Bilag 1: Lærerens grundfaglighed og intromodulet

Transkript

1 Bilag 1: Lærerens grundfaglighed og intromodulet Modulbeskrivelse intromodulet... 2 Intromodul: At blive og at være lærer... 2 Modulbeskrivelser lærerens grundfaglighed... 7 Præambel... 7 MODUL 1: Dannelse i den mangfoldige skole... 8 Prøven i Almen dannelse (KLM) MODUL 2: Almen undervisningskompetence MODUL 3: Elevens læring og udvikling MODUL 4: Specialpædagogik MODUL 5: Undervisning af tosprogede elever Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed Den interne prøve Den eksterne prøve Kompetencemålsprøver i pædagogik og lærerfaglighed januar Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i Pædagogik og Lærerfaglighed for studerende på overgangsordning Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed Den interne prøve Den eksterne prøve Den eksterne prøve i pædagogik og lærerfaglighed for studerende på overgangsordning Kompetencemål for Lærerens grundfaglighed. Bekendtgørelsen bilag Side 1 af 38

2 Modulbeskrivelse intromodulet Intromodul: At blive og at være lærer Modultype, -omfang og sprog Intromodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS (5 ECTS fra Lærerens Grundfaglighed, 5 ECTS fra bachelorprojektet). Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet tilrettelægges som en række undersøgelser af folkeskolens praksis. I modulet undersøger de studerende skolen som en institution i lokalsamfundet, skolens lovtekster og værdigrundlag samt interaktion mellem skolens aktører. Indhold Skolen set udefra: Forholdet mellem skole og lokalsamfund - Kvarteranalyse: observation, beskrivelse og analyse af forholdet mellem lokalsamfund og skole Skolen som institution og organisation - Skolekultur: Redegørelse for og analyse af skolens lovtekster samt tekster, der udtrykker den konkrete skoles værdigrundlag. Skolen set indefra: Interaktion mellem skolens aktører (elever, lærere og pædagoger) Undervisnings- og arbejdsformer (herunder lektiecafé, understøttende undervisning m.m.) Studiekompetencer - Observation som metode og videnskabsteoretiske forhold knyttet til observation som metode - Kommunikation i læreruddannelsens mundtlige og skriftlige genrer - Faglig læsning og anvendelse af det læste i undersøgelser af praksis - Biblioteksbrug og informationssøgning - Tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af studieprocesser - individuelt og i grupper - Problemløsning - Anvendelse af IT i læreruddannelse og profession; herunder anvendelse af Portalen og Studiezonen som kommunikationsplatform og læringsrum og relevante programmer til multimodal formidling Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på teori og nyere forskning om - interaktion og kommunikation i skolen - opnåelse af viden gennem observation som metode Modulet bygger på metoder og anvisninger vedr. - skriftlig kommunikation og akademisk opgaveskrivning - undersøgelse af praksis gennem observation som metode - studieteknik, faglig læsning og samspillet mellem læsning og skrivning - arbejde i studiegrupper Side 2 af 38

3 Kompetenceområder, som indgår i modulet Modulet integrerer kompetenceområder fra henholdsvis lærerens grundfaglighed (elevens læring og udvikling, almen undervisningskompetence, almen dannelse (KLM)) og bachelorprojektet: Lærerens grundfaglighed: Pædagogik og lærerfaglighed og almen dannelse: Pædagogik og lærerfaglighed: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling: Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen. Kompetenceområde 2: : Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. Almen dannelse: Almen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed. Bachelorprojektet: Professionsbachelorprojekt omhandler vidensøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål, som indgår i modulet Modulet integrerer kompetencemål fra henholdsvis lærernes grundfaglighed (elevens læring, undervisningskendskab, almen dannelse (KLM)) og bachelorprojektet. Den studerende kan - alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge (LG elevens læring og udvikling) - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen (LG Almen undervisningskompetence) - forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund (LG KLM) - systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver (BA) Færdighedsmål: Den studerende kan (LG Almen undervisningskompetence) udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning (LG Almen undervisningskompetence) lede undervisning under hensyntagen til lærerens intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer Vidensmål: Den studerende har viden om det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik Side 3 af 38

4 (LG Almen undervisningskompetence) kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring (LG Elevens læring og udvikling) selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed (LG KLM) anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation (LG KLM) vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave (BA) identificere, anvende analytisk og vurdere viden for skolen og lærerarbejdet, (BA) reflektere over og udvikle egen professionsfaglighed med forståelse for tværfaglighed og tværprofessionelle samarbejdsrelationer, (BA) analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører, (BA) anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser og (BA) formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis. forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis, lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, forældre, kolleger og øvrige informanter i feltarbejde, analyse, konklusion og handleperspektiver, professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning, forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder og akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling. Modulets relation til praksis Praksissamarbejdet på 1. semester gennemføres i relation til intromodulet. De studerende er organiseret i studiegrupper. Studiegruppen har tilknytning til samme folkeskole gennem hele forløbet. De studerende skal gennemføre følgende aktiviteter på skolen: - Skolen set udefra: Observere og dokumentere eksempler på forholdet mellem lokalområde og skole. - Skolen set indefra: Observere undervisning- og arbejdsformer i skolen (2 observationsdage) Den studerende analyserer eksempler på skolekultur fundet på skolens hjemmeside og andre dokumenter knyttet til skolen. Undervisere fra læreruddannelsen kan deltage i de studerendes undersøgende aktiviteter på den tilknyttede skole for at vejlede de studerende i forbindelse med deres arbejde med kvarteranalyse, skolekultur og/eller observation af undervisning. Lærere fra de tilknyttede skoler deltager som oplægsholdere i undervisningen på LU. Arbejdsformer i modulet Modulet indeholder følgende undervisnings- og arbejdsformer: Side 4 af 38

