16 GODKENDELSE. af arealerne til Krogagervej 69, 8983 Gjerlev

Transkript

1 16 GODKENDELSE af arealerne til Krogagervej 69, 8983 Gjerlev

2 Registreringsblad Miljøgodkendelse Hovedmatrikel nr. Cvr. nr Ejer af landbruget og driftsansvarlig Alssiggård I/S Krogagervej Gjerlev Godkendelsesbetegnelse Tilsynsmyndighed Sagsnummer 16, arealgodkendelse Randers Kommune P Godkendelsens dato 10. marts

3 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 4 GENERELLE FORHOLD... 4 VILKÅR FOR GODKENDELSE... 5 KOMMUNENS VURDERING... 5 OFFENTLIGGØRELSE... 9 KLAGEVEJLEDNING

4 Resumé Husdyrbruget har et areal på ca. 133 ha der anvendes til husdyrgødning. Der er ansøgt om at udbringe 151 DE kvæggylle fra husdyrbruget beliggende Bjergene 9, 8983 Gjerlev fra 34,5 DE kvæggylle fra egen produktion. Randers Kommune har vurderet at der kan meddeles 16 miljøgodkendelse til bedriften bla. med vilkår om: Maksimal mængde husdyrgødning og efterafgrøder Generelle forhold Randers Kommune godkender i henhold til 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 udbringningsarealerne tilhørende bedriften på Krogagervej 69, 8983 Gjerlev på betingelse af, at de nærmere fastsatte vilkår i miljøgodkendelsen overholdes. Ud over miljøgodkendelsens vilkår skal driftsansvarlige være særlig opmærksom på følgende: at grundlaget for godkendelsen er den sidst indsendte ansøgning, skemanr , version 4. at ændringer af udbringningsarealerne i forhold til sidst indsendte ansøgning skal anmeldes til kommunen, herunder bl.a. tilkøb/tilforpagtning, frasalg/bortforpagtning. Anmeldelse af ændringer i udbringningsarealerne skal senest fremsendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august, jf. 25 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 2. Kommunen tager herefter stilling til, om ændringen er godkendelsespligtig. at øvrig lovgivning, som ikke er nævnt i denne godkendelses vilkår, skal overholdes fx den til enhver tid gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse. Vilkårene i godkendelsen er som hovedregel kun stillet for de punkter, hvor tilsynsmyndigheden vurderer, at kravene skal være mere vidtgående end de generelle bestemmelser. at godkendelsen betragtes som udnyttet ved enhver modtagelse af husdyrgødning fra et husdyrbrug tilladt eller godkendt efter 10, 11 eller 12 i Husdyrloven. at alle vilkår er gældende fra det tidspunkt godkendelsen er udnyttet, medmindre andet er angivet. Hvis der i 3 på hinanden følgende år ikke er modtaget minimum halvdelen af den maksimalt tilladte mængde husdyrgødning, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Dvs. den tilladte mængde gødning nedjusteres til den faktiske modtagne mængde. 1 Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 2 Bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 4

5 Vilkår for godkendelse 1. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængelig på husdyrbruget, og driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. 2. Godkendelsen omfatter arealerne angivet i bilag Der må udbringes husdyrgødning i form af kvæggylle med maksimalt indhold af N på kg og P på 2698 kg eller op til 1,39 DE/ha på arealerne på bedriftsniveau pr. planår. 4. Kvæggyllen kan helt eller delvis erstattes af andre typer husdyrgødning, organisk gødning eller slam, hvis mængden af kvælstof, som ikke indgår i gødningsregnskabet (uudnyttet N) ikke overstiger 40,1 kg N/ha og fosformængden ikke overstiger 20,3 kg P/ha pr. planår. Kommunen skal på forhånd skriftligt acceptere, at kvæggylle helt eller delvist erstattes af andre typer husdyrgødning, organisk gødning eller slam. Kommunen kan i den forbindelse kræve en beregning i husdyrgodkendelse.dk som dokumentation for udvaskningerne. 5. Der skal hvert planår etableres ekstra efterafgrøder på 2 % af husdyrbrugets efterafgrødegrundareal, dvs. udover den til hver en tid lovpligtige andel. 6. De ekstra efterafgrøder skal følge reglerne for almindelige lovpligtige efterafgrøder. Lovgivningens alternative muligheder til efterafgrødekravet kan anvendes med den undtagelse, at efterafgrøderne skal udlægges på egne arealer (ejede + forpagtede arealer). 7. Til kontrol af driftsvilkårene og forudsætningerne for godkendelsen skal der årligt føres journal med nedenstående oplysninger: a. Mark og gødningsregnskab indeholdende oplysninger om produktionsniveau og oplysninger om efterafgrøder. b. Kort over udbringningsarealer. c. Ansøgning om grundbetaling. d. Oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år og forevises på kommunens forlangende. 8. Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, det har fundet sted. KOMMUNENS VURDERING Der er ansøgt om arealgodkendelse til modtagelse af kvæggylle produceret på Bjergene 9, 8983 Gjerlev, der er ved at få udarbejdet en miljøgodkendelse efter husdyrloven. Herudover benyttes der også husdyrgødning fra egen bedrift. Randers Kommune vurderer, at bedriften med de stillede vilkår kan modtage husdyrgødningen uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne 5

6 Bedste tilgængelige teknik (BAT) Ved udbringning af husdyrgødning gælder ifølge dansk lovgivning, at der skal laves mark og gødningsplanlægning for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til grundvandet. I den forbindelse afstemmes gødningsmængden i forhold til afgrødens næringsstofkrav og forhold som forfrugtsværdi, jordbundstype og kunstvanding inddrages. Herudover gælder, at der i perioder, hvor risikoen for udvaskning er stor, ikke må ske udbringning af husdyrgødning. Randers Kommune vurderer, at disse regler sikrer, at udbringningen sker i overensstemmelse med bedst tilgængelige udbringningsteknologi. For så vidt angår risici for afstrømning af næringsstoffer til overfladevand gælder tillige en række generelle regler, herunder krav om udlæg af bræmmer langs vandløb, forbud mod udbringning under vejrlig, hvor der er risiko for overfladisk afstrømning og forbud mod udbringning på stærkt skrånende arealer mod overfladevand. Randers Kommune vurderer, at disse regler sikrer, at udbringningen sker i overensstemmelse med bedst tilgængelig udbringningsteknologi. Endelig gælder en række generelle regler, der minimerer ammoniakfordampningen ved udbringning af husdyrgødning, herunder krav om at udbringning af gylle som minimum skal ske ved slangeudlægning og krav om, at husdyrgødning på sort jord skal nedbringes senest 6 timer efter udbringning. Endvidere skal gylle nedfældes på alle marker med sort jord og græs, eller der skal anvendes anden teknik eller teknologi i henhold til bestemmelserne i Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28. Randers Kommune vurderer, at disse regler sikrer, at udbringningen sker i overensstemmelse med den bedst tilgængelige udbringningsteknologi. Natur Det generelle beskyttelsesniveau Husdyrloven fastsætter ingen generelle beskyttelsesniveauer for terrestrisk natur i forbindelse med Udbringning af husdyrgødning. Skærpet beskyttelsesniveau Randers Kommune vurderer, at der normalt ikke vil være væsentlige påvirkninger af naturarealer, hvis disse ligger mere end ca. 30 meter fra markarealet. Til grund for denne vurdering ligger Natur og Miljøklagenævnets anvendte væsentlighedskriterium (1 kg reglen), Bufferzonerapporten (2004) og Miljøstyrelsens elektroniske vejledning. Nærmeste 3 arealer ligger flere hundrede meter fra udbringningsarealerne, så det vurderes at de ikke vil blive påvirket af udbringning af husdyrgødning på arealerne. Med hensyn til arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, vurderer Randers Kommune, at disse er sikret mod negative påvirkninger fra udbringning af husdyrgødning via generelle regler, herunder Husdyrgødningsbekendtgørelsen og Naturbeskyttelsesloven. Samlet vurdering Samlet vurderes husdyrbruget ikke at give anledning til væsentlige skadevirkninger, der kan begrunde skærpede vilkår eller afslag. 6

7 Fjorde/kystvande/søer m.v. For projektet gælder følgende: Ca. 105 ha af udbringningsarealerne ligger i kystvandoplandet til Mariager Yderfjord og ca. 28 ha i kystvandoplandet til Randers Yderfjord. Mariager Yderfjord indgår i EF habitatområde nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariagerfjord), EF habitatområde nr. 223 (Kastbjerg Ådal), EU fuglebeskyttelsesområde nr. 15 (Randers og Mariager fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del) og Ramsarområde nr. 11. Udpegningsgrundlaget kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside ( Randers Yderfjord indgår i EF habitatområde nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariagerfjord), EUfuglebeskyttelsesområde nr. 15 (Randers og Mariager fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del) og Ramsarområde nr. 11. Udpegningsgrundlaget kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside ( Ifølge Miljøstyrelsens nitratklassekort er 28,17 ha omfattet af nitratklasse 3, 104,86 ha af nitratklasse 2 og 0 ha af nitratklasse 1. Ifølge Miljøstyrelsens fosforklassekort er ingen arealer omfattet af fosforklasser. Kommunens vurderinger og bemærkninger Det generelle beskyttelsesniveau Det generelle beskyttelsesniveau for kvælstof og fosforbelastning af overfladevand i Husdyrloven er overholdt: Husdyrloven fastlægger krav til udvaskning af nitrat i områder, der ligger i nitratklasse 1 3. Da der forekommer arealer i nitratklasser, er der krav om, at der maksimalt må udbringes 0,90 DE/ha, eller at bedriften maksimalt må give anledning til en udvaskning på 52,3 kg N/ha. Husdyrbruget har valgt at nedbringe kvælstofudvaskningen til 52,2 kg N/ha ved etablering af 2 % point ekstra efterafgrøder og et husdyrtryk på 1,39 DE/ha. Der er således stillet vilkår i overensstemmelse hermed. Husdyrloven fastlægger desuden krav til maksimalt fosforoverskud på husdyrbrug afhængig af, hvilke fosforklasser (1 3) udbringningsarealerne er omfattet af. Da der ikke forekommer arealer i fosforklasser, er Husdyrlovens krav overholdt. Skærpet beskyttelsesniveau Randers Kommune har vurderet, om der er særlige forhold ud over det generelle beskyttelsesniveau, der taler for, at der skal fastsættes yderligere vilkår til beskyttelse af overfladevand. Risikoarealer: Ingen af udbringningsarealerne har hældninger > 6 grader direkte mod vandløb eller søer. På den baggrund vurderer Randers Kommune, at der ikke er væsentlig risiko for tab af næringsstoffer til vandmiljøet via overfladisk afstrømning. 7

8 Søer: Ingen af udbringningsarealerne ligger i oplande til større søer. Natura 2000 områder: Mariager Yderfjord indgår i EF habitatområde nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariagerfjord), EF habitatområde nr. 223 (Kastbjerg Ådal), EU fuglebeskyttelsesområde nr. 15 (Randers og Mariager fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del) og Ramsarområde nr. 11. Landsplandirektivets målsætning for Mariager Yderfjord er ikke opfyldt bl.a. på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer fra oplandet. Randers Yderfjord indgår i EF habitatområde nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariagerfjord), EU fuglebeskyttelsesområde nr. 15 (Randers og Mariager fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del) og Ramsarområde nr. 11. Landsplandirektivets målsætning for Randers Yderfjord er ikke opfyldt bl.a. på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer fra oplandet. Projektets kvælstofpåvirkning af Natura 2000 områderne: Ifølge ansøgningens beregning vil udvaskningen fra rodzonen ved ansøgt produktion være ca. 52,2 kg N/ha år. Udvaskningen er således mindre end den udvaskning der ville være, hvis bedriften blev drevet som planteavlsbrug uden tilført husdyrgødning (52,5 kg N/ha). Da udbringningsarealerne giver anledning til en mindre udvaskning end et planteavlsbrug uden tilført husdyrgødning, vurderes det, at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil skade eller være en hindring for at opnå gunstig bevaringsstatus i områderne. Projektets fosforpåvirkning af Natura 2000 områderne: Der er sat vilkår om at arealerne ikke må tilføres mere fosfor end ansøgt. Projektet medfører et fosforoverskud på 1,2 kg/ha/år. Kommunen vurderer at der ikke er grundlag for at skærpe de generelle krav da den tilgængelige forskningsbaserede viden om tab af fosfor fra udbringningsarealer til vandmiljøet må anses for at være begrænset, og at der ikke for tiden findes videnskabeligt anerkendte modeller eller metoder, der kan fastslå, hvor stor en mængde fosfor der udvaskes til vandmiljøet fra nærmere angivne udbringningsarealer. Randers Kommune har af hensyn til miljøgodkendelsens fleksibilitet åbnet mulighed for, at husdyrgødningen fra husdyrbruget kan erstattes af andre typer husdyrgødning eller anden organisk gødning. Det forudsættes dog, at mængden af fosfor ikke overstiger den mængde, der indgår i ansøgningen for nærværende godkendelse dvs kg P/133 ha lig 20,3 kg P/ha. Endvidere forudsættes, at mængden af uudnyttet kvælstof ikke overstiger den mængde, der indgår i husdyrgødningen fra det godkendte husdyrhold dvs kg N/133 ha lig 40,1 kg N/ha (uudnyttet kvælstof kg N i kvæggylle x 30 % = kg). 8

9 Drikkevand For projektet gælder følgende: Samtlige arealer ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde Ingen af arealerne er omfattet af indsatsplaner, og der er ikke foretaget zonering af områderne. Kommunens vurderinger og bemærkninger Det generelle beskyttelsesniveau Husdyrloven fastlægger, at der i nitratfølsomme områder ikke må ske en merbelastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter i nudriften. Udvaskningsberegningerne i husdyrgodkendelse.dk viser, at der ikke sker medudvaskning fra markerne som følge at den godkendte mængde forhold til nudriften. I ansøgt drift er udvaskningen 67 mg/l. Det generelle beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til grundvand i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug er således overholdt. Ansøger har valgt at etablere 2 % points ekstra efterafgrøder på bedriftsniveau. Da det valgte tiltag er en forudsætning for overholdelse af Husdyrlovens udvaskningskrav, er der stillet vilkår i overensstemmelse hermed. Skærpet beskyttelsesniveau Randers Kommune har vurderet, om der er særlige forhold ud over det generelle beskyttelsesniveau, der taler for, at der skal fastsættes yderligere vilkår til beskyttelse af grundvand. Da der ikke er foretaget en geologisk detailkortlægning (zonering), og der ikke foreligger indsatsplaner for området, vurderer Randers Kommune, at der ikke er grundlag for at stille vilkår, der skærper det generelle beskyttelsesniveau. Offentliggørelse Høring Der er foretaget høring af følgende inden meddelelse af afgørelsen: Alsiggård I/S, Ansøger Frank Martijn Van Harten, Bjergene 9, 8983 Gjerlev Enslev Vandværk, Fosevej 7, 8983 Gjerlev Aage Østergaard Jakobsen, Abildgårdsvej 9, 8983 Gjerlev, ejer af arealer Karl Henrik Jakobsen, Digevej 22, 8830 Tjele, ejer af arealer. Der er ikke modtaget bemærkninger i forbindelse med høringen. 9

10 Offentliggørelse af godkendelsen Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering på den 10. marts 2016, som er godkendelsens dato. Følgende er underrettet om godkendelsen: Alsiggård I/S Jakob Altenborg, Miljø og Natur, Danmarks Naturfredningsforening, dnranders DN lokalafdeling v. Christian Halgreen, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, lokalafdeling, Det Økologiske Råd, Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen Dansk Ornitologisk Forening, Sundhedsstyrelsen, Frank Martijn Van Harten, Bjergene 9, 8983 Gjerlev Enslev Vandværk, Fosevej 7, 8983 Gjerlev Aage Østergaard Jakobsen, Abildgårdsvej 9, 8983 Gjerlev Karl Henrik Jakobsen, Digevej 22, 8830 Tjele Klagevejledning Godkendelsen kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra annonceringens dato senest den 7. april Klageberettiget er ovennævnte samt enhver, der har væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, som nævnt i husdyrlovens 84, 85, 86 og 87. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen kan også findes på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. En klage over afgørelsen har ikke opsættende virkning, medmindre Natur og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Dette betyder, at afgørelsen straks kan tages i brug, men det sker på eget ansvar, da klageinstansen eventuelt kan ændre eller ophæve afgørelsen. Søgsmål kan anlægges ved domstolene indtil 6 måneder efter godkendelsens dato. 10

11 Bilag: Bilag 1: Oplysning om arealer Bilag 2: Kort over udbringningsarealer 11