det er tilfældet i hjemmestyreloven. Således gives der med lovforlsaget endelig fuld anerkendelse og respekt til en central og vigtig del af det grønlandske folks kultur. Når et folk anerkendes som folk, er det også naturligt, at der også sker en anerkendelse af dette folks særegne karakteristika såsom sproget. Det er op til landstinget og landsstyret at afgøre, hvilke reelle konsekvenser denne nye bestemmelse skal have i fremtiden. Grønlandsk og dansk skal stadig kunne anvendes i offentlige anliggender fx. i det offentliges sagsbehandlingsarbejde. Den Nordiske Sprogkonvention, der siger, at nordiske borgere skal kunne henvende sig til det offentlige og blive betjent på deres eget sprog, vil også stadig være gældende. 5

6 Landsstyret skal gøre opmærksom på, at der ikke er fundet behov for bestemmelser om dansk i selve lovforslaget om selvstyre, men kun i lovbemærkningerne. Uanset dette, så skal landsstyret understrege, at der stadig skal undervises grundigt i dansk i skolerne, ligesom der skal undervises grundigt i grønlandsk og engelsk. Vi har behov for, at vore unge lærer flere sprog, således at de kan deltage i udviklingen af deres eget land og i den globaliserede verden, som vi i stadig højere grad bliver del af. Landsstyret håber, at særligt engelskkundskaberne hos vore unge styrkes med tiden. Engelsk er nøglen til verden vi skal være åbne for verden i vort eget land og verden skal være åben for vore unge. Økonomien og overtagelsen af nye sagsområder I lovforslaget om selvstyre er der lagt rammer for en ny betryggende og samtidig fremsynet økonomisk ordning. Der er tale om en model for, hvorledes Grønland på sigt kan blive mere selvbærende. Det er en fremadskuende økonomisk ordning, der også indebærer, at vores afhængighed af bloktilskud fra staten ikke som hidtil forøges, men i stedet kan blive mindre. Bloktilskuddet fortsætter dog under den nye ordning, og erstattes kun gradvist, hvis vi får indtægter fra undergrunden. Det vil sige, at landets økonomiske situation ikke skal forværres under selvstyret som følge af indførelsen af selvstyret. At være og forblive afhængig af tilskud udefra er stilstand og visionsløst. Selvstyreordningen er et middel til at bevæge sig fremad og blive mindre afhængig af tilskud på et økonomisk ansvarligt grundlag. Det er blandt andet i det lys, at vi selv skal betale for overtagelse af flere sagsområder. Landsstyret. Vi praktiserer det allerede i nogle tilfælde i dag. Men med selvstyret indført, er det efter bemærkningerne til lovforslsaget fastslået, at staten forudsættes at holde standarden på sagsområderne oppe, så længe staten varetager sagsområdet. Med lovforslaget vil vi som hidtil selv bestemme, hvornår vi skal overtage sagsområderne. Overtagelse af et sagsområde vil ske, når vi selv vurderer, at vi er klar til det økonomisk og personalemæssigt. 6

7 Vi vil få ret til at overtage 32 sagsområder nogle små og andre større men alle vigtige. Det kostede staten cirka 305 mio.kr. i 2006 at varetage driften af disse sagsområder. Vi kan ikke på forhånd sige, hvor meget det vil koste at overtage sagsområderne. Men i og med, at staten forudsættes at opretholde standarden på de forskellige områderne, vil landsstyret naturligvis holde fast i, at et område skal have et forsvarligt niveau, inden vi overtager ansvaret herfor. Gradvist og over flere år, vil vi påtage os selv denne økonomiske byrde ikke på en gang. Økonomien skal være på plads først. Denne bestemmelse kræver, at vi tager ansvar. Det er et ansvar vi ønsker at tage, og det er et ansvar vi sammen kan bære. Kompromisser er indgået i relation til den økonomiske ordning, men den skal ses i sammenhæng med opnåelsen af ejendomsretten til undergrundens ressourcer. Samlet set er det et flot resultat kommissionen er kommet frem til. Grønlands ret til selvstændighed Den danske regering og landsstyret ønskede, at kommissionen også skulle fremsætte forlsag til bestemmelser om en fremtidig selvstændighedsproces. Kommissionen har imødekommet dette ved at foreslå en procedure for, hvorledes et sådan ønske om selvstændighed kan virkeliggøres. Den dag Grønlands selvstændighed bliver aktuel, skal vi igennem en grundig proces, hvor det blandt andet er et krav, at befolkningen skal høres. Beslutningen om Grønlands selvstændighed ligger hos det grønlandske folk. Det er nu nedfældet i lovforslaget, og er en glædelig og betryggende bestemmelse. Bestemmelsen er i tråd med den danske regerings udmeldinger, og vi er taknemmelige over at det er med i forslaget. Afrunding Selvstyrekommissionen har efter næsten 4 år færdiggjort sit arbejde. Det har været et krævende arbejde. Grundighed har været en absolut nødvendighed i kommissionens arbejde, og det kan man se. Der har været utallige juridiske og økonomiske vurderinger forud for de anbefalinger, der nu 7