5 Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer - Undervisning på hold - Oplæg fra ressourcepersoner (f.eks. skrivecenter, DIGI-guides, mediecenter, studievejledning) og efterfølgende bearbejdning på eget hold - Studiegruppearbejde med undervisers tilstedeværelse - Vejledning Kategori Studiegruppearbejde uden undervisers tilstedeværelse - Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt - Studerendes forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af observationer i forbindelse med praksissamarbejde - Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Kategori Individuel forberedelse til undervisning - Studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet - Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) - Studiegruppearbejde som forberedelse til undervisning og øvrige aktiviteter Kategori Deltagelse i debatarrangementer mv. - Egen opsamling på gruppearbejde Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende afleverer i løbet af modulet tre studieprodukter. Produkterne afleveres under hjemmeopgaver i Studiezonen. Studieprodukterne udarbejdes i studiegrupper. Skolen set udefra: Skolen set indefra: En skriftlig opgave på 5-7 normalsider af indholdet fra skolen set udefra og et mundtlig oplæg på max. 20 min. Indholdskrav til den skriftlige opgave: problemformulering, apa-standard. En skriftlig opgave på 5-7 normalsider med udgangspunkt i en case af indholdet fra skolen set indefra og et mundtligt oplæg på max. 20.min. Praksislærerne deltager i fremlæggelserne. Indholdskrav til den skriftlige opgave: problemformulering, apa-standard. (De skriftlige rapporter kan eventuelt opdeles i to mindre opgaver. Specifikke krav til studieprodukternes form og indhold fremgår af modulplanen) Studiegruppeprocesser: I forbindelse med forelæsningerne om studiegruppens samarbejdspraksis skal hver studiegruppe udarbejde et fælles, obligatorisk studieprodukt. Produktet afleveres elektronisk efter 2. fællesforelæsning. Hver studiegruppe filmer 2-4 minutter af et møde, som er afholdt i gruppen. Filmklippet kan afleveres som et link til fx UCCs video 24. Side 5 af 38

6 Gruppen vælger et møde, som de vurderer som særligt velfungerende/kvalificeret og analyserer med fagbegreber fra de første tre fællesforelæsninger, hvorfor interaktionen i gruppen vurderes som særligt velfungerende/kvalificeret. Afleveringen sker i studiegruppens holdrum for intromodul og består af såvel filmklip som tekstanalyse på 2-3 normalsider. Der skal i tekstanalysen anvendes minimum 3-4 fagbegreber fra fællesforelæsningerne. Studieproduktet evalueres i forhold til de formelle krav og krav til redeligt indhold. Den studerende skal dokumentere aflevering af ovenstående tre studieprodukter under hjemmeopgaver i Studiezonen. Der er 80 % mødepligt i modulet. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i henholdsvis Lærerens Grundfaglighed (Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence, Almen dannelse (KLM)) og Professionsbachelorprojektet. Forudsætninger for at læse modulet Ingen særlige forudsætninger. Modulet er placeret på den studerendes 1. semester på læreruddannelsen. Side 6 af 38

7 Modulbeskrivelser lærerens grundfaglighed Præambel Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis fire og et kompetencemål, med hver sin eksamen 1) Pædagogik og lærerfaglighed a) Elevens læring og udvikling. b) Almen undervisningskompetence c) Specialpædagogik. d) Undervisning af tosprogede elever 2) Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab De tre nationale moduler består af to moduler inden for Pædagogik og lærerfaglighed og et modul inden for Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab og dækker således de to faglige hovedområder. Modulerne inden for Pædagogik og lærerfaglighed indeholder videns- og færdighedsområderne inden for a) og b). Modulet inden for Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab omfatter kompetencemål og videns- og færdighedsmål. De tre moduler tager afsæt i tre forskellige perspektiver: skole, lærer og elev og udvikler grundlæggende lærerfaglige kompetencer hos den studerende, hvad angår forståelse, analyse, refleksion og handlen, samt udvikling af undervisning og anden lærervirksomhed. Side 7 af 38

8 MODUL 1: Dannelse i den mangfoldige skole (Dette modul er i skema og strukturmodel benævnt KLM) Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) under lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund Færdighedsmål: Den studerende kan organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation Vidensmål: Den studerende har viden om den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund Side 8 af 38

9 håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn Modulets relation til praksis Der knyttes an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter afhængigt af de konkrete muligheder: 1. Etablering af kontakt med skoletjenester fx på museer, institutioner eller lignende, hvor der kan være fokus på formidling af kultur, medborgerskabsforståelser, dannelsessyn, skolens samarbejde med andre institutioner etc. 2. Observation af undervisningssituation med henblik på identifikation af elementer af demokratisk dannelse. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisning rammesat af underviser kan blandt andet bestå af holdundervisning, ekskursioner, vejledning, fremlæggelser ved de studerende samt evaluering af undervisning og læring. Kategori Den studerende forbereder sig til undervisningen gennem studium af den anviste litteratur og udførelse af stillede opgaver. Den studerende deltager regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der bl. a. kan anvendes til at diskutere den læste baggrundslitteratur, forberede mundtlige oplæg samt gensidig respons mellem studiegrupper. Herudover kan indgå besøg på skoler og hos skoletjenester gruppevis eller på hold med eller uden underviser. Den studerende forventes at bruge ca. 15 arbejdstimer på hver af de tre synopser, der er betingelse for godkendelse af modulet. Kategori Den studerende forventes både på eget initiativ og sammen med sin studiegruppe at opsøge supplerende baggrundslitteratur til fagets videnområder og på eget initiativ at opsøge viden, som vil bidrage til at kunne leve op til modulets kompetencemål. Kategori 4 5 Den studerende opfordres til selv at tage initiativ til og deltage i faglige arrangementer i forbindelse med modulets indholdsområder. Side 9 af 38

10 Betingelser for godkendelse af modulet I studiegrupper på 2-4 studerende udarbejdes tre synopser på max. 2 sider. Synopserne har selvvalgt problemformulering, men skal fordele sig inden for fagets områder (jf. videns- og færdighedsmål). Besvarelse af den sidste synopses problemformulering fremlægges af det enkelte gruppemedlem i en cafebordspræsentation for andre studerende på holdet. Alle studerende er forpligtet på både at fremlægge og at give mundtlig respons. Problemformuleringer, synopser og afsluttende fremlæggelse godkendes af underviseren. Der er mødepligt til fremlæggelsen. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i Almen dannelse: kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, et hovedområde under Lærernes grundfaglighed. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse. Side 10 af 38

11 Prøven i Almen dannelse (KLM) Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve har udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg udarbejdet af den studerende. Afsættet for det skriftlige oplæg er den studerendes identifikation af en problemstilling, der knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på en problemstilling, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Den udvalgte problemstilling behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til den beskrevne problemstilling under inddragelse af alle relevante videns- og færdighedsmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan den behandlede problemstilling vil kunne håndteres ved selvstændig handling. Der gives en samlet karakter for det korte skriftlige oplæg og den mundtlige præstation. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af det korte skriftlige oplæg er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af kort skriftligt oplæg i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 11 af 38

12 MODUL 2: Almen undervisningskompetence (Dette modul er i skema og strukturmodel benævnt PL1) Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på lærerens planlægning, gennemførelse, evaluering og begrundelse af undervisning i folkeskolen. Modulet har endvidere fokus på lærerens didaktiske analyse og udvikling af undervisning med blik for elevens alsidige dannelse og optimale læring gennem undervisningsdifferentiering, varierede arbejdsformer, anvendelse af analoge og digitale læremidler, evaluering og feedback. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærerens grundfaglighed og knytter an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står forskellige teoridannelser inden for den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev, anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer, anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer, systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning, undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring, Side 12 af 38

13 undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning, differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer, lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer, planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle, udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning, kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring og planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager. undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer, klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik, kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis, det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling, forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater it og mediekompetencer. Modulets relation til praksis Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber og perspektiver i relation til undervisningssituationer fra skolens dagligdag. Den studerende skal løbende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelses- og professionsorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen. Desuden kan modulet knytte an til den studerendes praktik eller aktiviteter på en tilknyttet praksisskole. Arbejdsformer i modulet Undervisning foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. I den forbindelse arbejder den studerende med analyse, diskussion og refleksion. Der arbejdes endvidere med analyse af analoge og digitale læremidler og læringsportaler, og der arbejdes med digitale platforme for læreres planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder fælles oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring. Kategori Studiegruppearbejde, herunder øvelser, iagttagelse af praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse til evaluering. Kategori 3 95 Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse samt evaluering af egen læring og deltagelse. Side 13 af 38

14 Kategori 4 10 Betingelser for godkendelse af modulet Der er til modulet knyttet tre studieprodukter. De tre studieprodukter skal godkendes af underviseren. Studieprodukt 1: Læreres arbejde med mål og evaluering Emne: Mål og evaluering Forventet arbejdstimeforbrug: 20 timer pr studerende. Studieproduktet udarbejdes i studiegrupper med 2-4 studerende Målet med studieprodukt 1 er, at den studerende viser, at han eller hun har opnået kompetence til at udarbejde og vurdere læreres arbejde med at formulere mål for undervisningen og for læreres arbejde med at evaluere, om eleverne har nået de opstillede mål. I studieproduktet skal den studerende med afsæt i skolens juridiske grundlag arbejde formulere konkrete mål og læringsmål: - på baggrund af teoretisk viden om pædagogiske taksonomier - for klassefællesskaber, elevgrupper og enkeltelever i forbindelse med forenklede fællesmål for udvalgte undervisningsfag og fælles mål for Tværgående emner - for elevers arbejde med konkrete analoge eller digitale læremidler i skolen Den studerende skal også vise, at han eller hun har opnået kompetence til at planlægge og gennemføre systematisk metodisk evaluering af elevers arbejde med forskellige typer af mål og læringsmål. Praksis Som en del af arbejdet med studieproduktet skal den studerende undersøge, hvordan der på en konkret skole på organisationsniveau arbejdes med mål og evaluering, og han/hun skal undersøge, hvordan et undervisningsteam eller en lærer arbejder med mål for en enkelt klasse og eleverne der. Indsamling af empiri Undersøgelsen skal indeholde samtaler/interview med skolepersonale. Samtale/interview dokumenteres digitalt, og der skal i undersøgelsen indgå indsamling af konkrete eksempler på mål og evalueringer foretaget af lærere på en skole. Supplerende litteratur/ modullitteratur/ forskningslitteratur Den studerende skal i studieproduktet vise, at han eller hun har opnået kompetence til - at bruge litteratur der har været anvendt i undervisningen på modulet - selvstændigt at finde mindst to relevante eksempler på supplerende litteratur, der uddyber undervisningens litteratur - selvstændigt at finde et relevant eksempel på litteratur, der formidler nyere forskning på området mål og evaluering. Anvendelse af IT Den studerende skal i forbindelse med arbejdet med studieproduktet konkret vurdere en digital læringsplatform eller et eksempel på et digitalt værktøj, lærere bruger på skoler, når de arbejder med mål og evaluering Produktbeskrivelse Studieproduktet er en opgave på 5 normalsider samt et bilag på max 3 sider, der dokumenterer den empiri Side 14 af 38

15 den studerende har indsamlet og en studiejournal på max 1 side, hvor den studerende dokumenterer studiegruppens arbejde med skolebesøg og studiegruppemøder. Fremlæggelse Studiegruppen udarbejder et oplæg til diskussion på holdet. I forbindelse med oplægget skal studiegruppen udarbejde et digitalt materiale der understøtter den planlagte diskussion. Oplæg og efterfølgende diskussion varer 20 minutter. Studieprodukt 2: Læreres arbejde med undervisningsdifferentiering og elevforudsætninger Emne: Undervisningsdifferentiering og elevforudsætninger Forventet arbejdstimeforbrug: 20 timer pr studerende. Studieproduktet udarbejdes i studiegrupper med 2-4 studerende Målet med studieprodukt 2 er, at den studerende viser, at han eller hun har opnået kompetence til at differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer samt demonstrerer viden om princippet om undervisningsdifferentiering i et nationalt lovgivnings- og undersøgelsesperspektiv. Studieproduktet består af en skriftlig opgave og en mundtlig fremlæggelse. Den skriftlige del skal indeholde: - præsentation af lovgrundlag og nationale undersøgelser samt teoretiske definitioner af undervisningsdifferentiering - beskrivelse af en eller flere konkrete elevers forudsætninger (evt. fra observationer af elever på praktikskolen) - uddrag af en undervisningsplan, hvor differentiering med udgangspunkt i de beskrevne elevers forudsætninger er tænkt ind i forhold til f.eks. mål, indhold samt undervisnings- og arbejdsformer Praksis Som en del af arbejdet med studieproduktet skal de studerende undersøge, hvordan lærere arbejder med differentiering og elevforudsætninger i praksis. Indsamling af empiri Beskrivelse af en eller flere elevers forudsætninger for at deltage i undervisningsforløb En undervisningsplan for et undervisningsforløb eller en udvalgt undervisningssekvens Supplerende litteratur/ modullitteratur/ forskningslitteratur Den studerende skal i studieproduktet vise, at han eller hun har opnået kompetence til - at bruge litteratur der har været anvendt i undervisningen på modulet - selvstændigt at finde mindst to relevante eksempler på supplerende litteratur der uddyber undervisningens litteratur - selvstændigt at finde et relevant eksempel på litteratur der formidler nyere forskning på området undervisningsdifferentiering og elevforudsætninger. Anvendelse af IT Den studerende skal i studieproduktets skriftlige del præsentere en undervisningsplan, hvor differentiering i forhold til konkret elever er tænkt ind. Til udarbejdelse af denne plan kan hentes inspiration på emu.dk. Produktbeskrivelse Studieproduktet er en opgave på 5 normalsider (inkl. uddrag af en undervisningsplan) samt et bilag på max. Side 15 af 38

16 1 side, som indeholder en disposition for den mundtlige fremlæggelse og en studiejournal på max 1 side hvor de studerende dokumenterer studiegruppens arbejde med skolebesøg og studiegruppemøder. Fremlæggelse Studiegruppen fremlægger deres overvejelser omkring differentiering og elevforudsætninger samt deres undervisningsplan for resten af holdet. Fremlæggelsen skal indeholde punkter til diskussion på holdet og må max vare 20 minutter pr. gruppe. Studieprodukt 3: Begrundet plan for et undervisningsforløb (8-12 lektioner) i en skoleklasse, enkeltfagligt eller tværfagligt Emne: Planlægning af undervisning i folkeskolen Forventet arbejdstimeforbrug: 35 timer pr studerende. Studieproduktet udarbejdes i studiegrupper med 2-4 studerende Målet med studieprodukt 3 er, at den studerende viser, at han/hun har opnået kompetence til med udgangspunkt i elevforudsætninger og rammebetingelser at planlægge undervisningsforløb, der tilgodeser elevers alsidige dannelse og læring i overensstemmelse med mål og formål i folkeskolen. I studieproduktet skal den studerende udarbejde en konkret undervisningsplan, hvor de konkrete beslutninger har tydelig sammenhæng med og forbindelse til de teoretiske og praktiske begrundelser for planen. Den studerende skal arbejde med - at skabe sig indsigt i relevante og konkrete elevforudsætning og rammebetingelser - at fortolke og konkretisere relevant lovgrundlag - på baggrund af teoretisk indsigt i almen didaktiske- og pædagogiske teoridannelser at vurdere og udvælge hensigtsmæssige arbejds- og undervisningsformer, analoge og digitale læremidler og klasseledelsesstrategier - på baggrund af teoretisk indsigt at anvende et bredt repertoire af ovenstående, som kan stimulere elevernes kreativitet samt sikre variation og differentiering i undervisningen - at skabe sammenhæng mellem beslutningerne vedrørende de enkelte kategorier i den valgte planlægningsmodel Praksis Som en del af arbejdet med studieproduktet skal den studerende undersøge forudsætningerne i en konkret skoleklasse. Dette kan ske i form af interviews, spørgeskemaer, observationer, som er konkret fokuseret i forhold til det påtænkte forløb. Undersøgelse Den indsamlede empiri dokumenteres eksemplificerende i et bilag til studieproduktet Supplerende litteratur/ modullitteratur/ forskningslitteratur Den studerende skal i studieproduktet vise, at han/hun har opnået kompetence til - at bruge litteratur der har været anvendt i undervisningen på modulet - selvstændigt at finde mindst to relevante eksempler på supplerende litteratur der uddyber undervisningens litteratur - selvstændigt at finde et relevant eksempel på litteratur der formidler nyere forskning indenfor området almen didaktik Side 16 af 38

17 Anvendelse af IT Den studerende skal vurdere den digitale læringsplatform eller de digitale værktøjer/ programmer/apps, der indgår i forløbet i forhold til et udvalgt digitalt vurderingsværktøj fx Vurdigi. Produktbeskrivelse Studieproduktet er en opgave på 7-10 sider, der redegør for den indsamlede empiri samt teoretiske og praktiske begrundelser for undervisningsforløbet med konkrete henvisninger til de specifikke beslutninger, samt et bilag (max 2 sider) som er en skematisk opsætning af undervisningsforløbet, hvoraf alle relevante didaktiske kategorier fremgår. Desuden vedlægges et bilag (max 1 s. eller et kort videoklip), som eksemplificerer den indsamlede empiri og en studiejournal på max 1 side, hvor de studerende dokumenterer studiegruppens arbejde med skolebesøg og studiegruppemøder. Fremlæggelse Studiegruppen fremlægger og begrunder deres forløb for holdet, som på forhånd har fået undervisningsplanen (ca. 15 min). Studiegruppen forbereder fokuspunkter for en holddrøftelse af forløbet og leder denne drøftelse (ca. 15 min.) Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål for Pædagogik og lærerfaglighed Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse Side 17 af 38

18 MODUL 3: Elevens læring og udvikling (Dette modul er i skema og strukturmodel benævnt PL2) Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. Modulet indeholder følgende tre temaer Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt håndtere konflikter i mangfoldige sociale sammenhænge. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål, observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling, facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer, facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling, Vidensmål: Den studerende har viden om elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet, elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation, udviklingsstøttende relationer, klasse-, lærings- og gruppeledelse, Side 18 af 38

19 selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed, anvende og begrunde forskellige vejledningsformer, kan anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer og lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes. samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører, pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring, attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning og inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering. Modulets relation til praksis Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber og perspektiver i relation til undervisning og andre situationer fra skolens dagligdag. Den studerende skal løbende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelsesorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen. Modulet kan relatere til praksis blandt andet gennem følgende aktiviteter: Den studerende observerer, beskriver, analyserer samt reflekterer over praksissituationer fra skolen med fokus på elevers læring og udvikling Den studerende anvender forskellige metoder til dataindsamling, interview, samtaler med elever, casebeskrivelse mv. Den studerende deltager i skolebesøg enten som led i studiegruppens arbejde eller i forbindelse med holdundervisningen Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. I den forbindelse arbejder den studerende med analyse, diskussion og refleksion. Der inddrages IT og ny teknologi. Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer,læringsmiljø og læring. Kategori Studiegruppearbejde, herunder øvelser, iagttagelse af praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse til evaluering. Skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. Til hvert studieprodukt medgår 25 arbejdstimer altså 75 arbejdstimer til studieproduktarbejdet i alt. Kategori 3 95 Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse samt evaluering af egen læring og deltagelse. Kategori 4 10 Side 19 af 38

20 Betingelser for godkendelse af modulet Til hvert af modulets tre temaer udarbejder studiegruppen et studieprodukt. Der er mødepligt til alle fremlæggelser. Fremlæggelserne foregår i studiegrupper på holdet med respons fra studerende og underviser. Fremlæggelserne bedømmes godkendt/ikke godkendt. Bedømmelsen er individuel. Alle tre studieprodukter skal være godkendt for at modulet samlet set er godkendt. Studieprodukt 1: Lærerens arbejde med kommunikation Emne: Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Forventet arbejdstimeforbrug: 25 timer pr studerende. Studieproduktet udarbejdes i studiegrupper på 2-4 studerende. Praksis Der produceres en kort videosekvens (maks.5 min.) hvor den studerende demonstrerer kendskab til kommunikativ rammesætning herunder kendskab til centrale kommunikative begreber og redskaber i lærerarbejdet. Indsamling af empiri Empirien indsamles enten ved at optage af en undervisningssekvens i skolen eller ved at optage en udvalgt kommunikativ situation i studiegrupper eller blandt medstuderende på læreruddannelsen. Supplerende litteratur/ modullitteratur/ forskningslitteratur Den studerende skal i studieproduktet vise, at han eller hun har opnået kompetence til - at bruge litteratur der har været anvendt i undervisningen på modulet - selvstændigt at finde mindst to relevante eksempler på supplerende litteratur der uddyber undervisningens litteratur - selvstændigt at finde et relevant eksempel på litteratur der formidler nyere forskning på området Anvendelse af IT Studiegruppen arbejde med optagelse af digital video og redigering. Videoen placeres fx på Skoletube Produktbeskrivelse Redigeret video på max fem minutter og en studiejournal på max en normalside. Fremlæggelse Fremlæggelse for holdet (20 min.) Gensidig studiegrupperespons. Studieprodukt 2: Læreres arbejde med læring Emne: Læring, læringsmiljø og læringsledelse Forventet arbejdstimeforbrug: 25 timer pr studerende. Studieproduktet udarbejdes i studiegrupper på 2-4 studerende. Praksis Studiegruppen observerer, beskriver og analyserer en eller flere læringssituationer i folkeskolen. Studiegrupperne arbejder med gensidig feedback og feedforward undervejs i processen. Indsamling af empiri Side 20 af 38

21 Studiegruppen udarbejder en caseanalyse på baggrund af observationerne af læringssituationerne i skolen/videoeksempel. Der anvendes flere læringsperspektiver. Supplerende litteratur/ modullitteratur/ forskningslitteratur Den studerende skal i studieproduktet vise, at han eller hun har opnået kompetence til - at bruge litteratur der har været anvendt i undervisningen på modulet - selvstændigt at finde mindst to relevante eksempler på supplerende litteratur der uddyber undervisningens litteratur - selvstændigt at finde et relevant eksempel på litteratur der formidler nyere forskning på området Anvendelse af IT Studiegruppen kan vælge at anvende digitale ressourcer når de planlægger og gennemfører arbejdet med deres caseanalyse. Produktbeskrivelse Studiegruppen udarbejder en kort skriftlig opgave på 3-5 normalsider. Det aftales på holdet, hvordan der arbejdes med respons på produktet og en studiejournal på max en side. Studieprodukt 3: Læreres arbejde med elevers udvikling, socialisering og identitet Emne: Elevers udvikling, socialisering og identitet Forventet arbejdstimeforbrug: 25 timer pr studerende. Studieproduktet udarbejdes i studiegrupper på 2-4 studerende. Praksis Studiegruppen planlægger og gennemfører et eller flere interview/strukturerede samtaler med elever i skolen med udgangspunkt i barneperspektivet. Supplerende litteratur/ modullitteratur/ forskningslitteratur Den studerende skal i studieproduktet vise, at han eller hun har opnået kompetence til - at bruge litteratur der har været anvendt i undervisningen på modulet - selvstændigt at finde mindst to relevante eksempler på supplerende litteratur der uddyber undervisningens litteratur - selvstændigt at finde et relevant eksempel på litteratur der formidler nyere forskning på området Anvendelse af IT Interviewet dokumenteres gennem brug af digitale lyd- og billedværktøjer Produktbeskrivelse Med udgangspunkt i interviews og samtaler udarbejder den studerende en problemstilling og analyserer den med inddragelse og anvendelse af flere teoretiske perspektiver. Studiegruppen udarbejder en kort skriftlig opgave på 3-5 normalsider og en studiejournal på max en side. Fremlæggelse Det aftales på holdet hvordan der arbejdes med respons på produktet. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål for Pædagogik og lærerfaglighed. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse Side 21 af 38

22 MODUL 4: Specialpædagogik (Dette modul er i skema og strukturmodel benævnt PL3) Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet kvalificerer lærerens kompetencer i planlægning, gennemførelse og evaluering af differentierede undervisningsformer for elever i komplicerede læringssituationer. Modulet har fokus på analyse, refleksion og tilrettelæggelse af læringsmiljøer og forståelse af komplicerede vanskeligheder i spændingsfeltet mellem almen- og specialpædagogik. Modulet indeholder følgende fire temaer: Samfundsmæssige og institutionelle forudsætninger for det specialpædagogiske område i folkeskolen herunder lovgivning. Inklusions- og eksklusionsprocesser herunder normalitetsbegrebet Samarbejde og relationer i specialpædagogisk og almenpædagogisk virksomhed Differentiering og metodekendskab Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forsknings-og udviklingsbaseret viden om specialpædagogik og om undervisning af elever komplicerede læringssituationer. Fagområder som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og knytter an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Specialpædagogik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af særligt tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer. Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde, begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling, foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever, udarbejde elev- og handlingsplaner, begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser og Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet, internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau, metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil, metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner, forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning og Side 22 af 38

23 samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner. differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde. undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer Modulets relation til praksis Modulet giver den studerende kompetence i at kunne planlægge, gennemføre samt evaluere og udvikle særligt tilrettelagt undervisning for elever i særligt komplicerede læringssituationer. Den studerende observerer og beskriver interaktionen mellem de forskellige parter inden for undervisningen og øvrige læreropgaver i tilknytning til skolens dagligdag Den studerende anvender forskellige metoder til dataindsamling: interview, casebeskrivelse m.v. Den studerende afprøver så vidt muligt en undervisningsmetode med fokus på deltagelsesmuligheder for de enkelte elever i klassen Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. I den forbindelse arbejder den studerende med analyse, diskussion og refleksion. Der inddrages IT. Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer 275 timer Kategori 1 53 Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra lærer eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer,læringsmiljø og læring. Kategori Studiegruppearbejde, herunder øvelser, bearbejdelse af iagttagelserne i praksis, tekstlæsning,udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af prøve. Kategori Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse samt evaluering af egen læring og deltagelse. Kategori 4 10 Skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder i to studieopgaver, som godkendes af underviseren i forbindelse med aftalt respons. Studieprodukt 1: lærerens arbejde med differentiering og metodekendskab Emne: Differentiering og metodekendskab Forventet arbejdstimeforbrug: 40 arbejdstimer per studerende. Studieproduktet udarbejdes i grupper på max 4 studerende. Praksis Studiegruppen gennemfører på baggrund af et eller flere interview med en eller flere undervisere fra folkeskolen og ud fra en struktureret observation af en undervisningssekvens en analyse og en diskussion af udvalgte dilemmaer og udfordringer ved undervisning i skolen. Side 23 af 38

24 Indsamling af empiri Studiegruppen gennemfører interview med undervisere i folkeskolen. Supplerende litteratur/ modullitteratur/ forskningslitteratur Den studerende skal i studieproduktet vise, at han eller hun har opnået kompetence til - at bruge litteratur der har været anvendt i undervisningen på modulet - selvstændigt at finde mindst to relevante eksempler på supplerende litteratur der uddyber undervisningens litteratur - selvstændigt at finde et relevant eksempel på litteratur der formidler nyere forskning på området kommunikation Anvendelse af IT Studiegruppen anvender digitale ressourcer, når gruppen planlægger og gennemfører arbejdet med interview fx til lydoptagelser. Produktbeskrivelse Studiegruppen opstiller begrundede forslag til fortsatte undervisningshandlinger. I fremstillingen indgår: - Interview, observation og analyse på baggrund af udvalgt litteratur om undersøgelsesmetoder, inklusion og differentiering. - Diskussion af de valgte undersøgelsesmetoders fordele og ulemper. - Citater og henvisninger der viser, hvordan der er arbejdet med den valgte litteratur. - Et link til interviewguiden, det gennemførte interview (som lydfil) og til studiegruppens observationsskemaer Studieproduktet skal have et omfang på mellem 5-7 normalsider og en studiejournal på max en side. Fremlæggelse De studerende aftaler med underviseren, hvordan produktet skal formidles over for deres medstuderende, fx Kooperativ Læring, drama, samtale på holdet. De studerende får mundtlig respons på studieproduktet fra holdets underviser og om muligt fra den underviser der har bidraget til undersøgelsen. Studieprodukt 2: Lærerens arbejde med samarbejde og relationer Emne: Samarbejde og relationer Forventet arbejdstimeforbrug: 35 arbejdstimer per studerende. Studieproduktet udarbejdes i grupper på max 4 studerende. Praksis Den studerende gennemfører en analyse af en folkeskoles officielle dokumenter fra skolens hjemmeside og med anvendelse af udvalgt nyere forskning vedrørende skole-hjem-samarbejde og det tværfaglige samarbejdets betydning for inklusion af elever i komplicerede læringssituationer undersøges en eller flere samarbejdsrelationer, der indgår i folkeskolelærerens arbejdsopgaver. Indsamling af empiri Den studerende foretager et åbent kvalitativt fokusgruppeinterview, der evt. optages på video og udarbejder et standardiseret spørgeskema til en udvalgt respondentgruppe fra en eller flere af de samarbejdsrelationer, der indgår i folkeskolelæreres arbejdsopgaver. Supplerende litteratur/ modullitteratur/ forskningslitteratur Den studerende skal i studieproduktet vise, at han eller hun har opnået kompetence til Side 24 af 38

25 - at bruge litteratur der har været anvendt i undervisningen på modulet - selvstændigt at finde mindst to relevante eksempler på supplerende litteratur der uddyber undervisningens litteratur - selvstændigt at finde et relevant eksempel på litteratur der formidler nyere forskning på området kommunikation Anvendelse af IT Interviewet og spørgeskemaet dokumenteres fx gennem brug af digitale lyd- og billedværktøjer og evt. gennem anvendelse af digitale analyseværktøjer Produktbeskrivelse Studiegruppen udarbejder et studieprodukt, der indeholder en beskrivelse af en valgt samarbejdsrelation, der omhandler skole-hjemsamarbejde og læreres tværfaglige samarbejde. Studieproduktet indeholder - en diskussion af undersøgelsesmetodernes fordele og ulemper, - relevante citater og henvisninger - et link til interviewguiden, det gennemførte interview (som lydfil) og til studiegruppens spørgeskemaer - et link til det transskriberede fokusgruppeinterview - og en studiejournal på max en side, der dokumenterer studiegruppens arbejde med studieproduktet. Studieproduktet skal have et omfang på mellem 5-7 normalsider Fremlæggelse De studerende aftaler med underviseren, hvordan produktet skal formidles over for deres medstuderende, fx Kooperativ Læring, drama, samtale på holdet. De studerende får mundtlig respons på studieproduktet fra holdets underviser og om muligt en eller flere af de respondenter, der har bidraget til undersøgelsen. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål for Pædagogik og lærerfaglighed. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse Side 25 af 38

26 MODUL 5: Undervisning af tosprogede elever (Dette modul er i skema og strukturmodel benævnt PL4) Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet forbereder den studerende til varetagelse af læreropgaver i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum. Modulet indeholder følgende temaer: Andetsprogstilegnelse og tosproglig udvikling Intersprog og sproglig evaluering Dansk som andetsprog i fagene Tosprogede elevers kulturelle baggrunde og sproglige forudsætninger Sprogligt og kulturelt inkluderende læringsmiljø De enkelte temaer behandles i forhold til modulets kompetencemål, videns- og færdighedsmål. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om andetsprogstilegnelse og intersprogsudvikling, om tilrettelæggelse af dansk som andetsprogundervisning som dimension alle fag i et sprogligt inkluderende læringsmiljø samt om tosprogede elevers sproglige forudsætninger. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum. Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Vidensmål: Den studerende har viden om andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling Intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen Færdighedsmål: Den studerende kan Vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling Modulets relation til praksis Modulet giver den studerende kompetence i at kunne planlægge, gennemføre samt evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum Side 26 af 38

27 Den studerende beskriver, analyserer, observerer om muligt samt reflekterer over praksissituationer fra skolen med henblik på undersøgelse af skolens møde med de tosprogede elever, på institutionsniveau såvel som i undervisningen. Den studerende analyserer og vurderer læremidler og elevsprog Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. I den forbindelse arbejder den studerende med analyse, diskussion og refleksion. Der inddrages IT og ny teknologi. Kategori Arbejdstimer 275 arbejdstimer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, organiseret med oplæg af underviser, grupper- og makkerarbejde, fremlæggelser og diskussioner. Vejledning i forbindelse med studieprodukter og undervisning. Evaluering af arbejdsformer og læring Kategori Analysearbejde i studiegrupper; caseanalyse, materialeanalyse og evaluering af elevsprog. Læsning af modulets tekster på baggrund af opgaver formuleret af underviser, bearbejdning af disse opgaver. Forberedelse til fremlæggelser og andre studieprodukter. Kategori Forberedelse til og opsamling på undervisning, individuelt og i studiegruppe. Følge med og dele faglig viden på elektroniske platforme knyttet til studiet og modulet. Kategori 4 5 Studievejledning. Egen opsamling på studiearbejde Betingelser for godkendelse af modulet I modulet indgår udarbejdelse af nedenstående studieprodukter. Studieprodukterne skal godkendes af underviseren. Analyse af et læremiddel, omfang svarende til 3-5 normalsider. Tidsforbrug: 10 timer Planlægning af didaktisk begrundet forløb, hvor dansk som andetsprog er en dimension i fagundervisningen, omfang svarende til 5-7 normalsider. Tidsforbrug: 15 timer Evaluering af elevsprog og andetsprogspædagogiske tiltag, omfang svarende til 1-2 normalsider. Tidsforbrug: 10 timer Analyse og vurdering af undervisningspraksis og skolens møde med de tosprogede elever, omfang svarende til 3-5 normalsider. Tidsforbrug: 10 timer Studieprodukterne kan laves mundtligt eller skriftligt, individuelt eller i gruppe. Ved modulets begyndelse aftales det mellem undervisere og studerende, om produkterne afvikles mundtligt eller skriftligt, og om de udarbejdes individuelt eller i grupper. Minimum et af de fire studieprodukter skal være skriftligt. Minimum et af de fire studieprodukter udarbejdes individuelt. Der er mødepligt ved holdets præsentationer af de mundtlige studieprodukter. Godkendelse af modulet er forudsætning for deltagelse den interne skriftlige prøve i PL4 (se nedenfor) Side 27 af 38

28 Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af to prøver: en intern skriftlig prøve og en ekstern prøve, som indeholder både en skriftlig og en mundtlig del. De to prøver dækker tilsammen hovedområdets fire kompetencemål. Den interne prøve Den interne prøve består af en skriftlig opgave udarbejdet af den studerende, der dækker kompetenceområdet: Undervisning af tosprogede elever. Prøven bedømmes med karakter. I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et fagligt læremiddel fra et af den studerendes undervisningsfag på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog som dimension i fagene. I forlængelse af analysen giver den studerende handleforslag baseret på andetsprogsdidaktiske refleksioner med henblik på at imødekomme tosprogede elevers læring i det pågældende fag og faglige emne. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af den skriftlige opgave er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted Den eksterne prøve Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Prøven dækker kompetenceområderne: Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøvens skriftlige del tager afsæt i en erfaret og dokumenteret case i forbindelse med et gennemført undervisningsforløb i folkeskolen - beskrevet og begrundet. Ud fra den valgte case formuleres et pædagogisk tema og en lærerfaglig problemstilling, der knytter an til undervisning i folkeskolen. Temaet og problemstillingen skal rette sig mod kompetencemålene for Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik og godkendes af den studerendes vejleder. Temaet og problemstillingen undersøges og analyseres i lyset af relevant teori samt nationale og internationale forskningsresultater og på den baggrund diskuteres casen og undervisningsforløbet i et udviklings- og handlingsperspektiv. Omfanget af prøvens skriftlige del, inklusiv casen, er maks. 15 normalsider. Sidetallet følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Prøvens mundtlige del uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra det skriftlige oplæg - med inddragelse af praksiselementer. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Side 28 af 38

29 Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af skriftlig del, inklusiv case i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 29 af 38

30 Kompetencemålsprøver i pædagogik og lærerfaglighed januar Bemærk! Fra og med eksamensterminen sommer 2016 er det kun muligt at gå til kompetencemålsprøve efter studieordningen 2015/2016. Der findes to varianter af kompetencemålsprøven i pædagogik og lærerfaglighed til prøverne i januar I Den studerende har læst PL4 før august Den studerene går til kompetencemålsprøve efter nedenstående beskrivelse af kompetencemålsprøven i pædagogik og lærerfaglighed i studieordningen 2014/2015 Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af en skriftlig og en mundtlig del Den studerende indsamler i løbet af studiet en portfolio indeholdende fire produkter, der er forskellige i indhold og form, et produkt relateret til hvert kompetencemål. Med udgangspunkt i et eller flere produkter fra den studerendes portfolio udarbejdes en opgave på maks. 10 normalsider om et emne efter den studerendes valg. Opgaven skal inddrage mindst to kompetenceområder inden for hovedområdet og indeholde et handlings- og et forandringsperspektiv. I den mundtlige del af prøven uddybes og demonstreres de tilegnede kompetencer i relation til kompetencemål inden for de valgte områder. Alle hovedområdets kompetencemål kan inddrages i den mundtlige prøve af såvel den studerende som af eksaminator og censor. Der gives en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. Portfolien indgår ikke i bedømmelsen. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af portfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af skriftlig opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøven i Pædagogik og Lærerfaglighed for studerende på overgangsordning. Ovenstående beskrivelse af kompetencemålsprøven i Pædagogik og Lærerfaglighed er gældende for studerende på overgangsordning med følgende forbehold: Studerende, som har læst efter LU07-bekendtgørelsen og har været eksamineret og bestået hele kompetenceområder i Pædagogik og Lærerfaglighed (PL), skal ikke inddrage disse områder til den afsluttende kompetencemålsprøve i Pædagogik og Lærerfaglighed. Den studerende kan inddrage alle kompetenceområder i den skriftlige opgave og til den mundtlige prøve, men det er kun de kompetencemål, hvor den studerende ikke allerede er eksamineret, der indgår i bedømmelsen. Det er disse kompetencemål, der skal være i fokus i såvel den skriftlige som den mundtlige del af prøven. Det betyder konkret følgende: Side 30 af 38

31 Studerende, der har bestået faget Almen didaktik efter LU07-bekendtgørelsen, vil ikke blive prøvet i kompetencemål for kompetenceområde 2: undervisningskendskab (PL1) til kompetencemålsprøven i Pædagogik og Lærerfaglighed Studerende, der har bestået faget Psykologi efter LU07-bekendtgørelsen vil ikke blive prøvet i kompetencemål for kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling (PL2) til kompetencemålsprøven i Pædagogik og Lærerfaglighed Studerende, der har bestået faget Specialpædagogik efter LU07-bekendtgørelsen vil ikke blive prøvet i kompetencemål for kompetenceområde 3: Specialpædagogik (PL3) til kompetencemålsprøven i Pædagogik og Lærerfaglighed Studerende, der har bestået faget Dansk som andet sprog (DSA) efter LU07-bekendtgørelsen vil ikke blive prøvet i kompetencemål for kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever (PL4) til kompetencemålsprøven i Pædagogik og Lærerfaglighed Der er udarbejdet separat vejledning vedr. kompetencemålsprøven i Pædagogik og Lærerfaglighed for studerende på overgangsordning. Af denne vejledning fremgår følgende vedr. studieordningens krav om portfolio: For studerende på overgangsordningen betyder det, at din portfolio betragtes som afleveret og dermed godkendt, når du har gennemført Almen didaktik, PL2, PL3 og PL4 eller har fået merit. Du skal derfor ikke aflevere en portfolio i forbindelse med den afsluttende prøve. Dvs forudsætning for et gå til prøven er alene aflevering af den skriftlige opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted. II Den studerende læser PL 4 efter august 2015 Den studerene går til kompetencemålsprøverne efter nedenstående beskrivelse af kompetencemålsprøverne i pædagogik og lærerfaglighed i studieordningen 2015/2016 Prøverne i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af to prøver: en intern skriftlig prøve og en ekstern prøve, som indeholder både en skriftlig og en mundtlig del. De to prøver dækker tilsammen hovedområdets fire kompetencemål. Den interne prøve Den interne prøve består af en skriftlig opgave udarbejdet af den studerende, der dækker kompetenceområdet: Undervisning af tosprogede elever. Prøven bedømmes med karakter. I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et fagligt læremiddel fra et af den studerendes undervisningsfag på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog som dimension i fagene. I forlængelse af analysen giver den studerende handleforslag baseret på andetsprogsdidaktiske refleksioner med henblik på at imødekomme tosprogede elevers læring i det pågældende fag og faglige emne. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af den skriftlige opgave er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Side 31 af 38

32 Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted Den eksterne prøve Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Prøven dækker kompetenceområderne: Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøvens skriftlige del tager afsæt i en erfaret og dokumenteret case i forbindelse med et gennemført undervisningsforløb i folkeskolen - beskrevet og begrundet. Ud fra den valgte case formuleres et pædagogisk tema og en lærerfaglig problemstilling, der knytter an til undervisning i folkeskolen. Temaet og problemstillingen skal rette sig mod kompetencemålene for Elevens læring og udvikling, Almen undervisningskompetence og Specialpædagogik og godkendes af den studerendes vejleder. Temaet og problemstillingen undersøges og analyseres i lyset af relevant teori samt nationale og internationale forskningsresultater og på den baggrund diskuteres casen og undervisningsforløbet i et udviklings- og handlingsperspektiv. Omfanget af prøvens skriftlige del, inklusiv casen, er maks. 15 normalsider. Sidetallet følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Prøvens mundtlige del uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra det skriftlige oplæg - med inddragelse af praksiselementer. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af skriftlig del, inklusiv case i angivet form og indhold til rette tid og sted Den eksterne prøve i pædagogik og lærerfaglighed for studerende på overgangsordning Ovenstående beskrivelse af den eksterne kompetencemålsprøve i Pædagogik og Lærerfaglighed er gældende for studerende på overgangsordning med følgende forbehold: Studerende, som har læst efter LU07-bekendtgørelsen og har været eksamineret og bestået hele kompetenceområder i Pædagogik og Lærerfaglighed (PL), skal ikke inddrage disse områder til den eksterne kompetencemålsprøve i Pædagogik og Lærerfaglighed. Den studerende kan inddrage alle kompetenceområder i den skriftlige opgave og til den mundtlige prøve, men det er kun de kompetencemål, hvor den studerende ikke allerede er eksamineret, der indgår i bedømmelsen. Det er disse kompetencemål, der skal være i fokus i såvel den skriftlige som den mundtlige del af prøven. Det betyder konkret følgende: Side 32 af 38

33 Studerende, der har bestået faget Almen didaktik efter LU07-bekendtgørelsen, vil ikke blive prøvet i kompetencemål for kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence (PL1) til den eksterne kompetencemålsprøve i Pædagogik og Lærerfaglighed Studerende, der har bestået faget Psykologi efter LU07-bekendtgørelsen vil ikke blive prøvet i kompetencemål for kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling (PL2) til den eksterne kompetencemålsprøve i Pædagogik og Lærerfaglighed Studerende, der har bestået faget Specialpædagogik efter LU07-bekendtgørelsen vil ikke blive prøvet i kompetencemål for kompetenceområde 3: Specialpædagogik (PL3) til den eksterne kompetencemålsprøve i Pædagogik og Lærerfaglighed Der er udarbejdet separat vejledning vedr. den eksterne kompetencemålsprøve i Pædagogik og Lærerfaglighed for studerende på overgangsordning. Side 33 af 38

34 Kompetencemål for Lærerens grundfaglighed. Bekendtgørelsen bilag 1 Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse. Lærerens grundfaglighed er ét fagområde, som består af to hovedområder. Pædagogik og lærerfaglighed Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetenceområde 2:Almen undervisningskompetence Kompetenceområde 3: Specialpædagogik Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen. Kompetencemål: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål, observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling, Vidensmål: Den studerende har viden om elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet, elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation, facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer, facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling, udviklingsstøttende relationer, klasse-, lærings- og gruppeledelse, selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed, anvende og begrunde forskellige vejledningsformer, kan anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører, pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring, attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning og Side 34 af 38

35 mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer og lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes. inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering. Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev, anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer, anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer, Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning, undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning, evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring, differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer, undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer, lede undervisning under hensyntagen til lærernes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer, klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik, Side 35 af 38

36 planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle, udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning, kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis, det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling, kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - forskningsmetoder, nationale og internationale resultater vedrørende undervisning og læring og forsknings- og udviklingsresultater og planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager. it og mediekompetencer. Kompetenceområde 3: Specialpædagogik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af særligt tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde, paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet, begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling, foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever, udarbejde elev- og handlingsplaner, begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser og samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner. internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau, metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil, metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner, forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning og kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde. Side 36 af 38

37 Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum. Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis, Vidensmål: Den studerende har viden om andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling, støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling, intersprog, planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling, inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen, sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv, sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen, identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen og andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde og samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling. lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen. Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) Kompetenceområde: Almen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed. Kompetencemål: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning, gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn, Vidensmål: Den studerende har viden om kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn, kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst, Side 37 af 38

38 håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag, forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag, anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation, livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund, organisere professionelt samarbejde omkring ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen, religiøse traditioner, begrundet foreslå organisering af undervisning, menneskerettigheder, børns rettigheder og forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk herunder relationer mellem menneskerettigheder, dannelse, religion og demokrati, vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og forskellige former for borgerskab, medborgerskab udvikle sammenhængen mellem skolens og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave og aktuelt perspektiv og organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab. den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen. Side 38 af 38