Menneskeret i Danmark. Status Institut for Menneskerettigheder

Transkript

1 Menneskeret i Danmark Status 2009 Institut for Menneskerettigheder 1

2 Menneskeret i Danmark Status 2009 Institut for Menneskerettigheder, 2012 Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse af Status 2009 eller dele heraf kan ske med fuldstændig kildeangivelse. Tilrettelæggelse og redaktion: Christoffer Ulrik Badse og Martin Futtrup Forlagsredaktion: Klaus Slavensky Følgende har udarbejdet de i rapporten refererede høringssvar og udredninger: Dr.jur. Jonas Christoffersen Cand.jur. Ph.d. Peter Vedel Kessing Cand.jur. Ph.d. Bjørn Dilou Jacobsen Cand.jur. Ph.d. Stéphanie Lagoutte Cand.jur. Ph.d. Birgitte Kofod Olsen Cand.jur. Ph.d. Kim U. Kjær Cand.jur. Helle Schaumann Cand.jur. Christoffer Badse Indsamling og bearbejdning af materiale: Malene Axelsen Mundt, Niels Peter Berg og Martin Futtrup ISBN ISSN X 2

3 INDHOLD INDHOLD... 3 FORORD... 4 INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER... 7 LÆSEVEJLEDNING... 8 GENERELLE RETTIGHEDER RETTEN TIL LIVET FORBUD MOD TORTUR, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING ELLER STRAF FORBUD MOD SLAVERI OG TVANGSARBEJDE RETTEN TIL PERSONLIG FRIHED RETTEN TIL RETFÆRDIG RETTERGANG INGEN STRAF UDEN RETSREGEL RETTEN TIL RESPEKT FOR PRIVATLIV, FAMILIELIV, HJEM OG KORRESPONDANCE RETTEN TIL AT TÆNKE FRIT, RELIGIONSFRIHED OG SAMVITTIGHEDSFRIHED RETTEN TIL YTRINGSFRIHED OG INFORMATIONSFRIHED RETTEN TIL FORENINGS- OG FORSAMLINGSFRIHED RETTEN TIL EFFEKTIVE RETSMIDLER RETTEN TIL RESPEKT FOR EJENDOM ØKONOMISKE, SOCIALE OG KULTURELLE RETTIGHEDER VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR FORBUD MOD DISKRIMINATION OG RETTIGHEDER VEDRØRENDE SÆRLIGE GRUPPER: FORBUD MOD DISKRIMINATION NATIONALE MINDRETALS OG OPRINDELIGE FOLKS RETTIGHEDER KVINDERS RETTIGHEDER BARNETS RETTIGHEDER FLYGTNINGES OG MIGRANTERS RETTIGHEDER NATIONALE DOMSTOLE MENNESKERETTIGHEDER I DANSK OG INTERNATIONAL RET NATIONALE TILSYNS- OG KLAGEORGANER INTERNATIONALE DOMSTOLE STATUS FOR MENNESKERETTIGHEDERNES GENNEMFØRELSE I DANSK RET MANGLENDE UNDERTEGNELSE, RATIFIKATION, SAMT FORBEHOLD MENNESKERETLIG INFORMATION UDVALGTE KLAGEMULIGHEDER RÅDGIVNING OG RETSHJÆLPSORGANISATIONER OVERSIGTER OVER DOMME, AFGØRELSER OG UDTALELSER

4 FORORD FN s handicapkonvention I juli 2009 ratificerede Danmark FN s konvention om rettigheder for personer med handicap. Tiltrædelse af konventionen, som blev vedtaget i 2006, er et vigtigt skridt på vejen til at sikre en effektiv beskyttelse af grundlæggende rettigheder for personer med handicap. Konventionen bygger på en række grundlæggende principper såsom ligebehandling, lige muligheder samt tilgængelighed og inklusion i samfundet. Konventionen forpligter desuden medlemslandene til at udpege en eller flere uafhængige institutioner til at fremme, beskytte og overvåge implementeringen af Handicapkonventionen i det nationale system. Danmarks tiltrædelse af konventionen betyder endvidere, at Danmark løbende skal rapportere til FN s Handicapkomité om Danmarks efterlevelse af konventionens bestemmelser. Komitéen vil løbende eksaminere Danmark og afgive anbefalinger til, hvordan rettigheder for personer med handicap kan styrkes. Tillægsprotokoller med klageadgang FN s Generalforsamling vedtog i 2006 en tillægsprotokol til FN s Handicapkonvention, og i 2008 blev en tillægsprotokol til FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder vedtaget. Begge tillægsprotokoller giver borgere i medlemslande mulighed for at klage til FN s overvågningskomitéer over brud på de to konventioner. Den individuelle klageadgang til overvågningskomitéerne er en beskyttelse af borgerne i de situationer, hvor medlemslandenes egne domstole ikke formår at sikre konventionernes rettigheder. Hvis man forgæves forsøger at påberåbe sine grundlæggende rettigheder nationalt, kan man få en vurdering fra en international ekspertkomité. Afgørelserne er dog ikke juridisk bindende for Danmark. En lignende klageadgang er indført og tiltrådt af Danmark ved de fleste af FN s kernekonventioner om menneskerettigheder. Danmark har imidlertid indtil videre undladt tiltræde de to nye tillægsprotokoller. Anbefalinger fra FN s Kvindekomité I juli 2009 blev Danmark eksamineret af FN s komité om afskaffelse af diskrimination mod kvinder (CEDAW). På baggrund af eksaminationen afgav komitéen en række anbefalinger til, hvordan Danmark kan styrke beskyttelsen mod diskrimination i Danmark. Komitéen fokuserer især på lønforskelle mellem mænd og kvinder som problematisk i Danmark og anbefalede blandt andet, at kravet om udarbejdelse af kønsspecifikke lønstatistikker udvides til også at gælde danske virksomheder med mindre end 35 ansatte. Endvidere anbefaler CEDAW, at Danmark fortsætter bestræbelserne på at bekæmpe menneskehandel og lægger større vægt på reintegration af ofre for menneskehandel. FN s særlige rapportør om tortur FN s særlige torturekspert, afgav i februar 2009 en rapport om sit besøg i Danmark. Rapportøren roste generelt Danmarks nationale og internationale indsats for at afskaffe tortur og det danske normaliseringsprincip i strafafsoningen, som indebærer, at livet i fængslet så vidt muligt afspejler livet uden for fængslet. Rapportøren fremhævede dog også en række bekymringer vedrørende forhold i Danmark. For eksempel fremhævede han, at Danmark forsat mangler et specifikt forbud mod tortur i sin straffelovgivning og han udtrykte bekymring over, at danske myndigheder har drøftet muligheden for at udlevere personer til retsforfølgning i andre lande baseret på en såkaldt diplomatisk forsikring. Endelig fremhævde rapportøren isolationsfængsel som en alvorligt problem i Danmark, på trods af den 4

