Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet

Transkript

1 Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Modulbeskrivelse intromodulet... 2 Intromodul: At blive og at være lærer... 2 Modulbeskrivelser lærernes grundfaglighed... 7 Præambel... 7 MODUL 1: Dannelse i den mangfoldige skole... 8 Prøven i Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab MODUL 2: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen MODUL 3: Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling MODUL 4: Børn i komplicerede læringssituationer MODUL 5: Undervisning i det sprogligt og kulturelt mangfoldige klasserum Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i Pædagogik og Lærerfaglighed for studerende på overgangsordning Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed. Bekendtgørelsen bilag Kompetencemål for pædagogik og lærerfaglighed. Bekendtgørelsen bilag Kompetencemål for Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM). Bekendtgørelsen bilag Side 1 af 29

2 Modulbeskrivelse intromodulet Intromodul: At blive og at være lærer Modultype, -omfang og sprog Intromodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS (5 ECTS fra Lærernes Grundfaglighed, 5 ECTS fra bachelorprojektet). Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet tilrettelægges som en række undersøgelser af folkeskolens praksis. I modulet undersøger de studerende skolen som en institution i lokalsamfundet, skolens lovtekster og værdigrundlag samt interaktion mellem skolens aktører. Indhold Skolen set udefra: Forholdet mellem skole og lokalsamfund - Kvarteranalyse: observation, beskrivelse og analyse af forholdet mellem lokalsamfund og skole Skolen som institution og organisation - Skolekultur: Redegørelse for og analyse af skolens lovtekster samt tekster, der udtrykker den konkrete skoles værdigrundlag. Skolen set indefra: Interaktion mellem skolens aktører (elever, lærere og pædagoger) Undervisnings- og arbejdsformer (herunder lektiecafé, understøttende undervisning m.m.) Studiekompetencer - Observation som metode og videnskabsteoretiske forhold knyttet til observation som metode - Kommunikation i læreruddannelsens mundtlige og skriftlige genrer - Faglig læsning og anvendelse af det læste i undersøgelser af praksis - Biblioteksbrug og informationssøgning - Tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af studieprocesser - individuelt og i grupper - Problemløsning - Anvendelse af IKT i læreruddannelse og profession; herunder anvendelse af Portalen og Studiezonen som kommunikationsplatform og læringsrum og relevante programmer til multimodal formidling Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på teori og nyere forskning om - interaktion og kommunikation i skolen - opnåelse af viden gennem observation som metode Modulet bygger på metoder og anvisninger vedr. - skriftlig kommunikation og akademisk opgaveskrivning - undersøgelse af praksis gennem observation som metode - studieteknik, faglig læsning og samspillet mellem læsning og skrivning - arbejde i studiegrupper Side 2 af 29

3 Kompetenceområder, som indgår i modulet Modulet integrerer kompetenceområder fra henholdsvis lærernes grundfaglighed (elevens læring og udvikling, undervisningskendskab, almen dannelse (KLM)) og bachelorprojektet: Lærerens grundfaglighed: Pædagogik og lærerfaglighed og almen dannelse: Pædagogik og lærerfaglighed: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling: Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen. Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab: Undervisningskendskab omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. Almen dannelse: Almen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed. Bachelorprojektet: Bachelorprojektet omhandler videnssøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål, som indgår i modulet Modulet integrerer kompetencemål fra henholdsvis lærernes grundfaglighed (elevens læring, undervisningskendskab, almen dannelse (KLM)) og bachelorprojektet. Den studerende kan - alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge (LG elevens læring og udvikling). - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen (LG undervisningskendskab). - forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund (LG KLM). - identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger (BA) Vidensmål: Den studerende har viden om (LG undervisningskendskab) det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling (LG undervisningskendskab) klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik (LG undervisningskendskab) relevante forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater (LG elevens læring og udvikling) samarbejde og Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og den givne kontekst kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring selvstændigt og sammen med andre udvikle Side 3 af 29

