De pårørendes behov. Når demensen flytter ind

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De pårørendes behov. Når demensen flytter ind"

Transkript

1 De pårørendes behov Når demensen flytter ind

2 De pårørendes behov Når demensen flytter ind Forfatter: Mette Birk-Olsen ISBN: (trykt) ISBN: (elektronisk) 2008 CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning Teknologivurdering, Syddansk Universitet og Servicestyrelsen Udarbejdet af: CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Syddansk Universitet J.B. Winsløws Vej 9B, Odense C Tlf Udgivet af: Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, Odense C Tlf.: s ervicestyrelsen.dk Publikationen kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

3 De pårørendes behov - når demensen flytter ind Af konsulent Mette Birk-Olsen, CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddanske Universitet Pludselig står politiet udenfor Katrines dør og spørger, om hendes mand, Anders er kørt galt med bilen. De kikker på bilens forskærm og kan se, at der er noget ved kanten. Anders er kørt over i den modsatte vejbane, har trængt en anden bil helt op i rabatten, og ramt bilen. Katrine kan ikke forstå, at Anders ikke har kunnet høre, at han har ramt bilen, men bare er kørt videre. Som hun siger til betjentene, så vil Anders aldrig nogen sinde forsvinde fra sådan noget. Anders kan ikke huske noget. Da betjentene er på vej ud, siger de til Katrine: Tror du ikke, du skulle overveje din mands kørekort? Katrine kan kun give betjenten ret, men det er ikke så ligetil at bede Anders afgive kørerettigheden. Det har jo altid været hans domæne. Omvendt ved Katrine godt, at det ikke har været forsvarligt at lade Anders køre. Hun er altid bekymret, når han kører af sted, og sidder hun selv med i bilen, sidder hun som på nåle. Hun ved bare, at Anders vil føle det som et prestigetab at skulle aflevere sit kørekort (1) 1. To forskningsprojekter finansieret af Servicestyrelsen viser, at ovennævnte situation ikke er uvant for en familie eller et ægtepar, når den ene part rammes af en demenssygdom. Den demente har i højere grad brug for hjælp i takt med, at sygdommen udvikler sig, og dette skaber mærkbare forandringer i hverdagen både for den demente og dennes ægtefælle. Forskningsprojekterne består dels af en spørgeskemaundersøgelse, der kortlægger pårørende til dementes helbred, livskvalitet og hverdag (2) og dels af en interview- og spørgeskemaundersøgelse om de forandringer, den pårørende oplever, når deres ægtefælle rammes af demens, herunder rollefordelingen i samlivet og den pårørendes følelser og grad af belastning (1, 3). Hovedresultaterne af forskningsprojekterne præsenteres i det følgende, mens yderligere præsen- 1 Tallene fra 1 3 i parentes henviser til en interviewundersøgelse og to spørgeskemaundersøgelser, som nævnes i faktaboksen sidst i denne pjece.

4 når demensen flytter ind tation af undersøgelserne kan findes i de tre rapporter, der er udarbejdet af CAST, Syddansk Universitet (1-3). Begge forskningsprojekter viser, at pårørende til en dement ægtefælle har behov for: Nogle af de centrale forandringer, som er med til at belaste den pårørende, er: at tilgodese den dementes behov for hjælp, forholdet til andre mennesker, fordelingen af roller mellem pårø- at kunne fortsætte sit samliv med rende selv og den demente, herun- den demente ægtefælle, uden at der afgivelse eller overdragelse af det går ud over den pårørendes domæner til andre, helbred, opsyn med og kontrol af den de- hjælp til at kunne identificere mente. behov og bede om hjælp, behov for en ekstern autoritet (person udenfor familien) til at være initiativtager og/eller beslutningstager i svære spørgsmål, viden om tilbud til pårørende til demente. For at kunne tilgodeset disse behov er det vigtigt at se på, hvad det er, der belaster den pårørende, og i hvilken grad den pårørende føler sig belastet. Hvad belaster den pårørende Hverdagen forandres, når demensen flytter ind, både for den, der rammes af sygdommen, og for den pårørende.

5 Den dementes behov for hjælp Den dementes evne til at klare sig selv har betydning for den pårørendes helbred og hverdag. Jo mere den demente har behov for hjælp fra andre, jo mere kræver det af den pårørende. Den pårørende skal i højere grad hjælpe den demente med personlig pleje, og andre daglige opgaver i hjemmet, som tidligere alene blev varetaget af den demente. Det kan være lige fra toiletbesøg og hjælp til at tage tøj på, til rengøring og madlavning. Det er typisk den pårørende, der hjælper den demente med de daglige gøremål. Sammenlignes ægtepar, hvoraf den ene er dement, med demente, der bor alene, så modtager ægtepar kun halvt så meget hjælp fra hjemmeplejen end enlige demente. De pårørende, der bor sammen med en dement, varetager typisk helt eller delvis den hjælp, som den demente kræver (3). Dette er med til at belaste den pårørendes helbred og livskvalitet (3) samt tiden til at gøre andre ting eksempelvis besøge familie og venner eller dyrke fritidsinteresser (1). Jeg er nødt til at sige til hende hver anden time: Hanne skal du ikke tisse?. Jo, siger hun så. Godt så går vi ud og tisser. Men hvis jeg glemmer at sige det, så tisser hun i bukserne. (1) Forholdet til andre mennesker Forholdet til familie og venner bliver ofte påvirket af den dementes sygdom. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at (2): den pårørende ikke kan forlade hjemmet tilstrækkelig længe, fordi den demente er afhængig af pårørendes tilstedeværelse, den pårørende har ikke overskud til at invitere gæster, den demente kan ikke magte at være sammen med andre (støj, aggressiv adfærd, falder i søvn, upassende adfærd ). Dette gør, at den pårørende i visse tilfælde fravælger kontakten til andre, fordi (1, 2): den pårørende ikke selv har overskud eller tid til at se andre, den pårørende føler skam over den dementes opførsel,

6 når demensen flytter ind den pårørende ønsker at beskytte den demente mod omgivelsernes reaktioner. dårlig samvittighed over for den demente, hvis han/hun tager af sted uden den demente (1, 2). Hvis han skal bøvse, så bøvser han. Hvis han skal slå en prut, så slår han en prut. Det er jo ikke så lækkert vel af en voksen mand. Så det er nok rigtigt, at jeg har tænkt: Nej, vi må nok hellere blive hjemme, og hellere ringe afbud. Og det skulle man måske nok ikke gøre, fordi manden, Vi bliver ikke inviteret. Og nogle steder bliver der sagt: Hanne, tror du, at du kan få Anders over på aflastning den og den lørdag. Har du lyst til at være med? Og de første to år sagde jeg, nej tak. Hvis ikke Anders kan komme med, så kommer jeg heller ikke. (1) han er jo syg, ikke. (1) Rollefordelingen mellem Omvendt oplever den pårørende også, at omgivelserne fravælger kontakten til den pårørende grundet den demente ægtefælle. Enten ved at ægteparret oplever, at de ikke bliver inviteret så meget ud mere, eller at deres omgangskreds direkte giver udtryk for, at de ønsker, at den pårørende skal komme alene. Den pårørende bliver dermed begrænset i kontakten til ægtefæller Den pårørende skal i højere grad tage vare på den dementes handlinger og i visse tilfælde overtage ansvaret for opgaver, som tidligere alene blev klaret af den demente. Disse forandringer kan ske harmonisk og roligt, men de kan også være forbundet med konflikter. Konflikterne kan både skyldes den demente og den pårørende (1, 2). andre mennesker pga. den demente ægtefælle, hvilket er med til at sætte den pårørende i et dilemma. Fravælges kontakten til andre, oplever den pårørende en følelse af isolation, og De dementes reaktion på, at den pårørende går ind og overtage hans/hendes domæne, er eksempelvis, at den demente: omvendt kan den pårørende have modsætter sig, at den pårørende