8 foreligger. Forhandlingerne har undervejs været udfordrende, men de har glædeligvis båret præg af en konstruktiv ånd med ønske om at nå resultater. Alt i alt kan vi se på dette samlede stykke arbejde, og konkludere, at det er et solidt og godt gennemtænkt produkt som Den Grønlandsk-danske Selvstyrekommission har produceret. Det vil landsstyret gerne lykønske kommissionen for! Landsstyret har også med stor glæde og tilfredshed noteret sig, at samtlige grønlandske partier har samarbejdet konstruktivt i kommissionen. Landsstyret har med beklagelse bemærket, at der i de seneste måneder er opstået tvivl om opbakningen fra demokraternes side. Politisk beklager landsstyret denne udvikling, men i forhold til den resterende selvstyredebat, hilser landsstyret den velkommen. Der skal hermed opfordres til, at vi gennem en åben og konstruktiv debat forhåbentlig kan få skabt bred tilslutning i befolkningen til forslaget om selvstyre. Med disse bemærkninger ønsker landsstyret, at vi får en god debat om selvstyrekommis-sionens anbefalinger. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Nu kommer partiernes talsmænd, først Lars-Emil Johansen, Siumut. Derefter Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Lars-Emil Johansen, Siumuts ordfører. Da tiden nu er kommet til, hvor den interne styring af landet skal øges har grønlandske og danske politikere forhandlet om hvordan dette kan opnås, dette med fokus på følgende punkter der skal have særlig opmærksomhed: - Rigsfællesskabet med Danmark - I overensstemmelse og med respekt for de grønlandske folks alternativer indenfor international folkeret, og 8

9 - Uden at forgribe sig på den grønlandske befolknings økonomiske formåen At skulle fremkomme med et forslag der skal vise hvordan det næste skridt kan se ud styringsmæssigt efter Hjemmestyrets indførelse i Os der var medlemmer af Selvstyrekommissionen som valgte repræsentanter for Grønland har fra første færd haft som meget vigtig målsætning, at skulle komme med en fremlæggelse for kommissionen som alle medlemmer fra den grønlandske delegation kan stå bag. Selvfølgelig har nogle af debatterne i kommissionen været ekstremt vanskelige, og andre ekstremt glædelige, og vi har endog haft stunder hvor vi ikke kunne lade være med at grine. Med andre ord: på trods af at vi i kommissionen har haft det vanskeligt og oplevet bistre momenter har vi på andre tidspunkter arbejdet på projektet som venner. Hermed de vigtigste resultater her: - At grønlænderne anerkendes som et folk i folkeretlig forstand - hvornår og hvordan Grønlands selvstændighed skal ske træffes alene af det grønlandske folk - at ejendomsretten til de naturgivne ressourcer overdrages det Grønlandske folk - det grønlandske sprog står i loven som det officielle administrationssprog i Grønland - at de danske blokstilskud til Grønland forbliver på kr. 3.2 milliarder og kun kan reduceres når Grønland begynder at opretholde indtægter i forbindelse med olie og mineraludvindingen Og ikke overraskende er de grønlandske politikere der deltog i forhandlingerne henrykte og accepterer resultatet. Jeg vil benytte denne lejlighed og inderligt lykønske de grønlandske politikere, medlemmer af kommissionen på vegne af Siumut, at vi har kunnet opnå de resultater, resultater som nogle helt til det sidste mente man ikke kunne opnå, og ikke mindst dem der på vegne af Grønland har samarbejdet og taget skridtene sammen. 9

10 Der har også været travlhed i kommissionens tre arbejdsudvalg, og de diskussioner og møder i den centrale kommission der ikke er blevet båndet har været interessante og vanskelige. Vi har også grund til at takke de dygtige rådgivere, både grønlændere og danskere vi har arbejdet sammen med i kommissionen. I har været til rigtig stor nytte, og derfor tak for dette. Selvfølgelig har embedsmændene også lagt hindringer for arbejdet, og det har til tider været svært at være nødt til at acceptere disse og ikke altid tilfredsstillende. Jeg vil også på vegne af Siumut takke de danske politikere der har deltaget i kommissionen. På trods af at Danmark er en gammel kolonimagt, har den i forståelse og samarbejde med vores bestræbelse på selvstyre ageret som en god og uvurderlig rollemodel for verdenssamfundet, derfor skal jeg også takke dem for dette. En ting vi i kommissionen ikke opnåede og som er det mest ærgerlige er, at vi ikke fik overdraget udenrigskompetencerne. Den største grund til dette er de kongelige danske udenrigsministerium med deres forældede og træge opfattelse og fortolkning af den Danske Grundlov. Dette er ærgerligt, men dette kan også med grønlandske øjne anvendes som en god grund til at opøve vores bestræbelser for selvstændighed for fremtiden. Det er nemlig besluttet, at vi først kan få den udenrigspolitiske kompetence når Grønland opnår selvstændighed. Til dem der tvivler eller har tænkt sig at stemme imod til folkevalget 25. november vil jeg komme med disse ord: - et ja betyder ikke løsrivelse fra Danmark - blokstilskuddet fra Danmark vil fortsætte, selv under Selvstyret Resultatet ved et ja vil være: - anerkendelse for ejendomsretten til den grønlandske undergrunds naturgivne ressourcer - administrationen af Grønland vil officielt kunne foregå ved brug af det grønlandske sprog 10

11 - det er på alle måder alene det Grønlandske Folk der kan beslutte sig for Grønlands Selvstændighed Rigsfællesskabet med Danmark der i mange tilfælde har fordele vil fortsætte, selv efter et ja til Selvstyre, vi vil endog få muligheden for at danne et associeret samarbejde med Danmark selv efter vi er blevet Selvstændige. Vi er nemlig ikke alene tæt knyttet til Danmark ad den nuværende statsstruktur, men også via familiære bånd. Ved siden af ca. 20 tusind grønlændere der har bosat sig i Danmark har vi et ukendt antal danske familiemedlemmer. Derfor vil vi ved et ja til valget til Selvstyre den 25. november selv kunne bestemme os for på hvilken måde vores kontakt til dem skal forekomme. Det er i dag alene Danmark der har kompetencen til at beslutte sig for om Rigsfællesskabet skal bestå, da der ikke er en egentlige bestemmelse vedrørende Grønlands bestemmelsesret til Selvstændighed. Der kan ellers ikke drages tvivl om det danske partiers samarbejdsvillighed og ansvarlige politik vedrørende Grønland, på trods af dette har de alene retten til at fortsætte eller ende Rigsfællesskabet. Det skal derfor bemærkes, at forslaget til Selvstyreloven indeholder bestemmelser der i forhold til de nuværende er bedre og mere betryggende. Jamen, hvilken grønlænder eller for den sags skyld sagt på en klarere måde: ægte Grønlænder modsætte sig følgende. - Anerkendelse af det grønlandske folk i folkeretlig forstand - Den grønlandske folks ejendomsret til den grønlandske undergrund - At det grønlandske folk benytter det grønlandske sprog i administrationen Det kan eksemplificeres på denne måde, at den vigtigste beslutning ved valget den 25. november er om vi vil sikre ejendomsretten til vores land til den næste generation. 11