5 danske regerings indsats for at begrænse brugen af isolationsfængsling. Særligt isolationsfængsling af varetægtsfængslede blev fremhævet. Menneskerettighedsdomstolens afgørelser om for lang sagsbehandlingstid I 2009 fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Danmark i fem forskellige sager havde krænket retten til at få en retssag afgjort inden for en rimelig tid. Sagerne havde verseret for de danske domstole mellem 10 og 17 år hver. For lang sagsbehandlingstid er den oftest forekommende konventionskrænkelse ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og problemet er ikke kun forekommende i Danmark, men i mange medlemslande. Debat om religiøse symboler Religionsfriheden og især muligheden for at bære religiøse symboler var genstand for meget debat i For eksempel blev der i retsplejeloven indført et forbud mod, at dommere og dommerfuldmægtige bærer religiøse symboler under retsmøder. Dommere og dommerfuldmægtige må således ikke fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om deres religiøse eller politiske tilhørsforhold eller holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt. På den ene side kan dette betragtes som en beskyttelse af retten til at få sin retssag afgjort af en upartisk dommer. På den anden side kan det betragtes som et indgreb i domstolenes selvstændighed, uafhængighed og selvforvaltning, da Domstolsstyrelsen blev oprettet i 1999 med henblik på at regulere netop sådanne forhold. Dommeres forbud mod at bære religiøse symboler var resultatet af en debat om, hvorvidt det skulle være tilladt for dommere at bære et muslimsk tørklæde. En lignende debat opstod vedrørende muligheden for at bære tørklæde i hjemmeværnet. Som følge af debatten blev der indført et forbud mod at bære tørklæde i hjemmeværnet ud fra hensynet om at sikre en ensartet beklædning. Brugen af muslimske beklædningsgenstande, såsom burka og niqab, som tildækker ansigtet var også genstand for debat i En arbejdsgruppe nedsat af regeringen udarbejdede en rapport om brugen af niqab og burka i Danmark. Arbejdsgruppen vurderede, at mellem 100 og 200 muslimske kvinder i Danmark bærer niqab. En anden rapport blev iværksat, som blandt andet skulle vurdere, om identitetskontrol i praksis fungerer i forbindelse med brug af burka og niqab og overveje mulige initiativer for at begrænse problemet. Endelig udsendte den danske regering et regeringspapir om, at burka og niqab ikke hører hjemme i det danske samfund. Klimatopmøde i København I forbindelse med afholdelsen af et internationalt klimatopmøde i København i december 2009, hastebehandlede Folketinget et lovforslag, som blandt andet udvidede politiets mulighed for at standse forstyrrelser af den offentlige ro og orden gennem præventive frihedsberøvelser. Lovforslaget udvider således den maksimale tid, som politiet kan frihedsberøve personer administrativt fra seks til 12 timer. Lovforslaget rejser væsentlige spørgsmål om forholdet til den personlige frihed, dels fordi anvendelsen af præventive frihedsberøvelser i sig selv må anses for betænkelig i forhold til den personlige frihed og dels fordi den udvidede beføjelse til at foretage præventive anholdelser kan risikere at blive anvendt over for personer, som udøver sin grundlovssikrede ret til at demonstrere fredeligt. 5

