Abstracts. Landskonference for RTT ere

Transkript

1 Abstracts Landskonference for RTT ere Herlev Hospital 8. juni 2015 Ver 1.1

2 Mundtlige præsentationer Oplevelse af hverdagslivet under kurativt intenderet strålebehandling for ikke-småcellet lungekræft - en fænomenologisk interviewundersøgelse. Suzanne Petri Klinisk Sygeplejespecialist, Onkologisk Klinik, Afsnit for Stråleterapi, Rigshospitalet Baggrund: Lungekræft er den næsthyppigste forekommende kræftform i Danmark og har samtidig den højeste mortalitet. Strålebehandling for ikke-småcellet lungekræft er en behandlingsform, der er i vækst og udvikling. Undersøgelser viser, at strålebehandlingen er associeret med mange alvorlige bivirkninger såsom fatigue, ængstelse, nedsat livskvalitet og som konsekvens deraf et påvirket hverdagsliv. Men hvordan et hverdagsliv under et kurativt intenderet strålebehandlingsforløb former sig og opleves af patienter med ikke-småcellet lungekræft, er ikke undersøgt systematisk og udtømmende i den eksisterende forskning. Formål: At undersøge hvordan patienter i kurativt intenderet strålebehandling for ikkesmåcellet lungekræft oplever hverdagslivet, for at opnå en dybere og mere nuanceret forståelse af dette hverdagsliv. Formålet er, at denne øgede forståelse fremadrettet kan bidrage til udvikling og evidensbasering af den sygeplejefaglige indsats i forløbet. Metode: En deskriptiv fænomenologisk interview-undersøgelse ved brug af forskningstilgangen Reflective Lifeworld Research, som beskrevet af Dahlberg og kolleger, gennemførtes. Undersøgelsen er baseret på åbne kvalitative interviews med tre patienter, der alle havde gennemført et kurativt intenderet strålebehandlingsforløb for ikke-småcellet lungekræft. Resultater: Resultaterne i undersøgelsen viste sig gennem den essentielle meningsstruktur, Håb om helbredelse, der fungerer som kompas i et amputeret hverdagsliv og de fire konstituenter; Strålebehandlingen som et livsmål, Accept af et ændret hverdagsliv, Mellemmenneskelige relationer på godt og ondt samt Mødet med sundhedsvæsenet. Håbets betydning i hverdagslivet viste sig at være meget væsentlig i undersøgelsen. Diskussionen af resultaterne med tre forskellige udlægninger af håb peger på, at særligt mellemmenneskelige relationer er en forudsætning for oplevelse af håb. Tillige peges på det essentielle i en personlig assertiv indstilling til troen på helbredelse og derved bevarelse af håb i en svær situation. Perspektiver: Mellemmenneskelige relationer viste sig betydningsfulde i hverdagslivet og særligt i relation til oplevelse af håb. Dette resultat kunne anvendes i den sygeplejefaglige indsats gennem et øget fokus på sygepleje, der støtter relationer og relationsdannelse hos patienten i et strålebehandlingsforløb. En særlig indsats kunne rettes mod patienter med færre mellemmenneskelige relationer og på den måde sikre en større grad af lighed i sundhed. Social inequality in continuous tobacco use when treated with radiotherapy - a clinical cohort study of Danish laryngeal cancer patients in Pia Krause Møller 1, MPH, Janne Tolstrup 2, MD, PhD, Maja Halgren Olsen 3, MSc, Susanne Oksbjerg Dalton 3, MD, PhD, Jens Overgaard 4, Prof., MD, PhD, Jørgen Johansen 1, MD, PhD. 1 Department of Oncology, Odense University Hospital. 2 National Institute of Public Health, University of Southern Denmark, Copenhagen, Denmark. 3 Survivorship, Danish Cancer Society Research Center, Copenhagen, Denmark. 4 Department of Experimental Clinical Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark Introduction: Tobacco smoking impose a poor prognosis on cancer patients either from reduced treatment response, new primary cancers, or other tobacco-related diseases. Predictors of continuous smoking during radiotherapy have only been investigated in small samples with inconsistent results. Objectives: In this study we conducted analyses to identify predictors of being continuously smoking during and after radiotherapy with a special focus on the socioeconomic predictors. Methods: In the clinical database of the Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA), we identified 1,455 Danish laryngeal cancer patients, all smokers at date of diagnosis and treated with primary radiotherapy in Socioeconomic characteristics were obtained from 1

3 Statistics Denmark the year prior to diagnosis. Logistic regression analyses were applied. Results: Having a low income [OR 2.21, 95% CI( )], living alone [OR 1.56, 95% CI( )], having a poor WHO performance status when diagnosed with cancer [OR 3.09, 95% CI( )] or commenced smoking before age 15 [OR 1.77, 95% CI( )] were associated with an increased risk of continuous smoking behavior during and two months post radiotherapy. Similar findings were found one year after radiotherapy, however, no association with living alone [OR 1.08]. Continuous smoking behavior was not related to the extent of disease or the average daily tobacco consumption. The 5- year overall survival rate was 62.8% in quitters vs 54.9% in active smokers (p=0.008) and equivalently, 73.9% loco-regional control vs 69.1% (p=0.056). Conclusions: Patients with laryngeal cancer having a low income, living alone, having a poor performance status and early smoking initiation were most likely to continue smoking during and after radiotherapy. A social inequality in the ability of smoking cessation when treated with radiotherapy is therefore to be considered in future smoking interventions. Unfavorable overall survival and loco-regional control rates for continuous smokers were observed for large tumor stages and poor performance status. 2

