De pårørendes behov. Når demensen flytter ind

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De pårørendes behov. Når demensen flytter ind"

Transkript

1 De pårørendes behov Når demensen flytter ind

2 De pårørendes behov Når demensen flytter ind Forfatter: Mette Birk-Olsen ISBN: (trykt) ISBN: (elektronisk) 2008 CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning Teknologivurdering, Syddansk Universitet og Servicestyrelsen Udarbejdet af: CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Syddansk Universitet J.B. Winsløws Vej 9B, Odense C Tlf Udgivet af: Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, Odense C Tlf.: s ervicestyrelsen.dk Publikationen kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

3 De pårørendes behov - når demensen flytter ind Af konsulent Mette Birk-Olsen, CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddanske Universitet Pludselig står politiet udenfor Katrines dør og spørger, om hendes mand, Anders er kørt galt med bilen. De kikker på bilens forskærm og kan se, at der er noget ved kanten. Anders er kørt over i den modsatte vejbane, har trængt en anden bil helt op i rabatten, og ramt bilen. Katrine kan ikke forstå, at Anders ikke har kunnet høre, at han har ramt bilen, men bare er kørt videre. Som hun siger til betjentene, så vil Anders aldrig nogen sinde forsvinde fra sådan noget. Anders kan ikke huske noget. Da betjentene er på vej ud, siger de til Katrine: Tror du ikke, du skulle overveje din mands kørekort? Katrine kan kun give betjenten ret, men det er ikke så ligetil at bede Anders afgive kørerettigheden. Det har jo altid været hans domæne. Omvendt ved Katrine godt, at det ikke har været forsvarligt at lade Anders køre. Hun er altid bekymret, når han kører af sted, og sidder hun selv med i bilen, sidder hun som på nåle. Hun ved bare, at Anders vil føle det som et prestigetab at skulle aflevere sit kørekort (1) 1. To forskningsprojekter finansieret af Servicestyrelsen viser, at ovennævnte situation ikke er uvant for en familie eller et ægtepar, når den ene part rammes af en demenssygdom. Den demente har i højere grad brug for hjælp i takt med, at sygdommen udvikler sig, og dette skaber mærkbare forandringer i hverdagen både for den demente og dennes ægtefælle. Forskningsprojekterne består dels af en spørgeskemaundersøgelse, der kortlægger pårørende til dementes helbred, livskvalitet og hverdag (2) og dels af en interview- og spørgeskemaundersøgelse om de forandringer, den pårørende oplever, når deres ægtefælle rammes af demens, herunder rollefordelingen i samlivet og den pårørendes følelser og grad af belastning (1, 3). Hovedresultaterne af forskningsprojekterne præsenteres i det følgende, mens yderligere præsen- 1 Tallene fra 1 3 i parentes henviser til en interviewundersøgelse og to spørgeskemaundersøgelser, som nævnes i faktaboksen sidst i denne pjece.

4 når demensen flytter ind tation af undersøgelserne kan findes i de tre rapporter, der er udarbejdet af CAST, Syddansk Universitet (1-3). Begge forskningsprojekter viser, at pårørende til en dement ægtefælle har behov for: Nogle af de centrale forandringer, som er med til at belaste den pårørende, er: at tilgodese den dementes behov for hjælp, forholdet til andre mennesker, fordelingen af roller mellem pårø- at kunne fortsætte sit samliv med rende selv og den demente, herun- den demente ægtefælle, uden at der afgivelse eller overdragelse af det går ud over den pårørendes domæner til andre, helbred, opsyn med og kontrol af den de- hjælp til at kunne identificere mente. behov og bede om hjælp, behov for en ekstern autoritet (person udenfor familien) til at være initiativtager og/eller beslutningstager i svære spørgsmål, viden om tilbud til pårørende til demente. For at kunne tilgodeset disse behov er det vigtigt at se på, hvad det er, der belaster den pårørende, og i hvilken grad den pårørende føler sig belastet. Hvad belaster den pårørende Hverdagen forandres, når demensen flytter ind, både for den, der rammes af sygdommen, og for den pårørende.

5 Den dementes behov for hjælp Den dementes evne til at klare sig selv har betydning for den pårørendes helbred og hverdag. Jo mere den demente har behov for hjælp fra andre, jo mere kræver det af den pårørende. Den pårørende skal i højere grad hjælpe den demente med personlig pleje, og andre daglige opgaver i hjemmet, som tidligere alene blev varetaget af den demente. Det kan være lige fra toiletbesøg og hjælp til at tage tøj på, til rengøring og madlavning. Det er typisk den pårørende, der hjælper den demente med de daglige gøremål. Sammenlignes ægtepar, hvoraf den ene er dement, med demente, der bor alene, så modtager ægtepar kun halvt så meget hjælp fra hjemmeplejen end enlige demente. De pårørende, der bor sammen med en dement, varetager typisk helt eller delvis den hjælp, som den demente kræver (3). Dette er med til at belaste den pårørendes helbred og livskvalitet (3) samt tiden til at gøre andre ting eksempelvis besøge familie og venner eller dyrke fritidsinteresser (1). Jeg er nødt til at sige til hende hver anden time: Hanne skal du ikke tisse?. Jo, siger hun så. Godt så går vi ud og tisser. Men hvis jeg glemmer at sige det, så tisser hun i bukserne. (1) Forholdet til andre mennesker Forholdet til familie og venner bliver ofte påvirket af den dementes sygdom. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at (2): den pårørende ikke kan forlade hjemmet tilstrækkelig længe, fordi den demente er afhængig af pårørendes tilstedeværelse, den pårørende har ikke overskud til at invitere gæster, den demente kan ikke magte at være sammen med andre (støj, aggressiv adfærd, falder i søvn, upassende adfærd ). Dette gør, at den pårørende i visse tilfælde fravælger kontakten til andre, fordi (1, 2): den pårørende ikke selv har overskud eller tid til at se andre, den pårørende føler skam over den dementes opførsel,

6 når demensen flytter ind den pårørende ønsker at beskytte den demente mod omgivelsernes reaktioner. dårlig samvittighed over for den demente, hvis han/hun tager af sted uden den demente (1, 2). Hvis han skal bøvse, så bøvser han. Hvis han skal slå en prut, så slår han en prut. Det er jo ikke så lækkert vel af en voksen mand. Så det er nok rigtigt, at jeg har tænkt: Nej, vi må nok hellere blive hjemme, og hellere ringe afbud. Og det skulle man måske nok ikke gøre, fordi manden, Vi bliver ikke inviteret. Og nogle steder bliver der sagt: Hanne, tror du, at du kan få Anders over på aflastning den og den lørdag. Har du lyst til at være med? Og de første to år sagde jeg, nej tak. Hvis ikke Anders kan komme med, så kommer jeg heller ikke. (1) han er jo syg, ikke. (1) Rollefordelingen mellem Omvendt oplever den pårørende også, at omgivelserne fravælger kontakten til den pårørende grundet den demente ægtefælle. Enten ved at ægteparret oplever, at de ikke bliver inviteret så meget ud mere, eller at deres omgangskreds direkte giver udtryk for, at de ønsker, at den pårørende skal komme alene. Den pårørende bliver dermed begrænset i kontakten til ægtefæller Den pårørende skal i højere grad tage vare på den dementes handlinger og i visse tilfælde overtage ansvaret for opgaver, som tidligere alene blev klaret af den demente. Disse forandringer kan ske harmonisk og roligt, men de kan også være forbundet med konflikter. Konflikterne kan både skyldes den demente og den pårørende (1, 2). andre mennesker pga. den demente ægtefælle, hvilket er med til at sætte den pårørende i et dilemma. Fravælges kontakten til andre, oplever den pårørende en følelse af isolation, og De dementes reaktion på, at den pårørende går ind og overtage hans/hendes domæne, er eksempelvis, at den demente: omvendt kan den pårørende have modsætter sig, at den pårørende