6 Journalisters arbejdsmetoder og ytringsfrihed Østre Landsret afsagde en dom i 2009, hvor journalister blev fundet skyldige i at købe våben ulovligt. Formålet med våbenkøbet var at lave en tv-udsendelse, hvor det blev afsløret, at det ved køb af ammunition og våben ikke var nødvendigt at vise jagttegn. De tiltalte påberåbte sig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions beskyttelse af ytringsfriheden og hensynet til nyhedsformidlingen. Østre Landsret fandt ikke, at ytringsfriheden kunne medføre, at handlingerne var straffri, men fandt, at der forelå formildende omstændigheder, som medførte at straffene kunne bortfalde. Der har i de senere år været en række af straffesager vedrørende journalisters selvstændige straffelovsovertrædelser, som har til formål at afdække forhold af offentlig interesse. Den gældende retspraksis synes at være, at journalisten findes skyldig, men slipper for straf, hvis hensynet til ytringsfriheden findes tilstrækkeligt tungtvejende. Den gældende retspraksis er imidlertid meget uklar, og mangel på relevant praksis fra Menneskerettighedsdomstolen gør det vanskeligt at finde den rette balance mellem hensynet til ytringsfriheden og retshåndhævelsen. Hemmelige domstole I forbindelse med en ændring af udlændingeloven blev de såkaldte hemmelige domstole indført i sager om udvisning af udlændinge, som PET har vurderet er til fare for statens sikkerhed. Lovændringerne indførte en hemmelig proces, hvor kun særlige advokater udpeget af Justitsministeriet er bemyndiget til at deltage i selve retssagen og se retssagens materiale, herunder de beviser, som ligger til grund for udvisningsafgørelsen. Den særlige advokat må ifølge lovændringerne ikke videregive sagens materiale til udlændingen der således ikke har mulighed for at påvirke processen. I udlændingeloven blev der endvidere indføjet hjemmel til, at Justitsministeriet kan beslutte, at selv den særlige advokat af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan få kopi af sagens materiale. Konfliktråd Flere politikredse har siden 1994 haft forsøgsordninger med konfliktråd, der giver offer og gerningsmand mulighed for at mødes i en mæglingssituation. I 2009 blev der vedtaget en lov, der vil gøre konfliktråd til en permanent og landsdækkende ordning, med virkning fra 1. januar Ifølge den nye lov vil konfliktråd ikke kunne udgøre et alternativ til straf - dvs. gerningsmandens deltagelse i konfliktråd kan ikke indebære, at den sædvanlige straf bortfalder. Dog vil deltagelse i konfliktråd kunne udgøre en formildende omstændighed i strafudmålingen. 6

7 INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION Institut for Menneskerettigheder blev oprettet ved lov pr. 1. januar I 2005 trådte instituttets etableringslov desuden i kraft for Grønland. 2 Instituttet er etableret som national menneskerettighedsinstitution i henhold til FN s Paris-Principper. 3 Instituttet viderefører de aktiviteter, der siden 1987 er blevet varetaget af Det Danske Center for Menneskerettigheder. Institut for Menneskerettigheder er det ene af to institutter under Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM); Dansk Institut for Internationale Studier er det andet. Det fremgår af etableringsloven, at formålet med Institut for Menneskerettigheder er at styrke forsknings-, udredningsog informationsvirksomheden i Danmark om menneskerettigheder i ind og udland. Det fremgår endvidere af loven, at Institut for Menneskerettigheder skal tage udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder. Særligt er det Instituttets opgave at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling. 4 1 Lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder. 2 Anordning nr. 414 af 30. maj 2005 om ikrafttræden for Grønland af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder 3 Akkreditering A-Status. Institut for Menneskerettigheder blev i 2007, som led i en periodevis evaluering, vurderet af Den Internationale Koordineringskomité for Nationale Menneskerettighedsorganisationer (ICC) til at leve op til kravene for en national menneskerettighedsorganisation som angivet i FN s Paris -Principper. Instituttet bibeholdt sin A-status, hvilket bl.a. betyder at instituttet har taleret ved FN s Menneskerettighedsråd og FN s komitésystem og uden begrænsninger kan deltage i det internationale arbejde med andre.nationale menneskerettighedsinstitutioner. 4 Jf. 10, Lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling. 7

8 LÆSEVEJLEDNING Statusrapporten er inddelt efter de grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i Danmarks Grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder. Under hver enkelt rettighed er udvalgte lovforslag, afgørelser, udtalelser og initiativer med menneskeretlig relevans, der er fremkommet i statusperioden, nævnt og refereret. I den første del af rapporten er der gjort status over de rettigheder, som vi traditionelt betegner som frihedsrettigheder. Disse rettigheder er relevante for alle borgere og kan påberåbes af enhver over for myndigheder og domstole. Det samme gælder for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Første del af rapporten indeholder desuden et afsnit om virksomheders samfundsansvar i forhold til menneskerettigheder. Anden del af rapporten har særligt fokus på forbuddet mod diskrimination på baggrund af en persons alder, handicap, køn, race etnicitet, religion og tro samt seksuel orientering. Derudover er der rettigheder, som kun har relevans for personer, der hører til en gruppe af borgere, der har et særligt beskyttelsesbehov. De omfatter kvinders rettigheder, børns rettigheder, rettigheder for personer med funktionsnedsættelse, nationale mindretal og oprindelige folks rettigheder, samt flygtninges rettigheder. Sidst i Statusrapport 2009 er en oversigt over danske og internationale organer, som beskæftiger sig med menneskerettigheder samt en oversigt over relevante internationale menneskerettighedskonventioner. Desuden findes kapitlet: Menneskeretlig Information, herunder en oversigt over klage- og rådgivningsmuligheder. Det materiale, som udgør grundlaget for Status 2009, omfatter udelukkende lovforslag, domme og initiativer fremsat fra oktober 2008 til og med december Rapporten kan derfor ikke ses som en komplet evaluering af hele den danske lovgivnings overensstemmelse med menneskerettighedskonventionerne, men alene som en status over periodens aktiviteter. Lovforslag af menneskeretlig relevans fremsat i perioden primo oktober 2008 til den 31. december 2009 udgør en hovedbestanddel i Status De danske ministerier gør brug af muligheden for at inddrage fagkyndige parter i det lovforberedende arbejde via høringsrunder. Institut for Menneskerettigheder modtager således som fast høringspart i menneskeretlige spørgsmål et større antal høringsanmodninger fra ministerierne årligt. Høringsanmodningerne er typisk knyttet til udkast til lovforslag, der ændrer gældende dansk ret, men også til retsakter fra EU, der skal implementeres i dansk ret. Institut for Menneskerettigheder besvarer sådanne forespørgsler med høringssvar. Disse udtalelser er kortfattet refereret under hver enkelt rettighed. Instituttets svar på høringsanmodninger kan i deres fulde længde læses på Endvidere behandles relevante afgørelser, udtalelser og domme vedrørende Danmark fra nationale og internationale domstole og kontrolorganer. Internationale domme, afgørelser og anbefalinger er oversat 8

9 fra engelsk og refereret under de relevante kapitler. Dokumenterne kan læses i deres fulde længde på Under punktet om andet materiale findes udvalgte afgørelser, udtalelser, oplysninger og statistik fra ministerier, nævn, råd og tilsyn samt uafhængige undersøgelser og initiativer fra ikke-statslige organisationer. For en hurtig søgning efter et lovforslag eller en afgørelse henvises til oversigterne bagest i statusrapporten. Der henvises i øvrigt generelt til menneskeretligt informationsmateriale på relevante ministeriers, institutioners og organisationers hjemmesider. 9

10 GENERELLE RETTIGHEDER RETTEN TIL LIVET Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) art. 2 FN s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR) art. 6, stk. 1 Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 2. Tillægsprotokol nr. 6 af 28. april 1983 til Den Europæiske Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (forbud mod dødsstraf i art.1). Valgfri protokol nr. 2 til FN s konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR), der sigter mod afskaffelse af dødsstraf Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 2: Stk. 1. Ethvert menneskes ret til livet skal beskyttes ved lov. Ingen må forsætligt berøves livet undtagen ved fuldbyrdelse af en dødsdom, afsagt af en domstol i tilfælde, hvor der ved lov er fastsat dødsstraf for den pågældende forbrydelse. Stk. 2. Berøvelse af livet betragtes ikke som sket i modstrid med denne artikel, når den er en følge af magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut nødvendige: a) for at forsvare nogen mod ulovlig vold; b) for at iværksætte en lovlig anholdelse eller forhindre flugt fra lovlig frihedsberøvelse; c) for lovligt at undertrykke optøjer eller opstand. 1. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er ikke i perioden afsagt domme mod Danmark vedrørende retten til livet. 2. Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne Relevante komitéer: - FN s Menneskerettighedskomité - FN s Komité mod Tortur (CAT) Der har ikke været evaluering af Danmark i perioden eller behandlet sager mod Danmark vedrørende retten til livet. 3. Domme fra de danske domstole 3.1 Højesteret: U H Domfældelse for forsøg på at yde støtte til grupper, der begår terror. T1-T6 var tiltalt for forsøg på at yde støtte til grupper, der begår terror, fordi de via firmaet Fighters and Lovers medvirkede til salg af T-shirts med henblik på at sende en del af overskuddet til organisationerne FARC og PFLP. De tiltalte blev alle frifundet i byretten, men fundet skyldige ved landsretten, der idømte T3 og T6 fængsel i seks måneder, mens de øvrige tiltalte blev idømt betingede fængselsstraffe på mellem 60 dage og fire måneder. Da sagen kom for Højesteret, lagde Højesteret til grund for sin afgørelse, at FARC og PFLP har begået alvorlige overgreb mod civilbefolkningen med forsæt til at skræmme befolkningen i alvorlig grad eller for at destabilisere de grundlæggende politiske, 10

11 forfatningsmæssige, økonomiske og samfundsmæssige strukturer i henholdsvis Colombia og Israel på en sådan måde, at handlingerne i kraft af deres karakter kan tilføje landene alvorlig skade. Højesteret fandt, at landsretten med rette havde henført FARC's og PFLP's handlinger til straffelovens 114. T1- T4 og T6 havde for landsretten erkendt at have medvirket til produktion, salg og distribution af T- shirts, hvor overskuddet skulle anvendes til at købe radioudstyr til FARC og et trykkeri til PFLP. T5 havde stillet serverkapacitet til rådighed med viden om, at det drejede sig om at tilvejebringe penge til FARC og PFLP. Højesteret lagde til grund, at alle de tiltalte havde været bekendt med eller i hvert fald anset det for overvejende sandsynligt, at FARC og PFLP begår handlinger omfattet af 114 eller har til hensigt at gøre det. På den baggrund tillagde Højesteret det ikke betydning for skyldspørgsmålet, at de tiltalte ikke havde opfattet FARC og PFLP som terrororganisationer. Herefter, og da de tiltaltes indsigelser om støttens humanitære formål og om materiel atypicitet ikke kunne føre til straffrihed, tiltrådte Højesteret, at de tiltalte var fundet skyldige i forsøg på overtrædelse af straffelovens 114 b, nr. 2. Højesteret fandt straffene for T1-T4 og T6 passende bestemt, mens straffen for T5 blev nedsat fra fængsel i fire måneder til fængsel i 60 dage. For T3 og T6 fandt Højesteret det under de foreliggende omstændigheder - herunder at den nærmere rækkevidde af straffelovens 114 har givet anledning til tvivl - forsvarligt også for disses vedkommende at gøre straffen betinget. Med disse ændringer stadfæstede Højesteret dommen. 3.2 Landsretterne: Dom i Tilstsagen Vestre Landsret afsagde den 15. september 2009 dom i den såkaldte Tilstsag, hvor to betjente den 29. december 2001 skød og dræbte to yngre mænd. Under politiets forsøg på at anholde biltyve i tre firehjulstrækkere kom det om natten den 29. december 2001 til skudafgivelse i Tilst ved Århus, hvor to chauffører blev ramt af skud og døde. Statsadvokaten efterforskede sagen og traf i april 2002 afgørelse om, at der ikke var grundlag for at rejse straffesager mod de to betjente, der havde afgivet skud. Statsadvokaten genoptog efterforskningen, da der blev påpeget en uklarhed i en våbenteknisk erklæring, og statsadvokaten afgav en supplerende redegørelse den 26. maj De berørte personer påklagede afgørelserne til Rigsadvokaten, der tiltrådte statsadvokatens afgørelser. Forældre til de to personer, der blev dræbt under skudepisoden, og tre passagerer i de to firehjulstrækkere, der blev ramt af skud, anlagde herefter sag mod Politidirektøren for Østjyllands Politi, Justitsministeriet samt Rigsadvokaten. De mente, at betjentenes magtanvendelse havde været unødvendig og i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at statsadvokatens efterforskning havde været mangelfuld. Landsretten fandt, at der ikke kunne rettes krav mod Justitsministeriet, der ikke havde truffet nogen afgørelse i sagen. Landsretten frifandt endvidere Politidirektøren for Østjyllands Politi og Rigsadvokaten, idet landsretten fandt, at der ikke er grundlag for at statuere, at efterforskningen har været utilstrækkelig. Landsretten kom ligesom Rigsadvokaten frem til, at de to betjente handlede i nødværge. Vestre Landsrets dom af 15. september 2009 Journalnumre V.L.B og V.L.B Tilgængelig på: 11