4 Anvendelse af Virtual Reality i information til patient og pårørende -En visuel gennemgang af strålebehandling. Rikke Lysemose Poulsen, sygeplejerske/ stråleterapeut, stråleterapien, Onkologisk afdeling, Århus, Annette Bøjen, sygeplejerske/stråleterapeut, leder af læringscenteret, Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Baggrund: I et pilotprojekt, hvor et tredimensionalt virtual reality computerprogram VERT (Vertual Ltd.) blev anvendt i undervisning til patienter og pårørende, evaluerede deltagerne (n=89) i seks åben hus arrangementer, at den visuelle gennemgang gjorde strålebehandling lettere at forstå. Flere patienter ønskede at se sin egen strålebehandlingsplan. Formålet med nuværende projekt har været at undersøge om en visuel gennemgang af patientens egen strålebehandlingsplan med anvendelse af VERT kan bruges i information om strålebehandling og give patient og pårørende større viden om og øget tryghed ved behandlingen. Metode: I en periode på 2½ måneder blev 58 patienter, som skulle modtage kurativt intenderet strålebehandling for en kræftsygdom i bækkenområdet, tilbudt en gennemgang af egen strålebehandlingsplan med anvendelse af VERT. Pårørende blev tilbudt at deltage. Strålebehandlingsplanen blev gennemgået af projektsygeplejerske. I samarbejde med sygeplejersken udfyldte patienterne før gennemgangen et spørgeskema med angivelse af tryghed ved behandlingen og vidensniveau om deres strålebehandling. Efterfølgende blev de samme områder inklusiv betydningen af den nyerhvervede viden evalueret. Resultater: 32 patienter tog mod tilbuddet. 15 patienter havde pårørende med. Resultaterne viste, at de fleste patienter opnåede større viden om, hvordan strålebehandling planlægges (94 %), det præcise behandlingsområde (81 %), præcision og lejrings betydning (84 %) samt hvilke bivirkninger, der kan opstå (31 %), og hvorfor de opstår (56 %). Den nyerhvervede viden blev vurderet som vigtig. 41 % af patienterne angav, at gennemgangen havde gjort dem mere trygge ved strålebehandlingen. Både patienter og pårørende evaluerede gennemgangen som værende relevant og informativ. Konklusion: Projektet har vist at en visuel gennemgang af strålebehandling, for mange patienter og pårørende kan være medvirkende til større forståelse af behandling og bivirkninger, samt bidrage til øget tryghed gennem et strålebehandlingsforløb. Et tilbud om gennemgang af egen strålebehandlingsplan med anvendelse af VERT kan fungere som et godt supplement i information til patient og pårørende. DIBH behandling med C-Rad Susanne Lind, Klinisk teknisk specialist, Adf. R., Stråleterapien, Herlev, Nana Hviid Dinesen, Afdelingssygeplejerske Afd. R. Stråleterapien, Herlev Baggrund: Tidligere i afdelingen benyttede vi Varians RPM system med en dot-boks, der blev placeret på patientens mave som hjælpemiddel til DIBH behandling. Dot-boksens var tilknyttet den enkelte patient med individuelle justering under boksen for at opnå en vandret placering. Der var tilfælde med adipøse patienter, hvor deres mave i DIBH dækkede for signalet.var der andre systemer, som ikke havde disse begrænsninger? Overgang fra Varians RPM gating system(dibh) til C-rad DIBH var motiveret af ønsket om mere fleksibilitet i forhold til patient behandling i hele vores klinik.ligeledes de muligheder vi ser i systemet i forhold positionering og overvågning af vores patienter undervejs i den enkelte behandling. Metode: Ukendt brug af DIBH system i verden. Vi valgte en lille gruppe til superbrugere (med grunddigt kendskab til vores tidligere RPM system) Der var et tæt tværfagligt samarbejde i afdelingen. Håndbar de første 3-5 patienter igennem.ud fra vores erfaringer fra de første patienter, lavede vi instrukser til opstart og afvikling af behandlingerne, samt undervisnings materiale. Resultater: Vi behandler nu med C-Rad systemet på alle DIBH patienter som standard i hele afdelingen. Vi oplever, at fleksibiliteten er blevet bedre idet vi har mulighed for, at behandle DIBH patienter på alle vores ix Acc. 3

5 Konklusion : I fremtiden at kunne positionere patienterne uden tatoveringer og overvåge patientens lejring undervejs i behandlingen. Billede af en patient, hvor den runde røde markering (reference punkt) som bruges til DIBH behandling. Validation of an ultrasound bladder scanner in the workflow of treatment planning Mortensen H.K, Radiograf, Herlev Jakobsen K.L. MSc, Edmund J. PhD, Nordentoft I, Juhler-Nøttrup T. MD Dept. of Oncology, Copenhagen University Hospital Baggrund: Our goal was to optimize the bladder volume on the planning CT scan according to the department bladder filling protocol, for patients referred for pelvic radiotherapy. Our hypothesis was, the ultrasound bladder scanner could define the bladder volume, with the accuracy 100ml, compared to the planning CT scan. We also wanted to evaluate the bladder volume changes according to time. Metode: All patients were instructed to comply with a bladder filling protocol before planning CT scan. Optimal filling was considered to be ml. A radiographer measured the bladder volumes three times, according to the list below. 1. ultrasound bladder scan before patient set up, average of 3 measurements 2. measurement on planning CT scan, using bladder outline contours 3. ultrasound bladder scan after planning CT scan, average of 3 measurements All scans were time registered. If the bladder volume in scan 1 was >300 ml we asked the patients to empty the excess bladder volume corresponding to measurements in cups. Afterwards we restarted the measuring. These reported volumes are all after emptying. If the bladder volume in scan 1 was ml or < 150 ml, we did not interfere. Resultater: We collected data from 33 patients, with the following cancer diagnoses: Anal, prostate, rectal and gynecological. All patients had scan 1 and scan 2 and 31 patients also had scan 3. All patients who were asked to empty excess bladder volume could cooperate to the instructions. The median time span between scan 1 and scan 2 was 12 min (range 6-45 minutes) and the median time span between scan 1 and scan 3 was 17 min (range min). The median bladder volume in scan1 was 103 ml (range ml), in scan 2: 179 ml (range ml) and in scan 3: 181ml (range ml) The reason why scan 3 correlates better to scan 2 is due to the shorter timespan between scan 2 and scan 3 compared to the timespan between scan 1 and scan 2. In this timespan the patients continuously produced urine. The bladder scanner measured the fluid volume inside the bladder and the bladder volume on the planning CT included the bladder wall, which of course introduce a systematic difference between the 2 measurements The overall changes in bladder volume over time revealed that the ultrasound bladder scan should be performed before minutes of the planning CT. Within this timeframe the bladder volume would not difference more than 150 ml Konklusion: The data shows, that we can rely on, and use the measures from the ultrasound bladder scan. Therefore, the bladder scan is a non-ionizing god tool, to optimize bladder volume in the everyday work flow. Our futures plans involve monitoring of inter observer differences in bladder volume measurements and how to incorporate our findings in the treatment executive process. 4

6 Online evaluation of tumor match and need for adaptation for lung cancer patients - Can Radiationtherapists do the job? B. Rasmussen 1, Rtt. M. H. Andersen 1, Rtt, D.S Moeller 2, Medical physicist L. Hoffmann 2, Medical physicist. 1 Aarhus University Hospital, Department of Oncology, Aarhus C, Denmark. 2 Aarhus University Hospital, Department of Medical Physics, Aarhus C, Denmark. Purpose/objective: Treating large tumor volumes in the lung and avoiding high risk of radiation pneumonitis demands minimal margins. This is obtained by daily soft tissue match on the tumor combined with adaptive radiotherapy (ART) for patients with systematic anatomical changes during RT. The aim was to evaluate Radiationtherapists (RTT s) assessment and evaluation of soft tissue match and the need for adaptation. Method/Materials: Soft tissue match and ART were implemented for all curatively intended lung cancer patients in April 2013 in our clinic. Before clinical start 32 RTTs underwent an education programme including e-learning and hands on training using CBCTs from 22 patients. An exam consisting of an evaluation of soft tissue match from 6 patients had to be passed. 50 consecutive patients treated with ART were included in this study. The RTT s performed a daily online evaluation of the primary tumor volume (GTV-T), the lymph nodes (GTV-N), the spine, mediastinum, patient contour (body) and lung density changes (atelectasis, pneumonia or pleural effusion). The GTV-T should be encompassed by an evaluation structure (GTV T+2mm) generated by adding an isotropic margin of 2 mm to GTV T, hence allowing for 2 mm deviations. Lymph nodes are difficult to observe on CBCT, therefore GTV-N was evaluated using a surrogate structure called Match-N, which include surrounding normal tissue visible on CBCT (trachea, hilum, aortic arch, aortic decendens or the spine). A deviation of 5 mm was accepted for Match-N. For the spine 5/10 mm deviation was allowed depending on the treatment plan, while for mediastinum, body and pleural effusion the accepted deviations were 10, 15 and 10 mm, respectively. Changes in atelectasis or pneumonia were always scored as a deviation. 3 consecutive deviations prompted an evaluation of the demands for ART performed offline by a medical physicist. In this study, an experienced RTT retrospectively evaluated the deviations offline for 44 patients. It was noted how many times the online evaluations scored three consecutive deviations correct, incorrect (i.e. deviations below the limit) or missed. For each patient, deviations in tumor, lymph nodes and normal tissue were scored separately. Results: 78% of the RTTs immediately passed the exam. The remaining RTTs had additional hands on training and 19/3% passed a second/third test. The experienced RTT fully agreed with the evaluation made by two medical physicists on the 6 patients in the exam. The offline evaluations showed that in 54 cases correct deviations were found online, in 9 cases incorrect deviations were found and in 18 cases deviations were missed. Correct, incorrect and missed deviations were divided into causes of deviation as seen in the figure. Conclusion: ART driven by online evaluation of daily CBCT s is feasible and the majority of the deviations are found by the RTT s. The deviations missed at the online evaluation are due to tumor deformation and deviations in patient positioning. Distribution of observed deviations 5

7 Projekt Palliativ Strålebehandling Lena Østerholm Herlev Hospital Baggrund: Op imod 40% af de behandlinger vi giver i vores stråleterapi er af lindrende karakter. Vi benytter både Rapid Arc men også behandlinger med IMRT eller opponerende felter. Behandlingerne bliver givet med et varierende fraktioneringsmønster udfra pt s almene tilstand, behandlingsområde, diagnose, type af behandling osv. Men ved vi egentlig hvordan behandlingen virker på vores palliative patienter? Vi har måske en formodning om at RA er mere skånsom for patienterne? Ligeledes har vi forventninger til hvornår bivirkningerne indtræder og hvornår patienterne kan forvente, at opnå en effekt af behandlingen. Men holder vores formodninger og forventninger stik? Er det rent faktisk sådan at bivirkningerne topper 14 dage efter endt behandling? Og er det rigtigt at der ofte går nogle uger før patienterne oplever en lindring? Denne igangværende undersøgelse søger at belyse nogle af disse spørgsmål. Vores undersøgelse har 3 hovedformål 1. Undersøge om der er forskel på bivirkninger i forhold til den specifikke behandlingstype. (RA/IMRT/Opponerende) og fraktionering. Kan vi forudse hvilke bivirkninger og graden af dem udfra hvilke type behandling der gives? Kan vi forudse hvornår bivirkningerne opstår? 2. Belysning af tiden efter endt strålebehandling. Hvor god lindring oplever patienterne efter overstået behandling? Hvor lang tid efter behandlingen går der, før patienterne oplever lindring. Er der forskel på hvor effektiv strålebehandlingen er, mod henholdsvis MTS, knoglemetastaser el. bløddelsmetastaser? Er der forskel på hvor godt det går patienterne i forhold til hvilke primær cancer sygdom? Kan man forudse hvordan pt. vil klare sig ud fra deres perfomance status, ved start af behandlingen? 3. Blotlægge nye problemstillinger. Er der ting som patienterne har savnet i deres behandlingsforløb. Er der områder hvor vi kan blive bedre? Metode: I alt 100 palliative patienter forventes at inkluderes. Patienterne udvælges af sygeplejersker der er tilknyttet projektet. Patienterne bliver udspurgt om bivirkninger den dag de starter behandlingen og igen når sygeplejersken ringer dem op 14 dage og 1 måned efter endt behandling. Til det benyttes et elektronisk spørgeskema. Spørgeskemaet er relateret til det område på kroppen der behandles og er udarbejdet af Onkologisk afdelings kliniske forskningsenhed. Udover spørgsmål der omhandler bivirkninger er der to åbne spørgsmål i spørgeskemaet. Her bliver patienterne spurgt ind til om de har kommentarer i forbindelse med deres strålebehandling og om de kunne have haft brug for noget andet i deres stråleforløb. Resultater: - På nuværende tidspunkt har der været omkring 50 patienter igennem undersøgelsen. Der er derfor ikke i skrivende stund resultater at fremlægge. Konklusion: Håbet er at vi, gennem bearbejdning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, vil kunne se tendenser i patienternes svar. Patienternes rapportering om typen af bivirkninger, graden af dem og hvornår de er værst, vil kunne give det behandlingsudførende personale værdifuld information. Information som vil kunne gøre at vores patientinformation bliver mere korrekt og målrettet. Ved at opnå et dybere kendskab til patienternes tid efter strålebehandling samtidig med at vi spørger patienterne ind til, hvilke ting de har savnet i deres forløb hos os, håber vi at kunne blotlægge nye problemstillinger. Dette kendskab vil være et værdifuldt redskab til at forbedre patienternes tid efter endt strålebehandling indtil deres næste ambulante tid. Smertebehandling af akut esophagitis ved kurativt intenderet strålebehandling af lungecancerpatienter Dorte Nyeng, Sygeplejerske, Stråleterapien, Vejle Karina Olling, Specialeansvarlig sygeplejerske, Stråleterapien, Vejle Sygehus Leonard Wee, PhD, Hospitals fysiker, Afdeling for Medicinsk Fysik, Vejle Sygehus Baggrund: Klinisk erfaring har givet anledning til en hypotese om, at patienternes oplevelse af smerte fra akut esophagitis (AE) mindskes, hvis de er i smertestillende behandling ved strålebehandlingens opstart, sammenlignet med patienter der først opstarter smertebehandling, når bivirkningerne opstår. Tidligere publicerede 6

8 studier har beskrevet AE CTCAE (common toxiety criteria for adverse evenst) grad 2, men der er intet publiceret om patienternes beskrivelse af synkesmerter CTC grad 2. Med baggrund i ovennævnte og eksisterende viden om den indflydelse AE har på patientens almentilstand, ønskede vi at undersøge, om ovennævnte hypotese var korrekt. Desuden ønskede vi at udvikle en strategi for smertebehandlingen i praksis. Metode: Journal audit på 64 patienter, i kurativ strålebehandling for NSCLC eller SCLC i 2013/14. Vi registrerede følgende data i vores elektroniske patientjournal; alder, køn, tumorplacering, kemoterapi, smertebehandling ved behandlingsstart (årsag, præparat, dosis), smertebehandlings-opstart (fraktions nr., årsag, præparat, dosis), BMI, ryger og social status. Desuden blev data om AE registreret ved hjælp af CTC registreringerne om de patientoplevede smerter i EPJ. Alle data blev indtastet i SurveyXact, systematisk gennemarbejdet og statistisk analyseret i R Der blev registreret relevante dosisplanlægningsdata. Resultater: - Der var 42 ud af 64 patienter der oplevede AE (65,6 %). Dette svarer til andre undersøgelsers resultat, hvor ca. 70 % oplever AE. Der var ingen statistisk signifikant forskel på patienterne smerte oplevelse, med eller uden smertebehandling fra starten af strålebehandlingen. Multi parameter modellering på data, indikerede en forudsigelsesmodel for den patientoplevede AE, baseret på to klinisk observerbare faktorer; (i) biologisk dosis til tumor (ii) tumors placering. De patienter der havde den højeste risiko for AE fik en biologisk dosis på > 50Gy og havde et behandlings volumen (tumor eller lymfeknuder) lokaliseret centralt i lungen. Konklusion: Undersøgelsen viser, at der ikke er statistisk signifikant forskel på, om de patienter der var i smertebehandling ved opstart, klarede sig bedre gennem behandlingerne end de der først fik smertestillende behandling i forløbet. En effektiv og struktureret sygeplejerske intervention er nødvendig, for at kontrollere og forebygge AE, da hovedparten af de lungecancerpatienter der modtager strålebehandling, oplever AE. Undersøgelsen skaber grundlag for en simpel forudsigelsesmodel, som kan identificere de patienter der har risiko for at udvikle AE, ved hjælp af få parametre. Undersøgelsen bliver udvidet med et større patientgrundlag og vil inkludere dosis-volumen data til esophagus, så forudsigelsemodellen kan blive yderligere forbedret. Der planlægges et sygeplejerske styret studie, så en smertebehandlings strategi til patienter i risiko for AE kan blive udviklet. Nu heler huden hurtigere! - Hudens opheling de første 4 uger efter endt strålebehandling af brystet. Malika Lynggaard Uth & Line Vestergård Svendsen Aalborg Universitetshospital Baggrund: Op til 90 % af alle kvinder, der får strålebehandlet brystet, udvikler akut radiodermatitis (ARD). Reaktionen varierer fra diffus rødme med eller uden afskalning til kraftig rødme med fugtig afskalning. Ofte ledsages ARD af symptomerne kløe, varmefornemmelse og smerter. Teorien beskriver, at ARD begynder ca dage efter første strålebehandling og tiltager gennem behandlingen for herefter at aftage og nå et maksimum ca. 14 dage efter endt behandling. På trods af at ARD er en velkendt bivirkning til strålebehandling, har behandlingen både nationalt og internationalt været baseret på erfaring frem for evidens. I 2009 udkom den første Nationale kliniske retningslinje for Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner hos kræftpatienter der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom. Denne retningslinje har bidraget til at styrke indsatsen og ensrette behandlingen i de danske stråleterapicentre. I Aalborg var retningslinjen medvirkende til implementering af nye anbefalinger og produkter. Siden styrkelse af indsatsen har vi gentagne gange oplevet patienter med svær grad af ARD, hvor huden helede hurtigere end beskrevet i teorien. Derfor satte vi os få at gennemføre en deskriptiv pilotundersøgelse med et kvantitativt design, hvor formålet var at undersøge og dokumentere hudens opheling de første 4 uger efter endt strålebehandling af brystet. Metode: ARD blev vurderet en gang ugentligt i de første 4 uger efter endt behandling. Ophelingen 7

9 af ARD blev dokumenteret ved hjælp af kliniske fotos og kvindernes oplevelse af symptomerne; kløe, varmefornemmelse og smerter blev registreret ved hjælp af en visuel analog skala (VAS). Resultaterne blev vurderet i forhold til den kendte teori (beskrevet i baggrunden) ud fra følgende 3 undersøgelsesspørgsmål: Hvornår er ARD værst?; hvornår begynder ARD at aftage? Og hvornår er ARD overstået efter endt strålebehandling af brystet? Resultater: - 20 kvinder blev inkluderet i pilotprojektet. ARD var værst indenfor 0-2 uger efter endt strålebehandling hos 95 % af kvinderne. Ydermere havde 40 % af kvinderne den værste ARD allerede ved den sidste behandling! Hos 80 % af kvinderne aftog ARD indenfor 14 dage efter endt behandling og overraskende havde kun 20 % af kvinderne ingen tegn på ARD 4 uger efter endt behandling. Konklusion: Med nuværende behandlingsteknik og anbefalinger til hudpleje, ser det ud til, at ARD heler hurtigere end teorien beskriver, men resultaterne skal undersøges nærmere. Kort tid efter pilotprojektets afslutning ændredes standardfraktioneringen hos c.mamma type F. fra 50 gy/25 fraktioner til 40 gy/15 fraktioner. Det kunne være spændende at undersøge varigheden af hudens opheling efter endt strålebehandling hos denne gruppe kvinder. Flødeskummet på lagkagen Udvikling og implementering af et frivilligt tilbud i en strålebehandlingsklinik Inge Glarborg, Afdelingssygeplejerske Onkologisk Klinik, Afsnit for Stråleterapi, Rigshospitalet Suzanne Petri, Klinisk Sygeplejespecialist, Onkologisk Klinik, Afsnit for Stråleterapi Baggrund: Afsnit for Stråleterapi på Rigshospitalet har gennem flere år haft frivillige fra Kræftens Bekæmpelse (KB) på besøg i venteområderne, således at patienterne har haft mulighed for at tale med dem. Både patienter, personale, de frivillige og KB har været tilfredse med ordningen, men tilbuddet har været meget tidsbegrænset. En undersøgelse viste at patienter og pårørende efterspurgte en bedre modtagelse i afsnittet, der kan virke uoverskueligt pga. store afstande, mange lokaler og få synlige medarbejdere. Derfor blev der taget initiativ til udvikling og implementering af et mere omfattende frivilligt tilbud med forankring i Afsnit for Stråleterapi. Metode: I samarbejde med en frivilligkonsulent fra KB blev der udarbejdet en projektbeskrivelse, der beskrev formål, rammer, ansvarsfordeling etc. Der rekrutteredes initialt 9 nye frivillige til gruppen, der i forvejen bestod af 6 frivillige. Alle nye frivillige deltog efterfølgende i et to-dages Patientstøtte kursus i Kræftens Bekæmpelses regi. Desuden deltog alle i en introduktionseftermiddag i afsnittet om kræftpatienter og hvilke problemer og udfordringer de kan have i hverdagslivet under et strålebehandlingsforløb. Opgaverne de frivillige må påtage sig er overordnet bestemt af følgende udsagn: Den frivillige skal betragtes som en ekstra hjælp af både personale og patienter og må kun varetage funktioner, som man ellers kan bede en ikke nær pårørende om. De frivillige varetager derfor kun opgaver, der ikke er ansat personale til i forvejen. De frivillige er i afsnittet alle hverdage kl Frivilliggruppen, frivilligkonsulenten og projektgruppen mødes en gang månedligt til evaluering og udvikling af tilbuddet samt til erfaringsudveksling i gruppen. Projektet begyndte 1. oktober Resultater: I januar 2015 evalueredes frivilligtilbuddet første gang. Tilbuddet er blevet velmodtaget af patienter og pårørende. Personalet har også taget godt i mod de frivillige, men er fortsat lidt uklare på de frivilliges rolle i afsnittet. Derfor arbejdes videre med information og diskussion af tilbuddet mellem de frivillige og personalet, således at alle er fuldt bevidste om rollefordeling og arbejdsopgaver. Desuden reklameres der yderligere for tilbuddet overfor patienter og pårørende ved øget brug af opslagstavle, informationsskærme o.l. Konklusion: Arbejdet med de frivillige i afsnittet har indtil videre været meget givende. De frivillige kan tilbyde et andet perspektiv i samtalen med patienter og pårørende. I samtalen skabes rum for at patienten ikke bare er patient, men også et menneske med dertil hørende behov, der ofte ikke er tid eller ressourcer til at imødekomme i en rationel produktionsorienteret kontekst, som sundhedsvæsenet er i dag. Det 8

10 frivillige tilbud bliver derfor flødeskummet på lagkagen - det der kan gøre et strålebehandlingsforløb til en mere positiv oplevelse for patienten. 9

11 Posters 1 Forskningsmetodologi for stråleterapeuter - Et kursusforløb baseret på projektorienteret læring Annette Bøjen, Mai-Britt Ellegaard, Cai Grau Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Når jeg læser artikler, tænker jeg anderledes og kritisk, - og ved diskussioner om kliniske evalueringer, er jeg straks et skridt eller to videre Billedvejledt strålebehandling (IGRT) og online adaptive behandlingsstrategier har medført nye ansvarsområder for stråleterapeuter. Stråleterapeuterne foretager selvstændig beslutningstagning om behandlingens udførelse, er de nærmeste til at observere anatomiske ændringer i forbindelse med IGRT, har daglig kontakt med patienterne og deltager i multidisciplinære teams. De enkelte fagprofessioner bidrager med resultater til forskningsprojekter baseret på kvantitative metoder. For at øge stråleterapeuternes kompetencer inden for kvantitativ forskning besluttede en gruppe af uddannelsesansvarlige, forskere og kliniske ledere i 2011, at etablerede et strukturret uddannelsesforløb i kvantitativ forskningsmetodologi for stråleterapeuter. Deltagerne arbejdede med et selvstændigt projekt, hvor de 1) skulle udarbejde en protokol, 2) indsamle og bearbejde data, og udarbejde et abstrakt til en international kongres, 3) følge vejlederen i udarbejdelse af en artikel, hvor de indhentede resultater kunne indarbejdes. Ni deltagere fik bevilliget fri en dag om ugen i 1½ år. Forløbet startede med formaliseret undervisning i litteratursøgning, opbygning/disposition til forskningsprotokol, indføring i Excel regneark, biostatistik, epidemiologi og spørgeskemaundersøgelser. Efterfølgende var der artikelgennemgang 1 x mdl., og sidst blev der arbejdet med præsentationsteknik og sproglige formuleringer på engelsk. Sideløbende foregik den projektorienterede læring med udgangspunkt i den enkeltes projekt med erfarne forskere, som vejledere. Vejlederne medvirkede i projektudarbejdelse, dataindsamling, analyse, resultat- og præsentation fremstilling. Der blev ydet hjælp til statistiske udregninger af en klinisk forskningskoordinator. Den formaliserede undervisning blev eksternt finansieret, afdelingens forskere ydede vedlagsfri vejledning, og kursusledelsen blev bevilliget af Kræftafdelingen. Syv deltagere gennemførte projektet i forhold til en international præsentation, og der er udkommet én artikel, fig.1., tab.1. Resultaterne var en del af en læringsproces, men fik samtidig betydning for den videre udvikling af tilrettelæggelse og udførelse af strålebehandling i klinikken. Eksempelvis var resultaterne fra et af projekterne, sammen med andre faggruppers forskningsresultater, afgørende for indføring af adaptive strategier ved behandling af lungetumorer i april Deltagerne arbejdede alle med projektideer, der var relevante for stråleterapeuternes funktionsområde. Resultaterne fik betydning for klinisk patientbehandling. Der er fundet en model, som fremover kan anvendes for tilrettelæggelse af systematisk læring i kvantitativ forskningsmetodologi for stråleterapeuter. Fig poster, ESTRO 31, Barcelona mundtlige præsentationer 2nd forum ESTRO, Geneva posters 2nd forum ESTRO, Geneva poster ECCO 2013, Amsterdam 1 poster præsentation ESTRO 33, Vienna

12 Tabel 1. (1) (1) A. Schouboe, U.V. Elstrøm, M. Ellegaard, C. Grau, Factors of importance for the need for adaptive re-planning in head and neck IMRT, PO- 0939, 2nd ESTRO Forum, Geneva Switzerland 2013 (2) (2) E.H. Thøgersen, A. Vestergaard, J.B. Pedersen, L. Bentzen, L.P. Muren.Target volume margins calculations in daily image-guided radiotherapy of locally advanced prostate cancer PO-0945, 2nd ESTRO Forum, Geneva Switzerland 2013 (3) (3) H. Hansen, A. Boejen, MB Ellegaard, A. Vestergaard, Can teaching patients with pelvic tumours about correct positioning improve treatment set-up in radiotherapy? ESTRO33, PD- 589, ESTRO33, Vienna - Austria (4) (4) M. Andersen, M. Knap, L. Hoffmann, From bone match to soft tissue match using daily CBCT for lung cancer patients. How do we implement this change? OC-0444, 2nd ESTRO Forum, Geneva Switzerland 2013 (5) (5) M. S. Hansen, H. Primdahl, Change of practice: Does an outpatient tube clinic affect patient weight and duration of tube feeding? PO-3203, ECCO 17, Amsterdam Nederland 2013 (6) (6) T. Aagaard, S. Mohamed, L. Fokdal, E. Morre, J. Lindegaard, K. Tanderup, Dose contribution from PDR BT to the para-aortic, pelvic and inguinal lymph nodes for locally advanced cervix cancer, OC-0357, 2nd ESTRO Forum, Geneva Switzerland 2013 (7) (7) U. Harrov, MS Thomsen, W. Fledelius, P.R. Poulsen, Inter- and intra-fraction geometric errors in daily image guided radiotherapy of breast cancer patients, PO-0966, ESTRO 31 Barcelona Spain 2012 (8) (8) Thomsen MS, Harrov U, Fledelius W, Poulsen PR. Inter- and intra-fraction geometric errors in daily image-guided radiotherapy of free-breathing breast cancer patients measured with continuous portal imaging. Acta Oncol Jun;53(6): doi: / X Epub 2014 Apr An alternative to the two-marker RPM box for gated external beam radiotherapy of mamma patients Sidsel MS Damkjær, Dennis Langhoff, Stefan E Jensen, Nikolaj KG Jensen, Áshildur Logadóttir, Marie EK Nielsen and Søren A Lassen Radiation Oncology, Næstved Hospital Summary: The aim was to solve a problem with the existing surrogate marker not being sufficiently visible to the RPM camera when used on obese patients. We designed and tested a prototype respiration surrogate for use with Varian s Real-time Position Management (RPM) system instead of the two-marker box. The prototype was crafted from construction grade plastic and was tested versus the conventional surrogate with multiple RPM systems. Attenuation properties were compared between the prototype and conventional surrogate as well, in all dosimetric tests the prototype outperformed the conventional marker box. Introduction: Currently, at our center, all breast cancer patients who require external radiotherapy of the periclavicular lymphnodes receive their treatment in deep inspiration breath hold (DIBH). However, DIBH of obese patients using the Varian RPM system with the twomarker box requires that the surrogate is elevated above the sternum to make both markers visible to the RPM camera. Elevation of the surrogate marker at our center is done by stacking slabs of commercial bolus material. This practice may however reduce reproducibility of placement between fractions and increase skin dose The objective of this study was to design and prototype a taller novel RPM surrogate with reduced dosimetric impact suitable for all patients including those with high BMI. Methods and Materials: The surrogate was crafted from a 51 mm internal diameter plastic pipe and reflective markers were placed on the front spaced 30 mm apart as required for the RPM system to detect the surrogate. The lower reflective marker was placed at a height of 45 mm to ensure it would be visible to the camera almost regardless of patient BMI. The novel surrogate is shown with the conventional surrogate in figure 1. Detection and reproducibility of motion of the new surrogate was compared to a conventional RPM box with four different RPM systems. Attenuation properties of the novel and the conventional surrogates were measured by placing either one in the center of the EPID of a Varian linac and delivering 200 MU at 6 MV collimated with jaws to 10x10 cm2. The EPID images were analyzed offline to determine relative attenuation differences between the surrogates. 11

13 Figure 1: The novel and conventional RPM surrogate markers. Results: Both the conventional and novel surrogates were detected and tracked by all RPM cameras, the recorded amplitudes when the surrogates were placed on a Varian RPM phantom agreed within 0.7 mm on all four systems. Peak attenuation of the conventional RPM box was found to be 7% and 18% greater when placed flat or upright respectively compared to the novel surrogate. The area of high attenuation measured under the conventional surrogate was greater than the corresponding area under the novel surrogate when the conventional box was placed flat (182%) or upright (175%) respectively. Dose profiles across the prototype surrogate and the conventional surrogate (placed flat and upright) are shown in figure 2. The heightened focus on irradiating the internal mammary nodes (IMN) in high risk breast cancer patients limits the possible placement of the RPM surrogate on bony structures, especially if additional material is required to elevate it as this may be partially or completely in the treatment field thus compromising skin sparing and target dose. Conclusion: The novel RPM surrogate presented in this abstract has less total and peak attenuation than the conventional design of the RPM box regardless of orientation. It has lower attenuation and does not require any modification or elevation to be used during treatment which makes it ideal when treating obese as well as normal weighted patients in DIBH. References [1] Flegal, K. M., Carroll, M. D., Kit, B. K., & Ogden, C. L. (2012). Prevalence of obesity and trends in the distribution of body mass index among US adults, JAMA, 307(5), [2] Doak, C. M., Wijnhoven, T. M. a, Schokker, D. F., Visscher, T. L. S., & Seidell, J. C. (2012). Age standardization in mapping adult overweight and obesity trends in the WHO European Region. Obesity Reviews, 13(2), [3] Polednak, A. P. (2008). Estimating the number of U.S. incident cancers attributable to obesity and the impact on temporal trends in incidence rates for obesity-related cancers. Cancer Detection and Prevention, 32(3), Figure 2: Dose profiles from EPID images across the different respiration surrogates in arbitrary units. Discussion: A number of unconventional approaches may be required when treating obese patients as many current devices and procedures have not been designed to cope with patients with very high BMI. The incidence rate of obsesity has been increasing in Europe and North America1,2 and as obesity is a known risk-factor for many forms of cancer3 it may be expected that the rate of obese cancer patients will increase. 3 Stråleterapeutens rolle i afvikling af en hospitalsfysikers Ph.d projekt Lise Gullander, klin. sygepleje specialist, Stine K. Pedersen, sygeplejerske, Susanne Jacobsen, sygeplejerske, Tine Zarp, sygeplejerske, Siavash Pazhang, radiograf, Vibe K Lynnerup, radiograf, Mariwan Baker, hospitalsfysiker, Ph.d stud. Herlev Hospital Baggrund: Som en del af et Ph.d projekt, blev en projektgruppe på 6 stråleterapeuter oplært i Clarity, som er et nyt ultralydssystem, der er udviklet af Elekta. - Et af formålene med projektet, er at lokalisere uterus placering under strålebehandling ved hjælp af transabdominal ultralydsscanning. - Et andet formål, er at undersøge prostatas 12

14 bevægelse under strålebehandling ved hjælp af transperinal ultralydsmonitorering. - Projektgruppens opgaver var endvidere at deltage i afvikling af Q.A-måling, udarbejdelse af instrukser, patientinformationer og koordinering af patient-flow. Metode: Kort beskrivelse af oplærings-seancen, hvor vi med hjælp af en applikationsspecialist fra Canada, blev oplært i brugen af ultralydsudstyret. Endvidere var vi initiativtager til udvikling af en ny 3 D autoscan probe til transabdominal scanning. - Cancer cervix uteri: På nuværende tidspunkt er 6 patienter inkluderet i projektet med ugentlig transabdominal ultralydsscanning i forbindelse med strålebehandling. - Cancer prostata: 12 prostata patienter er nu inkluderet i projektet, med ugentlige transperinal ultralydsscanninger og monitorering i forbindelse med strålebehandling. Resultater: - -Vi har udviklet færdigheder/kompetencer indenfor ultralyds scanninger, og har fået en vis erfaring m.h.t. at se på ultralydsbilleder. - Vores erfaringer med ultralydsscanninger på frivillige personer. - Vores erfaringer med ultralydsmonitorering af prostatapatienter. - Vores erfaringer med ultralydsscanning af uterus på cervix patienter. - Vores erfaringer med at "være hinandens tekniske back up". Konklusion: Erfaringsudveksling om hvordan det har været, at være en del af et projekt, hvor der er andvendt et billede vertifikationssystem, som ikke er en del af afdelingens praksis. - En kort disdussion om hvordan erfaringerne og resultaterne fra dette projekt kan bruges fremadrettet i vores kliniske praksis. 4 A culture of learning: Using an incident reporting system for risk management in a radiotherapy department Lene Musted, Lotte Duve, Lene Holberg Department of Onchology,Vejle Hospital, Denmark Baggrund: All radiotherapy (RT) treatment involves a risk of incidents (INC) of major or minor importance. To ensure patient safety and allow for treatment quality improvement a risk management system is needed, enabling registration of all near-incidents (n-inc) and INC. This makes it possible to track INC trends and risk factors, thus allowing for improvement of daily practice. We here describe the process used in our medium-sized RT department ( treatments per year) to create a culture of INC learning. Metode: Our RT department created a setup based on a national incident reporting system, that allowed us to react to INC reports and take action if needed, including improvement of future workflow. A multidisciplinary group was appointed, consisting of physicians, physicists and RT nurses. Monthly meetings have been used to discuss reported INCs. All INCs and n-incs are continuously registered in a local database that allows sorting according to type and relation to internal work flow. This gives an easy overview and makes it possible to spot trends and risk factors. Staff is actively encouraged to report INCs and n-incs. A monthly multidisciplinary staff meeting is used to disseminate lessons learned and resulting amendments to internal guidelines and work flows. Here, we attempt to show the effect of such a system by examining INC reporting rates over a 5 year time period, from the initiation of the setup to today. The distribution of reported INC between staff groups will be examined. Additionally, we collected data regarding staff perception of reporting and handling of INCs using an anonymous questionnaire. Resultater: Numbers of INC and n-inc reported increased over the time period from 2010 to 2014, demonstrating a clear trend, but with an apparent stagnation in the latest years. All staff groups have been participating in reporting through the years. Answers on our questionnaire regarding INC showed that 91% of RT nurses agreed or totally agreed on The culture in our department makes it easy to learn from colleagues INCs ; while 66% of medical physicists agreed or totally agreed on this. Konklusion: In our experience, a department culture that uses INC reporting for continuous learning and quality improvement depends on two crucial factors: INC reporting must be as complete as possible, i.e. all staff groups must be participating, and lessons learned should be disseminated through the organisation in an 13

15 optimal way to assure and improve future workflow. We have shown that a culture where INCs and n- INCs can be discussed in an open manner, without involved parties feeling quilt, results in high participation in INC reporting amongst all staff groups. The multidisciplinary participation in INC handling provides a differentiated picture of risk factors, and the systematic handling of the reported INCs allows the RT department to track trends and helps to improve patient safety. Improvement of daily practice encouraged staff to report INCs. 5 Cancer-relateret Fatigue - Mestring og professionel omsorg! Lene Armstrong Stråleterapien, Næstved Baggrund: Cancerrelateret fatigue (CRF) er et symptom, som opleves af næsten alle kræftpatienter på et tidspunkt i deres behandlingsforløb, og det beskrives som den mest plagsomme bivirkning. Det er et symptom, der trods stor fokus de sidste 20 år ifølge National Comprehensive Cancer Network (NCCN) fortsat er underrapporteret, underdiagnosticeret og underbehandlet. Der er i USA udarbejdet evidensbaserede retningslinjer for screening for og behandling af CRF, men de er hverken implementeret i amerikansk eller dansk praksis. Formål: Dette studie har til formål at belyse patienternes oplevelse af livet med CRF, og gennem henholdsvis en dansk og en amerikansk artikel belyse, hvordan NCCN's retningslinjer kan inddrages i en travl hverdag, og hvordan sygeplejen i stråleterapien kan kvalificeres til at udføre professionel omsorg til patienter med CRF, så de motiveres til at mestre livet med CRF bedst muligt. Metode: Studiet er et empiri - og litteraturstudie, baseret på et fokusgruppeinterview med 3 patienter, en patientfortælling, 1 dansk kvalitativ undersøgelse omhandlende patienters oplevelse af CRF og et amerikansk review, der beskriver, hvordan sygeplejersken kan oversætte NCCN's guidelines for CRF til praksis. Empirien analyseres ud fra Dahlager og Fredslunds hermeneutiske analyse og fortolkes ud fra Antonovskys salutogenetiske model og Charlotte Delmars omsorgsteori. Resultat: Det konkluderes, at sygeplejersken i stråleterapien ved hjælp af sensitiv opmærksomhed for patientens livsfænomener kan skabe en relation med et ligeværdigt tillidmagt forhold og derigennem støtte patienten til at finde de for denne bedste mestringsstrategier og gennem daglig opfølgning vejlede patienten på en måde, så denne motiveres til at fastholde sine valgte interventioner. Konklusion: I stråleterapien vil en kvalificering af relationsbaseret sygepleje kræve at personalet skaber en fælles holdning og legitimering af udførelse af individuel omsorg. 6 Perspektiver på nye tiltag til kvinder med seksuelle problemstillinger i forbindelse med strålebehandling af cervixcancer Kamilla Hansen & Sofie Nielsen Onkologisk Klinik - Radioterapien - Rigshospitalet Onkologisk Afdeling, Stråleterapien, Herlev Hospital Baggrund: Forskning viser at kvinder med cervixcancer modtager uegal information om seksuelle problemstillinger i forbindelse med strålebehandling. Stråleterapeuter italesætter seksualitet i varierende omfang, da de finder det udfordrende, oplever begrænset ressourcer samt manglende evidensbaseret retningslinjer indenfor området. Selvom der generelt eksisterer velvilje i at imødekomme kvindernes behov, synes der at være diskrepans mellem den information kvinderne modtager og den stråleterapeuterne giver. Bachelorprojektet undersøger, hvordan stråleterapeuter kan tilgodese behovet for information om seksuelle problemstillinger hos kvinder med cervixcancer ved ekstern strålebehandling og intracavitær brachyterapi. Resultaterne fra projektet er tiltænkt som grundlag for et større evidensbaseret forskningsstudie der kan føre til generelle instrukser. Metode: Til besvarelse af projektets problemformulering benyttes en primærartikels resultater og konklusion, og denne suppleres med et semi-struktureret forskningsinterview. Projektet har en kvalitativ tilgang, og tager 14

16 udgangspunkt i det hermeneutiske videnskabsideal. Analysering af empirien er udledt i meningsenheder og efterfølgende afkodet til tre overordnede kategorier. Disse er analyseret ud fra Kvale, S. hermeneutiske meningsfortolkning. Resultater: Tre kategorier er udledt: individuel informantionssamtale, gruppeseance og faglig udvikling. Førstnævnte kategori omfatter en udvidelse af den eksisterende informationssamtale, imens de to sidstnævnte indeholder udvikling af nye tiltag. Konklusion: En del kvinder med cervixcancer udtrykker et generelt behov for at modtage information om seksualitet i forbindelse med strålebehandling. Vi konkluderer, at en individuel informationssamtale, en gruppeseance samt faglig udvikling af stråleterapeuter vil være fordelagtig for at tilgodese kvinders behov. Der er således grundlag for et større evidensbaseret forskningsstudie, som henholdsvis skal inkludere flere kvinder med cervixcancer samt stråleterapeuter. 7 At blive mødt som menneske - En kvalitativ metasyntese om voksne kræftpatienters oplevelse af strålebehandling Forfattere Suzanne Petri Klinisk Sygeplejespecialist, Onkologisk Klinik, Afsnit for Stråleterapi, Rigshospitalet Baggrund: I Danmark rammes ca mennesker af kræft årligt og ca mennesker modtager årligt en eller flere strålebehandlinger. Strålebehandling varetages af særligt uddannede sygeplejersker og radiografer, herefter benævnt stråleterapeuter. Internationale studier peger på at stråleterapeuten spiller en vigtig rolle i forhold til hvordan strålebehandlingen opleves af patienten, samtidig med at patienterne oplever at være bundet og føle sig som slaver af tiden på grund af de daglige fremmøder. Ydermere findes at den højteknologiske kontekst kan virke skræmmende og skabe utryghed og uvished for patienterne. I klinikken arbejdes målrettet med patientinddragelse og sikring af en mere patientcentreret pleje og behandling, og det fandtes derfor væsentligt at afdække hvilken evidens der forelå på oplevelsen af strålebehandling. Metode: Formålet med undersøgelsen var at søge svar på følgende spørgsmål: Hvordan oplever voksne kræftpatienter at være i strålebehandling? - Hvilke faktorer har betydning for oplevelsen? - Hvordan påvirker stråleterapeuten patientens oplevelse? Med baggrund i den kvalitative metasyntese som beskrevet af Sandelowski og Barroso inkluderedes fire kvalitative forskningsartikler i undersøgelsen. Metasyntesen blev udarbejdet i en hermeneutisk forståelsesramme, og bestod af fem faser; søgefase, vurderingsfase, klassificeringsfase, analysefase samt syntesefase. Syntesefasen blev suppleret med tilgangen importerede begreber til at udvide og abstrahere forståelsen af resultaterne. Resultater: Resultaterne peger på, at oplevelse af strålebehandling overordnet beskrives ved hovedtemaet: at blive mødt som menneske samt følgende undertemaer; stråleterapeutens rolle og kompetencer, kontinuitet og relationer, isolation, højteknologisk miljø, aktiv deltagelse og viden og vejledning. Hovedtemaet og undertemaerne er illustreret i figur 1 herunder: Figur 1 15

17 Resultaterne integreredes med udvalgte dele af Kari Martinsens omsorgsfilosofi inspireret af Løgstrup og peger på at stråleterapeuten må være sin rolle bevidst i forhold til at møde det enkelte menneske, skabe tillid og værne om kontinuiteten i relationen. Resultaterne peger også på at strukturelle forhold i sundhedsvæsenet, der prioriteter effektivitet og opgaveprioritering, kan gøre relationen mellem stråleterapeut og patient svær, idet denne risikerer at blive overfladisk og diskontinuert. Konklusion: Resultaterne i undersøgelsen gav belæg for at arbejde mere målrettet med at skabe og sikre kontinuitet i patientens strålebehandlingsforløb. Som konsekvens er informationssamtalen før strålebehandling blevet flyttet fra planlægningsdagen til første behandlingsdag for at skabe kontinuitet mellem samtale og behandling. Tillige har undersøgelsen øget stråleterapeuternes bevidsthed om deres rolle i patientens oplevelse af et strålebehandlingsforløb. 8 Evaluation of the clinical practice of vaginal dilator therapy for women receiving curative pelvic radiotherapy Karina Olling, Radiotherapy Nurse Department of Radiotherapy, Vejle Hospital, Vejle, Denmark Purpose/objective: In studies examining the effect of vaginal dilation therapy after pelvic radiotherapy, frequent practice has been associated with lower rates of self reported stenosis. The primary outcome of the current study was dilator use within our clinical practice. Other relevant outcomes were reasons for not using a dilator, whether women felt wellinformed about dilator use and if there was preference for one type of dilator. The purpose of the study was to develop and assure the quality of our clinical practice. Materials and Methods: This practice changing study was done in two phases. In phase 1, 17 women prescribed to curative radiotherapy for rectal or anal cancer were asked to complete a simple questionnaire about the vaginal dilator therapy at a routine follow-up after their radiotherapy course. Our findings led to modification of our clinical practice such as written patient information, increased clinician and nursing skills as well as improved patientnurse communication. In phase 2, 25 new women were enrolled in a repeat study with an updated questionnaire. This assessed the effects of the changes in our clinical practice. The answers were transcribed in to an electronic survey system, to ensure correct data analysis. Results: All 43 women completed the questionnaire. In phase 1, we excluded 1/17 that did not receive a dilator. 1/16 did not use the dilator due to having regular intercourse and 6/16 women regularly used a dilator 1-2 times a week. In phase 2, 80 % of women felt well informed about reasons and outcomes of using a dilator. We excluded 1/25 women that did not receive a dilator. 5/24 women did not use the dilator due to having regular intercourse and 11/24 regularly used a dilator 1-2 times per week. The proportion of women regularly using a dilator was not statistically different between the two groups. A larger proportion of women 8/11 (73 %), used a specific dilator compared to 3/13 (23%) with other types of dilator (p < 0.05). Misinformation; 9% Reasons for not using the dilator Other; 17% Anxiety/discomfort; 22% Pain; 26% Regular sex life; 26% Conclusion: Phase 1 results showed that clinical practice was neither sufficient nor satisfactory. Modifying clinical practice, led to more women regularly using a dilator at the time of check up, but was not statistically significant due to at small study size. Focusing patient information on the importance of regular intercourse, rather than dilator use, appeared to have increased the reported frequency of woman having a regular sex life. Besides regular intercourse, major 16

18 reasons for lack of dilator use were pain, anxiety/discomfort and misinformation. Current results suggest (i) structured nursing interventions may be required to control pain, (ii) nurses have an essential role in explaining dilator use and addressing feelings of anxiety/discomfort, (iii) further refinement to our patient information procedure is needed because misinformed women only used a dilator for a short period after radiotherapy, (iv) women do appear to show preference for using a particular dilator type. 9 Dice Comparison of OAR Delineations in the Pelvic Region between RTT's and RadOnc's: a Measure of Competence Sanne Ehlert, Janne Nørlykke Drudegaard, Jens M. Edmund, Henriette Lindberg, Trine Juhler- Nøttrup, Sune K. Buhl, Brian Holch Kristensen Herlev Hospital Baggrund: Defining OAR used to be a key task for RadOnc's when aiming to optimize the benefit of radiation therapy, with delivery of the maximum dose to the tumour volume while sparing healthy tissues. There has been a trend towards transferring the OAR delineation job to RTT's with delegated responsibility from a RadOnc. To ensure a continuous high level of RTT competence, a system has been developed and used where RTT and RadOnc delineations are compared with the dice coefficient (DC). Metode: After education, training and practice with feedback from RadOnc's, 10 RTT's delineated bladder, bowl and rectum on the same patient to evaluate the acquired competences in defining OAR's. As a reference, 6 RadOnc's with different experiences also delineated the same patient. To test the similarity between all the 16 samples, simple DC's where calculated for each organ. Intra RTT and RadOnc DC's are pooled and mean±sd values are calculated as a measure of the intra RTT and RadOnc group consistency. The inter group consistency is also calculated as the mean of the RTT/RadOnc DC's. Resultater: The results of all the DC's are shown as boxplots where all the DC's for intra RTT (RTT tested against another RTT) and intra RadOnc are pooled. Also a boxplot for DC's where any RTT's are tested against all RadOnc's is presented in the plot. Bladder is a medium sized well defined organ and as expected the overall DC's are high, indicating very good agreement in all cases. The bladder mean volume for all delineations is 260cc and the intra group means are DCRTT,Bladder=0.95±0.01and DCRadOnc,Bladder=0.96±0.02.No significant difference between RTT and RadOnc agreement is observed. A few outliers are however seen in the RTT group and attention has be drawn to the competence of those specific RTT's. The bowl is a relatively large parallel organ which can be difficult to define in the peripheral regions. However due to the large volume, the DC's are rather insensitive to local differences in periphery of the bowl. So even if visual inspection shows large differences in delineation, a relatively large DC is observed. The mean bowl volume is 1461cc and the intra group means are DCRTT,Bowl=0.86±0.04 and DCRadOnc,Bowl=0.86±0.04.No significant difference between RTT and RadOnc and no outliers. Rectum is a small curved organ setting high demands on local agreement to achieve high DC's. As expected the general DC is lower than two other organs and there is a significant difference (t-test, p=0.01) in the intra agreement of the RTT's and RadOnc's. Rectum mean volume 83cc and the intra group means are DCRTT,Rectum=0.76±0.08 and DCRadOnc,Rectum=0.82±0.06.This difference indicates more training and education of the RTT's and maybe the OAR delineation protocol needs adjustments. Konklusion: A system has been developed to continuously evaluate the RTT OAR delineation competences. RTT's delineate accurately both bladder, bowl and rectum on a daily basis in our institution, but this study has shown that RTT's differ from the reference group of RadOnc when they define the rectum. 17

19 10 Quantification of interfractional movement of the oesophagus and the influence on the dose to the oesophagus. E.H. Thøgersen, D.S. Møller, L. Hoffman Department of Medical Physics, Aarhus University Hospital, Denmark Purpose/Objective: Overall survival for lung cancer patients is poor partly due to local recurrence. The local control rate may be improved by increasing the dose. However, if the anatomy of the patient changes during RT these high doses can shift into the oesophagus and other mediastinal organs increasing the risk of severe toxicity. The aim of this study is to identify how much the oesophagus moves during the RT course and the impact on the dose distribution. Material/methods: Twenty consecutive lung cancer patients treated with chemo-rt were included in this study. All patients had a 4D planning-ct scan (p-ct) and two additional 4DCT control scans (c-ct) at fraction 10 and 20. The patients were treated with a homogeneous dose distribution to the target. The maximum dose to the oesophagus was equal to the prescribed dose allowing for a higher dose to maximum 1 cm 3 of the oesophagus. For each patient, an experienced radiographer contoured the oesophagus in two different structures based on the recommendations of the Danish Lung Cancer Group. First, the full extent of the oesophagus (oes) was contoured, and then the oesophagus was contoured in the extent of the tumour (oes- T). In the Eclipse registration module, a rigid 6D tumour match between the p-ct and each of the c-ct scans was performed and the shift of the oesophagus was obtained for the segments oes and oes-t. The treatment plan was copied to the c-cts using the 6D registration and the dose was recalculated by using fixed monitor units and the mean and the maximum dose to the oesophagus were read out. Results: The mean shift of the oesophagus was 7.5 mm ± 5.3 mm with a maximum shift of 23.3 mm. In seven patients shifts above 10 mm was observed in one or both control scans. The mean shift in the region of the tumour was 3.8 mm ± 3.0 mm with a maximum shift of 13.5 mm. Two patients showed shifts of the oesophagus above 10 mm and in both patients an atelectasis disappeared during the treatment course, whereby the anatomy of the patient changed. The mean dose to the oesophagus at the region of the tumour (eso-t) increased by 0.4% ± 4.4% when the plan was evaluated at the control scans. In three patients, an increase in mean dose above 5% was observed. These patients have anatomically changes such as pneumonia and atelectasis. The maximum dose increased by 1.3% ± 2.6%, with a maximum increase of 10% in one patient. In this patient only minor anatomical changes are observed. Conclusion: The oesophagus moves during the RT course. In three patients, the mean dose to the oesophagus in the tumour region increases with more than 5 % which can correlate with shifts above 10 mm of the oesophagus in two of the patients. Patients with anatomical changes like disappearance of an atelectasis are more likely to receive an increased dose to the oesophagus during the RT course. In the case of dose escalation, these patients may benefit from an adaptive treatment plan during treatment to avoid severe oesophageal toxicity 18