4. Sociale kompetencer
|
|
- Maria Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 4. Sociale kompetencer Ved du hvorfor det er vigtigt at børn deltager i fælles aktiviteter i børnehaven? Fordi: Børn udvikler sig og lærer sammen med andre børn og voksne. Børns venskaber er vigtige. De sociale fællesskaber og dialogen giver børn erfaringer i at løse konflikter og i demokratiske processer Sammenhængen og vores forudsætninger 1 Helt overordnet er det de voksnes ansvar, at der er en god stemning og et godt børnemiljø i huset. De voksne er rollemodeller for børnene, derfor tilstræber vi en anerkendende omgangstone både blandt voksne og børn. Konflikter kan ofte være positive i den forstand, at de udvikler barnet. De voksne skal fungere som mediatorer d.v.s. at begge parter skal høres og få mulighed for at komme med forslag til løsning af konflikten. Der kan dog også være konflikter, hvor de voksne må være synlige og bestemme hvad der skal ske. Det er vigtigt, at børnene møder kompetente voksne der har erfaring med arbejdet og er godt uddannet, begge dele er tilfældet her. Vi vil gerne have et miljø i Tyttebærhuset hvor vores forskellighed udnyttes og accepteres Derfor deltog vi i 2004 i projekt Rummelighed og mangfoldighed. Tyttebærhuset arbejder kontinuerligt med værdier og normer. Vi stiller spørgsmål ved det vi gør, og får derved et fælles fodslaw via dialog. Vi forsøger at holde fast i de værdier som vi finder vigtigst, selv om der de seneste år har været nedskæringer i personaletimer. Vi drøfter vores hverdag med bestyrelsen og forældrene og får derved en tilbagemelding på vores prioriteringer. Vi har i personalegruppen været optaget af Jan Tønnesvangs terorier om barnets udviklingsbestræbelser og de voksnes opgaver i denne forbindelse. Børnene bruger de voksne og andre børn i deres udviklingsbestræbelser, både i forhold til udvikling af selvet og i forhold til udvikling af sociale kompetencer. Børn er i deres udvikling bl.a.rettet mod at deltage i sociale fællesskaber. Inklusion: Som god inspiration til at arbejde med sociale kompetencer har vi alle læst Bente Jensens bidrag til antologien om pædagogiske læreplaner for dagtilbud. Bente Jensen giver et godt overblik over hvilke forhold der skaber inklusion og hvilke der skaber eksklusion, samt hvordan det fremtræder hos det enkelte barn. Læring for børnehavebarnet foregår som regel i en social kontekst. De udsatte børn er ofte i større eller mindre udtrækning udenfor fællesskabet. Det er vores opgave, at skabe et inkluderende miljø, hvor alle bliver set og hvor børnene lærer at inddrage hinanden. Vi tilstræber at have børnene i mindre grupper i vores aktiviteter med børnene. Det betyder, at det barn, der ikke er så socialt kompetent får plads. Der skal samtidig være en accept af, at disse børn får dette tilbudt mere end andre. Dette kræver imidlertid, at vi er voksne nok i hverdagen, det er vi ikke hver dag, og derfor er det ikke muligt at dele børnene i den udstrækning vi kunne ønske det. 1 Dette afsnit om forudsætninger er skrevet ud fra noter fra gruppearbejde på p-mødet d Overskriften var Hvordan arbejder vi med sociale kompetencer i Tyttebærhuset? På P-mødet d blev der udfyldt SMTTE-skema og udvekslet praksisfortællinger om temaet.
2 Den overordnede sammenhæng: Social kompetence er i loven om pædagogiske læreplaner i dagtilbud defineret som det at kunne etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre og indgå i sammenhænge med andre og kende demokratiske værdier 2. I den sammenhængende børne- og unge politik i Silkeborg kommune lægges der vægt på at vi i dagtilbuddene har øje for børn med særlige behov. I denne sammenhæng er det meget relevant at se på barnets sociale kompetencer, da der oftest er her barnets vanskeligheder kommer til udtryk. 4.2 Mål Målene for arbejdet med sociale kompetencer er: - at det enkelte barn føler sig som en del af fællesskabet - at vi skaber et miljø, hvor det enkelte barn føler sig anerkendt som person både af børn og voksne - at børnene lærer demokratiske spilleregler d.v.s. at de oplever at blive hørt, men også lærer at lytte til andre - at de nogle gange bestemmer og andre gange lader andre bestemme. - at børnene lærer at fungere i vores børnehavekultur, hvor man indretter sig efter de fælles rammer og normer i hverdagens rutiner f.eks. omkring spisning. - at hjælpe hinanden, tage ansvar for hinanden. - at komme med løsninger på konflikter I gruppe 3 arbejdes der med at lære at være i en gruppe med fælles normer og spilleregler. Børnene skal i løbet af det første år finde ind i hverdagens rutiner. Gruppe 3 spiser i Blåbærhuset. Samtidig med at der skabes en rar stemning ved bordet, er der også krav om at man bliver siddende ved bordet,( eller et andet sted) mens man spiser sin mad. I gruppe 2 kender børnene hverdages rutiner og spilleregler. Her arbejdes der på at kunne forstå andres behov og at komme med forslag til konfliktløsning. I gruppe 1 arbejdes der hen mod, at børnene skal kunne fungere i en børnehaveklasse når året er omme. 3 Vi arbejder på, at lade børnene løse konflikter selv, eller vide hvornår der er brug for en voksen. 3 Se evt. Er mit barn skoleparat? Et arbejdspapir udarbejdet af børnehaver i området og Sejs skole.
3 De skal kunne udtrykke deres behov overfor andre og forstå andres behov. Børnene skal kunne vente på, at det bliver deres tur til en aktivitet og at dele med andre. Man skal lytte til hinanden og give plads til hinanden og forstå de grundlæggende regler for samvær. Man skal kunne fungere i et miljø med fælles normer og regler. Børnene skal kunne have fælles opmærksomhed på historiefortælling, højtlæsning og kollektive beskeder. De skal kunne respektere at den voksne bestemmer, hvad der er på dagsordenen Tegn på at vi er på vej. Det er, som tidligere nævnt, vores opgave at skabe et inkluderende miljø. Et tegn på, at det lykkes er når børnene af sig selv inddrager andre i fællesskabet. Eks: Vi er i hallen med de ældste børn fra børnehaven og børnehaveklassebørn. Nogle børnehaveklassebørn viser spring på måtten. Nogle af vores børn begynder at øve på de samme ting og det lykkes efterhånden. En dreng herfra står bare og kigger på de andre. En anden spørger, om han ikke også skal prøve. Den forsigtige dreng tager mod til sig og prøver. Alle de andre drenge synes det er så flot, at de råber ekstra nummer og klapper. (Man kan se hvordan han vokser og er rigtig glad). I Blåbærhuset har børnene mulighed for at lege med jord og vand, uden der bliver sat restriktioner op som begrænser legens udvikling. Det overskud der ligger i, at der er gode rammer og højt til loftet omsættes til sociale forhandlingskompetencer. I Blåbærhuset ser vi ofte, at børnene samarbejder i en større gruppe. Her laves vandkanal hen til trillebøren. Der kunne så hentes vand til andre konstruktioner bagved trillebøren. Alle børn på billedet deltager og bidrager med ideer. Der indgås kompromisser undervejs og der er tegn på at den enkeltes sociale kompetence styrkes. Når barnet starter i børnehaven, ser vi i den første tid efter tegn på om barnet trives socialt (har det andre børn at lege med) Vi ser også efter, om barnet har let ved at finde ind i hverdagens rutiner. Vi vil gerne se tegn på at barnet er nysgerrigt udforskende og tager initiativer til leg og kontakt med andre.
4 Når målet for en aktivitet har været at styrke en gruppe socialt skal vi se efter tegn på, om de måder børnene er sammen på ændrer sig. Eks. Vi har været ovre i nabobørnehaven og spille forestillingen om Lange Peter Madsen. Da vi kommer hjem ser jeg en dreng lege med en pige, som jeg aldrig før har set ham lege med. Når målet er, at arbejde skoleforberedende ses efter, om børnene er i stand til at tilsidesætte egne umiddelbare impulser og behov og følge de fælles normer. I løbet af det sidste år i børnehaven vil vi gerne se, at børnene kan sidde stille sammen i en større gruppe og lytte til en historie. Vi ser også efter, om børnene kan modtage og forstå kollektive beskeder. De skal kunne begå sig i en social sammenhæng, hvor der ikke længere er så mange voksne omkring dem, derfor skal vi se efter, om de er i stand til at løse konflikter sprogligt og lytte til hinanden. 4.4 Tiltag hvordan gør vi? Overordnet skal der være tid til leg og til at lære af hinanden sociale kompetencer udvikles i samvær med andre børn og i samvær med kompetente voksne. Det er de voksne der er ansvarlige for at skabe et godt børnemiljø, hvor børn og voksne anerkendes for det de er. Forudsætningen for at have overskud til andre er, at man selv har et godt selvværd. Drengene her forhandler sig frem til hvordan køretøjet skal laves. Her samarbejdes om at få tønden op af bakken uden at de ting de har lagt i den falder ud. Social kompetence udvikles når barnet selv handler og er nysgerrigt udforskende sammen med andre. De voksne må skabe rammer så dette er muligt: Eks. En voksen lukker op for vandslangen i Blåbærhuset to børn fylder vand i spande. En af dem siger: Vi skal have slangen hen i sandet. Den voksne hjælper med at få slangen installeret og spørger: Hvordan får vi den længere? Et af børnene finder ud af, at få den omkring trappen. Der kommer et 3. barn til han begynder at grave en kanal flere og flere kommer til og til sidst er der 9 børn (både drenge og piger). De taler sammen om hvordan de skal bygge kanalen hvem der skal holde slangen hvis tur det er til at få fyldt op. De leger denne leg en time uden konflikter, indtil vi skal spise en enkelt gang er der optræk til en konflikt de er uenige om hvis tur det er til at få fyldt op. Den voksne siger: Det er den der holder slangen, der holder øje med hvis tur det er
5 I dette eksempel ses også, at den voksne lige må være lidt med på sidelinien og så igen overlade styringen til børnene selv. At få øje på nye sider af hinanden: Vi voksne skal være opmærksomme på, at børn ikke møder med den samme sociale kapital og derfor ikke skal mødes på samme måde. Vi skal være opmærksomme på, at nogle børn kan komme ind i et uheldigt samspilsmønster med andre. På udflugter ser børn og voksne ofte nye sider hos hinanden, da man oplever hinanden i en ny sammenhæng. Dette kan skabe mulighed for forandringer. Eks. Vi har en stille pige, der har svært ved at finde venner i gruppen. De andre børn ser hende ikke. Vi er på besøg i en anden børnehave, der har et klatrerum. Det viser sig, at hun er dygtig til at klatre. De andre børn får øje på hende og klatrer sammen med hende. Pigen er mere talende end hjemme i børnehaven. At være en del af fællesskabet: Et af barnets udviklingsbestræbelser er ifølge Tønnesvang, at være en del af fællesskabet. I dette fællesskab udvikles sociale kompetencer. Fra nytår til sommerferien arbejdes der med et halvårs-tema. I 2007 var det som tidligere nævnt cirkus. 4 Den voksne skal give plads til at børnene og ser hinanden og lærer af hinanden: Her et eksempel fra balancetruppen Tungen lige i munden : Den ene af drengene var på et tidligt tidspunkt klar over, at han var skrap til at gå på balancebom. De andre ville gerne gøre ham det efter, så han indtog en position, som den der kunne vejlede i kunsten. Dette var ikke en rolle han normalt havde. Under dyb koncentration viste han de andre, hvordan han mestrede kunsten. Det var tydeligt, at han nød de andres opmærksomhed. Gennem halvårstemaerne skabes rammer for at børnene kan få øje på sider af hinanden, der måske ikke ville være tydelige i børnenes egen hverdagskultur og samvær. Der bliver skabt respekt omkring et barn, der ikke til daglig indtager en tydelig rolle. Halvårstemaer er også med til at skabe fællesskab om noget for alle børn og voksne i Tyttebærhuset Til sidst synges vores cirkussang om Cirkus Himmelblå : Det var cirkus Himmelblå Tak fordi I kom og så Voers lille cirkusleg Ska duben, duben, duben dej Børn og voksne er ved at revne af stolthed over det VI ka sammen. 4 Efter sommerferien 2007, evaluerede vi cirkusprojektet og lavede i forbindelse med dette praksisfortællinger med fokus på sociale kompetencer og sprog.
6 At deltage i aktiviteter med andre Når børnene deltager i børnehavens aktiviteter er der helt bestemte regler, der skal følges for at kunne deltage man må lære at styre sine umiddelbare impulser. Når børnene er ude at sejle, ved de at de voksne har bestemt, at man skal sidde ned i båden. Det er dejligt at opleve noget sammen, men for at det kan fungere, er der nogle regler. Hverdagens regellege og spil er også med til at øve at kunne både tabe og vinde. At løse fælles opgaver Børnene løser fælles opgaver i hverdagen sammen med en voksen (syslepædagogik). Det er forår i Blåbærhuset og vores båd Musse skal i vandet. De yngste børn i børnehaven hjælper til. Børnene skal blive enige om hvem der skal holde hvor og give plads til hinanden. De synes det er en stor og vigtig opgave de har fået. Syslepædagogik og fællesskaber Når vi er sammen med børnene omkring en meningsfuld opgave, så er de i mesterlære hos en voksen. Ofte er det i et fællesskab med andre børn. Det er det vi kalder syslepædagogik. Vi ordner de fleste praktiske gøremål selv. Vi har ikke hjælp udefra til almindelig pedelarbejde og havearbejde. Vi skal skabe betingelser for at børnene udfordres. så de mestrer nye ting.
7 Eks: Vi skal have flyttet planter i nogle nyerhvervede vintønder. Den voksne taler med børnene om, hvilke planter der skal flyttes og at vi først må have jord i tønderne. Trillebøren blev fyldt med jord men hvem skulle så køre den. L. ville gerne, men så skulle S. flytte sig. S. flyttede sig og L skubbede af sted. F løb foran og fortalte hvor tønden var. Der blev fyldt flere trillebøre og flere børn kom i gang med arbejdet. Undervejs blev der fundet regnorme og andre dyr i jorden. Børnene var stolte over det færdige resultat. Det er vigtigt at have venner Vi skal støtte etablering og fastholdelse af venskaber og støtte op om legeaftaler derhjemme. Der skal være en opdateret telefonliste som er tilgængelig for forældrene. Vi skal hjælpe børnene med at ha flere venner, da det er meget sårbart kun at have en bedste ven. Konflikter er en naturlig del af samværet med andre og det er godt at kunne agere i en konflikt, så der kommer noget konstruktivt ud af det. Derfor er det vigtigt at bruge tid på dette. Vi skal have en særlig opmærksomhed på de børn, der ikke har etableret legerelationer i børnehaven. Disse børn skal, i det omfang det er muligt, deltage i aktiviteter og udflugter sammen med en lille gruppe børn. Så de andre kan få øje på dem. Når vi andre er på legepladsen, kan de være inde en gang i mellem med et barn, som vi gerne vil have, der skabes kontakt til. 4.5 Evaluering af sociale kompetencer Når barnet har været i børnehaven i 3 måneder, tilbydes en samtale med forældrene. Udover at se på om barnet grundlæggende trives, vil samtalens fokus i høj grad være på sociale kompetencer: I hvilken grad har barnet fundet ind i hverdagens rutiner i børnehaven? Accepterer barnet de fælles sociale normer og regler for samvær (hvordan takler det konflikter?) Har barnet nogle at lege med og hvordan er barnets sociale kompetencer. Vi har desværre været nødt til at opgive vores tilbud til alle forældre om en samtale inden skolestart, da vi ikke længere har ressourcer til dette. Nu tilbydes kun samtaler, der hvor vi skønner, at der er et særligt behov. Alle forældre i gruppe 1 skal dog løbende have en klar fornemmelse af, hvordan vi tolker og vurderer deres barns skoleparathed. Vi kan evt. tilbyde en skoleparathedstest. Hvis der er områder, hvor vi skønner, at der det sidste år skal gøres en ekstra indsats, skal forældrene orienteres om dette. Evalueringsspørgsmålene tager afsæt i målene for de skoleforberedende sociale kompetencer: I hvilken grad er barnet i stand til at modtage en kollektiv besked og sidde stille og lytte? Accepterer barnet at andre både børn og voksne sætter dagsordenen? Kan barnet etablere fællesskab med andre, føle og udtrykke impati og respekt for andre. Kender barnet demokratiske værdier og normer?
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereBørnehaven Tyttebærhuset 2011
Læreplaner Børnehaven Tyttebærhuset 2011 Indledning I Tyttebærhuset er der en positiv tilgang til opgaven med at beskrive vores praksis i læreplaner. Vores holdning er, at gennemtænkt pædagogik kommer
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereMål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereIndledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereMANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer
OPDRAGELSE et fællesanliggende mellem skole og hjem MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer Mange dilemmaer i opdragelse Mellem fælles,
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereUdsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11
Udsættelse af skolestart 2016/17 Udsættelse af skolestart 2010/11 Dialogredskab til brug for vurdering af skoleudsættelse - til brug for daginstitutionsledere, børnehaveklasseledere og forældre. Ifølge
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereBasisgruppen i Holmebo
Greve Kommunes basisgrupper Lunas ark Hundigegårdsvej 16-18 43906458 Åbningstid: Man-tors: tors: 6.30-17.30 6.30 Fre: 6.30-16.30 6.30 Ca. 108 børn fordelt i vuggestue og børnehave med to fysiske placeringer.
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereBørneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereStøtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport
Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereRetningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
Retningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Tilsyn i den kommunale dagpleje ved Struer Kommune Lovgivningen Tilsynet sker i henhold til Dagtilbudslovens 5: Kommunalbestyrelsen
Læs merePrøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige
Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret
Læs mereLæreplaner for Kernehuset
Læreplaner for Kernehuset Beskrivelse af de seks temaer Barnets alsidige personlige udvikling - Skabe rammerne for at barnets individuelle personlighed udvikles. - Barnet får en forståelse af eget værd
Læs mereLæreplaner for børnehuset Stjernen.
Læreplaner for børnehuset Stjernen. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-6 år. De pædagogiske læreplaner skal give rum for leg, læring og udvikling
Læs mereDagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
Læs merePædagogiske Læreplaner vuggestuerne 2012-2014. Web udgave DAGINSTITUTION VESTBYEN
Pædagogiske Læreplaner vuggestuerne 2012-2014 DAGINSTITUTION VESTBYEN Læreplaner for vuggestuerne 2012-2014 Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan Overordnede mål: De overordnede
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mere14 glade børn Mudder overalt
Smtte model: Tur i skoven Hvad skal vi lave 14 glade børn Mudder overalt Sammenhæng: Over en længere periode(efterår og forår) har vi besøgt det samme stykke skov, fra tid til anden. Børnene havde fået
Læs mere- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole
MÅLSÆTNING 1 FORMÅL: Gennem den daglige kontakt med forældrene ønsker vi at skabe trygge rammer, hvor børnene udvikler sig til velfungerende og selvstændige mennesker. Det er vort mål, at børnene lærer
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener X Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereKærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer
Den pædagogiske læreplan. Kærnen TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset - Vuggestuen Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016. Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016 Temaer: Definition af læring Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereMøde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016
Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen D. 21. juni 2016 Snak før mødestart Sig goddag til din sidemand og spørg ham/hende om, hvordan hun mener, at hun som forældre bedst hjælpe sit barn til en god
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereViborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Bæredygtige institutionsenheder 3 2 Flygtninge 4 3 Fokus på børnene 5 4 overgange mellem
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereSådan foregår det på Brøndby HK s U12 Pige:
Sådan foregår det på Brøndby HK s U12 Pige: Jeg har nu været træner omkring U12-tøserne i 3 år og tager fat på den 4. sæson med høje forventninger. Christina har været omkring pigerne fra april 2011, og
Læs mereDU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?
DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here
Læs mereDe fysiske rammer 146
146 De fysiske rammer Indretning og læringsmiljø De fysiske rammer Beskrevet med input fra leder Joan Straarup og souschef Lis Tulstrup Petersen, Tuen, Rebild Kommune BAGGRUND Kort om metoden Indretningen
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereForældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.
Juelsminde skole SFO Solstrålen Vejlevej 7 7130 Juelsminde Telefoner SFO Skolens kontor 7983 3150 7983 3131 Internet: www.juelsminde-skole.dk Email: sfosolstralen@hedensted.dk Indledning Vi har i følgende
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs mereKære Førskole forældre
I ABC Til forældre Kære Førskole forældre Nu nærmer tiden sig, hvor jeres barn begynder i Førskolen i ABC. Det bliver noget nyt og spændende vi går i møde nogle måneder vi alle ser frem til. Da det er
Læs merePædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst
Pædagogisk profil Børnehuset Kronhjortløkken Glade og trygge børn udvikler sig bedst 2015 Børnesyn- Barneperspektivet Det grundlæggende børnesyn for den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i, at barndommen
Læs mereNatur og natur fænomener:
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Børn:14 storegruppebørn 5-6 år Deltagende voksne: Mai-Britt og Camilla Tidsramme:
Læs mereBørnehuset Molevittens formål;
Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereSPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre
Lund Børnehus SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre Kære forældre Vi vil med denne sprog folder give inspiration til hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle sit sprog. Sprog
Læs mereVelkomst v/ Skoleleder Vagn Petersen og SFO-leder Irina Kirina. Præsentation af Ålholmskolen
Velkomst v/ Skoleleder Vagn Petersen og SFO-leder Irina Kirina Præsentation af Ålholmskolen v/ skoleleder Vagn Petersen Hverdagen i børnehaveklassen v/ børnehaveklasselederne Tine Dalbye, Ulla Andersen
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg
Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver
Læs mereBesøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag
Fællesskab Viden Glæde TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen,
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereChristiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April 2016 1
Christiansø Skole 1 Helt enig Mest enig Hverken enig eller uenig Mest uenig Helt uenig 6 5 4 3 2 1 0 God skole Tryg ved at God God og Godt og sende mit barn information ligeværdig tillidsfuldt dialog samarbejde
Læs mereNatur og naturfænomener eget
Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Læreplansområder Sociale, Natur (Science) Grobund og Vokseværk tema projekt i perioden April, maj, juni. 2015 Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes
Læs mereHvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?
Selvpsykologisk Symposium Workshop 1-8. marts 2008 Hvorfor er det vigtigt for en skole i tiden at beslutte sig for at bruge pædagogiskpsykologisk teori? Hvordan kan det kvalificere skoles arbejde? Med
Læs mereVelkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum 2016
Velkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum 2016 SFO Smørum består af 3 SFO er fordelt på de 3 matrikler: SFO Mosehuset samt ASF-SFO på Afdeling Balsmoseskolen - Æblevangen 126, Tlf.: 72598150 SFO
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereVi passer på hinanden
Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest
Læs mereRøde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. Mail@kuhlman.nu 1
Røde Kors 1 Præsentation Mit navn er: Alder: Frants Christensen 51 år Min familie Baggrund: socialpædagog familieterapeut leder udd. konsulent udd. ART træner 2 Leder af Dagbehandlingsskolen Kejserdal
Læs mereGuds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
Guds engle -1 Mål: Vi vil give børnene bibelske sandheder omkring engle. Læs derfor også vedlagt fil Guds Engle info igennem, så du er klar til at svare på børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereBesøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag
Glæde Forskning TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen, får mennesker
Læs mereArbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest
Forord: I har vi samlet lovgrundlaget fra dagtilbudsloven, Skanderborg kommunes børnepolitik samt vores læringssyn og vision. Dette er grundlaget for arbejdet med de etårige pædagogiske læreplaner, som
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereDe største kendte Galakser indeholder Millioner af små stjerner.
Å r s p l a n 2 0 1 5 De største kendte Galakser indeholder Millioner af små stjerner. Kære Forældre. Hermed den nye årsplan for de fælles aktiviteter der vil være i løbet af året 2015 i Galaksen. Årsplanen
Læs mereGøgl i hverdagen sådan!
Gudrun Gjesing Anton Niemann Jensen Gøgl i hverdagen sådan! Indhold 5 5 6 6 9 9 10 11 12 13 15 16 17 17 21 24 29 35 43 45 48 50 53 55 57 61 63 67 67 67 68 69 Indledning Derfor denne bog Før du går i gang
Læs mereViborg Kommune. Overlund Børnecenter DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 03-05-2016. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Overlund Børnecenter DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 03-05-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Fokus på børn 3 2 Overgange mellem tilbud 4 3 Pædagogiske aktiviteter i hele åbningstiden
Læs mereSundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.
Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. I Mejrup området vil vi arbejde for, at vore børn og unge oplever sundhed og trivsel som en naturlig del af deres dagligdag. Vi vil arbejde for en fælles
Læs mereEt træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade
Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade Træningen Træningstilbuddet foregår primært i et privat fitnesscenter, men kan også foregå ude enten i form af ture i skoven eller lignende. Det
Læs mere