AARHUS UNIVERSITET. Læringsmiljøer i daginstitutioner

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. Læringsmiljøer i daginstitutioner"

Thorvald Brøgger
7 år siden
Visninger:

1 AARHUS UNIVERSITET Læringsmiljøer i daginstitutioner

3 Disa dva nta ge d e a rly e nvironments a re powe rful pre dictors of a dult fa ilure...a child who falls behind may never catch up (Heckmann)

4 Børn med særlige behov i daginstitutionen: Forældrenes uddannelsesniveau: Sandsynligheden for, at et treårigt barn har brug for ekstra sproglig støtte er større jo kortere uddannelse forældrene har. Køn: Drenge har oftere brug for en særlig sprogstimulerende indsats. De treårige drenge er overrepræsenteret i gruppen af børn med behov for særlig indsats Etnicitet: Sammenlignet med etnisk danske børn har treårige børn som er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere større sandsynlighed for at blive indplaceret i de to resultat- og opfølgningskategorier særlig indsats og fokuseret indsats. Familiernes arbejdsmarkedstilknytning: børn, hvor mor eller far modtager offentlig overførselsindkomst, har større sandsynlighed for at blive indplaceret i de to resultat- og opfølgningskategorier der rummer henholdsvis børn med behov for en fokuseret indsats og børn med behov for en særlig indsats. (Danmarks Evalueringsinstitut, 2010) Børn med svag social baggrund er i højere grad problemdefinerede allerede ved indgangen til skolen. Konflikter med læreren, konflikter med kammerater, koncentrationsproblemer, psykiske vanskeligheder (Social Arv, sammenfatning Socialforskningsinstituttet 05:10)

5 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV I SKOLEN Følgende vurderes direkte relevante for omfanget af specialundervisning i en kommune (Deloitte for KL, Undervisningsministeriet og Finansministeriet, 2010, sid e 36-37): Antal årige uden erhvervsuddannelse Antal udlejede beboelseslejligheder Anta l fa m ilie r i visse b olig typ e r Anta l b ørn i fa m ilie r m e d la v udd a nne lse Anta l p e rsone r m e d la v ind kom st Anta l indva ndre re og e fte rkomme re

6 INTERAKTION/ DYADE AARHUS UNIVERSITET Den opfattelse af selv og andre og de relationer til omverdenen, et individ successivt bygger op gennem sine transaktioner med de umiddelbare omgivelser, er en af kernekomponenterne i den totale individuelle sårbarhed (Pe rris & Pe rris, 2000) Re silie ns ha ndle r bl.a. om a t styrke de områ de r, hvor ba rne ts situa tion e r så rba r.

7 De r er behov for at se en sammenhæ ng mellem fundamentet i relationen og læ ring sre sulta te r (Carpendale o g Le w is, 2006 tom a se llo, 2005,, Vygo tsky, 2004). Ekse m p e lvis sammenhæ ng mellem sproget og det sociale aspekt, hvor sproget b live r udvikle t i sa m sp ille t m e d a nd re og ve d a t b a rne t b live r lytte t til og ta lt m e d (Lø g e, m.fl.). Afgørende for denne udvikling er oplevelsen af fæ llesskab, da sprog bliver en integreret del af handlesammenhæ ngen helt fra barnets fødsel. Allerede i d e t tid lig e sa m sp il og i kom m unika tione n m e lle m b a rne t og omsorgspersonen benyttes en grundlæ ggende dialogstruktur (Rye, 2002).

8 MILJØ LÆRING Hvorda n voksne kommunike re r og inte ra ge re r me d børn i sa mspil fra de n he lt tidlige barndom og med de fysiske læ ringsmiljøer (bøger, legesager) e r utvivlsom t he lt e sse ntie lt for b ørns læ ring og udvikling i e n b re d e re forsta nd (Roulstone 2011) Jo mere voksne engagerer sig i samtaler med børnene, des hurtigere læ rer børnene sprog, og des højere er deres IQ (Hart og Risley1995).

9 PRIMÆR LÆRINGSTYPE 1.Re sponsive inte ra ction/ lyd hørt sa msp il 2. Milie u teaching. Miljø læ ring e lle r læ ring smiljø 3. Dire ct instruction. Strukture re t undervisning Kaiser (1992), Thiemann & Warren (2004), Wa rre n &Wa lke rs (2005)

10 MILJØ LÆRING Miljølæ ring e lle r læ ring sm iljø e r e t na turlig t sa m sp il, hvor der tages udgangspunkt i b a rne ts inte re sse r i d a g institutione ns hve rd a g. Ma n se r læ ring som nog e t, d e r ske r i løb e t a f d a g lig d a g e n i institutione n. Ma n sæ tte r så a t sige ord på hve rda ge n i institutione n. Ha r fæ lle s træ k m e d lyd hørt sa m sp il, i og med, at den voksne følger barnets perspektiv. I miljølæ ring venter den voksne på at barnet er parat. Gerne, når man i fæ lle sska b ha r fæ lle s opmæ rksomhed om en ting eller en aktivitet. Ved at væ re fokuseret sammen med den voksne viser barnet, hvornår samspillet kan begynde

11 OPMÆRKSOMHED, SPROG OG RELATIONER ER DER ET LINK? Denne fæ lles opmæ rksomhed er grundlaget for at barnet udvikler sit sprog og b e g re b sa p p a ra t, m e n og så for a t udvikle sig i socia le re la tione r og for a t udvikle en god opmæ rksomhed (Carpendale & Lewis, 2006, Tom a se llo, 1995).

12 AARHUS UNIVERSITET

13 AARHUS UNIVERSITET

17 AARHUS UNIVERSITET

18 AARHUS UNIVERSITET

19 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

Relaterede dokumenter

MORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud?

MORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud? Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Hvad bidrager en tænketank på dagtilbudsområdet med? ved Trine Venbjerg Hansen, seniorkonsulent,