12 Dom i Glasvejssagen Østre Landsret afsagde den 26. juni 2009 dom i sagen fra Glasvej. To 23-årige H.K. og A.T. blev i 2008 af Frederiksberg byret fundet skyldige i forsøg på terrorisme. H.K. blev straffet med 12 års fængsel og A.T. med syv års fængsel. A.T., som ikke er dansk statsborger, blev desuden udvist for bestandig. De tiltalte blev fundet skyldige i at gøre forberedelser til fremstilling af en eller flere bomber til brug for en terrorhandling, ved anvendelse af bombemanualer og ved anskaffelse af kemikalier samt ved fremstilling og prøvesprængning af sprængstoffet TATP. Nævningerne og de juridiske dommere fandt enstemmigt H.K. og A.T. skyldige i den rejste tiltale. Ved dommen blev H.K. s straf som i byretten fastsat til fængsel i 12 år. For A.T. blev straffen skærpet til fængsel i otte år. A.T., som er født i Afghanistan og har afghansk statsborgerskab, men som har haft hele sin opvækst i Thailand og Danmark, blev udvist for bestandig. Østre Landsrets dom af 26. juni 2009 Tilgængelig på: (TerrorsagenfraGlasvej).aspx 4. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til livet. 5. Lovforslag Der er ikke i perioden fremsat lovforslag vedrørende retten til livet. 12

13 FORBUD MOD TORTUR, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING ELLER STRAF Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 3 FN s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder art. 7 FN s Konvention om Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf Tillægsprotokollen til FN s Konvention om Tortur mv., vedrørende nationale besøgsinstitutioner Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 4 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3: Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 1. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Afviste sager: Panjeheighalehei mod Danmark nr /07 (Admisibilitet) I 1997 kom klageren, Ashkan Panjeheighalehei, til Danmark, 16 år gammel med sin mor og søster. Moderen søgte asyl på baggrund af hendes medlemskab af organisationen Iran Javid. Hun frygtede at blive forfulgt ved tilbagevenden til Iran. Som følge af moderens og klagerens deltagelse i en demonstration i Iran i 1995 var klageren blevet tilbageholdt i to dage og var blevet udsat for tortur. Moderens fik afslag på sin asylansøgning af Udlændingestyrelsen i 1997 og Flygtningenævnet i I 1999 da klageren blev myndig, ansøgte han om, at sagen blev genåbnet. Dette blev afvist, og han blev udsendt til Iran. I marts 2003 vendte klageren tilbage til Danmark efter at have siddet i fængsel i hen ved to år, og hævdede at han var blevet tortureret. Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre bekræftede, at han led af post-traumatisk stress syndrom og depression, hvilket understøttede påstanden om, at han var blevet udsat for tortur. I 2004 ansøgte klageren om, at Flygtningenævnet skulle anerkende sit ansvar for de lidelser, han havde undergået som resultat af deres afgørelse. I 2004 fik klageren asyl i Danmark, da det kunne bevises, at han havde siddet fængslet i en længere periode og havde forladt Iran illegalt. Dette ville blive tolket, som om han tog del i politiske aktiviteter mod det iranske styre, hvis han vendte tilbage. I 2005 indbragte han erstatningssagen for Østre Landsret og senere Højesteret uden at få medhold. Ved Menneskerettighedsdomstolen påstod klageren, at Flygtningenævnets afgørelse var et brud på torturforbuddet i artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Domstolen vurderede, at ansøgeren på det relevante tidspunkt ikke beviste, at der var substantielle og konkrete årsager til at tro, at han var i reel risiko for at blive udsat for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling ved tilbagevenden til Iran. Der var ikke nogen specielle aspekter i sagen på daværende tidspunkt, der burde have ledt Flygtningenævnet til at forudse, at han ville blive tortureret. 13

14 Klageren påstod desuden, at konventionens artikel 6, der garanterer adgangen til en retfærdig og offentlig rettergang, og artikel 13 om adgang til effektive retsmidler var krænkede. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afviste også disse påstande. Klagen blev derfor erklæret inadmisibel. Panjeheighalehei mod Danmark, Admisibilitetsafgørelse Application no /07, 13 oktober Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne 2.1 Relevante komitéer og eksperter: - FN s Menneskerettighedskomité - FN s Komité mod Tortur - FN s særlige torturekspert - Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf, - Europarådets Menneskerettighedskommissær 2.2 Udtalelser: FN s særlige tortureksperts besøg i Danmark FN s særlige torturekspert, Manfred Nowak, afgav i februar 2009 en rapport om sit besøg i Danmark den maj Manfred Nowak roste generelt Danmarks nationale og internationale indsats for at afskaffe tortur, men kommenterede, at der stadig mangler et specifikt forbud mod tortur i den danske straffelov. Under sit besøg ved talrige institutioner, hvor folk er frihedsberøvede, hørte han ingen klager fra de indsatte om tortur og meget få klager vedrørende dårlig behandling. På trods af den danske regerings indsats for at begrænse brugen af isolationsfængsling fandt FN s torturekspert, at den omfattende brug heraf fortsat er et alvorligt problem i Danmark. Dette gælder især isolationsfængsling af varetægtsfængslede, som endnu ikke er dømt for en forbrydelse. Isolationsfængsling har en klart dokumenteret negativ effekt på de berørtes mentale helbred og skal kun anvendes i exceptionelle situationer. Isolationsfængsling skal altid begrænses til det kortest mulige tidsrum. FN s torturekspert roste det danske normaliseringsprincip i strafafsoningen, som indebærer, at livet i fængslet så vidt muligt afspejler livet uden for fængslet. Mange fængsler i Danmark er desuden åbne fængsler, og et antal fængsler har taget initiativ til at forbedre forholdene for børn af fængslede ved at lave børnevenlige besøgsværelser. I nogle danske fængsler afsoner mænd og kvinder sammen. Dette har haft positive resultater, på trods af at internationale standarder foreskriver, at mænd og kvinder adskilles, når de afsoner. FN s torturekspert fremhævede derfor behovet for at sikre, at tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger er til stede, når mænd og kvinder afsoner sammen. 14

15 FN s torturekspert roste Danmarks indsats for at lave en oplysningskampagne om handel med kvinder men påpegede, at den danske indsats fokuserede mere på hjemsendelse af ofre for menneskehandel til deres hjemlande end på rehabiliteringen af ofrene. FN s torturekspert fandt, at vold i hjemmet er et alvorligt problem i Grønland, som indtil videre ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed. Endelig udtrykte FN s torturekspert bekymring over, at Danmark overvejer at anvende diplomatiske forsikringer som garanti for, at mistænkte terrorister ikke udsættes for tortur, når de hjemsendes til lande, som er kendte for deres udbredte anvendelse af tortur. Report of the Special Rapporteur on torture and other cruel, inhuman or degrading treatment or punishment, Manfred Nowak Mission to Denmark Human Rights Council Tenth session Agenda item 3 18 February 2009 A/HRC/10/44/Add Konkrete sager: Der har ikke været behandlet sager mod Danmark vedrørende forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 3. Domme fra de danske domstole U Ø T blev sigtet for røveri og frihedsberøvet 24. december T havde tidligere i forløbet været isolationsfængslet og kærede Glostrups Byret kendelse af 1. september 2009 om fortsat varetægtsfængsling indtil den 15. september T påstod, at han havde været udsat for en række overtrædelser af EMRK s artikel 3 om forbud mod tortur. Til støtte for sit anbringende gjorde T gældende, at T reelt var fængslet i isolation, idet han ikke siden fængslingen havde talt med andre indsatte, haft besøg eller havde talt i telefon med andre end sin advokat. T påstod løsladelse, eller subsidiært at landsretten skulle afsige kendelse om ændring af den nuværende situation, så det garanteredes, at isolationen af T reelt ophævedes. T anførte også, at Glostrups Byret fejlagtigt havde anset sig uden kompetence til at behandle hans indsigelse herom, idet enhver myndighed i Danmark, der blev opmærksom på en overtrædelse af menneskerettighederne, burde skride ind. Landsretten anså sig ikke afskåret fra at behandle T's påstand om løsladelse begrundet i en overtrædelse af menneskerettighedskonventionen. Efter de oplysninger, der forelå for landsretten, om de bestræbelser, der var udvist af fængslet for at kompensere for foranstaltningerne under varetægtsfængslingen, og om de tilbud, der var givet T, samt efter oplysningerne om at T selv i vidt omfang havde søgt at undgå tæt kontakt med personalet, fandt landsretten ikke, at den fortsatte varetægtsfængsling af T var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Herefter, og da landsretten ikke kunne tage den subsidiære påstand under påkendelse, stadfæstedes byrettens kendelse, i det omfang den var kæret. 15