7 nu varetager rollen eller har ansvaret for en opgave, kritiserer måden, som den pårørende varetager rollen eller udfører opgaven på. Hun kunne ikke lave mad mere. Hun kunne simpelthen ikke finde ud af det. Der sagde hun, jeg var et kvaj til at lave mad, ikke. Hun sagde, du skal ikke gøre sådan, vel, melet skal ikke kommes i nu. Jeg synes, det har været konfliktfyldt til at begynde med, men ikke nu.«(manden har overtaget madlavningen fra sin demente ægtefælle). (1) Men så sad han jo ved siden af. Jamen det gik jo med: Hvordan fanden er det, du kører? og Der er en snegl der vil om! Jeg holdt bare rattet. Rædselsfuldt. Til sidst blev jeg da også så gal, at jeg kørte ind til siden og sagde: Nu har du valget mellem at stige ud og gå hjem eller at holde din kæft.«(kvinden har overtaget bilkørslen fra sin demente ægtemand). (1) Den pårørende kan omvendt have det dårligt med, at være nødt til at bevæge sig ind på ægtefælles domæne, og dermed bryde den oprindelige rollefordeling og balance i ægteskabet (1, 2). Det har i hvert fald været hans domæne, der lader han mig også bare tage ud (til mekanikeren). Og det kan jeg måske have det lidt dårligt med, fordi jeg føler, at det kan være generende for ham, og det er det måske også. (1) Det kan derfor være konfliktfyldt for ægteskabet, når den pårørende er nødt til at overtage ansvaret for opgaver, som tidligere er blevet udført af den demente (2). Konflikter, der højest sandsynligt er med til at belaste den pårørendes helbred og hverdag. Opsyn/kontrol med den demente Det er ofte nødvendigt, at den pårørende holder opsyn med den demente for at sikre: at der ikke opstår farlige situationer,

8 når demensen flytter ind at den demente ikke forlader hjemmet og ikke kan finde hjem igen. Den pårørende skal hele tiden være opmærksom på, hvor den demente er, og hvad han/hun foretager sig. Pårørende får derfor ikke: tid til at gøre andre ting eller andre Dette er med til at belaste pårørendes helbred samt kontakten til andre, og de føler, at de ikke får den hvile de har behov for. De bekymre sig om den demente, og de føler sig isoleret (1, 3). Hvordan belastes den pårørende? gøremål som eksempelvis den dag- Den pårørendes helbred og følelser lige husførelse eller tid til sig selv, Pårørende til en dement har et dår- venner, familie og fritidsinteresser, ligere helbred og livskvalitet end en hvile eller ro, herunder sin natte- person af samme alder og køn uden søvn. en dement ægtefælle. Det er ikke nødvendigvis den fysiske belastning i Jeg låser os begge to inde i sovevæ- forbindelse med hjælp og pleje af den relset, påklædningsværelse og ba- dementes ægtefælle, som påvirker deværelse og en lille gang dernede. den pårørendes helbred, men derimod Hun kan ikke finde ud af låsen. Det psykiske belastninger (3). var jo forfærdeligt før, jeg fandt ud af det, fordi jeg jo var vågen ustand-»jeg tror sgu, jeg går i opløsning seligt, hvis hun skulle gå op. Hun mentalt og følelsesmæssigt Og så kan stadigvæk sagtens gå rundt en er jeg blevet tyk. Har utrolig dårlig time, uden at jeg opdager det. Hvis mave, ikke. Og så vågner jeg med jeg er træt, og jeg ikke vågner, kan hovedpine, som jeg aldrig har gjort hun godt gå en time i sin natkjole. før. Og så er jeg labil, hvad jeg heller Jeg sørger bare for, at hun har til- ikke har været før.«(1) strækkelig varmt tøj på. Hun er under konstant opsyn. (1) Den pårørende føler uro og rastløshed, mangler overskud/energi og føler sig trist til mode. Dette påvirker

9 dagligdagen. Den pårørende oplever ubehag og angst i hverdagen og har problemer med at nå sædvanlige aktiviteter som eksempelvis at klare husholdningen, at se familien og venner samt få tid til fritidsinteresser (3). at tage op sammen med den demente eller den nærmeste familie: bilkørsel pengesager husførelse aflastning. De pårørende føler en sorg og vrede over den demenssygdom, deres ægtefælle har fået, samt en oplevelse af ensomhed og isolation (1-3). Den pårørende oplever, at de ikke kan forlade hjemmet alene i længere tid, fordi den demente er afhængig af pårørendes tilstedeværelse (3). Jeg har sådan et behov for at være sammen med nogen. Det er jo det, der er mit problem, at jeg er for meget alene. (1) Svære og konfliktfulde spørgsmål De forandringer, som den pårørende oplever, kan skabe ændrede vaner i hverdagen, og hidtidige ukendte konflikter mellem ægtefæller kan opstå. En række beslutninger betragtes som særligt svære og til tider konfliktfyldte Bilkørsel De pårørende føler, at det er deres opgave at bede den demente om at stoppe med at køre bil, når det ikke længere er forsvarligt. En opgave, som trods involvering af familiens praktiserende læge kan være forbundet med store konflikter. Spørgeskemaundersøgelsen om pårørendes hverdag viser, at 20% (14 ud af 72) af de pårørende har oplevet konflikter med deres ægtefælle i forbindelse med beslutningen om, at den demente skal stoppe med at køre bil (2). Mulige forklaringer på disse konflikter er, at ophøret er forbundet med et prestigetab. Det er især, når det er manden, der må opgive retten til at køre bil, at rolleforandringer er tydelige. Flere kvindelige pårørende angiver, at i den periode, hvor deres mand mister magten over familiens bil og bilnøgler, er hverdagen meget konfliktfyldt (2). Der

10 når demensen flytter ind er verbale øretæver i luften, og de har selv moralske skrupler, fordi de overskrider deres mands domæne ved at overtage funktioner, som er i strid med normen for deres samliv. Denne norm indeholder fastlagte roller, og det kan være yderst vanskeligt for den Pengesager Den pårørende er ofte angst for at miste kontrol over ægteparrets økonomi, hvis det er den demente, som står for den fælles økonomi. Det fælles normsæt for, hvordan deres fælles økonomi forvaltes, bliver ofte ene part at indlede diskussionen og tilsidesat, når den demente ikke måske endda træffe beslutningen om, længere kan tage sig af deres fælles at ægtefællen skal afgive kørerettighe- pengesager. Den demente glemmer den. Derfor efterlyser flere kvindelige pengenes værdi og bruger for mange pårørendes hjælp udefra til dels at penge. Den pårørende prøver at få tage initiativ til at drøfte det og dels kontrol over de fælles pengesager ved til at tage den endelige beslutning (2). at begrænse den dementes adgang til pengesager: så kunne han godt gå ud og tage inddrager den dementes hævekort, bilen og køre, og jeg kunne slet ikke giver den demente afmålte lom- holde det ud. Jeg var helt ulykkelig, mepenge, når jeg så, at han havde taget bilen tage regninger og betalingsover- og kørt (1) sigter ud af den fælles post, så brevene ikke forsvinder i stakken af aviser. Det er lang tid siden, at Hanne kom hjem og sagde til mig: Ved du, hvad Dette kræver opsyn med den demente jeg gjorde i dag. Jeg kørte saftsuse- og en form for forvaltning af den de- mig den gale vej ude på motorve- mentes økonomiske råderum (1, 2). jen. Nå! Sagde jeg: Du har nok været træt. Men det var også et sig- Jeg kunne simpelthen ikke have nal, hvor jeg måske skulle have sagt: med det at gøre. Og der havde han Hov! (1) brugt over kr. på at købe spil.

11 Og han havde brugt mere end det, for det var ikke alt, der var med. Og det er også noget, der slider på mig. (1) Den pårørende er igen præget af et dilemma mellem a) fortsat at give den demente adgang til pengesager, hvilket kan være forbundet med store frustrationer og megen usikkerhed, og b) at skulle overtage den dementes domæne samt begrænse den dementes økonomiske handlefrihed og dermed være nødt til at handle i strid med deres hidtidige fælles normer (1, 2). Det havde jeg det dårligt med. Fordi vi havde jo ikke løjet for hinanden. Og så pludselig begynder man at lyve. Og det gør man jo stadigvæk lidt i dag. (1) Spørgeskemaundersøgelsen om pårørendes hverdag viser, at 17% (10 ud af 58) af de pårørende har oplevet konflikter med deres ægtefælle i forbindelse med, at de har ændret forholdet mellem hvem der styrer økonomien, efter at ægtefællen er blevet syg (2). Husførelse Ofte varetages den daglige husholdning som rengøring og madlavning af kvinden. Der er derfor forskel på ægteparrets behov for hjælp udefra, når den ene part bliver dement, alt efter om sygdommen rammer manden eller kvinden. Rammes manden af demens, så vil kvinden typisk ønske at fortsætte med at tage sig af den daglige husførelse samtidig med, at hun tager sig af sin demente mand. Hjemmet har været og er ofte kvindes domæne, og hun ønsker at opretholde dette for at fastholde en hverdag, som den altid har set ud. Hvis det derimod har været den demente, som har haft ansvaret for hjemmet, kan det være svært for den pårørende både at skulle overtage husførelsen, samtidig med at den demente skal hjælpes. Hjælp fra hjemmehjælpen til huslige opgaver vil derfor have forskellig betydning for ægteparret alt efter om den pårørende tidligere har været ansvarlig for husførelsen eller ej. Har den pårørende ikke tidligere stået for de huslige pligter, vil det opleves aflastende at modtage hjælp udefra. Derimod kan det være vanskeligere for den pårørende, som

12 10 når demensen flytter ind tidligere har haft ansvaret for husførelsen, at acceptere og tage imod hjælp udefra. Det er et brud på den måde, ægteparret har indrettet sig på og fordelt rollerne mellem sig, og den pårørende føler, at andre kommer ind på hans/hendes domæne (1, 2). Tag sådan en ting som hans morgentoilette. Jeg synes, at det må være rarere for ham, at det er mig, der står og hjælper ham, end at det er fremmede damer, ikke. (1) Spørgeskemaundersøgelsen om pårørendes hverdag viser, at 16% (7 ud af 44) af de pårørende, har oplevet konflikter med deres ægtefælle i forbindelse med beslutningen om at ændre på hvem, der skal varetage den daglige husførelse (2). Aflastning Tilbuddet om aflastningen til den pårørende og den dement kan enten være i form af et par times aflastning i eget hjem eller på et dagcenter, eller det kan være et ophold af en eller flere dages varighed på et plejecenter. Pårørendes brug af tilbuddet om aflastning er afhængt af (1, 2): den pårørendes behov for aflastning, den pårørendes reaktion på at skulle overlade sin ægtefælle til andre, den dementes reaktion på at være på aflastningsstedet eller at den pårørende tager af sted, den pårørendes holdning til at skulle bede andre om hjælp. Ofte vil den pårørende gerne selv kunne klare at hjælpe den demente så længe som muligt i eget hjem, og han/hun føler skyld eller dårlig samvittighed ved at overlade den demente til andre. Dette gør sig især gældende, hvis den demente ikke ønsker at komme på aflastningsstedet og gør modstand ved at: at gå fra stedet, isolerer sig, når han/hun er der, give udtryk for at han/hun hellere vil være hjemme. Dette er med til at skabe en masse bekymringer og skyldfølelse hos den pårørende, hvilket gør at de måske fravælger aflastningstilbuddet el-