4 kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører (LG KLM) livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund (LG KLM) forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk perspektiv, historisk og aktuelt perspektiv (BA) folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling (BA) lærerens professionsfaglighed og etik (BA) professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning (BA) forsknings- og udviklingsmetoder (BA) akademisk arbejdsmåde og formidling samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed anvende forskellige typer af etisk argumentation udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave identificere og vurdere viden af relevans for skolen og lærerarbejdet udvikle egen professionsfaglighed anaysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis Arbejdsformer i modulet Modulet indeholder følgende undervisnings- og arbejdsformer: Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer - Undervisning på hold - Oplæg fra ressourcepersoner (f.eks. skrivecenter, DIGI-guides, mediecenter, studievejledning) og efterfølgende bearbejdning på eget hold - Studiegruppearbejde med undervisers tilstedeværelse - Vejledning Kategori Studiegruppearbejde uden undervisers tilstedeværelse - Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt - Studerendes forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af observationer i forbindelse med praksissamarbejde - Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt, i grupper og individuelt Kategori Individuel forberedelse til undervisning - Studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet - Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) - Studiegruppearbejde som forberedelse til undervisning og øvrige aktiviteter Kategori Deltagelse i debatarrangementer mv. - Egen opsamling på gruppearbejde Modulets relation til praksis Praksissamarbejdet på 1. semester gennemføres i relation til intromodulet. De studerende er organiseret i studiegrupper. Studiegruppen har tilknytning til samme folkeskole gennem hele forløbet. De studerende skal gennemføre følgende aktiviteter på skolen: Side 4 af 29

5 - Skolen set udefra: Observere og dokumentere eksempler på forholdet mellem lokalområde og skole. - Skolen set indefra: Observere undervisning- og arbejdsformer i skolen(2 observationsdage). Den studerende analyserer eksempler på skolekultur fundet på skolens hjemmeside og andre dokumenter knyttet til skolen. Undervisere fra læreruddannelsen kan deltage i de studerendes undersøgende aktiviteter på den tilknyttede skole for at vejlede de studerende i forbindelse med deres arbejde med kvarteranalyse, skolekultur og/eller observation af undervisning. Lærere fra de tilknyttede skoler deltager som oplægsholdere i undervisningen på LU. Evaluering i modulet Den studerende afleverer i løbet af modulet tre studieprodukter. Produkterne afleveres under hjemmeopgaver i Studiezonen. Studieprodukterne udarbejdes i studiegrupper. Skolen set udefra: Skolen set indefra: En skriftlig opgave på 5-7 sider af indholdet fra skolen set udefra og et mundtlig oplæg på max. 20 min. Indholdskrav til den skriftlige opgave: problemformulering, apa-standard. En skriftlig opgave på 5-7 sider med udgangspunkt i en case af indholdet fra skolen set indefra og et mundtligt oplæg på max. 20.min. Praksislærerne deltager i fremlæggelserne. Indholdskrav til den skriftlige opgave: problemformulering, apa-standard. (De skriftlige rapporter kan eventuelt opdeles i to mindre opgaver. Specifikke krav til studieprodukternes form og indhold fremgår af modulplanen) Studiegruppeprocesser: I forbindelse med forelæsningerne om studiegruppens samarbejdspraksis skal hver studiegruppe udarbejde et fælles, obligatorisk studieprodukt. Produktet afleveres elektronisk efter 3. fællesforelæsning. Hver studiegruppe filmer 2-4 minutter af et møde, som er afholdt i gruppen. Filmklippet kan afleveres som et link til fx UCC s video 24. Gruppen vælger et møde, som de vurderer som særligt velfungerende/kvalificeret og analyserer med fagbegreber fra de første tre fællesforelæsninger, hvorfor interaktionen i gruppen vurderes som særlig velfungerende/kvalificeret. Afleveringen sker i studiegruppens holdrum for intromodul og består af såvel filmklip som tekstanalyse på 2-3 sider. Der skal i tekstanalysen anvendes minimum 3-4 fagbegreber fra fællesforelæsningerne. Studieproduktet evalueres i forhold til de formelle krav og krav til redeligt indhold. Side 5 af 29

6 Kriterier for gennemført modul Den studerende skal dokumentere aflevering af ovenstående to studieprodukter under hjemmeopgaver i Studiezonen. Der er 80 % mødepligt i modulet. Såfremt den studerende ikke opfylder mødepligten, skal han/hun gå til en 3 timers skriftlig prøve i umiddelbar forlængelse af modulet. Modulet godkendes til følgende fag Modulet integrerer kompetenceområder fra henholdsvis lærernes grundfaglighed (elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling, undervisningskendskab, almen dannelse (KLM)) og bachelorprojektet. Forudsætninger for at læse modulet Ingen særlige forudsætninger. Modulet er placeret på den studerendes 1. semester på læreruddannelsen. Side 6 af 29

7 Modulbeskrivelser lærernes grundfaglighed Præambel Lærernes grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis fire og et kompetencemål, med hver sin eksamen 1. Pædagogik og lærerfaglighed a) Elevens læring og udvikling. b) Undervisningskendskab og -kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab. c) Specialpædagogik. d) Undervisning af tosprogede 2. Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab De tre nationale moduler består af to moduler inden for Pædagogik og lærerfaglighed og et modul inden for Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab og dækker således de to faglige hovedområder. Modulerne inden for Pædagogik og lærerfaglighed indeholder dele af videns- og færdighedsområderne inden for a) og b). Modulet inden for Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab omfatter kompetencemål og samtlige videns- og færdighedsmål. De tre moduler tager afsæt i tre forskellige perspektiver: skole, lærer og elev og udvikler grundlæggende lærerfaglige kompetencer hos den studerende, hvad angår forståelse, analyse, refleksion og handlen, samt udvikling af undervisning og anden lærervirksomhed. Side 7 af 29

8 MODUL 1: Dannelse i den mangfoldige skole (Dette modul er i skema og strukturmodel benævnt KLM) Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse under lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. Vidensmål: Den studerende har viden om den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund forholdet mellem religion, kultur og politik evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisme og deres Færdighedsmål: Den studerende kan organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen anvende forskellige typer af etisk argumentation håndtere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag Side 8 af 29

9 konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn gå i dialog med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning Modulets relation til praksis Der etableres et samarbejde med skoletjenester fx på museer, institutioner eller lign., hvor der kan være fokus på formidling af kultur, medborgerskabsforståelser, dannelsessyn, skolens samarbejde med andre institutioner etc. Arbejdsformer i modulet Den studerende kan forvente at fordele sin arbejdsindsats i modulet ligeligt mellem: undervisning tilrettelagt ved underviser individuel forberedelse studier og forberedelse i studiegrupper Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisning rammesat af underviser kan blandt andet bestå af holdundervisning, ekskursioner, vejledning, fremlæggelser ved de studerende samt evaluering af undervisning og læring. Kategori Den studerende skal deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der kan anvendes til at diskutere den læste baggrundslitteratur, udarbejde handouts, arbejdsspørgsmål og produkter til portfolio, forberede mundtlige oplæg samt gensidig respons mellem studiegrupper. Herudover kan der arrangeres besøg hos skoletjenester gruppevis eller på hold med eller uden underviser. Kategori I den individuelle forberedelse forventes den studerende at læse den litteratur, der er udmeldt som forberedelse til den enkelte undervisningsgang, samt anden baggrundslitteratur til fagets videnområder og på eget initiativ at opsøge viden, som vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets kompetencemål. Kategori 4 5 Evaluering i modulet I studiegrupper udarbejdes en skriftlig opgave på 5 normalsider med selvvalgt problemformulering inden for fagets problemstillinger. Besvarelse af opgavens problemformulering fremlægges mundtligt af det enkelte gruppemedlem i en cafebordspræsentation for andre studerende på holdet. Problemformulering, opgave og fremlæggelse godkendes af underviseren. Der er mødepligt til fremlæggelsen. Opfyldes mødepligten ikke, skal den studerende skrive en reparationsopgave, som stilles af underviseren. Side 9 af 29

10 Kriterier for gennemført modul Afleveret skriftlig opgave, individuel fremlæggelse i cafebordspræsentation samt mundtlig respons til medstuderendes skriftlige produkter. Side 10 af 29

11 Prøven i Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Prøven i Almen dannelse er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve har udgangspunkt i en synopsis på maks. 5 normalsider udarbejdet af den studerende. Afsættet for synopsen er den studerendes identifikation af et dilemma, der knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Den studerende sætter særligt fokus på et dilemma, der knytter sig til enten undervisningen, forældresamarbejdet eller skolen som en samfundsmæssig institution. Det udvalgte dilemma behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Til den mundtlige prøve skal den studerende kunne forholde sig til det beskrevne dilemma under inddragelse af alle relevante videns- og færdighedsmål. På baggrund heraf skal den studerende fremføre begrundede forslag til, hvordan det påpegede dilemma vil kunne løses via selvstændig handling. Der gives en samlet karakter for synopsen og den mundtlige præstation. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: - Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 11 af 29

12 MODUL 2: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen (Dette modul er i skema og strukturmodel benævnt PL1) Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Modulet indeholder følgende fire temaer: 1. Planlægning af undervisning 2. Organisering og arbejdsformer 3. Evaluering 4. Entreprenørskab og dannelse Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse, elevernes dannelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner undervisningsdifferentiering undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedbackprocesser Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning Side 12 af 29

13 kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle Modulets relation til praksis Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber og perspektiver i relation til undervisningssituationer fra skolens dagligdag. Den studerende skal løbende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelses- og professionsorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen. Desuden knytter modulet an til den studerendes praktik, idet modulets fire temaer sættes i relation til forberedelse, gennemførelse og evaluering af praktikken. Arbejdsformer i modulet Undervisning foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. I den forbindelse arbejder den studerende med analyse, diskussion og refleksion. Der inddrages IT og ny teknologi. Undervisningen forløber i tæt tilknytning til den studerendes praktikforløb. Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder fælles oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring. Kategori Studiegruppearbejde, herunder øvelser, iagttagelse af praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse til evaluering. Kategori Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse samt evaluering af egen læring og deltagelse. Kategori 4 5 Evaluering i modulet I tilknytning til modulets videns- og færdighedsmål i tema 3 Evaluering knyttes et obligatorisk studieprodukt om mål og evaluering: De studerende arbejder i grupper med en evalueringsform, de har oplevet i praksis. Opgaven indeholder dels en analyse og vurdering af, hvordan evalueringsformen giver læreren indblik i elevernes læreprocesser, dannelse eller sociale udvikling, dels en mere generel diskussion af kvaliteter og konsekvenser af skolens evalueringskultur. Opgaven er en skriftlig opgave på max 5 sider, der følges op af en mundtlig fremlæggelse for holdet. Studieproduktet skal være godkendt som forudsætning for, at den studerende kan deltage i den afsluttende modulprøve. Kriterier for gennemført modul 1. Godkendelse af studieprodukt. (Se afsnittet Evaluering i modulet ) Side 13 af 29

14 2. De studerende udarbejder i grupper (max 4 studerende) en skriftlig opgave, der knyttes til et undervisningsfag eller til tværgående emner og problemstillinger og omfatter udarbejdelse af en almen didaktisk begrundet undervisningsplan for et kort forløb i folkeskolen. Produktet er en rapport på 3-5 sider, som omfatter overvejelser over forskellige didaktiske kategorier samt en undervisningsplan i oversigtsform på max 2 sider. Det centrale i opgaven er begrundelserne for de valg, der er truffet i undervisningsplanen herunder overvejelser over dannelsessyn og læringssyn. Produktet skal endvidere have et særligt fokus på enten undervisningsdifferentiering, læringsledelse, elevmedbestemmelse eller innovation og entreprenørskab. Produktet afleveres elektronisk samt med papirkopi til underviseren og fremlægges mundtligt på holdet. Dato for aflevering og mundtlig fremlæggelse fastsættes af underviseren. Den studerende har mødepligt til alle fremlæggelser på holdet. Produkt og fremlæggelse bedømmes samlet bestået eller ikke bestået. Side 14 af 29

15 MODUL 3: Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling (Dette modul er i skema og strukturmodel benævnt PL2) Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. Modulet indeholder følgende tre temaer Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde: Elevens læring og udvikling Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan alene, og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge. Vidensmål: Den studerende har viden om elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling herunder køn og motivation elevers læring om virksomme faktorer i læringsmiljøet klasse, lærings- og gruppeledelse pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring Færdighedsmål: Den studerende kan observere, støtte og udfordre elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevens trivsel og udvikling anvende og begrunde forskellige vejledningsformer Side 15 af 29

16 udviklingsstøttende relationer attribuering- herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer Modulets relation til praksis Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber og perspektiver i relation til undervisning og andre situationer fra skolens dagligdag. Den studerende skal løbende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelsesorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen. Modulet kan relatere til praksis blandt andet gennem følgende aktiviteter: Den studerende observerer, beskriver, analyserer samt reflekterer over praksissituationer fra skolen med fokus på elevers læring og udvikling Den studerende anvender forskellige metoder til dataindsamling, interview, samtaler med elever, casebeskrivelse mv. Den studerende deltager i skolebesøg enten som led i studiegruppens arbejde eller i forbindelse med holdundervisningen Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. I den forbindelse arbejder den studerende med analyse, diskussion og refleksion. Der inddrages IT og ny teknologi. Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer,læringsmiljø og læring. Kategori Studiegruppearbejde, herunder øvelser, iagttagelse af praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse til evaluering. Skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. Kategori Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse samt evaluering af egen læring og deltagelse. Kategori 4 5 Evaluering i modulet Til hvert af modulets tre temaer udarbejder studiegruppen et studieprodukt. Studieprodukter til de to temaer afvikles i løbet af modulet, mens det tredje tema indgår i modulprøven. 1) Studiegruppearbejde: Kommunikation Side 16 af 29

17 Produktion af en kort videosekvens (maks.5 min.) hvor de studerende demonstrerer kendskab til kommunikativ rammesætning herunder kendskab til centrale kommunikative begreber og redskaber i lærerarbejdet. Fremlæggelse for holdet (20 min.) Gensidig studiegrupperespons. 2) Studiegruppearbejde: Læring Observation, beskrivelse og analyse af en læringssituation. Studiegruppen udarbejder en caseanalyse (kort skriftlig opgave 3-5 normalsider) på baggrund af observation af en læringssituation i skolen/videoeksempel. Der anvendes flere læringsperspektiver. Studiegrupperne arbejder med gensidig feedback og feedforward undervejs i processen. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal have afviklet ovenstående to studieprodukter. Den studerende skal have deltaget i fremlæggelser af studieprodukterne på holdet inkl. deltagelse i responsgruppe. Modulet afsluttes med prøve: Studiegruppen planlægger og gennemfører interview/samtale med en eller flere elever. Med udgangspunkt i denne case barnesamtalen - formulerer studiegruppen en problemstilling og analyserer den med inddragelse af perspektiver fra hvert af modulets tre temaer. I forbindelse med fremlæggelsen anvendes minimum ét teoretisk perspektiv fra hvert af modulets tre temaer til analyse af problemstillingen. Fremlæggelsen foregår i studiegrupper på holdet med respons fra studerende og underviser. Der er mødepligt til alle fremlæggelser. Der udarbejdes en disposition for fremlæggelsen, som afleveres til underviseren senest 2 dage før fremlæggelsen. Fremlæggelsen bedømmes bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel. Den studerende har tre prøveforsøg. Side 17 af 29

18 MODUL 4: Børn i komplicerede læringssituationer (Dette modul er i skema og strukturmodel benævnt PL3) Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet kvalificerer lærerens kompetencer i planlægning, gennemførelse og evaluering af differentierede undervisningsformer for elever i komplicerede læringssituationer. Modulet har fokus på analyse, refleksion og tilrettelæggelse af læringsmiljøer og forståelse af komplicerede vanskeligheder i spændingsfeltet mellem almen- og specialpædagogik. Modulet indeholder følgende fire temaer: Samfundsmæssige og institutionelle forudsætninger for det specialpædagogiske område i folkeskolen herunder lovgivning. Inklusions- og eksklusionsprocesser herunder normalitetsbegrebet Samarbejde og relationer i specialpædagogisk og almenpædagogisk virksomhed Differentiering og metodekendskab Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og knytter sig til Elevens læring og udvikling og Undervisningskendskab. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forsknings-og udviklingsbaseret viden om specialpædagogik, herunder teori, der knytter sig til inklusion i folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde c: Specialpædagogik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre samt evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer herunder forståelse af normalitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever udarbejde elev- og handlingsplaner Side 18 af 29

19 forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer vælge specialpædagogiske, inkluderende og digitale indsatser samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer Inklusions, individualisering- og marginaliseringsprocesser herunder diversitet og marginalisering lede inklusions og socialiseringsprocesser samtidig med at den enkelte elevs udvikling understøttes Modulets relation til praksis Modulet giver den studerende kompetence i at kunne planlægge, gennemføre samt evaluere og udvikle særligt tilrettelagt undervisning for elever i komplicerede læringssituationer Den studerende observerer og beskriver interaktionen mellem de forskellige parter inden for undervisningen og øvrige læreropgaver i tilknytning til skolens dagligdag Den studerende anvender forskellige metoder til dataindsamling: interview, casebeskrivelse m.v. Den studerende afprøver så vidt muligt en undervisningsmetode med fokus på deltagelsesmuligheder for de enkelte elever i klassen Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. I den forbindelse arbejder den studerende med analyse, diskussion og refleksion. Der inddrages IT. Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra lærer eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer,læringsmiljø og læring. Kategori Studiegruppearbejde, herunder øvelser, bearbejdelse af iagttagelserne i praksis, tekstlæsning,udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af prøve. Kategori Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse samt evaluering af egen læring og deltagelse. Kategori 4 5 Skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. Evaluering i modulet Til hvert af modulets fire temaer udarbejder studiegruppen mindre studieprodukter, som godkendes af underviseren eller vurderes af makkergrupperne, når sådanne etableres. Lovgrundlag og institution: Side 19 af 29

20 På baggrund af en udvalgt specialpædagogisk problemstilling på en skole, undersøger de studerende lovgrundlag og institutionelle betingelser for problemstillingen. Resultaterne af undersøgelsen præsenteres på holdet (15 minutters fremlæggelse). Gensidige responsgrupper (5 minutter). Inklusions- og eksklusionsprocesser: De studerende observerer og analyserer elever i komplicerede læringssituationer på film eller i skolen. Der udfærdiges en kort skriftlig opgave med beskrivelse og analyse af en situation fra praksis (maks. 3 normalsider). I opgaven inddrages forskellige perspektiver på komplicerede læringssituationer som baggrund for analysen af praksissituationen. Der arbejdes med makkerstudiegrupper, som giver respons på hinandens arbejde. Samarbejde og relationer: De studerende undersøger samarbejde og særlige funktioner i inklusionsarbejde på forskellige institutionelle niveauer med henblik på indsigt i lærerens ledelse af inklusions- og socialiseringsprocesser. Der udarbejdes en oversigt på maks. 1 normalside ud fra henholdsvis tendenser, funktioner og dilemmaer ved arbejdet. Oversigten afleveres i mappe på holdets intranet. Differentiering og metodekendskab: De studerende undersøger litteratur om specialpædagogiske indsatser med henblik på undervisningsdifferentiering og udarbejdelse af individuelle handleplaner. I forbindelse med praksissamarbejdet gennemføres efter nærmere aftale et lærerinterview med fokus på metoder, indsatser og differentiering. På baggrund af lærerinterviewet og en selvvalgt bog (eks. Metodebog/håndbog) tager de studerende stilling til dilemmaer ved udvalgte indsatser og metoder. Den studerendes vurdering af lærerinterview, stillingtagen til mulige dilemmaer ved udvalgte metoder og indsatser lægges i mappe på holdets intranet. Kriterier for gennemført modul Modulet er gennemført med godkendelse af ovenstående studieprodukter. Side 20 af 29

21 MODUL 5: Undervisning i det sprogligt og kulturelt mangfoldige klasserum (Dette modul er i skema og strukturmodel benævnt PL4) Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet forbereder den studerende til varetagelse af læreropgaver i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum. Modulet indeholder følgende temaer: Andetsprogstilegnelse og tosproglig udvikling Intersprog og sproglig evaluering Dansk som andetsprog i fagene Tosprogede elevers kulturelle baggrunde og sproglige forudsætninger Sprogligt og kulturelt inkluderende læringsmiljø De enkelte temaer behandles i forhold til modulets kompetencemål, videns- og færdighedsmål. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder som modulet knytter sig til Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og knytter sig til Elevens læring og udvikling og Undervisningskendskab. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om andetsprogstilegnelse og intersprogsudvikling, om tilrettelæggelse af dansk som andetsprogundervisning som dimension alle fag i et sprogligt og kulturelt inkluderende læringsmiljø samt om tosprogede elevers kulturelle baggrunde og sproglige forudsætninger. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum. Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen. Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum Vidensmål: Den studerende har viden om andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen og andres praksis Side 21 af 29

22 Intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen Relavante forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater Pædagogisk vejledning, feed back, refleksionsformer samt professionslæring Undervisningsdifferientering og læringsmiljøer støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring anvende og begrunde forskellige vejledningformer differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer Modulets relation til praksis Modulet giver den studerende kompetence i at kunne planlægge, gennemføre samt evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum Den studerende observerer, beskriver, analyserer samt reflekterer over praksissituationer fra skolen med henblik på undersøgelse af skolens møde med de tosprogede elever, på institutionsniveau såvel som i undervisningen. Den studerende analyserer og vurderer undervisningsmaterialer og elevsprog Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. I den forbindelse arbejder den studerende med analyse, diskussion og refleksion. Der inddrages IT og ny teknologi. Kategori Arbejdstimer 275 arbejdstimer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, organiseret med oplæg af underviser, grupper- og makkerarbejde, fremlæggelser og diskussioner. Vejledning i forbindelse med studieprodukter og undervisning. Evaluering af arbejdsformer og læring Kategori Analysearbejde i studiegrupper; caseanalyse, materialeanalyse og evaluering af elevsprog. Læsning af modulets tekster på baggrund af opgaver formuleret af underviser, bearbejdning af disse opgaver. Forberedelse til fremlæggelser og andre studieprodukter. Kategori Forberedelse til og opsamling på undervisning, individuelt og i studiegruppe. Følge med og dele faglig viden på elektroniske platforme knyttet til studiet og modulet. Kategori 4 5 Studievejledning. Side 22 af 29

23 Egen opsamling på studiearbejde Evaluering i modulet I modulet indgår udarbejdelse af nedenstående studieprodukter. Studieprodukterne godkendes af underviseren. Analyse af undervisningsmateriale, omfang svarende til 3-5 normalsider. Evaluering af elevsprog og andetsprogspædagogiske tiltag, omfang svarende til 1-2 normalsider. Caseanalyse med henblik på kritisk vurdering af undervisningspraksis og skolens møde med de tosprogede elever, omfang svarende til 3-5 normalsider. Beskrivelse af planlagt forløb, hvor dansk som andetsprog er en dimension i fagundervisningen, omfang svarende til 5-7 normalsider Studieprodukterne kan laves mundtligt eller skriftligt, individuelt eller i gruppe. Ved modulets begyndelse aftales det mellem underviser og studerende, om produkterne afvikles mundtligt eller skriftligt, og om de udarbejdes individuelt eller i grupper. Minimum et af de fire studieprodukter skal være skriftlig. Minimum et af de fire studieprodukter udarbejdes individuelt. Ved præsentation af de mundtlige studieprodukter er der mødepligt. Alle fire studieprodukter skal være godkendt som forudsætning for at deltage i den endelige prøve, som består af en individuel skriftlig opgave. Opgaven er beskrevet i næst afsnit. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af ovenstående studieprodukter. Opfyldelse af mødepligt ved mundtlige fremlæggelser. Opfyldes mødepligten ikke, skal den studerende skrive en reparationsopgave, som stilles af underviseren. Den studerende udarbejder en individuel opgave på 4-5 normalsider. I opgaven analyseres og udvikles en undervisningssituation eller et undervisningsforløb. Opgaven består af data fra skolens praksis som er relevant for undersøgelse af undervisning i det sprogligt og kulturel mangfoldige klasserum. Data skal vise eller gengive en undervisningssituation og kan fx være elevprodukter, en case, filmet undervisning, observationsnotater, udskrift fra undervisning eller en praksisfortælling. Med udgangspunkt i data formuleres en problemstilling. Data analyseres med inddragelse af mindst et teoretisk begreb fra modulets tema 1 til 3 og mindst et teoretisk begreb fra tema 4 til 5. Disse begreber præsenteres og begrundes kort forud for analysen. I forbindelse med analysen inddrages minimum to relevante kilder fra undervisning i modulet. I forlængelse af analysen giver den studerende begrundede handlingsforslag til udvikling af den pågældende praksis. I forbindelse med disse handlingsforslag inddrages minimum to relevante kilder fra undervisning i modulet. Data kan være produceret i grupper på maksimum seks personer, mens den øvrige opgave udarbejdes individuelt. Opgaven bedømmes bestået/ikke bestået. Side 23 af 29

24 Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed består af en skriftlig og en mundtlig del Den studerende indsamler i løbet af studiet en portfolio indeholdende fire produkter, der er forskellige i indhold og form, et produkt relateret til hvert kompetencemål. Med udgangspunkt i et eller flere produkter fra den studerendes portfolio udarbejdes en opgave på maks. 10 normalsider om et emne efter den studerendes valg. Opgaven skal inddrage mindst to kompetenceområder inden for hovedområdet og indeholde et handlings- og et forandringsperspektiv. I den mundtlige del af prøven uddybes og demonstreres de tilegnede kompetencer i relation til kompetencemål inden for de valgte områder. Alle hovedområdets kompetencemål kan inddrages i den mundtlige prøve af såvel den studerende som af eksaminator og censor. Der gives en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. Portfolien indgår ikke i bedømmelsen. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af portfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af skriftlig opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøven i Pædagogik og Lærerfaglighed for studerende på overgangsordning. Ovenstående beskrivelse af kompetencemålsprøven i Pædagogik og Lærerfaglighed er gældende for studerende på overgangsordning med følgende forbehold: Studerende, som har læst efter LU07-bekendtgørelsen og har været eksamineret og bestået hele kompetenceområder i Pædagogik og Lærerfaglighed (PL), skal ikke inddrage disse områder til den afsluttende kompetencemålsprøve i Pædagogik og Lærerfaglighed. Den studerende kan inddrage alle kompetenceområder i den skriftlige opgave og til den mundtlige prøve, men det er kun de kompetencemål, hvor den studerende ikke allerede er eksamineret, der indgår i bedømmelsen. Det er disse kompetencemål, der skal være i fokus i såvel den skriftlige som den mundtlige del af prøven. Det betyder konkret følgende: Studerende, der har bestået faget Almen didaktik efter LU07-bekendtgørelsen, vil ikke blive prøvet i kompetencemål for kompetenceområde 2: undervisningskendskab (PL1) til kompetencemålsprøven i Pædagogik og Lærerfaglighed Studerende, der har bestået faget Psykologi efter LU07-bekendtgørelsen vil ikke blive prøvet i kompetencemål for kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling (PL2) til kompetencemålsprøven i Pædagogik og Lærerfaglighed Studerende, der har bestået faget Specialpædagogik efter LU07-bekendtgørelsen vil ikke blive prøvet i kompetencemål for kompetenceområde 3: Specialpædagogik (PL3) til kompetencemålsprøven i Pædagogik og Lærerfaglighed Side 24 af 29

25 Studerende, der har bestået faget Dansk som andet sprog (DSA) efter LU07-bekendtgørelsen vil ikke blive prøvet i kompetencemål for kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever (PL4) til kompetencemålsprøven i Pædagogik og Lærerfaglighed Der er udarbejdet separat vejledning vedr. kompetencemålsprøven i Pædagogik og Lærerfaglighed for studerende på overgangsordning. Side 25 af 29