16 4. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand J.nr Foranlediget af en sag om familiesammenføring, hvor ægtefællen i sit hjemland ville være i risiko for fængselsstraf for militærunddragelse, besluttede ombudsmanden af egen drift at iværksætte en undersøgelse af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations proportionalitetsafvejning i sagen. Ministeriet lagde i sagen EMD s afgørelser om militærunddragelser til grund, hvoraf det fremgår, at det ikke er en overtrædelse af EMRK s artikel 3 at udvise personer, der er i risiko for fængselsstraf for militærunddragelse. Imidlertid drejede disse afgørelser fra EMD sig om udvisningssager og ikke om familiesammenføringssager. Det forhold, at der muligvis ikke er tale om en krænkelse af artikel 3, kunne efter Ombudsmandens vurdering ikke automatisk føre til, at der heller ikke er tale om en krænkelse af artikel 8. Der henvistes i sagen til, at familien ikke ville kunne udøve deres familieliv i Armenien, da faderen ville være fængslet i en periode for et forhold, der ikke er kriminelt efter dansk ret. Ombudsmanden henledte ligeledes opmærksomheden på den fortolkning af artikel 8, der kommer til udtryk i EU-Domstolens Carpenter-dom. EU-Domstolen påpeger i dommen, at den nationale myndigheds afgørelse om opholdstilladelse skal være udtryk for en rimelig ligevægt mellem relevante modsatrettede hensyn. 5. Lovforslag Titel: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Forsøgsordning med magtanvendelse ved brug af peberspray). Baggrund: Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt for justitsministeren at iværksætte en forsøgsordning med magtanvendelse ved brug af peberspray i visse af Kriminalforsorgens institutioner. Der vil blive iværksat en 1-årig forsøgsperiode med henblik på at indhøste praktiske erfaringer, som kan danne grundlag for en stillingtagen til, om peberspray bør indføres som et permanent magtmiddel i Kriminalforsorgen. Der vil som led i forsøgsordningen - på samme måde som for de magtmidler, der kan anvendes i dag - blive fastsat nærmere regler om anvendelse af peberspray som magtmiddel over for indsatte, og hvordan dette i givet fald skal ske. Magtanvendelse ved brug af peberspray vil skulle ske i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens almindelige regler om magtanvendelse, herunder navnlig proportionalitetsprincippet og skånsomhedsprincippet. Instituttets vurdering: Det er instituttets opfattelse, at der fortsat er uafklarede helbredsmæssige risici knyttet til anvendelsen af peberspray, eksempelvis i forhold til personer, som lider af astma, idet anvendelsen af peberspray bl.a. påvirker luftvejene. Anvendelsen af peberspray kan endvidere medføre alvorlige læsioner af hornhinden. Instituttet finder fortsat, at der bør foretages nærmere undersøgelser af bivirkninger ved anvendelsen af peberspray. Ligesom andre magtmidler kan brug af peberspray falde inden for anvendelsesområdet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, såfremt magtanvendelsen har været uforholdsmæssig, ligesom der ved bedømmelsen af anvendelsen af peberspray må lægges særskilt vægt på, at dette magtmiddel er udviklet med henblik på at påføre fysisk smerte i ikke ubetydelig grad. 16

17 På denne baggrund bør anvendelsen af peberspray efter instituttets vurdering undergives en detaljeret regulering af de situationer og omstændigheder, hvorunder peberspray kan anvendes, inden en eventuel forsøgsperiode iværksættes. Brugen af peberspray som magtmiddel bør således minimeres under hensyn til de mulige alvorlige personskader, som brugen af peberspray kan medføre. Instituttet har herved noteret sig, at magtanvendelse i Kriminalforsorgens institutioner i 2007 primært vedrørte brug af håndkraft (greb), at stav og skjold næsten ikke anvendtes, og at tåregas ikke blev anvendt. Instituttet kan samtidigt henvise til, at FN s Torturkomite har bifaldet et forbud mod tvangsmidler i form af sprays, som irriterer eller hæmmer åndedrættet, i forbindelse med fangetransporter mv. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Forsøgsordning med magtanvendelse ved brug af peberspray) Lov nr.348 af 6. maj 2009 L104, Ikrafttrædelse: Loven trådte i kraft den 1. juli Afstemningsresultat: Forslaget blev vedtaget med 108 stemmer mod to Instituttets høringssvar af 12. januar 2009 udarbejdet af Helle Schaumann 17

18 FORBUD MOD SLAVERI OG TVANGSARBEJDE EMRK art. 4 ICCPR art. 8 ILO-Konventionerne Nr. 29 og Nr. 105 om Afskaffelse af tvangs- og slavearbejde Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 5 Straffelovens 262 a (Forbud mod menneskehandel med henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold) Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 4: Stk. 1. Ingen må holdes i slaveri eller trældom. Stk. 2. Ingen må pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde. Stk. 3. Ved anvendelse af denne artikel omfatter udtrykket»tvangs- eller pligtarbejde«ikke: a) arbejde, som sædvanligvis forlanges udført under frihedsberøvelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i denne konvention, eller under betinget løsladelse fra sådan frihedsberøvelse; b) tjeneste af militær karakter eller, for så vidt angår personer, der er militærnægtere af samvittighedsgrunde i lande, hvor dette anerkendes, tjeneste, der erstatter tvungen militærtjeneste; c) tjeneste, der pålægges i tilfælde af nødstilstand eller ulykker, der truer samfundets eksistens eller velfærd; d) arbejde eller tjeneste, der hører til de normale borgerpligter. 1. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er ikke i perioden afsagt domme mod Danmark vedrørende forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde. 2. Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne 2.1 Relevante Komitéer: - FN s Menneskerettighedskomité - ILO-Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse - FN s Torturekspert 2.2 Udtalelser: FN s Komité til Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW) Komitéen til Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder har gennemgået Danmarks 7. periodiske rapport. Af positive tiltag nævnte komitéen, at Danmark i 2007 ratificerede Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel, Danmarks finansielle støtte til oprindelseslandene, samt ændringen af udlændingeloven i 2007 hvormed perioden, hvor ofre for menneskehandel kan blive i Danmark, udvides til 100 dage. Komitéen opfordrede Danmark til at fortsætte bestræbelserne på at bekæmpe menneskehandel, men anbefalede, at der lægges større vægt på reintegration af ofre for menneskehandel, uanset om de samarbejder med myndighederne i forbindelse med opklaringen. Derudover anbefalede komitéen, at der udvikles retningslinjer til håndtering af kønsrelateret forfølgelse i asyllovgivningen og i praksis. FN s Komité til Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW) Forty-fourth session 18

19 CEDAW/C/DEN/7 FN s tortureksperts besøg i Danmark FN s Special Rapporteur vedr. tortur, Manfred Nowak afgav i februar 2009 en rapport om sit besøg i Danmark den maj FN s torturekspert roste Danmarks indsats for at lave en oplysningskampagne om handel med kvinder. Han påpegede dog, at den danske indsats fokuserede mere på hjemsendelse af ofre for menneskehandel til deres hjemlande end på rehabiliteringen af ofrene. Report of the Special Rapporteur on torture and other cruel, inhuman or degrading treatment or punishment, Manfred Nowak Mission to Denmark Human Rights Council Tenth session Agenda item 3 18 February 2009 A/HRC/10/44/Add.2 ILO-Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse (CEACR) henvendelse vedrørende konvention 29 om tvangsarbejde I forbindelse med administrationen af reglerne om arbejdsløses pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde oplyste den danske regering, at Arbejdsdirektoratet vil fortsætte med at monitorere sager, hvor arbejdsløse sanktioneres for at afslå et arbejde, som personen er henvist til af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Komitéen noterer sig, at en arbejdsløs ifølge lov om aktiv socialpolitik har pligt til at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, såfremt vedkommendes kvalifikationer lever op til arbejdsbeskrivelsen, men at der ved henvisning til arbejde stadig skal tages hensyn til den arbejdsløses evner, normale arbejdsfelt osv. Komitéen anmoder den danske regering om også at monitorere, hvordan kriterier som for eksempel rimeligt tilbud anvendes i praksis. Komitéen anmoder desuden regeringen om at blive gjort opmærksom på fremtidige ændringer i dansk lovgivning vedrørende kontanthjælp og starthjælp. CEACR Individual Direct Request Convention: C29 (Forced Labour) Country: Denmark Document No. (ilolex): DNK Domme fra de danske domstole U H En 56-årig mand, T, der i 2005 var blevet idømt betinget fængsel i ni måneder for menneskehandel, blev ved byretten og landsretten fundet skyldig i tre forhold af menneskehandel. I forening med en medtiltalt havde han rekrutteret tjekkiske kvinder til prostitution i København og formået at få dem til at betale sig de beløb, de tjente herved. Desuden blev T og den medtiltalte fundet skyldige i rufferi og frihedsberøvelse ved i forening med andre medgerningsmænd at have berøvet en kvinde hendes frihed i knap et døgn. T, der havde opholdt sig i Danmark i år og nu var førtidspensioneret, blev ved byrettens dom udvist betinget. Landsretten stadfæstede straffen, men udviste T for 10 år. Højesteret fandt, at strafansvaret for overtrædelse af rufferibestemmelsen i straffelovens 228, stk. 1, nr. 2, var blevet absorberet af strafansvaret for overtrædelsen af bestemmelsen om menneskehandel i 19

20 straffelovens 262 a, stk. 1, og frifandt derfor T for rufferi. Med denne ændring stadfæstede Højesteret landsrettens dom for så vidt angår straffen, men udviste T for bestandig. 4. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde. 5. Lovforslag Der er ikke i perioden fremsat lovforslag vedrørende forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde. 6. Andet UNHCR research paper om handel med lettiske kvinder til den danske sexindustri FN s Flygtningehøjkommissariat har udgivet et research paper om lettiske kvinder, som handles til den danske sexindustri. I rapporten oplyses det, at antallet af østeuropæiske kvinder, som indrejser i Danmark for at arbejde som prostituerede, er mangedoblet gennem de sidste 10 år. Rapporten anslår, at der er omkring udenlandske kvinder, der arbejder som prostituerede i Danmark, og at halvdelen kommer fra Østeuropa og hovedsagelig fra de baltiske lande. Rapporten har til formål at undersøge, hvordan disse kvinder kommer til Danmark, om de er kidnappet eller tvunget, eller om de har indvilget i at arbejde i den danske sexindustri. Rapporten konstaterer, at størstedelen af de lettiske kvinder er klar over, at de ender som prostituerede, når de beslutter at rejse til Danmark. De ender imidlertid ofte i situationer, hvor de ikke har nogen kontrol over deres eget liv. Udnyttelse og tvang kan således finde sted selvom kvinden oprindeligt indvilgede i at arbejde i sexindustrien. Kvinderne befinder sig ifølge rapporten ofte i en gråzone, hvor det ikke er muligt at skelne mellem tvang og frivillighed da kvindens situation ofte ændrer sig i løbet af deres ophold. Rapporten konkluderer, at menneskehandel bedst beskrives som et kontinuum af situationer lige fra komplet frivillighed og komplet tvang og alt herimellem. Rapportens forfattere opfordrer personer, som arbejder med menneskehandel til at operere med en bred forståelse af menneskehandel for at sikre, at alle ofre for menneskehandel identificeres og beskyttes. Forståelsen af menneskehandel bør derfor bevæge sig væk fra billedet af slaveri og kvinder, som holdes i total fangenskab og i stedet fokusere på forskellige former for tvang og udnyttelse. UNHCR Policy Development and Evaluation Service Research Paper No. 171 You will be sold like a doll : the trafficking of Latvian women into the Danish sex industry Maria Helene Bak Riiskjaer, Associate Policy and Evaluation Officer Tilde Nielsson, Cand. scient.soc, Roskilde University, May 2009 Status for regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel Regeringen har vedtaget en handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel, som løber fra I juni 2009 udgav regeringen en statusrapport for implementeringen af handlingsplanen fra Handlingsplanen fokuserer på fire centrale indsatsområder: 1. at styrke efterforskningen, således at bagmænd bliver identificeret og straffet; 2. at støtte ofre ved at styrke de sociale tilbud i Danmark; 20