13 ler slet ikke overvejer at gøre brug af tilbuddet, selv om der egentlig er behov for aflastning (1, 2). En pårørende fortælle, at hvis hun skal have en glad aften, skal hendes mand, som altid har været meget selskabelig, som minimum opleve socialt samvær, mens han er i aflastning på det lokale plejehjem. Hvis hun kommer og ser sin mand helt alene, bliver hendes aften ødelagt, og hun er parat til at tage ham med hjem. Det betyder derfor meget for den pårørende, at den demente har det godt på aflastningsstedet (1, 2). Jeg foretrækker, at passe min kone selv. Der er ikke tilstrækkelig hygge omkring hende. Jeg savner hende. (1) Pårørende har ofte svært ved at bede om hjælp, selv om de måske har behov for det. Dette kan skyldes flere ting (1, 2): pårørende vil ikke føle sig til besvær, pårørende ønsker at beholde en hverdag lig den, de havde før ægtefællen blev dement, den demente modsætter sig hjælpen. Der ligger derfor forskellige årsager til grund for den pårørendes behov for støtte og hjælp samt ønsker til hvordan hjælpen skal gives. Nogle pårørende ønsker, at den demente tages ud af hjemmet, så de kan hvile og slappe af indenfor hjemmets fire vægge, mens andre ønsker, at den demente bliver passet hjemme i genkendelige omgivelser, så de selv kan komme udenfor hjemmets fire vægge. Tilbuddet bør derfor være tilpasset den enkelte familiens behov, eventuelt kombineret med andre tilbud. Jeg bliver træt af at gå og bede om hjælp. Vi er jo vant til at klare os selv. (1)

14 Støtte- og rådgivningstilbud til pårørende til demente 12 når demensen flytter ind Der findes en række forskellige kommunale og private tilbud, som pårørende til en dement kan benytte. Det drejer sig eksempelvis om følgende støtte- og rådgivningstilbud: Telefonrådgivning (fx Demenslinien). Pårørendegrupper og sociale arrangementer (fx spisning, sangaftener eller foredrag). Dags- eller flere dages kurser (fx seminarer og højskolekurser). Aflastning/aflastningsplads (fx på et plejehjem eller andre kommunale tilbud, jf. Serviceloven). Afløsning i eget hjem (en person fra fx Røde Kors, Ældresagen eller fra kommunen jf. Serviceloven kommer ud og er hos den demente nogle timer). Pårørendes brug af disse tilbud forudsætter kendskab til hvilke tilbud, der er i den pågældendes lokalområde. Det viser sig, at mange pårørende ikke har kendskab til de tilbud, som findes for dem og deres demente ægtefælle. Nedenstående figur 1 viser, at op imod halvdelen af de pårørende ikke kender tilbuddene (3). Det er Figur 1: Pårørendes viden om tilbud Tilbud Afløsning i hjemmet Aflastning Sociale arrangementer Fler-dags-kurser dags-kurser Pårørendegrupper Telefonrådgivning % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% kender ikke tilbud kender tilbud

15 især tilbud som afløsning i hjemmet, kurser, sociale arrangementer og telefonrådgivning, som de pårørende ikke kender til. De pårørende, som kender tilbuddet, er blevet spurgt, om de har gjort brug af tilbuddet, eller om de er interesseret i at bruge det. De pårørende, som ikke kender tilbuddet, er ligeledes blevet spurgt om de er interesseret i at brug tilbuddet. De mest brugte tilbud (gengivet i figur 2) er sociale arrangement og pårørendegrupper, og der er interesse for at gøre brug af aflastningstilbud, telefonrådgivning, pårørendegrupper og 1-dags kurser (3). Det er kun få af de pårørende, som ikke kender tilbuddene, som giver udtryk for, at de er interesse i at gøre brug af tilbuddene (3). Sammenlignes pårørende, som bor sammen med den dement (ægtefæller eller lignende), med pårørende, der ikke bor sammen med den demente (børn, svigerbørn og børnebørn) ses der ikke en umiddelbar forskel på pårørendes viden om tilbuddene (3). Figur 2: Pårørendes interesse for tilbudet (har viden om tilbud) Tilbud Afløsning i hjemmet Aflastning Sociale arrangementer Fler-dags-kurser dags-kurser Pårørendegrupper Telefonrådgivning % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Har gjort brug af tilbud Er interesseret i at gøre brug af tilbud Er ikke interesseret i at gøre brug af tilbud

16 14 når demensen flytter ind Derimod ses der en forskel på hvilke tilbud, de pårørende gør brug af, idet ægtefæller til demente i langt højere grad end børn til demente, deltager i pårørendegrupper og sociale arrangementer for pårørende til demente. Børn til demente, som ikke kender tilbuddene, giver i højere grad end ægtefæller udtryk for, at de er interesseret i at gøre brug af tilbuddene. Det drejer sig om tilbud, som sociale arrangement, 1-dags-kurser og telefonrådgivning (3). (1) Stenstrøm Rasmussen I, Horsted C, Holmgaard Kristiansen M.: Samlevende med demente. En analyse af otte interviews om hverdagen med en demensramt. Styrelsen for Social Service, (2) Horsted C, Stenstrøm Rasmussen I, Holmgaard Kristiansen M.: Samlevende med demente. En spørgeskemaundersøgelse om hverdagen med en demensramt. Styrelsen for Social Service, (3) Andersen-Ranberg K, Birk-Olsen M, Strid A, Kronborg Andersen C, Christiansen T.: Pårørende til demente. En spørgeskemaundersøgelse om deres helbred og behov. Styrelsen for Social Service, Rapporterne kan hentes på Styrelsen for Specialrådgivning og Social Services hjemmeside:

17 Interviewundersøgelsen (1): Samlevende med demente. En analyse af otte interviews om hverdagen med en demensramt. Interviewundersøgelsen af pårørendes hverdag med en dement bygger på interview med otte ægtefæller til en dement. Ægtefællen er udvalgt via kontakt med patientorganisationer og kommunale systemer. Deltagerne er i alderen år, og der deltager fem kvinder og tre mænd. Interviewene handler om følgende temaer: Rollefordeling i samlivet (bilkørsel, husholdning, økonomi, personlig pleje, samliv). Isolation og ensomhed (pårørende, demente, familie, venner). Udmattelse (arbejdsopgaver, fritidsinteresser, hvile, helbred). Tid og aflastning. Spørgeskemaundersøgelsen (2): Pårørende til demente. En spørgeskemaundersøgelse om deres helbred og behov. Spørgeskemaundersøgelsen bygger på besvarelser fra 91 pårørende til demente. De pårørende er alle tilknyttet eller kendt af det kommunale system og udvalgt via kommunens dementkoordinator. Pårørende fra 12 forskellige kommuner indgår. Disse 12 kommuner er udvalgt således, at de repræsenterer forskellige kommunestørrelser, forskellige amter samt land- og bykommuner. De pårørende er alle samlevere/ægtefæller med en dement. Samleveren er hovedsageligt kvinder (71%), og de er i gennemsnit 72 år (mellem år). De demente har ikke så stort behov for hjælp fra andre, idet 13% kan klare sig selv, 58% kræver støtte og hjælp og 29% er fuldstændig afhæng af andres hjælp. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om: Pårørendes arbejds- og fritidsliv. Samliv med demente herunder konflikter og trusler. Belastningsgrad.

18 16 når demensen flytter ind Spørgeskemaundersøgelsen (3): Samlevende med demente. En spørgeskemaundersøgelse om hverdagen med en demensramt. Spørgeskemaundersøgelsen er fortaget blandt pårørende til demente tilknyttet geriatrisk daghospital på hhv. Odense Universitetshospital og Sygehus Fyn Svendborg-Rudkøbing. Der indgår 153 pårørende i undersøgelsen, hvoraf 60 er samlevende/ægtefælle med den demente, mens de resterende 93 pårørende ikke bor sammen med den demente (børn, svigerbørn eller børnebørn). Pårørende er hovedsageligt kvinder (75%), og de er i gennemsnit 74 år (mellem 43 og 89 år). De pårørende lever sammen med en dement med en lettere funktionsnedsættelse, dvs. at de ikke er fysiske meget plejekrævende. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om følgende emner: Helbred og livskvalitet. Følelser og sociale netværk. Tilbud om støtte og rådgivning for pårørende og demente (kendskab og interesse).

19

20 De pårørendes behov Når demensen flytter ind Denne pleje giver et billede af hvilke situationer en pårørende til en dement kan komme ud for, når ægtefælles rammes af en dementsygdom. Pjecen beskriver hvilke belastninger den pårørende kan opleve dels i forhold til eget helbred og livskvalitet, og dels i samlivet med sin demente ægtefælle. Pjecen kan fx inspirere hjemmeplejere, kommunale myndigheder, demenskoordinatorer og frivillige foreninger, som vil oplyse pårørende om deres behov for støtte og rådgivning, når deres ægtefælle rammes af demens. Pjecen er blevet til på baggrund af to forskningsprojekter om pårørende til demente, varetaget af CAST, Syddansk Universitet og finansieret af Servicestyrelsen.

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Belastede pårørende til demensramte personer Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi 1 Sang og musik projekt på Betaniahjemmet, Frederiksberg: Tanker og ideer bagved projektet, som ledes

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,

Læs mere

Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem

Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem Bilag til evaluering udarbejdet af INCA Vidensformidling & InnovationsHus Syd, sommeren 2011 1 Bilag 1- Spørgeskema til kommunerne Nulpunktsmåling

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Go aften! En mulighed for gamle mænds hverdagsliv - eller betingelser vi ikke. Inge Lange Ilone Dolmer Nov. 2007

Go aften! En mulighed for gamle mænds hverdagsliv - eller betingelser vi ikke. Inge Lange Ilone Dolmer Nov. 2007 Go aften! En mulighed for gamle mænds hverdagsliv - eller betingelser vi ikke Inge Lange Ilone Dolmer Nov. 2007 Indfaldsvinkler Hvad ved vi om gamle mænds aften og natteliv Hvad ved vi om gamle mænds aften

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Godkendt af Byrådet februar 2008 Indholdsfortegnelse Forord 3 Værdigrundlag 4 Målsætning 4 Demens 4 Udredning og diagnosticering 5 Personalets uddannelse 6 Socialpædagogisk

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Demens. - et problem i hverdagen

Demens. - et problem i hverdagen Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog Samarbejde med pårørende et lederansvar? Malene Schmidt Stoltze Rasmussen Cand.Psych.Aut. Neuropsykolog Hvem er jeg? Konsulent i VISO (den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) Håndbog om

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Indhold udarbejdet af Socialstyrelsen Udgivet 01-05-2013

Indhold udarbejdet af Socialstyrelsen Udgivet 01-05-2013 UNDERSØGELSE AF BEHOV FOR AFLØSNING OG AFLASTNING BLANDT PÅRØRENDE TIL MENNESKER MED EN DEMENSSYGDOM Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne, når andre sover, og de har brug for personale,

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Projekt forebyggende hjemmebesøg

Projekt forebyggende hjemmebesøg Projekt forebyggende hjemmebesøg Del 1: Kort sammenfatning af rapporten Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune Sundhedsafdelingen

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1 Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 28 1 Vision, Målsætning og Handlinger Vision I Stevns Kommune skal borgere med demens og deres pårørende have et værdigt liv. Målsætning

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer i hjemmeplejen om arbejdet hos demente borgere

Det siger FOAs medlemmer i hjemmeplejen om arbejdet hos demente borgere FOA Kampagne og Analyse 31. januar 2012 Det siger FOAs medlemmer i hjemmeplejen om arbejdet hos demente borgere FOA har i perioden 13.-20. december 2011 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

er noget vi taler om i Hedensted kommune Tilbud fra Hedensted kommune til:

er noget vi taler om i Hedensted kommune Tilbud fra Hedensted kommune til: emens er noget vi taler om i Hedensted kommune Tilbud fra Hedensted kommune til: Dig med en demenssygdom Dig som familie eller nærtstående Dig som ønsker at vide mere om demens Hvad er demens: Demens er

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Erfaringer fra Århus Kommune. Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord

Erfaringer fra Århus Kommune. Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord Erfaringer fra Århus Kommune Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord Organisering i Århus Kommune 9 konsulenter i Århus Kommune Hver konsulent dækker et lokalområde med 3-6 lokalcentre.

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom At være forældre til en teenager med kronisk sygdom Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere