Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom"

Transkript

1 Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S

2 Baggrund og konklusioner Radius Kommunikation A/S // 2

3 Om undersøgelsen Denne rapport præsenterer resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt 861 parkinsonramte og 224 pårørende med det formål at undersøge omfanget og konsekvenserne af de non-motoriske symptomer ved Parkinsonssygdom. Der blev indsamlet i alt interviews i perioden marts 2014, primært via . Undersøgelsen er ikke en medicinsk-videnskabelig undersøgelse, men spørgsmålene om symptomer er udformet på baggrund af kategorier og symptomer i Parkinson swell-beingmap. Spørgeskemaet er desuden blevet prætestet hos parkinsonramteog er blevet kvalificeret af overlæge og neurolog Tove Henriksen fra Bispebjerg Hospital. Undersøgelsen er sponsoreret af UCB Nordic og gennemført i samarbejde med Radius Kommunikation. Radius Kommunikation A/S // 3

4 Om respondenterne Blandt de 861 parkinsonramte, der deltog i undersøgelsen, var 493 mænd (57%), mens 368 var kvinder (43%). Blandt de 224 pårørende var 44 mænd (20%), mens 180 var kvinder (80%). Blandt de pårørende var 70% partner til den parkinsonramte, mens 23% var barn af den parkinsonramte. De resterende var henholdsvis søskende, ven, andre familiemedlemmer, forælder eller tidligere ægtefælle. Aldersfordeling: Parkinsonramte: 148 (17%) af respondenterne op til 59 år, 420 (49%) var mellem år, mens 288 (34%) var over 70 år. Pårørende: 120 (54%) af respondenterne var op til 60 år, 104 (46%) var over 60 år. 30% af de parkinsonramte vurderer at have haft sygdommen i mindre end fire år. 68% vurderer at have haft sygdommen i fire år eller længere. 2% ved ikke. 46% af de parkinsonramte har taget medicin mod sygdommen i mindre end fire år. 53% har taget medicin mod sygdommen i fire år eller længere. 1% ved ikke. Mere end 12% af de danske parkinsonramte har besvaret spørgeskemaet. Derfor giver undersøgelsen et godt og udførligt billede af de danske parkinsonpatienters oplevelser, men undersøgelsen kan ikke betegnes som repræsentativ for alle parkinsonpatienter, da de mest syge patienter formentlig ikke har haft mulighed for at svare på spørgeskemaet. De pårørende i undersøgelsen er ikke nødvendigvis pårørende til de parkinsonramte, der også har besvaret spørgeskemaet. Radius Kommunikation A/S // 4

5 Hovedkonklusioner Både motoriske og non-motoriske symptomer Generelt oplever de parkinsonramte og pårørende både motoriske og non-motoriske symptomer hos den parkinsonramte. Det er dog de non-motoriske symptomer, der opfattes som værende mest generende for den parkinsonramte og som værende mest alvorlige for den pårørendes relation til den parkinsonramte. Forskel i opfattelsen af symptomernes gene Der er signifikant forskel på den parkinsonramte og den pårørendes opfattelse af, hvor genererende sygdommens symptomer er. Eksempelvis opfatter de pårørende generelt symptomerne som værende mere generende for den parkinsonramte, end den parkinsonramte selv gør. Forskel i opfattelsen af sygdommens konsekvenser 62% af de pårørende har oplevet, at den parkinsonramte har fravalgt sociale aktiviteter, mens det for de ramte selv blot er 38%, der angiver, at have oplevet det. (Se figur) Samme mønster gentager sig, når det drejer sig om, hvilke hverdagsaktiviteter den parkinsonramte har svært ved at klare uden hjælp. De to hverdagsaktiviteter som flest parkinsonramte skal have hjælp til er skriveopgaver, som 56% af de pårørende og 37% af de parkinsonramte har angivet. Dertil kommer rengøring, som 55% af de pårørende har angivet mod 31% af de parkinsonramte. (Se figur) Både parkinsonramte og pårørende efterspørger mere viden om behandlingsformer og forskning på området. Radius Kommunikation A/S // 5

6 Sociale aktiviteter Oplever du, at den parkinsonramte har måttet fravælge nogle af følgende sociale aktiviteter pga sygdommen? / Har du oplevet at måtte fravælge nogle af følgende sociale aktiviteter pga din sygdom? Angiv gerne flere svar Familiesammenkomster (fødselsdage, konfirmation, fester mv ) Sociale sammenkomster på arbejdsplads (middage, fester, sammenkomster mv ) Sportsarrangementer på arbejdsplads (DHL, sportsdag, aktive arrangementer mv ) Arrangementer med venner Arrangementer med ægtefælle/partner Arrangementer med børn eller børnebørn (familieferier, børnefødselsdage, skoleaktiviteter) Andre sociale aktiviteter - angiv venligst Jeg har ikke oplevet at den parkinsonramte har måttet fravælge aktiviteter pga sygdommen Ved ikke 28% 18% 22% 14% 13% 12% 36% 12% 29% 10% 25% 10% 26% 8% 32% 6% 6% 56% Pårørende Parkinsonramte Pårørende: n=224. Patienter: n=861 Radius Kommunikation A/S // 6

7 Hverdagsaktiviteter Hvilke af følgende hverdagsaktiviteter har den parkinsonramte svært ved at klare uden hjælp? / Hvilke af følgende hverdagsaktiviteter har du svært ved at klare uden hjælp? Skriveopgaver Åbne flasker og andre fødevarer Badning Køre bil Cykle Gå tur Påklædning Rengøring Madlavning Indkøb Andet - angiv venligst Ved ikke 7% 9% 21% 21% 22% 17% 19% 18% 17% 30% 29% 27% 32% 31% 31% 37% 41% 45% 44% 43% 45% 50% 55% 56% Pårørende: n=224. Patienter: n=861 Pårørende Parkinsonramte Radius Kommunikation A/S // 7

8 Konklusioner: parkinsonramte Generelt oplever de parkinsonramte både motoriske og non-motoriske symptomer (fem af hver slags på top 10), men det er de non-motoriske symptomer, der generer mest. Således er otte ud af 10 symptomer på top 10 over mest generende symptomer non-motoriske symptomer. De symptomer, der opleves som værende mest generende blandt de ramte, der har oplevet dem inden for den seneste måned er: Søvnbesvær (51%), Øget vandladningstrang (45%), Svært ved at sætte i gang (43%), Ændret sexlyst (43%) og Forstoppelse (42%). Dertil kommer en række kognitive problemer som fx svært ved at holde flere bolde i luften, svært ved at huske ord og koncentrationsproblemer.. For 33% af de parkinsonramte, der ikke længere er i arbejde, har sygdommen været medvirkende til, at de er holdt på med at arbejde eller er blevet afskediget. 32% af de parkinsonramte er afhængig af hjælp i hverdagen fra deres partner. 38% af de parkinsonramte har måttet fravælge sociale aktiviteter på grund af sygdommen. 47% af de parkinsonramte, der har en partner, har oplevet, at deres seksuelle samliv har ændret sig, siden de fik konstateret sygdommen. Generelt har 28% af de parkinsonramte oplevet symptomet ændret sexlyst inden for den seneste måned. Skriveopgaver (37%), rengøring (31%) samt åbning af fødevarer og flasker (30%) er de hverdagsopgaver, som flest skal have hjælp til at klare. 60% ønsker mere viden om sygdommen; især om behandlingsformer (både medicinske og alternative) og forskning. 25% af de parkinsonramte synes, at det er svært at tale med lægen om de vigtige ting ved Parkinsons sygdom. Radius Kommunikation A/S // 8

9 Konklusioner: pårørende Generelt oplever de pårørende både motoriske og non-motoriske symptomer hos den parkinsonramte (5 af hver slags på top 10 over oplevede symptomer), men det er de non-motoriske symptomer, der opleves som mest generede for den parkinsonramte (6 ud af 10 på top 10) og som mest alvorlige for den pårørendes relation til den parkinsonramte (9 ud af 10). De fem symptomer, der af de pårørende opleves som værende mest generende for den parkinsonramte er: Off-perioder (61%), Svært ved at sætte i gang (61%), Søvnbesvær (61%), Træthed i løbet af dagen (58%) og Forstoppelse (58%). Dertil kommer en række kognitive problemer som fx svært ved at holde flere bolde i luften, svært ved at huske ord og koncentrationsproblemer.. Det er de non-motoriske symptomer, som af de pårørende opleves som værende alvorligst for deres relation til den parkinsonramte. De tre mest alvorlige er glemsomhed og manglende hukommelse (38%), træthed (29%) og tristhed (29%). 62% af de pårørende oplever, at den parkinsonramte har måttet fravælge sociale aktiviteter som følge af sygdommen. 68% af de pårørende, der er partner til en ramt, har oplevet en ændring i deres forhold som følge af sygdommen, mens 48% af børn til parkinsonramte har oplevet en ændring i forholdet mellem forældrene. 57% af de pårørende svarer, at den parkinsonramte er afhængig af deres hjælp i hverdagen og 38% af dem svarer, at de har behov for aflastning i rollen som hjælper. Skriveopgaver (56%), rengøring (55%) samt madlavning (50%) er de hverdagsopgaver som flest parkinsonramte ifølge de pårørende skal have hjælp til at klare. 64% ønsker mere viden om sygdommen, særligt medicinske behandlingsformer (63%), forskning på området (61%) samt støtteordninger fra kommuner m.v. (53%). Radius Kommunikation A/S // 9

10 Parkinsonramte Radius Kommunikation A/S // 10

11 Spørgsmål 1 Hvor længe vurderer du, at du har haft Parkinsons sygdom? Op til to år 11% Mellem to og fire år 19% Mellem fire og seks år 22% Mellem seks og otte år 17% Mellem otte og 10 år 11% Mellem 10 og 12 år 7% Mellem 12 og 14 år 5% Længere 7% Ved ikke 2% n=861 Radius Kommunikation A/S // 11

12 Spørgsmål 2 Hvor længe har du taget medicin mod Parkinsons sygdom? Op til to år 24% Mellem to og fire år 22% Mellem fire og seks år 20% Mellem seks og otte år 13% Mellem otte og 10 år 6% Mellem 10 og 12 år 5% Mellem 12 og 14 år 5% Længere 4% Ved ikke 1% n=861 Radius Kommunikation A/S // 12

13 Spørgsmål 3 Har du oplevet følgende symptomer inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Bevægelighed Stivhed i kroppen 27% 64% Rystelser 23% 55% Bevægelser bliver langsommere 31% 74% Offperioder (nedsat bevægelse/kan ikke røre mig i løbet af dagen) Svært ved at sætte i gang/svært ved at flytte fødderne 17% 41% 39% 43% Ufrivillige bevægelser 21% 33% Problemer med balancen/falder 33% 44% Ændret kropsholdning 33% 55% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=861 *Gene udgør andelen af personer, der har oplevet symptomet, som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet dem Radius Kommunikation A/S // 13

14 Spørgsmål 4 Har du oplevet følgende symptomer inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Smerte, blærefunktion og seksualitet Smerter i led, arme eller ben 41% 48% Smerter pga uro eller rastløshed om natten 31% 36% Øget vandladningstrang (f eks bydende vandladningstrang) 45% 54% Ændret sexlyst 28% 42% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=861 *Gene udgør andelen af personer, der har oplevet symptomet, som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet dem Radius Kommunikation A/S // 14

15 Spørgsmål 5 Har du oplevet følgende symptomer inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Fordøjelsen og tarmsystemet Besvær med at synke Let ved at få maden i den gale hals 20% 21% 25% 26% For meget luft i maven/tarmene 35% 37% For meget savl 34% 37% Forstoppelse 42% 42% Diarré 8% 39% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=861 *Gene udgør andelen af personer, der har oplevet symptomet, som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet dem Radius Kommunikation A/S // 15

16 Spørgsmål 6 Har du oplevet følgende symptomer inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Opmærksomhed/hukommelse Problemer med koncentrationen (for eksempel at miste tråden under en samtale) 27% 42% Taler langsomt 28% 34% Glemsomhed/manglende hukommelse 27% 41% Svært ved at huske ord 22% 45% Svært ved at fuldføre sætninger Følelse af forvirring 26% 27% 25% 23% Svært at holde flere bolde i luften 33% 48% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=861 *Gene udgør andelen af personer, der har oplevet symptomet, som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet dem Radius Kommunikation A/S // 16

17 Spørgsmål 7 Har du oplevet følgende symptomer inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Søvnforstyrrelser Søvnbesvær 34% 51% Træthed i løbet af dagen 41% 75% Overfladisk søvn â vågner let 30% 41% Falder ofte i søvn på upassende tidspunkter 26% 40% Urolig søvn 38% 38% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=861 *Gene udgør andelen af personer, der har oplevet symptomet, som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet dem Radius Kommunikation A/S // 17

18 Spørgsmål 8 Har du oplevet følgende symptomer inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Humør Følelse af apati (jeg udviser mindre interesse i ting og sager) 26% 29% Jeg ser ikke længere frem til ting, der tidligere vakte glæde 23% 27% Jeg føler mig trist 29% 31% Jeg føler uro, angst eller panik 21% 30% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=861 *Gene udgør andelen af personer, der har oplevet symptomet, som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet dem Radius Kommunikation A/S // 18

19 Spørgsmål 9 Top 10 generende symptomer Top 10 generende symptomer Søvnbesvær 51% n=292 Øget vandladningstrang (f eks bydende vandladningstrang) 45% n=467 Svært ved at sætte i gang/svært ved at flytte fødderne 43% n=467 Ændret sexlyst 42% n=332 Forstoppelse 42% n=361 Træthed i løbet af dagen 41% n=648 Smerter i led, arme eller ben 41% n=409 Overfladisk søvn / vågner let 41% n=260 Offperioder (nedsat bevægelse/kan ikke røre mig i løbet af dagen) 41% n=147 Falder ofte i søvn på upassende tidspunkter 40% n=225 Non-motoriske symptomer *n udgør antallet af personer, der har oplevet symptomet inden for den seneste måned. Procenttallet udgør andelen af n, der har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet dem. Radius Kommunikation A/S // 19

20 Spørgsmål 3-8 & 9 Top 10 symptomer Top 10 symptomer den seneste måned Træthed i løbet af dagen Bevægelser bliver langsommere Stivhed i kroppen Ændret kropsholdning Rystelser Øget vandladningstrang (f eks bydende vandladningstrang) Svært at holde flere bolde i luften Smerter i led, arme eller ben Svært ved at huske ord Problemer med balancen/falder 31% 27% 33% 23% 33% 22% 33% 41% 45% 48% 48% 41% 45% 44% 55% 55% 54% 64% 75% 74% n=861 Andel der har oplevet symptomet Gene Non-motoriske symptomer *Gene udgør andelen af personer, der har oplevet symptomet, som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet dem Radius Kommunikation A/S // 20

21 Spørgsmål 10 Hvad er din beskæftigelse? Fuldtidsarbejde 8% Deltidsarbejde eller på nedsat tid 3% Fleksjob 5% Under uddannelse 0% Arbejdsløs 1% På sygedagpenge 2% Førtidspensionist 11% Folkepensionist 64% Andet 6% n=861 Radius Kommunikation A/S // 21

22 Spørgsmål 11 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Parkinsons sygdom gør det vanskeligt for mig at arbejde? 13% 35% 20% 24% 6% 2% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke n=138. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har svaret, at der er i fuldtids- eller deltidsarbejde eller i fleksjob. Radius Kommunikation A/S // 22

23 Spørgsmål 12 Har din sygdom været medvirkende til, at du holdt op med at arbejde eller blev afskediget? Ja 33% Nej 65% Ved ikke 3% n=668. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der IKKE har svaret, at der er i fuldtids- eller deltidsarbejde eller i fleksjob. Radius Kommunikation A/S // 23

24 Spørgsmål 13 Har din sygdom været medvirkende til, at du er gået ned i tid på dit arbejde? Ja 77% Nej 23% n=66. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har svaret, at de er i deltidsarbejde eller fleksjob. Radius Kommunikation A/S // 24

25 Spørgsmål 14 Har du oplevet at måtte fravælge nogle af følgende sociale aktiviteter pga. din sygdom? Angiv gerne flere svar Arrangementer med mine venner 18% Andre sociale aktiviteter - angiv venligst 14% Arrangementer med min ægtefælle/partner 12% Familiesammenkomster (fødselsdage, konfirmation, fester mv ) Sociale sammenkomster på min arbejdsplads (middage, fester, sammenkomster mv ) Arrangementer med mine børn eller børnebørn (familieferier, børnefødselsdage, skoleaktiviteter) Sportsarrangementer på min arbejdsplads (DHL, sportsdag, aktive arrangementer mv ) Jeg har ikke oplevet at fravælge sociale aktiviteter pga sygdommen Ved ikke 12% 10% 10% 8% 6% 56% n=861 Radius Kommunikation A/S // 25

26 Spørgsmål 15 I hvilken grad oplever du, at din omgangskreds (venner, familie og kollegaer) generelt forstår Parkinsons sygdom og de symptomer, den forårsager? 9% 26% 47% 13% 2% 4% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke n=861 Radius Kommunikation A/S // 26

27 Spørgsmål 16 Hvad er din civilstatus? Jeg har en ægtefælle eller fast partner, som jeg bor sammen med 81% Jeg har en ægtefælle eller fast partner, som jeg ikke bor sammen med 4% Ugift/single og bor alene 12% Ugift/single, men bor sammen med andre end fast partner 1% Andet 2% n=861 Radius Kommunikation A/S // 27

28 Spørgsmål 18 I hvilken grad oplever du, at din ægtefælle/partner forstår Parkinsons sygdom og de symptomer, den forårsager? 43% 36% 18% 3% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke n=731. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har svaret at de har en ægtefælle eller fast partner. Radius Kommunikation A/S // 28

29 Spørgsmål 19 Er du afhængig af hjælp i hverdagen? Ja, fra min ægtefælle/partner 32% Ja, fra min øvrige omgangskreds 4% Ja, fra hjemmehjælper 5% Nej 58% Ved ikke 2% n=861 Radius Kommunikation A/S // 29

30 Spørgsmål 20 Oplever du, at dit og din partners seksuelle samliv har ændret sig, siden du fik konstateret sygdommen? Ja 47% Nej 43% Ved ikke 10% n=731. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har svaret at de har en ægtefælle eller fast partner. Radius Kommunikation A/S // 30

31 Spørgsmål 21 Har du svært ved at klare nogle af følgende aktiviteter uden hjælp? Angiv gerne flere svar Skriveopgaver 37% Rengøring Åbne flasker og andre fødevarer 31% 30% Cykle 27% Påklædning Gå tur Køre bil 21% 21% 22% Indkøb Andet - angiv venligst Madlavning 17% 18% 19% Badning 9% Ved ikke 17% n=861 Radius Kommunikation A/S // 31

32 Spørgsmål 22 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Det er svært at få talt med lægen om de problemer ved Parkinsons sygdom, der er vigtige for mig 8% 17% 22% 33% 16% 4% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke n=861 Radius Kommunikation A/S // 32

33 Spørgsmål 23 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Jeg kunne godt tænke mig at vide mere om Parkinsons sygdom 24% 36% 27% 8% 2% 3% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke n=861 Radius Kommunikation A/S // 33

34 Spørgsmål 24 Hvilke emner kunne du tænke dig at vide mere om i forhold til din sygdom? Angiv gerne flere svar Medicinske behandlingsformer Forskning på området 68% 66% Alternative behandlingsformer 59% Støtteordninger fra kommune m v 42% Muligheder for særlige aktiviteter for parkinsonramte Sport og motion Sygdommens påvirkning på samlivet med min partner Sygdommens påvirkning på det øvrige socialliv 35% 33% 32% 31% Muligheder for fleksibel beskæftigelse eller frivilligt arbejde Andet - angiv venligst 10% 8% n=561. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har angivet, at de er meget enige eller enige i udsagnet om, hvorvidt man kunne tænke sig at vide mere om sygdommen. Radius Kommunikation A/S // 34

35 Spørgsmål 25 Hvad oplever du som det sværeste ved at leve med Parkinsons sygdom? Af hensyn til respondenternes anonymitet er svarene på åbne spørgsmål ikke gengivet i denne rapport. Radius Kommunikation A/S // 35

36 Pårørende til parkinsonramte Radius Kommunikation A/S // 36

37 Spørgsmål 1 Hvilken relation har du til den parkinsonramte? Jeg er ægtefælle eller fast partner til den parkinsonramte 70% Jeg er ven/veninde til den parkinsonramte 1% Jeg er barn af den parkinsomramte 23% Jeg er forælder til den parkinsonramte 1% Jeg er bror eller søster til den parkinsonramte 0% Jeg har anden familierelation til den parkinsonramte 1% Andet - angiv venligst 3% n=224 Radius Kommunikation A/S // 37

38 Spørgsmål 2 Hvor længe vurderer du, at den parkinsonramte har lidt af Parkinsons sygdom? Op til to år 9% Mellem to og fire år 14% Mellem fire og seks år 21% Mellem seks og otte år 17% Mellem otte og 10 år 12% Mellem 10 og 12 år 7% Mellem 12 og 14 år 5% Længere 14% Ved ikke 1% n=224 Radius Kommunikation A/S // 38

39 Spørgsmål 3 Hvor længe vurderer du, at den parkinsonramte har taget medicin mod Parkinsons sygdom? Op til to år 20% Mellem to og fire år 18% Mellem fire og seks år 17% Mellem seks og otte år 14% Mellem otte og 10 år 6% Mellem 10 og 12 år 6% Mellem 12 og 14 år 5% Længere 11% Ved ikke 3% n=224 Radius Kommunikation A/S // 39

40 Spørgsmål 4 Har du oplevet følgende symptomer hos den parkinsonramte inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Bevægelighed Stivhed i kroppen Rystelser Bevægelser bliver langsommere Offperioder (nedsat bevægelse/kan ikke røre sig i løbet af dagen) Svært ved at sætte i gang/svært ved at flytte fødderne Ufrivillige bevægelser Problemer med balancen/falder Ændret kropsholdning 72% 56% 48% 40% 56% 27% 61% 52% 61% 34% 26% 51% 54% 67% 44% 82% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=224 *Gene udgør andelen af pårørende, der har oplevet symptomet hos den ramte, og som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet den ramte. Radius Kommunikation A/S // 40

41 Spørgsmål 5 Har du oplevet følgende symptomer hos den parkinsonramte inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Smerte, blærefunktion og seksualitet Smerter i led, arme eller ben 39% 53% Smerter pga uro eller rastløshed om natten 31% 49% Øget vandladningstrang (f eks bydende vandladningstrang) 45% 57% Ændret sexlyst 31% 46% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=224 *Gene udgør andelen af pårørende, der har oplevet symptomet hos den ramte, og som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet den ramte. Radius Kommunikation A/S // 41

42 Spørgsmål 6 Har du oplevet følgende symptomer hos den parkinsonramte inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Fordøjelsen og tarmsystemet Besvær med at synke 26% 39% Let ved at få maden i den gale hals 21% 38% For meget luft i maven/tarmene 21% 45% For meget savl 30% 42% Forstoppelse 39% 58% Diarré 10% 50% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=224 *Gene udgør andelen af pårørende, der har oplevet symptomet hos den ramte, og som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet den ramte. Radius Kommunikation A/S // 42

43 Spørgsmål 7 Har du oplevet følgende symptomer hos den parkinsonramte inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Opmærksomhed/hukommelse Problemer med koncentrationen (for eksempel at miste tråden under en samtale) Taler langsomt Glemsomhed/manglende hukommelse Svært ved at huske ord 50% 51% 51% 46% 50% 46% 50% 59% Svært ved at fuldføre sætninger Følelse af forvirring 39% 43% 43% 54% Svært at holde flere bolde i luften 47% 70% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=224 *Gene udgør andelen af pårørende, der har oplevet symptomet hos den ramte, og som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet den ramte. Radius Kommunikation A/S // 43

44 Spørgsmål 8 Har du oplevet følgende symptomer hos den parkinsonramte inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Søvnforstyrrelser Søvnbesvær 29% 61% Træthed i løbet af dagen 58% 77% Overfladisk søvn - vågner let 18% 58% Falder ofte i søvn på upassende tidspunkter 36% 49% Urolig søvn 42% 39% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=224 *Gene udgør andelen af pårørende, der har oplevet symptomet hos den ramte, og som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet den ramte. Radius Kommunikation A/S // 44

45 Spørgsmål 9 Har du oplevet følgende symptomer hos den parkinsonramte inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Humør Følelse af apati (han/hun udviser mindre interesse i ting og sager) 29% 45% Han/hun ser ikke længere frem til ting, der tidligere vakte glæde 33% 32% Han/hun føler sig trist 44% 50% Han/hun føler uro, angst eller panik 31% 49% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=224 *Gene udgør andelen af pårørende, der har oplevet symptomet hos den ramte, og som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet den ramte. Radius Kommunikation A/S // 45

46 Spørgsmål 4-9 & 10 Top 10 symptomer hos den parkinsonramte Top 10 symptomer seneste måned Bevægelser bliver langsommere Træthed i løbet af dagen Stivhed i kroppen Svært at holde flere bolde i luften Ændret kropsholdning Glemsomhed/manglende hukommelse Svært ved at sætte i gang/svært ved at flytte fødderne Problemer med balancen/falder Taler langsomt Problemer med koncentrationen (for eksempel at miste tråden under en samtale) 82% 56% 77% 58% 72% 56% 70% 47% 67% 44% 59% 50% 52% 61% 51% 54% 51% 46% 50% 51% Andel der har oplevet symptomet hos den parkinsonramte Gene* n=224 Non-motoriske symptomer *Gene udgør andelen af pårørende, der har oplevet symptomet hos den ramte, og som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet den ramte. Radius Kommunikation A/S // 46

47 Spørgsmål 10 Top 10 generende symptomer Top 10 generende symptomer Offperioder (nedsat bevægelse/kan ikke røre sig i løbet af dagen) 61% n=60 Svært ved at sætte i gang/svært ved at flytte fødderne 61% n=116 Søvnbesvær 61% n=64 Træthed i løbet af dagen 58% n=173 Forstoppelse 58% n=87 Overfladisk søvn - vågner let 58% n=40 Øget vandladningstrang (f eks bydende vandladningstrang) 57% n=101 Bevægelser bliver langsommere 56% n=184 Stivhed i kroppen 56% n=161 Svært ved at fuldføre sætninger 54% n=87 Non-motoriske symptomer *n udgør antallet af personer, der har oplevet symptomet hos den parkinsonramte inden for den seneste måned. Procenttallet udgør andelen af n, der har oplevet symptomet hos den ramte, som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet den ramte. Radius Kommunikation A/S // 47

48 Spørgsmål 11 Hvilke af de symptomer, du har angivet, vurderer du som værende mest alvorlige for din relation til den parkinsonramte? Angiv gerne flere svar Top 15 alvorlige symptomer Glemsomhed/manglende hukommelse 64% n=131 Han/hun ser ikke længere frem til ting, der tidligere vakte glæde Han/hun føler sig trist 59% 59% n=73 n=111 Svært ved at fuldføre sætning Følelse af apati (han/hun udviser mindre interesse i ting og sager) 55% 55% n=87 n=100 Problemer med koncentrationen (for eksempel at miste tråden under en samtale) Problemer med balancen/falder 53% 50% n=114 n=112 Han/hun føler uro, angst eller panik 47% n=70 Følelse af forvirring 45% n=96 Ændret sexlyst 42% n=69 Non-motoriske symptomer *n udgør antallet af personer, der har oplevet symptomet hos den parkinsonramte inden for den seneste måned. Procenttallet udgør andelen af n, der har angivet symptomet som værende blandt de mest alvorlige for relationen til den parkinsonramte. Radius Kommunikation A/S // 48

49 Spørgsmål 12 Oplever du, at den parkinsonramte har måttet fravælge nogle af følgende sociale aktiviteter pga sygdommen? Angiv gerne flere svar Familiesammenkomster (fødselsdage, konfirmation, fester mv ) 28% Sociale sammenkomster på arbejdsplads (middage, fester, sammenkomster mv ) Sportsarrangementer på arbejdsplads (DHL, sportsdag, aktive arrangementer mv ) 13% 22% Arrangementer med venner 36% Arrangementer med ægtefælle/partner 29% Arrangementer med børn eller børnebørn (familieferier, børnefødselsdage, skoleaktiviteter) Andre sociale aktiviteter - angiv venligst 25% 26% Jeg har ikke oplevet at den parkinsonramte har måttet fravælge aktiviteter pga sygdommen 32% Ved ikke 6% n=224 Radius Kommunikation A/S // 49

50 Spørgsmål 13 I hvilken grad forstår du Parkinsons sygdom og de symptomer, den forårsager hos den parkinsonramte? 33% 38% 25% 4% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke n=224 Radius Kommunikation A/S // 50

51 Spørgsmål 14 I hvilken grad oplever du, at den øvrige omgangskreds (venner, familie og kollegaer) til den parkinsonramte generelt forstår Parkinsons sygdom og de symptomer, den forårsager? 3% 24% 48% 21% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke n=224 Radius Kommunikation A/S // 51

52 Spørgsmål 15 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Siden den parkinsonramte blev ramt af sygdommen, har jeg oplevet en ændring i relationen mellem mine forældre? 25% 23% 8% 6% 4% 35% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Mine forældre er ikke sammen længere / den ene af mine forældre er død n=52. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har angivet, at de er barn til en parkinsonramt. Radius Kommunikation A/S // 52

53 Spørgsmål 16 Hvordan har relationen mellem dine forældre ændret sig? Af hensyn til respondenternes anonymitet er svarene på åbne spørgsmål ikke gengivet i denne rapport. Radius Kommunikation A/S // 53

54 Spørgsmål 17 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Siden den parkinsonramte blev ramt af sygdommen, har jeg oplevet en ændring i mit ægteskab/forhold til min partner? 37% 31% 15% 8% 8% 2% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke n=157. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har angivet, at de er partner/ægtefælle til en parkinsonramt. Radius Kommunikation A/S // 54

55 Spørgsmål 18 Hvordan har dit ægteskab/forhold til din partner ændret sig? Af hensyn til respondenternes anonymitet er svarene på åbne spørgsmål ikke gengivet i denne rapport. Radius Kommunikation A/S // 55

56 Spørgsmål 18 Hvordan har dit ægteskab/forhold til din partner ændret sig? Af hensyn til respondenternes anonymitet er svarene på åbne spørgsmål ikke gengivet i denne rapport. Radius Kommunikation A/S // 56

57 Spørgsmål 19 Er den parkinsonramte afhængig af hjælp i hverdagen? Angiv gerne flere svar Ja, fra mig 57% Ja, fra den øvrige omgangskreds 19% Ja, fra hjemmehjælpere 28% Nej 29% Ved ikke 2% n=224 Radius Kommunikation A/S // 57

58 Spørgsmål 20 Føler du, at du har behov for aflastning fra rollen som hjælper? Ja 38% Nej 47% Ved ikke 16% n=128. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har angivet, at den parkinsonramte er afhængig af respondentens hjælp i hverdagen. Radius Kommunikation A/S // 58

59 Spørgsmål 21 Hvilke af følgende hverdagsaktiviteter har den parkinsonramte svært ved at klare uden hjælp? Skriveopgaver 56% Åbne flasker og andre fødevarer 41% Badning 29% Køre bil Cykle 45% 44% Gå tur 32% Påklædning 43% Rengøring 55% Madlavning 50% Indkøb 45% Andet - angiv venligst 31% Ved ikke 7% n=224 Radius Kommunikation A/S // 59

60 Spørgsmål 23 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg kunne godt tænke mig at vide mere om Parkinsons sygdom? 30% 34% 26% 5% 3% 2% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke n=224 Radius Kommunikation A/S // 60

61 Spørgsmål 24 Hvilke emner relateret til Parkinsons sygdom kunne du godt tænke dig at vide mere om? Angiv gerne flere svar Medicinske behandlingsformer 63% Forskning på området 61% Støtteordninger fra kommune m v Alternative behandlingsformer 49% 53% Sygdommens påvirkning på det øvrige socialliv Muligheder for særlige aktiviteter for den parkinsonramte Muligheder for særlige aktiviteter for pårørende til parkinsonramte Sygdommens påvirkning på samlivet med min partner Sport og motion Muligheder for fleksibel beskæftigelse eller frivilligt arbejde Andet - angiv venligst 8% 12% 20% 33% 32% 38% 41% Ved ikke 1% n=144. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har angivet, at de er meget enige eller enige i udsagnet om, at man godt kunne tænke sig at vide mere om sygdommen. Radius Kommunikation A/S // 61

62 Spørgsmål 25 Hvad er din beskæftigelse? Fuldtidsarbejde 22% Deltidsarbejde eller på nedsat tid 10% Fleksjob Under uddannelse Arbejdsløs På sygedagpenge Førtidspensionist 1% 0% 2% 1% 3% Folkepensionist 49% Hjemmegående 3% Andet 9% n=224 Radius Kommunikation A/S // 62

63 Spørgsmål 26 Er du stoppet med at arbejde eller gået ned i tid for bedre at kunne hjælpe den parkinsonramte? Ja 17% Nej 81% Ved ikke 3% n=174. Spørgsmålet er kun blevet stillet til personer, der IKKE har angivet, at de er i fuldtidsarbejde eller under uddannelse. Radius Kommunikation A/S // 63

64 Spørgsmål 27 Hvis den økonomiske mulighed var til stede, ville du så holde op med at arbejde eller trappe ned for bedre at kunne hjælpe den parkinsonramte? Ja 17% Nej 28% Ved ikke 55% n=140. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har angivet, at de ikke er gået ned i tid for bedre at kunne hjælpe den ramte. Radius Kommunikation A/S // 64

65 Spørgsmål 28 Hvad oplever du som det sværeste ved at være pårørende til en parkinsonramt? Af hensyn til respondenternes anonymitet er svarene på åbne spørgsmål ikke gengivet i denne rapport. Radius Kommunikation A/S // 65

66 Radius Kommunikation A/S Bredgade 19A 1. sal 1260 København K t: Radius Kommunikation A/S

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Hjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater

Hjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater Hjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater Her er det forløbige resultater af vores fortløbende undersøgelse på neuropati.dk dette er resultaterne for de første besvarelser. Alle resultater

Læs mere

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10 Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

34. årgang, juni 2014 nr. 2

34. årgang, juni 2014 nr. 2 34. årgang, juni 2014 nr. 2 Parkinsonramte kæmper med meget mere end rystelser og muskelstivhed. Det viser den hidtil største danske undersøgelse af de skjulte sider af sygdommen - de non-motoriske symptomer.

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom U - FU Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Opfølgningsskema regionmidtjylland FU HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred.

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Omnibusundersøgelse om pårørende

Omnibusundersøgelse om pårørende Omnibusundersøgelse om pårørende Gennemført af CEM Institute Voxmeter for November 2014 Metode Interviewmetode Undersøgelsen om pårørende er gennemført i forbindelse med Voxmeters ugentlige telefoniske

Læs mere

Oplevet sværhedsgrad På en skala fra 1 til 10. I ringe grad I høj grad Score: 1 Score: 10

Oplevet sværhedsgrad På en skala fra 1 til 10. I ringe grad I høj grad Score: 1 Score: 10 Symptomskema Navn CPR Dato Kendte diagnoser BT Vægt Højde Taljemål Symptomer* (Hvad observeres i hverdagen? Dette behøver ikke at have logisk relation til lægemiddelbehandlingen) Oplevet sværhedsgrad På

Læs mere

Undersøgelse for primære og sekundære binyrebarkinsufficiente i 2002

Undersøgelse for primære og sekundære binyrebarkinsufficiente i 2002 I marts 2002 deltog 98 patienter med binyrebarkinsufficiens i en spørgeskemaundersøgelse. Resultatet af denne undersøgelse er tidligere blevet offentliggjort, og gengives derfor nu her i sin helhed, dog

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

SCOPA- AUT. 1. I den sidste måned, har du haft svært ved at synke, eller fejlsynket? Regelmæssigt

SCOPA- AUT. 1. I den sidste måned, har du haft svært ved at synke, eller fejlsynket? Regelmæssigt SCOPA- AUT Med dette spørgeskema vil vi gerne undersøge i hvilken grad du indenfor den seneste måned har haft problemer med forskellige legems funktioner som f.eks. vandladning, eller usædvanlig svedtendens.

Læs mere

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller Bilag. Supplerende figurer og tabeller Dette bilag viser supplerende figurer og tabeller i forbindelse med analyserne i afsnit, der beskriver hjemmehjælpsmodtagerne og den hjemmehjælp, der modtages. Bilagsfigur

Læs mere

Manchester Livskvalitetsskala (MANSA)

Manchester Livskvalitetsskala (MANSA) Manchester Livskvalitetsskala (MANSA) Navn: Cpr.: Dato: BT: Vægt: Højde: Taljemål: 1. Hvor tilfreds er du i dag med dit liv som helhed? 2. Hvor tilfreds er du med dit arbejde? (eller beskyttede arbejde

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Hjertesvigt klinikken. Spørgeskema. Hospitalsenheden Vest. Hi-1

Hjertesvigt klinikken. Spørgeskema. Hospitalsenheden Vest. Hi-1 Hjertesvigt klinikken Spørgeskema Hospitalsenheden Vest regionmidt jylland Hi-1 Spørgeskema Du bedes udfylde dette spørgeskema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Spørgsmålene handler om dine symptomer

Læs mere

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Børn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat)

Børn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat) Børn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat) Spørgsmålene er beregnet til børn som dig, der har cystisk fibrose. Dine svar vil hjælpe os med at forstå, hvordan det er at have sygdommen, og hvordan behandlingerne

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND

SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb Alle mennesker er forskellige. Det samme gælder ALS-forløb. Sygdommen i sig selv udarter sig forskelligt, og måden den tackles på er forskellig fra person til person. Dog er der naturligvis fællesnævnere

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

SKEMA DAN-PSS-1. Spørgsmål vedr. vandladningsgener hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata) INSTRUKS

SKEMA DAN-PSS-1. Spørgsmål vedr. vandladningsgener hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata) INSTRUKS SKEMA DAN-PSS-1 Spørgsmål vedr. vandladningsgener hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata) INSTRUKS Spørgsmålene i dette skema tjener til at belyse Deres symptomer og gener. Spørgeskemaet er

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der netop er begyndt på. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der netop er begyndt på. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der netop er begyndt på Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Sådan udfyldes skemaet Vi håber, at du vil besvare nedenstående

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

LPU Logopædisk Parkinson Udredning Registreringsark side 1 af 5

LPU Logopædisk Parkinson Udredning Registreringsark side 1 af 5 LPU Logopædisk Parkinson Udredning Registreringsark side 1 af 5 Indledende samtale - anamnese Dato:... Undersøger:... Sted:... Tilstede:... PERSONLIGE DATA Cpr.nr.:... Navn:... Adresse:... Postnr./By:...

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder

Læs mere

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet X - APKORT En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

SKRIV LÆSELIGT. Årsagssammenhæng* Grad seneste dage. 9 0 1 2 3 U- Musands

SKRIV LÆSELIGT. Årsagssammenhæng* Grad seneste dage. 9 0 1 2 3 U- Musands SKRIV LÆSELIGT Selvratingsskala for evaluering af lœgemiddelbehandling UKU-SERS-Pat - Skoringsark (Nord J Psychiatry 2001;xx:yy-yy) ANVEND BESVAR ALLE SPØRGSMÅL KUGLEPEN M K Patientens navn (init.) Køn

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015.

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. 18. Maj var vi omk. 40, som besøgte Taleinstituttet på Borgmester Jørgensens vej i Aalborg. Det var et interessant og givtigt møde. Vi blev budt velkommen af stedets

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Spørgeskema side 1 Dato: SF-36 Spørgeskema om helbredstilstand

Spørgeskema side 1 Dato: SF-36 Spørgeskema om helbredstilstand side 1 SF-36 om helbredstilstand Vejledning: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål.

Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål. Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

Jeg vil gerne tale om min sorg

Jeg vil gerne tale om min sorg Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,

Læs mere

Dit Helbred og Velbefindende

Dit Helbred og Velbefindende Løbe-nummer: Opstart Afslutning Dit Helbred og Velbefindende Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN SUNDHED & OMSORG AARHUS KOMMUNE PRAKTISK HJÆLP, PERSONLIG PLEJE OG MAD Januar 2015 I samarbejde med: INDHOLD 1. TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN 3 2. TILFREDSHEDEN BLANDT

Læs mere

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 1 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Bo Bilde 2015 Danmarks Statistik DST Survey Telefon 3917 3255 / 3917 3271 Mail: bbi@dst.dk Danmark Statistik Sejrøgade

Læs mere