12 Med grundlag i disse vil vi fra Siumut erklære, at vi inderligt støtter op om Grønlands Selvstyre, og skal opfordre medgrønlændere at vi overstiger dem der råber op om noget skræmmende og ved et ja opfordre dem til at stemme for, den 25. november. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Nu kommer Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit, derefter Augusta Salling, Atassut. Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. I efteråret for 30 år siden, samledes unge fra hele kysten I Aasiaat for at danne en organisation. De samledes for at vise, at de gerne vil ændre på den danske undertrykkelse, de samledes fordi de gerne vil ændre på forholdene omkring manglende medbestemmelse i deres eget land, at de gerne vil ændre på de enorme levevilkår der herskede, de samledes fordi de ønskede uafhængighed og anerkendelse som folk og de gjorde det fordi de gerne vil have noget og skal have sagt i deres eget land, at forsvare deres identitet og ønskede deres eget styre. I disse tider samles vi unge og diskuterer, fremmer og støtter selvstyrekommissionens arbejdsresultat. Det er efter vores mening den rette måde at gøre det på. Det fornuftige udgangspunkt i de unges ønske om de næste skridt i den politiske udvikling, kan man ikke være lydhør overfor. Hjemmestyreordningen har nået sin grænse. Det der er tilbage er det udenrigs- og sikkerhedspolitiske områder, som forbliver hos de centrale myndigheder, som iflg. Grundloven hen-hører Rigsfællesskabet. Vi er i Inuit Ataqatigiit glade for at Landstinget nu med alvor vil virkeliggøre selvstyre-ordningen. Og i denne forbindelse hilser vi Selvstyrekommissionens betænkning velkommen her til salen. Der skal ikke hærske tvivl om, at indførelse af selvstyre kræver enorme krav fra os selv og at vi til nogen tider må være klar til at ofre noget. Man skal ikke forestille sig, at alt går let hen, men et fælles mål, sammenhold og arbejdsiver vil give os styrke. 12

13 Igennem 30 år, har forståelsen for en selvstyre været i udvikling i verdenssamfundet. Den tekniske udvikling i verden har gjort, at vi let kan komme i kontakt med hinanden, kan handle med hinanden og vi tværs over landegrænserne kan forbindes med hinanden. Der findes ingen lande I dag der alene klarer sig selv, helt uafhængigt af andre. Sådan fortolkede man ordet namminersorneq før i tiden, men i vores tid har ordet fået en anden betydning, der kort sagt kan have denne centrale mening om, selv ved lovgivning og styring har selvbestemmelses rettighed. Uddannelse ressourcer Hvilke ressourcer har vi til rådighed når selvstyret bliver indført? Vi mener i Inuit Ataqa-tigiit, at vores vigtigste ressource er folket, flere arbejdende hænder, en viden i udvikling samt en befolkning der ejer levende og ikke levende ressourcer og deres eget land. Derfor er vi glade når vi ser, at vi for første gang i grønlandshistorien har så mange under uddannelse. Vores ekstraordinære uddannelsesmæssige indsat vil øge standarden på uddannelserne og sikre det videreforløb. Dette må være kernen i vort selvstyrende land, da landets vigtigste ressource er folket. Det er også den grundlæggende del i et selvstyrende land, som er svær at rokke ved. Den største styrke i at stå sikkert på egne ben ligger i uddannelserne. Vi skal være vågne over, at også velbestående nationer kan mangle veluddannede indbyggere, hvilke er en sædvanlighed i hele verden, også her i landet. Hvis vi snakker sammenhængende om uddannelse og selvstyre, har vi flere eksempler, som; staten Vietnam havde stort set ingen veluddannede indbyggere. Dengang sagde man ikke, at Vietnam ikke må blive selvstyrende, da man mangler uddannede eller veluddannede folk. Derfor må vi stadigvæk udvikle den udviklingsmodel, vi alle sammen er blevet enige om. Ligesom mange andre lande har vi et mål, f.eks. Island, som er et godt eksempel. Island fik hjemmestyre i Og i 1944, hvor levestandarden i Island var på det ringeste men på et tidspunkt hvor det åndelige fællesskab og styrke var på det højeste, erklærede man Island som frit og selvstændig nation. Vi er selv under den tid, som mange andre mennesker gennem årene har oplevet, og vi er tæt ved vores egen afgørelse. 13

14 Vores udgangspunkt i et selvstyrende land er, at der skal være plads til alle, uden at skelne mellem tro, herkomst og sprog, og at vi alle skal leve på lige vilkår. Der er brug for alle. Selvstyrekommissionens betænkning har ingen udgangspunkt i eventuel økonomisk afhæn-gighed af store olieindkomster, som det i flere tilfælde fremkommer under forskellige debat-ter. Vores udgangspunkt i Inuit Ataqatigiit er, at vi skal fortsætte med de erhverv vi kender i dag og udvikle disse. Fiskeri, udvikling og nyskabelser af andre erhverv, brugerbetalinger og licensindtjening af vore ikke levende ressourcer, derudover turismeindustrien som bidragende indtægtsområde er noget, som vi alle nævner under vore finanslovsdebatter. Udvikling af erhvervene fortsætter under selvstyret. Inuit Ataqatigiit gør sig umage i at nå vore målsætninger og vil fortsætte med det i årene fremover, hvor kalaallit får anerkendelse som folk, at vort sprog anerkendes som det officielle sprog og frem til den tid, hvor vi kan kalde vort land som vort eget land. Disse vigtige målsætninger har været Inuit Ataqatigiit s varemærker allerede for 30 år siden, og vi lover, at vi på bedste demokratisk vis opnår disse, også i samordning med inuit stammerne og de oprindelige folk. Der skal ikke herske tvivl om, at vi ved indførelsen af selvstyret, som et selvstyrende land, vil udvikle samarbejdet med andre lande, og specielt glæder vi i Inuit Ataqatigiit til et udbygget samarbejde med vore stammefrænder i noget højere grad. Med de nuværende kontakter og andre ventende partnere vil en udbygning igangsættes, inden vi retter øjnene til andre nye områder. I dette efterår, hvor Inuit Ataqatigiit kan fejre sit 30 års jubilæum, har vi kunnet fejret andre emner af stor betydning, og vi glæder os til, at vi sammen med andre partier der går ind for selvstyret, kan opnå mange gode ting, støttet af den langt største del af befolkningen. Vi har mod til at arbejde for og opnå resultater, til glæde for hele befolkningen. Vi henvender os således til den grønlandske befolkning om at være med os, når vi den 25. november skal stemme om indførelsen af selvstyret. 14

15 Med disse ord skal vi meddele vor deltagelse i det videre forløb. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Augusta Salling, Atassut. Derefter Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Augusta Salling, Atassuts ordfører. Om 55 dage, nemlig den 25. november 2008, skal vi i den grønlandske befolkning grundlæggende beslutning om hvorvidt der skal indføres selvstyre i Grønland. Indledningsvis skal vi fra ATASSUT i forbindelse med nærværende debat, på baggrund af redegørelse om Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland, fremhæve at vi fuldt ud er tilfredse med at selvstyrekommissionen, under hele sit arbejde, målbevidst arbejdet for dels at informere og inddrage befolkningen. Dette har givet os hver især god og værdifuld mulighed for at vurdere og drøfte selvstyrekommissionens anbefalinger, som følge af dette har vi i ATASSUT samlet, og sammen med vores lokalafdelinger langs kysten, under vores Landsmøde endeligt besluttet, at vi fortsat skal deltage i arbejdet for Grønlands Selvstyre og opfordre befolkningen til at stemme ja under folkeafstemningen. Vi er i ATASSUT fuldt ud vidende om at der i dag, hos en del af befolkningen stilles spørgsmålstegn om hvorvidt vi bør stemme ja til selvstyret, vi er ligeledes i ATASSUT fuldt ud vidende om at en stor del af denne skepsis begrunder sig i utilfredsheden med landets ledelse. I ATASSUT stiller vi os ikke passive i forhold til den kendsgerning at der iblandt befolkningen er utilfredshed med landets politiske ledelse, vi som et samfund i et meget krævende ståsted der samtidigt er fyldt med kolossale udfordringer, det er derfor helt på sin plads at vi hver især og hele tiden overvejer de skridt der på politisk plan bliver taget. Vi kan i ATASSUT godt forstå at der er høje røster hos en del af befolkningen, vi befinder os midt i en meget vigtig skillevej: 15

16 Der pågår strukturreform i Grønland. Som følge af dette pågår der arbejde for at sammenlægge landets kommuner. Vi skal bruge mange midler til at få udskiftet de gamle og forældede energiforsyningsanlæg. Vi fordres til at arbejde for at intensivere arbejdet for at løse de meget store problemer på boligområdet. Vi fordres til at finde holdbare løsninger til konsekvenserne af afskaffelsen af ensprissystemet. Vi fordres til at rydde op på Grønlands trafikstruktur. Ud over de store opgaver på anlægs- og renoveringsområdet opstår der løbende behov for nye tiltag. Store industrier banker på for at få lov til at komme ind i vort land. Det er blot nogle af de store udfordringer vi møder i denne meget vigtige skillevej, og i den forbindelse er det meget vigtigt at ledelsen af landets økonomiske politik bliver drevet håndfast med klare prioriteringer og at dette til hver en tid kommer til udtryk i Landstingets Finanslove. Der skal ikke herske tvivl om at Landsstyrekoalitionen bestræber sig på at der er sammenhæng i den økonomiske styring og at de økonomiske dispositioner har forsvarlige grundlag, her skal det også huskes at der til hver en tid vil kunne opstå politisk modvind i forbindelse med arbejdet for at få løst de mange og store udfordringer. Derfor vil et nej til Grønlands selvstyre, på baggrund af de aktuelle politiske bekymringer og utilfredshed, skabe en uoverskuelig bremseklods for Grønlands muligheder for at opnå større selvbestemmelse og større frihed. Derfor vil vi fra ATASSUT, overfor skeptikerne og den del af befolkningen der agter at stemme nej til indførelse af Grønlands selvstyre, opfordre til at de i deres overvejelser skal huske at grunden til ønsket om Grønlands selvstyre er at man, ikke blot for i dag men også langt ud i fremtiden vil sikre de bedste muligheder for landets ledelse. Efter sådanne sonderinger om vores status som befolkning skal vi fra ATASSUT endnu engang understrege at vi fuldt ud støtter og står bag den Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland samt forslaget til lov om Grønlands selvstyre. 16

17 Vi har en verdenshistorisk enestående mulighed, vi er befolkningsmæssigt et meget lille samfund og vi lever i et meget stort land, og ser vi tilbage til vores historie og ser vi de ønsker der er for vores fremtid, har vi som en befolkning har vi ikke råd til at miste denne enestående mulighed. Det er nemlig enestående udvikling vi sammen med Danmark har gennemført. Igennem den gensidige respekt, igennem samarbejdet og igennem gensidig forståelse har vi nu i det grønlandske samfund enestående mulighed for at bevæge os yderligere ud i verdenssamfundet, derfor findes der ifølge vores overbevisning ingen grundlag for at miste det meget gode grundlag selvstyrekommissionen, sammen og blot med undtagelse af et enkelt dansk parti, har tilvejebragt. Vi har fra ATASSUT allerede i starten af hele processen og arbejdet med Grønlands selvstyre klart tilkendegivet at det er vores mål at Grønland skal have størst mulig selvbestemmelse, uden at Grønland løsriver sig fra Danmark. Dette kan opnås ved at stemme ja til folkeafstemningen, og derfor vil vi fra ATASSUT, uden tøven, stemme ja den 25. november Med disse ord tager vi fra ATASSUT redegørelsen om Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland til efterretning. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Jens B. Frederiksen, Demokraterne, derefter Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Demokraterne skal indledningsvis takke den Grønlandsk-danske selvstyrekommission for arbejdet i forbindelse med udfærdigelse af kommissionens betænkning. Demokraterne mener, at der i betænkningen er rigtig mange gode elementer, der kan være med til at danne grundlag for videre forhandlinger med Danmark for at opnå en endnu bedre aftale, der økonomisk tilgodeser Grønland i videre omfang. Demokraterne har med stor interesse læst og lyttet til Landsstyreformandens redegørelse om Grønlandsk-dansk Selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland. 17

18 Demokraterne savner dog mere konkrete bud på, hvilke visoner det siddende Landsstyre og dets partier har tænkt sig, at skabe et godt og solidt selvstyre, der kan skabe grobund for et godt samfund for alle vore efterkommere. Demokraterne finder det positivt, at retten til undergrunden overgår til os selv, så vi kan lovgive og få mest muligt ud af ressourcerne. Demokraterne mener dog, at denne vigtige ret kan og bør overgå til Grønland allerede i vores nuværende hjemmestyreordning. Det bør kunne ske ud fra lighedsprincippet inden for Rigsfællesskabet. Færøerne har under sin hjemmestyreordning og uden at blive anerkendt som et folk fået overdraget retten til undergrunden. Hvorfor denne forskelsbehandling? Hvorfor skal vi i Grønland stilles ringere end Færøerne? Retten til undergrunden kunne også opnås ved, at vi blev anerkendt som et oprindeligt folk. Ikke kun på det kulturelle område, men også i forhold til retten til undergrunden. Demokraterne finder det også positivt, at vores sprog bliver det officielle sprog i Grønland. Demokraterne har her noteret sig, at der i bemærkningerne til lovforslaget er anført, at der skal undervises grundigt i dansk i skolerne, ligesom der skal undervises grundigt i grønlandsk og engelsk. Det er vigtige tilkendegivelser, der kan være med til at forberede vores børn og unge på den globaliserede verden, vi lever i. Jeg vil dog på vegne af Demokraterne beklage, at de partier, der går ind for aftalen, derunder Landsstyreformandens, gentagne gange beklager, at Demokraterne taler imod det samlede resultat af aftalen. Stærke ord som ajortisaarisut er brugt flere gange. Demokraterne har flere betænkeligheder ved forslaget til selvstyreloven. Vi har allerede nu argumenteret for, hvorfor vi blandt andet mener, at Danmark får langt mere ud af aftalen økonomisk end Grønland. 18

19 Det ville faktisk klæde Landstyret at fremkomme med argumenter imod Demokraternes betænkeligheder i stedet for blot at konstatere, at vi taler nedsættende om betænkningen. Det tror jeg også, at befolkningen vil have mere respekt for. Årsagen kan måske være, at Landsstyret og ja-kampagnen har svært ved at argumentere imod Demokraternes indsigelser. Når vi taler om indtægter fra olie og råstoffer, så er det særdeles vigtigt, at vi forholder os realistisk til forventningerne. Vi har hidtil set en form for propaganda, der bygger på særdeles store og urealistiske forventninger til indtjening fra olien og råstofferne. Vi har i en propagandafilm set, hvordan det illustreres at råstoffonden fyldes med penge for at ende med en beholdning på 20 milliarder kroner i Dette skal ses i lyset af, at Landskassen er tom i Det er Demokraternes klare opfattelse, at den slags eksempler er at gøre grin med den grønlandske befolkning. Jeg vil nu gerne redegøre for nogle mere realistiske fakta i forhold til de forventede indtægter: Hvis vi finder olie, så vil der gå ca. 15 år før det begynder at give et afkast til Grønland. Vi skal også her tænke på, at alle forskere i verden arbejder hårdt på at finde alternativ brændsel, såsom brint og biobrændsel. I London er rigtig mange biler allerede udskiftet med elbiler og der er eltankstationer i hele byen. Der er derfor slet ikke sikkert, at verden i samme omfang som i dag - vil være afhængig af olie om år. Vi skal også huske på, at selv om prognogserne er gode, så har vi ikke fundet olie endnu. Med hensyn til råstofferne er der fundet forskellige mineraler rundt omkring i hele landet. Det er naturligvis glædeligt, men der er flere forhold, der gør, at det formentlig heller ikke vil blive det store økonomiske eventyr, som der bliver lagt op til. 19

20 Den negative økonomiske situation i hele verden, hvor flere banker er krakket, vil naturligvis have en negativ effekt på investeringslysten hos selskaber, der leder efter råstoffer og etablerer miner. Priserne på metaller er i øjeblikket på vej ned, hvilket også vil have en negativ effekt på investeringslysten. Grønlands fremtidige andel i økonomien ved råstofudvinding med den nuværende politik vil være i form af selvskabsskatter og royalty. Både selvskabsskatter og royalty er afgifter, der tages af OVERSKUDDET i minedrift. Ikke omsætningen. Royalty ligger p.t. på 15 procent af overskuddet og i følge et foredrag fra Råstofdirektoratet sidste år, så vil der ikke kunne presses yderligere ud af selskaberne, såfremt vi ikke skal skræmme dem væk. For at sætte tingene i det rette relief, vil jeg hermed på vegne af Demokraterne oplyse om, hvor meget Nalunaq-guldminen og olivinminen har betalt i selvskabsskatter og royalty: Nalunaq-guldminen: 0 kr. Olivinminen: 0 kr. Det eneste argument, som ja-propagandaen er fremkommet med i forhold vil vores oplysninger, er, at medarbejderne ved Nalunaq-guldminen gennem en 4-årig periode har betalt medarbejderskat på 95 millioner kr. Det er da dejligt. Men husk nu lige, at det er 95 millioner kroner, som er betalt til det grønlandske samfund under hjemmestyreordningen. Medarbejderskat har intet som helst at gøre med, om vi lever i en selvstyreordning eller en hjemmestyreordning. En anden væsentlig oplysning er, at medarbejderskatten svarer til knap 24 millioner om året. Det vil sige, at der skal ca. 30 miner af den art alene til at dække det forventede underskud på mere end 700 millioner kroner på næste års finanslov. 20

21 Alle miner har også en begrænset levetid. Nalunaq-guldminen lukker formentlig inden for få år, da der ikke vil være mere guld, som det kan betale sig at udvinde. Mamoralik-minen er i så store økonomiske vanskeligheder, at den slet ikke åbner igen. Den kommende molydænmine i Østgrønland har en forventet levetid på maksimum 20 år. Den økonomiske situation i Grønland er mildest talt katastrofal. I år får vi et underskud på ca. 400 millioner kroner. Næste år er der udsigt til et underskud på mere end 700 millioner kroner. Landstingsmedlem Aleqa Hammond trak sig i sidste uge tilbage som Landsstyremedlem for Finanser, da hun ikke kunne stå inde for Landsstyrets katastrofale økonomiske politik. Hun burde om nogen politiker i Landsstyrepartierne have forstand på vores lands økonomi. Landstingsmedlemmet har i øvrigt senere i pressen betegnet Landsstyret som en børnehave. Når vi fremover skal overtage 32 nye områder, så vil vi selv skulle afholde alle udgifterne til driften. I følge Selvstyrekommissionens betænkning vil det koste ca. 305 millioner kroner at overtage områderne. Det svarer altså til, at der skal åbnes 12 miner i samme klasse som Nalunaqguldminen. Demokraterne har gentagne gange gjort opmærksom på, at der mangler en del udregninger. Vi har som eksempel brugt Retsvæsenskommissionens betænkning, der vil fordyre justitsområdet med minimum 40 millioner kroner. Derunder er ikke medregnet, hvad det vil koste at etablere afdelinger, der i dag er placeret under eksempelvis Rigspolitichefen og servicerer det grønlandske politi. Et andet eksempel er Søfartsstyrelsen. Denne har 3 ansatte her i landet. Det betyder, at størstedelen af arbejdet foregår i Søfartsstyrelsen i Danmark. Kommissionen har ikke forholdt sig til dette endsige lavet et estimat på, hvor meget det vil koste at etablere en reel, selvstændig og funktionsdygtig Søfartsstyrelse i Grønland, der lever op til internationale forpligtelser. 21

22 Man kunne herudover stille sig spørgsmålet om der er andre skjulte udgifter i forbindelse med de resterende 30 områder. Landsstyreformanden skriver i sin redegørelse følgende: Men i og med, at staten forudsættes at opretholde standarden på de forskellige områder, vil Landsstyret naturligvis holde fast i, at et område skal have et forsvarligt niveau, inden vi overtager ansvaret herfor. Landsstyret skriver følgende i et svar til Demokraternes spørgsmål om, hvad det vil koste at bringe samtlige allerede hjemtagne områder op på et niveau, der er værdigt for et velfærdssamfund. Blandt andet henviste vi til det kæmpestore økonomiske efterslæb, der er på området for renovering af boliger. Landsstyret finder imidlertidig ikke, at det er målbart, om de hjemtagne sagsområder er på et niveau, der er værdigt for et velfærdssamfund Landsstyret stiller hermed krav til den danske regering om, at denne skal kunne måle, hvad et forsvarligt niveau er, men er ikke i stand til at sætte det samme krav til sig selv. Dette er utilstedeligt. Landsstyret bedes venligst redegøre for, hvornår de forventer at kunne hjemtage de 32 områder. Demokraterne ønsker en klar redegørelse for tidspunktet for overtagelse af specielt politi- og retsvæsensområdet, der er det mest omkostningstunge område. Demkraterne skal venligst frabede sig et svar, hvor et urealistisk syn på forventede indtægter lægges til grund. Hvis ikke Landsstyret kan redegøre herfor, så er det særdeles svært at se, hvad vi skal have et selvsstyre for. De forventede indtægter er små og de forventede udgifter er store. 22

23 Selv om de fleste Demokrater ikke var særlig gamle, da der var afstemning om EU, så husker vi tydeligt, at det blev lovet, at alle priser på varer ville falde, såfremt vi kom ud af EU. Det blev endda lovet direkte, at priserne på påhængsmotorer ville blive halveret, hvis vi meldte os ud af EU. Hvad skete der? Priserne er hele tiden steget støt. Det er efter Demokraternes opfattelse samme retorik, der anvendes for at få os til at stemme ja til en aftale, som kun Danmark får økonomisk glæde af. Demokraterne tager Landsstyreformandens redegørelse til efterretning. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Derefter Marie Fleischer, Uafhængig. Pga. Tekniske problemer kan vi ikke få hendes navn på skærmen. Men den næste taler er Marie Fleischer, Uafhængig. Vær så god. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti kommentere redegørelsen således: Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning på 681 sider blev godkendt 17. april 2008 som Kattusseqatigiit Parti i forgangne uge mindede om i drøftelsen af sager vedrørende folkeafstemning om selvstyre. Ligeledes har Kattusseqatigiit Parti godkendt landstingets betænkning om selvstyre på 740 sider 21. februar 2003, hvilket Morgens Kleist som repræsentant for Kattusseqatigiit Parti samarbejdede med på samt underskrev. Tidligere Landstingsmedlem for Kattusseqatigiit Parti Morgens Kleist deltog i bearbejdelsen af betænkningen som vi ligeledes var med til at godkende. 23

24 Kattusseqatigiit Parti mener at vi i denne lejlighed har grunde til at takke samtlige politikere og indbyggere der har kommet med input til disse to store projekter om selvstyre, hvori massevis af borgermøder har fundet sted. Kattusseqatigiit Parti har deltaget og fulgt med på disse omfattende projekter siden påbegyndelsen, hvorfor vi hidtil ikke tøver og tvivler på at atter godkende betænkningen om selvstyre fuldtud som forsegling. Forslaget om selvstyreloven vil jo ikke blot medføre fornyelse af gamle tider, men også gavne hele samfundet i fremtiden. Vi vil derved få flere muligheder for at forvalte love mere tilsvarende reelle forhold i landet, f.eks. følgende love der pt. ikke kan ændres andetsteds end i folketinget: Familiemæssige love, Erhvervsmæssige love, Love om færdsel til lands, søs og luftfart, Love om ikke-levende ressourcer i naturen, Om ejendomsret til landet, m.m. Landstinget kommer til at have en større kompetence i vedtagelser selvstændigt. Større frihed og ansvar, der medfølger større kræfter, idet vi kommer til at slippe for afventninger af folketingets godkendelser. Bedre muligheder for vedtagelser vedrørende produktionen i landet, hvilket Danmark i mange år har varetaget, idet vi får bedre muligheder til varetagelse af disse med endnu større kompetence. Husejere kan besidde deres grund i arealer, der blot udlejes til Danmark, idet ejendomsret til egen grund bør muliggøres. Idet enhver person aldrig vil komme til at eje sin grund uanset om huset allerede er betalt, såfremt tingene fortsætter som hidtil,. 24

25 Disse gamle tider må derfor fornys for at byde indbyggerne bedst mulige vilkår. Hvorfor Kattusseqatigiit Parti ved denne lejlighed atter vil opfordre flest mulige personer til at deltage i det vigtige skridt 25. november. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Marie Fleischer, Uafhængig. Derefter svarer Landsstyreformanden. Marie Fleischer, Løsgænger. Det er en omfangsrig redegørelse som Landsstyreformanden fremlægger for Landstinget i dag. Da det var en fælles grønlandsk selvstyrekommission der med mandat fra baglandet har forhandlet aftalen hjem, vil jeg ikke gå ind på selve indholdet men nøjes med at gå ind på en problemstilling vi har hér inden folkeafstemningen den 25. november At en butik har et godt produkt er ikke ensbetydende med, at salget vil gå strygende eller at man overhovedet vil få solgt det gode produkt. Det hele handler om informationsformidling. Du skal oplyse folk om, at du har et godt produkt. At det netop er dette produkt, som folket ønsker at købe. Ved almen gennemgang af medierne, og ikke mindst ved interaktion med vores medborgere fremgår det for mig tydeligt, at mange folk ikke ved hvad den kommende folkeafstemning vil have af betydning. Jeg hører ord som: jeg stemmer nej, da vi endnu ikke har råd til selvstændighed eller jeg vil ikke ned i levestandard. Det er nærmest som om, at mange der ikke følger med i selvstyredebatten tror at de skal stemme for eller imod selvstændighed og ikke selvstyre, som det er tilfældet. Landsstyret skriver i deres forelæggelsesnotat: Landsstyret har nu iværksat en oplysningskampagne, der skal resultere i, at alle har fået mest mulig information om selvstyrets indhold forud for folkeafstemningen om selvstyre den 25. november i år. 25

26 Det er ingen hemmelighed, at selvstyrekommissionens betænkning er så lang, at det er de færreste som har været igennem den. Jeg har set det husstandsomdelte informationsmateriale angående selvstyret, herunder også annoncerne i medierne. Det er godt nok ikke af samme længde som selvstyrekommissionens betænkning men for søren det er teksttungt. Budskabet skal ned på et niveau som vi alle skal kunne følge med i. Det er ikke alle der er akademikere eller orker at bruge en halv time på at læse en pjece, da brevsprækken også er fyldt med en masse andet man kan købe. Vi lever i et informationssamfund hvor vi bliver bombarderet med informationer via post og mail. Kære Landsstyre. Der er stadig tid at løbe på for at ændre stilen på den oplysningskampagne der kører. Dette kunne f.eks. ske ved korte moderne tv spots, korte levende reklamer osv. Noget som alle kan forholde sig til også dem der ikke følger med i alt hvad der rører sig i politik. Det er en skam, hvis tilslutningen til forslaget bliver misvisende til folkeafstemningen - med baggrund i utilstrækkelig informationskampagne. Med disse bemærkninger tager jeg Landsstyrets redegørelse til efterretning og ønsker den grønlandske befolkning et godt folkeafstemning d. 25. november Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Nu kommer Landsstyreformanden med svar. Derefter kommer Aleqa Hammond, Siumut. Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Tak. Den sag. Det var bemærkningerne til den sag, jeg forelagde; Redegørelse om Grønlandskdansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland. Først vil jeg sige, at jeg er meget glad for, at bettragtelig del flertallet af talsmændene fra partierne støtter den. Og det er fra Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut, Kattusseqatigiit Partiiat og den uafhængige Marie Fleischers opfordring til at møde i stort tal til afstemningsdagen, sådan forstod jeg det ihvert fald. 26

27 Selvfølgelig er jeg forpligtet til at respektere Demokraterne støtte på ændringen og samtidig har det modsatte synspunkt og jeg vil besvare deres spørgsmål. Der er blevet brugt mange år og mange kræfter til at tage det næste skridt imod selvstændighed, at få ansvaret til landet, at opnå respekt som selvstændig nation. Det er ikke os, der har startet, nej vore politiske forfædre har allerede i gammel tid startet drømmen om selvstændig Grønland. De har været utrættelige at opnå det mål, har troet på sig selv at de kan. Mange unge mennesker støttede dem jo i baggrunden. Nu er vi ved at være til vejs ende. Det er meget spændende at skulle opnå drømmen om større myndighed over vort eget land, da det nu er hvist lige ved at være der. Men det er befolkningen, der bestemmer det, også den beslutning er også meget spændende for mig personlig. Jeg har siden min pure ungdom har haft forestillingen om at det grønlandske samfund skal have det til mål at få mere respekt, større myndighed til at drive deres eget land. Jeg vil undlade at nævnte, at politikere før os har arbejdet med sagen og det har smittet afgørende af på vores iver at opnå resultater i den retning. Jeg vil ikke komme dybere ind på alle partiernes taler, da det for det meste taler med relation til den forelagte redegørelse og der har ikke været større kontroverser imellem. Især fra Siumuts, Inuit Ataqatigiits, Atassuts, Kattusseqatigiit Partiiats og den uafhængiges side. Jeg siger jer mange tak for det, redegørelsen har jo været på vej i flere år og det har været emner, hvor der har været større problemer. Man stoppede ikke ved problemerne, men kæmpet videre for man vil opnå de bedst mulige resultater for landet og befolkningen, og det store arbejde vil jeg her sige tak for. Nu kan vi se, at vi langt hen ad vejen er enige om at opnå vores mål. Demokraternes talsmand nævnte visse ting og Jens B. Frederiksen spurgte landsstyret, som nu sidder ved roret og deres partier, at hans parti har lagt mærke til ikke rigtig vil komme ud med deres formål med selvstyret. Det passer ingen steder. Siumut og Atassut meldte her helt klart at de støtter redegørelsen fuld ud. Og den enighed hos koalitionspartierne giver landsstyret ekstra energi, da vi har vished om, at koalitionspartierne helhjertet støtter landsstyrets politiske mål. Derfor kan man ikke sige, at at man ikke ved, hvilke mål vi har. 27

28 Demokraternes talsmand Jens B. Frederiksen-ip nævnte bl.a. at vi har ringere placering end færingerne; det er ikke min opfattelse. Færøernes opnåede resultater med hensyn til ejerskab til landet har været til stor inspiration og styrke for vores arbejde med at opnå resultater. Det har jo slet ikke været vores mål at blive placeret isoleret indenfor rigsfælleskabet. Selv om danskerne har været meget tilbageholdende har grønlændernes enighed resultateret i godt resultat idag; og det er glædeligt for landsstyret. Jeg ved idag også at selv om færingerne ikke har opnået selvstendighed, så kæmper de videre at opnå selvstændighed. Forskellen for deres kamp for at opnå det og os er, at de ikke nåede at være enige, og deres samfund ligesom delte i to lejre, og derfor har man berostillet arbejdet. Men der er muligt, at færingerne har lagt mærke til grønlændernes enighed i spørgsmålet og vil tage det som eksempel til deres videre arbejde med sagen. Demokraternes rigtig mange spørgsmål, hvor mange af dem ikke har direkte relation til denne sag, vil jeg ikke besvare. Vi skal nok debattere, når vi går igang med finanslovsforhandlingerne, vi skal nok komme med begrundelser. Jeres påstår at der er stort underskud i finansloven; arnejdet med den er ikke engang er begyndt her i tinget. Ikke engang været til første behandling i landstinget. Derfor skal man ikke gribe i luften og sige at vi i foreløbige planer har 400 mill. kroner i vil have 700 mill. i underskud til næste år. Jens B. Frederiksen, finansloven er slet ikke på plads endnu. Når vi går igang med finansloven skal vi nok komme ind i disse sager, vær vis på det. Det er rigtigt du sagde, at vi skal bekoste de 32 områder, hvis vi har tager dem hjem. Det betyder dog ikke at vi vil kræve de bliver taget hjem samtidig med selvstyret bliver indført. Men man skal ikke være i tvivl om at det, vi overtager ved selvstyrets indførelse er råstoflovgivningen. Til næste år bør vi som minimum overtage levnedsmiddel området, så vil selv kan vedtage beslutninger omkring levnedsmidler. Derved vil vi få bedre muligheder for fremtidig udvikling for økonomi- og levnedsmiddelområdet. Jeg vil nævne de to klart; de første overtagelser, jeg vil være med til er råstofområdet og levnedsmiddelområdet som bør overtages så hurtigt som muligt, disse to vil skabe muligheder for næste skridt. 28