Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom"

Transkript

1 Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S

2 Baggrund og konklusioner Radius Kommunikation A/S // 2

3 Om undersøgelsen Denne rapport præsenterer resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt 861 parkinsonramte og 224 pårørende med det formål at undersøge omfanget og konsekvenserne af de non-motoriske symptomer ved Parkinsonssygdom. Der blev indsamlet i alt interviews i perioden marts 2014, primært via . Undersøgelsen er ikke en medicinsk-videnskabelig undersøgelse, men spørgsmålene om symptomer er udformet på baggrund af kategorier og symptomer i Parkinson swell-beingmap. Spørgeskemaet er desuden blevet prætestet hos parkinsonramteog er blevet kvalificeret af overlæge og neurolog Tove Henriksen fra Bispebjerg Hospital. Undersøgelsen er sponsoreret af UCB Nordic og gennemført i samarbejde med Radius Kommunikation. Radius Kommunikation A/S // 3

4 Om respondenterne Blandt de 861 parkinsonramte, der deltog i undersøgelsen, var 493 mænd (57%), mens 368 var kvinder (43%). Blandt de 224 pårørende var 44 mænd (20%), mens 180 var kvinder (80%). Blandt de pårørende var 70% partner til den parkinsonramte, mens 23% var barn af den parkinsonramte. De resterende var henholdsvis søskende, ven, andre familiemedlemmer, forælder eller tidligere ægtefælle. Aldersfordeling: Parkinsonramte: 148 (17%) af respondenterne op til 59 år, 420 (49%) var mellem år, mens 288 (34%) var over 70 år. Pårørende: 120 (54%) af respondenterne var op til 60 år, 104 (46%) var over 60 år. 30% af de parkinsonramte vurderer at have haft sygdommen i mindre end fire år. 68% vurderer at have haft sygdommen i fire år eller længere. 2% ved ikke. 46% af de parkinsonramte har taget medicin mod sygdommen i mindre end fire år. 53% har taget medicin mod sygdommen i fire år eller længere. 1% ved ikke. Mere end 12% af de danske parkinsonramte har besvaret spørgeskemaet. Derfor giver undersøgelsen et godt og udførligt billede af de danske parkinsonpatienters oplevelser, men undersøgelsen kan ikke betegnes som repræsentativ for alle parkinsonpatienter, da de mest syge patienter formentlig ikke har haft mulighed for at svare på spørgeskemaet. De pårørende i undersøgelsen er ikke nødvendigvis pårørende til de parkinsonramte, der også har besvaret spørgeskemaet. Radius Kommunikation A/S // 4

5 Hovedkonklusioner Både motoriske og non-motoriske symptomer Generelt oplever de parkinsonramte og pårørende både motoriske og non-motoriske symptomer hos den parkinsonramte. Det er dog de non-motoriske symptomer, der opfattes som værende mest generende for den parkinsonramte og som værende mest alvorlige for den pårørendes relation til den parkinsonramte. Forskel i opfattelsen af symptomernes gene Der er signifikant forskel på den parkinsonramte og den pårørendes opfattelse af, hvor genererende sygdommens symptomer er. Eksempelvis opfatter de pårørende generelt symptomerne som værende mere generende for den parkinsonramte, end den parkinsonramte selv gør. Forskel i opfattelsen af sygdommens konsekvenser 62% af de pårørende har oplevet, at den parkinsonramte har fravalgt sociale aktiviteter, mens det for de ramte selv blot er 38%, der angiver, at have oplevet det. (Se figur) Samme mønster gentager sig, når det drejer sig om, hvilke hverdagsaktiviteter den parkinsonramte har svært ved at klare uden hjælp. De to hverdagsaktiviteter som flest parkinsonramte skal have hjælp til er skriveopgaver, som 56% af de pårørende og 37% af de parkinsonramte har angivet. Dertil kommer rengøring, som 55% af de pårørende har angivet mod 31% af de parkinsonramte. (Se figur) Både parkinsonramte og pårørende efterspørger mere viden om behandlingsformer og forskning på området. Radius Kommunikation A/S // 5

6 Sociale aktiviteter Oplever du, at den parkinsonramte har måttet fravælge nogle af følgende sociale aktiviteter pga sygdommen? / Har du oplevet at måtte fravælge nogle af følgende sociale aktiviteter pga din sygdom? Angiv gerne flere svar Familiesammenkomster (fødselsdage, konfirmation, fester mv ) Sociale sammenkomster på arbejdsplads (middage, fester, sammenkomster mv ) Sportsarrangementer på arbejdsplads (DHL, sportsdag, aktive arrangementer mv ) Arrangementer med venner Arrangementer med ægtefælle/partner Arrangementer med børn eller børnebørn (familieferier, børnefødselsdage, skoleaktiviteter) Andre sociale aktiviteter - angiv venligst Jeg har ikke oplevet at den parkinsonramte har måttet fravælge aktiviteter pga sygdommen Ved ikke 28% 18% 22% 14% 13% 12% 36% 12% 29% 10% 25% 10% 26% 8% 32% 6% 6% 56% Pårørende Parkinsonramte Pårørende: n=224. Patienter: n=861 Radius Kommunikation A/S // 6

7 Hverdagsaktiviteter Hvilke af følgende hverdagsaktiviteter har den parkinsonramte svært ved at klare uden hjælp? / Hvilke af følgende hverdagsaktiviteter har du svært ved at klare uden hjælp? Skriveopgaver Åbne flasker og andre fødevarer Badning Køre bil Cykle Gå tur Påklædning Rengøring Madlavning Indkøb Andet - angiv venligst Ved ikke 7% 9% 21% 21% 22% 17% 19% 18% 17% 30% 29% 27% 32% 31% 31% 37% 41% 45% 44% 43% 45% 50% 55% 56% Pårørende: n=224. Patienter: n=861 Pårørende Parkinsonramte Radius Kommunikation A/S // 7

8 Konklusioner: parkinsonramte Generelt oplever de parkinsonramte både motoriske og non-motoriske symptomer (fem af hver slags på top 10), men det er de non-motoriske symptomer, der generer mest. Således er otte ud af 10 symptomer på top 10 over mest generende symptomer non-motoriske symptomer. De symptomer, der opleves som værende mest generende blandt de ramte, der har oplevet dem inden for den seneste måned er: Søvnbesvær (51%), Øget vandladningstrang (45%), Svært ved at sætte i gang (43%), Ændret sexlyst (43%) og Forstoppelse (42%). Dertil kommer en række kognitive problemer som fx svært ved at holde flere bolde i luften, svært ved at huske ord og koncentrationsproblemer.. For 33% af de parkinsonramte, der ikke længere er i arbejde, har sygdommen været medvirkende til, at de er holdt på med at arbejde eller er blevet afskediget. 32% af de parkinsonramte er afhængig af hjælp i hverdagen fra deres partner. 38% af de parkinsonramte har måttet fravælge sociale aktiviteter på grund af sygdommen. 47% af de parkinsonramte, der har en partner, har oplevet, at deres seksuelle samliv har ændret sig, siden de fik konstateret sygdommen. Generelt har 28% af de parkinsonramte oplevet symptomet ændret sexlyst inden for den seneste måned. Skriveopgaver (37%), rengøring (31%) samt åbning af fødevarer og flasker (30%) er de hverdagsopgaver, som flest skal have hjælp til at klare. 60% ønsker mere viden om sygdommen; især om behandlingsformer (både medicinske og alternative) og forskning. 25% af de parkinsonramte synes, at det er svært at tale med lægen om de vigtige ting ved Parkinsons sygdom. Radius Kommunikation A/S // 8

9 Konklusioner: pårørende Generelt oplever de pårørende både motoriske og non-motoriske symptomer hos den parkinsonramte (5 af hver slags på top 10 over oplevede symptomer), men det er de non-motoriske symptomer, der opleves som mest generede for den parkinsonramte (6 ud af 10 på top 10) og som mest alvorlige for den pårørendes relation til den parkinsonramte (9 ud af 10). De fem symptomer, der af de pårørende opleves som værende mest generende for den parkinsonramte er: Off-perioder (61%), Svært ved at sætte i gang (61%), Søvnbesvær (61%), Træthed i løbet af dagen (58%) og Forstoppelse (58%). Dertil kommer en række kognitive problemer som fx svært ved at holde flere bolde i luften, svært ved at huske ord og koncentrationsproblemer.. Det er de non-motoriske symptomer, som af de pårørende opleves som værende alvorligst for deres relation til den parkinsonramte. De tre mest alvorlige er glemsomhed og manglende hukommelse (38%), træthed (29%) og tristhed (29%). 62% af de pårørende oplever, at den parkinsonramte har måttet fravælge sociale aktiviteter som følge af sygdommen. 68% af de pårørende, der er partner til en ramt, har oplevet en ændring i deres forhold som følge af sygdommen, mens 48% af børn til parkinsonramte har oplevet en ændring i forholdet mellem forældrene. 57% af de pårørende svarer, at den parkinsonramte er afhængig af deres hjælp i hverdagen og 38% af dem svarer, at de har behov for aflastning i rollen som hjælper. Skriveopgaver (56%), rengøring (55%) samt madlavning (50%) er de hverdagsopgaver som flest parkinsonramte ifølge de pårørende skal have hjælp til at klare. 64% ønsker mere viden om sygdommen, særligt medicinske behandlingsformer (63%), forskning på området (61%) samt støtteordninger fra kommuner m.v. (53%). Radius Kommunikation A/S // 9

10 Parkinsonramte Radius Kommunikation A/S // 10

11 Spørgsmål 1 Hvor længe vurderer du, at du har haft Parkinsons sygdom? Op til to år 11% Mellem to og fire år 19% Mellem fire og seks år 22% Mellem seks og otte år 17% Mellem otte og 10 år 11% Mellem 10 og 12 år 7% Mellem 12 og 14 år 5% Længere 7% Ved ikke 2% n=861 Radius Kommunikation A/S // 11

12 Spørgsmål 2 Hvor længe har du taget medicin mod Parkinsons sygdom? Op til to år 24% Mellem to og fire år 22% Mellem fire og seks år 20% Mellem seks og otte år 13% Mellem otte og 10 år 6% Mellem 10 og 12 år 5% Mellem 12 og 14 år 5% Længere 4% Ved ikke 1% n=861 Radius Kommunikation A/S // 12

13 Spørgsmål 3 Har du oplevet følgende symptomer inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Bevægelighed Stivhed i kroppen 27% 64% Rystelser 23% 55% Bevægelser bliver langsommere 31% 74% Offperioder (nedsat bevægelse/kan ikke røre mig i løbet af dagen) Svært ved at sætte i gang/svært ved at flytte fødderne 17% 41% 39% 43% Ufrivillige bevægelser 21% 33% Problemer med balancen/falder 33% 44% Ændret kropsholdning 33% 55% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=861 *Gene udgør andelen af personer, der har oplevet symptomet, som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet dem Radius Kommunikation A/S // 13

14 Spørgsmål 4 Har du oplevet følgende symptomer inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Smerte, blærefunktion og seksualitet Smerter i led, arme eller ben 41% 48% Smerter pga uro eller rastløshed om natten 31% 36% Øget vandladningstrang (f eks bydende vandladningstrang) 45% 54% Ændret sexlyst 28% 42% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=861 *Gene udgør andelen af personer, der har oplevet symptomet, som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet dem Radius Kommunikation A/S // 14

15 Spørgsmål 5 Har du oplevet følgende symptomer inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Fordøjelsen og tarmsystemet Besvær med at synke Let ved at få maden i den gale hals 20% 21% 25% 26% For meget luft i maven/tarmene 35% 37% For meget savl 34% 37% Forstoppelse 42% 42% Diarré 8% 39% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=861 *Gene udgør andelen af personer, der har oplevet symptomet, som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet dem Radius Kommunikation A/S // 15

16 Spørgsmål 6 Har du oplevet følgende symptomer inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Opmærksomhed/hukommelse Problemer med koncentrationen (for eksempel at miste tråden under en samtale) 27% 42% Taler langsomt 28% 34% Glemsomhed/manglende hukommelse 27% 41% Svært ved at huske ord 22% 45% Svært ved at fuldføre sætninger Følelse af forvirring 26% 27% 25% 23% Svært at holde flere bolde i luften 33% 48% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=861 *Gene udgør andelen af personer, der har oplevet symptomet, som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet dem Radius Kommunikation A/S // 16

17 Spørgsmål 7 Har du oplevet følgende symptomer inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Søvnforstyrrelser Søvnbesvær 34% 51% Træthed i løbet af dagen 41% 75% Overfladisk søvn â vågner let 30% 41% Falder ofte i søvn på upassende tidspunkter 26% 40% Urolig søvn 38% 38% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=861 *Gene udgør andelen af personer, der har oplevet symptomet, som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet dem Radius Kommunikation A/S // 17

18 Spørgsmål 8 Har du oplevet følgende symptomer inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Humør Følelse af apati (jeg udviser mindre interesse i ting og sager) 26% 29% Jeg ser ikke længere frem til ting, der tidligere vakte glæde 23% 27% Jeg føler mig trist 29% 31% Jeg føler uro, angst eller panik 21% 30% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=861 *Gene udgør andelen af personer, der har oplevet symptomet, som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet dem Radius Kommunikation A/S // 18

19 Spørgsmål 9 Top 10 generende symptomer Top 10 generende symptomer Søvnbesvær 51% n=292 Øget vandladningstrang (f eks bydende vandladningstrang) 45% n=467 Svært ved at sætte i gang/svært ved at flytte fødderne 43% n=467 Ændret sexlyst 42% n=332 Forstoppelse 42% n=361 Træthed i løbet af dagen 41% n=648 Smerter i led, arme eller ben 41% n=409 Overfladisk søvn / vågner let 41% n=260 Offperioder (nedsat bevægelse/kan ikke røre mig i løbet af dagen) 41% n=147 Falder ofte i søvn på upassende tidspunkter 40% n=225 Non-motoriske symptomer *n udgør antallet af personer, der har oplevet symptomet inden for den seneste måned. Procenttallet udgør andelen af n, der har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet dem. Radius Kommunikation A/S // 19

20 Spørgsmål 3-8 & 9 Top 10 symptomer Top 10 symptomer den seneste måned Træthed i løbet af dagen Bevægelser bliver langsommere Stivhed i kroppen Ændret kropsholdning Rystelser Øget vandladningstrang (f eks bydende vandladningstrang) Svært at holde flere bolde i luften Smerter i led, arme eller ben Svært ved at huske ord Problemer med balancen/falder 31% 27% 33% 23% 33% 22% 33% 41% 45% 48% 48% 41% 45% 44% 55% 55% 54% 64% 75% 74% n=861 Andel der har oplevet symptomet Gene Non-motoriske symptomer *Gene udgør andelen af personer, der har oplevet symptomet, som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet dem Radius Kommunikation A/S // 20

21 Spørgsmål 10 Hvad er din beskæftigelse? Fuldtidsarbejde 8% Deltidsarbejde eller på nedsat tid 3% Fleksjob 5% Under uddannelse 0% Arbejdsløs 1% På sygedagpenge 2% Førtidspensionist 11% Folkepensionist 64% Andet 6% n=861 Radius Kommunikation A/S // 21

22 Spørgsmål 11 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Parkinsons sygdom gør det vanskeligt for mig at arbejde? 13% 35% 20% 24% 6% 2% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke n=138. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har svaret, at der er i fuldtids- eller deltidsarbejde eller i fleksjob. Radius Kommunikation A/S // 22

23 Spørgsmål 12 Har din sygdom været medvirkende til, at du holdt op med at arbejde eller blev afskediget? Ja 33% Nej 65% Ved ikke 3% n=668. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der IKKE har svaret, at der er i fuldtids- eller deltidsarbejde eller i fleksjob. Radius Kommunikation A/S // 23

24 Spørgsmål 13 Har din sygdom været medvirkende til, at du er gået ned i tid på dit arbejde? Ja 77% Nej 23% n=66. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har svaret, at de er i deltidsarbejde eller fleksjob. Radius Kommunikation A/S // 24

25 Spørgsmål 14 Har du oplevet at måtte fravælge nogle af følgende sociale aktiviteter pga. din sygdom? Angiv gerne flere svar Arrangementer med mine venner 18% Andre sociale aktiviteter - angiv venligst 14% Arrangementer med min ægtefælle/partner 12% Familiesammenkomster (fødselsdage, konfirmation, fester mv ) Sociale sammenkomster på min arbejdsplads (middage, fester, sammenkomster mv ) Arrangementer med mine børn eller børnebørn (familieferier, børnefødselsdage, skoleaktiviteter) Sportsarrangementer på min arbejdsplads (DHL, sportsdag, aktive arrangementer mv ) Jeg har ikke oplevet at fravælge sociale aktiviteter pga sygdommen Ved ikke 12% 10% 10% 8% 6% 56% n=861 Radius Kommunikation A/S // 25

26 Spørgsmål 15 I hvilken grad oplever du, at din omgangskreds (venner, familie og kollegaer) generelt forstår Parkinsons sygdom og de symptomer, den forårsager? 9% 26% 47% 13% 2% 4% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke n=861 Radius Kommunikation A/S // 26

27 Spørgsmål 16 Hvad er din civilstatus? Jeg har en ægtefælle eller fast partner, som jeg bor sammen med 81% Jeg har en ægtefælle eller fast partner, som jeg ikke bor sammen med 4% Ugift/single og bor alene 12% Ugift/single, men bor sammen med andre end fast partner 1% Andet 2% n=861 Radius Kommunikation A/S // 27

28 Spørgsmål 18 I hvilken grad oplever du, at din ægtefælle/partner forstår Parkinsons sygdom og de symptomer, den forårsager? 43% 36% 18% 3% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke n=731. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har svaret at de har en ægtefælle eller fast partner. Radius Kommunikation A/S // 28

29 Spørgsmål 19 Er du afhængig af hjælp i hverdagen? Ja, fra min ægtefælle/partner 32% Ja, fra min øvrige omgangskreds 4% Ja, fra hjemmehjælper 5% Nej 58% Ved ikke 2% n=861 Radius Kommunikation A/S // 29

30 Spørgsmål 20 Oplever du, at dit og din partners seksuelle samliv har ændret sig, siden du fik konstateret sygdommen? Ja 47% Nej 43% Ved ikke 10% n=731. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har svaret at de har en ægtefælle eller fast partner. Radius Kommunikation A/S // 30

31 Spørgsmål 21 Har du svært ved at klare nogle af følgende aktiviteter uden hjælp? Angiv gerne flere svar Skriveopgaver 37% Rengøring Åbne flasker og andre fødevarer 31% 30% Cykle 27% Påklædning Gå tur Køre bil 21% 21% 22% Indkøb Andet - angiv venligst Madlavning 17% 18% 19% Badning 9% Ved ikke 17% n=861 Radius Kommunikation A/S // 31

32 Spørgsmål 22 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Det er svært at få talt med lægen om de problemer ved Parkinsons sygdom, der er vigtige for mig 8% 17% 22% 33% 16% 4% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke n=861 Radius Kommunikation A/S // 32

33 Spørgsmål 23 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Jeg kunne godt tænke mig at vide mere om Parkinsons sygdom 24% 36% 27% 8% 2% 3% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke n=861 Radius Kommunikation A/S // 33

34 Spørgsmål 24 Hvilke emner kunne du tænke dig at vide mere om i forhold til din sygdom? Angiv gerne flere svar Medicinske behandlingsformer Forskning på området 68% 66% Alternative behandlingsformer 59% Støtteordninger fra kommune m v 42% Muligheder for særlige aktiviteter for parkinsonramte Sport og motion Sygdommens påvirkning på samlivet med min partner Sygdommens påvirkning på det øvrige socialliv 35% 33% 32% 31% Muligheder for fleksibel beskæftigelse eller frivilligt arbejde Andet - angiv venligst 10% 8% n=561. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har angivet, at de er meget enige eller enige i udsagnet om, hvorvidt man kunne tænke sig at vide mere om sygdommen. Radius Kommunikation A/S // 34

35 Spørgsmål 25 Hvad oplever du som det sværeste ved at leve med Parkinsons sygdom? Af hensyn til respondenternes anonymitet er svarene på åbne spørgsmål ikke gengivet i denne rapport. Radius Kommunikation A/S // 35

36 Pårørende til parkinsonramte Radius Kommunikation A/S // 36

37 Spørgsmål 1 Hvilken relation har du til den parkinsonramte? Jeg er ægtefælle eller fast partner til den parkinsonramte 70% Jeg er ven/veninde til den parkinsonramte 1% Jeg er barn af den parkinsomramte 23% Jeg er forælder til den parkinsonramte 1% Jeg er bror eller søster til den parkinsonramte 0% Jeg har anden familierelation til den parkinsonramte 1% Andet - angiv venligst 3% n=224 Radius Kommunikation A/S // 37

38 Spørgsmål 2 Hvor længe vurderer du, at den parkinsonramte har lidt af Parkinsons sygdom? Op til to år 9% Mellem to og fire år 14% Mellem fire og seks år 21% Mellem seks og otte år 17% Mellem otte og 10 år 12% Mellem 10 og 12 år 7% Mellem 12 og 14 år 5% Længere 14% Ved ikke 1% n=224 Radius Kommunikation A/S // 38

39 Spørgsmål 3 Hvor længe vurderer du, at den parkinsonramte har taget medicin mod Parkinsons sygdom? Op til to år 20% Mellem to og fire år 18% Mellem fire og seks år 17% Mellem seks og otte år 14% Mellem otte og 10 år 6% Mellem 10 og 12 år 6% Mellem 12 og 14 år 5% Længere 11% Ved ikke 3% n=224 Radius Kommunikation A/S // 39

40 Spørgsmål 4 Har du oplevet følgende symptomer hos den parkinsonramte inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Bevægelighed Stivhed i kroppen Rystelser Bevægelser bliver langsommere Offperioder (nedsat bevægelse/kan ikke røre sig i løbet af dagen) Svært ved at sætte i gang/svært ved at flytte fødderne Ufrivillige bevægelser Problemer med balancen/falder Ændret kropsholdning 72% 56% 48% 40% 56% 27% 61% 52% 61% 34% 26% 51% 54% 67% 44% 82% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=224 *Gene udgør andelen af pårørende, der har oplevet symptomet hos den ramte, og som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet den ramte. Radius Kommunikation A/S // 40

41 Spørgsmål 5 Har du oplevet følgende symptomer hos den parkinsonramte inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Smerte, blærefunktion og seksualitet Smerter i led, arme eller ben 39% 53% Smerter pga uro eller rastløshed om natten 31% 49% Øget vandladningstrang (f eks bydende vandladningstrang) 45% 57% Ændret sexlyst 31% 46% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=224 *Gene udgør andelen af pårørende, der har oplevet symptomet hos den ramte, og som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet den ramte. Radius Kommunikation A/S // 41

42 Spørgsmål 6 Har du oplevet følgende symptomer hos den parkinsonramte inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Fordøjelsen og tarmsystemet Besvær med at synke 26% 39% Let ved at få maden i den gale hals 21% 38% For meget luft i maven/tarmene 21% 45% For meget savl 30% 42% Forstoppelse 39% 58% Diarré 10% 50% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=224 *Gene udgør andelen af pårørende, der har oplevet symptomet hos den ramte, og som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet den ramte. Radius Kommunikation A/S // 42

43 Spørgsmål 7 Har du oplevet følgende symptomer hos den parkinsonramte inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Opmærksomhed/hukommelse Problemer med koncentrationen (for eksempel at miste tråden under en samtale) Taler langsomt Glemsomhed/manglende hukommelse Svært ved at huske ord 50% 51% 51% 46% 50% 46% 50% 59% Svært ved at fuldføre sætninger Følelse af forvirring 39% 43% 43% 54% Svært at holde flere bolde i luften 47% 70% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=224 *Gene udgør andelen af pårørende, der har oplevet symptomet hos den ramte, og som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet den ramte. Radius Kommunikation A/S // 43

44 Spørgsmål 8 Har du oplevet følgende symptomer hos den parkinsonramte inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Søvnforstyrrelser Søvnbesvær 29% 61% Træthed i løbet af dagen 58% 77% Overfladisk søvn - vågner let 18% 58% Falder ofte i søvn på upassende tidspunkter 36% 49% Urolig søvn 42% 39% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=224 *Gene udgør andelen af pårørende, der har oplevet symptomet hos den ramte, og som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet den ramte. Radius Kommunikation A/S // 44

45 Spørgsmål 9 Har du oplevet følgende symptomer hos den parkinsonramte inden for den seneste måned? Angiv gerne flere svar. Humør Følelse af apati (han/hun udviser mindre interesse i ting og sager) 29% 45% Han/hun ser ikke længere frem til ting, der tidligere vakte glæde 33% 32% Han/hun føler sig trist 44% 50% Han/hun føler uro, angst eller panik 31% 49% Andel der har oplevet symptomet Gene* n=224 *Gene udgør andelen af pårørende, der har oplevet symptomet hos den ramte, og som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet den ramte. Radius Kommunikation A/S // 45

46 Spørgsmål 4-9 & 10 Top 10 symptomer hos den parkinsonramte Top 10 symptomer seneste måned Bevægelser bliver langsommere Træthed i løbet af dagen Stivhed i kroppen Svært at holde flere bolde i luften Ændret kropsholdning Glemsomhed/manglende hukommelse Svært ved at sætte i gang/svært ved at flytte fødderne Problemer med balancen/falder Taler langsomt Problemer med koncentrationen (for eksempel at miste tråden under en samtale) 82% 56% 77% 58% 72% 56% 70% 47% 67% 44% 59% 50% 52% 61% 51% 54% 51% 46% 50% 51% Andel der har oplevet symptomet hos den parkinsonramte Gene* n=224 Non-motoriske symptomer *Gene udgør andelen af pårørende, der har oplevet symptomet hos den ramte, og som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet den ramte. Radius Kommunikation A/S // 46

47 Spørgsmål 10 Top 10 generende symptomer Top 10 generende symptomer Offperioder (nedsat bevægelse/kan ikke røre sig i løbet af dagen) 61% n=60 Svært ved at sætte i gang/svært ved at flytte fødderne 61% n=116 Søvnbesvær 61% n=64 Træthed i løbet af dagen 58% n=173 Forstoppelse 58% n=87 Overfladisk søvn - vågner let 58% n=40 Øget vandladningstrang (f eks bydende vandladningstrang) 57% n=101 Bevægelser bliver langsommere 56% n=184 Stivhed i kroppen 56% n=161 Svært ved at fuldføre sætninger 54% n=87 Non-motoriske symptomer *n udgør antallet af personer, der har oplevet symptomet hos den parkinsonramte inden for den seneste måned. Procenttallet udgør andelen af n, der har oplevet symptomet hos den ramte, som har svaret, at det i meget høj grad eller høj grad har generet den ramte. Radius Kommunikation A/S // 47

48 Spørgsmål 11 Hvilke af de symptomer, du har angivet, vurderer du som værende mest alvorlige for din relation til den parkinsonramte? Angiv gerne flere svar Top 15 alvorlige symptomer Glemsomhed/manglende hukommelse 64% n=131 Han/hun ser ikke længere frem til ting, der tidligere vakte glæde Han/hun føler sig trist 59% 59% n=73 n=111 Svært ved at fuldføre sætning Følelse af apati (han/hun udviser mindre interesse i ting og sager) 55% 55% n=87 n=100 Problemer med koncentrationen (for eksempel at miste tråden under en samtale) Problemer med balancen/falder 53% 50% n=114 n=112 Han/hun føler uro, angst eller panik 47% n=70 Følelse af forvirring 45% n=96 Ændret sexlyst 42% n=69 Non-motoriske symptomer *n udgør antallet af personer, der har oplevet symptomet hos den parkinsonramte inden for den seneste måned. Procenttallet udgør andelen af n, der har angivet symptomet som værende blandt de mest alvorlige for relationen til den parkinsonramte. Radius Kommunikation A/S // 48

49 Spørgsmål 12 Oplever du, at den parkinsonramte har måttet fravælge nogle af følgende sociale aktiviteter pga sygdommen? Angiv gerne flere svar Familiesammenkomster (fødselsdage, konfirmation, fester mv ) 28% Sociale sammenkomster på arbejdsplads (middage, fester, sammenkomster mv ) Sportsarrangementer på arbejdsplads (DHL, sportsdag, aktive arrangementer mv ) 13% 22% Arrangementer med venner 36% Arrangementer med ægtefælle/partner 29% Arrangementer med børn eller børnebørn (familieferier, børnefødselsdage, skoleaktiviteter) Andre sociale aktiviteter - angiv venligst 25% 26% Jeg har ikke oplevet at den parkinsonramte har måttet fravælge aktiviteter pga sygdommen 32% Ved ikke 6% n=224 Radius Kommunikation A/S // 49

50 Spørgsmål 13 I hvilken grad forstår du Parkinsons sygdom og de symptomer, den forårsager hos den parkinsonramte? 33% 38% 25% 4% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke n=224 Radius Kommunikation A/S // 50

51 Spørgsmål 14 I hvilken grad oplever du, at den øvrige omgangskreds (venner, familie og kollegaer) til den parkinsonramte generelt forstår Parkinsons sygdom og de symptomer, den forårsager? 3% 24% 48% 21% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke n=224 Radius Kommunikation A/S // 51

52 Spørgsmål 15 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Siden den parkinsonramte blev ramt af sygdommen, har jeg oplevet en ændring i relationen mellem mine forældre? 25% 23% 8% 6% 4% 35% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Mine forældre er ikke sammen længere / den ene af mine forældre er død n=52. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har angivet, at de er barn til en parkinsonramt. Radius Kommunikation A/S // 52

53 Spørgsmål 16 Hvordan har relationen mellem dine forældre ændret sig? Af hensyn til respondenternes anonymitet er svarene på åbne spørgsmål ikke gengivet i denne rapport. Radius Kommunikation A/S // 53

54 Spørgsmål 17 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Siden den parkinsonramte blev ramt af sygdommen, har jeg oplevet en ændring i mit ægteskab/forhold til min partner? 37% 31% 15% 8% 8% 2% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke n=157. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har angivet, at de er partner/ægtefælle til en parkinsonramt. Radius Kommunikation A/S // 54

55 Spørgsmål 18 Hvordan har dit ægteskab/forhold til din partner ændret sig? Af hensyn til respondenternes anonymitet er svarene på åbne spørgsmål ikke gengivet i denne rapport. Radius Kommunikation A/S // 55

56 Spørgsmål 18 Hvordan har dit ægteskab/forhold til din partner ændret sig? Af hensyn til respondenternes anonymitet er svarene på åbne spørgsmål ikke gengivet i denne rapport. Radius Kommunikation A/S // 56

57 Spørgsmål 19 Er den parkinsonramte afhængig af hjælp i hverdagen? Angiv gerne flere svar Ja, fra mig 57% Ja, fra den øvrige omgangskreds 19% Ja, fra hjemmehjælpere 28% Nej 29% Ved ikke 2% n=224 Radius Kommunikation A/S // 57

58 Spørgsmål 20 Føler du, at du har behov for aflastning fra rollen som hjælper? Ja 38% Nej 47% Ved ikke 16% n=128. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har angivet, at den parkinsonramte er afhængig af respondentens hjælp i hverdagen. Radius Kommunikation A/S // 58

59 Spørgsmål 21 Hvilke af følgende hverdagsaktiviteter har den parkinsonramte svært ved at klare uden hjælp? Skriveopgaver 56% Åbne flasker og andre fødevarer 41% Badning 29% Køre bil Cykle 45% 44% Gå tur 32% Påklædning 43% Rengøring 55% Madlavning 50% Indkøb 45% Andet - angiv venligst 31% Ved ikke 7% n=224 Radius Kommunikation A/S // 59

60 Spørgsmål 23 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg kunne godt tænke mig at vide mere om Parkinsons sygdom? 30% 34% 26% 5% 3% 2% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke n=224 Radius Kommunikation A/S // 60

61 Spørgsmål 24 Hvilke emner relateret til Parkinsons sygdom kunne du godt tænke dig at vide mere om? Angiv gerne flere svar Medicinske behandlingsformer 63% Forskning på området 61% Støtteordninger fra kommune m v Alternative behandlingsformer 49% 53% Sygdommens påvirkning på det øvrige socialliv Muligheder for særlige aktiviteter for den parkinsonramte Muligheder for særlige aktiviteter for pårørende til parkinsonramte Sygdommens påvirkning på samlivet med min partner Sport og motion Muligheder for fleksibel beskæftigelse eller frivilligt arbejde Andet - angiv venligst 8% 12% 20% 33% 32% 38% 41% Ved ikke 1% n=144. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har angivet, at de er meget enige eller enige i udsagnet om, at man godt kunne tænke sig at vide mere om sygdommen. Radius Kommunikation A/S // 61

62 Spørgsmål 25 Hvad er din beskæftigelse? Fuldtidsarbejde 22% Deltidsarbejde eller på nedsat tid 10% Fleksjob Under uddannelse Arbejdsløs På sygedagpenge Førtidspensionist 1% 0% 2% 1% 3% Folkepensionist 49% Hjemmegående 3% Andet 9% n=224 Radius Kommunikation A/S // 62

63 Spørgsmål 26 Er du stoppet med at arbejde eller gået ned i tid for bedre at kunne hjælpe den parkinsonramte? Ja 17% Nej 81% Ved ikke 3% n=174. Spørgsmålet er kun blevet stillet til personer, der IKKE har angivet, at de er i fuldtidsarbejde eller under uddannelse. Radius Kommunikation A/S // 63

64 Spørgsmål 27 Hvis den økonomiske mulighed var til stede, ville du så holde op med at arbejde eller trappe ned for bedre at kunne hjælpe den parkinsonramte? Ja 17% Nej 28% Ved ikke 55% n=140. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der har angivet, at de ikke er gået ned i tid for bedre at kunne hjælpe den ramte. Radius Kommunikation A/S // 64

65 Spørgsmål 28 Hvad oplever du som det sværeste ved at være pårørende til en parkinsonramt? Af hensyn til respondenternes anonymitet er svarene på åbne spørgsmål ikke gengivet i denne rapport. Radius Kommunikation A/S // 65

66 Radius Kommunikation A/S Bredgade 19A 1. sal 1260 København K t: info@radiuskommunikation.dk Radius Kommunikation A/S

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Hjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater

Hjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater Hjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater Her er det forløbige resultater af vores fortløbende undersøgelse på neuropati.dk dette er resultaterne for de første besvarelser. Alle resultater

Læs mere

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10 Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller Bilag. Supplerende figurer og tabeller Dette bilag viser supplerende figurer og tabeller i forbindelse med analyserne i afsnit, der beskriver hjemmehjælpsmodtagerne og den hjemmehjælp, der modtages. Bilagsfigur

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom U - FU Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Opfølgningsskema regionmidtjylland FU HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred.

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet X - APKORT En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik

Læs mere

Spørgeskema. En undersøgelse af dine behov og oplevelser under og efter kræft. Foto: Colourbox

Spørgeskema. En undersøgelse af dine behov og oplevelser under og efter kræft. Foto: Colourbox Spørgeskema En undersøgelse af dine behov og oplevelser under og efter kræft Foto: Colourbox Tak, fordi du tager dig tid til at besvare skemaet Sådan udfylder du skemaet: Hvis du går i stå ved enkelte

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

Hjertesvigt klinikken. Spørgeskema. Hospitalsenheden Vest. Hi-1

Hjertesvigt klinikken. Spørgeskema. Hospitalsenheden Vest. Hi-1 Hjertesvigt klinikken Spørgeskema Hospitalsenheden Vest regionmidt jylland Hi-1 Spørgeskema Du bedes udfylde dette spørgeskema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Spørgsmålene handler om dine symptomer

Læs mere

Værdighed den røde tråd i ældreplejen

Værdighed den røde tråd i ældreplejen Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

34. årgang, juni 2014 nr. 2

34. årgang, juni 2014 nr. 2 34. årgang, juni 2014 nr. 2 Parkinsonramte kæmper med meget mere end rystelser og muskelstivhed. Det viser den hidtil største danske undersøgelse af de skjulte sider af sygdommen - de non-motoriske symptomer.

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der netop er begyndt på. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der netop er begyndt på. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der netop er begyndt på Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Sådan udfyldes skemaet Vi håber, at du vil besvare nedenstående

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

SCOPA- AUT. 1. I den sidste måned, har du haft svært ved at synke, eller fejlsynket? Regelmæssigt

SCOPA- AUT. 1. I den sidste måned, har du haft svært ved at synke, eller fejlsynket? Regelmæssigt SCOPA- AUT Med dette spørgeskema vil vi gerne undersøge i hvilken grad du indenfor den seneste måned har haft problemer med forskellige legems funktioner som f.eks. vandladning, eller usædvanlig svedtendens.

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side

Læs mere

Omnibusundersøgelse om pårørende

Omnibusundersøgelse om pårørende Omnibusundersøgelse om pårørende Gennemført af CEM Institute Voxmeter for November 2014 Metode Interviewmetode Undersøgelsen om pårørende er gennemført i forbindelse med Voxmeters ugentlige telefoniske

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været

Læs mere

Undersøgelse for primære og sekundære binyrebarkinsufficiente i 2002

Undersøgelse for primære og sekundære binyrebarkinsufficiente i 2002 I marts 2002 deltog 98 patienter med binyrebarkinsufficiens i en spørgeskemaundersøgelse. Resultatet af denne undersøgelse er tidligere blevet offentliggjort, og gengives derfor nu her i sin helhed, dog

Læs mere

Du kan også finde kontaktoplysninger her:

Du kan også finde kontaktoplysninger her: LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der

Læs mere

Manchester Livskvalitetsskala (MANSA)

Manchester Livskvalitetsskala (MANSA) Manchester Livskvalitetsskala (MANSA) Navn: Cpr.: Dato: BT: Vægt: Højde: Taljemål: 1. Hvor tilfreds er du i dag med dit liv som helhed? 2. Hvor tilfreds er du med dit arbejde? (eller beskyttede arbejde

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN SUNDHED & OMSORG AARHUS KOMMUNE PRAKTISK HJÆLP, PERSONLIG PLEJE OG MAD Januar 2015 I samarbejde med: INDHOLD 1. TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN 3 2. TILFREDSHEDEN BLANDT

Læs mere

Kære medlem, patient og familie

Kære medlem, patient og familie Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter

Læs mere

SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND

SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

Tjek på beboerens medicin

Tjek på beboerens medicin Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten har en hjernetumor grad III og IV. Patienten

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.

Læs mere

LÆR AT TACKLE kroniske smerter

LÆR AT TACKLE kroniske smerter LÆR AT TACKLE kroniske smerter Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018

Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018 Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label / Navn og CPR Dato Kære patient Du er blevet behandlet med neuromodulation i form af rygmarvsstimulation (SCS), dorsalrodsgangliestimulation (DRG) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter.

Læs mere

Navn: Alder: Telefonnummer:

Navn: Alder: Telefonnummer: Navn: Alder: Telefonnummer: Velkommen til akupunktur behandling hos Jordemoder.dk i samarbejde med Sackmann Akupunktur For at kunne give dig den bedst mulige behandling bedes du udfylde nedenstående spørgeskema

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Ensomhed og sociale medier

Ensomhed og sociale medier Ensomhed og sociale medier Om at opleve ensomhed bl.a. på de sociale medier. OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om, hvordan man kan opleve ensomhed bl.a. på de sociale medier. I alt har 840 respondenter

Læs mere

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom LÆR AT TACKLE kronisk sygdom Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 7

ACCESS spørgeskema dag 7 ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed 2. Helbred Patientens CPR-nummer: Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet "Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland".

Læs mere

For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet

For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet Internetpsykiatrien For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet starter på næste side. Skemaet indeholder kontaktoplysninger, et felt hvor du kan fortælle om dig

Læs mere

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg April 2012 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg En karakteristik af det sociale liv blandt ældre i fem midt- og sydjyske kommuner Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef

Læs mere

Psykoedukation om depression. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Psykoedukation om depression. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Psykoedukation om depression Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Psykoedukation om depression Dagens program: 1) Velkommen og præsentation af dagens program 2) Oplæg om symptomer på

Læs mere

Oplevet sværhedsgrad På en skala fra 1 til 10. I ringe grad I høj grad Score: 1 Score: 10

Oplevet sværhedsgrad På en skala fra 1 til 10. I ringe grad I høj grad Score: 1 Score: 10 Symptomskema Navn CPR Dato Kendte diagnoser BT Vægt Højde Taljemål Symptomer* (Hvad observeres i hverdagen? Dette behøver ikke at have logisk relation til lægemiddelbehandlingen) Oplevet sværhedsgrad På

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere