Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C"

Transkript

1 Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede bedømmelsesplan og skolens pædagogiske og didaktiske grundlag. Løbende formativ evaluering Den formative evaluering har til formål at hjælpe eleven undervejs i læringsforløbet, sådan eleven kan nå at løfte sine læringsresultater før den afsluttende bedømmelse. Dette foregår ved 1) at lærer og elev sammen forholder sig til elevens skolearbejde og læreproces 2) at eleven oplever støtte, udvikling, progression og synlig læring 3) at læreren og teamet undervejs i elevens læringsforløb bliver opmærksom på et eventuelt behov for at revidere og tilpasse undervisningen. Tydelige og synlige mål for elevens læring skal skabe godt afsæt for den formative evaluering. Denne evaluering foregår som en integreret del af undervisningen både individuelt, i gruppe eller på klassen. Blandt andet i form af: - Lærerens daglige opmærksomhed på og kontakt med eleven omkring elevens læring - Elevernes vurdering af indhold og lærerens metoder i undervisningen (feedback til læreren) - Kontaktlærersamtaler I forbindelse med den løbende formative evaluering skal læreren gøre eleven opmærksom på, hvis han eller hun kan få problemer med at nå at opfylde krav om elevdokumentation til eksaminationsgrundlag eller studieaktivitet. Afsluttende bedømmelse Delkarakter Hvis et grundfag på samme niveau er delt over flere skoleperioder, afgives der en delkarakter ved afslutning af skoleperioder, frem til at faget afsluttes. Standpunktskarakter Den afsluttende bedømmelse afgives i form af en standpunktskarakter. Standpunktskarakteren gives, når naturfagsundervisningen afsluttes. Standpunktskarakteren gives i forhold til, i hvor høj grad eleven opfylder fagets mål om viden, færdigheder og kompetencer på det tidspunkt, hvor karakteren afgives. Dokumentationer indgår i standpunktskarakteren. I fag hvor undervisningen har gennemgået flere niveauer, gives der en standpunktskarakter på hvert niveau. I fag, der afsluttes med eksamen afgives der standpunktskarakter, inden eleven går til eksamen. Karakteren offentliggøres på Elevplan og eleven skal være bekendt med karakteren. I fag, der ikke udtrækkes til eksamen, træder standpunktskarakteren i stedet for prøvekarakteren. Bedømmelse sker ud fra 7-trinsskalaen. Side 1 af 6

2 En talkarakter bør altid ledsages af en samtale, hvor eleven kan få begrundet karakteren. Bedømmelsesgrundlag Standpunktskarakteren gives på baggrund af en samlet vurdering af elevens præstation og niveau ved fagets afslutning. Herunder bedømmes elevens deltagelse og aktivitet i undervisningen, de opgaver og projekter eleven afleverer mundtligt, skriftligt og multimodalt, samt graden af målopfyldelse. Standpunktskarakteren indeholder ligeledes elevens arbejde med sine dokumentationer. Side 2 af 6

3 Fagets mål er at eleven: Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C 1. Har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold, 2. kan foretage enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 3. under vejledning kan arbejde eksperimentelt med faget, 4. under vejledning kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, 5. under vejledning kan anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder, herunder itbaserede og 6. under vejledning kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. 1. Har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold, 2. har kendskab til matematiske udtryk og kan redegøre for enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 3. under vejledning kan arbejde eksperimentelt med faget, 4. kan diskutere fagets betydning for den teknologiske udvikling og for dets påvirkning af mennesket, erhverv og samfund, 5. kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, 6. under vejledning kan indhente og anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder, samt anvende relevante itværktøjer og 7. kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. 1. Kan udvælge og anvende begreber og modeller til at forklare natur- og erhvervsfaglige problemstillinger og fænomener, 2. kan anvende matematiske udtryk og redegøre for beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 3. kan arbejde eksperimentelt med faget gennem forsøg, undersøgelse, eksperiment, observation eller iagttagelse, 4. kan forholde sig til og diskutere fagets betydning for den teknologiske udvikling og for dets påvirkning af mennesket, erhverv og samfund, 5. kan begrunde og demonstrere sikkerhedsmæssigt korrekt arbejde med udstyr og kemikalier, 6. kan indhente og anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder, 7. kan vælge og anvende relevante it-værktøjer til f.eks. simulering, informationssøgning og - behandling, databehandling samt præsentation, 8. kan udføre og vurdere eksperimentelt arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre og 9. med sikkerhed kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. 1. Selvstændigt kan vælge og anvende naturfaglige begreber og modeller på udvalgte natur- og erhvervsfaglige problemstillinger, 2. selvstændigt kan vælge og anvende matematik til at forklare naturvidenskabelige fænomener og problemstillinger, 3. kan forklare og vurdere samspillet mellem teori og eksperimentelt arbejde og opnå en selvstændig og undersøgende handlemåde i forbindelse hermed 4. selvstændigt kan planlægge, gennemføre og vurdere eksperimentelt arbejde med anvendelse af laboratorieudstyr eller andet relevant udstyr, 5. kan begrunde og demonstrere sikkerhedsmæssigt korrekt arbejde med udstyr og kemikalier herunder vurdere sikkerhed og risikomomenter, 6. kan reflektere og diskutere naturfaglige og erhvervsfaglige problemstillinger, som de kommer til udtryk i medierne, herunder vurdere de naturfaglige elementer i fremstilling og argumentation, 7. selvstændigt kan udvælge, anvende og vurdere relevante it-værktøjer til f.eks. simulering, informationssøgning og -behandling, databehandling og præsentation, 8. med sikkerhed kan udvælge, dokumentere og formidle det naturfaglige arbejde gennem bearbejdning af data og 9. kan perspektivere resultater i forhold til erhvervsfaglige og/eller samfundsmæssige problemstillinger. Side 3 af 6

4 Eksamen Eksamensformen i naturfag er en mundtlig eksamen med ekstern censur. Læreren eller teamet træffer afgørelse om valg af prøveform, se nedenfor. På TECHCOLLEGE har vi en målsætning om undervisningen skal være praksisnær, og at prøver og eksaminer skal afspejle den daglige undervisning. En praksisnær prøve har en positiv tilbagevirkning på undervisningens praksisnærhed. Det vil sige prøver og eksaminer, der åbner mulighed for, at eleven kan dokumentere væsentlige faglige kompetencer på en praksisnær måde i forhold til praksis i elevens undervisning og uddannelse samt praksis i elevens målsituation i erhvervslivet. Det tilstræbes således, at rammerne ved prøven svarer til dem, eleven kender fra undervisningen og til dem, eleven møder, når eleven skal løse opgaver i praktikvirksomhed og arbejdsliv. Det vil således også sige, at prøver er praksisnære i forhold til at åbne for dokumentation af fagets viden, færdigheder og kompetencer ved prøven med kobling til praksis i faget - kendt af eleven fra arbejde med faget gennem naturfagsundervisningen og den øvrige undervisning. Prøveform Læreren eller teamet den vælger prøveform fra fagbilaget, som findes mest hensigtsmæssig i forhold til naturfags samspil med øvrige fag og som er mest praksisnær i forhold til den daglige undervisning. Prøveform 1. Prøven tager sit udgangspunkt i én af de to godkendte dokumentationer. Der trækkes lod mellem de to dokumentationer. Ved elevens fremlæggelse inddrages relevant naturfagligt og erhvervsfagligt udstyr. Ved prøveform 1 fremsendes elevens to dokumentationer til censor, så vedkommende har dem i hænde senest fem arbejdsdage før eksamen. Prøveform 2. Prøven tager sit udgangspunkt i en naturfaglig case. Casen stilles dagen før prøven af læreren. Eleven udarbejder en detaljeret disposition som oplæg til eksaminationen. Ved elevens fremlæggelse inddrages relevant naturfagligt og erhvervsfagligt udstyr. Ved begge eksamensformer skal der eksamineres bredt i faget, så eleven får mulighed for at demonstrere viden, færdigheder og kompetencer inden for forskellige dele af faget. Eksaminationstid Eksamen har en varighed a 30 minutter per elev uanset antallet af elever, der vælger at gå op sammen. Eksaminationstiden omfatter tid til, at eleven bliver eksamineret og bliver tildelt en begrundet karakter. Derudover omfatter eksaminationstiden tid til at censor og eksaminator kan udarbejde notater til dokumentation i forbindelse med en eventuel klagesag, tid til at eksaminator og censor kan votere og nå til enighed om en karakter samt det faglige grundlag for denne karakter. Det betyder, at selve eksaminationen af eleven må få en varighed af ca minutter pr. elev. Hjælpemidler Da eksamen er praksisnær i forhold til den gennemførte undervisning, har eleven samme hjælpemidler til rådighed under forberedelsen og under eksaminationen som i den undervisning, der danner grundlag for prøven. Herunder også it-baserede hjælpemidler, hvis disse anvendes i den daglige undervisning. Side 4 af 6

5 Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget er det faglige stof eller materiale, som der eksamineres ud fra og som skal gøre det muligt for eleven at demonstrere de opnåede kompetencer. Eksaminationsgrundlaget er ved prøveform 1) den afsluttende dokumentation, som eleven har udarbejdet til prøven og som eleven har trukket, og ved prøveform 2) den disposition, som eleven har udarbejdet som oplæg til eksaminationen. Der eksamineres med udgangspunkt i ovennævnte dokumentation eller disposition, men dialogen med eleven bør omfatte flere væsentlige mål i faget. Eleven skal fra undervisningens begyndelse kende de mål, som læreren vurderer som væsentlige. Den praktiske del af prøven er vigtig for at kunne bedømme eleven i forhold til de mål, der er for faget. Der drejer sig især om elevernes evne til at kunne arbejde eksperimentelt med faget og kunne arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt. Eleverne planlægger prøven med en praktisk del, som kan være: fremvisning af forsøg som eleven på forhånd har opstillet små undersøgelser fremvisning af fysiske ting som understøtter det eleven fremlægger håndtering af udstyr og kemikalier Der kan være eksperimenter, der af tidsmæssige eller af praktiske årsager ikke kan gennemføres. Der kan i sådanne tilfælde gennemføres dele heraf, og resultater opnået ved tidligere gennemførelse kan synliggøre elevens eksperimentelle arbejde fra undervisningen. Elevdokumentation Eleven arbejder løbende med dokumentation af sit naturfaglige arbejde uanset hvilken prøveform der vælges. Niveau F og E Eleven udarbejder to afsluttende dokumentationer for naturfaglige emner. Begge skal indeholde et eksperiment, som skal forklares naturfagligt og relateres til et erhvervsfagligt område. Dokumentationen danner grundlag for den mundtlige prøve hvis prøveform 1 vælges. Dokumentationen skal godkendes af læreren, for at eleven kan deltage i den afsluttende prøve. Niveau D og C Eleven udarbejder to afsluttende dokumentationer for naturfaglige emner. Begge skal indeholde et eksperiment, som skal forklares naturfagligt og relateres til et erhvervsfagligt område. Dokumentationen danner grundlag for den mundtlige prøve hvis prøveform 1 vælges. De valgte emner skal have en sådan bredde og dybde, at der gives mulighed for at prøve både bredt og dybt i stoffet. Dokumentationen skal godkendes af læreren, for at eleven kan deltage i den afsluttende prøve. Dokumentationen skal afspejle elevens studiekompetence i form af fordybelse i emnerne og faglig og metodisk korrekthed. Side 5 af 6

6 Den sidste dokumentation skal være afleveret til den aftalte frist, for at eleven kan blive indstillet til eksamen. Afleveringsfristen fastsættes så dokumentationen kan nå at blive fremsent rettidigt til censor. Bedømmelseskriterier Der lægges især vægt på, at eleven kan: Niveau F og E 1. Udtrykke sig i et korrekt fagligt sprog 2. Redegøre for enkle begreber og modeller 3. Udføre eksperimenter og redegøre for teorien bag det eksperimentelle forløb Niveau C og D 1. Diskutere og udtrykke sig klart og præcist i et korrekt fagligt sprog 2. Vise forståelse for og anvende begreber og modeller 3. Udøve naturvidenskabelig tankegang til at planlægge og gennemføre naturvidenskabelige eksperimenter og redegøre for teorien bag det eksperimentelle forløb 4. Perspektivere faget i forhold til erhvervsfaglige og samfundsmæssige forhold Klager Se skolens eksamensreglement Omprøve/sygeeksamens Se skolens eksamensreglement Juridiske referencer Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne BEK nr af 22/09/2014 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK nr af 22/09/2014 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser BEK nr. 41 af 16/01/2014 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr. 262 af 20/03/2007 Bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. BEK nr. 539 af 19/ Side 6 af 6

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Overgangsordning for elever, der færdiggør 3. skoleperiode via tidligere uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 2 social- og sundhedsuddannelsen Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 2 social- og sundhedsuddannelsen Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 Social- og sundhedsuddannelsen...

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Eksamensreglement HG 2013-2014. Underviser og censor

Eksamensreglement HG 2013-2014. Underviser og censor Eksamensreglement HG 2013-2014 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 [Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.

Læs mere

Eksamensreglement for

Eksamensreglement for Eksamensreglement for HG 2016 Indholdsfortegnelse 1. Mundtlig eksamen 3 2. Caseeksamen 3 2.1 Casearbejdsdag 3 2.2 Caseeksamination 3 2.3 Censors ansvar og opgaver under eksaminationen 4 2.4 Eksaminators

Læs mere

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve PAU

Ramme for afsluttende prøve PAU Ramme for afsluttende prøve PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse

Læs mere

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne

Læs mere

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk

Læs mere

Elevbrochure 2015-16

Elevbrochure 2015-16 Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter

Læs mere

1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt?

1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Spørgsmål vedrørende eksamen i dr:amatik 1. Må en eksaminand være andet end spiller fx lys- og lyd-designer, scenograf, instruktør i et eksamensprojekt? Ja. Den pågældende eksaminand bedømmes i spillet

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014

Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014 [Bilag 9] Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Dansk er et humanistisk fag. Fagets kerne er sproglig viden og bevidsthed, som udmønter sig i sproglig kunnen

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 PAU

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 PAU Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for December 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER...

Læs mere

1. PRØVER I GRUNDFAG PÅ GRUNDFORLØB 1 OG

1. PRØVER I GRUNDFAG PÅ GRUNDFORLØB 1 OG Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på Esnord Hovedbekendtgørelse (EUD) nr. 1010 af 22.09.2014 og bekendtgørelse om prøver og eksamen nr. 41 af 16.01.14 og bekendtgørelse om karakterskala nr. 262

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Generelt 6 Tekstopgivelserne

Læs mere

Evalueringsplan for HHX

Evalueringsplan for HHX Evalueringsplan for HHX Evalueringsplanen beskriver, hvordan Handelsgymnasiet Ribe gennemfører både den løbende evaluering af den enkelte elev og en evaluering af planlægningen og gennemførslen af undervisningen

Læs mere

Evalueringsstrategi og eksamensplan

Evalueringsstrategi og eksamensplan hhx-uddannelsen 2015-2016 Evalueringsstrategi og eksamensplan Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige kompetencer...

Læs mere

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Over sigt Særlige forløb og skriftlige opgaver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Oversigt over særlige forløb og skriftlige opgaver mv. på Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2012/13 STX AT forløb

Læs mere

Bedømmelseskriterier Naturfag

Bedømmelseskriterier Naturfag Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på

Læs mere

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse 2014

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse 2014 Prøvevejledning redigeret april 2014 Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse 2014 Indhold Prøvevejledning - Den pædagogiske Assistentuddannelse... 2 Danskprøve... 4 Samfundsfagsprøve...

Læs mere

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment

Læs mere

Prøvebestemmelser for SOSU Sjælland Afdelingen i Næstved Indholdsfortegnelse

Prøvebestemmelser for SOSU Sjælland Afdelingen i Næstved Indholdsfortegnelse Prøvebestemmelser for SOSU Sjælland Afdelingen i Næstved Indholdsfortegnelse Prøver i Social- og Sundhedsuddannelsen... 2 Trin 1. Social- og sundhedshjælper... 2 Trin 2, Social- og sundhedsassistent...

Læs mere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vejledning til AT-eksamen 2016 Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx

Læs mere

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige

Læs mere

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg april2016 Maj-Britt Berndtsson, lærer og cand.pæd.kemi Pædagogisk konsulent for naturfag, Center for Undervisningsmidler UCC Links til prøvebekendtgørelse

Læs mere

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 4 Prøveforløbet trin for trin... 5 Opgivelser... 6 Et eksempel

Læs mere

Uddannelsesplan for pæd. stud.

Uddannelsesplan for pæd. stud. Uddannelsesplan for pæd. stud. Med denne folder vil vi byde dig velkommen, som studerende på Boenheden Højtoftevej 50. Her kan du læse lidt om hvem vi er og hvad vi beskæftiger os med, samt forskellige

Læs mere

Prøvebestemmelser Prøve i grundfag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Prøve i grundfag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Prøve i grundfag Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag på Social- og Sundhedsuddannelsen,

Læs mere

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3 4 PRØVERS

Læs mere

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN Indledning Reglerne om klager og anke over eksamen står i kapitel 10 og 11 i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse.

Læs mere

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM

BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 1 BEDØMMELSESPLAN OG EKSAMENSREGLEMENT AGRARØKONOM 2011 Uddannelsens mål I uddannelsen til Agrarøkonom har eleven i alt fire afsluttende eksamener

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Fagretninger: Sundhed & Udvikling. Læring & Leg. Innovation, sundhed & pædagogik EUX

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Fagretninger: Sundhed & Udvikling. Læring & Leg. Innovation, sundhed & pædagogik EUX Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Fagretninger: Sundhed & Udvikling Læring & Leg Innovation, sundhed & pædagogik EUX Udarbejdes i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent 1. Ikrafttrædelsesdato: Den 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for i henhold til bekendtgørelse nr. 292 af 28. marts 2015 om erhvervsuddannelsen til. 2.

Læs mere

Information til beskikkede censorer

Information til beskikkede censorer Information til beskikkede censorer ved de pædagogiske diplomuddannelser Eksamen efter bekendtgørelse om diplomuddannelser nr. 835 af 03/07/2015, eksamensbekendtgørelse nr. 1519 af 16/12/2013 og studieordning

Læs mere

Social og sundhedsskolen Syd Prøvebestemmelser

Social og sundhedsskolen Syd Prøvebestemmelser Social og sundhedsskolen Syd Prøvebestemmelser Indledning Formålet med prøvebestemmelserne er at samle gældende regler for alle prøver i uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.

Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område

Læs mere

Pædagogisk psykologisk intervention

Pædagogisk psykologisk intervention Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention på PD i Psykologi, bygger

Læs mere

Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009

Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009 Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt et bilag om problemformulering og opgaveformulering.

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning/M odulbeskrivelse Klinisk Vejlederuddannelse Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen har et samlet omfang på 9 ECTS point (1/6 årsværk).

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet: Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster

Læs mere

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven  Skoleloven Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere

Læs mere

Valgfagskatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse

Valgfagskatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Valgfagskatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Kreative udtryksformer og billedkunst trin 2 3 Musik, sang og bevægelse 4 Innovation 5 Læring,

Læs mere

8 Den lokale undervisningsplan, bedømmelsesplan, eksamensreglement samt ordensregler

8 Den lokale undervisningsplan, bedømmelsesplan, eksamensreglement samt ordensregler 8 Den lokale undervisningsplan, bedømmelsesplan, eksamensreglement samt ordensregler Temaopgaver Valg af indholdsområder, uddybning af indhold, valg af temaopgaver og projekter. Bestemmelser om eventuel

Læs mere

Læseplan for valgfaget spansk

Læseplan for valgfaget spansk Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker Generel tekstdel Uddannelsesordning for uddannelsen til, udstillings og Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af det faglige udvalg for teater, udstillings og uddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at: BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Receptionist Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet 2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske

Læs mere

Pædagogfaglige teorier og begreber

Pædagogfaglige teorier og begreber Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk arbejde August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk arbejde, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal

Læs mere

Afslutningsprojektoplæg H2

Afslutningsprojektoplæg H2 Afslutningsprojektoplæg H2 Oplæg til afsluttende eksamensprojekt, på Teknisk designer hovedforløb H2. I forbindelse med afslutningen på hovedforløbet H2 på Teknisk designer uddannelsen skal der gennemføres

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

FAQ om Bioteknologi A

FAQ om Bioteknologi A FAQ om Bioteknologi A FAQ en af 18. marts 2011 er inddelt i emner. Derfor er der ikke alle steder overensstemmelse mellem denne FAQ s nummerering og de tidligere FAQ. Man bør dog se bort fra de tidligere

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Eksamensformer på EBUSS

Eksamensformer på EBUSS Eksamensformer på EBUSS Godkendt af Studienævnet for E-business august 2007 Ikrafttræden: 1. september 2007 Dette dokument indeholder afklarende forhold vedrørende eksamensformer, der benyttes på EBUSS.

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Arbejdskursus i planlægning af kommunal tandpleje 2010

Arbejdskursus i planlægning af kommunal tandpleje 2010 Opgave 1 Rammerne for den kommunale tandplejes arbejde og lokalsamfundet Formålet med opgaven er, at I opnår en forståelse for, hvilke rammer, den kommunale tandpleje arbejder indenfor. I skal afdække

Læs mere

Eksamens- og årsprøveavis. hhx 1. år. maj 2014

Eksamens- og årsprøveavis. hhx 1. år. maj 2014 Eksamens- og årsprøveavis hhx 1. år 2014 maj 2014 Denne eksamens- og årsprøveavis indeholder en orientering om de regler, der gælder for de kommende eksamener og årsprøver ved Handelsgymnasiet Århus Købmandsskole,

Læs mere

SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)

SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) Kære 2.g er Du skal i april 2016 påbegynde arbejdet med din studieretningsopgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden.

Læs mere

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 5. semester

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 5. semester Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 14-02-2013 Udarbejdet af LAUD Dokumentnavn Interne retningslinjer vedr. prøver på grunduddannelsen 5. semester Interne retningslinjer

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...

Læs mere

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner

Læs mere

Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse

Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse 2015 Praktiske oplysninger og gode råd 1 Eksamen i almen studieforberedelse Den mundtlige eksamen i almen studieforberedelse afholdes i maj/juni og tager

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 12

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 12 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Intern klinisk prøve Modul 12 Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse 07/2016 Intern klinisk prøve modul 12 Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje,

Læs mere

Vejledning til eksamener og årsprøver

Vejledning til eksamener og årsprøver Vejledning til eksamener og årsprøver 2015 VE maj 2015 Denne eksamensavis indeholder en orientering om de regler, der er gældende for alle prøver til eksamenstræning og eksaminer ved Aarhus Handelsgymnasium

Læs mere

Modulbeskrivelse for valgmodul Modul 13

Modulbeskrivelse for valgmodul Modul 13 Sygeplejerskeuddannelsen Modulbeskrivelse for valgmodul Modul 13 (jf. studieordningen for uddannelsen professionsbachelor i sygepleje) Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Forskningsmetoderne

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Vejledning til skriftlig prøve i biologi Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende

Læs mere

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Oktober 2015 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse

Læs mere

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014 Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin

Læs mere

Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse

Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2016 for studieordningen for Diplomuddannelsen i ledelse vedrørende prøve- former, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold

Læs mere

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august

Læs mere

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast)

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast) skontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast) Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for øverste leder er: Den skal fungere som et styringsredskab

Læs mere

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed For afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 Ved ikke-bestået standpunktsbedømmelse i et grundfag eller

Læs mere