7 nu varetager rollen eller har ansvaret for en opgave, kritiserer måden, som den pårørende varetager rollen eller udfører opgaven på. Hun kunne ikke lave mad mere. Hun kunne simpelthen ikke finde ud af det. Der sagde hun, jeg var et kvaj til at lave mad, ikke. Hun sagde, du skal ikke gøre sådan, vel, melet skal ikke kommes i nu. Jeg synes, det har været konfliktfyldt til at begynde med, men ikke nu.«(manden har overtaget madlavningen fra sin demente ægtefælle). (1) Men så sad han jo ved siden af. Jamen det gik jo med: Hvordan fanden er det, du kører? og Der er en snegl der vil om! Jeg holdt bare rattet. Rædselsfuldt. Til sidst blev jeg da også så gal, at jeg kørte ind til siden og sagde: Nu har du valget mellem at stige ud og gå hjem eller at holde din kæft.«(kvinden har overtaget bilkørslen fra sin demente ægtemand). (1) Den pårørende kan omvendt have det dårligt med, at være nødt til at bevæge sig ind på ægtefælles domæne, og dermed bryde den oprindelige rollefordeling og balance i ægteskabet (1, 2). Det har i hvert fald været hans domæne, der lader han mig også bare tage ud (til mekanikeren). Og det kan jeg måske have det lidt dårligt med, fordi jeg føler, at det kan være generende for ham, og det er det måske også. (1) Det kan derfor være konfliktfyldt for ægteskabet, når den pårørende er nødt til at overtage ansvaret for opgaver, som tidligere er blevet udført af den demente (2). Konflikter, der højest sandsynligt er med til at belaste den pårørendes helbred og hverdag. Opsyn/kontrol med den demente Det er ofte nødvendigt, at den pårørende holder opsyn med den demente for at sikre: at der ikke opstår farlige situationer,

8 når demensen flytter ind at den demente ikke forlader hjemmet og ikke kan finde hjem igen. Den pårørende skal hele tiden være opmærksom på, hvor den demente er, og hvad han/hun foretager sig. Pårørende får derfor ikke: tid til at gøre andre ting eller andre Dette er med til at belaste pårørendes helbred samt kontakten til andre, og de føler, at de ikke får den hvile de har behov for. De bekymre sig om den demente, og de føler sig isoleret (1, 3). Hvordan belastes den pårørende? gøremål som eksempelvis den dag- Den pårørendes helbred og følelser lige husførelse eller tid til sig selv, Pårørende til en dement har et dår- venner, familie og fritidsinteresser, ligere helbred og livskvalitet end en hvile eller ro, herunder sin natte- person af samme alder og køn uden søvn. en dement ægtefælle. Det er ikke nødvendigvis den fysiske belastning i Jeg låser os begge to inde i sovevæ- forbindelse med hjælp og pleje af den relset, påklædningsværelse og ba- dementes ægtefælle, som påvirker deværelse og en lille gang dernede. den pårørendes helbred, men derimod Hun kan ikke finde ud af låsen. Det psykiske belastninger (3). var jo forfærdeligt før, jeg fandt ud af det, fordi jeg jo var vågen ustand-»jeg tror sgu, jeg går i opløsning seligt, hvis hun skulle gå op. Hun mentalt og følelsesmæssigt Og så kan stadigvæk sagtens gå rundt en er jeg blevet tyk. Har utrolig dårlig time, uden at jeg opdager det. Hvis mave, ikke. Og så vågner jeg med jeg er træt, og jeg ikke vågner, kan hovedpine, som jeg aldrig har gjort hun godt gå en time i sin natkjole. før. Og så er jeg labil, hvad jeg heller Jeg sørger bare for, at hun har til- ikke har været før.«(1) strækkelig varmt tøj på. Hun er under konstant opsyn. (1) Den pårørende føler uro og rastløshed, mangler overskud/energi og føler sig trist til mode. Dette påvirker

9 dagligdagen. Den pårørende oplever ubehag og angst i hverdagen og har problemer med at nå sædvanlige aktiviteter som eksempelvis at klare husholdningen, at se familien og venner samt få tid til fritidsinteresser (3). at tage op sammen med den demente eller den nærmeste familie: bilkørsel pengesager husførelse aflastning. De pårørende føler en sorg og vrede over den demenssygdom, deres ægtefælle har fået, samt en oplevelse af ensomhed og isolation (1-3). Den pårørende oplever, at de ikke kan forlade hjemmet alene i længere tid, fordi den demente er afhængig af pårørendes tilstedeværelse (3). Jeg har sådan et behov for at være sammen med nogen. Det er jo det, der er mit problem, at jeg er for meget alene. (1) Svære og konfliktfulde spørgsmål De forandringer, som den pårørende oplever, kan skabe ændrede vaner i hverdagen, og hidtidige ukendte konflikter mellem ægtefæller kan opstå. En række beslutninger betragtes som særligt svære og til tider konfliktfyldte Bilkørsel De pårørende føler, at det er deres opgave at bede den demente om at stoppe med at køre bil, når det ikke længere er forsvarligt. En opgave, som trods involvering af familiens praktiserende læge kan være forbundet med store konflikter. Spørgeskemaundersøgelsen om pårørendes hverdag viser, at 20% (14 ud af 72) af de pårørende har oplevet konflikter med deres ægtefælle i forbindelse med beslutningen om, at den demente skal stoppe med at køre bil (2). Mulige forklaringer på disse konflikter er, at ophøret er forbundet med et prestigetab. Det er især, når det er manden, der må opgive retten til at køre bil, at rolleforandringer er tydelige. Flere kvindelige pårørende angiver, at i den periode, hvor deres mand mister magten over familiens bil og bilnøgler, er hverdagen meget konfliktfyldt (2). Der

10 når demensen flytter ind er verbale øretæver i luften, og de har selv moralske skrupler, fordi de overskrider deres mands domæne ved at overtage funktioner, som er i strid med normen for deres samliv. Denne norm indeholder fastlagte roller, og det kan være yderst vanskeligt for den Pengesager Den pårørende er ofte angst for at miste kontrol over ægteparrets økonomi, hvis det er den demente, som står for den fælles økonomi. Det fælles normsæt for, hvordan deres fælles økonomi forvaltes, bliver ofte ene part at indlede diskussionen og tilsidesat, når den demente ikke måske endda træffe beslutningen om, længere kan tage sig af deres fælles at ægtefællen skal afgive kørerettighe- pengesager. Den demente glemmer den. Derfor efterlyser flere kvindelige pengenes værdi og bruger for mange pårørendes hjælp udefra til dels at penge. Den pårørende prøver at få tage initiativ til at drøfte det og dels kontrol over de fælles pengesager ved til at tage den endelige beslutning (2). at begrænse den dementes adgang til pengesager: så kunne han godt gå ud og tage inddrager den dementes hævekort, bilen og køre, og jeg kunne slet ikke giver den demente afmålte lom- holde det ud. Jeg var helt ulykkelig, mepenge, når jeg så, at han havde taget bilen tage regninger og betalingsover- og kørt (1) sigter ud af den fælles post, så brevene ikke forsvinder i stakken af aviser. Det er lang tid siden, at Hanne kom hjem og sagde til mig: Ved du, hvad Dette kræver opsyn med den demente jeg gjorde i dag. Jeg kørte saftsuse- og en form for forvaltning af den de- mig den gale vej ude på motorve- mentes økonomiske råderum (1, 2). jen. Nå! Sagde jeg: Du har nok været træt. Men det var også et sig- Jeg kunne simpelthen ikke have nal, hvor jeg måske skulle have sagt: med det at gøre. Og der havde han Hov! (1) brugt over kr. på at købe spil.

11 Og han havde brugt mere end det, for det var ikke alt, der var med. Og det er også noget, der slider på mig. (1) Den pårørende er igen præget af et dilemma mellem a) fortsat at give den demente adgang til pengesager, hvilket kan være forbundet med store frustrationer og megen usikkerhed, og b) at skulle overtage den dementes domæne samt begrænse den dementes økonomiske handlefrihed og dermed være nødt til at handle i strid med deres hidtidige fælles normer (1, 2). Det havde jeg det dårligt med. Fordi vi havde jo ikke løjet for hinanden. Og så pludselig begynder man at lyve. Og det gør man jo stadigvæk lidt i dag. (1) Spørgeskemaundersøgelsen om pårørendes hverdag viser, at 17% (10 ud af 58) af de pårørende har oplevet konflikter med deres ægtefælle i forbindelse med, at de har ændret forholdet mellem hvem der styrer økonomien, efter at ægtefællen er blevet syg (2). Husførelse Ofte varetages den daglige husholdning som rengøring og madlavning af kvinden. Der er derfor forskel på ægteparrets behov for hjælp udefra, når den ene part bliver dement, alt efter om sygdommen rammer manden eller kvinden. Rammes manden af demens, så vil kvinden typisk ønske at fortsætte med at tage sig af den daglige husførelse samtidig med, at hun tager sig af sin demente mand. Hjemmet har været og er ofte kvindes domæne, og hun ønsker at opretholde dette for at fastholde en hverdag, som den altid har set ud. Hvis det derimod har været den demente, som har haft ansvaret for hjemmet, kan det være svært for den pårørende både at skulle overtage husførelsen, samtidig med at den demente skal hjælpes. Hjælp fra hjemmehjælpen til huslige opgaver vil derfor have forskellig betydning for ægteparret alt efter om den pårørende tidligere har været ansvarlig for husførelsen eller ej. Har den pårørende ikke tidligere stået for de huslige pligter, vil det opleves aflastende at modtage hjælp udefra. Derimod kan det være vanskeligere for den pårørende, som

12 10 når demensen flytter ind tidligere har haft ansvaret for husførelsen, at acceptere og tage imod hjælp udefra. Det er et brud på den måde, ægteparret har indrettet sig på og fordelt rollerne mellem sig, og den pårørende føler, at andre kommer ind på hans/hendes domæne (1, 2). Tag sådan en ting som hans morgentoilette. Jeg synes, at det må være rarere for ham, at det er mig, der står og hjælper ham, end at det er fremmede damer, ikke. (1) Spørgeskemaundersøgelsen om pårørendes hverdag viser, at 16% (7 ud af 44) af de pårørende, har oplevet konflikter med deres ægtefælle i forbindelse med beslutningen om at ændre på hvem, der skal varetage den daglige husførelse (2). Aflastning Tilbuddet om aflastningen til den pårørende og den dement kan enten være i form af et par times aflastning i eget hjem eller på et dagcenter, eller det kan være et ophold af en eller flere dages varighed på et plejecenter. Pårørendes brug af tilbuddet om aflastning er afhængt af (1, 2): den pårørendes behov for aflastning, den pårørendes reaktion på at skulle overlade sin ægtefælle til andre, den dementes reaktion på at være på aflastningsstedet eller at den pårørende tager af sted, den pårørendes holdning til at skulle bede andre om hjælp. Ofte vil den pårørende gerne selv kunne klare at hjælpe den demente så længe som muligt i eget hjem, og han/hun føler skyld eller dårlig samvittighed ved at overlade den demente til andre. Dette gør sig især gældende, hvis den demente ikke ønsker at komme på aflastningsstedet og gør modstand ved at: at gå fra stedet, isolerer sig, når han/hun er der, give udtryk for at han/hun hellere vil være hjemme. Dette er med til at skabe en masse bekymringer og skyldfølelse hos den pårørende, hvilket gør at de måske fravælger aflastningstilbuddet el-

13 ler slet ikke overvejer at gøre brug af tilbuddet, selv om der egentlig er behov for aflastning (1, 2). En pårørende fortælle, at hvis hun skal have en glad aften, skal hendes mand, som altid har været meget selskabelig, som minimum opleve socialt samvær, mens han er i aflastning på det lokale plejehjem. Hvis hun kommer og ser sin mand helt alene, bliver hendes aften ødelagt, og hun er parat til at tage ham med hjem. Det betyder derfor meget for den pårørende, at den demente har det godt på aflastningsstedet (1, 2). Jeg foretrækker, at passe min kone selv. Der er ikke tilstrækkelig hygge omkring hende. Jeg savner hende. (1) Pårørende har ofte svært ved at bede om hjælp, selv om de måske har behov for det. Dette kan skyldes flere ting (1, 2): pårørende vil ikke føle sig til besvær, pårørende ønsker at beholde en hverdag lig den, de havde før ægtefællen blev dement, den demente modsætter sig hjælpen. Der ligger derfor forskellige årsager til grund for den pårørendes behov for støtte og hjælp samt ønsker til hvordan hjælpen skal gives. Nogle pårørende ønsker, at den demente tages ud af hjemmet, så de kan hvile og slappe af indenfor hjemmets fire vægge, mens andre ønsker, at den demente bliver passet hjemme i genkendelige omgivelser, så de selv kan komme udenfor hjemmets fire vægge. Tilbuddet bør derfor være tilpasset den enkelte familiens behov, eventuelt kombineret med andre tilbud. Jeg bliver træt af at gå og bede om hjælp. Vi er jo vant til at klare os selv. (1)

14 Støtte- og rådgivningstilbud til pårørende til demente 12 når demensen flytter ind Der findes en række forskellige kommunale og private tilbud, som pårørende til en dement kan benytte. Det drejer sig eksempelvis om følgende støtte- og rådgivningstilbud: Telefonrådgivning (fx Demenslinien). Pårørendegrupper og sociale arrangementer (fx spisning, sangaftener eller foredrag). Dags- eller flere dages kurser (fx seminarer og højskolekurser). Aflastning/aflastningsplads (fx på et plejehjem eller andre kommunale tilbud, jf. Serviceloven). Afløsning i eget hjem (en person fra fx Røde Kors, Ældresagen eller fra kommunen jf. Serviceloven kommer ud og er hos den demente nogle timer). Pårørendes brug af disse tilbud forudsætter kendskab til hvilke tilbud, der er i den pågældendes lokalområde. Det viser sig, at mange pårørende ikke har kendskab til de tilbud, som findes for dem og deres demente ægtefælle. Nedenstående figur 1 viser, at op imod halvdelen af de pårørende ikke kender tilbuddene (3). Det er Figur 1: Pårørendes viden om tilbud Tilbud Afløsning i hjemmet Aflastning Sociale arrangementer Fler-dags-kurser dags-kurser Pårørendegrupper Telefonrådgivning % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% kender ikke tilbud kender tilbud

15 især tilbud som afløsning i hjemmet, kurser, sociale arrangementer og telefonrådgivning, som de pårørende ikke kender til. De pårørende, som kender tilbuddet, er blevet spurgt, om de har gjort brug af tilbuddet, eller om de er interesseret i at bruge det. De pårørende, som ikke kender tilbuddet, er ligeledes blevet spurgt om de er interesseret i at brug tilbuddet. De mest brugte tilbud (gengivet i figur 2) er sociale arrangement og pårørendegrupper, og der er interesse for at gøre brug af aflastningstilbud, telefonrådgivning, pårørendegrupper og 1-dags kurser (3). Det er kun få af de pårørende, som ikke kender tilbuddene, som giver udtryk for, at de er interesse i at gøre brug af tilbuddene (3). Sammenlignes pårørende, som bor sammen med den dement (ægtefæller eller lignende), med pårørende, der ikke bor sammen med den demente (børn, svigerbørn og børnebørn) ses der ikke en umiddelbar forskel på pårørendes viden om tilbuddene (3). Figur 2: Pårørendes interesse for tilbudet (har viden om tilbud) Tilbud Afløsning i hjemmet Aflastning Sociale arrangementer Fler-dags-kurser dags-kurser Pårørendegrupper Telefonrådgivning % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Har gjort brug af tilbud Er interesseret i at gøre brug af tilbud Er ikke interesseret i at gøre brug af tilbud

16 14 når demensen flytter ind Derimod ses der en forskel på hvilke tilbud, de pårørende gør brug af, idet ægtefæller til demente i langt højere grad end børn til demente, deltager i pårørendegrupper og sociale arrangementer for pårørende til demente. Børn til demente, som ikke kender tilbuddene, giver i højere grad end ægtefæller udtryk for, at de er interesseret i at gøre brug af tilbuddene. Det drejer sig om tilbud, som sociale arrangement, 1-dags-kurser og telefonrådgivning (3). (1) Stenstrøm Rasmussen I, Horsted C, Holmgaard Kristiansen M.: Samlevende med demente. En analyse af otte interviews om hverdagen med en demensramt. Styrelsen for Social Service, (2) Horsted C, Stenstrøm Rasmussen I, Holmgaard Kristiansen M.: Samlevende med demente. En spørgeskemaundersøgelse om hverdagen med en demensramt. Styrelsen for Social Service, (3) Andersen-Ranberg K, Birk-Olsen M, Strid A, Kronborg Andersen C, Christiansen T.: Pårørende til demente. En spørgeskemaundersøgelse om deres helbred og behov. Styrelsen for Social Service, Rapporterne kan hentes på Styrelsen for Specialrådgivning og Social Services hjemmeside:

17 Interviewundersøgelsen (1): Samlevende med demente. En analyse af otte interviews om hverdagen med en demensramt. Interviewundersøgelsen af pårørendes hverdag med en dement bygger på interview med otte ægtefæller til en dement. Ægtefællen er udvalgt via kontakt med patientorganisationer og kommunale systemer. Deltagerne er i alderen år, og der deltager fem kvinder og tre mænd. Interviewene handler om følgende temaer: Rollefordeling i samlivet (bilkørsel, husholdning, økonomi, personlig pleje, samliv). Isolation og ensomhed (pårørende, demente, familie, venner). Udmattelse (arbejdsopgaver, fritidsinteresser, hvile, helbred). Tid og aflastning. Spørgeskemaundersøgelsen (2): Pårørende til demente. En spørgeskemaundersøgelse om deres helbred og behov. Spørgeskemaundersøgelsen bygger på besvarelser fra 91 pårørende til demente. De pårørende er alle tilknyttet eller kendt af det kommunale system og udvalgt via kommunens dementkoordinator. Pårørende fra 12 forskellige kommuner indgår. Disse 12 kommuner er udvalgt således, at de repræsenterer forskellige kommunestørrelser, forskellige amter samt land- og bykommuner. De pårørende er alle samlevere/ægtefæller med en dement. Samleveren er hovedsageligt kvinder (71%), og de er i gennemsnit 72 år (mellem år). De demente har ikke så stort behov for hjælp fra andre, idet 13% kan klare sig selv, 58% kræver støtte og hjælp og 29% er fuldstændig afhæng af andres hjælp. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om: Pårørendes arbejds- og fritidsliv. Samliv med demente herunder konflikter og trusler. Belastningsgrad.

18 16 når demensen flytter ind Spørgeskemaundersøgelsen (3): Samlevende med demente. En spørgeskemaundersøgelse om hverdagen med en demensramt. Spørgeskemaundersøgelsen er fortaget blandt pårørende til demente tilknyttet geriatrisk daghospital på hhv. Odense Universitetshospital og Sygehus Fyn Svendborg-Rudkøbing. Der indgår 153 pårørende i undersøgelsen, hvoraf 60 er samlevende/ægtefælle med den demente, mens de resterende 93 pårørende ikke bor sammen med den demente (børn, svigerbørn eller børnebørn). Pårørende er hovedsageligt kvinder (75%), og de er i gennemsnit 74 år (mellem 43 og 89 år). De pårørende lever sammen med en dement med en lettere funktionsnedsættelse, dvs. at de ikke er fysiske meget plejekrævende. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om følgende emner: Helbred og livskvalitet. Følelser og sociale netværk. Tilbud om støtte og rådgivning for pårørende og demente (kendskab og interesse).

19

20 De pårørendes behov Når demensen flytter ind Denne pleje giver et billede af hvilke situationer en pårørende til en dement kan komme ud for, når ægtefælles rammes af en dementsygdom. Pjecen beskriver hvilke belastninger den pårørende kan opleve dels i forhold til eget helbred og livskvalitet, og dels i samlivet med sin demente ægtefælle. Pjecen kan fx inspirere hjemmeplejere, kommunale myndigheder, demenskoordinatorer og frivillige foreninger, som vil oplyse pårørende om deres behov for støtte og rådgivning, når deres ægtefælle rammes af demens. Pjecen er blevet til på baggrund af to forskningsprojekter om pårørende til demente, varetaget af CAST, Syddansk Universitet og finansieret af Servicestyrelsen.

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Indhold udarbejdet af Socialstyrelsen Udgivet 01-05-2013

Indhold udarbejdet af Socialstyrelsen Udgivet 01-05-2013 UNDERSØGELSE AF BEHOV FOR AFLØSNING OG AFLASTNING BLANDT PÅRØRENDE TIL MENNESKER MED EN DEMENSSYGDOM Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog Samarbejde med pårørende et lederansvar? Malene Schmidt Stoltze Rasmussen Cand.Psych.Aut. Neuropsykolog Hvem er jeg? Konsulent i VISO (den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) Håndbog om

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Den pårørende i fokus

Den pårørende i fokus Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger?

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Pjecen kan fås hos: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13 1364 København K Tlf.: 33 93 44 50 www.sus.dk Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Rundt om

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent Introduktion o til demens e Den socialfaglige li opfølgning 8. maj 2012 Lena Baungård, demenskonsulent Program Kommunernes opgaver er defineret i forløbsprogrammer sundhedsaftaler d mellem Regioner og

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere